L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 28
Offentligt

Offentlig høring om afskaffelse af store bededag

Februar 2023

Arbejdsudbud og løn

Afskaffelse af en helligdag, der

falder på en hverdag

Fra ca. 222 arbejdsdage til 223

arbejdsdage

= Stigning i årlig arbejdstid på

0,45 pct.

Lægger til grund, at der er

gennemslag på præsteret

arbejdstid på 75 pct.

Stigning i årlig arbejdstid

= 0,45 pct. * 0,75

= 0,34 pct.

Stigning i præsteret arbejdstid

Stigning i strukturel

beskæftigelse svarende til 8.500

fuldtidsbeskæftigede.

BNP-effekt 9,4 mia. kr.

Løn for øget arbejdstid

Månedslønnede

vil løbende

optjene et løntillæg på 0,45 pct.

af årslønnen.

Timelønnede

får den aftalte

timeløn ved arbejde udført på

store bededag.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen

Normeffekt og adfærdsvirkning



Finansministeriet lægger til grund, at regler og lovgivning i sig selv påvirker adfærden

i samfundet. Regler giver anledning til en normeffekt. Dvs. en effekt der ligger udover

hvad der skyldes virkninger som følge ændrede skatter og overførselsindkomster.



Normeffekter betyder bl.a., at det har økonomiske konsekvenser at ændre antallet af

helligdage. Det vil forværre den offentlige saldo at indføre en ekstra helligdag. Den

mekaniske effekt er større end adfærdseffekten.



Normeffekter optræder markant omkring fx folkepensionsalderen, hvor gennemslaget

er omkring 85 pct.



Det er ikke muligt at forklare udviklingen i præsterede timer i hhv. Nordamerika og

Europa uden at pege på effekter af regler, som sikrer koordinering af fridage i

Europa.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen

Historisk sammenhæng mellem aftalt og præsteret årlig arbejdstid

Aftalt og præsteret arbejdstid, 1980-2021

Sammenhæng svarende til et gennemslag på ca. 75 pct.

Fra 40 til 37 timers arbejdsuge

Sjette ferieuge

Kilde: FAOS samt egne beregninger pba. de samlede præsterede timer i Nationalregnskabet

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen

Variation fra helligdage der falder på både hverdage og i weekender

Arbejdsdage og præsteret arbejdstid for alle

beskæftigede, 2008-2019

Simpel sammenhæng svarende til et gennemslag

på ca. 80 pct.

Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistiks Arbejdstidsregnskab

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen

Finansministeriets grundlag for at anvende et gennemslag på 0,75



Samlet vurdering baseret på en række enkeltstående bidrag:

–

Normeffekter:

Gevinster ved koordinerede fridage/ferie kan skabe højere værdi af fritid, som

betyder, at lande med i øvrigt samme velstands- og samfundsudvikling varigt kan have

forskellig arbejdstid.

–

Umiddelbare sammenhæng mellem aftalt- og præsteret arbejdstid

peger på et gennemslag

tæt på ¾ af ændret arbejdstid.

–

Umiddelbar sammenhæng mellem antallet af søgnehelligdage og præsterede arbejdstimer

peger på samme størrelsesorden (begrænset antal observationer).



Vanskeligt at lave egentlige empiriske effektanalyser af normvirkninger. (Alle

påvirkes af den samfundsmæssige norm. Derfor ingen kontrolgruppe).



Finansministeriets vurdering af normeffekten i forbindelse tilbagetrækning (som

stammer tilbage fra Velfærdskommissionen) har vist sig at have god forklaringskraft.



Effekt efter 2030: Helt generelt større usikkerhed på længere sigt. Finansministeriet lægger til

grund, at effekten er varig, hvilket normdannende effekter taler for.

–

Nb. har ikke praktisk betydning i forhold til holdbarhedsberegninger