L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 25: Betænkning afgivet den 21. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 25
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 13

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 21. februar 2023

Betænkning

over

Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som

helligdag

[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali-

stisk Folkepartis, Danmarksdemokraternes, Liberal Allian-

ces, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens, Dansk

Folkepartis, Alternativets og Nye Borgerliges medlemmer

af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 til lovforsla-

get. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 2 til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V og M) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (SF, DD, EL, DF, ALT og NB)

indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Min-

dretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (LA og KF) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag og imod

det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (RV) vil ved 3. behand-

ling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil

stemme imod de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ser

flere problematiske forhold i lovforslaget om at afskaffe sto-

re bededag som helligdag, herunder særlig de økonomiske

og kirkelige aspekter. Beregningerne bag forslaget er ikke

baseret på empiri, hvilket skaber usikkerhed om effekten

af forslaget. Samtidig er det usikkert, om finansieringen er

varig.

Det Konservative Folkeparti mener desuden ikke, at det

er nødvendigt at afskaffe store bededag for at finansiere et

løft af forsvaret. Det Konservative Folkeparti har sammen

med resten af oppositionen fremlagt en anden og mere sik-

ker finansiering af forslaget.

Derudover vurderes forslaget at have negative konse-

kvenser for fællesskabet i Danmark, hvis en fælles fridag

afskaffes og potentielt erstattes af en anden, individuel fri-

dag.

Dertil kommer, at forslaget bryder med en lang tradition

om, at regeringen blander sig uden om kirkens indre anligg-

ender, lige såvel som det er første gang, at man afskaffer

en helligdag uden inddragelse af Folkekirken, som har en

helt særlig plads, jf. grundloven. Dette sker endvidere, uden

at regeringen har været i dialog med kirkelige aktører forud

for udarbejdelsen af forslaget, hvilket Det Konservative Fol-

keparti finder helt uacceptabelt.

Desuden er forslaget en uhensigtsmæssig indgriben i

overenskomsterne, som også skaber øget risiko for konflikt i

de pågående overenskomstforhandlinger.

Sluttelig mener Det Konservative Folkeparti, at proces-

sen omkring lovforslaget har båret præg af hastværk.

Derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte af-

skaffelsen af store bededag.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lov-

forslaget handler om at tvinge almindelige mennesker til at

arbejde mere og give afkald på deres fritid, så virksomheds-

arvingerne kan slippe billigere i skat. Dertil handler det om

et helt uhørt indgreb i den danske model, hvor man ved

tvang sætter lønmodtagernes hårdt tilkæmpede rettigheder

AX028326

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 25: Betænkning afgivet den 21. februar 2023

ud af kraft og ovenikøbet på et tidspunkt, hvor den høje

inflation er med til at gøre overenskomstforhandlingerne til

nogle af de sværeste i mange år.

Enhedslisten stemmer selvfølgelig imod afskaffelsen af

store bededag og imod fridagstyveriet. Enhedslisten er med

til at stille ændringsforslag om, at afskaffelsen af fridagen

først skal træde i kraft efter næste folketingsvalg, og vi

kæmper for en folkeafstemning, så befolkningen rent faktisk

kan få lov til at blive hørt, og sådan at vi forhåbentlig kan få

skrottet forslaget fuldstændig.

Enhedslisten mener, at så længe regeringen har råd til

at give skattelettelser til de allerrigeste i vores land, er und-

skyldningen for at stjæle en fridag fra alle andre spin, og

regeringen kan ikke spinne sig ud af kendsgerningerne. For

virkeligheden er, at regeringen har valgt at stille sig på di-

rektørens side i stedet for at stille sig på lønmodtagernes

side. Regeringen har valgt at føre en politik, der gør ondt på

almindelige mennesker, og de er ikke ærlige om, hvorfor de

gør det.

Enhedslisten bemærker dertil, at der er en særlig stor

usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget,

hvorfor man bl.a. af denne grund i det mindste bør udsætte

lovbehandlingen, til konsekvenserne er blevet bedre belyst

og offentligheden har haft ordentlig mulighed for at forholde

sig til usikkerhedsmomenterne.

I øvrigt giver den særlig store usikkerhed om de økono-

miske konsekvenser af lovforslaget en forstærket frygt for,

at dette langt fra vil være det sidste initiativ fra regeringen,

som dels vil forringe vilkårene for almindelige mennesker

ved at sænke skatten for nogle af de mest velhavende men-

nesker i samfundet, dels vil være noget, som vælgerne ikke

ved et folketingsvalg har haft en mulighed for at forholde

sig til, om de støtter eller ej. Viser afskaffelsen af store

bededag sig f.eks. ikke at indbringe det forventede provenu,

har man så meget desto mere grund til at være bekymret for,

at økonomiminister og fungerende forsvarsminister Troels

Lund Poulsen sammen med resten af regeringen sætter yder-

ligere, fritidsfratagende handling bag ministerens ord om, at

»bededag kun er starten«, og at »flere reformer kan være på

vej«, som citeret i Kristeligt Dagblad den 2. februar 2023.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 5

Af et

mindretal

(SF, DD, LA, KF, EL, DF, ALT og NB):

§ 5

ændres »den 1. januar 2024« til: »60 dage efter

næste folketingsvalg«.

[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af (SF, DD, EL, DF, ALT og

NB):

§ 5

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

§§ 1-4 ophæves 3 år efter ikrafttrædelsestidspunk-

tet.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fremsætter i det pågæl-

dende folketingsår, jf. stk. 2, forslag om revision af lov

om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017, som ændret

ved § 50 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, § 3 i lov nr. 870

af 14. juni 2020 og § 6 i lovforslag nr. L 13 som vedtaget

af Folketinget den 28. februar 2023 og lov om detailsalg fra

butikker m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 515 af 30. april 2019

og § 7 i lovforslag nr. L 13 som vedtaget af Folketinget den

28. februar 2023.«

[Indsættelse af udløbsbestemmelse og revisionsbestemmelse

med konsekvensændringer]

Bemærkninger

Til nr. 1

For at sikre, at der forud for en eventuel afskaffelse af

store bededag kan foretages en gennemarbejdet vurdering af

lovforslagets samfundsøkonomiske effekter, og for at sikre

vælgernes mulighed for at tage stilling til forslaget, foreslås

det at ændre ikrafttrædelsestidspunktet, således at ændrin-

gerne i medfør af indeværende lovforslag træder i kraft 60

dage efter næste folketingsvalg.

Det kan herved nås, at der bliver fremsat et lovforslag,

der annullerer ændringerne i medfør af loven inden dens

ikrafttrædelse, hvis antagelserne om de samfundsøkonomi-

ske effekter, på hvilke lovforslaget hviler, ikke er virkelige,

eller hvis der efter næste folketingsvalg er et flertal i Folke-

tinget imod forslaget.

Til nr. 2

Det foreslås, at lovforslaget ophæves 3 år efter ikrafttræ-

delsestidspunktet. Ændringsforslaget indebærer, at vedtagel-

sen af forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af

store bededag som helligdag med ændringer i lov om Ar-

bejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om detailsalg

fra butikker m.v., der gennemføres med lovforslaget, hen-

holdsvis automatisk ophæves og tilbageføres til deres ud-

gangspunkt inden lovforslagets vedtagelse, medmindre Fol-

ketinget forinden beslutter at forlænge de ændrede reglers

gyldighedsperiode. Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget

og lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag

som helligdag bliver ophævet, skal kirkeministeren genind-

føre store bededag som helligdag.

Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en

eventuel videreførelse af lovændringerne skal foretages en

vurdering af lovens samfundsøkonomiske effekt.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. januar 2023 og var til

1. behandling den 2. februar 2023. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 25: Betænkning afgivet den 21. februar 2023

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 12.

januar 2023 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-

lag 19. Den 24. januar 2023 sendte beskæftigelsesministeren

høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering

til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 26 bilag på lovfor-

slaget.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesmini-

steren og finansministeren til mundtlig besvarelse, som mi-

nistrene har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 8.

februar.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 10 skriftli-

ge henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 117 spørgsmål til henholdsvis be-

skæftigelsesministeren, finansministeren, kulturministeren,

kirkeministeren, erhvervsministeren, transportministeren og

børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,

hvoraf 112 er besvaret og resten forventes besvaret inden 2.

behandling.

Bjarne Laustsen (S)

fmd.

Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Leif Lahn Jensen (S)

Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V)

nfmd.

Morten Dahlin (V) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Jeppe Søe (M) Nanna W. Gotfredsen (M)

Charlotte Munch (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF)

Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF)

Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)