Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 25
Offentligt
2664821_0001.png
Til lovforslag nr.
L 13
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 21. februar 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som
helligdag
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali-
stisk Folkepartis, Danmarksdemokraternes, Liberal Allian-
ces, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens, Dansk
Folkepartis, Alternativets og Nye Borgerliges medlemmer
af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 til lovforsla-
get. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2 til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V og M) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (SF, DD, EL, DF, ALT og NB)
indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Min-
dretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA og KF) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag og imod
det under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (RV) vil ved 3. behand-
ling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ser
flere problematiske forhold i lovforslaget om at afskaffe sto-
re bededag som helligdag, herunder særlig de økonomiske
og kirkelige aspekter. Beregningerne bag forslaget er ikke
baseret på empiri, hvilket skaber usikkerhed om effekten
af forslaget. Samtidig er det usikkert, om finansieringen er
varig.
Det Konservative Folkeparti mener desuden ikke, at det
er nødvendigt at afskaffe store bededag for at finansiere et
løft af forsvaret. Det Konservative Folkeparti har sammen
med resten af oppositionen fremlagt en anden og mere sik-
ker finansiering af forslaget.
Derudover vurderes forslaget at have negative konse-
kvenser for fællesskabet i Danmark, hvis en fælles fridag
afskaffes og potentielt erstattes af en anden, individuel fri-
dag.
Dertil kommer, at forslaget bryder med en lang tradition
om, at regeringen blander sig uden om kirkens indre anligg-
ender, lige såvel som det er første gang, at man afskaffer
en helligdag uden inddragelse af Folkekirken, som har en
helt særlig plads, jf. grundloven. Dette sker endvidere, uden
at regeringen har været i dialog med kirkelige aktører forud
for udarbejdelsen af forslaget, hvilket Det Konservative Fol-
keparti finder helt uacceptabelt.
Desuden er forslaget en uhensigtsmæssig indgriben i
overenskomsterne, som også skaber øget risiko for konflikt i
de pågående overenskomstforhandlinger.
Sluttelig mener Det Konservative Folkeparti, at proces-
sen omkring lovforslaget har båret præg af hastværk.
Derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte af-
skaffelsen af store bededag.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lov-
forslaget handler om at tvinge almindelige mennesker til at
arbejde mere og give afkald på deres fritid, så virksomheds-
arvingerne kan slippe billigere i skat. Dertil handler det om
et helt uhørt indgreb i den danske model, hvor man ved
tvang sætter lønmodtagernes hårdt tilkæmpede rettigheder
AX028326
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 25: Betænkning afgivet den 21. februar 2023
2664821_0002.png
2
ud af kraft og ovenikøbet på et tidspunkt, hvor den høje
inflation er med til at gøre overenskomstforhandlingerne til
nogle af de sværeste i mange år.
Enhedslisten stemmer selvfølgelig imod afskaffelsen af
store bededag og imod fridagstyveriet. Enhedslisten er med
til at stille ændringsforslag om, at afskaffelsen af fridagen
først skal træde i kraft efter næste folketingsvalg, og vi
kæmper for en folkeafstemning, så befolkningen rent faktisk
kan få lov til at blive hørt, og sådan at vi forhåbentlig kan få
skrottet forslaget fuldstændig.
Enhedslisten mener, at så længe regeringen har råd til
at give skattelettelser til de allerrigeste i vores land, er und-
skyldningen for at stjæle en fridag fra alle andre spin, og
regeringen kan ikke spinne sig ud af kendsgerningerne. For
virkeligheden er, at regeringen har valgt at stille sig på di-
rektørens side i stedet for at stille sig på lønmodtagernes
side. Regeringen har valgt at føre en politik, der gør ondt på
almindelige mennesker, og de er ikke ærlige om, hvorfor de
gør det.
Enhedslisten bemærker dertil, at der er en særlig stor
usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget,
hvorfor man bl.a. af denne grund i det mindste bør udsætte
lovbehandlingen, til konsekvenserne er blevet bedre belyst
og offentligheden har haft ordentlig mulighed for at forholde
sig til usikkerhedsmomenterne.
I øvrigt giver den særlig store usikkerhed om de økono-
miske konsekvenser af lovforslaget en forstærket frygt for,
at dette langt fra vil være det sidste initiativ fra regeringen,
som dels vil forringe vilkårene for almindelige mennesker
ved at sænke skatten for nogle af de mest velhavende men-
nesker i samfundet, dels vil være noget, som vælgerne ikke
ved et folketingsvalg har haft en mulighed for at forholde
sig til, om de støtter eller ej. Viser afskaffelsen af store
bededag sig f.eks. ikke at indbringe det forventede provenu,
har man så meget desto mere grund til at være bekymret for,
at økonomiminister og fungerende forsvarsminister Troels
Lund Poulsen sammen med resten af regeringen sætter yder-
ligere, fritidsfratagende handling bag ministerens ord om, at
»bededag kun er starten«, og at »flere reformer kan være på
vej«, som citeret i Kristeligt Dagblad den 2. februar 2023.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 5
Af et
mindretal
(SF, DD, LA, KF, EL, DF, ALT og NB):
1)
I
§ 5
ændres »den 1. januar 2024« til: »60 dage efter
næste folketingsvalg«.
[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af (SF, DD, EL, DF, ALT og
NB):
2)
I
§ 5
indsættes som
stk. 2
og
3:
»Stk. 2.
§§ 1-4 ophæves 3 år efter ikrafttrædelsestidspunk-
tet.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fremsætter i det pågæl-
dende folketingsår, jf. stk. 2, forslag om revision af lov
om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017, som ændret
ved § 50 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, § 3 i lov nr. 870
af 14. juni 2020 og § 6 i lovforslag nr. L 13 som vedtaget
af Folketinget den 28. februar 2023 og lov om detailsalg fra
butikker m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 515 af 30. april 2019
og § 7 i lovforslag nr. L 13 som vedtaget af Folketinget den
28. februar 2023.«
[Indsættelse af udløbsbestemmelse og revisionsbestemmelse
med konsekvensændringer]
Bemærkninger
Til nr. 1
For at sikre, at der forud for en eventuel afskaffelse af
store bededag kan foretages en gennemarbejdet vurdering af
lovforslagets samfundsøkonomiske effekter, og for at sikre
vælgernes mulighed for at tage stilling til forslaget, foreslås
det at ændre ikrafttrædelsestidspunktet, således at ændrin-
gerne i medfør af indeværende lovforslag træder i kraft 60
dage efter næste folketingsvalg.
Det kan herved nås, at der bliver fremsat et lovforslag,
der annullerer ændringerne i medfør af loven inden dens
ikrafttrædelse, hvis antagelserne om de samfundsøkonomi-
ske effekter, på hvilke lovforslaget hviler, ikke er virkelige,
eller hvis der efter næste folketingsvalg er et flertal i Folke-
tinget imod forslaget.
Til nr. 2
Det foreslås, at lovforslaget ophæves 3 år efter ikrafttræ-
delsestidspunktet. Ændringsforslaget indebærer, at vedtagel-
sen af forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af
store bededag som helligdag med ændringer i lov om Ar-
bejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om detailsalg
fra butikker m.v., der gennemføres med lovforslaget, hen-
holdsvis automatisk ophæves og tilbageføres til deres ud-
gangspunkt inden lovforslagets vedtagelse, medmindre Fol-
ketinget forinden beslutter at forlænge de ændrede reglers
gyldighedsperiode. Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget
og lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag
som helligdag bliver ophævet, skal kirkeministeren genind-
føre store bededag som helligdag.
Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en
eventuel videreførelse af lovændringerne skal foretages en
vurdering af lovens samfundsøkonomiske effekt.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. januar 2023 og var til
1. behandling den 2. februar 2023. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 25: Betænkning afgivet den 21. februar 2023
2664821_0003.png
3
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 12.
januar 2023 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-
lag 19. Den 24. januar 2023 sendte beskæftigelsesministeren
høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 26 bilag på lovfor-
slaget.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren og finansministeren til mundtlig besvarelse, som mi-
nistrene har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 8.
februar.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 10 skriftli-
ge henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputa-
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 117 spørgsmål til henholdsvis be-
skæftigelsesministeren, finansministeren, kulturministeren,
kirkeministeren, erhvervsministeren, transportministeren og
børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,
hvoraf 112 er besvaret og resten forventes besvaret inden 2.
behandling.
Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Leif Lahn Jensen (S)
Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V)
nfmd.
Morten Dahlin (V) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Jeppe Søe (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
Charlotte Munch (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF)
Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Torsten Gejl (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
23
16
15
14
14
10
9
Radikale Venstre (RV)
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
7
6
4
1
1
1
1