Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 20
Offentligt
2664029_0001.png
Krister Meyersahm
Ildervej 7
4690 Haslev
[email protected]
Ministerens svar på
spm. 79 - L 13.
Ministerens besvarelse er ikke fyldestgørende svar på substansen i
mine spørgsmål og påstande:
Mit påstand i relation til Grl. § 4 var; at man med Grundloven af
1849 fratog kongemagten retten til, at intervenere i kirkens
trosmæssige anliggender herunder kirkens ritualer. Man indførte et
religionsfrihedens princip som indlysende også har gyldighed for
folkekirken. Dette princip er defineret i Grl. § 67 og tillader ikke
staten at blande sig i trosudøvelsen så længe der ikke udlæres eller
foretages noget, der strider mod sædeligheden eller den offentlige
orden.
Grundlovsudvalget udtaler i 1849:
Udvalget har anseet det for afgjort, at den i Kongeloven
begrundede Opfattelse af den evangelisk- lutherske Kirke som
Statskirke måtte opgives i en Grundlov, som vedkjendte sig
Religionsfrihedsprincipet. Det måtte altså udtales, at man løsner sig
fra Kongelovens Bud, men den nærmere Ordning måtte overlades
Fremtidens Statslovgivning.
Dette er udmøntet i Grundlovens § 66 der giver lovgiver mandat til,
at ”ordne” en forfatning for folkekirken. § 66 rummer dog ikke en ret
for lovgiver til, at tilintetgøre dele af trosfriheden eller dens ritualer,
herunder helligdage.
Det er i min opfattelse utænkeligt, at udvalget (i 1849) skulle have
tildelt den nye statsmagt, folketinget, ret til at afskaffe helligdage der
havde været tradition for i århundreder og hermed også nogle af de
få fridage folket havde.
Med Grundlovens indførelse er store bededag derfor ikke længere
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Henvendelse af 20/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om beskæftigelsesministerens svar på spm. 79 om hvorvidt lovforslaget er foreneligt med grundlovens § 4
et anliggende for statsmagten, men en garanteret rettighed, som
kun folkekirken bestemmer over. Fjerner man, uden en forståelse
med folkekirken en helligdag, så underminerer man det fundament
som Grundloven befaler folketinget at beskytte i § 4 og endvidere
også, trosfriheden og dens ritualer som beskrevet i Grl. § 67.
Man kan derfor ikke som det er fremført, ved Kongelig resolution
blive af med store bededag. Store bededag er en folkekirkens
helligdag der er beskyttet af Grl. § 67 om trosfrihed og derfor er
dagen udenfor lovgivers mandat.
Det giver ikke mening at regeringen forsøger at legitimere sit forslag
med følgende argumentation:
”At afskaffelsen af store bededag som helligdag ikke vil indebære,
at store bededag afskaffes som helligdag, idet afskaffelsen af store
bededag som helligdag forventes gennemført ved kongelig
resolution efter indstilling fra kirkeministeren”.
Om store bededag afskaffes med den ene eller anden metode gør
ingen praktisk forskel. Dagen forsvinder som fridag for alle borgere
og dermed forsvinder folkekirkens mulighed for at fylde kirkerne
denne dag fordi - kirkegængerne er på tvangsarbejde for staten.
Store bededag kan, efter min bedste overbevisning, ikke afskaffes
efter den procedure regeringen har tænkt sig. Regeringen kan i
stedet forsøge at komme overens med folkekirken eller foreslå en
ændring af Grundloven.
I ministerens besvarelse om forholdet til EMRK oplyses:
Det er vurderingen, at afskaffelsen af store bededag som helligdag
ikke vil udgøre et indgreb i de rettigheder, der er omfattet af EMRK
artikel 9, herunder retten til at udøve sin religion eller tro gennem
gudstjeneste mv. Afskaffelsen af store bededag vil således f.eks.
ikke forhindre, at der kan afholdes gudstjeneste mv. den
pågældende dag.”
Til ministerens påstand om at; ”afskaffelsen af store bededag ikke
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Henvendelse af 20/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om beskæftigelsesministerens svar på spm. 79 om hvorvidt lovforslaget er foreneligt med grundlovens § 4
vil forhindre, at der kan afholdes gudstjeneste m.v. den pågældende
dag”, må jeg indrømme at det er rigtigt. Spørgsmålet er dog, om
særlig mange kan fylde kirkerne, når dagen ikke længere er en
fridag fra arbejde men alene en helligdag?
Ved at gøre det vanskeligt eller t.o.m. umuligt for kirkegængerne, at
deltage i konfirmation og gudstjeneste store bededag, forbryder
regeringen sig udover Grundloven også mod EMRK der i
konventionens art. 17 udtrykkelig forbyder staten at;
sig på nogen virksomhed eller udføre nogen handling, der
sigter til at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og
friheder, eller til at begrænse dem i videre omfang, end der er
hjemmel for i Konventionen”.
Jeg anbefaler at regeringen trækker forslaget og ikke forsøger at
teste folketingets standhaftighed i henhold til Grundloven og
EMRKs bestemmelser.
”
indlade