Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 19
Offentligt
Høringssvar:
3F København har anmodet om foretræde for beskæftigelsesudvalget på baggrund af det
fremlagte lovforslag om afskaffelse af store bededag (L 13)-
Vi ønsker at berøre følgende punkter:
1. At forslaget er et indgreb i overenskomsterne og den danske model.
2. Modsætningen mellem vores medlemmers ønske om mere frihed og mindre
nedslidning, og effekten af forslaget.
3. At forslaget rammer de lavestlønnede hårdest, da de oftest arbejder på helligdage.
4. At forslaget omfordeler fra lønmodtagere til arbejdsgivere.
5. At der er betydelig usikkerhed om effekten af forslaget.
6. At der har ingen inddragelse været af arbejdsmarkedets parter.
7. Tilliden til folkestyret.
Et indgreb i overenskomsterne
At Folketinget på denne måde forsøger med lov at ændre på allerede indgåede aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter, er fuldstændigt uhørt og vil besværliggøre alle fremtidige
overenskomstforhandlinger, da parterne vil se sig nødsaget til at gardere sig mod fremtidige
regeringers indgreb i overenskomsterne.
Mere frihed, medlemmernes ønske
Ved de seneste mange overenskomstforhandlinger har mere fritid været en prioritet for 3F
Københavns medlemmer, blandt de mange krav der har været kan nævnes kortere
arbejdsuge, betalt fri 24. og 31. december, bedre seniorordninger, mere frihed til forældre før,
under og efter barslen. Forslaget er derfor i sin helhed i direkte modstrid med hvad 3F
Københavns medlemmer måtte ønske sig.
De lavestlønnede rammes hårdest
Der i er forslaget tilsyneladende ingen tanke for hvilke grupper på arbejdsmarkedet der
rammes hvordan. Således vil lønmodtagere der normalt ikke arbejder store bededag blive
delvist kompenseret for den ekstra arbejdsdag, mens de der allerede arbejder på store
bededag alene vil blive kompenseret for selve arbejdsdagen mens aftalte tillæg ikke vil blive
kompenseret for. Kompensationen for at arbejde på en helligdag kan i visse overenskomster
være på helt op til 250% oven i lønnen, disse lønmodtagere vil i praksis miste 3,5 dages løn,
men alene blive kompenseret for én dag. Da det oftest er de lavere lønnede lønmodtagere der
arbejder på helligdage, gør det denne konsekvens endnu mere urimelig.
Det vil således være rengøringsmedarbejdere, restaurationsmedarbejdere, bude og
handicaphjælpere der forholdsvist kommer til at betale den største del af regningen, hvilket
ikke alene er urimeligt, men også forstærke rekrutteringsproblemerne på disse områder.
Omfordeling af økonomi
Med lovforslaget vil man omfordele allerede aftalt økonomi fra lønmodtagerne til
arbejdsgiverne, et ensidigt indgreb der alene forringer lønmodtagerne vilkår, uden at
arbejdsgiverne pålægges en tilsvarende betaling.
Usikkerhed om forslaget
Der er på nuværende tidspunkt rejst så meget berettiget kritik af beregningerne omkring
forslaget, af flere af landets førende økonomer, herunder overvismanden, at det må anses som
mere end tvivlsomt at forslaget overhovedet har den effekt der har været ønsket.
De seneste tal viser et større overskud på statens finanser end forventet og derfor er der ikke
brug for den finansiering som der regnes med i forslaget. Skulle der være brug for yderligere
finansiering, så kan vi i lighed med mange andre anbefale at man dropper skattelettelserne –
og især på topskatten.