Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 13
Offentligt
Krister Meyersahm
Ildervej 7
4690 Haslev.
Bemærkninger til lovforslag L. 13
–
store bededag.
Regering vil afmontere store bededag som helligdag men tager ikke
stilling til, om det er foreneligt med Grundlovens § 4. Paragraffen
bestemmer, at folkekirken ”som sådan”, skal understøttes af staten.
I Grundlovens mening skal betydningen af ordene ”som sådan”
forstås som en garanti til folkekirken om, at nyde statsmagtens
beskyttelse og dermed også frihed til, at bestemme over egne
trosanliggender og ritualer, uden indblanding af statsmagten.
Grundlovsgivernes mening med at frigøre kirken fra kongemagten
var at slippe trosfriheden løs men ikke for straks derefter, at binde
den til den nye statsmagt sådan som den blev organiseret med
Grundlovens indførelse. Med Grundloven af 1849 fratog man
kongemagten retten til, at intervenere i kirkens trosmæssige
anliggender herunder kirkens ritualer.
Med Grundlovens indførelse er store bededag derfor ikke længere
et anliggende for statsmagten men en i Grundloven garanteret
rettighed, som kun folkekirken bestemmer over. Fjerner man, uden
en forståelse med kirken en helligdag, så underminerer man det
fundament som Grundloven befaler folketinget at beskytte.
Man kan ikke, som fremlagt af regeringen, ved Kongelig resolution
blive af med store bededag. En resolution kan på ingen måde
overtrumfe Grundloven. Forestilligen om at lade en folkeafstemning
afgøre sagen efter Grundlovens § 42 lader sig heller ikke gøre.
Dette fordi der så reelt bliver tale om en ændring af Grundloven og
det kræver en helt anden procedure, jvnf. Grundlovens § 88.
Den europæiske menneskerettighedskonvention, som er en del af
dansk lovgivning, bestemmer i artikel 9, at trosfriheden også