L 128 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 128 Bilag 2
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende lovforslag L 128

–

Lov om ændring

af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Genindførelse af ret til uddannelsesløft med

forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2023)

J.nr.

23/00862

Indledning

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Gen-

indførelse af ret til uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2023)

har været sendt i ekstern høring i perioden 27. april

–

3. maj 2023 hos Advokatrå-

det, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Bedre

Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagfor-

ening, Dansk handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser,

Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Datatilsynet,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,

Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsy-

net, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-

handlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet,

FSR

–

danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsfor-

ening, Kristelig Fagbevægelse, LAFS

–

Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,

Landsforeningen af førtidspensionister, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rå-

det for Socialt Udsatte, SIND og Udbetaling Danmark.

Lovforslaget er fremsat i Folketinget den 3. maj 2023.

Der er modtaget høringssvar fra:

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), An-

kestyrelsen, Ledernes Hovedorganisation (Lederne), Kommunernes Landsforening

(KL), Danske A-kasser (DAK), Udbetaling Danmark (UDK), Danske Erhvervssko-

ler- og Gymnasier (DEG-B), Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier (DEG-L), For-

bundet af Offentlige Ansatte (FOA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA),

Finanstilsynet, Datatilsynet og Rigsrevisionen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Følgende har meldt tilbage, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Ankesty-

relsen, Finanstilsynet og Rigsrevisionen.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar.

L 128 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat

1. Generelle bemærkninger uden kommentarer

FH er positive over for, at ordningen genindføres, men bemærker, at det er kritisa-

belt, at der har været en periode fra årsskiftet, hvor ordningen ikke har eksisteret.

DA bemærker, at man som udgangspunkt er positiv over for initiativer, som kan

understøtte et større udbud af faglært arbejdskraft, særligt når der er fokus på områ-

der med betydelig mangel på arbejdskraft.

KL er positive over for, at ordningen genindføres.

DAK er ligeledes positive over for, at ledige igen, om end i en kort midlertidig pe-

riode, vil have ret til et uddannelsesløft med 110% dagpenge til erhvervsuddannel-

ser på positivlisten.

FOA bemærker, at ordningen har bidraget væsentligt til uddannelse af flere social-

og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, og at muligheden for ud-

dannelse med forhøjet dagpengesats, er et meget væsentligt redskab i rekrutterin-

gen af flere inden for dette felt.

Lederne bemærker, at det er fornuftigt, at man genindfører retten til at tage en er-

hvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats inden for områder, hvor der er man-

gel på arbejdskraft.

FA bemærker, at det er en forudsætning for den fortsatte velstand i Danmark, at ar-

bejdsstyrken er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer, og bakker op om lov-

forslaget.

DEG-B henviser til arbejdsmarkedets parters udmeldinger og høringssvar vedrø-

rende lovforslaget.

DEG-L er positive over at ordningen videreføres, da ordningen medfører en større

opkvalificering af ledige. DEG-L bemærker desuden, at det er vigtigt, at ordningen

forsat er rettet imod områder hvor der er dokumenteret mangel på arbejdskraft.

2. Bemærkninger til lovforslaget med kommentarer

2.1. Permanent uddannelsesløft

FH kvitterer for, at uddannelsesløftet midlertidigt bevares, men finder det proble-

matisk,

at der for det første har været et ”hul” i reglerne i foråret 2023, og for det

andet at ordningen har fået så kort en forlængelse. Fremadrettet bør ordningen gø-

res permanent.

FH skriver videre, at FH anser den jobrettede ret til et uddannelsesløft på 110 pct.

af det hidtidige dagpengeniveau, som et afgørende redskab ift. opkvalificeringsind-

satsen i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Redskabet har eksisteret i en årrække,

men det er i den nuværende form, at der er begyndt at komme en fornuftig volumen

i aktiviteten, hvilket bør understøttes frem for begrænses.

L 128 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat

FH mener, at man med fordel kan kigge på at styrke uddannelsesløftet fremadrettet.

For det første bør ordningen permanentgøres, så den etableres som en fast del af

beskæftigelsesindsatsen. For det andet bør der kigges på reglerne for ”forældet ud-

dannelse”, hvor en hensigtsmæssig udvidelse

til personer, der ikke længere er i

stand til at benytte deres hidtidige uddannelse, vil være både sagligt begrundet,

samt sikre hurtigere omstilling af arbejdsstyrken til kvalificeret arbejdskraft. For

det tredje bør der kigges på uddannelsesmuligheder for flere uddannelsesgrupper.

FH bakker således op om den midlertidige genindførsel af uddannelsesløftet, men

ser udfordringer med den valgte model, og ønsker samlet set at ambitionerne ift.

den jobrettede ret til et uddannelsesløft sættes højere fremadrettet.

FOA skriver, at den hidtidige ordning har bidraget væsentligt til uddannelse af flere

social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Muligheden for ud-

dannelse med 110% dagpenge er derfor et meget væsentligt redskab i rekrutterin-

gen af flere netop på dette felt. Udfordringerne med at skaffe tilstrækkeligt kvalifi-

ceret arbejdskraft på velfærdsområderne er imidlertid ikke midlertidige. Det er en

udfordring mange år ud i fremtiden.

FOA foreslår derfor, at ordningen hurtigst muligt gøres permanent.

DAK

finder det ærgerligt, og administrativt problematisk, med for mange ”stop

and go” i uddannelsesløftordningen –

og opfordrer til, at ministeren i god tid inden

årsskiftet finder ud af, hvad der skal ske med ordningen i 2024 og frem. DAK hen-

viser til, at man ift. den kommende midlertidige ordning, som noget nyt lægger op

til, at det kun er hele eller dele af en erhvervsuddannelse, der påbegyndes i år, der

falder ind under den midlertidige uddannelsesløftordning. Dermed vil der reelt ikke

kunne gives ret til uddannelse som led i et uddannelsesløft, hvis uddannelsen ek-

sempelvis først kan påbegyndes i januar 2024.

DEG-L skriver, at man vil fremhæve, at det er en udfordring for skolernes admini-

stration, at ordningen er tidsbegrænset. De ser ordningen som et bidrag til at løse en

af samfundets mest centrale udfordringer, manglen på faglært arbejdskraft, ved at

ufaglærte gennem ordningen kan få en faglært uddannelse eller faglærte med en

forældet uddannelse kan blive opkvalificerede inden for områder, hvor der er man-

gel på arbejdskraft.

Lederne skriver ligeledes, at man gerne havde set, at ordningen havde haft en læn-

gere varighed end kun til udgangen af 2023.

Kommentar:

Det følger af aftalen om finansloven for 2023, som blev indgået af Regeringen (So-

cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-

ance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den 24. april 2023 samt regeringens

forslag til finansloven for 2023, at muligheden for at påbegynde et uddannelsesløft

med 110 pct. dagpenge på udvalgte erhvervsuddannelser genindføres i perioden

fra og med 1. juli 2023 til og med 31. december 2023.

L 128 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat

Lovforslaget udmønter denne del af aftalen og finanslovsforslaget for 2023.

Forslaget om at permanentgøre ordningen ligger uden for aftalen og finanslovsfor-

slaget for 2023.

Beskæftigelsesministeriet skal i øvrigt bemærke, at der i lovforslaget lægges op til

at genindføre ordningen med uddannelsesløft i perioden fra og med den 1. juli

2023 til og med den 31. december 2023, hvor det fortsat er en betingelse, at der

påbegyndes tilbud om en hel erhvervsuddannelse. Det er således alene i forhold til

overgangsordningen, at der gives mulighed for, at personer, der i 1. halvår 2023

har fået/påbegyndt et tilbud om en del af en erhvervsuddannelse, får mulighed for

at få tilbud om hele erhvervsuddannelsen som uddannelsesløft fra den 1. juli 2023,

hvis de ønsker det.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

2.2. Overgangsordningen

DEG-L kvitterer for, at man med lovforslaget laver en overgangsperiode for de

personer, der fra 1. januar 2023 til nu, er påbegyndt et uddannelsesløft med en la-

vere dagpengesats.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne fra DEG-L til efterretning.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK peger på, at hvis den ledige har optaget et lån under 80%-ordningen for ud-

dannelsesløftet den 1. juli 2023 eller senere, skal a-kassen ifølge lovforslaget sikre,

at lånet indfries, inden den udbetaler dagpenge med 110% under den kommende

midlertidige ordning. DAK ser ingen grund til, at a-kassen udsteder et lån i den si-

tuation.

DAK peger videre på, at hvis medlemmet inden den 1. juli 2023 allerede er i gang

med et uddannelsesløft under 80%-ordningen med et lån, påbegyndt fx i februar

måned 2023, forekommer det uhensigtsmæssigt, at lånet skal deles op, så den del af

lånet, som er udbetalt efter 1. juli, kan indfries. Omvendt er det lige så uhensigts-

mæssigt, hvis hele 80%-lånet skal indfries, alene fordi tilbuddet ændres fra en

80%- til en 110%-ordning

–

for det er ikke givet, at de ledige faktisk vil kunne ind-

fri hele lånet. En opdeling af lånet for den sidste måned ser vi principielt som uhen-

sigtsmæssig. DAK ser hellere, at lånet er, som det er, og følger betingelserne i det

lånedokument, der er udstedt til lånet. Dvs. at der ikke stilles krav om, at dele af lå-

net indfries, inden der kan udbetales dagpenge med 110%.

Hvis der skal ske ændringer i bekendtgørelsen om lån under uddannelsesløft eller i

det lånedokument, der skal udstedes til lånet, ser DAK gerne, at dette beskrives.

Kommentar:

L 128 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat

Beskæftigelsesministeriet er som udgangspunkt enig i, at der ikke er grund til, at

der udstedes et lån i den omtalte situation. Men det kan alligevel være relevant i

den situationer, hvor kommunen ikke umiddelbart efter den 1. juli 2023 kan nå at

konvertere et tilbud efter § 96 til et tilbud efter § 97 a. Det kan ikke udelukkes, at

sagsbehandlingstiden i en kommune kan betyde, at der i en periode efter 1. juli

2023 forsat vil blive udbetalt dagpenge med 80 pct. af højeste dagpenge og med

optagelse af lån.

Med reglen sikres, at medlemmer for samme periode ikke vil kunne få både efterbe-

talt dagpenge med op til 110 pct. af højeste dagpenge og have fået udbetalt et lån

som supplement til udbetaling af dagpenge under et tilbud med 80 pct. af dagpen-

genes højeste beløb. Derfor vurderes reglen at være relevant.

DAK vil på vanlig vis blive inddraget i det videre arbejde om udarbejdelse af nær-

mere administrative regler herom.

DAK peger på, at det fremgår af lovteksten og af bemærkningerne til lovforslaget

(§ 3, stk. 3), at et lån i 80%-ordningen er optaget efter § 74 i-n i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v.

–

det er rettelig § 75 i-n i loven, et lån optages efter.

Kommentar:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er enig i, at der fejlagtigt henvises til

§ 74 i-n. Der skal i stedet henvises til § 75 i-n. Der vil blive stillet ændringsforslag

herom.

2.3. Positivlisten

FH bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at positivlisten med lovforslaget afgræn-

ses til en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne. Derudover påpeget FH,

at det er uhensigtsmæssigt, at listen udformes ud fra aktiviteten på erhvervsuddan-

nelserne generelt og ikke efter hensynet til, hvor der er mangel på faglært arbejds-

kraft og hvad der er centralt for den grønne omstilling. FH foreslår, at positivlisten

som den så ud indtil ordningen udløb 31. december 2022 videreføres.

DA bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at positivlisten med lovforslaget bliver

afgrænset til en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne, da det kan risi-

kere at føre til, at uddannelser med en større mangel på medarbejdere end SOSU-

området ikke længere kan medtages på positivlisten. DA er i den forbindelse også

modstandere af, at lovforslaget fastætter bestemte uddannelser på positivlisten (fx

SOSU-området), og at de i stedet bør fastlægges ud fra en analyse af, hvilke områ-

der der mangler arbejdskraft.

KL kvitterer for, at positivlisten med lovforslaget skal omfatte SOSU-assistent-

grunduddannelsen. KL bemærker dog, at det er uhensigtsmæssigt, at positivlisten

med lovforslaget vil afgrænses til en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannel-

serne, da arbejdsmarkedet efterspørger faglært arbejdskraft.

L 128 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat

FOA bemærker, at udfordringen med at skaffe faglært arbejdskraft inden for vel-

færdsområderne ikke er midlertidig og ikke kun gælder inden for social-og sund-

hedsområdet. FOA foreslår derfor, at positivlisten udvides med flere erhvervsud-

dannelser.

Kommentar:

Det følger af finanslovsaftalen og finanslovsforslaget for 2023, at SOSU-uddannel-

serne skal indgå i positivlisten for uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge. Det føl-

ger yderligere af finanslovsforslaget, at positivlisten reduceres til at omfatte 33 pct.

af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3. Øvrige emner

3.1. Forholdet til barselsloven samt økonomiske og administrative kon-

sekvenser i forbindelse hermed

UDK anfører, at det ikke fremgår af bemærkningerne til lovforslaget eller udkastet

til lovforslagets bestemmelser, at der er taget stilling til en eventuel ændring eller

indflydelse i forhold til barselslovens kapitel 9 om barselsdagpengenes størrelse,

som i § 36, stk. 2, henviser direkte til § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

idet et ledigt a-kassemedlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i så-

dan tilbud, kun kan få beregnet sine barselsdagpenge på samme måde, som hvis

den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen. Dvs. den forhøjede

arbejdsløshedsdagpengesats som borgerne har ret til under uddannelsesløftet, vil

borger ikke have ret til, hvis pågældende skal på barsel med ret til barselsdagpenge.

Her vil borgeren alene være berettiget til den a-kassesats, som pågældende ville

have været berettiget til, som hvis pågældende ikke deltog i tilbuddet om en hel er-

hvervsuddannelse inden for uddannelsesløftet. Når der alene i barselslovens § 36,

stk. 2 henvises til § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, giver det anledning

til overvejelser om, hvorvidt der bør ske en lovændring i barselsloven, så der også

henvises til § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

UDK bemærker endvidere, at derudover ser det ud til, at der er tale om et lov-

forslag med en overgangsperiode, der er bagudrettet, således at a-kasserne vil

skulle efterbetale arbejdsløshedsdagpenge til ledige medlemmer omfattet af forsla-

get til § 3, stk. 1 og 2, med et beløb op til 110 pct. af medlemmets hidtidige dag-

pengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, når et jobcenter har

ændret medlemmets tilbud efter § 90 eller § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats til et tilbud efter lovens § 97 a, med virkning fra den 1. juli 2023. Det fremgår

dog ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvad der skal være gældende ret, hvis

der er tale om en ledig, der er gået på barsel i den periode ift. at man ikke skal være

berettiget til en højere sats i barselsdagpenge under sin orlov, end den normale

maksimale sats på a-kasseområdet uden den forhøjede arbejdsløshedsdagpengesats

–

ligesom det i dag er tilfældet for medlemmer omfattet af barselslovens § 36, stk.

Kommentar:

Det medgives, at der i barselslovens § 36, stk. 2, også bør henvises til § 97 a i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil blive fremsat ændringsforslag herom,

L 128 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat

herunder i forhold til overgangsperioden. Reglerne vil også skulle tilrettes i syge-

dagpengelovgivningen.

UDK gør opmærksom på, at grundet den korte høringsfrist, har det ikke været mu-

ligt at etablere gennemanalyserede input/estimater ift., hvor en eventuel lovændring

i barselsloven eller påvirkning på barselsdagpengeområdet, vil kræve ændringer og

rettelser i UDKs barsels breve, herunder indhente estimater fra den eksterne leve-

randør af brevløsningen, estimere ændringer i den digitale ansøgningsløsning på

NemRefusion for a-kasserne, ændringer i oplysningssider på borger.dk og Virk.dk

for ledige, eller analysere ændringer i interne oplysningsmateriale til driften mv.

UDK tager derfor forbehold for, at de økonomiske omkostninger til dette kan æn-

dres, hvis påvirkningen og omfanget viser sig at være større end umiddelbart anta-

get, ud fra UDK Barsels foreløbige bemærkninger og antagelser til lovændringen.

UDK anfører videre, at såfremt lovændringen får betydning for barselslovens § 36,

stk. 2 ift. et ledigt a-kassemedlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager

i et tilbud om uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats efter enten § 96 eller § 97

a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil det betyde, at UDK Barsel skal kunne

håndtere, at en person, som er omfattet af reglerne om et tilbud om uddannelsesløft

med forhøjet dagpengesats, og som derved efter forslaget vil kunne modtage ar-

bejdsløshedsdagpenge med et beløb, som overstiger arbejdsløshedsdagpengenes

højeste beløb, ikke skal kunne få udbetalt barselsdagpenge med denne højere dag-

pengesats. UDK Barsel skal også sikre, at et ledigt a-kassemedlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, der deltager i et tilbud om uddannelsesløft med forhøjet dag-

pengesats, bliver informeret korrekt med en tilstrækkelig og gennemskuelig be-

grundelse ift. dennes beregning af barselsdagpenge under en orlov på barsel.

UDK Barsel forventer umiddelbart - hvis ellers lovforslaget får betydning for bar-

selsdagpengeområdet som ovenfor anført - at der i den forbindelse vil være udgifter

forbundet med ændringer i det brev, der sendes til den ledige i forbindelse med en

arbejdsløshedskasses anmeldelse i NemRefusion samt i den ledige borgers tilken-

delsesbrev. Ændringen vil desuden medføre mindre øvrige implementeringsom-

kostninger, ligesom der forventes mindre løbende administrative omkostninger

som følge af forslaget. Høringssvaret er dog afgivet inden for en kort tidsfrist og

det har ikke været muligt at indhente gennemanalyserede input/estimater, herunder

fra den eksterne leverandør af brevløsningen.

Det er dog UDK Barsels umiddelbare forventning, at såfremt lovforslaget får en

betydning for barselsdagpengeområdet, som ovenfor anført, vil der samlet set vil

være tale om mindre administrative konsekvenser. Der er dog behov for at konse-

kvenserne skal afdækkes nærmere, når det ligger klart, hvorvidt lovforslaget får en

betydning på barselsdagpengeområdet.

UDK bemærker, at ATP arbejder på omkostningsdækket basis. Det fremgår af hø-

ringen, at lovforslaget forventes at blive fremsat i Folketinget den 3. maj 2023

samt, at det foreslås, at lovændringerne skal træde i kraft den 1. juli 2023. I forhold

til tidspunktet for ikrafttrædelse, bemærker UDK, at det erfaringsmæssigt kan tage

3-6 måneder, at lave ændringer i det brev, som borger får efter en a-kasse, har an-

meldt fraværet i NemRefusion til UDK Barsel.

L 128 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat

Kommentar:

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med

de kommunale parter.

3.2. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Datatilsynet har ikke umiddelbart nogen bemærkninger til udkastet til lovforslag,

men forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med enhver behandling af personoplys-

ninger foranlediget af de påtænkte ændringer.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at behandlingen af personoplysninger kan ske i

overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Der er med lovforslaget ikke lagt

op til, at staten, kommunerne eller arbejdsløshedskasserne skal behandle nye typer

af personoplysninger.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.