Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 128 Bilag 2
Offentligt
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Sagsnr. 23-1734
Vores ref. JSO
Deres ref
Den 3. maj 2023
Bemærkninger til høring vedr. genindførelse af
uddannelsesløftet.
FH
–
Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovændringen, som udmønter den midlertidige genindførsel af retten til et uddannelsesløft på
110 pct. af det hidtidige dagpengeniveau.
FH kvitterer for at uddannelsesløftet midlertidigt bevares, men finder det problematisk at der
for det første har været et ”hul” i reglerne i
foråret 2023, og for det andet at ordningen har
fået så kort en forlængelse. Fremadrettet bør ordningen gøres permanent.
FH finder det desuden stærkt kritisabelt, at positivlisten for erhvervsuddannelser begrænses.
Høringssvaret indeholder i det følgende bemærkninger og forslag til disse hovedpunkter:
•
•
Begræsninger af positivlisten.
Fremadrettede muligheder for uddannelsesløftet
Begræsninger på positivlisten
FH finder det stærkt kritisabelt, at positivlisten for erhvervsuddannelser begrænses.
Positivlisten skal angive de erhvervsuddannelser, der er mest jobrettede. Dvs. de
erhvervusddannelser der peger i retning af områdermed mangel på arbejdskraft, eller som
må forventes at være centrale for at få løftet den grønne omstilling i Danmark.
På den vis sikres det, at ordningen er med til at skabe mere faglært arbejdskraft, dér hvor
samfundet har behov for det. I dag kan vi se at særligt SOSU-området, men også elektrikere
og industrimontører, har udgjort en væsentlig del af aktiviteten på
uddannelsesløftsordningen.
Derfor finder FH, at det er den helt forkerte vej at gå, at begrænse ordningen, når man ønsker
mere kvalificeret arbejdskraft i Danmark, samt flere faglærte. Dertil bemærker FH, at de
faldende søgetal til erhvervsuddannelserne blandt de unge kun øger behovet for at
beskæftigelsesindsatsen også bliver en del af løsningen ift. af få flere faglærte i Danmark.
I det nuværende regelsæt er det aktiviteten på erhvervsuddannelserne generelt, der danner
rammen for positivlisten. Erhvervsuddannelserne på positivlisten er netop udvalgt ud fra et
hensyn til mangel på kvalificeret arbejdskraft, samt den grønne omstilling, hvorfor en
begrænsning fokuseret på aktiviteten, frem for behovet, virker meningsløst.