Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 128:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Genindførelse af ret til uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2023).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 03.05.2023).

Forhandlingen er åbnet, og jeg byder den første ordfører velkommen. Det er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler nu, er et virkelig vigtigt lovforslag, synes jeg. Det er et lovforslag, som genindfører den mulighed for at tage en faglært uddannelse på 110 pct. dagpenge, som vi har haft de sidste par år, og som jeg mener faktisk har vist sig at være rigtig, rigtig gavnlig for borgere, som er blevet ramt af arbejdsløshed, men som jo også kan være rigtig, rigtig gavnlige for os som kollektiv og samfundet som helhed, fordi vi mangler faglærte. Og derfor er det en god ide, som man så har aftalt på finansloven, og som vi nu hermed genindfører, altså at der er mulighed for at tage en faglært uddannelse på nogle af de områder, hvor vi mangler faglærte, f.eks. på sosu-området eller i en række jobs inden for den grønne omstilling, hvor vi har virkelig meget brug for, at folk bliver faglærte, og hvor man har mulighed for at tage uddannelsen, mens man er i sin ledighedsperiode, mens man er dagpengeberettiget, og det er til 110 pct., fordi der jo ofte også selvfølgelig er økonomisk overvejelser i, om man, om jeg så må sige, har råd til at gå i uddannelse.

Jeg er rigtig glad for, at man med finansloven lavede den her aftale, og selv om vi ikke har lavet finansloven for næste år, vil det jo være en del af drøftelserne om finansloven for næste år. Jeg synes, det er godt, at vi nu genindfører det. Jeg mener faktisk, at vi både i forhold til corona, men også generelt vil kunne se, at det er en vej til sporskifte for nogle af de mennesker, der har behov for det, hvis de enten har en ufaglært baggrund eller måske en faglært uddannelse, der er forældet. Så alt i alt er det et rigtig, rigtig godt forslag, som vi selvfølgelig støtter helhjertet op om.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Tak, formand. Jeg deler jo fuldstændig den socialdemokratiske ordførers glæde over det her lovforslag. I Venstre har vi helt grundlæggende et ønske om at uddanne langt mere faglig arbejdskraft. Det mangler vi i den grad. Det er noget, som de danske virksomheder efterlyser, altså faglært og uddannet arbejdskraft, og med dette lovforslag giver vi jo muligheden for, at man som dagpengemodtager kan få 110 pct., så man i resten af indeværende år får mulighed for at have lidt flere penge mellem hænderne, hvis man nu starter på en erhvervsuddannelse. Det ved vi kan have stor betydning for de voksne, der måske har forpligtelser i forhold til bolig, familie osv., og hvor det kan være svært at få pengene til at række.

Det er en kendt ordning, og derfor er det heller ikke nødvendigt at sige en hel masse andet, end at vi i Venstre hilser det her lovforslag velkommen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre. Og jeg byder nu velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Alle er jo enige om, at vi kommer til at mangle faglærte, og at der samtidig vil være et stort overskud af ufaglærte, og den bro, der skal bygges, skal bygges med uddannelse, og skal vi flytte voksne til nye arbejdsliv, skal de også have en økonomisk tryghed. 110 pct. af dagpengene er jo faktisk ret billigt sluppet. Igennem en række år indtil 1990 var det faktisk 125 pct., man fik. Så der er på den måde fuld støtte fra SF til lovforslaget. Jeg bemærker jo alligevel også i høringssvarene, at FOA skriver, at den her ordning har bidraget væsentligt til uddannelse af flere social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, og at muligheden for uddannelse med en forhøjet dagpengesats er et væsentligt redskab i rekrutteringen af flere inden for dette felt.

Så vil jeg sige, at det ikke duer med den lappeløsningsting, vi har kørt med her, hvor vi har haft en pause, hvor ordningen ikke gjaldt. Det duer ikke, at man derude skal håbe på, at der kommer midlertidige forlængelser, og der kan vi også se, at Fagbevægelsens Hovedorganisation i høringssvarene skriver, at de selvfølgelig er positive over for, at ordningen genindføres, men at de bemærker, at det er kritisabelt, at der har været en periode fra årsskiftet, hvor ordningen ikke har eksisteret. Det der med at gå i gang med en uddannelse som voksen er altså en stor beslutning i hele familiens liv, og det er noget, der skal planlægges i god tid. Derfor støtter SF det i høj grad også, når både FOA og Fagbevægelsens Hovedorganisation i høringssvarene skriver, at de opfordrer til, at den her ordning hurtigst muligt gøres permanent. Som lovforslaget ligger her, støtter SF det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Og jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Vi befinder os i en tid, hvor der mangler hænder på det danske arbejdsmarked. Men det er ikke kun hænder, vi mangler, vi mangler faglærte hænder. Vi har jo i den grad brug for, at flere vælger at tage en erhvervsuddannelse, og det kræver politisk handling. Har man en lille drøm om at uddanne sig inden for et specifikt fagområde, skal man da gøre det. Jeg anerkender dog, at uanset hvilken uddannelsesvej man vælger her i livet, er det en stor beslutning. Igennem tiden har jeg mødt mange akademikere, som længe overvejede, om de skulle tage en erhvervsuddannelse, dengang de skulle vælge uddannelse.

Det er ikke nok, at vi taler erhvervsuddannelserne op. Hvis vi for alvor ønsker at få flere unge til at gå den faglærte vej, må og skal vi gøre uddannelserne mere attraktive. Ønsker vi flere faglærte hænder – og det gør vi – så kræver det politisk handling. Det kræver, at vi investerer i erhvervsuddannelserne, så vi kan få dem gjort langt mere attraktive.

Ordningen, som vi ser præsenteret her, er målrettet ledige over 30 år, der er ufaglærte, eller som har en forældet faglært uddannelse. Det er et skridt i den rigtige retning. Hvis vi fra politisk hold kan give dem en uddannelsesmæssig håndsrækning, er vi på rette vej, men vi er dog langtfra i mål. Jeg hilser dette uddannelsesløft velkommen, og på den baggrund støtter Danmarksdemokraterne naturligvis forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Forslaget, vi behandler i dag, er en del af finanslovsaftalen, som Liberal Alliance er en del af. I politik bliver man, som alle ved her i salen, nødt til at gå på kompromis en gang imellem. Selv om vi i Liberal Alliance gerne vil kigge på, hvordan vi får afhjulpet den mangel på arbejdskraft, der er mange steder, især også på sundhedsområdet, mener vi ikke, at det er den rigtige vej at gå at sige, at man skal op på 110 pct. dagpenge, fordi man tager en uddannelse, der giver en endnu højere jobsikkerhed end for rigtig mange andre. Derfor er det ikke Liberal Alliances politik, og det har det heller aldrig været. Det tror jeg heller ikke er nogen hemmelighed, men som sagt er det en del af en aftale, hvor vi i Liberal Alliance også fik nogle af vores mærkesager igennem. Og en aftale skal overholdes, også i det her tilfælde, og derfor støtter vi forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg står her og er på talerstolen denne gang som vikar for vores ordfører, fru Helle Bonnesen. Vi skal have taget stilling til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller, som det også hedder, genindførelse af ret til uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. Dette er et forslag, som Konservative på ingen måde kan støtte. Forslaget skønnes at medføre offentlige udgifter på ca. 200 mio. kr. over de næste 3 år. Allerede dér lyser en advarselslampe.

Konservative er naturligvis for uddannelsesløft, især inden for de fag, hvor der forventes behov for arbejdskraft, men det burde være en opgave, som der allerede er fokus på, især når vi ser, hvor mange virksomheder der efterlyser arbejdskraft for tiden: 46 pct. af danske virksomheder oplevede produktionsbegrænsninger på grund af rekrutteringsudfordringer; sidste år var der 120.000 forgæves rekrutteringsforsøg alene på et halvt år.

Det burde være simpelt: Hvorfor kaste penge efter det her? Dertil kommer, at vi helt grundlæggende ikke ønsker at hæve dagpengene. Derfor mener vi også, at det er en alvorlig knast i den kommende finanslov. Konservative indstiller lovforslaget til forkastelse. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak, formand. Med lovforslaget foreslås det, at dagpengemodtagere fra og med den 1. juli 2023 og frem til udgangen af 2023 får ret til at påbegynde et uddannelsesløft på 110 pct.s dagpengesats inden for fag, hvor der kan forventes behov for arbejdskraft; fag med behov for arbejdskraft afgrænses af en opdateret positivliste.

Det er mig uforståeligt, hvordan man på den ene side kan tale stort og flot om, at regeringen har stort fokus på uddannelse, og udvise forståelse for lønmodtagernes dilemma omkring økonomi i forhold til at skulle betale for hus og familie og samtidig have drømmen om en uddannelse og tale om at genindføre en rettighed – for så på den anden side at nøle helt vildt med at få forlænget ordningen, så flere har fået forpurret deres mulighed for at kunne få uddannelsesløftet i det halve år, der kommer til at gå, for at retten så bliver genindført i 6 måneder. Det synes jeg er meget, meget skuffende.

Vi har netop startet noget godt her. Det er noget, der endelig har karakter af et skifte, hvor vi sikrer, at retten til uddannelse kommer tættere på at blive en realitet for flere lønmodtagere efter et årti, hvor alt for mange døre er blevet lukket i. Bare se på brugen af revalidering: En af de bedste ordninger, der virkelig har hjulpet mange godt videre og sikret gode sporskifter senere i livet m.m., er nærmest ikkeeksisterende i nogle kommuner lige nu.

Jeg synes faktisk, vi skal tage det alvorligt, at vi ser, at flere og flere lønmodtagere føler en økonomisk utryghed, i takt med at sikkerhedsnettet og velfærdsmulighederne er blevet forringet. Vi skal vende den kurve. Vi skal vende det og sikre tryghed, frihed og muligheder, og derfor vil jeg gerne bruge min taletid til at appellere til, at vi bruger den lovbehandling, der kommer nu, til at finde fælles finansiering til at gøre ordningen permanent og sikre, at vi samtidig også kan gøre det sådan, at nogle af de uddannelsesmuligheder, som regeringen vil afskære folk fra, bliver åbnet op, at de fagligheder, som vi ved der er brug for nu og i fremtiden, kommer i spil igen.

Det handler om et politisk valg, og vi kan vælge, at vi vil sikre lønmodtagere bedre muligheder for uddannelse og omskoling. Ved at gøre ordningen permanent sikrer vi også, at folk i højere grad har en større jobsikkerhed. De ved, at hvis de bliver arbejdsløse om 3 år, vil de kunne bruge den her ordning.

Positivlisten ser vi i Enhedslisten også gerne blive bredt endnu mere ud. Resultatet nu ville jo være, at vi kigger på fortidens arbejdsmarked, i stedet for at vi ser fremad – hvilket flere jo også er blevet talspersoner for at vi skal gøre – og ser ind i fremtidens arbejdsmarked.

Ved at man kan tilegne sig viden om de kompetencer, som der er brug for, bliver vi langt mere fleksible til at løse de udfordringer, som kan opstå med den grønne omstilling eller med velfærdsteknologiens udvikling. Der er det simpelt hen dumt at begrænse lønmodtageres ret til og mulighed for at kunne tilegne sig ny viden, nye kompetencer og nye arbejdsmetoder.

Vi ved, at uddannelse er nøglen til, at man kan få bedre fremtidsmuligheder, et bedre arbejdsliv, stærkere kompetencer og faglig stolthed. Det er vigtigt for os i Enhedslisten, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor jeg håber, at vi kan få opbakning til at gå endnu længere end dette lovforslag. Tak.

Tak for det, der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Og jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Det er altid dejligt, når klokken runder 22 her i Folketingssalen. Det skal dog ikke tage glæden væk fra os alle sammen – og forhåbentlig heller ikke ministeren senere – ved et lovforslag, som jeg ved mange i hvert fald er glade for. I Radikale Venstre er vi jo også med i årets finanslov, hvor det her lovforslag finder finansiering. Vi er også rigtig glade for at kunne være med til at gennemføre det. Vi vil også rigtig gerne kigge på, hvordan man kan finde nogle mere varige løsninger, men det er klart, at skal man det, vil det nok være en god idé både at gå ind og kigge bredt på, hvordan vi rent faktisk ser på det her område, og – i hvert fald hvis man er radikal – hvordan vi finder en bred finansiering, som man f.eks. har gjort her med årets finanslov. Derfor støtter vi forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg giver nu ordet til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Alternativet støtter selvfølgelig det her forslag, som gør det muligt for mennesker at tilegne sig viden til en pæn lille sats. Det er ikke noget, man bliver rig af, men det betyder, at flere mennesker får mulighed for at omskole sig, uddanne sig og efteruddanne sig, blive klogere på arbejdsmarkedet og ændre deres karriere, hvis det er det, der er nødvendigt. Vi håber også, det her bliver permanentgjort – det vil vi meget, meget gerne arbejde for. Et halvt år er jo en stakket frist. Vi støtter det i Alternativet, og vi håber, at det her vil vare ved i mange år, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Der er mange, der stemmer for, fordi de vil med i finansloven. Vi blev slet ikke ringet op. Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke er med; jeg er ikke blevet spurgt. Én ting er helt sikkert: Hvis man er rigtig borgerlig og liberal, siger man jo ikke ja til 110 pct.s understøttelse i en periode med fuld beskæftigelse. Så bare ud fra det – og så det med, at der ikke var nogen fra Finansministeriet, der gad ringe til mig for at spørge, om jeg ville være med – bliver jeg nødt til at sige, at jeg heldigvis står helt, helt ren i forhold til at kunne få lov til at tage det borgerlige standpunkt, at vi naturligvis i en situation med fuld beskæftigelse ikke skal belønne nogen grupper med 10 pct. ekstra oven i hatten. Det burde ikke komme bag på jer – vi kan desværre ikke støtte forslaget.

Vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen. Den sidste i ordførerrækken er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Ja, det her er jo så lidt i sidste øjeblik, for vi har desværre et medlem, der er gået ned med sygdom. Så jeg er her på vegne af Jeppe Søe, og jeg vil bare sige kort og godt, at Moderaterne selvfølgelig støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne. Jeg giver nu ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak for det, formand. Og tak til den perlerække af ordførere, der har sagt noget pænt om lovforslaget. Jeg deler begejstringen. Det er, som flere har nævnt, en del af finansloven for 2023. Det er jo både SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti – tak til jer. Men også tak til de øvrige ordførere fra en række partier, som uden for finansloven alligevel melder støtte til det her lovforslag.

Det er et godt lovforslag, det er et vigtigt lovforslag, og med det her i hånden giver vi flere mennesker et incitament til at tage en uddannelse på et tidspunkt, hvor vi virkelig kan se, at vi kommer til at bruge kompetencerne. Vi genindfører uddannelsesløftet med ret til 110 pct.s dagpenge, hvis man mister sit arbejde. Det er jo vigtigt at sige, at de dagpengemodtagere, der begynder på en uddannelse under den her ordning, i løbet af resten af året kan fortsætte på uddannelsen på den højere dagpengesats, så længe de er berettiget til dagpenge på deres uddannelse. Det er vigtigt, og det er godt, for vi har brug for det her løft af de faglærte. Vi har simpelt hen brug for, at der er flere mennesker, der tager en af de her faglærte uddannelser på positivlisten.

Vi har i det hele taget i regeringen et stort fokus på uddannelse. Vi ved, at der er mangel på faglærte i vores virksomheder, og at vi kun ser ind i et behov, der vokser. Det betyder også, at vi støder på grund, hvis ikke vi får de rigtige kompetencer, både på vores offentlige og vores private arbejdspladser. Derfor er det her lovforslag selvfølgelig ikke løsningen på hele udfordringen, men det er en vigtig del af at komme et skridt på vejen.

Vi har set, at ordningen tidligere har gjort en stor forskel, for selvfølgelig betyder økonomien noget, når man vælger at kaste sig over en uddannelse, måske på et tidspunkt i livet, hvor man allerede har etableret sig og har en familie. Vi har også set, og det er noget af det, jeg selv har hæftet mig meget ved, når jeg er dykket ned i tallene, nemlig hvor mange på den her ordning der vælger at gå sosu-vejen. Alle, der bare kaster et enkelt blik på vores offentlige sektor, kan se, at vi har et massivt behov for lige præcis den faggruppe, især i de kommende år.

Jeg håber selvfølgelig, at vi med lovforslaget og genindførelsen af ordningen skaber en vej for, at der er endnu flere, der har mod på at vælge vejen som faglært. Tak for ordet og for støtten.

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ministeren vil se på reglerne for forældet uddannelse, for vi står med flere lønmodtagere, som ikke kan bruge deres hidtidige uddannelse. Det er en skam, de burde være omfattet af det her forslag, og der kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren vil se på det.

Ministeren.

Altså, lovforslaget ligger, som det gør. Men jeg mener de ord, jeg sagde i min tale, i forhold til det generelle fokus på uddannelse fra den her regerings side, og det gælder jo også, i forhold til hvis man står uden uddannelse og ikke lige fik den taget, da man var ung, men har brug for den senere i livet, men det gælder jo også, hvis man har en uddannelse, man af den ene eller den anden grund ikke længere kan bruge.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for svaret. Skal jeg forstå det sådan, at der kommer noget fra ministeren i den nærmeste fremtid om rent faktisk også at give en mulighed til nogle af dem, der ikke kan bruge den uddannelse, som de har?

For det er et ærgerligt benspænd, at vi har nogle, der gerne vil, som bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet, men at der er den her uddannelse, de ikke kan bruge til noget længere, der spænder ben for, at de kan gøre brug af muligheden. Vil det måske være inden for et år, at vi ser et forslag fra ministeren?

Ministeren.

Jeg har det lidt ligesom den foregående ordfører, der understregede, at det er nødvendigt, at man ikke står og siger ting, man ikke ved om man har opbakning til og ikke mindst penge til.

Men det er et generelt løfte om at blive ved med at have et fokus på uddannelse og blive ved med at se på: Hvad er det, vores arbejdsmarked har brug for? Hvordan får vi flest mulige mennesker til at gå fra ufaglært til faglært eller til at lave et sporskifte senere i livet, sådan at de får de kompetencer, vi har allermest brug for? Og hvis man har en forældet uddannelse, der ikke er brug for, er det en relevant diskussion at få ind på bordet.

Tak for det, og der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.