Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 127 Bilag 4
Offentligt
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag
til
Lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud
(Udvidet screening af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen og præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence og indførelse af
bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af EU’s økonomiske
sanktioner
overfor for tredjelande vedrørende offentlige kontrakter)
Af
erhvervsministeren
tiltrådt af [XXX]:
Til § 1
1)
I
undertitlen
ændres »og præcisering« til: », udvidelse«.
[Lovteknisk ændring]
2)
I den under
nr. 7
foreslåede
§ 9 a, stk. 1,
ændres »der indgås« til: »og indgås«.
[Lovteknisk ændring]
3)
I den under
nr. 7
foreslåede
§ 9 b, stk. 2,
ændres »datoen« til: »tidspunktet«.
[Lovteknisk ændring]
4)
Den under
nr. 10
foreslåede
§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse i sager indgivet efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b
eller godkendelse af anmeldelser i sager indgivet efter §§ 10 eller 11, hvis det ansøgte eller
anmeldte forhold ikke kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden.«.
[Lovteknisk ændring]
5)
I den under
nr. 10
foreslåede
§ 14 b, stk. 5,
ændres »anmeldelsen er fuldstændig« til:
»anmeldelsen er fuldstændig oplyst«.
[Lovteknisk ændring]
6)
I den under
nr. 10
foreslåede
§ 14 c, stk. 1,
udgår »i Danmark«.
[Lovteknisk ændring]
7)
I den under
nr. 10
foreslåede
§ 14 c, stk. 3,
ændres »kan Erhvervsstyrelsen kræve
oplysninger om navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant for underleverandører,
der forventes anvendt til opfyldelse af kontrakten.« til: »kan Erhvervsstyrelsen for
underleverandører, der forventes anvendt til opfyldelse af kontrakten, kræve oplysninger om
navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant.«.
[Præcisering]
1
L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Ændringsforslag fra erhvervsministeren
8)
I den under
nr. 10
foreslåede
§ 14 c, stk. 7,
ændres »tilladelse eller anmeldelse« til:
»ansøgning om tilladelse eller anmeldelse om godkendelse«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 3
9)
Stk. 3 affattes således:
»Stk.
3.
Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5 og § 12, stk. 6, i investeringsscreeningsloven, jf.
lov nr. 842 af 10. maj 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt
i medfør af investeringsscreeningslovens § 14 c, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
10.«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at lovforslaget omhandler en udvidelse og
ikke blot præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence. Denne ændring vil dermed
bringe overskriften i overensstemmelse med lovbemærkningerne.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk ændring. I det foreslåede § 9 a, stk. 1, foreslås det at ændre »der
indgås« til »og indgås«, så det tydeliggøres at bestemmelsen alene finder anvendelse på
kontrakten, hvis kontrakten vedrører etablering, medejerskab, og drift af en energiø placeret
i den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen og indgås i henhold til lov om projektering og
anlæg af en energiø i Nordsøen.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk ændring. I det foreslåede § 9 b, stk. 2, foreslås det at ændre
»datoen« til »tidspunktet«, for at tydeliggøre at ansøgninger efter § 9 b ikke skal indgives på
én bestemt dato men i stedet indgives på et tidspunkt, som fastsættes af erhvervsministeren.
Det foreslåede i § 9 b, stk. 2 adskiller sig fra § 9 a i forhold til ansøgningstidspunktet, idet
det er erhvervsministeren, der fastsætter tidspunktet for indgivelse af ansøgninger efter § 9
b, stk. 1, hvorimod tidspunktet for indgivelse af en ansøgning efter det foreslåede § 9 a vil
kunne ske fra det tidspunkt, hvor ordregiveren har udpeget kontraktparten som vinder af
udbuddet, og inden kontrakten endeligt indgås. Der henvises til de specielle bemærkninger
til det foreslåede § 9 a. Erhvervsministerens beslutning om, at alle deltagere i udbuddet skal
ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen, herunder tidspunkt for indgivelse af ansøgning,
bør indarbejdes i ordregiverens udbudsmateriale og fremgå af udbudsbekendtgørelsen, når
denne offentliggøres. Enhver potentiel deltager vil således være bekendt med, at der skal
ansøges om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen på et fastsat tidspunkt.
2
L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Ændringsforslag fra erhvervsministeren
Til nr. 4
Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslåede § 14 a, stk. 1, 1. pkt., foreslås affattet,
så det tydeligere fremgår, at Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse i sager
indgivet efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller godkendelse af anmeldelser i sager indgivet efter §§
10 eller 11.
Til nr. 5
Der er tale om en lovteknisk ændring. I det foreslåede § 14 b, stk. 5, foreslås der en sproglig
præcisering, således at tidsfristen på 45 dage i fase 1 regnes fra Erhvervsstyrelsens
meddelelse om, at ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig oplyst. Dette vil svare til
formuleringerne § 14 b, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., hvor der henvises til en fuldstændig
oplyst ansøgning eller anmeldelse.
Til nr. 6
Der er tale om en lovteknisk ændring. I det foreslåede § 14 c, stk. 1, foreslås, at ordet
»i
Danmark« udgår. Det fremgår af investeringsscreeningslovens § 1, stk. 1, som foreslås
ændret med den foreslåede § 1, nr. 2, at formålet med loven er at forhindre, at udenlandske
direkte investeringer, særlige økonomiske aftaler og kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. For at gøre loven mere læsevenlig anvendes
ordlyden
»trusler
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden« øvrige steder i loven,
idet der herved i overensstemmelse med lovens formålsparagraf forstås trusler mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Det foreslås derfor, at der ikke
henvises til
»i
Danmark« i § 14 c, stk. 1.
Til nr. 7
Der er tale om en præcisering af bestemmelsen. Det foreslås i § 14 c, stk. 3, at ordene
»for
underleverandører« placeres forrest i sætningen, så det tydeligt fremgår, at kravet om at
oplyse navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentation gælder i forhold til
underleverandører, som kontraktparten eller deltageren forventer at anvende som led i
opfyldelsen af kontrakten.
Til nr. 8
Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås i § 14 c, stk. 7, at ændre sætningen
»tilladelse eller anmeldelse« til »ansøgning om tilladelse eller anmeldelse om godkendelse«.
Med det foreslåede præciseres det, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling af
gebyr for administrationen af reglerne om ansøgning om tilladelse eller anmeldelse om
godkendelse efter loven.
Til nr. 9
Der er tale om en præcisering af bestemmelsen. Med den nye affattelse præciseres det, at
gældende regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
investeringsscreeningslovens § 14 c, stk. 6, som affattet ved denne lov § 1, nr. 10, hvorefter
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og anmeldelse.
3