L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 127 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 127

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 3. maj 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for

Udbud

(Udvidet screening af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen og præcisering

af Klagenævnet for Udbuds kompetence og indførelse af bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af EU’s

økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende offentlige kontrakter)

§1

I investeringsscreeningsloven, jf. lov nr. 842 af 10. maj

2021 foretages følgende ændringer:

Efter overskriften før § 1 indsættes som

overskrift:

»Formål«.

§ 1, stk. 1

ændres »udenlandske direkte investerin-

ger og særlige økonomiske aftaler« til: »udenlandske direkte

investeringer, særlige økonomiske aftaler og kontrakter i

forbindelse med etablering, medejerskab og drift af energi-

øen i Nordsøen«.

Før § 2 indsættes som

overskrift:

»Anvendelsesområdet for udenlandske direkte investeringer

og særlige økonomiske aftaler«.

Efter § 3 indsættes:

»Anvendelsesområdet for kontrakter vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen

§ 3 a.

Loven finder anvendelse på kontrakter vedrørende

etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i

den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i

forbindelse med visse udbud efter lov om projektering og

anlæg af en energiø i Nordsøen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 2 og 3 og kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse

for kontrakter omfattet af stk. 1.

Definitioner«.

§ 6, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3) Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt

anvendelse som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/821.«

§§ 8

ophæves.

Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende

etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen

§ 9 a.

En kontraktpart skal forud for indgåelse af en

kontrakt med en ordregiver ansøge Erhvervsstyrelsen om

tilladelse til at indgå kontrakten, hvis kontrakten vedrører

etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i

den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i

henhold til lov om projektering og anlæg af en energiø i

Nordsøen.

§ 9 b.

Erhvervsministeren kan efter anmodning fra kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren beslutte, at alle delta-

gere ved et udbud af en kontrakt efter § 9 a, skal ansøge

Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter datoen for indgivelse

af ansøgninger efter stk. 1.«

§§ 12

ophæves.

§ 14, 2. pkt.,

ændres »§ 12, stk. 3-5, og § 13 stk. 1-3,«

til: »§ 14 c, stk. 1, 2, 4 og 5, «.

10.

Efter kapitel 3 indsættes:

CQ002551

Erhvervsmin.,

Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2023-2096

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

»Kapitel 3 a

Procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske

direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt

anmeldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige

økonomiske aftaler

§ 14 a.

Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse

til ansøgninger efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller godkendelse

af anmeldelser efter §§ 10 eller 11, hvis ansøgningen om

tilladelse eller anmeldelsen om godkendelse ikke kan udgø-

re en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige

orden. Tilladelse eller godkendelse efter 1. pkt. kan gives på

nærmere vilkår, jf. § 16, stk. 1.

Stk. 2.

Er en ansøgning efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller

en anmeldelse efter §§ 10 eller 11 forelagt for erhvervsmini-

steren efter § 32, stk. 1, kan ministeren give tilladelse eller

godkendelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Tilladelse til ansøgninger efter §§ 9 a eller 9 b,

kan betinges af, at udvalgte underleverandører, der anvendes

til opfyldelse af kontrakten efter, at tilladelsen er udstedt,

skal godkendes, når disse ikke kendes på tidspunktet for en

fuldstændig oplyst ansøgning, jf. § 14 b, stk. 2, 2. pkt., eller

stk. 3, 3. pkt. Den faseopdelte sagsbehandling, samt fristerne

herfor i § 14 b, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse for så

vidt angår godkendelse af underleverandører efter 1. pkt.

Stk. 4.

Forpligtelsen til at ansøge om godkendelse efter

stk. 3 påhviler den kontraktpart eller deltager, der har opnået

en betinget tilladelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.

§ 14 b.

Erhvervsstyrelsen undersøger ud fra en faseopdelt

sagsbehandling om det ansøgte eller anmeldte i henhold til

denne lov kan udgøre en trussel mod den nationale sikker-

hed eller offentlige orden.

Stk. 2.

Fase 1 indledes på baggrund af ansøgning om

tilladelse efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller anmeldelse om

godkendelse efter §§ 10 eller 11. Erhvervsstyrelsen medde-

ler ansøger eller anmelder, når ansøgningen er fuldstændig

oplyst med henblik på fase 1-screening. Fase 1-screeningen

kan afsluttes med en afgørelse om tilladelse eller godkendel-

se efter § 14 a, stk. 1, eller ved at sagen overgår til fase

2-screening efter stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Kan det ansøgte eller anmeldte ikke tillades eller

godkendes efter stk. 2, indledes en fase 2-screening. Er-

hvervsstyrelsen kan anmode ansøger eller anmelder om

supplerende oplysninger til brug for fase 2-screeningen. Er-

hvervsstyrelsen meddeler ansøger eller anmelder, når ansøg-

ningen eller anmeldelsen er fuldstændig oplyst med henblik

på fase 2-screening.

Stk. 4.

Fase 2-screeningen efter stk. 3, kan afsluttes med

en afgørelse efter § 14 a, stk. 1, 1. pkt., en meddelelse fra

Erhvervsstyrelsen om at indlede forhandlinger med ansøger

eller anmelder om vilkår efter § 16, stk. 1, eller at ansøgnin-

gen eller anmeldelsen skal forelægges for erhvervsministe-

ren efter § 32, stk. 1.

Stk. 5.

Fase 1 skal være afsluttet senest 45 kalenderdage

efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-

der om, at ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig, jf.

stk. 2, 2. pkt.

Stk. 6.

Fase 2 skal være afsluttet senest 125 kalenderdage

efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-

der om, at fase 2-screening indledes, jf. stk. 3, 3 pkt. I de

tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen anmoder ansøger eller an-

melder om supplerende oplysninger efter stk. 3, 2. pkt., reg-

nes de 125 kalenderdage fra Erhvervsstyrelsens meddelelse

til ansøger eller anmelder om, at de supplerende oplysninger

er fuldstændige.

§ 14 c.

Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger

fra ansøger eller anmelder, som er nødvendige for at vur-

dere, om det ansøgte eller anmeldte kan udgøre en trus-

sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i

Danmark. Hvis de krævede oplysninger ikke udleveres til

Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet af en godkendt re-

visor efter stk. 5, kan styrelsen meddele ansøger eller anmel-

der, at ansøgningen eller anmeldelsen ikke kan behandles på

det foreliggende grundlag.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplys-

ninger hos relevante parter, herunder fra den danske virk-

somhed eller enhed, der er omfattet af regler fastsat i medfør

af § 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verificere oplysninger

fra ansøger eller anmelder eller indhente oplysninger om

den danske virksomhed eller enhed, herunder om ledelses-

struktur og forretningsområder.

Stk. 3.

Ved ansøgning om tilladelse efter §§ 9 a og 9 b

kan Erhvervsstyrelsen kræve oplysninger om navn, kontakt-

oplysninger og juridisk repræsentant for underleverandører,

der forventes anvendt til opfyldelse af kontrakten.

Stk. 4.

Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har

modtaget eller indhentet, kan indgå i undersøgelser efter §

14 b, stk. 2-4, herunder oplysninger modtaget i forbindelse

med koordinering af screening af udenlandske investeringer

i EU efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening

af udenlandske direkte investeringer i Unionen med senere

ændringer, jf. § 23, stk. 1.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne

oplysninger efter stk. 1 og 3, eller regler udstedt i medfør

af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der

er godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse op-

lysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal

i erklæringen bekræfte at være uafhængig af ansøger eller

anmelder.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

procedurer for ansøgning og anmeldelse.

Stk. 7.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling

af gebyr for administrationen af reglerne om tilladelse eller

anmeldelse efter loven.

§ 14 d.

Har en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, eller

en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5,

fået tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en

særlig økonomisk aftale efter § 14 a, stk. 1 og 2, og sker der

efterfølgende ændringer af, hvem der har kontrol med eller

betydelig indflydelse på virksomheden eller enheden, skal

virksomheden eller enheden have en ny tilladelse.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en

afgørelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2, i følgende tilfælde:

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-

ledende oplysninger fra parterne i sagen.

2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte eller fast-

satte vilkår.

3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-

ge om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomhe-

den efter § 5, stk. 4.

4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-

sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17,

stk. 2.

5) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-

ge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes

efter, at tilladelsen er udstedt, jf. § 14 a, stk. 4.

Stk. 3.

I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige

trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,

kan erhvervsministeren tilbagekalde en tilladelse eller en

godkendelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.«

11.

overskriften

til kapitel 5 udgår »for gennemførelse af

investeringer«.

12.

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 13, stk. 1 eller 2« til: »§

14 a, stk. 1.«.

13.

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

14.

§ 29, stk. 3,

ændres »§ 8, stk. 3, § 12, stk. 5,« til: »§ 14

b, stk. 5«.

15.

§ 31, stk. 2, nr. 2,

ændres »§ 9, stk. 4-6, eller § 13, stk.

5-7« til: »§ 14 d, stk. 2 eller 3«.

16.

§ 32, stk. 2, nr. 1,

ændres »§ 9, stk. 2,« til: »§ 14 a, stk.

2,« og »§ 13, stk. 3,« til: »§ 14 a, stk. 2,«.

17.

§ 38, stk. 2,

ændres »er indgået i en afgørelse« til:

»indgår i en afgørelsessag«.

18.

§ 38, stk. 2,

ændres »§ 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13,« til:

»§ 14 a, stk. 1 eller 2, § 14 d, stk. 2 eller 3,«.

19.

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

indsættes efter »prøvelse

af«: »afslag,«.

§2

I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse

nr. 593 af 2. juni 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 884 af

21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, nr. 2,

ændres »(EU-udbudsreglerne) og« til:

»(EU-udbudsreglerne),«.

§ 1, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som

er udstedt i medfør af traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde, og som vedrører indgåelse af

offentlige kontrakter, og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

Efter kapitel 6 a indsættes:

»Kapitel 6 b

Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af

EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende

offentlige kontrakter

§ 25 c.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler med hen-

blik på administrationen af EU’s økonomiske sanktioner

over for tredjelande, som er udstedt i medfør af traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde i forhold til of-

fentlige kontrakter, herunder håndhævelse af sanktionerne.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. juli 2023.

Stk. 2.

§ 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for ansøgninger

og anmeldelser, som Erhvervsstyrelsen har modtaget inden

lovens ikrafttrædelse. For disse ansøgninger og anmeldelser

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5 og § 12, stk.

6, jf. lov nr. 842 af 10. maj 2021 om screening af visse

udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investe-

ringsscreeningsloven) forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af regler udstedt i medfør af investeringsscree-

ningsloven.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning og baggrund

1.1. Ændringer af investeringsscreeningsloven

1.2. Ændringer i lov om Klagenævnet for Udbud

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Screening af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Investeringsscreeningslovens regler

2.1.1.2. Andre landes screening af særlige økonomiske aftaler

2.1.1.3. Udbud af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen

2.1.1.4. Udbud af offentlige kontrakter

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Faseopdelt sagsbehandling efter investeringsscreeningsloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Investeringsscreeningslovens regler

2.2.2. Udvalgte landes ordninger for behandling af ansøgninger og anmeldelser

2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.4. Den foreslåede ordning

2.3. Præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Bemyndigelsesbestemmelse til udpegning af kompetent myndighed

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

1.1. Ændringer i investeringsscreeningsloven

Lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningslo-

ven (Lov nr. 842 af 10. maj 2021 om screening af visse

udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investe-

ringsscreeningsloven)) har til formål at skærpe den gælden-

de investeringsscreeningsmekanisme med henblik på at for-

hindre, at kontrakter, der vil skulle indgås i forbindelse med

det kommende udbud vedrørende etablering, medejerskab

og drift af energiøen i Nordsøen, vil kunne udgøre en trussel

mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Dan-

mark. Energiøen i Nordsøen er et hidtil uset energianlægs-

projekt både i størrelse, kompleksitet og udviklingspotentia-

le. Energiøen i Nordsøen skal udgøre et knudepunkt for de

havvindmøller, der skal tilkobles, og elektriciteten fra hav-

vindmølleparkerne skal distribueres til Danmark og til de

nabolande, der efter aftale deltager med udlandsforbindelser.

Det følger af ”Udbudsforberedende delaftale II om udbud

af energiøen i Nordsøen (Implementering af klimaaftale om

energi og industri af 22. juni 2020, tillægsaftale af 4. februar

2021 vedr. ejerskab og konstruktion af energiøer m.v) og

tillæg til udbudsforberedende delaftale af 1. september 2021

vedr. langsigtede rammer for udbud og ejerskab af energiøen

i Nordsøen)”, at energiøen i udgangspunktet forventes at få

status som kritisk infrastruktur, og at der lægges vægt på, at

projektet forventes screenet i henhold til investeringsscree-

ningsloven, samt at tilgængelige kontrolværktøjer i gælden-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

de udbudsret anvendes. Kravene til den private medejer vil

gælde i hele anlægskonsortiets (SPV’ets) samt driftsselska-

bets levetid, dvs. i forbindelse med udbuddet, i anlægsfa-

sen, på tidspunktet for indgåelse af det fælles ejerskab og i

driftsfasen. Kravene indebærer, at staten vil have en udpræ-

get grad af løbende kontrol med, hvem der ejer energiøen,

ligesom staten under nærmere angivne betingelser i udbuds-

materialet og inden for rammerne af udbuds- og EU-retten

vil have mulighed for at afvise potentielle medejere både i

udbudsfasen og efterfølgende.

Energiøen i Nordsøens forventede status som kritisk infra-

struktur stiller særlige krav til beredskab og sikkerhed. Re-

geringen finder, at der er et helt særligt behov for at styrke

kontrollen med, hvem der får tilladelse til at anlægge energi-

øen og efterfølgende opnår medejerskab af øen med henblik

på at forhindre, at f.eks. fremmede magter får adgang til at

påvirke etableringen af øen eller får en sikkerhedstruende

indsigt i oplysninger, der ligeledes kan påvirke etableringen

og den senere drift af energiøen og de dertilhørende anlæg.

Lovforslaget vil sikre, at alle kontraktparter, uanset hjem-

sted og uanset juridisk form, vil blive omfattet af krav

om screening, i det omfang de deltager i udbuddet vedrøre-

rende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nord-

søen. Efter anmodning fra klima- energi- og forsyningsmi-

nisteren vil erhvervsministeren således kunne beslutte, at

alle deltagere i udbuddet skal screenes. Lovforslaget vil li-

geledes gøre det muligt at screene underleverandører, som

deltagerne i udbuddet f.eks. vil anvende i forbindelse med

projektering og anlæg, idet underleverandører ligeledes vil

kunne få adgang til eller kunne opnå en sikkerhedstruende

viden, der vil kunne påvirke etableringen af energiøen.

Herudover foreslås, at der med lovforslaget etableres en

mere effektiv ansøgningsproces for ansøgninger og anmel-

delser, der vil medføre færre administrative byrder for ansø-

gere og anmeldere og en kortere frist for Erhvervsstyrelsens

afgørelse af mere ukomplicerede sager.

Der foreslås således indført en faseopdelt sagsbehand-

lingsproces i lighed med den praksis, der følges i andre

EU-lande, som f.eks. Tyskland og Frankrig. Den faseopdel-

te sagsbehandling indebærer, at der vil blive stillet færre

oplysnings- og dokumentationskrav på ansøgningstidspunk-

tet, hvilket vil betyde, at mindre komplicerede sager vil

kunne afgøres i en fase 1 sagsbehandling. Hvis sagsbehand-

lingen i fase 1 har givet anledning til formodninger om, at

investeringen eller aftalen, som ansøgningen vedrører, vil

kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller

offentlige orden, vil Erhvervsstyrelsen foretage nærmere un-

dersøgelser og kræve yderligere oplysninger i en yderligere

undersøgelsesfase (fase 2). Som følge af den forenklede an-

søgningsprocedure foreslås, at fristen for Erhvervsstyrelsens

behandling af sager i fase 1 vil kunne fastsættes til 45 kalen-

derdage for behandling af alle typer af sager, hvilket betyder

en væsentlig reduktion af sagsbehandlingsfristen i forhold

til de gældende frister på 60 hverdage med mulighed for

forlængelse til 90 hverdage i tilladelsessager.

1.2. Ændringer i lov om Klagenævnet for Udbud

Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for

Udbud har til formål at udvide Klagenævnet for Udbuds

kompetence til at håndhæve EU’s økonomiske sanktioner

over for tredjelande, som vedrører indgåelsen af offentlige

kontrakter, samt at indføre en bemyndigelsesbestemmelse

til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om administra-

tionen af EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande

i forhold til offentlige kontrakter, herunder om håndhævelse

af sanktionerne.

EU har efter Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli

2014 og med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde artikel 215 ved Rådets forordning (EU)

nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger

på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situa-

tionen i Ukraine, med senere ændringer, vedtaget en række

sanktioner mod Rusland, herunder den 5. sanktionspakke,

som blev besluttet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/578 af

8. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om

restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands hand-

linger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og gennem-

ført ved forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022. Denne

forordning indeholder i artikel 5k et forbud mod tildeling

til og fortsat gennemførelse af kontrakter med økonomiske

aktører i eller med forbindelse til Rusland.

Forordningen giver den materielle hjemmel til, at den

kompetente myndighed kan træffe afgørelser efter forord-

ningens artikel 5k, stk. 2, herunder tillade tildeling og fortsat

gennemførelse af kontrakter omfattet af artikel 5k, stk. 2, li-

tra a-f, som nævnt ovenfor. Forordningen tager imidlertid ik-

ke stilling til, hvordan en sådan tilladelse skal meddeles. Det

er således op til den enkelte medlemsstat at sikre, at den

kompetente myndighed kan udøve sin kompetence efter for-

ordningen.

Derudover skal medlemsstaterne i medfør af forordnin-

gens artikel 8 fastsætte regler om sanktioner, herunder om

nødvendigt strafferetlige sanktioner, der skal anvendes i til-

fælde af overtrædelser af bestemmelserne i forordningen, og

træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anven-

des. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold

til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Dette lovforslag skal for det første give Klagenævnet for

Udbud hjemmel til at håndhæve forordningens forbud mod

tildeling af offentlige kontrakter over for offentlige ordregi-

vere samt at håndhæve evt. andre økonomiske sanktioner

mod økonomiske aktører fra tredjelande vedrørende indgå-

elsen af offentlige kontrakter, som måtte blive vedtaget af

EU. For det andet skal lovforslaget etablere den nødvendige

hjemmel til, at erhvervsministeren kan udpege den eller de

kompetente myndigheder og udstede relevante administrati-

ve bestemmelser med henblik på at sikre, at den eller de

kompetente myndigheder kan administrere forordningens

bestemmelser, herunder træffe afgørelser om tildeling eller

videreførelse af kritiske kontrakter med ellers sanktionerede

økonomiske aktører samt til at forfølge overtrædelser af

forordningens art. 5k, stk. 2. Lovforslaget skal også sikre,

at erhvervsministeren kan udstede relevante administrative

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

bestemmelser vedrørende håndhævelsen af eventuelle andre

økonomiske sanktioner, som vedrører offentlige kontrakter,

og som måtte blive vedtaget af EU.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Screening af kontrakter vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Investeringsscreeningslovens regler

Det fremgår af investeringsscreeningslovens § 7, at der

er krav om forudgående tilladelse til en særlig økonomisk

aftale, der indgås mellem en udenlandsk investor, der er

hjemmehørende uden for EU/EFTA, eller som er kontrolle-

ret af parter uden for EU/EFTA, og en virksomhed hjemme-

hørende i Danmark eller anden enhed, hvis aftalen er inden

for en særligt følsom sektor eller aktivitet, jf. lovens § 6, stk.

Efter § 3, stk. 3, kan erhvervsministeren efter forhand-

ling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsmini-

steren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvars-

ministeren fastsætte regler om, at loven finder anvendelse

på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi-

ske aftaler med andre danske enheder, end virksomheder

hjemmehørende i Danmark, hvis investeringen eller aftalen

kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller

offentlige orden. Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt

til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 1491 af 25. juni

2021 om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om

screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i

Danmark (investeringsscreeningsloven), herefter omtalt som

anvendelsesbekendtgørelsen om, at offentlige myndigheder

og institutioner er omfattet af lovens anvendelsesområde,

hvis myndigheden m.v. er inden for kritisk infrastruktur ef-

ter lovens § 6, stk. 1, nr. 5, og bekendtgørelsens § 11, jf. § 3,

stk. 3, nr. 2.

De særlige økonomiske aftaler om kritisk infrastruktur,

som offentlige myndigheder kan indgå, kan have karakter

af leverandøraftaler eller drifts- eller serviceaftaler. Leveran-

døraftaler kan også omfatte anlægsaftaler. De nærmere krite-

rier for, hvornår der foreligger en leverandør-, drifts- eller

serviceaftale er fastsat i anvendelsesbekendtgørelsens §§ 13

og 14.

Investeringsscreeningsloven medtager alene særlige øko-

nomiske aftaler, der giver den udenlandske part (den uden-

landske investor) kontrol eller betydelig indflydelse over

den danske virksomhed eller enhed. Kontrol eller betydelig

indflydelse foreligger ifølge anvendelsesbekendtgørelsen,

hvis leverandør-, drifts- eller serviceaftalen omfatter alle

eller en væsentlig del af aktiviteterne i den danske virksom-

hed eller hos den offentlige myndighed/enhed, og et eller

flere andre forhold også foreligger, f.eks. at den udenland-

ske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens

fortsatte drift eller gennemførelse af forretningskritiske ud-

viklingsprojekter kan erstattes med en anden leverandør.

Hvis den særlige økonomiske aftale indgås med en offent-

lig myndighed eller institution, og genstanden for aftalen

identificeres af sektormyndigheden som eksisterende eller

kommende kritisk infrastruktur efter opførelse/etablering,

har Erhvervsstyrelsen i forbindelse med administrationen af

reglerne lagt til grund, at dette i sig selv giver en formod-

ning om, at aftalen udgør en væsentlig del af den offentlige

myndigheds eller institutions aktiviteter, og at der således

med indgåelse af aftalen vil opnås kontrol eller betydelig

indflydelse.

Det er den udenlandske investor, der er forpligtet til på

forhånd at ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. Det

følger heraf, at Erhvervsstyrelsen skal have givet tilladelse

til indgåelse af den særlige økonomiske aftale, før kontrak-

ten må underskrives endeligt af den udenlandske investor og

myndigheden, og før leverancen eller drifts- eller serviceaf-

talen kan påbegyndes.

Hvis en aftale er sendt i et offentligt udbud og samtidigt

vurderes til at være en særlig økonomisk aftale efter inve-

steringsscreeningsloven, kan den udenlandske investor efter

gældende regler indsende en ansøgning om tilladelse til afta-

len til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt, hvor ordregiver

meddeler den udenlandske investor, at denne har vundet ud-

buddet, da der her er vished om aftaleparterne. Efter § 8, stk.

1, i bekendtgørelse om procedurer m.v. ved ansøgning om

tilladelse til eller anmeldelse af visse udenlandske direkte

investeringer eller særlige økonomiske aftaler i Danmark

(bekendtgørelse nr. 1454 af 24. juni 2021), herefter omtalt

procedurebekendtgørelsen, er det muligt at vedlægge en be-

tinget aftale eller hensigtserklæring mellem parterne som

dokumentation i forbindelse med investors ansøgning om

tilladelse til indgåelse af aftalen.

2.1.1.2. Andre landes screening af særlige økonomiske

aftaler

Det fremgår af vejledende retningslinjer fra

Kommissionen om fortolkning af EU’s FDI-for-

ordning

(https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2021/sep-

tember/tradoc_159823.pdf), at den nuværende FDI-forord-

ning åbner mulighed for at screene offentlige udbud, når en

transaktion medfører varige og direkte forbindelser mellem

en udenlandsk investor og et europæisk selskab, og hvis

investeringen har en sandsynlighed for at påvirke sikkerhed

eller offentlig orden. Det kan f.eks. dreje sig om udbud

til at opføre og drive kritisk infrastruktur, som involverer

en udenlandsk investering og dermed omfattes af forord-

ningen. Alternativt kan salg af statsaktiver, for eksempel

gennem en privatisering, også udgøre en udenlandsk inve-

stering, når investeringen giver den udenlandske investor

mulighed for effektivt at deltage i ledelsen eller kontrollen

med den privatiserede virksomhed (eller virksomhed), der

udfører en økonomisk aktivitet.

Det bemærkes i den forbindelse, at anskaffelsen af udstyr

eller tjenesteydelser fra udenlandske leverandører ikke fal-

der ind under forordningens anvendelsesområde, medmindre

transaktionen giver mulighed for deltagelse i ledelsen eller

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kontrollen af en EU-virksomhed og sandsynligvis vil påvir-

ke sikkerheden eller den offentlige orden.

I forbindelse med Erhvervsstyrelsens administration af

den gældende investeringsscreeningslov og til brug for ud-

arbejdelsen af ændringslovforslaget, har styrelsen indhentet

oplysninger om lovgivning og erfaringer vedrørende screen-

ingsordninger i andre EU-lande samt enkelte lande uden for

EU.

Størstedelen af EU’s medlemslande har eller er ved at eta-

blere en screeningsmekanisme for udenlandske direkte inve-

steringer, ligesom investeringsscreening i stigende grad er

et almindelig rammevilkår i lande udenfor EU. Generelt er

investeringsscreeningsmekanismerne i EU’s medlemslande

fokuseret omkring traditionelle køb og salg af virksomheder

og mulighederne for at medtage transaktioner, der etablerer

andre former for varige forbindelser mellem en udenlandsk

investor og et europæisk selskab, er endnu kun udforsket i

begrænset omfang.

Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien screener alene

myndigheders offentlige indkøb i de tilfælde, hvor indkøbet

indebærer, at et udenlandsk selskab erhverver en andel i

eller hovedaktiverne i et nationalt selskab. I Tyskland vil of-

fentlige udbud af vedvarende energiproduktion såsom hav-

vindmølleparker, f.eks. blive underlagt screening, hvis en

virksomhed uden for EU erhverver en andel eller hovedakti-

verne i et tysk selskab med ansvar for et sådant projekt. Li-

geledes hvis en udenlandsk offentlig myndighed vil erhver-

ve andele i eller hovedaktiverne af en tysk virksomhed ved

hjælp af en udenlandsk offentlig indkøbsproces.

I tillæg hertil undersøger landene også offentlige indkøb

ved hjælp af andre redskaber end investeringsscreening. I

Sverige er indkøb vedrørende forsvar eller sikkerhed stort

set undtaget fra loven om offentlige indkøb og reguleres

i stedet gennem lov om indkøb inden for forsvar og sik-

kerhed, LUFS (Jf. 2021-slutbetænkningen fra “Granskning

av utländska direktinvesteringar”). I modsætning til andre

udbudsforskrifter indeholder LUFS regler om informations-

sikkerhed, forsyningssikkerhed og underleverandører. Loven

giver mulighed for at udelukke en leverandør af hensyn til

Sveriges sikkerhed. Desuden indeholder Sveriges lov om

indkøb i forsyningssektorerne og lov om indkøb af konces-

sioner også undtagelsesbestemmelser begrundet i nationale

sikkerhedsinteresser. I Canada stilles krav om en ”vurdering

af udenlandsk ejerskab eller indflydelse” ifm. sikkerheds-

clearing af virksomheder, der udfører visse kontrakter for

myndighederne.

Der er generelt opmærksomhed omkring offentlige udbud

og tilknyttede sikkerhedsudfordringer både inden og uden

for EU-landene, men indtil videre ses forskellige løsnings-

modeller.

2.1.1.3. Udbud af kontrakter vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen

Lov nr. 2379 af 14 december 2021 om projektering og an-

læg af en energiø i Nordsøen fastsætter de overordnede ret-

lige rammer for det videre projekterings- og anlægsarbejde

vedrørende energiøen i Nordsøen. Projektering og anlæg af

havvindmøller, eltransmissionsnettet og udlandsforbindelser,

der skal kobles til energiøen i Nordsøen, er ikke omfattet

af loven, da disse elementer blev anset for at kunne rum-

mes inden for eksisterende lovgivning, ligesom energiøen

på Bornholm og de dertil tilkoblede havvindmølleparker af

samme årsag ikke er omfattet af loven.

Loven giver klima-, energi- og forsyningsministeren be-

myndigelse til at meddele tilladelse til energiøens anlæg,

og loven indeholder derfor en række bestemmelser, som

regulerer natur- og miljøforhold, og som giver hjemmel til

at fastsætte regler herom. Lovens bestemmelser og regler,

der er fastsat i medfør heraf, vil blive iagttaget forud for

meddelelsen af anlægstilladelsen.

Loven indeholder en hjemmel til, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte vilkår i tilladelser til energi-

øen, som vil tage højde for eksempelvis sikkerhed til søs

under anlægsarbejdet, forhold vedrørende kulturarv, miljø-

hensyn samt andre rammer for anlægsarbejdets udførelse.

Af den udbudsforberedende delaftale om langsigtede ram-

mer for udbud og ejerskab af energiøen i Nordsøen af 1.

september 2021 fremgår, at udbuddet tilrettelægges som

ét samlet udbud, som bl.a. muliggør, at markedet tidligt

kan danne samlede konsortier og forberede mere detaljere-

de projektforslag, hvilket bedst søges gennemført som ét

samlet udbud af partnerskab og anlægsopgave. En vindende

privat aktør får dermed ansvaret for anlægsopgaven, idet

staten vil skulle eje mindst 50,1 pct. af øen, når øen er

etableret, jf. tillægsaftale af 4. februar 2021 om ejerskab og

konstruktion af energiøer m.v. Med henblik på at skabe et

attraktivt udbud af konstruktion og medejerskab af Energiø

Nordsøen er aftalekredsen enig om at omgøre beslutningen

af 1. september 2021 om etableringen af et aktieselskab og

i stedet organisere ø-selskabet som et partnerskab (P/S), jf.

”Udbudsforberedende delaftale II om udbud af energiøen i

Nordsøen af 3. oktober 2022”.

Udbuddet tilrettelægges som et funktionsudbud, der bl.a.

stiller krav til energiøens tekniske funktionalitet som trans-

missionsled, således at øen opfylder formålet om at kunne

facilitere anvendelse og transmission af i alt 10 GW havvind

senest inden udgangen af 2040 og under iagttagelse af sik-

ring af de nødvendige udlandsforbindelser.

2.1.1.4. Udbud af offentlige kontrakter

Formålet med lov nr. 1564 af 15. december 2015 med

senere ændringer (udbudsloven) er at fastlægge procedurer-

ne for offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkur-

rence opnås den bedst mulige udnyttelse af de offentlige

midler. Udbudsloven indeholder således regler, der fastlæg-

ger de procedurer, der skal anvendes, når det offentlige kø-

ber ind. Udbudsloven implementerer Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om

offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF

(EU-Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s. 65) (herefter udbuds-

direktivet) i dansk ret.

Det følger af udbudslovens § 2, at ordregiver ved udbud

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

omfattet af udbudslovens afsnit II-IV, skal overholde de

EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed

og proportionalitet. Principperne gælder i alle faser af ud-

buddet frem til tidspunktet for opfyldelsen af den udbudte

kontrakt. Det fremgår endvidere, at udbud ikke må udformes

med det formål at udelukke udbuddet fra udbudslovens an-

vendelsesområde eller kunstigt at begrænse konkurrencen.

Ordregiver har mulighed for at fastsætte særlige betin-

gelser eller vilkår for gennemførelsen af en kontrakt, jf.

udbudslovens § 176. Kontraktbetingelserne skal ligeledes

være forbundet med kontraktens genstand, men kan vedrøre

enhver proces eller ethvert trin i genstandens livscyklus. Det

betyder, at der ikke kan fastsættes kontraktbetingelser, som

vedrører generelle forhold hos leverandøren eller forhold

vedrørende andre opgaver, som leverandøren udfører for

ordregiveren.

Det udbudsretlige ligebehandlingsprincip begrænser or-

dregiverens adgang til at ændre i udbudsmaterialet efter

udbudsprocessen er igangsat. Der gælder derfor særlige reg-

ler for ordregiverens adgang til at foretage ændringer af

udbudsmaterialet.

I forbindelse med ændringer af udbudsmaterialet, sondres

der i udbudsloven mellem uvæsentlige ændringer, væsentli-

ge ændringer og ændringer af grundlæggende elementer.

Uvæsentlige ændringer i udbudsmaterialet er mindre ju-

steringer og tilpasninger, der ikke påvirker den tid, som

en økonomisk aktør skal bruge på at forstå og udarbejde

en ansøgning eller et tilbud. Derudover kan uvæsentlige

ændringer heller ikke have påvirket potentielle ansøgeres

eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudspro-

cedure eller fordrejet konkurrencen mellem ansøgere eller

tilbudsgivere.

Væsentlige ændringer i udbudsmaterialet skal forstås som

ændringer, der medfører, at de økonomiske aktører skal

bruge yderligere tid til at forstå og svare tilstrækkeligt på

udbudsmaterialet, hvorfor det vil tage længere tid at afgive

en ansøgning eller et tilbud. Som følge heraf skal væsentlige

ændringer i henhold til § 93, stk. 4, nr. 2, medføre, at fristen

for modtagelse af ansøgning eller tilbud skal forlænges.

Ændringer af grundlæggende elementer i udbudsmateria-

let udgør ændringer, der kan have påvirket potentielle an-

søgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede

udbudsprocedure, eller fordrejet konkurrencen mellem ansø-

gere eller tilbudsgivere.

Endvidere kan der eksempelvis være tale om ændringer af

grundlæggende elementer, hvis minimumskrav til egnethed

vedrørende den økonomiske og finansielle formåen og tek-

niske og faglige formåen tilføjes, fjernes eller rækkevidden

heraf på andre måder ændres. Derudover vil ændringer af

kontraktens genstand og krav til udførelsen af kontrakten

kunne være ændringer af grundlæggende elementer. Det kan

eksempelvis være tilfældet, hvis der indføres betingelser,

som ville have givet adgang for andre ansøgere end de

oprindeligt udvalgte, eller hvis det ville have tiltrukket yder-

ligere deltagere i udbudsproceduren. Det kan også være til-

fældet, hvis den udbudte kontrakts eller rammeaftales øko-

nomiske balance ændres til ansøgerne eller tilbudsgivernes

fordel på en måde, som det oprindelige udbudsmateriale ik-

ke gav mulighed for. Endeligt kan det være tilfældet, hvis en

ændring af udbudsmaterialet medfører en betydelig udvidel-

se af kontraktens eller rammeaftalens anvendelsesområde.

Ligebehandlingsprincippet udelukker derimod ikke æn-

dringer af mindstekrav, hvis ændringen ikke vil kunne på-

virke potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i

den omhandlede udbudsprocedure og ikke fordrejer konkur-

rencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere.

En ordregiver kan kræve, at tilbudsgiverne i deres tilbud

anfører, på hvilke dele af kontrakten de har til hensigt at

anvende underleverandører til at udføre arbejdet, samt hvil-

ke underleverandører der foreslås, hvis de kendes på tids-

punktet for tilbuddets afgivelse jf. udbudslovens § 177, stk.

1. Der vil som udgangspunkt ikke være en forpligtelse for

tilbudsgiveren til at anvende de anførte underleverandører

eller give konkrete dele i underleverance.

Ordregiver har dog mulighed for at fastsætte krav i ud-

budsmaterialet, så tilbudsgiver skal bruge de underleveran-

dører, som er angivet i tilbuddet. Eller alternativt, at tilbuds-

givers angivne underleverandører kun kan erstattes, hvis de

fastsatte betingelser i udbudsmaterialet er opfyldt.

Ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og tjene-

steydelseskontrakter har ordregiver pligt til at indsætte en

kontraktklausul, som forpligter den valgte leverandør til at

oplyse navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant

for underleverandørerne, som skal anvendes til udførelse af

kontrakten. Pligten gælder alene for de underleverandører,

der er direkte involveret i udførelsen af kontrakten. Ordregi-

ver har dog ret til at kræve det for underleverandører længe-

re nede i underleverandørkæden, dvs. en underleverandør til

en underleverandør.

Ordregiver kan kræve, at den valgte tilbudsgiver senest

ved kontraktens påbegyndelse indleverer de krævede oplys-

ninger. Som leverandør er man forpligtet til hurtigst muligt

at oplyse om enhver ændring i underleverandørens oplysnin-

ger.

Hvis underleverandøren ikke er kendt på tidspunktet for

kontraktens påbegyndelse, skal oplysningerne gives til or-

dregiveren, så snart de foreligger, når underleverandøren er

udpeget. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der udpeges

nye underleverandører, som skal erstatte tidligere underleve-

randører.

Ved varekøbskontrakter har ordregiver alene ret og ikke

pligt til at kræve, at den valgte tilbudsgiver angiver navn,

kontaktoplysninger og juridisk repræsentant på de valgte un-

derleverandører. Det gælder også for underleverandører læn-

gere nede i underleverandørkæden, dvs. en underleverandør

til en underleverandør.

Ordregiver kan endeligt kræve, at visse centrale opgaver

udføres direkte af den vindende tilbudsgiver selv eller af

en specifik deltager i en sammenslutning jf. udbudslovens §

144, stk. 8. Et sådant krav kan dog kun stilles i forbindelse

med bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter

og monterings- og installationsarbejder under en vareind-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

købskontrakt. Ordregiveren skal i så fald præcisere i ud-

budsbekendtgørelsen, hvilke specifikke afgrænsede centrale

opgaver dette krav gælder.

Der er her tale om en undtagelse til udgangspunktet om,

at ansøgeren eller tilbudsgiveren selv bestemmer, hvorledes

man ønsker at organisere sig. Muligheden for at stille et så-

dant krav kan derfor alene anvendes i forbindelse med visse

centrale opgaver. Ved vurderingen af, hvad der kan karakte-

riseres som en central opgave, skal ordregiveren foretage

en indholdsmæssig vurdering af de konkrete opgaver. Stør-

relsen af opgaven kan som følge heraf ikke alene begrunde,

at en opgave er central.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder, at der er behov for at styrke

investeringsscreeningslovens regler med henblik på at gøre

det muligt at screene alle parter, der deltager i udbuddet

vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen

i Nordsøen, samt underleverandører til disse. Efter de gæl-

dende regler i investeringsscreeningsloven om særlige øko-

nomiske aftaler er det alene muligt at screene aftaler, hvis

aftalen indgås med virksomheder eller statsborgere uden-

for EU eller EFTA (medmindre den danske virksomhed

eller virksomheden i EU/EFTA er direkte eller indirekte

under kontrol af parter eller statsborgere fra et ikke-EU/EF-

TA-land). Der er desuden meget begrænset eller slet ingen

mulighed for at screene underleverandører, der vil skulle

anvendes på delleverancer, hvis hovedaftalen indgås med en

part inden for EU eller EFTA. Erhvervsministeriet finder,

at de manglende muligheder for at kunne screene alle par-

ter, herunder underleverandører potentielt vil kunne have

sikkerhedsmæssige konsekvenser for energiøprojektet, der

vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed

eller offentlige orden.

Erhvervsministeriet finder derfor, at lovens anvendelses-

område bør udvides, således at der indføres krav om forud-

gående tilladelse til indgåelse af kontrakter, der vedrører eta-

blering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Er-

hvervsministeriet finder, at bestemmelser herom bør fastsæt-

tes i et nyt kapitel i investeringsscreeningsloven således,

at det klart fremgår af loven, at der er tale om screening

af et særligt afgrænset område, der vedrører kontrakter om

etablering, medejerskab og drift af energiøen.

Kravet om tilladelse til indgåelse af kontrakter findes

alene at skulle gælde, hvis der er tale om kontrakter om

etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen,

der indgås i forbindelse med udbud efter lov om Energiø, og

hvor kontrakterne er en del af det udbudsmateriale, som of-

fentliggøres i forbindelse med annonceringen af funktions-

udbuddet.

Erhvervsministeriet finder desuden, at tilladelseskravet

bør rette sig mod enhver kontraktpart uanset hjemsted og

juridisk form, herunder også konsortier, for at sikre, at alle

parter, der deltager i udbuddet, bliver screenet.

For så vidt angår muligheden for at screene underleveran-

dører finder Erhvervsministeriet, at der i ansøgningen om

tilladelse til at indgå kontrakten vil kunne indgå oplysninger

om underleverandører, hvis ansøgeren vil gøre brug heraf,

samt hvilke underleverandører, der i givet fald vil blive

anvendt på centrale opgaver. Underleverandører vil derfor

kunne blive screenet ved behandlingen af ansøgningen om

tilladelse. Desuden findes der behov for at kunne screene

underleverandører, der først kendes på et senere tidspunkt

og derfor ikke fremgår af ansøgningen. Der bør derfor være

mulighed for give en tilladelse på betingelse af, at udvalgte

underleverandører skal godkendes.

Efter gældende regler er det alene vinderen af et udbud,

der skal søge om tilladelse til at indgå en særlig økono-

misk aftale. Erhvervsministeriet finder, at der i særlige til-

fælde kan være behov for at screene alle deltagere på et

tidligere tidspunkt i udbudsprocessen. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet har i den forbindelse oplyst, at det er

tvingende nødvendigt for tidsplanen for udbuddet af energi-

øen, af samfundsøkonomiske hensyn samt af hensyn til den

nationale sikkerhed eller offentlige orden, at alle deltagere

i udbuddet kan screenes på et tidligt tidspunkt i udbudspro-

cessen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

De foreslåede bestemmelser om screening af kontrakter,

der vedrører etablering, medejerskab og drift af energiøen i

Nordsøen, fremgår af det foreslåede kapitel 2 a.

Det fremgår af den foreslåede § 9 a, at en kontraktpart

forud for indgåelse af kontrakten skal ansøge Erhvervssty-

relsen om tilladelse hertil, hvis kontrakten vedrører etable-

ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Med

kontrakter menes i den forbindelse de kontrakter, der er en

del af funktionsudbuddets udbudsmateriale.

Tilladelseskravet efter det foreslåede § 9 a foreslås at skul-

le gælde for enhver kontraktpart, der har til hensigt at indgå

en sådan kontrakt. Det betyder, at loven på dette område

udvides til også at finde anvendelse på virksomheder hjem-

mehørende i et EU- eller EFTA-land, statsborgere fra EU-

eller EFTA-lande, selskabssammenslutninger (konsortier) i

EU/EFTA m.v.

Det foreslås, at § 9 a finder anvendelse på kontrakter, der

indgås med ordregivere. Ordregivere i forbindelse med kon-

trakter om etablering, medejerskab og drift af energiøen i

Nordsøen forventes i den forbindelse at blive Klima-, Ener-

gi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen og et statsligt

holdingselskab.

Processen for Erhvervsstyrelsens behandling af ansøgnin-

ger om tilladelser til kontrakter vedrørende etablering, med-

ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. det foreslåede

kapitel 2 a, vil skulle følge de generelle bestemmelser i

det foreslåede kapitel 3 a, herunder bestemmelserne om en

faseopdelt sagsbehandling. Der henvises til de almindelige

bemærkninger til afsnit 2.2.4.

Efter det foreslåede § 9 b foreslås dog, at erhvervsmini-

steren efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan beslutte, at alle deltagere i udbuddet om etable-

ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. det

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

foreslåede § 9 a, skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse

til at indgå kontrakten.

Bestemmelsen vil give erhvervsministeren mulighed for at

screene alle deltagere på et tidligt tidspunkt i udbudsproces-

sen. Ansøgningen vil skulle behandles efter de foreslåede

bestemmelser om faseopdelt sagsbehandling og oplysnings-

krav efter kapitel 3 a.

Bestemmelsen vil dermed også give mulighed for at

screene underleverandører, som deltagerne i udbuddet for-

venter at anvende til opfyldelse af kontrakten, idet oplysnin-

ger om underleverandører vil kunne indgå i ansøgningen, jf.

det foreslåede § 14 c, stk. 3.

2.2. Faseopdelt sagsbehandling efter investeringsscree-

ningsloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Investeringsscreeningslovens regler

Efter investeringsscreeningsloven skal en udenlandsk in-

vestor ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen til at fore-

tage en udenlandsk direkte investering eller indgå en særlig

økonomisk aftale inden for særligt følsomme sektorer og

aktiviteter, jf. lovens §§ 5 eller § 7, mens en udenlandsk

investor skal indgive en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen,

hvis den udenlandske direkte investering eller særlig økono-

miske aftale vedrører de øvrige sektorer og kan udgøre en

trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,

jf. lovens §§ 10 eller 11.

Det fremgår af investeringsscreeningslovens § 8, stk. 1, at

Erhvervsstyrelsen senest 60 hverdage efter modtagelse af en

fuldstændig ansøgning efter §§ 5 eller 7 meddeler, om den

udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske

aftale kan tillades, eller om sagen forelægges erhvervsmi-

nisteren. Fristen kan dog forlænges til 90 hverdage, hvis

ansøgningen kræver nærmere undersøgelse, eller hvis den

udenlandske investor giver tilsagn om afbødende foranstalt-

ninger, herunder reviderede tilsagn efter lovens § 16. Fristen

kan forlænges yderligere efter anmodning fra den udenland-

ske investor.

Det fremgår desuden af investeringsscreeningslovens §

12, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen senest 60 hverdage efter

modtagelse af en fuldstændig anmeldelse efter §§ 10 eller 11

meddeler, om den udenlandske direkte investering eller sær-

lige økonomiske aftale kan godkendes, eller skal forelægges

erhvervsministeren. Fristen kan forlænges yderligere efter

anmodning fra den udenlandske investor. Hvis Erhvervssty-

relsen ikke inden for 60 hverdage har givet underretning om,

hvorvidt den anmeldte investering eller aftale kan udgøre en

trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,

betragtes dette som en afgørelse om godkendelse, jf. § 13,

stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan ved behandling af ansøgninger og

anmeldelser kræve alle oplysninger af den udenlandske in-

vestor, som er nødvendige for at vurdere, om investeringen

eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikker-

hed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan ligeledes

indhente oplysninger fra den danske målvirksomhed eller

enhed, jf. § 8, stk. 2, og § 12, stk. 3.

De nærmere formkrav til ansøgningsmateriale fremgår af

procedurebekendtgørelsens §§ 6-8

Når Erhvervsstyrelsen behandler en ansøgning efter inve-

steringsscreeningsloven, sender Erhvervsstyrelsen sagen i

høring hos en række relevante myndigheder, herunder de

danske efterretningstjenester, Udenrigsministeriet og det re-

levante ressortministerium. Herudover foretager Erhvervs-

styrelsen egne undersøgelser af f.eks. den udenlandske in-

vestors ejerforhold m.v., ligesom styrelsen i de relevante

investeringsscreeningssager hører myndighederne i andre

EU-lande og Kommissionen via den fælles EU-samarbejds-

mekanisme, der er etableret ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et

regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i

Unionen, med senere ændringer (FDI-forordningen).

Med udgangspunkt i de fastsatte afgørelseskriterier i inve-

steringsscreeningslovens § 15 vurderer Erhvervsstyrelsen på

grundlag af høringssvar og oplysningerne i sagen, om inve-

steringen eller aftalen vil kunne udgøre en trussel mod den

nationale sikkerhed eller offentlige orden. Såfremt investe-

ringen eller aftalen ikke udgør en trussel, udsteder styrelsen

som udgangspunkt en tilladelse. Tilladelsen kan meddeles

på nærmere vilkår, hvis den udenlandske investor har afgi-

vet tilsagn om vilkår.

Vilkår kan f.eks. være af økonomisk karakter om begræns-

ning af investors ejerandele i målvirksomheden, eller af

ledelsesmæssig karakter, hvor der f.eks. kan være tale om

begrænsninger i investorens deltagelse i ledelsen af målvirk-

somheden. Der kan også være tale om vilkår, der retter

sig mod at begrænse investorens indsigt i eller adgang til

teknologi eller følsomme oplysninger, eller vilkår om at in-

vestoren ikke må bruge sin indflydelse til f.eks. at stoppe

målvirksomhedens forsyning eller flytte produktionen ud af

Danmark m.v.

Vurderer Erhvervsstyrelsen, at en udenlandsk direkte in-

vestering eller særlig økonomisk aftale kan udgøre en trus-

sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, der

ikke kan afbødes ved forhandling, forelægges ansøgningen

for erhvervsministeren til afgørelse efter investeringsscree-

ningslovens § 32, stk. 1. Ministeren træffer efter forhandling

med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren,

forsvarsministeren og relevante ressortministre afgørelse i

sagen, herunder om der skal gives henholdsvis en tilladelse,

en tilladelse på særlige vilkår eller et afslag på ansøgningen.

2.2.2. Udvalgte landes ordninger for behandling af

ansøgninger og anmeldelser

FDI-forordningen fastsætter regler for screening af uden-

landske direkte investeringer i EU af hensyn til »sikkerhe-

den eller den offentlige orden«, jf. forordningens artikel

1, stk. 1. FDI-forordningen indeholder fælles regler for en

samarbejdsmekanisme, der betyder, at medlemsstaterne skal

informere hinanden og Kommissionen om udenlandske di-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

rekte investeringer, der er underlagt forordningen, jf. forord-

ningens artikel 6 og 7.

Faseopdelt sagsbehandling anvendes allerede i dag af flere

andre EU-medlemsstater i forbindelse med deres screening

af transaktioner omfattet af FDI-forordningen. Både Tysk-

land, Frankrig og Italien arbejder f.eks. med en indledende

fase, der afklarer jurisdiktionen af den indsendte transak-

tion. Såfremt transaktionen ikke vurderes at falde inden for

den nationale investeringsscreeningslov, vil sagen blive af-

sluttet i den indledende fase, og ansøgeren vil modtage en

meddelelse herom. I alle tre lande anses den indledende fase

ikke som en formel screening men som en opklaringsproces,

der danner grundlag for, om den givne transaktion overho-

vedet skal screenes. Således notificerer de nævnte lande

kun de sager, der er blevet udtaget til en formel screening

(fase 2) til de andre medlemsstater. Den kommende svenske

investeringsscreeningslov forventes ligeledes at indføre en

faseopdelt sagsbehandling, hvor kun de transaktioner, der

videreføres i en fase 2, vil blive notificeret til de andre

EU-medlemsstater.

2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i

lighed med en række andre EU-landes screeningsordninger

indføres en faseopdelt sagsbehandling. Dette vil betyde, at

der vil blive stillet færre oplysnings- og dokumentationskrav

på ansøgningstidspunktet, hvilket vil medføre, at ukomplice-

rede ansøgninger vil kunne afgøres hurtigere af Erhvervssty-

relsen i en indledende fase (fase 1). Hvis Erhvervsstyrelsen

vurderer, at der er behov for at foretage yderligere under-

søgelser for at afdække, om transaktionen potentielt kan

udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offent-

lig orden, vil Erhvervsstyrelsen skulle åbne en supplerende

sagsbehandlingsfase (fase 2).

Herudover finder Erhvervsministeriet, at der bør fastsæt-

tes ens regler for sagsbehandlingen af ansøgninger om til-

ladelse og anmeldelser om godkendelser, hvilket vil gøre

loven mere læsbar samt øge forudsigeligheden. Efter de

gældende regler er reglerne om sagsbehandlingsprocedurer

fastsat i forhold til, om der er tale om en ansøgning om

tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller særlig

økonomisk aftale (§§ 8 og 9) eller en anmeldelse af en

investering eller aftale (§§ 12 og 13). Ansøgninger og an-

meldelser behandles imidlertid efter de samme procedurer

og med samme formkrav til ansøgninger, bortset fra sags-

behandlingsfristerne, hvor muligheden for at forlænge en

ansøgning om tilladelse i op til 90 dage, jf. § 8 stk. 1, ikke

gælder for anmeldelsessager, hvor fristen for Erhvervsstyrel-

sens sagsbehandling er 60 hverdage.

Erhvervsministeriet finder, at tidsfristen for styrelsens be-

handling af sager i fase 1 vil kunne fastsættes til 45 kalen-

derdage fra modtagelsen af en fuldstændig oplyst ansøgning

eller anmeldelse, hvilket vil være en væsentlig reduktion i

forhold til de gældende frister i loven på 60 hverdage for

tilladelsessager (med mulighed for forlængelse i op til 90

hverdage) og 60 hverdage for anmeldelser. En kortere frist

for behandling af ukomplicerede sager vurderes at kunne

imødekomme ønsker fra erhvervslivet om en hurtigere af-

klaring af, om en udenlandsk direkte investering eller aftale

vil kunne blive godkendt. For sager der vil skulle behandles

i en efterfølgende fase 2, vil der være behov for at fastsætte

en længere frist for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling, idet

der vil være behov for at foretage nærmere undersøgelser

for at vurdere, om transaktionen kan udgøre en sikkerheds-

mæssig trussel.

For at skabe større forudsigelighed om beregningen af Er-

hvervsstyrelsens sagsbehandlingsfrister, finder Erhvervsmi-

nisteriet desuden, at tidsfrister bør regnes som kalenderdage

i stedet for hverdage.

Herudover finder Erhvervsministeriet, at der som følge

af det foreslåede kapitel 2 a om en tilladelsesordning for

kontrakter, der vedrører etablering, medejerskab og drift af

energiøen, er behov for at indføre bestemmelser om, at disse

ansøgninger kan indeholde oplysninger om underleverandø-

rer, der forventes at blive anvendt på leverancer til opfyldel-

se af kontrakten idet underleverandører i visse tilfælde vil

kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller

offentlige orden.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.1.1.4, at underleverandører ikke altid er kendte på

ansøgningstidspunktet, og Erhvervsstyrelsen vil derfor ikke

i sådanne tilfælde kunne få oplysninger om disse i forbindel-

se med behandlingen af en ansøgning efter det foreslåede

kapitel 2 a.

Der findes også behov for at screene underleverandører,

der først kendes på et senere tidspunkt og derfor ikke frem-

går af ansøgningen. Der bør derfor være mulighed for give

en tilladelse på betingelse af, at udvalgte underleverandører

på centrale delleverancer også skal godkendes.

2.2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås i kapitel 3 a, at der indføres fælles bestem-

melser for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af ansøgnin-

ger og anmeldelser, herunder bestemmelser om en faseop-

delt sagsbehandling.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen træffer

afgørelse om tilladelse til ansøgninger eller godkendelse af

anmeldelser, hvis ansøgningen om tilladelse eller anmeldel-

sen om godkendelse ikke kan udgøre en trussel mod den na-

tionale sikkerhed eller offentlige orden, samt at en tilladelse

eller godkendelse kan gives på nærmere vilkår.

Det foreslås endvidere i § 14 a, stk. 2, at hvis en ansøg-

ning eller anmeldelse er forelagt for erhvervsministeren, kan

ministeren give tilladelse eller godkendelse efter stk. 1.

Det foreslås desuden i § 14 b, at Erhvervsstyrelsens sags-

behandling af hhv. ansøgninger om tilladelse og anmeldelser

om godkendelse efter loven vil ske ud fra en faseopdelt

sagsbehandling. Kapitlet vil også finde anvendelse for be-

handling af ansøgninger om tilladelse til kontrakter, der ve-

drører etablering, medejerskab og drift af energiøen, jf. det

foreslåede kapitel 2 a.

Sagsbehandlingen i fase 1 vil blive baseret på et forenklet

ansøgningsskema, der vil indeholde færre oplysningskrav

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

end efter de gældende regler. Hvis det ansøgte eller anmeld-

te ikke vurderes at kunne udgøre en trussel mod den natio-

nale sikkerhed eller offentlige orden, udsteder Erhvervssty-

relsen en tilladelse.

Fase 2 vil være en supplerende fase, der kun vil blive

indledt i særlige tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer, at

der vil være behov for at foretage yderligere undersøgelser

for at afdække, om transaktionen potentielt kan udgøre en

trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden.

Erhvervsstyrelsen vil skulle meddele til ansøger, at styrel-

sen indleder en fase 2-screening, og ansøgeren vil samtidig

som udgangspunkt blive bedt om at komme med suppleren-

de oplysninger samt yderligere dokumenter. Ved afslutning

af fase 2-screeningen vil Erhvervsstyrelsen enten kunne til-

lade eller godkende investeringen, kontrakten eller den sær-

lige økonomiske aftale eller give meddelelse om, at der er

behov for at forhandle vilkår om afbødende foranstaltninger

efter § 16, stk. 1, eller at ansøgningen eller anmeldelsen skal

forelægges for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1.

Med forslaget om en faseopdelt sagsbehandling vil der

være behov for at foretage de nødvendige tilpasninger i

procedurebekendtgørelsen.

Frister for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af sager i

henholdsvis fase 1-screeningen og fase 2-screeningen fore-

slås fastsat til hhv. 45 kalenderdage for sager i fase 1 og 125

kalenderdage for sager i fase 2, jf. det foreslåede § 14 b, stk.

5, og 6. Der er ved fastsættelsen af fristerne taget hensyn

til, at mere ukomplicerede sager hurtigt vil kunne afgøres,

hvorimod der vil være behov for længere sagsbehandlingstid

for sager i fase 2-screeningen.

Det foreslås i § 14 c, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen ved

ansøgninger efter det foreslåede kapitel 2 a om tilladelse

til kontrakter kan kræve oplysninger om navn, kontaktoplys-

ninger og juridisk repræsentant m.v. for underleverandører,

der forventes anvendt til opfyldelsen af kontrakten, når dis-

se kendes på tidspunktet for en fuldstændig oplyst ansøg-

ning. Dette vil muliggøre, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse

med sagsbehandlingen vil kunne screene underleverandører

i relevant omfang.

Hvis underleverandører ikke kendes på tidspunktet for en

fuldstændig oplyst ansøgning, foreslås i § 14 a, stk. 3, at Er-

hvervsstyrelsen kan betinge tilladelsen af, at udvalgte under-

leverandører skal godkendes. Det er således forventningen,

at Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt alene vil stille krav

om godkendelse af nye underleverandører på centrale delle-

verancer, og at dette vil fremgå af tilladelsen. Overholdes

pligten ikke til at søge om godkendelse af underleverandø-

rer, der tilføjes i kontraktperioden, foreslås det, at dette for-

hold omfattes af Erhvervsstyrelsen muligheder for at ændre

eller tilbagekalde tilladelsen jf. den foreslåede § 14 d, stk. 2,

nr. 5.

2.3. Præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende lov om Klagenævnet for

Udbud § 1, stk. 2, nr. 2, at loven finder anvendelse ved

håndhævelsen af EU-retten vedrørende indgåelse af offentli-

ge kontrakter og kontrakter inden for forsyningsvirksomhed

(EU-udbudsreglerne).

Af lovbemærkningerne til lov om Klagenævnet for Ud-

bud, § 1, jf. Folketingstidende 2009-2010, A, L 110, som

blev fremsat, fremgår det, at bestemmelsen skal forstås

som en henvisning til først og fremmest udbudsdirektiverne,

EUF-traktaten og de heraf afledte principper. Det fremgår

endvidere af lovbemærkningerne, at Klagenævnet alene kan

behandle klager, som vedrører de aspekter af EU-retten, som

omhandler indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter

inden for forsyningsvirksomhed.

Det fremgår ikke af lov om Klagenævnet for Udbud, hvor-

vidt Klagenævnet for Udbud kan håndhæve EU-retsakter,

som vedrører EU’s økonomiske sanktioner mod tredjelande,

navnlig retsakter udstedt med hjemmel i EUF-traktatens ar-

tikel 215, i det omfang sådanne sanktioner påvirker indgåel-

se af offentlige kontrakter.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Efter den gældende regulering vil Klagenævnet for Udbud

ikke være kompetent til at håndhæve overtrædelser af EU’s

sanktioner over for tredjelande, som angår indgåelsen af of-

fentlige kontrakter, dvs. hvis en offentlig ordregiver tildeler

en kontrakt til en økonomisk aktør i strid med sanktionerne.

Da Klagenævnet for Udbud er den kompetente myndig-

hed til at behandle klager over offentlige ordregiveres over-

trædelser af udbudsreglerne, herunder af EUF-traktatens

principper, som har betydning for indgåelse af offentlige

kontrakter, vil det være nærliggende, hvis Klagenævnet for

Udbud også får kompetence til at behandle klager over

offentlige ordregiveres overtrædelser af EU’s økonomiske

sanktioner over for tredjelande, i det omfang sådanne sank-

tioner angår indgåelsen af offentlige kontrakter. Forslaget

skal dermed give Klagenævnet for Udbud kompetence til

at behandle klager over offentlige ordregiveres indgåelse af

offentlige kontrakter i strid med sanktionerne efter de regler,

som i øvrigt gælder for Klagenævnet for Udbuds behandling

af klager.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, som giver

Klagenævnet for Udbuds kompetence til at håndhæve EU’s

økonomiske sanktioner over for tredjelande, såfremt de an-

går indgåelse af offentlige kontrakter.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der vil skabes

klarhed om, hvorvidt Klagenævnet for Udbud vil være kom-

petent til at håndhæve de af EU udstedte økonomiske sankti-

oner over for tredjelande, som angår indgåelse af offentlige

kontrakter. Ordningen vil ligeledes medføre, at Klagenævnet

for Udbud vil kunne håndhæve offentlige ordregiveres tilde-

ling af offentlige kontrakter i strid med EU’s økonomiske

sanktioner over for tredjelande efter de regler, som der gæl-

der for håndhævelse af udbudsreglerne i øvrigt.

For nærmere om den konkrete udmøntning af bestemmel-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sen henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne

hertil.

2.4. Bemyndigelsesbestemmelse til udpegning af kompe-

tent myndighed

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende lov om Klagenævnet for

Udbud § 6, at klage over overtrædelse af udbudsreglerne

kan indgives af:

1) Enhver, der har en retlig interesse heri.

2) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

3) De organisationer og offentlige myndigheder, som er-

hvervsministeren tillægger en klageadgang.

4) Organisationer i andre medlemsstater i Den Europæiske

Union og Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som

svarer til de organisationer, der er udpeget i henhold til nr. 3

ovenfor.

I forhold til Klagenævnet for Udbuds reaktions- og sank-

tionsmuligheder, så kan Klagenævnet for Udbud efter lov

om Klagenævnet for Udbud § 12 efter påstand tillægge en

klage opsættende virkning. Derudover kan Klagenævnet for

Udbud ved overtrædelse af udbudsreglerne efter lovens § 13

bl.a.:

1) suspendere ordregiverens udbudsprocedure eller beslut-

ninger i forbindelse med en udbudsforretning,

2) annullere ordregiverens ulovlige beslutninger eller ud-

budsforretning, eller

3) udstede påbud om lovliggørelse af udbudsproceduren

eller beslutninger i forbindelse med udbudsforretningen.

Derudover er der i straffelovens § 110c, stk. 3, fastsat

strafansvar for overtrædelse af bestemmelser indeholdt i el-

ler udstedt i medfør af forordninger, som er vedtaget med

bl.a. hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde artikel 215.

Lov om Klagenævnet for Udbud indeholder ikke en hjem-

mel til, at erhvervsministeren kan udstede administrative

bestemmelser med henblik på at sikre, at EU’s økonomiske

sanktioner over for tredjelande, som vedrører offentlige kon-

trakter, kan administreres i dansk ret for så vidt angår med-

delelse af tilladelser til tildeling eller videreførelse af kriti-

ske kontrakter med ellers sanktionerede økonomiske aktører

eller for på anden måde at sikre en effektiv håndhævelse af

sanktionerne.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

EU har efter Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli

2014 og med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde artikel 215 ved Rådets forordning (EU)

nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger

på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situa-

tionen i Ukraine, med senere ændringer, vedtaget en række

sanktioner mod Rusland, herunder den 5. sanktionspakke,

som blev besluttet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/578 af

8. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om

restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands hand-

linger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og gennem-

ført ved forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022. Denne

forordning indeholder i artikel 5k et forbud mod tildeling

til og fortsat gennemførelse af kontrakter med økonomiske

aktører i eller med forbindelse til Rusland.

Forordningens artikel 5k medfører, at myndigheder og

andre organer, der er omfattet af udbudsdirektiverne, fra den

9. april 2022 ikke må tildele kontrakter til, og fra den 10.

oktober 2022 ikke må fortsætte gennemførelse af kontrakter

med følgende økonomiske aktører:

a) russiske statsborgere, fysiske personer, der er bosidden-

de i Rusland, eller juridiske personer, enheder eller organer,

der er etableret i Rusland

b) juridiske personer, enheder eller organer, hvoraf en en-

hed som omhandlet i litra a) ovenfor direkte eller indirekte

ejer over 50 %, eller

c) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer,

der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed

som omhandlet i litra a) eller b) ovenfor.

Forbuddet omfatter også kontrakter, hvor en økonomisk

aktør fra eller med forbindelse til Rusland, som nævnt i litra

a) -c) ovenfor, er en underleverandør eller en støtteenhed,

som tegner sig for mere end 10 % af kontraktens værdi.

Forordningen giver dog i artikel 5k, stk. 2 mulighed for, at

de kompetente myndigheder kan tillade tildeling og fortsat

gennemførelse af kontrakter med henblik på:

a) drift, vedligeholdelse, dekommissionering og håndte-

ring af radioaktivt affald, levering og oparbejdning af

brændsel og sikkerhed i forbindelse med civil nuklear kapa-

citet og fortsat udformning, opførelse og ibrugtagning nød-

vendig til færdiggørelse af civile nukleare faciliteter samt

levering af prækursormateriale til fremstilling af medicinske

radioisotoper og lignende medicinske anvendelser, kritisk

teknologi til overvågning af miljøstråling samt civilt nukle-

art samarbejde, navnlig inden for forskning og udvikling

b) mellemstatsligt samarbejde om rumprogrammer

c) levering af strengt nødvendige varer eller tjenesteydel-

ser, som kun kan leveres, eller kun kan leveres i tilstrækkeli-

ge mængder, af de personer, der er omhandlet i stk. 1

d) Unionens og medlemsstaternes diplomatiske og konsu-

lære repræsentationers funktion i Rusland, herunder delega-

tioner, ambassader og missioner, eller internationale organi-

sationer i Rusland, der nyder immunitet i overensstemmelse

med folkeretten

e) medmindre det er forbudt i henhold til artikel 3m eller

3n, køb, import eller transport af naturgas og olie, herun-

der raffinerede olieprodukter, samt titan, aluminium, kobber,

nikkel, palladium og jernmalm, fra eller gennem Rusland til

Unionen, eller

f) køb, import eller transport til Unionen af kul og andre

faste fossile brændstoffer som opført på listen i bilag XXII

indtil den 10. august 2022.

Tildeling eller videreførelse af kontrakter på de nævnte

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

områder kræver en specifik tilladelse fra den kompetente

myndighed.

Ressortansvaret for udbudsreglerne ligger i Erhvervsmini-

steriet. Udbudsreglerne er kendetegnet ved, at de fastlæg-

ger procedurerne for, hvordan offentlige ordregivere samt

offentligretlige organer og sammenslutninger skal købe ind,

men ikke hvad der kan og må købes. Ressortansvaret for

statens indkøbspolitik er primært placeret i Finansministeri-

et. Kommunerne og regionerne har ansvar for deres egen

indkøbspolitik. Der er således ikke nogen naturlig ressort-

ansvarlig for håndhævelse af EU’s økonomiske sanktioner

over for tredjelande vedrørende offentlige kontrakter, herun-

der for meddelelse af tilladelser til tildeling eller videreførel-

se af kritiske kontrakter med ellers sanktionerede økonomi-

ske aktører.

Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ressortansvar-

lig for udbudsreglerne generelt, er det mest nærliggende,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bliver kompetent

myndighed efter forordningen, som indfører sanktioner mod

Rusland vedrørende offentlige kontrakter.

Da det er uvist, om der kommer yderligere EU-regule-

ring af sanktionerne, samt om der opstår behov for at juste-

re håndhævelsesmulighederne, anses det for mest hensigts-

mæssigt at indføre en bemyndigelse til, at erhvervsministe-

ren kan udstede administrative bestemmelser om administra-

tion af EU’s både nuværende og eventuelle fremtidige sank-

tioner, som vedrører offentlige kontrakter. For nuværende

har EU udstedt 9 sanktionspakker mod Rusland som følge af

Ruslands aggression mod Ukraine. Det er muligt, at EU vil

udstede flere sanktionspakker eller foretage ændringer i gæl-

dende sanktionspakker, som vedrører offentlige kontrakter,

som kan kræve justeringer i de administrative regler. Des-

uden kan det blive nødvendigt at tilpasse og udvikle den

administrative håndhævelse af sanktionerne løbende, for at

sikre så effektiv håndhævelse som muligt.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte

regler med henblik på administrationen af EU’s økonomiske

sanktioner over for tredjelande i forhold til offentlige kon-

trakter, herunder håndhævelse af disse.

Den foreslåede ordning vil medføre, at erhvervsministe-

ren får hjemmel til at udstede relevante administrative be-

stemmelser med henblik på at sikre administration og ef-

fektiv håndhævelse af EU’s nuværende og eventuelle frem-

tidige økonomiske sanktioner vedrørende offentlige kontrak-

ter. Ordningen vil også indebære, at erhvervsministeren kan

udpege den eller de kompetente myndigheder til at træffe

afgørelser om tilladelser til tildeling eller videreførelse af

kritiske kontrakter med ellers sanktionerede økonomiske ak-

tører, i det omfang sådanne tilladelser kan udstedes i medfør

af sanktionerne, samt til at forfølge overtrædelser af sanktio-

nerne.

For nærmere om den konkrete udmøntning af bestemmel-

sen henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne

hertil.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil behandle, her-

under indsamle og videregive, i forbindelse med sagsbe-

handlingen af ansøgninger og anmeldelser efter den foreslå-

ede faseopdelte sagsbehandling, er bl.a. personoplysninger

som eksempelvis pas og e-mails på enkeltpersoner.

Behandlingen af disse personoplysninger er for styrelsens

vedkommende reguleret af databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven. Erhvervsstyrelsen er selvstændig da-

taansvarlig for personoplysningerne, når disse overføres til

styrelsens sagsbehandlingssystem. Som følge heraf er det

for så vidt angår de behandlede personoplysninger styrel-

sens ansvar at sikre overensstemmelse med de ovenfor

nævnte regler.

Styrelsen er derimod fælles dataansvarlig med EU-Kom-

missionen for personoplysninger, der udveksles som led

i FDI-forordningens samarbejdsmekanisme, og hvor Kom-

missionen stiller et særligt sikret IT-system til rådighed,

jf. forordningens artikel 11, stk. 2. Der er udarbejdet en

aftale herom med Kommissionen, der fastlægger styrelsens

og Kommissionens forpligtelser vedrørende dette i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningen.

De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil behandle som

led i den foreslåede ordning som selvstændig dataansvarlig,

er almindelige personoplysninger som navne, adresser m.v.

og dermed omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel

Det vurderes, at styrelsen efter vedtagelsen af den foreslå-

ede lovændring vil kunne basere sin behandling på databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. I det omfang

styrelsen behandler oplysninger om strafbare forhold, vil

dette skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelseslo-

vens § 8.

Databeskyttelsesforordningen indeholder i artikel 5, stk.

1, en række grundlæggende principper, som bl.a. datami-

nimeringsprincippet, formålsbegrænsningsprincippet og op-

bevaringsbegrænsningsprincippet m.v., der gælder for alle

behandlinger af personoplysninger, som omfattes af forord-

ningen. Erhvervsstyrelsen vil overholde de almindelige prin-

cipper i forbindelse med behandlingen.

Derudover følger en række rettigheder for den registrerede

i forordningens kapitel III. Således fremgår der i artikel

14 en oplysningsforpligtelse over for den registrerede, der

medfører at den dataansvarlige i medfør heraf skal give den

registrerede en række kontekstuelle oplysninger om person-

databehandlingen, herunder efter omstændighederne oplyse

om vedkommendes rettigheder efter forordningen m.v., når

oplysningerne er indsamlet hos andre end den registrerede

selv – hvilket styrelsen vil gøre i medfør af den foreslåede

faseopdelte sagsbehandling.

Derudover følger der en indsigtsret af forordningens arti-

kel 15, hvorefter den registrerede bl.a. har ret til en kopi

af de oplysninger, den dataansvarlige har registreret om

vedkommende. Det følger af § 39 i investeringsscreenings-

loven, at der er indført en særlig tavshedsforskrift, hvorefter

myndighederne er forpligtet til at hemmeligholde fortroli-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ge oplysninger, der modtages fra andre myndigheder som

led i sagsbehandlingen. Fravigelse af tavshedsforskriften

vil være betinget af samtykke fra den myndighed, der har

afgivet oplysningerne. I forbindelse med sagsbehandlingen

af screeningsagerne vil Erhvervsstyrelsen således i forhold

til oplysninger omfattet af den særlige tavshedsforskrift kun-

ne gøre undtagelse til oplysningspligten i databeskyttelses-

forordningen artikel 14, jf. bestemmelsens stk. 5, litra d.

Ligeledes vil styrelsen i forhold til disse oplysninger kunne

gøre undtagelse til den registreredes indsigtsret i databeskyt-

telsesforordningens artikel 15 i samme omfang som efter

bl.a. offentlighedslovens § 35, jf. databeskyttelseslovens §

22, stk. 3.

Det bemærkes, at oplysningerne om Erhvervsstyrelsens

behandling af data til brug for screeningsordningen vil

fremgå af styrelsens oplysningsskema på Erhvervsstyrelsens

hjemmeside (www.erst.dk).

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Det skønnes, at lovforslagets del om ændring af investe-

ringsscreeningsloven vil medføre mindre statslige merom-

kostninger i Erhvervsstyrelsen, der afholdes inden for Er-

hvervsstyrelsens eksisterende bevilling. Denne del af lovfor-

slaget medfører ikke konsekvenser for kommuner og regio-

ner.

De statslige meromkostninger fremkommer som følge af,

at der forventes et øget antal screeningssager, som følge af

lovforslagets forslag om at screene kontrakter, der vedrører

etablering, medejerskab og drift af energiøen. Erhvervssty-

relsen vil som den kompetente myndighed i Danmark for in-

vesteringsscreening skulle stå for den primære og koordine-

rende sagsbehandling, vejledning, kontrol m.v. i forbindelse

med behandlingen af disse sager.

I forhold til lovforslagets del om ændring af lov om Kla-

genævnet for Udbud er det uklart, hvor store administrative

og implementeringsmæssige konsekvenser lovforslaget vil

få for Klagenævnet for Udbud, Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen og eventuelle andre relevante myndigheder, da det

er uklart, hvor mange sager der kommer. Det forventes, at

det vil kunne klares inden for egen ramme. Det vurderes

derfor, at denne del af lovforslaget ikke vil have nævnevær-

dige økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regio-

ner.

For nuværende har EU vedtaget økonomiske sanktioner,

som angår offentlige kontrakter, mod Rusland. Data over

danske EU-udbud viser, at danske offentlige ordregivere i

perioden 2019-2021 ikke har tildelt kontrakt til en virksom-

hed registeret i Rusland. Det er dog ikke kun virksomheder,

som er etableret i Rusland, som er omfattet af sanktionerne

mod Rusland vedrørende offentlige kontrakter, men også

f.eks. danske eller europæiske virksomheder, som har rus-

sisk ejerskab eller agerer på vegne af eller efter anvisning

fra en russisk statsborger eller en russisk virksomhed.

Siden forordningens ikrafttræden i april 2022 har Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen kun fået ganske få henvendel-

ser om konkrete sager, hvor der har været uklarhed om

sanktionsbestemmelsernes anvendelsesområde.

Det kan indikere, at de offentlige ordregivere kun har

få kontrakter med leverandører og underleverandører, som

er omfattet af artikel 5k i forordningen. På den baggrund

vurderes det, at lovforslaget ikke har nævneværdige økono-

miske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslagets del om æn-

dringer af investeringsscreeningsloven i videst muligt om-

fang efterlever de syv principper om digitaliseringsklar lov-

givning. Lovforslaget bidrager til at opfylde princip 1 om

enkle og klare regler, idet den faseopdelte sagsbehandling

vil medføre en forenkling af krav til ansøgningsmateriale

i fase 1. Lovforslagets del om ændring af investeringsscree-

ningsloven vil desuden opfylde princip 2, idet ansøgninger

og anmeldelser af screeningssager vil ske digitalt via en

tilpasning af Erhvervsstyrelsen digitale indberetningsløsning

på virk.dk. Herudover vil de øvrige principper være opfyldt

for lovforslagets del om ændring af investeringsscreenings-

loven, idet hovedloven i sin tid er vurderet som digitalise-

ringsklar, og lovforslaget ændrer ikke på de gældende prin-

cipper i investeringsscreeningsloven om kontrol, sikker og

tryg datahåndtering samt forebyggelse af fejl og snyd.

Fsva. lovforslagets del om ændring af lov om Klagenæv-

net for Udbud vurderes det, at principperne ikke er relevante

i lyset af de bestemmelser, som lovforslaget vedrører, da

der er tale om en bestemmelse, der udvider Klagenævnet

for Udbuds kompetence samt en bemyndigelsesbestemmel-

se. De relevante principper vil blive vurderet i forbindelse

med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningslo-

ven har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bed-

re Regulering, som vurderer, at forslaget medfører admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser

vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifi-

ceres nærmere.

Såfremt Erhvervsstyrelsen stiller vilkår for at afbøde, at

en kontrakt vedrørende etablering, medejerskab og drift af

energiøen i Nordsøen vil kunne udgøre en trussel mod den

nationale sikkerhed eller offentlige orden, vil dette kunne

medføre efterlevelseskonsekvenser i den konkrete sag. Det

vil afhænge af den konkrete sag, hvilke vilkår, der er rele-

vante at stille, og hvor store administrative konsekvenser

disse vil medføre for danske virksomheder. Samlet vurderes

efterlevelsesomkostninger på under 10 mio. kr. årligt, hvor-

for de ikke kvantificeres nærmere.

Det vurderes ikke, at lovforslagets del om ændring af

investeringsscreeningsloven vil påvirke investeringsklimaet

i Danmark generelt. Screening af indgåelse af kontrakter

vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i

Nordsøen vil som følge af lovforslaget blive et vilkår, der

vil gælde for enhver kontraktpart, der har til hensigt at indgå

en sådan kontrakt. Screeningen af indgåelse af sådanne kon-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

trakter kan derfor påvirke investeringsklimaet i forbindelse

med energiøen i Nordsøen. Det vurderes dog, at en eventuel

negativ påvirkning som følge af lovforslaget begrænses, da

der i udbudsprocessen vil blive taget højde for screeningen.

Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for

Udbud skønnes ikke at indebære omkostninger for erhvervs-

livet og påvirker ikke danske virksomheders adgang til eller

mulighed for at byde på og vinde offentlige opgaver, da

lovforslaget udelukkende vedrører håndhævelse af de af EU

vedtagne sanktioner.

Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for

Udbud har ingen konsekvenser for de skatter, afgifter og

tilskud m.v., som erhvervslivets aktører er underlagt eller

har adgang til.

Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet

for Udbud medfører ikke nogen direkte omkostninger eller

besparelser som følge af ændrede krav til virksomhedernes

produktion, fysiske indretning eller drift. Lovforslaget med-

fører heller ikke nogen begrænsninger eller muligheder for

virksomhedernes produktion.

Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet

for Udbud vurderes derfor ikke at medføre nogen øvrige

efterlevelseskonsekvenser.

Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for

Udbud vurderes ikke at medføre nogen adfærdsvirkninger

for de omfattede virksomheder eller afledte effekter på sam-

fundsniveau.

Lovforslaget vurderes ikke generelt at ville påvirke virk-

somhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende

nye teknologier og innovation.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser.

9. Forholdet til EU-retten

I lovforslagets del om ændring af investeringsscreenings-

loven foreslås det i kapitel 2 a at indføre en særskilt til-

ladelsesordning for kontrakter vedrørende etablering, med-

ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Tilladelseskravet

vil omfatte enhver kontraktpart, herunder også eventuelle

kontraktparter i såvel Danmark som resten af EU, og vurde-

res dermed at berøre EU-rettens bestemmelser om fri bevæ-

gelighed af tjenesteydelser samt EU’s udbudsdirektiver.

De EU-retlige rammer for den gældende nationale screen-

ings- og indgrebsordning for udenlandske direkte investe-

ringer mv. og de foreslåede ændringer til investeringsscree-

ningsloven findes først og fremmest i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for

screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen

(FDI-forordningen) og reglerne i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om kapitalens frie

bevægelighed (TEUF artikel 63) og den frie etableringsret

(TEUF artikel 49). Kapitalens frie bevægelighed adskiller

sig fra bl.a. den frie etableringsret ved, at TEUF artikel

63 også finder anvendelse i forhold til tredjelande. Artikel

3, stk. 5, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU)

fastsætter, at EU i forbindelserne med den øvrige verden

forsvarer og fremmer sine værdier og interesser og bidrager

til beskyttelsen af sine borgere. Det bemærkes, at beføjelser,

der ikke helt eller delvist er tildelt EU i medfør af traktater-

ne, forbliver hos medlemsstaterne, jf. TEU artikel 5, stk.

2. Området for national sikkerhed er ikke tildelt EU, og

medlemsstaterne har derfor eneansvar for at beskytte deres

nationale sikkerhed i følge TEU artikel 4, stk. 2. Ved udø-

velsen af dette eneansvar skal medlemsstaterne dog overhol-

de TEUF’s bestemmelser om den fri bevægelighed. Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked udmønter traktatens nær-

mere bestemmelser om etableringsfriheden for tjenesteydere

samt den fri udveksling af tjenester internt i EU, jf. TEUF

artikel 56 om retten til den frie bevægelighed for tjeneste-

ydelser.

I forhold til etablering af virksomhed følger det af tje-

nesteydelsesdirektivets artikel 9-13, at en medlemsstat kan

gøre adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed af-

hængig af en tilladelsesordning, såfremt tilladelsesordningen

er ikke-diskriminerende, begrundet i et tvingende alment

hensyn samt proportional med formålet. For tjenesteydere,

der ønsker at levere tjenester midlertidigt i en anden med-

lemsstat end den, de er etableret i, skal ethvert krav være

proportionalt og ikke-diskriminerende. Desuden skal krav

være begrundet i hensynet til den offentlige orden, den of-

fentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen

af miljøet, jf. artikel 16, stk. 1. Det følger af servicedirekti-

vets artikel 16, stk. 2, litra b, at en medlemsstat ikke må

stille krav om, at en midlertidig tjenesteyder skal indhente

en tilladelse fra en kompetent myndighed eller optages i et

Efter den gældende investeringsscreeningslov stilles der

krav om, at en udenlandsk investor skal indhente en forud-

gående tilladelse til udenlandske direkte investeringer og

særlige økonomiske aftaler indenfor særligt følsomme sek-

torer og aktiviteter jf. lovens §§ 5 og 7. Sidstnævnte tilla-

delseskrav gælder dog ikke, hvis der er tale om særlige

økonomiske aftaler med personer og virksomheder fra EU,

medmindre statsborgere eller virksomheder uden for EU

eller EFTA har kontrol med eller betydelig indflydelse på

virksomheden, jf. lovens § 2, stk. 3, idet det var vurderin-

gen, at et krav om indhentelse af en forudgående tilladelse

til indgåelse af særlige økonomiske aftaler for personer og

virksomheder inden for EU kunne være i strid med retten til

fri bevægelighed for tjenesteydelser.

EU-medlemsstaterne kan begrænse de nævnte friheder i

forhold til det indre marked i EU af hensyn til bl.a. den

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed og den offent-

lige orden samt under iagttagelse af proportionalitetsprin-

cippet. Proportionalitetsprincippet indebærer, at nationale

foranstaltninger, der begrænser den fri bevægelighed, skal

være egnede til at opfylde formålet med begrænsningen og

må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde

formålet. I lighed hermed kan der efter samme hensyn også

foretages begrænsning i etablering af servicevirksomhed og

den midlertidige levering af tjenesteydelser. Domstolen har

fastslået, at nationale foranstaltninger, som ikke er underlagt

nærmere kriterier, ud over en generel henvisning til beskyt-

telsen af nationale interesser, der er formuleret uden præci-

sering af de særlige og konkrete omstændigheder, hvorunder

disse nationale foranstaltninger kan udøves, er i strid med

TEUF artikel 49 og 63, jf. bl.a. sag C-326/07, Kommissi-

onen mod Italien. Endvidere fastslog Domstolen, at en na-

tional bestemmelse om, at foranstaltninger kun må udøves

under overholdelse af EU-retten, ikke bevirker, at kriterierne

for udøvelse af foranstaltninger er i overensstemmelse med

EU-retten. Kriteriernes generelle og abstrakte karakter kan

ikke sikre, at udøvelse af de nationale foranstaltninger altid

sker i overensstemmelse med EU-retten.

Det er vurderingen, at TEUF artikel 49 og 63 ikke er til

hinder for at der blev indført en national screeningsordning

i den gældende investeringsscreeningslovs §§ 5 og 7, idet

ordningen er begrundet i hensynet til den offentlige orden

eller den offentlige sikkerhed og under iagttagelse af pro-

portionalitetsprincippet. Den nationale screeningsordning er

indrettet således, at ordningen er underlagt klare og præcise

kriterier, der præciserer de særlige og konkrete omstændig-

heder, hvorunder screening og indgreb kan udøves.

Formålet med screening af investeringer fra EU-statsbor-

gere og virksomheder hjemmehørende i EU er at forhind-

re omgåelse af screening af investeringer, der foretages af

statsborgere og virksomheder fra tredjelande, og der vil kun

i ganske særlige tilfælde blive grebet ind over for investe-

ringer fra statsborgere og virksomheder fra EU-lande. Afgø-

relser om indgreb i overensstemmelse med EU-retten vil

skulle fortolkes strengt, og hensynet til den offentlige orden

og offentlige sikkerhed, der er nævnt i artikel 65 i TEUF

kan alene påberåbes, når der foreligger en reel, umiddelbar

og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende sam-

fundsinteresse. Eventuelle indgreb mod investeringer, der

foretages af statsborgere og virksomheder fra EU-lande,

skal være i overensstemmelse med EU-traktaterne (TEU

og TEUF), herunder at de skal være nødvendige i forhold

til formålet, at de skal være proportionale, og at der skal

foreligge en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trus-

sel mod en grundlæggende samfundsinteresse, jf. lovens §

15. Det er i den forbindelse vurderingen, at den gældende

tilladelsesordning i investeringsscreeningslovens §§ 5 og

7 indeholder tilstrækkeligt klare og præcise kriterier, der

angiver de særlige og konkrete omstændigheder, hvorunder

screening og indgreb kan udøves, jf. EU-Domstolens dom

i sag C-326/07, Kommissionen mod Italien. Den gældende

lov giver alene mulighed for at gribe ind over for udenland-

ske direkte investeringer, hvis de indebærer trusler for natio-

nal sikkerhed og offentlig orden i Danmark.

Den gældende lovs § 4, nr. 1 og 2, indeholder en konkret

definition af national sikkerhed og offentlig orden og den

gældende § 15 indeholder en detaljeret beskrivelse af de

vurderingskriterier, som kan danne grundlag for et indgreb

over for udenlanske direkte investeringer. Indgreb i såvel

udenlandske direkte investeringer som i særlige økonomiske

aftaler, vil alene kunne foretages af hensyn til beskyttelse af

national sikkerhed og offentlig orden, og ikke af konkurren-

cemæssige eller økonomiske hensyn.

Det er vurderingen, at visse af de kontrakter, der vedrører

etablering, medejerskab og drift af energiøen placeret i den

eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, jf. de foreslåede §§

9 a og 9 b, vil kunne blive indgået med borgere eller virk-

somheder fra andre EU-lande, og derfor vil være omfattet af

tjenesteydelsesdirektivet.

De foreslående foranstaltninger i §§ 9 a og 9 b vil skulle

bedømmes ud fra de fastsatte afgørelseskriterier, der lægges

til grund ved vurderingen af, om der skal gøres indgreb

for så vidt angår udenlandske direkte investeringer eller

særlige økonomiske aftaler, jf. investeringsscreeningslovens

§ 15. Det er vurderingen, at afgørelseskriterier er tilstræk-

kelige klare og præcise. Ændringslovforslaget udvider ikke

området for, hvornår der kan foretages indgreb i forhold til

kontrakter vedrørende energiøen, men sikkerhedsvurderin-

gen vil fremadrettet også kunne tage højde for kontraktpar-

ternes underleverandører. Der vil fortsat stadig kun kunne

foretages indgreb i udenlandske direkte investeringer, særli-

ge økonomiske aftaler og kontrakter vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen af hensyn til

beskyttelse af national sikkerhed og offentlig orden, og ikke

af konkurrencemæssige hensyn eller økonomiske hensyn.

Det er vurderingen, at de foreslåede §§ 9 a og b er

forenelige med tjenesteydelsesdirektivet. Tilladelseskravet

vurderes således at være ikke-diskriminerende, idet enhver

kontraktpart, uanset nationalitet eller hjemsted, underlægges

samme krav om ansøgning, screening og tilladelse, inden

kontrakten vil kunne indgås. Det er ligeledes vurderingen,

at tilladelseskravet er proportionelt, idet det tilsigtede mål

om at kunne screene enhver kontraktpart af hensyn til den

nationale sikkerhed eller offentlige orden, ikke kan nås gen-

nem en mindre restriktiv foranstaltning, navnlig fordi en

efterfølgende kontrol ville blive udført for sent til at have

nogen reel virkning.

Lovforslaget sikrer endvidere, at FDI-forordningens mini-

mumsforpligtelser til nationale screeningsmekanismer over-

holdes. De foreslåede § 14 b, stk. 5 og 6 om tidsfrister for

Erhvervsstyrelsens sagsbehandling supplerer således forord-

ningens artikel 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at medlemslan-

dene anvender tidsfrister under deres screeningsmekanismer,

der giver mulighed for at tage hensyn til bemærkninger fra

andre medlemsstater og Kommissionen.

Indgåelse af offentlige kontrakter reguleres i udbudsdirek-

tiverne, som består af udbudsdirektivet

, forsyningsvirksom-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

hedsdirektivet

, forsvars- og sikkerhedsdirektivet

og kon-

cessionsdirektivet

Formålet med direktiverne er at skabe og sikre et indre

marked for offentlige indkøb. Dette formål forfølges gen-

nem fastsættelsen af regler for indkøb af varer, tjenesteydel-

ser og bygge- og anlægsopgaver, som overstiger de fastsatte

tærskelværdier i direktiverne, som har til formål at sikre, at

offentlige indkøb sker i overensstemmelse med principper-

ne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF), og navnlig fri bevægelighed for varer, fri etable-

ringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, samt de prin-

cipper, der er afledt heraf, såsom ligebehandling, ikke-for-

skelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og

gennemsigtighed.

Medlemslandene kan som udgangspunkt ikke fravige reg-

lerne i udbudsdirektiverne, medmindre der er givet eksplicit

hjemmel hertil. Det gælder også generelt, at ordregiver i

alle faser af udbudsprocessen skal handle i overensstemmel-

se med de generelle principper om ligebehandling, gennem-

sigtighed og proportionalitet. Ordregiverne skal således be-

handle økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling

og handle på en gennemsigtig og forholdsmæssig måde.

Udbudsdirektiverne angiver dog, at disse ikke er til hinder

for, at der indføres foranstaltninger, som er nødvendige for

at beskytte den offentlige orden, den offentlige sædelighed

og den offentlige sikkerhed, sundheden, menneskers og dyrs

liv samt plantesundheden eller andre miljøforanstaltninger

navnlig med henblik på en bæredygtig udvikling, forudsat at

disse foranstaltninger er i overensstemmelse med Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det er vurderingen, at de foreslåede §§ 9 a og b er for-

enelige med udbudsdirektiverne, herunder princippet om li-

gebehandling, idet enhver kontraktpart, uanset nationalitet

eller hjemsted, underlægges samme krav om ansøgning,

screening og tilladelse, inden kontrakten indgås. Det er end-

videre vurderingen, at de foreslåede ændringer er proportio-

nale, idet de er begrundet i hensynet til den nationale sikker-

hed eller offentlige orden.

Lovforslagets § 2 implementerer artikel 8 i Rådets for-

ordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive

foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der

destabiliserer situationen i Ukraine, med senere ændringer,

herunder den 5. sanktionspakke gennemført ved forordning

(EU) 2022/576 af 8. april 2022.

Artikel 8 i forordningen pålægger medlemsstaterne at fast-

sætte reglerne for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved

overtrædelse af bestemmelserne i forordningen, herunder

træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de

iværksættes. Det fremgår endvidere, at sanktionerne skal

være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning.

Dette lovforslag implementerer forordningens artikel 8 for

så vidt angår den administrative håndhævelse af sanktioner-

ne om kontrakter i forordningens artikel 5k samt evt. andre

økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende of-

fentlige kontrakter, som måtte blive udstedt af EU.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. marts

til den 29. marts 2023 været sendt i høring. Høringsperio-

den blev forkortet, for at lovforslaget kan fremsættes med

henblik på vedtagelse i denne folketingssamling (samling

2022-23 (2. samling)). Dette vil muliggøre screening af del-

tagere i udbuddet vedrørende etablering, medejerskab og

drift af energiøen i Nordsøen. Desuden har forordning (EU)

2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU)

833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af

Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukrai-

ne, været gældende siden april 2022, hvorfor det administra-

tive ansvar for håndhævelse af sanktionerne om offentlige

kontrakter bør fastslægges hurtigst muligt.

Udkastet har været sendt i høring hos følgende myndighe-

der og organisationer m.v.:

3F, 92-gruppen, ADIPA – Association of Danish Intellec-

tual Property Attorneys, Aalborg Universitet, Aarhus BSS,

Aarhus Universitet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aka-

demikerne, Aktive ejere (Danish Venture Capital and Private

Equity Association), Amager Ressource Center, AMGROS,

Amnesty International Danmark, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd

Arbejdsgiverforeningen KA, Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension (ATP), Asfaltindustrien, Atlantsammenslutningen,

Banedanmark, BAT-kartellet, BotXO , Bryggeriforeningen,

Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen,

Center for Militære Studier, KU, Center for War Stu-

dies, DSU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS,

Clean clothes campaign, COindustri, Concord Danmark,

Constantia Sales Office Denmark, Copenhagen Business

School, CSR Forum, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Almene Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks

Eksportråd, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dan-

marks Tekniske Universitet, Dansk Affaldsforening, Dansk

Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk

Initiativ for Etisk Handel, Dansk Institut for Internatio-

nale Studier, Dansk Investor Relations Forening (DIRF),

Dansk Iværksætterforening, Dansk IT, Dansk Landbrugsråd-

givning, Dansk Metal, Dansk Skovforening, Dansk Stan-

dard, Dansk Person Transport, Dansk Transport og Logistik,

Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Hav-

ne, Danske Malermestre, Danske Maritime, Danske Me-

dier, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Reviso-

rer, Danske Service, Danske Universiteter, DANVA, Dan-

watch, Danish Export Association, Datatilsynet, De Samvir-

kende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det

Økologiske Råd, Det Økonomiske Råds sekretariat, Dom-

stolsstyrelsen, Ecolabel, Eksportkreditforeningen, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Fair Trade, Falck, Finansiel Sta-

bilitet, Finansrådet, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi-

nansforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

North, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet Tænk, For-

eningen Danske Revisorer (FDR), Foreningen af Interne

Revisorer (IIA), Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, For-

eningen af offentlige indkøbere, Foreningen af Rådgiven-

de Ingeniører, Foreningen Freelance Bogholdere (FDBR),

Forlæggerforeningen, Forsikring og Pension, Forsikringsfor-

bundet, Forsvarsakademiet, FSC, FødevareDanmark, GTS-

foreningen, HK Danmark, Horesta, Ingeniørforeningen i

Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT Projektrå-

det, IT-Branchen, IT-Universitetet, Kapitalmarked Danmark,

KL, Klagenævnet for udbud, Komiteen for god Selskabsle-

delse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

(KTO), Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Ko-

operationen, Kreativitet og kommunikation, Kristelig Fag-

bevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Lufthavne A/S,

Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbru-

gets Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd,

11. Sammenfattende skema

Lokale Pengeinstitutter, LOS De private sociale tilbud, Læ-

gemiddelindustriforeningen (LIF), Lønmodtagernes Dyrtids-

fond (LD), Mellemfolkeligt Samvirke, Metroselskabet I/S,

NASDAQ OMX Copenhagen A/S, NORDUnet, Landbrug

og Fiskeri, Offentligt Ansattes Organisationer, Olie Gas

Danmark, Oxfam IBIS, Post Nord, Red Barnet, Realkre-

ditforeningen, Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigsombud-

det på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspo-

litichefen, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for

samfundsansvar, SAS AB, SEGES (tidl. Landscentret), SKI

(Staten og Kommunernes Indkøbsservice), SMV Danmark,

Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syd-

dansk Universitet, TechStartupTEKNIQ, Telekommunikati-

onsindustrien i Danmark, The Association of Tech Startups

in Denmark, Trafikselskaberne i Danmark, Udviklingssel-

skabet By & Havn I/S,VP Securities og Ørsted.

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Det skønnes, at lovforslagets del om

ændring af investeringsscreeningslo-

ven vil medføre mindre statslige mer-

omkostninger i Erhvervsstyrelsen, der

afholdes inden for Erhvervsstyrelsens

eksisterende bevilling.

Lovforslagets del om ændring af

investeringsscreeningsloven vil med-

føre implementeringsmæssige konse-

kvenser for Erhvervsstyrelsen til til-

pasning af styrelsens egne IT-systemer

til understøttelse af sagsbehandlingssy-

stemer mv. Udgifter til dette vil blive

afholdt inden for egen ramme.

Det er uklart, hvor store administrati-

ve og implementeringsmæssige konse-

kvenser lovforslaget om ændring af

lov om Klagenævnet for Udbud vil få

for Klagenævnet for Udbud, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen og even-

tuelle andre relevante myndigheder, da

det er uklart, hvor mange sager der

kommer. Men det forventes, at det vil

kunne klares inden for egen ramme.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Lovforslagets del om ændring af

investeringsscreeningsloven vurderes

at kunne medføre efterlevelseskonse-

kvenser for erhvervslivet på under 10

mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Under 4 mio. kr.

Ingen

Lovforslaget om ændring af lov om Klagenævnet for Udbud udspringer af med-

lemsstaternes forpligtelser som følge af Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af

31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger,

der destabiliserer situationen i Ukraine, med senere ændringer, herunder den 5.

sanktionspakke gennemført ved forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022.

Artikel 8 i forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte reglerne for,

hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i forord-

ningen, herunder træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværk-

sættes. Lovforslaget implementerer artikel 8 for så vidt angår den administrative

håndhævelse af sanktionerne om offentlige kontrakter i forordningens artikel 5k.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

På nuværende tidspunkt er der ikke en overskrift til § 1.

Det foreslås, at der før § 1 indsættes som

overskrift

»For-

mål«.

Den foreslåede overskrift har til hensigt at tydeliggøre

indholdet i lovens § 1.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, at

formålet med loven er at forhindre, at udenlandske direkte

investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en

trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden

i Danmark, gennem screening og eventuelle indgreb over

for sådanne investeringer og aftaler. Det følger endvidere af

den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, at loven ikke finder

anvendelse, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om

screening af og eventuelt indgreb over for udenlandske di-

rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler af hensyn

til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

I lovens § 1, stk. 1 og 2, refereres således både til uden-

landske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at ændre ”udenlandske direkte in-

vesteringer og særlige økonomiske aftaler” til ”udenlandske

direkte investeringer, særlige økonomiske aftaler og kon-

trakter i forbindelse med etablering, medejerskab og drift af

energiøen i Nordsøen”.

Det foreslåede vil medføre, at lovens formål præciseres til

også at finde anvendelse på kontrakter, der vedrører etable-

ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. de

foreslåede regler i § 3 a og kapitel 2 a. Der henvises til de

specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 nr. 7.

Endvidere foreslås det i

§ 1, stk. 2,

at ændre ”udenland-

ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler”

til ”udenlandske direkte investeringer, særlige økonomiske

aftaler og kontrakter”.

Med den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, vil det

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fremgå, at loven ikke finder anvendelse, hvis der i anden

lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt

indgreb over for udenlandske direkte investeringer, særli-

ge økonomiske aftaler og kontrakter vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.

Hensigten er at sikre, at loven heller ikke finder anvendel-

se, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening

af og eventuelt indgreb over for kontrakter vedrørende eta-

blering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen af

hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Til nr. 3

På nuværende tidspunkt er der ikke en overskrift for an-

vendelsesområdet for udenlandske direkte investeringer og

særlige økonomiske aftaler.

Det foreslås at der før § 2 indsættes som

overskrift:

»Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske

aftaler«.

Den foreslåede overskrift har til hensigt at tydeliggøre, at

§§ 2 og 3 kun angår udenlandske direkte investeringer og

særlige økonomiske aftaler.

Til nr. 4

På nuværende tidspunkt er der ikke en overskrift for

anvendelsesområdet for kontrakter vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.

Det foreslås, at der efter § 3, som

overskrift

til § 3 a,

indsættes overskriften »Anvendelsesområdet for kontrakter

i forbindelse med etablering, medejerskab og drift af energi-

øen i Nordsøen«.

Det foreslåede har til hensigt at tydeliggøre, at § 3 a kun

angår kontrakter, der vil vedrøre etablering, medejerskab og

drift af energiøen i Nordsøen af hensyn til den nationale

sikkerhed eller offentlige orden.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 3 a, stk. 1,

hvorefter

loven finder anvendelse på kontrakter vedrørende etablering,

medejerskab og drift af en energiø placeret i den eksklusive

økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i forbindelse med

visse udbud efter lov om projektering og anlæg af en ener-

giø i Nordsøen, jf. dog stk. 2.

Det foreslås således, at kontrakter, som nævnt i udbuds-

materialet i funktionsudbuddet vedrørende etablering, med-

ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, også omfattes

af lovens bestemmelser, herunder bl.a. om afgørelseskriteri-

er, vilkår, påbud, forbud og afslag, kontrolforanstaltninger,

kompetent myndighed og domstolsprøvelse m.v.

Det foreslås i

§ 3 a, stk. 2,

at §§ 2 og 3 og kapitel 2 og 3

ikke finder anvendelse for kontrakter omfattet af stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at anvendelsesområdet for

direkte udenlandske investeringer og særlige økonomiske

aftaler i lovens §§ 2 og 3, samt kapitel 2 om tilladelses-

ordningen for direkte udenlandske investeringer og særlige

økonomiske aftaler og kapitel 3 om anmeldelsesordningen

for direkte udenlandske investeringer og særlige økonomi-

ske aftaler, ikke vil finde anvendelse på kontrakter, der

fremgår af udbudsmaterialet til funktionsudbuddet vedrøren-

de etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.

Andre kontrakter, aftaler m.v., der ikke er omfattet af ud-

budsmaterialet i funktionsudbuddet vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, vil dermed,

hvis de ellers er omfattet af anvendelsesområdet i lovens

§§ 2 og 3 for direkte udenlandske investeringer og særlige

økonomiske aftaler, være omfattet af reglerne herfor i bl.a.

kapitel 2 og 3 samt lovens øvrige bestemmelser. Det betyder

f.eks., at gennemførelse af udenlandske direkte investeringer

og indgåelse af særlige økonomiske aftaler i forbindelse

med udbudsprocessen for havvindmølleparkerne, der skal

tilsluttes energiøen i Nordsøen, kan være omfattet af lovens

krav om forudgående tilladelse efter lovens §§ 5 eller 7 eller

den frivillige anmeldelsesmulighed i lovens §§ 10 eller 11,

såfremt lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Endeligt foreslås det, at der efter § 3 a, som

overskrift

til §

4, indsættes overskriften »Definitioner«.

Det foreslåede har til hensigt at tydeliggøre indholdet i

lovens § 4.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr.

3, at særligt følsomme sektorer og aktiviteter i forhold til

den nationale sikkerhed eller offentlige orden som nævnt i

§ 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, bl.a. omfatter virksomheder, der

producerer produkter med dobbelt anvendelse, som defineret

i § 2, nr. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 med

senere ændringer.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1, nr. 3,

at der for virksomheder, der

producerer produkter med dobbelt anvendelse som defineret

i artikel 2, nr. 1, henvises til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 2021/821, der har afløst forordning nr.

428/2009.

Den foreslåede ændring medfører, at der i bestemmelsen

henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 2021/821, der har afløst forordning nr. 428/2009.

Til nr. 6

De gældende §§ 8 g 9 indeholder regler om Erhvervssty-

relsens administration og procedurer for sagsbehandling af

ansøgninger om tilladelse til udenlandske direkte investerin-

ger og særlige økonomiske aftaler inden for særligt følsom-

me sektorer og aktiviteter.

Det fremgår af § 8, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen senest

60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning

om tilladelse efter §§ 5 eller 7 meddeler, om den udenland-

ske direkte investering eller særlige økonomiske aftale kan

tillades efter § 9, stk. 1 eller 2, eller skal forelægges for

erhvervsministeren efter § 32, stk. 1. Fristen i 1. pkt. kan

forlænges til 90 hverdage, hvis ansøgningen kræver nærme-

re undersøgelse, eller hvis den udenlandske investor afgiver

tilsagn om afbødende foranstaltninger, herunder reviderede

tilsagn, efter § 16. Fristen kan forlænges yderligere efter

anmodning fra den udenlandske investor.

Det fremgår af § 8, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan kræve

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

alle oplysninger af den udenlandske investor, som er nød-

vendige for at vurdere, om den påtænkte investering eller

aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed

eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan endvidere ind-

hente oplysninger fra den danske virksomhed eller enhed,

der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3,

med henblik på bl.a. at verificere oplysninger fra den uden-

landske investor eller indhente oplysninger om den danske

virksomhed eller enhed, herunder om ledelsesstruktur og

forretningsområder. Hvis de krævede oplysninger ikke ud-

leveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet af en

godkendt revisor efter stk. 3, kan styrelsen meddele den

udenlandske investor, at ansøgningen ikke kan behandles på

det foreliggende grundlag.

Det fremgår af § 8, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan stil-

le krav om, at afgivne oplysninger efter stk. 2, 1. pkt.,

eller regler udstedt i medfør af denne lov, ledsages af en

erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven,

om rigtigheden af disse oplysninger. Den, der afgiver en

erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være

uafhængig af den udenlandske investor.

Det fremgår af § 8, stk. 4, at andre oplysninger, som

Erhvervsstyrelsen har modtaget eller indhentet, herunder i

forbindelse med koordination af screening af udenlandske

investeringer i EU efter § 23, stk. 1, kan indgå i undersøgel-

ser efter stk. 1.

Det fremgår af § 8, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fast-

sætte nærmere regler om procedurer for ansøgning om tilla-

delse.

Det fremgår af § 8, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan fast-

sætte regler om betaling af gebyr for administration af reg-

lerne om ansøgning om tilladelse efter §§ 5 og 7.

Det fremgår af § 9, stk. 1, at finder Erhvervsstyrelsen, at

en ansøgning om at erhverve en kvalificeret andel efter §

5 eller en ansøgning om en særlig økonomisk aftale efter §

7 ikke kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed

eller offentlige orden, udsteder Erhvervsstyrelsen tilladelse

til investeringen eller aftalen. Tilladelse efter 1. pkt. kan

meddeles på nærmere vilkår, hvis den udenlandske investor

har afgivet tilsagn om vilkår efter § 16.

Det fremgår af § 9, stk. 2, at er ansøgningen forelagt for

erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan ministeren tillade

investeringen eller aftalen efter stk. 1.

Det fremgår af § 9, stk. 3, at har en virksomhed omfattet

af § 2, stk. 2-4, eller en enhed der er omfattet af regler fast-

sat i medfør af § 2, stk. 5, fået tilladelse til en udenlandsk

direkte investering eller en særlig økonomisk aftale efter stk.

1, og sker der efterfølgende ændringer i forhold til, hvem

der har kontrol med eller betydelig indflydelse på virksom-

heden eller enheden, skal virksomheden eller enheden ansø-

ge om ny tilladelse efter §§ 5 eller 7.

Det fremgår af § 9, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan ændre

eller tilbagekalde en afgørelse om tilladelse efter stk. 1 i

følgende tilfælde:

1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-

ledende oplysninger fra parterne i sagen.

Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.

Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at søge

om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden

efter § 5, stk. 4.

Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-

sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17,

stk. 2.

Det fremgår af § 9, stk. 5, at har erhvervsministeren truffet

afgørelse om tilladelse efter stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen

tilsvarende ændre eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 4.

Det fremgår af § 9, stk. 6, at i tilfælde af at ændrede for-

hold medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed

eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde

en tilladelse efter stk. 1.

Det foreslås at ophæve

§§ 8 og 9.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede

kapitel 3 a, der fastsætter fælles procedurer for ansøgning

om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og særli-

ge økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenlandske di-

rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler. Bestem-

melserne i det foreslåede kapitel 3 a om tilladelse vil også

gælde for kontrakter, der vil skulle indgås som følge af det

foreslåede kapitel 2 a om tilladelse til kontrakter, der vedrø-

rer etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.

Det foreslåede medfører, at det materielle indhold af de

gældende §§ 8 og 9 indføres i de foreslåede bestemmelser i

§§ 14 a – d, dog med de nødvendige tilpasninger, der følger

af, at der foreslås indført fælles procedurer og nye frister

for behandling af alle sager om ansøgning om tilladelse eller

anmeldelse om godkendelse efter loven og regler fastsat i

medfør af loven, forslag om en faseopdelt sagsbehandling

samt screening af underleverandører, der anvendes ved kon-

trakter om energiøen i Nordsøen. Der henvises til de speciel-

le bemærkninger til § 1, nr. 10.

Til nr. 7

Det følger af de gældende bestemmelser i § 5, stk. 1 og §

7, stk. 1, at en udenlandsk investor på forhånd skal ansøge

om tilladelse til at foretage en udenlandsk direkte investe-

ring eller indgå en særlig økonomisk aftale, hvis investerin-

gen eller aftalen er inden for særligt følsomme sektorer eller

aktiviteter.

Det foreslås at indsætte et nyt

kapitel 2 a

om ansøgning

om tilladelse til kontrakter vedrørende etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen.

Det foreslåede kapitel 2 a vil indeholde krav om screening

af kontrakter, der fremgår af udbudsmaterialet til funktions-

udbuddet vedrørende etablering, medejerskab og drift af en

energiø placeret i den eksklusive økonomiske zone i Nord-

søen. Der foreslås således indført en selvstændig screenings-

ordning for indgåelse af disse kontrakter, hvormed indgåelse

af disse kontrakter også omfattes af forudgående tilladelses-

krav.

Det foreslås i

§ 9 a,

at en kontraktpart forud for indgåelse

af en kontrakt med en ordregiver skal ansøge Erhvervssty-

relsen om tilladelse til at indgå kontrakten, hvis kontrakten

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

vedrører etablering, medejerskab og drift af en energiø pla-

ceret i den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der

indgås i henhold til lov om projektering og anlæg af en

energiø i Nordsøen.

Hensynet bag bestemmelsen er i størst muligt omfang at

kunne screene disse kontrakter for at forhindre trusler mod

den nationale sikkerhed og offentlige orden i forbindelse

med etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsø-

en.

Ved kontraktpart forstås enhver, som har til hensigt at

indgå en kontrakt med en ordregiver efter kapitel 2 a. Den

foreslåede § 9 a vil hermed ikke alene gælde for virksomhe-

der hjemmehørende uden for EU eller EFTA og statsborgere

uden for EU eller EFTA, men for alle fysiske og juridiske

personer uanset nationalitet eller hvor de er hjemmehørende,

herunder også danske statsborgere, virksomheder, dattersel-

skaber, filialer, sammenslutninger af selskaber, konsortier,

foreninger, fonde, uafhængigt af hvor disse er hjemmehø-

rende.

Den foreslåede § 9 a vil medføre, at der indføres et krav

om forudgående tilladelse, før en kontraktpart endeligt må

indgå kontrakten med ordregiveren. Det vil være en betin-

gelse for at falde ind under tilladelseskravet efter § 9 a,

at kontrakten er omfattet af udbudsmaterialet vedrørende

etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i den

eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i hen-

hold til lov om energiøen. Det følger heraf, at ordregivere

forventes at være klima-, energi-, og forsyningsministeren,

Energistyrelsen og/eller et statsligt holdingselskab, der er

etableret med det formål at eje det senere fællesejede drifts-

selskab.

Driftsselskabet forventes etableret som et statsligt hol-

dingselskab, der efterfølgende vil skulle forestå driften af

energiøen i Nordsøen. Medejerskabet er angivet som statens

ejerandel på 50,1 pct. og privat parts ejerandel på 49,9 pct.

i den "Udbudsforberedende delaftale af 1. september 2021

vedrørende langsigtede rammer for udbud og ejerskab af

energiøen i Nordsøen”.

For det fællesejede driftsselskab forudsættes, at de opnåe-

de tilladelser vil kunne opretholdes i hele driftsperioden,

medmindre der sker væsentlige ændringer af den forudsete

ejerstruktur, der vil kræve fornyet tilladelse. Der kan i den

forbindelse henvises til det foreslåede § 14 d, stk. 1, som i

vid udstrækning afspejler de gældende regler om tilladelses-

krav i forbindelse med ændringer af, hvem der har kontrol

med eller betydelig indflydelse på virksomheden.

De samlede kontrakter og rammer om etablering, med-

ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen vil blive sendt

i offentligt udbud. Kontrakterne og rammerne som forven-

tes indeholdt i udbudsmaterialet vil eksempelvis kunne væ-

re anlægskontrakten, investeringskontrakten, medejerskabs-

kontrakter og drifts- og vedligeholdelseskontrakten.

Kontraktparten vil kunne ansøge om tilladelse efter det

foreslåede § 9 a på det tidspunkt, hvor ordregiveren har

udpeget kontraktparten som vinder af udbuddet, men inden

kontrakten endeligt indgås mellem kontraktparten og ordre-

giveren. Det følger heraf, at vinderen af udbuddet kan an-

søge om tilladelse fra det øjeblik, hvor ordregiveren påbe-

gynder indhentelse af dokumentation fra den byder, som

der vil blive indgået kontrakt med. Der henvises dog til de

specielle bemærkninger nedenfor til det foreslåede § 9 b om

adgangen til at screene alle deltagere i udbuddet.

Det foreslås i

§ 9 b, stk. 1,

at erhvervsministeren efter

anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren kan

beslutte, at alle deltagere ved et udbud af en kontrakt efter §

9 a, skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå

kontrakten.

Den foreslåede § 9 b, stk. 1, adskiller sig fra § 9 a, i

forhold til hvem, der kan forpligtes til at indsende en ansøg-

ning til Erhvervsstyrelsen. Efter den foreslåede § 9 b, stk.

1, vil det være alle deltagere ved et udbud af en kontrakt

efter § 9 a, der skal indgive en ansøgning i modsætning til,

hvad der følger af § 9 a, hvor det alene er den kontraktpart,

som ordregiveren har udpeget som vinder af udbuddet, der

vil skulle ansøge om tilladelse. Der henvises til de specielle

bemærkninger ovenfor til det foreslåede § 9 a.

Den foreslåede bestemmelse vil give erhvervsministeren

mulighed for at fremrykke tidspunktet for ansøgning om til-

ladelse samt give mulighed for at underlægge alle deltagere

i udbuddet af energiøen et krav om tidlig screening.

Grundlaget for screening af deltagere efter det foreslåede

§ 9 b, stk. 1, vil være det udbudsmateriale, som udbuds-

bekendtgørelsen for funktionsudbuddet vedrørende etable-

ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen henviser

til. Således vil det tilbud om at indgå i dialogfaserne, som

tilsendes af byderne i prækvalifikationen, samt den efter-

følgende accept af prækvalificerede byderes konditionelle

tilbud, anses som den ramme, som screeningen vil skulle

foretages ud fra. Selve screeningen vil ske i henhold til

den genstand, som er indeholdt i udbudsmaterialet og som

beskriver både rammerne og kontrakterne, der vil skulle

indgås, for etableringen, medejerskabet og den senere drift

af energiøen i Nordsøen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der ved udbud skulle

forstås enhver fase efter offentliggørelse af udbudsmaterialet

uanset valg af udbudsform.

Det følger af bestemmelsen, at det skal være klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren, der anmoder erhvervsministe-

ren om en tidlig screening efter § 9 b, stk. 1. Med henblik

på at give erhvervsministeren de bedste forudsætninger for

at fastsætte et tidspunkt for indgivelse af ansøgninger til

Erhvervsstyrelsen, bør der i forbindelse med anmodningen

til erhvervsministeren vedlægges en tidsplan for forventet

indgåelse af kontrakten, hvor der i videst muligt omfang er

taget hensyn til de sagsbehandlingsfrister som følger af det

foreslåede § 14 b, stk. 5 og 6.

Efter det foreslåede

§ 9 b, stk. 2,

fastsætter erhvervsmini-

steren datoen for indgivelse af ansøgninger efter stk. 1.

Den foreslåede § 9 b, stk. 2, adskiller sig fra § 9 a i

forhold til ansøgningstidspunktet, idet det er erhvervsmini-

steren, der fastsætter datoen for indgivelses af ansøgninger

efter § 9 b, stk. 1, hvorimod tidspunktet for indgivelse af

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

en ansøgning efter det foreslåede § 9 a vil være på det tids-

punkt, hvor ordregiveren har udpeget kontraktparten som

vinder af udbuddet. Der henvises til de specielle bemærk-

ninger ovenfor til det foreslåede § 9 a.

Erhvervsministerens beslutning om, at alle deltagere i

udbuddet skal ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen,

herunder frist for ansøgning, bør indarbejdes i ordregiverens

udbudsmateriale og fremgå af udbudsbekendtgørelsen, når

denne offentliggøres. Enhver potentiel deltager vil således

være bekendt med, at der skal ansøges om tilladelse hos

Erhvervsstyrelsen inden for en fastsat frist.

Det forventes, at det vil være de deltagere i funktionsud-

buddet, der er blevet prækvalificerede af ordregiver, der vil

skulle ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen.

Det vurderes, at der i dialogfaserne vil være særlige be-

hov for at dele kritiske oplysninger om den kommende in-

frastruktur m.v. med deltagere. I konkrete situationer kan

det derfor være nødvendigt at afvente Erhvervsstyrelsens til-

ladelse, f.eks. hvis der som led i udbudsprocessen gives ad-

gang til fortrolige oplysninger om kritisk infrastruktur. Den-

ne vurdering vil dog være ordregiverens egen.

Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af en ansøgning om

tilladelse efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b vil skulle følge

den faseopdelte proces, der foreslås efter kapitel 3 a. Som

følge af den foreslåede § 9 b vil deltagerne i en udbudspro-

ces kunne blive forpligtet til at indsende en ansøgning om

tilladelse til kontrakten på et tidspunkt, hvor den enkelte del-

tager ikke har fuld klarhed over brugen af underleverandø-

rer. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse kunne stille krav

om, at underleverandører, der tilføjes, også skal godkendes,

jf. den foreslåede § 14 a, stk. 3.

Til nr. 8

De gældende §§ 12 og 13 indeholder regler om Erhvervs-

styrelsens administration og procedurer for sagsbehandling

af anmeldelser om godkendelse af udenlandske direkte inve-

steringer og særlige økonomiske aftaler, der vil kunne udgø-

re en trussel med den nationale sikkerhed eller offentlige

orden.

Det fremgår af § 12, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen under-

søger, om en udenlandsk direkte investering eller særlig

økonomisk aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, kan

udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentli-

ge orden.

Det fremgår af § 12, stk. 2, at senest 60 hverdage efter at

Erhvervsstyrelsen har modtaget en fuldstændig anmeldelse

efter §§ 10 eller 11, meddeler Erhvervsstyrelsen, om den

udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske

aftale kan godkendes efter § 13, stk. 1 eller 2, eller skal

forelægges erhvervsministeren efter § 32, stk. 1. Fristen kan

forlænges yderligere efter anmodning fra den udenlandske

investor.

Det fremgår af § 12, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan af-

kræve den udenlandske investor alle oplysninger, som er

nødvendige for at vurdere, om den påtænkte udenlandske di-

rekte investering eller særlige økonomiske aftale kan udgøre

en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden

i Danmark. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplys-

ninger hos den danske virksomhed med henblik på at verifi-

cere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente

oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, der er

omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, herunder

om ledelsesstruktur og forretningsområder. Hvis de krævede

oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er

bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen

meddele den udenlandske investor, at anmeldelsen ikke kan

behandles på det foreliggende grundlag.

Det fremgår af § 12, stk. 4, at andre oplysninger, som

Erhvervsstyrelsen har modtaget eller indhentet, herunder i

forbindelse med koordinering af screening af udenlandske

investeringer i EU efter § 23, stk. 1, kan indgå i undersøgel-

ser efter stk. 1.

Det fremgår af § 12, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan

stille krav om, at afgivne oplysninger efter stk. 3, 1. pkt.,

eller regler udstedt i medfør af denne lov, ledsages af en

erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven,

om rigtigheden af disse oplysninger. Den, der afgiver en

erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være

uafhængig af den udenlandske investor.

Det fremgår af § 12, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte nærmere regler om procedurer for anmeldelse af

udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske

aftaler.

Det fremgår af § 12, stk.7, at Erhvervsstyrelsen kan fast-

sætte regler om betaling af gebyr for administration af reg-

lerne om anmeldelse efter §§ 10 eller 11.

Det fremgår af § 13, stk. 1, at finder Erhvervsstyrelsen, at

en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk

aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, ikke udgør en

trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,

godkender Erhvervsstyrelsen investeringen eller aftalen.

Det fremgår af § 13, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan

godkende den udenlandske direkte investering eller særlige

økonomiske aftale på nærmere vilkår, hvis den udenlandske

investor har afgivet tilsagn om vilkår, jf. § 16.

Det fremgår af § 13, stk. 3, at er anmeldelsen forelagt

for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan ministeren

godkende investeringen eller aftalen efter stk. 1 eller 2.

Det fremgår af § 13, stk. 4, at har Erhvervsstyrelsen ikke

inden for 60 hverdage efter tidspunktet for anmeldelsen efter

§ 12, stk. 2, givet den udenlandske investor underretning ef-

ter stk. 1, betragtes dette som en afgørelse om godkendelse

af investeringen, medmindre Erhvervsstyrelsen har afgivet

meddelelse om, at anmeldelsen ikke kan behandles på det

foreliggende grundlag efter § 12, stk. 3, eller den udenland-

ske investor har anmodet om en længere frist efter § 12, stk.

Det fremgår af § 13, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan ænd-

re eller tilbagekalde en godkendelse efter stk. 1 eller 2 i

følgende tilfælde:

1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-

ledende oplysninger fra parterne i sagen.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.

Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-

sende en årlig redegørelse efter § 16, stk. 2, eller § 17,

stk. 2.

Det fremgår af § 13, stk. 6, at har erhvervsministeren truf-

fet afgørelse om godkendelse efter stk. 3, kan Erhvervssty-

relsen tilsvarende ændre eller tilbagekalde afgørelsen efter

stk. 5.

Det fremgår af § 13, stk. 7, at i tilfælde af at ændrede for-

hold medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed

eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde

en godkendelse efter stk. 1.

Det foreslås at ophæve

§§ 12

13.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede

kapitel 3 a, der fastsætter fælles procedurer for ansøgning

om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og sær-

lige økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenlandske

direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler.

Det foreslåede medfører, at det materielle indhold af de

gældende §§ 12 og 13 indføres i de foreslåede bestemmelser

i §§ 14 a-d, dog med de nødvendige tilpasninger, der følger

af, at der foreslås indført fælles procedurer og nye frister

for behandling af alle sager om ansøgning om tilladelse eller

anmeldelse om godkendelse efter loven og regler fastsat i

medfør af loven, forslag om en faseopdelt sagsbehandling

samt screening af underleverandører, der anvendes ved kon-

trakter om energiøen i Nordsøen. Der henvises til de speciel-

le bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 14, at Erhvervsstyrelsen

kan beslutte at indlede en undersøgelse af udenlandske di-

rekte investeringer eller særlige økonomiske aftaler, der er

gennemførte men ikke anmeldte. § 12, stk. 3-5 og § 13, stk.

1-3, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i

§ 14, sidste pkt.,

at ændre »§ 12, stk. 3-5, og

§ 13 stk. 1-3,« til »§ 14 c, stk. 1, 2, 4 og 5, «.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at §§

12 og 13 foreslås ophævet. Det materielle indhold i § 12,

stk. 3-5 og § 13, stk. 1-3, foreslås indført i det foreslåede §

14 c, stk. 1, 2, 4 og 5.

Til nr. 10

De gældende §§ 8, 9, 12 og 13 fastsætter regler om

Erhvervsstyrelsens administration og procedurer for sagsbe-

handling af ansøgninger om tilladelse og anmeldelser om

godkendelse af udenlandske direkte investeringer og særlige

økonomiske aftaler.

Det foreslås at indsætte et nyt

kapitel 3 a,

om procedurer

for ansøgning om tilladelse til udenlandske direkte investe-

ringer og særlige økonomiske aftaler samt anmeldelse af

udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske

aftaler.

Det foreslåede vil medføre, at der indføres ens procedurer

for ansøgninger om tilladelse og anmeldelser om godkendel-

ser, uanset om der er tale om en ansøgning om tilladelse til

en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk af-

tale efter lovens §§ 5 og 7 eller anmeldelse om godkendelse

af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk

aftale efter lovens §§ 10 eller 11. Bestemmelserne i det fore-

slåede kapitel 3 a om tilladelse vil også gælde for kontrakter,

der vil skulle indgås som følge af det foreslåede kapitel 2 a

om tilladelse til kontrakter, der vedrører etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen.

For at gøre bestemmelserne i kapitel 3 a mere læsbare

foreslås det at anvende ”ansøger” og ”anmelder” som sam-

lebetegnelser. Med betegnelsen ansøger anses således en

udenlandsk investor, der ansøger om tilladelse efter lovens

§§ 5 eller 7. En kontraktpart eller deltager, der søger om

tilladelse efter det foreslåede §§ 9 a eller 9 b, vil blive

anset som ansøger efter bestemmelserne i kapitel 3 a. En

anmelder vil være en udenlandsk investor, der anmelder en

investering eller en særlig økonomisk aftale efter lovens

anmeldelsesordning i §§ 10 eller 11.

Det foreslås i

§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,

at Erhvervsstyrelsen

træffer afgørelse om tilladelse til ansøgninger efter §§ 5, 7, 9

a eller 9 b eller godkendelse af anmeldelser efter §§ 10 eller

11, hvis ansøgningen om tilladelse eller anmeldelsen om

godkendelse ikke kan udgøre en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden.

Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning

de gældende bestemmelser i § 9, stk. 1, 1 pkt., og § 13, stk.

1, der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen

om Erhvervsstyrelsens kompetence til at træffe afgørelse om

tilladelse eller godkendelse også vil gælde for ansøgning om

tilladelse til kontrakter vedrørende etablering, medejerskab

og drift af energiøen i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a

og 9 b.

Det foreslåede vil medføre, at der alene vil være adgang

til at kunne gøre indgreb i ansøgninger om tilladelser efter

§§ 5, 7, 9 a eller 9 b, eller anmeldelser om godkendelse efter

§§ 10 eller 11, hvis det ansøgte eller anmeldte vil kunne

udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentli-

ge orden. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Erhvervsstyrelsen

skulle udstede en tilladelse eller godkendelse.

Det foreslås endvidere i

§ 14, a, stk. 1, 2. pkt.,

at tilladel-

ser eller godkendelse efter 1. pkt. kan gives på nærmere

vilkår, jf. § 16, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan ud-

stede tilladelse på vilkår, når den udenlandske investor har

afgivet tilsagn om at overholde disse efter § 16, stk. 1.

Det foreslås i

§ 14 a, stk. 2,

at er en ansøgning efter §§

5, 7, 9 a eller 9 b eller en anmeldelse efter §§ 10 eller

11 forelagt for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan

ministeren give tilladelse eller godkendelse efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning

de gældende bestemmelser i § 9, stk. 2, og § 13, stk. 3, der

foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen også

vil finde anvendelse for ansøgning om tilladelse til kontrak-

ter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen

i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.

Vurderer Erhvervsstyrelsen, at det ansøgte eller anmeldte

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller

offentlig orden, og denne risiko ikke vil kunne afbødes gen-

nem aftalte vilkår, forelægger Erhvervsstyrelsen sagen for

erhvervsministeren, der træffer afgørelse i sagen efter for-

handling med finansministeren, udenrigsministeren, justits-

ministeren, forsvarsministeren og andre relevante ressortmi-

nistre. Det er således erhvervsministeren, der efter forhand-

ling med andre ministre træffer afgørelse, herunder om der

kan gives tilladelse til ansøgningen.

Det foreslås i

§ 14 a, stk. 3,

at tilladelse til ansøgninger

efter §§ 9 a eller 9 b, kan betinges af, at udvalgte underleve-

randører, der anvendes til opfyldelse af kontrakten efter, at

tilladelsen er udstedt, skal godkendes, når disse ikke kendes

på tidspunktet for en fuldstændig oplyst ansøgning, jf. §

14 b, stk. 2, 2. pkt. eller stk. 3, 3. pkt. Den faseopdelte

sagsbehandling, samt fristerne herfor i § 14 b, stk. 2-6,

finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår godkendelse

af underleverandører efter 1. pkt.

Den foreslåede § 14 a, stk. 3, vil medføre, at udvalg-

te underleverandører, der ikke er kendte af ansøgeren på

det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen meddeler ansøgeren,

at ansøgningen er fuldstændig oplyst, også gennemgår en

screening. Dette med henblik på at kunne godkende ansøge-

rens brug af disse underleverandører eller eventuelt kunne

gøre indgreb overfor ansøgerens brug af en underleverandør,

såfremt denne vil kunne udgøre en trussel mod den nationa-

le sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.

I bestemmelsen er der lagt op til, at det alene er udvalgte

underleverandører, der skal godkendes. Det er således for-

ventningen, at bestemmelsen alene vil finde anvendelse i

forhold til underleverandører, der skal anvendes til opfyldel-

se af centrale delleverancer i kontrakten og således ikke på

enhver underleverandør, som ansøgeren forventer at benytte

til opfyldelse af kontrakten. Udpegningen af, hvilke leveran-

cer, det anses for centrale i kontrakten, og hvor det vil være

relevant at screene underleverandører, forventes at ske efter

høring af relevante myndigheder, herunder Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet. Det vil fremgå af afgørelsen, hvil-

ke leverancer, der anses for centrale.

Reglerne i § 14 a, stk. 3, vil udelukkende finde anven-

delse på tilladelser, der udstedes til kontrakter vedrørende

etablering eller medejerskab af energiøen i Nordsøen, jf.

det foreslåede kapitel 2 a. Hensigten med bestemmelsen er

hermed at forhindre, at de udvalgte underleverandører får

adgang til fortrolige oplysninger m.v. vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen og påbegynder

levering af ydelser relateret hertil, før screeningen er gen-

nemført, og der er opnået godkendelse hertil. Der henvises

til den foreslåede § 14 a, stk. 4, der fastslår, at det vil være

den kontraktpart eller deltager, der har opnået en betinget

tilladelse, der vil skulle ansøge om godkendelse efter stk. 3.

I tilfælde, hvor ansøgeren først indsender oplysninger

til Erhvervsstyrelsen om forventet brug af andre underle-

verandører, efter at ansøgeren har fået meddelelse om, at

ansøgningen er fuldstændig oplyst, og ansøgningen derfor

er under behandling, kan det blive aktuelt med en delafgø-

relse. Baggrunden herfor er hensynet til at kunne overholde

sagsbehandlingsfristerne i de foreslåede § 14 b, stk. 5 og 6.

Med den foreslåede § 14 a, stk. 3, 3. pkt. vil det endvidere

blive fastslået, at den faseopdelte sagsbehandling, samt fri-

sterne herfor i § 14 b, stk. 2-6 tilsvarende finder anvendelse

for så vidt angår godkendelse af underleverandører efter 1.

og 2. pkt. Der henvises til de specielle bemærkninger til den

foreslåede § 14 b, stk 2-6.

Ved indsendelse af en ansøgning, hvor der ansøges om

godkendelse af udvalgte underleverandører i henhold til en

betinget tilladelse efter den foreslåede § 14 a, stk. 3, vil

ansøgeren med fordel kunne vedlægge afgørelsen om den

betingede tilladelse. Er der ikke sket væsentlige ændringer

i forhold til den tidligere fremsendte ansøgning, vil den

oprindelige ansøgning med fordel kunne genanvendes og

alene skulle opdateres i forhold til oplysninger om nye un-

derleverandører, der skal godkendes. Det forventes ikke, at

Erhvervsstyrelsen vil skulle foretage en fuld gennemgang af

ansøgningen men alene forholde sig til relevante oplysnin-

ger om de udvalgte underleverandører.

Hvis der imidlertid er sket væsentlige ændringer i forhold

til den oprindelige tilladelse, og som ikke vedrører tilføjel-

sen af underleverandører, vil ansøgeren skulle indsende en

ny ansøgning om tilladelse.

Det foreslås i

§ 14 a, stk. 4,

at forpligtelsen til at ansøge

om godkendelse efter stk. 3 påhviler den kontraktpart eller

deltager, der har opnået en betinget tilladelse efter § 14 a,

stk. 1 eller 2.

Med det foreslåede stk. 4, vil det blive fastslået, at forplig-

telsen til at ansøge om godkendelse efter § 14 a, stk. 3,

påhviler den kontraktpart eller deltager, der har ansøgt om

tilladelse efter § 9 a eller 9 b, og i den forbindelse har opnået

en betinget tilladelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2. Underleve-

randører til kontraktparter eller deltagere vil således ikke

skulle ansøge om godkendelse efter stk. 4.

Overholder kontraktparten eller deltageren ikke pligten til

at ansøge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes

efter, at tilladelsen er udstedt, foreslås, at dette forhold om-

fattes af Erhvervsstyrelsen muligheder for at ændre eller

tilbagekalde tilladelsen, jf. det foreslåede § 14 d, stk. 2, nr.

Det foreslås i

§ 14 b, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen under-

søger ud fra en faseopdelt sagsbehandling, om det ansøgte

eller anmeldte i henhold til denne lov kan udgøre en trussel

mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Med det foreslåede stk. 1 vil det blive fastslået, at

Erhvervsstyrelsens sagsbehandling vil følge en faseopdelt

sagsbehandling. Faseopdelingen indebærer, at der vil blive

stillet færre oplysnings- og dokumentationskrav på ansøg-

nings- eller anmeldelsestidspunktet. Dette vil medføre, at

Erhvervsstyrelsen vil kunne afgøre ukomplicerede ansøg-

ninger og anmeldelser inden for en frist på 45 kalenderdage,

jf. den foreslåede § 14 b, stk. 5.

Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der vil være behov

for at foretage yderligere undersøgelser for at afdække om,

transaktionen potentielt kan udgøre en trussel mod den nati-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

onale sikkerhed eller offentlig orden, vil Erhvervsstyrelsen

skulle åbne en supplerende sagsbehandlingsfase (fase 2).

Det foreslås i

§ 14 b, stk. 2,

at fase 1 indledes på baggrund

af ansøgning om tilladelse efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller

anmeldelse om godkendelse efter §§ 10 eller 11. Erhvervs-

styrelsen meddeler ansøger eller anmelder, når ansøgningen

er fuldstændig oplyst med henblik på fase 1-screening. Fase

1-screeningen kan afsluttes med en afgørelse om tilladelse

eller godkendelse efter § 14 a, stk. 1, eller ved at sagen

overgår til fase 2-screening efter stk. 3 og 4.

Det foreslåede vil medføre, at sagsbehandlingen i fase

1 vil blive baseret på et forenklet ansøgningsskema, der

vil indeholde færre oplysningskrav end efter de gældende

regler. Erhvervsstyrelsen vil i lighed med nuværende proce-

durer foretage egne undersøgelser samt høre andre myndig-

heder i forhold til, om den udenlandske direkte investering

eller særlige økonomiske aftale vil kunne udgøre en trussel

mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

En betydelig del af undersøgelserne ved behandlingen af

en screeningsansøgning vil bestå i at verificere oplysninger

fra ansøger om ejerskabsforholdene i sagen, herunder hvem

der reelt står bag en investering eller særlig økonomisk afta-

le, og om investoren selv eller andre parter i ejerskabskæden

er eller har forbindelse til aktører, der kan påvirke national

sikkerhed eller offentlig orden. Dette kan f.eks. være tilfæl-

det, hvis investoren har forbindelse til regeringer eller frem-

mede magters militær, sikkerhedsstyrker eller efterretnings-

tjenester.

Erhvervsstyrelsen vil selv kunne foretage undersøgelser

i sagen, f.eks. ved at undersøge om der tidligere er givet

afslag på dual-use eksport til investoren eller andre ejere bag

investeringen eller aftalen, eller om disse f.eks. er omfattet

af indefrysning eller andre restriktioner efter EU’s sanktio-

ner over for tredjelande, der er vedtaget med hjemmel i arti-

kel 215 i TEUF. Endvidere vil Erhvervsstyrelsen foretage

undersøgelser i eksisterende registre over ejerskabsforhold,

bl.a. i private registre med oplysninger om globale selska-

ber og deres ejerforhold. Herudover vil der være behov

for at foretage høring af andre myndigheder i forbindelse

med Erhvervsstyrelsens indledende undersøgelse. Relevan-

te myndigheder vil navnlig kunne være Forsvarets Efterret-

ningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET)

og vedkommende ressortmyndighed, men vil i øvrigt afhæn-

ge af en samlet vurdering på baggrund af sagens karakter og

de konkrete omstændigheder.

I fase 1 vil der endvidere efter høring af den relevante

resortmyndighed blive foretaget en vurdering af, om trans-

aktionen er omfattet af krav om forhåndstilladelse, fordi

investeringen eller aftalen er inden for de særligt følsomme

sektorer og aktiviteter, der kræver tilladelse. Hvis den uden-

landske direkte investering eller særlige økonomiske aftale

ikke vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden, vil Erhvervsstyrelsen udste-

de en tilladelse.

Det foreslås i

§ 14 b, stk. 3,

at kan det ansøgte eller

anmeldte ikke tillades eller godkendes efter stk. 2, indledes

en fase 2-screening. Erhvervsstyrelsen kan anmode ansøger

eller anmelder om supplerende oplysninger til brug for fase

2-screeningen. Erhvervsstyrelsen meddeler ansøger eller an-

melder, når ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig

oplyst med henblik på fase 2-screening.

Såfremt Erhvervsstyrelsens egne undersøgelser eller et

eller flere af høringssvarene vedrørende det ansøgte eller

anmeldte giver anledning til betænkeligheder i forhold til

mulige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige

orden, vil dette som udgangspunkt nødvendiggøre, at der

er behov for at foretage nærmere undersøgelser i sagen,

hvorfor Erhvervsstyrelsen vil indlede en fase 2-screening.

Fase 2 vil være en supplerende fase, der kun vil blive

indledt i særlige tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer, at

der vil være behov for at foretage yderligere undersøgelser

for at afdække, om transaktionen potentielt kan udgøre en

trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden.

Åbnes fase 2, vil Erhvervsstyrelsen meddele dette til an-

søgeren eller anmelderen og denne vil afhængig af den

konkrete sag skulle besvare en række uddybende spørgsmål

samt blive bedt om at indsende yderligere dokumenter i

form af aftaledokumenter samt EU-notifikationsskema, hvis

der er tale om en udenlandsk direkte investering, der skal

notificeres under EU’s fælles investeringsscreeningsmeka-

nisme.

Det foreslås i

§ 14 b, stk. 4,

at fase 2-screeningen efter stk.

3, kan afsluttes med en afgørelse efter § 14 a, stk. 1, 1. pkt.,

en meddelelse fra Erhvervsstyrelsen om at indlede forhand-

linger med ansøger eller anmelder om nærmere aftalte vilkår

efter § 16, stk. 1, eller at ansøgningen eller anmeldelsen skal

forelægges for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at afslutningen på fase 2-

screeningen vil kunne ske ved, at Erhvervsstyrelsen tillader

eller godkender det ansøgte eller anmeldte efter den foreslå-

ede § 14 a, stk. 1, 1. pkt., ved at Erhvervsstyrelsen medde-

ler ansøger eller anmelder, at der er behov for at indlede

forhandlinger med ansøger eller anmelder med henblik på,

at denne afgiver tilsagn om at overholde nærmere aftalte

vilkår efter § 16, stk. 1, for gennemførelsen af det ansøgte

eller anmeldte, eller ved at Erhvervsstyrelsen meddeler, at

ansøgningen eller anmeldelsen skal forelægges for erhvervs-

ministeren til afgørelse efter § 32, stk. 1.

Det foreslås i

§ 14 b, stk. 5,

at fase 1 skal være afsluttet

senest 45 kalenderdage efter Erhvervsstyrelsens meddelelse

til ansøger eller anmelder om, at ansøgningen eller anmel-

delsen er fuldstændig, jf. stk. 2, 2. pkt.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive fastsat en frist

på 45 kalenderdage for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling

af ansøgninger og anmeldelser i fase 1.

Den foreslåede tidsfrist på 45 kalenderdage vil sikre, at

ansøger eller anmelder samt den danske virksomhed eller

enhed, som er genstand for transaktionen, i ukomplicerede

sager vil kunne opnå hurtigt svar fra Erhvervsstyrelsen på,

om ansøgningen eller anmeldelsen kan tillades eller godken-

des.

Fristen på 45 kalenderdage vil blive regnet fra det tids-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

punkt, hvor Erhvervsstyrelsen meddeler ansøger eller an-

melder, at ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig.

Det foreslås i

§ 14 b, stk. 6,

at fase 2 skal være afsluttet se-

nest 125 kalenderdage efter Erhvervsstyrelsens meddelelse

til ansøger eller anmelder om, at fase 2-screening indledes,

jf. stk. 3, 3 pkt. I de tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen anmo-

der ansøger eller anmelder om supplerende oplysninger efter

stk. 3, 2. pkt., regnes de 125 kalenderdage fra Erhvervssty-

relsens meddelelse til ansøger eller anmelder om, at de sup-

plerende oplysninger er fuldstændige.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive fastsat en frist

på 125 kalenderdage for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling

af ansøgninger og anmeldelser i fase 2.

Den foreslåede tidsfrist på 125 kalenderdage vil betyde,

at der vil være en frist for, hvornår fase 2-screeningen skal

være afsluttet.

Fase 2 vil typisk blive indledt ved, at ansøger eller anmel-

der vil blive bedt om at indsende supplerende oplysninger,

f. eks. i form af aftaledokumenter, EU-notifikationsskema

eller andre relevante oplysninger, jf. det foreslåede § 14

b, stk. 3. Fristen på 125 kalenderdage vil blive regnet fra

det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen på baggrund af en

gennemgang af de modtagne supplerende oplysninger fra

ansøger eller anmelder meddeler ansøger eller anmelder, at

oplysningerne anses for fuldstændige, og at Erhvervsstyrel-

sen derfor vil indlede fase 2-screening.

Hvis der ikke er behov for, at ansøger eller anmelder

indsender supplerende oplysninger for, at Erhvervsstyrelsen

kan påbegynde fase 2-screening, vil fristen på 125 kalender-

dage blive regnet fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen

meddeler til ansøger eller anmelder, at man har indledt en

fase 2-screening.

Det bemærkes, at overskridelse af fristerne i de foreslåede

stykker 5 og 6 vil være uden retsvirkning, i lighed med hvad

der gælder ved Erhvervsstyrelsens manglende overholdelse

af de fastsatte frister i den gældende § 8, stk. 1, der foreslås

ophævet med lovforslaget.

Overskridelse af fristerne vil således ikke give ansøger el-

ler anmelder ret til at gennemføre investeringen, aftalen eller

kontrakten, når der ikke er givet tilladelse eller godkendelse

hertil af Erhvervsstyrelsen.

I overensstemmelse med principperne om god forvalt-

ningsskik vil Erhvervsstyrelsen imidlertid, hvis fristerne i

stk. 5 og 6 overskrides, uden ugrundet ophold skulle oplyse

den udenlandske investor om, hvad sagen beror på, og hvor-

når en beslutning forventes at foreligge.

Erhvervsstyrelsen bør således underrette en ansøger eller

anmelder om årsagen til, at fristen ikke kan overholdes.

Det foreslås i

§ 14 c, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen kan

kræve alle oplysninger fra ansøger eller anmelder, som er

nødvendige for at vurdere, om det ansøgte eller anmeldte

kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller

offentlige orden i Danmark. Hvis de krævede oplysninger

ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet

af en godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen meddele

ansøger eller anmelder, at ansøgningen eller anmeldelsen

ikke kan behandles på det foreliggende grundlag.

Det foreslåede stk. 1 afspejler i vid udstrækning de gæl-

dende bestemmelser i § 8, stk. 2, 1. og 3. pkt., og § 12,

stk. 3, 1. og 3. pkt., der foreslås ophævet som følge af det

foreslåede kapitel 3 a, idet bestemmelsen om at kunne kræve

alle nødvendige oplysninger også vil finde anvendelse for

ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen efter de fore-

slåede §§ 9 a og 9 b.

Oplysningskravene til, om en investering eller særlig øko-

nomisk aftale vil kunne påvirke den nationale sikkerhed

eller offentlige orden, kan være mangeartede, og det vil

derfor ikke være muligt på forhånd at konkretisere samtlige

oplysninger, der vil være nødvendige for at vurdere om en

konkret investering eller aftale kan udgøre en trussel mod

den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Det fore-

slås derfor at videreføre adgangen til, at Erhvervsstyrelsen

kan kræve alle relevante oplysninger.

Det foreslås i

§ 14 c, stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen endvidere

kan indhente oplysninger hos relevante parter, herunder fra

den danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler

fastsat i medfør af § 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verifi-

cere oplysninger fra ansøger eller anmelder eller indhente

oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, herun-

der om ledelsesstruktur og forretningsområder.

Det foreslåede stk. 1 afspejler i vid udstrækning de gæl-

dende bestemmelser i § 8, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 3, 2.

pkt., der foreslås ophævet som følge af det foreslåede kapi-

tel 3 a., idet bestemmelsen også vil gælde for ansøgning om

tilladelse til kontrakter vedrørende etablering, medejerskab

og drift af energiøen i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a

og 9 b.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får ad-

gang til at indhente oplysninger fra den danske virksomhed,

f.eks. om virksomhedens ledelsesstruktur, forretningsområ-

der, som er kritiske for virksomheden m.v. Der vil endvide-

re være behov for at indhente oplysninger fra den danske

virksomhed med henblik på verifikation af oplysninger i

ansøgningen eller anmeldelsen eller øvrige oplysninger fra

ansøger eller anmelder.

Det foreslås i

§ 14 c, stk. 3,

at ved ansøgning om tilladelse

efter §§ 9 a og 9 b kan Erhvervsstyrelsen kræve oplysninger

om navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant for

underleverandører, der forventes at anvendt til opfyldelse af

kontrakten.

Det foreslåede stk. 3 vil betyde, at Erhvervsstyrelsen som

led i sagsbehandlingen vil kunne screene underleverandø-

rer, der vil skulle anvendes i forbindelse med kontrakter

om etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsø-

en. Kontraktparten eller deltageren i udbuddet vil således

ved indsendelse af ansøgningen vil blive bedt om at besva-

re, om der anvendes underleverandører. Det forventes, at

oplysningskravet alene vil rette sig mod underleverandører

på centrale delleverancer og med angivelse af hvilke delle-

verancer, der er tale om. Herudover vil Erhvervsstyrelsen

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

som følge af muligheden for at kunne kræve alle relevante

oplysninger fra ansøger efter det foreslåede § 14 b, stk.

1, ligeledes kunne kræve yderligere oplysninger om underle-

verandører, hvis dette vurderes relevant for den sikkerheds-

mæssige vurdering af ansøgningen.

Overholder en kontraktpart ikke pligten til at søge om

godkendelse af underleverandører, der tilføjes efter, at tilla-

delsen er udstedt, er dette forhold omfattet af Erhvervssty-

relsen muligheder for at ændre eller tilbagekalde tilladelsen,

jf. den foreslåede § 14 d, stk. 2, nr. 5.

Det foreslås i

§ 14 c, stk. 4,

at andre oplysninger, som

Erhvervsstyrelsen har modtaget eller indhentet kan indgå i

undersøgelser efter § 14 b, stk. 2-4, herunder oplysninger

modtaget i forbindelse med koordinering af screening af

udenlandske investeringer i EU efter Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om

et regelsæt for screening af udenlandske direkte investerin-

ger i Unionen med senere ændringer, jf. § 23, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse viderefører delvist de gæl-

dende bestemmelser i § 8, stk. 4, og § 12, stk. 4, der fore-

slås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen også vil

finde anvendelse for ansøgning om tilladelse til kontrakter

vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i

Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.

Der vil f.eks. kunne være tale om oplysninger, som Er-

hvervsstyrelsen som led i sin sagsbehandling modtager efter

høring af andre relevante myndigheder, herunder bl.a. Politi-

ets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretnings-

tjeneste (FE), men der kan også være tale om oplysninger,

som fremgår af åbne kilder. Endvidere vil Erhvervsstyrelsen

som kontaktpunkt for FDI-forordningen, efter den gældende

§ 23, skulle notificere en ansøgning, der vedrører en uden-

landsk direkte investering, til EU, hvilket giver de andre

medlemsstater og Kommissionen mulighed for at fremsæt-

te bemærkninger eller afgive en udtalelse til investeringen,

som Erhvervsstyrelsen vil skulle tage »behørigt hensyn«

til. Bemærkninger fra andre medlemsstater eller Kommissi-

onen vil således også kunne give anledning til undersøgelser

hos Erhvervsstyrelsen af investeringen.

Det er således ikke alene oplysninger fra den udenlandske

investor, som vil være afgørende for vurderingen af en an-

søgning, men alle relevante omstændigheder og foreliggen-

de oplysninger, herunder oplysninger indhentet fra andre

lande via screeningsmekanismen efter FDI-forordningen og

oplysninger fra andre danske myndigheder og efterretnings-

tjenester.

Det foreslås i §

14 c, stk. 5,

at Erhvervsstyrelsen kan

stille krav om, at afgivne oplysninger efter stk. 1, og stk.

3, eller regler udstedt i medfør af denne lov ledsages af en

erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven,

om rigtigheden af disse oplysninger. Den, der afgiver en

erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være

uafhængig af ansøger eller anmelder.

Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning

de gældende bestemmelser i § 8, stk. 3, og § 12, stk. 5,

der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen

også vil gælde for ansøgning om tilladelse til kontrakter

vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i

Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.

Krav om en revisorerklæring forudsætter, at Erhvervssty-

relsen har foretaget en konkret vurdering af, at der er ta-

le om oplysninger vedrørende forhold, som har væsentlig

betydning for at kunne vurdere mulige trusler mod den na-

tionale sikkerhed eller offentlige orden. Udgifterne til en

sådan revisorerklæring skal afholdes af den udenlandske

investor. Ved afgivelse af en sådan erklæring skal revisor

samtidig bekræfte, at revisor er uafhængig af den pågælden-

de udenlandske investor. Efter den foreslåede bestemmelse

skal der være tale om en revisor, som er godkendt efter

revisorloven. Der kan således både være tale om danske

revisorer eller udenlandske revisorer, som er godkendt efter

revisorloven til at udføre opgaver her i landet. Udenlandske

revisorer eller revisionsvirksomheder, som ikke er godkendt

efter revisorloven til at udføre opgaver her i landet, vil deri-

mod ikke kunne afgive en erklæring efter det foreslåede stk.

Det foreslås i §

14 c, stk. 6,

at Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og

anmeldelse.

Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning

de gældende bestemmelser i § 8, stk. 5 og § 12, stk. 6,

der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bemyndigelsen

til at fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning

og anmeldelse også vil anvendt til at fastsætte regler for

ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen efter de fore-

slåede §§ 9 a og 9 b.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til

at fastsætte regler i procedurebekendtgørelsen, om de stan-

dardoplysninger, der som udgangspunkt altid vil skulle

fremgå af en ansøgning eller anmeldelse. Som følge af for-

slaget om at indføre en faseopdelt sagsbehandling, jf. den

foreslåede § 14 b, stk. 1-4, vil der være behov for at foretage

ændringer i procedurebekendtgørelsen, der afspejler, at der

stilles færre oplysningskrav ved indsendelse af en ansøgning

eller anmeldelse i fase 1 i forhold til gældende regler.

De oplysninger, der som udgangspunkt vil skulle fremgå

af en ansøgning eller anmeldelse i fase 1, vil være følgende:

1) Ejerforholdet hos henholdsvis den udenlandske inve-

stor og den danske målvirksomhed.

2) Den omtrentlige værdi af investeringen eller den særli-

ge økonomiske aftale.

3) Varerne, tjenesteydelserne og erhvervstransaktionerne

hos den udenlandske investor.

4) Målvirksomhedens aktiviteter i Danmark og andre EU-

lande samt konkurrenter.

5) Den dato, hvor den udenlandske direkte investering

planlægges gennemført eller er gennemført.

Der vil ligeledes skulle fastsættes regler i procedurebe-

kendtgørelsen om, hvilke oplysninger og dokumentation,

der som udgangspunkt skal indsendes, hvis Erhvervsstyrel-

sen indleder en fase 2-screening. Det forventes i den forbin-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

delse, at der vil blive fastsat regler om, at ansøger eller

anmelder vil skulle fremsende relevante aftaledokumenter

samt EU-notifikationsskema, hvis der er tale om en uden-

landsk direkte investering, der skal notificeres under EU’s

fælles investeringsscreeningsmekanisme.

Det foreslås i §

14 c, stk. 7,

at Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte regler om betaling af gebyr for administrationen af

reglerne om tilladelse eller anmeldelse efter loven.

Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning

de gældende bestemmelser i § 8, stk. 6 og § 12, stk. 7,

der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen

også vil omfatte ansøgninger om tilladelse til kontrakter

vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i

Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.

Adgangen til at opkræve gebyr er endnu ikke udmøn-

tet. Der kan i den forbindelse henvises til, at det fremgår af

forarbejderne til investeringsscreeningsloven, jf. Folketings-

tidende 2020-21, tillæg A, L 191 som fremsat side 47, at

muligheden for gebyrfinansiering vil blive vurderet, når ord-

ningen efter en årrække er veletableret. Det foreslås derfor

at videreføre muligheden for at kunne fastsætte regler om

gebyr for Erhvervsstyrelsens administration. Muligheden for

at fastsætte regler om gebyrfinansiering vil gælde alle typer

af tilladelses- og anmeldelsessager, som Erhvervsstyrelsen

behandler.

Gebyret vil skulle fastsættes således, at der over en 4-årig

periode er balance mellem gebyrindtægter og omkostninger

ved behandlingen af ansøgninger og anmeldelser i perioden

jf. Budgetvejledningen.

Det foreslås i

§ 14 d, stk. 1,

at har en virksomhed omfattet

af § 2, stk. 2-4, eller en enhed omfattet af regler fastsat i

medfør af § 2, stk. 5, fået tilladelse til en udenlandsk direkte

investering eller en særlig økonomisk aftale efter § 14 a, stk.

1 og 2, og sker der efterfølgende ændringer af, hvem der

har kontrol med eller betydelig indflydelse på virksomheden

eller enheden, skal virksomheden eller enheden have en ny

tilladelse.

Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning

de gældende bestemmelser i § 9, stk. 3, idet bestemmelsen

også vil finde anvendelse for ansøgning om tilladelse til

kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af

energiøen i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.

Hvis der efterfølgende sker en ændring i virksomhedens

ejerforhold i forhold til, hvem der har kontrol med eller

betydelig indflydelse på virksomheden, vil der således på ny

skulle ansøges om tilladelse, hvis betingelserne for ansøg-

ning efter § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, eller §§ 9 a eller 9 b er

opfyldte.

Det vil ikke være enhver ændring i virksomhedens ejerfor-

hold, som efter den foreslåede bestemmelse vil kræve, at

der skal ansøges om en ny tilladelse, men alene ændringer

som giver andre kontrol eller betydelig indflydelse på virk-

somheden. For virksomheder omfattet af de selskabsretlige

regler om registrering af reel ejer af virksomheden, vil det

være i de tilfælde, hvor virksomheden ændrer reel ejer.

En udstedt tilladelse vil uanset ændrede ejerforhold, kun-

ne opretholdes, indtil Erhvervsstyrelsen træffer ny afgørelse

efter § 14 a, stk. 1, medmindre der foreligger andre omstæn-

digheder, jf. de foreslåede bestemmelser i § 14 d, stk. 2 og

3, hvorefter Erhvervsstyrelsen eller erhvervsministeren vil

kunne ændre eller tilbagekalde en tilladelse.

Det foreslås i

§ 14 d, stk. 2, nr. 1-4,

at Erhvervsstyrelsen

kan ændre eller tilbagekalde en afgørelse efter § 14 a, stk. 1

eller 2, i følgende tilfælde:

1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-

ledende oplysninger fra parterne i sagen.

2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte eller fast-

satte vilkår.

3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-

ge om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomhe-

den efter § 5, stk. 4.

4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-

sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17,

stk. 2.

5) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-

ge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes

efter, at tilladelsen er udstedt, jf. § 14 a, stk. 4.

Den foreslåede

§ 14 c, nr. 1-4,

afspejler i vid udstrækning

de gældende bestemmelser i § 9, stk. 4, og § § 13, stk.

5, idet Erhvervsstyrelsens adgang til at ændre eller tilbage-

kalde en afgørelse om tilladelse eller godkendelse også vil

finde anvendelse på tilladelser til kontrakter, der vedrører

etablering, medejerskab og drift af energiøen, jf. det foreslå-

ede kapitel 2 a.

Det foreslåede vil medføre, at en afgørelse f.eks. vil kunne

ændres eller tilbagekaldes, hvis en tilladelse eller godken-

delse er givet på baggrund af urigtige oplysninger, eller

ansøgeren eller anmelderen bevidst har fortiet oplysninger

med henblik på at bringe myndighederne i en vildfarelse. En

afgørelse vil ligeledes kunne ændres eller tilbagekaldes, hvis

parterne i sagen ikke overholder aftalte vilkår efter § 16, stk.

2, eller fastsatte vilkår efter § 17, stk. 2, eller indsender den

pligtmæssige årlige redegørelse om, hvordan de aftalte eller

fastsatte vilkår er overholdt, jf. § 16, stk. 3, og § 17, stk.

2. Stillede vilkår kan i den forbindelse være aftalte vilkår ef-

ter § 16, eller fastsatte vilkår efter § 17, der har til formål at

afbøde en sikkerhedsmæssig trussel mod den nationale sik-

kerhed eller offentlige orden. Endelig vil afgørelsen kunne

ændres eller tilbagekaldes, hvis en investor ikke ansøger om

tilladelse ved efterfølgende erhvervelser af kvalificerede an-

dele, der medfører at investeringen vil udgøre eller overstige

grænserne i § 5, stk. 4 på henholdsvis 20 pct., 1/3, 50 pct.,

2/3 eller 100 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i

den danske virksomhed.

Hvis erhvervsministeren har truffet afgørelse om tilladelse

efter § 14 a, stk. 2, vil Erhvervsstyrelsen tilsvarende kunne

ændre eller tilbagekalde afgørelsen. Det vil således være

Erhvervsstyrelsen, der har kompetencen til at ændre eller

tilbagekalde en tilladelse efter det foreslåede stk. 2 som led

i styrelsens kontrol med overholdelse af aftalte og fastsatte

vilkår efter den gældende § 25.

Den foreslåede

§ 14 c, stk. 2, nr. 5,

er en ny bestemmelse,

der foreslås indsat for at kunne håndhæve bestemmelsen i

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

den foreslåede § 14 a, stk. 4. Erhvervsstyrelsen vil således

kunne betinge en tilladelse af, at udvalgte underleverandø-

rer, der ikke kendes på tidspunktet for en fuldstændig oplyst

ansøgning, skal godkendes. Hvis en kontraktpart eller delta-

ger, der har modtaget en betinget tilladelse, ikke overholder

denne betingelse, vil Erhvervsstyrelsen kunne ændre eller

tilbagekalde tilladelsen under iagttagelse af de almindelige

forvaltningsretlige principper. § 14 d, stk. 2, nr. 5, vil ale-

ne finde anvendelse for kontrakter, der vedrører etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. det foreslå-

ede § 2 a.

Med det foreslåede er det samtidig hensigten, at tilladel-

ser, der udstedes i medfør af en ansøgning efter §§ 9 a eller

§ 9 b, skal være omfattet af lovens kontrolforanstaltninger,

uanset om tilladelsen er gjort betinget, jf. den foreslåede §

14 a, stk. 3.

Det foreslås i

§ 14 d, stk. 3,

at i tilfælde af at ændrede for-

hold medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed

eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde

en tilladelse eller en godkendelse efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning

de gældende bestemmelser i § 9, stk. 6, og § 13, stk. 7, der

foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen også

vil finde anvendelse for tilladelse til kontrakter vedrørende

etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen

efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.

Der vil skulle foreligge meget væsentlige tilbagekaldelses-

grunde, som kun kan forventes at foreligge i ganske særlige

tilfælde, f.eks. hvis der indføres bindende EU-sanktioner

om indefrysning, eller hvis Erhvervsstyrelsen får kritiske

oplysninger fra f.eks. Politiets Efterretningstjeneste (PET)

eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at en tidligere

ukritisk investor nu vurderes som værende kritisk. Såkaldte

uopdagede forhold vil ikke kunne begrunde tilbagekaldelse

efter den foreslåede bestemmelse, dvs. forhold som forelå

allerede på afgørelsestidspunktet, men som man først bliver

opmærksom på efterfølgende. Der vil formentlig være tale

om omstændigheder, som kan indebære, at der vil være tale

om ekspropriation, og som derfor betyder, at lovens § 21 om

ekspropriation skal iagttages.

Med de foreslåede bestemmelser i § 14 d, stk. 2 og 3, fast-

lægger lovforslaget udtømmende i hvilke tilfælde, der kan

ske tilbagekaldelse af en tilladelse til en udenlandsk direkte

investering, en særlig økonomisk aftale eller en kontrakt

vedrørende etablering, medeejerskab og drift af energiøen

i Nordsøen. Der vil således ikke herudover kunne ske tilba-

gekaldelse med henvisning til den almindelige tilbagekaldel-

seslære.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende overskrift til kapitel 5, at

kapitlet omhandler tilsagn om vilkår for gennemførelsen af

investeringer (aftalte vilkår).

Det foreslås i

overskriften

til kapitel 5, at sætningen »for

gennemførelse af investeringer« udgår.

Det foreslåede vil tydeliggøre, at kapitlet indeholder gene-

relle bestemmelser om aftalte vilkår, da det vil være muligt

at forhandle vilkår i alle typer af sager efter investerings-

screeningsloven.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende § 20, stk. 1, at Erhvervssty-

relsen kan nedlægge et midlertidigt forbud mod gennemfø-

relse af en udenlandsk direkte investering eller særlig øko-

nomisk aftale, der ikke er anmeldt efter lovens §§ 10 eller

11.

Det foreslås i

§ 20, stk. 1,

at sætningen »§ 13, stk. 1 eller

2« ændres til »§ 14 a, stk. 1«.

Den foreslåede ændring til § 20, stk. 1, er en konsekvens-

ændring som følge af, at den gældende § 13 foreslås op-

hævet og overført til den foreslåede § 14 a, stk. 1. Det

foreslåede vil således medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kun-

ne nedlægge midlertidigt forbud mod gennemførelse af ik-

ke-anmeldte investeringer eller særlige økonomiske aftaler,

indtil styrelsen har truffet afgørelse efter § 14 a, stk. 1.

Til nr. 13

Det følger af den gældende § 20, stk. 1, at Erhvervsstyrel-

sen kan nedlægge et midlertidigt forbud mod gennemførel-

sen af en udenlandsk direkte investering eller særlig økono-

misk aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, men ikke

endeligt gennemført, indtil Erhvervsstyrelsen har truffet en

afgørelse efter § 13, stk. 1 eller 2. Dette gælder dog ikke,

hvis fristen i § 13, stk. 4, er overskredet.

Det foreslås, at

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at

§ 13, stk. 4, foreslås ophæves med lovforslaget. Der vil

med ophævelsen af § 13, stk. 4, ikke længere gælde en

bestemmelse om, at en anmeldelse om godkendelse af en

udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale

betragtes som godkendt, hvis ikke Erhvervsstyrelsen ikke

inden for 60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstæn-

dig anmeldelse, har givet underretning om, hvorvidt anmel-

delsen kan godkendes eller forelægges for erhvervsministe-

ren. Der vil derfor heller ikke gælde samme bestemmelse

ved nedlæggelse af midlertidige forbud mod investeringer

eller særlige økonomiske aftaler, der ikke er endeligt gen-

nemførte efter lovens § 20, stk. 1.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende § 29, stk. 1, at Erhvervssty-

relsen i forbindelse med sin kontrol af loven kan forlange

oplysninger, som skønnes nødvendige for at tage stilling til,

om loven og regler fastsat i medfør af loven er overholdt,

og for kunne vurdere, om en udenlandsk direkte investering

eller særlig økonomisk aftale kan udgøre en trussel mod den

nationale sikkerhed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen

kan efter den gældende § 29, stk. 2, stille krav om, at den

udenlandske investor indhenter en erklæring fra en revisor

om rigtigheden af bestemte oplysninger.

Det følger af den gældende § 29, stk. 3, at Erhvervssty-

relsen kan fastsætte nærmere regler om erklæringer fra god-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kendte revisorer efter stk. 2, § 8, stk. 3, § 12, stk. 5, og § 16,

stk. 3.

Det foreslås, at

§ 29, stk. 3,

konsekvensrettes, således at

»§ 8, stk. 3, § 12, stk. 5,« ændres til »§ 14 c, stk. 5«.

Ændringen vil ikke have nogen materiel betydning, idet

der blot er tale om en ændring som følge af ophævelse af §§

8 og 12 i lovforslagets § 1, nr. 6 og 8.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 31, stk. 2, nr. 2, at Er-

hvervsstyrelsen kan give påbud om afvikling af en uden-

landsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der

i strid med en tilbagekaldelse efter § 9, stk. 4-6 eller § 13,

stk. 5-7, ikke bliver afviklet.

Det foreslås i

§ 31, stk. 2, nr. 2,

at »§ 9, stk. 4-6, eller § 13,

stk. 5-7« ændres til »§ 14 d, stk. 2 og 3«.

Den foreslåede ændring til § 31, stk. 2, nr. 2, er en konse-

kvensændring som følge af, at de gældende bestemmelser i

§ 9, stk. 4-6, og § 13, stk. 5-7, foreslås ophævet og delvist

overført til de foreslåede bestemmelser i § 14 d, stk. 2 og 3.

Til nr. 16

Det fremgår af den gældende § 32, stk. 2, nr. 1, at er-

hvervsministeren på baggrund af forhandlinger træffer afgø-

relse om tilladelse efter § 9, stk. 2, til en ansøgning om

tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller særlig

økonomisk aftale eller godkendelse efter § 13, stk. 3, af en

anmeldt investering eller aftale.

Det foreslås, at i

§ 32, stk. 2, nr. 1,

at »§ 9, stk. 2,« ændres

til »§ 14 a, stk. 2,« og »§ 13, stk. 3,« til: »§ 14 a, stk. 2,«.

Den foreslåede ændring til § 31, stk. 2, nr. 1, er en konse-

kvensændring som følge af, at de gældende § 9, stk. 2, og

§ 13, stk. 3, foreslås ophævet og overført til de foreslåede

bestemmelser i § 14 a, stk. 2.

Til nr. 17

Det fremgår af den gældende § 38, stk. 2, at Erhvervs-

styrelsen og erhvervsministeren uanset reglerne om partens

aktindsigt i forvaltningsloven efter høring af relevante myn-

digheder kan bestemme, at oplysninger, der er indgået i en

afgørelse efter § 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§

18 eller 19, § 20, stk. 1, og § 31, ikke kan videregives til

de parter, som afgørelsen angår, når dette er nødvendigt af

hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Det foreslås i

§ 38, stk. 2,

at ændre »er indgået i en

afgørelse« til: »indgår i en afgørelsessag«.

Det foreslåede er en præcisering af bestemmelsens anven-

delsesområde, så det klart fremgår, at bestemmelsen finder

anvendelse på oplysninger, der indgår i både verserende og

afsluttede afgørelsessager.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende § 38, stk. 2, at Erhvervs-

styrelsen og erhvervsministeren uanset reglerne om partens

aktindsigt i forvaltningsloven efter høring af relevante myn-

digheder kan bestemme, at oplysninger, der er indgået i en

afgørelse efter § 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§

18 eller 19, § 20, stk. 1, og § 31, ikke kan videregives til

de parter, som afgørelsen angår, når dette er nødvendigt af

hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Det foreslås i

§ 38, stk. 2,

at ændre »§ 9, stk. 1, 2 eller 4-6,

§ 13,« til: »§ 14 a, stk. 1 eller 2, § 14 d, stk. 2 eller 3,«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at bestemmelserne

om tilladelse til og godkendelse af ansøgninger og anmel-

delser foreslås samlet i kapitel 3 a, hvilket indebærer, at

bestemmelserne i § 9, stk. 1, 2 og 4-6 og § 13, der foreslås

ophævet, i vid udstrækning er videreført til de foreslåede

bestemmelser i § 14 a, stk. 1 og 2, og § 14 d, stk. 2 og 3.

Til nr. 19

I følge den gældende § 41, stk. 1, kan søgsmål til prøvelse

af påbud, forbud, eller vilkår efter §§ 17-20 og § 31, stk. 2,

indbringes for domstolene til prøvelse ved at anlægge sag

mod erhvervsministeren, dog for afgørelser truffet efter § 20

eller § 31, stk. 2, mod Erhvervsstyrelsen, ved Københavns

byret. I afgørelsen af sagen ved byretten deltager tre dom-

mere.

I følge den gældende bestemmelses stk. 2, skal søgsmål til

prøvelse af påbud, forbud, eller vilkår efter §§ 17-20 og §

31, stk. 2, være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen

er meddelt den pågældende part.

Det foreslås i

§ 41, stk. 1

at der efter ordet »prøvelse

af« indsættes ordet »afslag,«.

Det foreslåede i § 41, stk. 1, er en præcisering af, at et

søgsmål til prøvelse af et afslag også kan indbringes for

domstolene efter § 41, stk. 1.

Det foreslåede i § 41, stk. 2, er ligeledes en præcisering

af, at et søgsmål til prøvelse af afslag også skal være anlagt,

inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågæl-

dende part.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 1, stk. 2, nr. 2, at EU-ud-

budsreglerne står uden komma.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2, nr. 2,

at ændre »(EU-udbudsreg-

lerne) og« til: »(EU-udbudsreglerne),«.

Den foreslåede ændring er udelukkende af lovteknisk ka-

rakter.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i lov om Klagenævnet for

Udbud § 1, stk. 2, fastlægger, hvilke regler Klagenævnet for

Udbud kan håndhæve. Det fremgår af den nuværende be-

stemmelse i lov om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 2, nr.

2, at loven finder anvendelse ved håndhævelsen af EU-retten

vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter

inden for forsyningsvirksomhed (EU-udbudsreglerne).

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 3

i § 1, stk. 2, om

lovens anvendelsesområde, som tilføjer:

»EU’s økonomiske

sanktioner over for tredjelande, som er udstedt i medfør af

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og

som vedrører indgåelse af offentlige kontrakter, og«.

Formålet med indsættelse af § 1, stk. 2, nr. 3, er at give

Klagenævnet for Udbud kompetence til at håndhæve EU’s

økonomiske sanktioner over for tredjelande, som angår ind-

gåelse af offentlige kontrakter. Med EU’s økonomiske sank-

tioner over for tredjelande menes der f.eks. EU-retsakter,

udstedt med hjemmel i EUF-traktatens artikel 215, som ve-

drører offentlige kontrakter, som f.eks. Rådets forordning

(EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning

(EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på bag-

grund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen

i Ukraine, med senere ændringer. Denne forordning indehol-

der i artikel 5k et forbud mod tildeling af offentlige kon-

trakter til økonomiske aktører fra eller med forbindelse til

Rusland, som er oplistet i forordningens artikel 5k, stk. 1,

litra a-c.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Klagenævnet

for Udbud kan træffe afgørelser om, hvorvidt en offentlig

ordregiver har overtrådt EU’s økonomiske sanktioner over

for tredjelande ved tildeling af en offentlig kontrakt i strid

med sanktionerne, efter de regler, som ellers gælder for

Klagenævnet for Udbuds håndhævelse af udbudsreglerne

i lov om Klagenævnet for Udbud. Det betyder, at klage

over en ordregivers overtrædelse af sanktionerne kan indgi-

ves af enhver, der har en retlig interesse heri, jf. lov om

Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 1, nr. 1, af Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, eller af de orga-

nisationer og offentlige myndigheder, som ellers er tillagt

klageadgang efter lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk.

1. Klagenævnet for Udbud kan også sanktionere indgåelse

af kontrakter i strid med EU’s økonomiske sanktioner med

de reaktions- og sanktionsmuligheder, som fremgår af lov

om Klagenævnet for Udbud §§ 13-14. Det kan f.eks. være

ved at annullere ordregiverens beslutning om tildeling af en

kontrakt i strid med EU’s økonomiske sanktioner, jf. lov

om Klagenævnet for Udbud § 13, nr. 2. Andre regler for

Klagenævnet for Udbuds håndhævelse af udbudsreglerne i

lov om Klagenævnet for Udbud vil på samme måde finde

anvendelse for håndhævelse af EU’s økonomiske sanktioner

om indgåelse af offentlige kontrakter.

Om baggrunden for bestemmelsen henvises der til afsnit 2

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 6 b om bemyndigel-

sesbestemmelse vedrørende administration af EU’s økono-

miske sanktioner over for tredjelande vedrørende offentlige

kontrakter.

Det foreslås endvidere at indsætte en

§ 25 c.

Ifølge den foreslåede § 25 c kan erhvervsministeren fast-

sætte regler med henblik på administrationen af EU’s øko-

nomiske sanktioner over for tredjelande, som er udstedt i

medfør af traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde i forhold til offentlige kontrakter, herunder håndhæ-

velse af sanktionerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsmini-

steren kan udpege en eller flere kompetente myndigheder

til administration af sanktionerne vedrørende offentlige kon-

trakter, som f.eks. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Med økonomiske sanktioner over for tredjelande for så

vidt angår indgåelse af offentlige kontrakter sigtes der til

sanktioner, som udstedes med hjemmel i traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 215, samt øvrige

økonomiske sanktioner over for tredjelande, som påvirker

tildeling og videreførelse af offentlige kontrakter.

Bestemmelsen forventes i første omgang udmøntet ved

en bekendtgørelse om håndhævelsen af Rådets forordning

(EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning

(EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på bag-

grund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen

i Ukraine, artikel 5k. Denne bekendtgørelse vil indeholde

bestemmelser om udpegning af en kompetent myndighed

til at håndhæve sanktionerne vedrørende offentlige kontrak-

ter. Derudover vil bekendtgørelsen indeholde bestemmelser

om udpegning af en kompetent myndighed til at meddele til-

ladelser til tildeling eller videreførelse af kritiske kontrakter

med ellers sanktionerede økonomiske aktører i medfør af en

af undtagelsesmulighederne i forordningen. Den kompetente

myndighed får således adgang til at træffe afgørelser om at

udstede tilladelse eller lade være med at udstede tilladelse til

at anvende en af undtagelsesmulighederne i forordningens

artikel 5k, stk. 2.

Det er hensigten, at bekendtgørelsen vil blive udstedt

samtidig med lovforslagets ikrafttrædelse.

Om baggrunden for bestemmelsen henvises der til afsnit 2

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli

2023.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at lovforslagets § 1 nr. 10 ikke

finder anvendelse for ansøgninger og anmeldelser, som Er-

hvervsstyrelsen har modtaget inden lovens ikrafttrædelse, jf.

stk. 1. For disse ansøgninger og anmeldelser finder hidtil

gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil medføre, at ansøgninger om tilladelse

til udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske

aftaler efter investeringsscreeningslovens §§ 5 og 7 og an-

meldelser om udenlandske direkte investeringer og særlige

økonomiske aftaler efter lovens §§ 10 og 11, som er modta-

get hos Erhvervsstyrelsen, inden lovens ikrafttrædelse, fort-

sat vil skulle behandles efter investeringsscreeningslovens

regler for behandling af ansøgninger og anmeldelser efter §§

8 og 9 og 12 og 13, og under iagttagelser af de frister for

sagsbehandlingen, der gælder efter § 8, stk. 1, og § 12, stk.

Det foreslås i

§ 3, stk. 3,

at regler fastsat i medfør af §

8, stk. 5 og § 12, stk. 6, jf. lov nr. 842 af 10. maj 2021

om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v.

i Danmark (investeringsscreeningsloven) forbliver i kraft,

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af

investeringsscreeningsloven.

Det foreslåede vil medføre, at de nærmere regler om pro-

cedure for ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af

visse udenlandske direkte investeringer eller særlige økono-

miske aftaler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1454 af 24.

juni 2021 om procedurer m.v. ved ansøgning om tilladelse

til eller anmeldelse af visse udenlandske direkte investerin-

ger eller særlige økonomiske aftaler i Danmark, jf. § 8, stk.

5 og § 12, stk. 6, i investeringsscreeningsloven, forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i

medfør af investeringsscreeningsloven.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede § 14

c, stk. 6, vil blive fastsat nærmere regler om procedure for

ansøgning om tilladelse til udenlandske direkte investeringer

og særlige økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenland-

ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler på

bekendtgørelsesniveau. Der henvises i den forbindelse til de

specielle bemærkninger til den foreslåede § 14 c, stk. 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da investe-

ringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud

ikke gælder for Færøerne og Grønland samt ikke indeholder

anordningshjemmel.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L

94 af 28.3.2014, s. 65)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og

energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF, EUT L 94 af 28. marts 2014.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller

ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af

direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, EUT L 94 af 28. marts 2014.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I investeringsscreeningsloven, jf. lov nr. 842 af 10. maj

2021 foretages følgende ændringer:

Efter overskriften før

§ 1

indsættes som overskrift: »For-

mål«.

§ 1.

Formålet med denne lov er at forhindre, at udenland-

ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan

udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offent-

lige orden i Danmark, gennem screening og eventuelle ind-

greb over for sådanne investeringer og aftaler.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse, hvis der i anden

lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt

indgreb over for udenlandske direkte investeringer og særli-

ge økonomiske aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed

eller offentlige orden.

§ 1, stk. 1 og 2,

ændres »udenlandske direkte investerin-

ger og særlige økonomiske aftaler« til: »udenlandske direkte

investeringer, særlige økonomiske aftaler og kontrakter i for-

bindelse med etablering, medejerskab og drift af energiøen i

Nordsøen«.

Før

§ 2

indsættes som overskrift:

»Anvendelsesområdet for udenlandske direkte investerin-

ger og særlige økonomiske aftaler«.

Efter

§ 3

indsættes som overskrift:

»Anvendelsesområdet for kontrakter vedrørende etablering,

medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen

§ 3 a.

Loven finder anvendelse på kontrakter vedrørende

etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i den

eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i forbin-

delse med visse udbud efter lov om projektering og anlæg af

en energiø i Nordsøen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 2 og 3 og kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse

for kontrakter omfattet af stk. 1.

Definitioner«.

§ 6.

Særligt følsomme sektorer og aktiviteter i forhold til

den nationale sikkerhed eller offentlige orden som nævnt i §

5, stk. 1, og § 7, stk. 1, omfatter følgende:

1-2) ---

3) Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt

anvendelse som defineret i § 2, nr. 1, i Rådets forordning

(EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 med senere ændringer.

4-5) ---

Stk. 2.

---

§ 8.

Senest 60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstæn-

dig ansøgning om tilladelse efter §§ 5 eller 7 meddeler

Erhvervsstyrelsen, om den udenlandske direkte investering

§ 6, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3) Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt

anvendelse som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/821.«

§§ 8 og 9

ophæves.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

eller særlige økonomiske aftale kan tillades efter § 9, stk. 1

eller 2, eller skal forelægges for erhvervsministeren efter §

32, stk. 1. Fristen i 1. pkt. kan forlænges til 90 hverdage,

hvis ansøgningen kræver nærmere undersøgelse, eller hvis

den udenlandske investor afgiver tilsagn om afbødende for-

anstaltninger, herunder reviderede tilsagn, efter § 16. Fristen

kan forlænges yderligere efter anmodning fra den udenland-

ske investor.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger af

den udenlandske investor, som er nødvendige for at vurdere,

om den påtænkte investering eller aftale kan udgøre en trus-

sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Er-

hvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger fra den

danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler

fastsat i medfør af § 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verifi-

cere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente

oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, herun-

der om ledelsesstruktur og forretningsområder. Hvis de kræ-

vede oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller

ikke er bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 3, kan

styrelsen meddele den udenlandske investor, at ansøgningen

ikke kan behandles på det foreliggende grundlag.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne

oplysninger efter stk. 2, 1. pkt., eller regler udstedt i medfør

af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der er

godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse oplys-

ninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i

erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske

investor.

Stk. 4.

Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har

modtaget eller indhentet, herunder i forbindelse med koordi-

nation af screening af udenlandske investeringer i EU efter §

23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter stk. 1.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

procedurer for ansøgning om tilladelse.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling

af gebyr for administration af reglerne om ansøgning om

tilladelse efter §§ 5 og 7.

§ 9.

Finder Erhvervsstyrelsen, at en ansøgning om at er-

hverve en kvalificeret andel efter § 5 eller en ansøgning om

en særlig økonomisk aftale efter § 7 ikke kan udgøre en

trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,

udsteder Erhvervsstyrelsen tilladelse til investeringen eller

aftalen. Tilladelse efter 1. pkt. kan meddeles på nærmere

vilkår, hvis den udenlandske investor har afgivet tilsagn om

vilkår efter § 16.

Stk. 2.

Er ansøgningen forelagt for erhvervsministeren ef-

ter § 32, stk. 1, kan ministeren tillade investeringen eller

aftalen efter stk. 1.

Stk. 3.

Har en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, eller

en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5,

fået tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en

særlig økonomisk aftale efter stk. 1, og sker der efterfølgen-

de ændringer af, hvem der har kontrol med eller betydelig

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

indflydelse på virksomheden eller enheden, skal virksomhe-

den eller enheden ansøge om ny tilladelse efter §§ 5 eller 7.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en

afgørelse om tilladelse efter stk. 1 i følgende tilfælde:

1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildle-

dende oplysninger fra parterne i sagen.

2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.

3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at søge

om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden efter

§ 5, stk. 4.

4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-

sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.

Stk. 5.

Har erhvervsministeren truffet afgørelse om tilla-

delse efter stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen tilsvarende ændre

eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 4.

Stk. 6.

I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige

trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,

kan erhvervsministeren tilbagekalde en tilladelse efter stk. 1.

»Kapitel 2 a

Ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende etable-

ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen

§ 9 a.

En kontraktpart skal forud for indgåelse af en

kontrakt med en ordregiver ansøge Erhvervsstyrelsen om

tilladelse til at indgå kontrakten, hvis kontrakten vedrører

etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i

den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i

henhold til lov om projektering og anlæg af en energiø i

Nordsøen.

§ 9 b.

Erhvervsministeren kan efter anmodning fra klima-,

energi- og forsyningsministeren beslutte, at alle deltagere

ved et udbud af en kontrakt efter § 9 a, skal ansøge Er-

hvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter datoen for indgivelse

af ansøgninger efter stk. 1.«

§ 12.

Erhvervsstyrelsen undersøger, om en udenlandsk

direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er an-

meldt efter §§ 10 eller 11, kan udgøre en trussel mod den

nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Stk. 2.

Senest 60 hverdage efter at Erhvervsstyrelsen har

modtaget en fuldstændig anmeldelse efter §§ 10 eller 11,

meddeler Erhvervsstyrelsen, om den udenlandske direkte

investering eller særlige økonomiske aftale kan godkendes

efter § 13, stk. 1 eller 2, eller skal forelægges erhvervsmini-

steren efter § 32, stk. 1. Fristen kan forlænges yderligere

efter anmodning fra den udenlandske investor.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan afkræve den udenlandske

investor alle oplysninger, som er nødvendige for at vurde-

re, om den påtænkte udenlandske direkte investering eller

særlige økonomiske aftale kan udgøre en trussel mod den

nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Er-

§§ 12 og 13

ophæves.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

hvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger hos den

danske virksomhed med henblik på at verificere oplysninger

fra den udenlandske investor eller indhente oplysninger om

den danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler

fastsat i medfør af § 3, stk. 3, herunder om ledelsesstruktur

og forretningsområder. Hvis de krævede oplysninger ikke

udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet af en

godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen meddele den

udenlandske investor, at anmeldelsen ikke kan behandles på

det foreliggende grundlag.

Stk. 4.

Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har

modtaget eller indhentet, herunder i forbindelse med koordi-

nering af screening af udenlandske investeringer i EU efter §

23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter stk. 1.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne

oplysninger efter stk. 3, 1. pkt., eller regler udstedt i medfør

af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der er

godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse oplys-

ninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i

erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske

investor.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

procedurer for anmeldelse af udenlandske direkte investerin-

ger og særlige økonomiske aftaler.

Stk. 7.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling

af gebyr for administration af reglerne om anmeldelse efter

§§ 10 eller 11.

§ 13.

Finder Erhvervsstyrelsen, at en udenlandsk direkte

investering eller en særlig økonomisk aftale, der er anmeldt

efter §§ 10 eller 11, ikke udgør en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden, godkender Erhvervsstyrel-

sen investeringen eller aftalen.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan godkende den udenlandske

direkte investering eller særlige økonomiske aftale på nær-

mere vilkår, hvis den udenlandske investor har afgivet til-

sagn om vilkår, jf. § 16.

Stk. 3.

Er anmeldelsen forelagt for erhvervsministeren ef-

ter § 32, stk. 1, kan ministeren godkende investeringen eller

aftalen efter stk. 1 eller 2.

Stk. 4.

Har Erhvervsstyrelsen ikke inden for 60 hverdage

efter tidspunktet for anmeldelsen givet den udenlandske in-

vestor underretning efter § 12, stk. 1, betragtes dette som en

afgørelse om godkendelse af investeringen, medmindre Er-

hvervsstyrelsen har afgivet meddelelse om, at anmeldelsen

ikke kan behandles på det foreliggende grundlag efter § 12,

stk. 3, eller den udenlandske investor har anmodet om en

længere frist efter § 12, stk. 2.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en

godkendelse efter stk. 1 eller 2 i følgende tilfælde:

1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildle-

dende oplysninger fra parterne i sagen.

2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-

sende en årlig redegørelse efter § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.

Stk. 6.

Har erhvervsministeren truffet afgørelse om god-

kendelse efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen tilsvarende ænd-

re eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 5.

Stk. 7.

I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige

trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,

kan erhvervsministeren tilbagekalde en godkendelse efter

stk. 1.

§ 14.

Får Erhvervsstyrelsen formodning om, at en uden-

landsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der

er omfattet af §§ 10 eller 11, men som ikke er anmeldt til

Erhvervsstyrelsen, kan udgøre en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden, kan styrelsen beslutte at

indlede en undersøgelse i op til 5 år fra investeringens eller

aftalens gennemførelse. § 12, stk. 3-5, og § 13, stk. 1-3,

[… . ]

§ 14, 2. pkt.,

ændres »§ 12, stk. 3-5, og § 13 stk. 1-3,«

til: »§ 14 c, stk. 1, 2, 4 og 5, «.

10.

kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske di-

rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt an-

meldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige

økonomiske aftaler

§ 14 a.

Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske di-

rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt an-

meldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige

økonomiske aftaler

§ 14 a.

Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse

til ansøgninger efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller godkendelse

af anmeldelser efter §§ 10 eller 11, hvis ansøgningen om

tilladelse eller anmeldelsen om godkendelse ikke kan udgø-

re en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige

orden. Tilladelse eller godkendelse efter 1. pkt. kan gives på

nærmere vilkår, jf. § 16, stk. 1.

Stk. 2.

Er en ansøgning efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller

en anmeldelse efter §§ 10 eller 11 forelagt for erhvervsmini-

steren efter § 32, stk. 1, kan ministeren give tilladelse eller

godkendelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Tilladelse til ansøgninger efter §§ 9 a eller 9 b,

kan betinges af, at udvalgte underleverandører, der anvendes

til opfyldelse af kontrakten efter, at tilladelsen er udstedt,

skal godkendes, når disse ikke kendes på tidspunktet for en

fuldstændig oplyst ansøgning, jf. § 14 b, stk. 2, 2. pkt., eller

stk. 3, 3. pkt. Den faseopdelte sagsbehandling, samt fristerne

herfor i § 14 b, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse for så

vidt angår godkendelse af underleverandører efter 1. pkt.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 4.

Forpligtelsen til at ansøge om godkendelse efter

stk. 3 påhviler den kontraktpart eller deltager, der har opnået

en betinget tilladelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.

§ 14 b.

Erhvervsstyrelsen undersøger ud fra en faseopdelt

sagsbehandling om det ansøgte eller anmeldte i henhold til

denne lov kan udgøre en trussel mod den nationale sikker-

hed eller offentlige orden.

Stk. 2.

Fase 1 indledes på baggrund af ansøgning om

tilladelse efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller anmeldelse om

godkendelse efter §§ 10 eller 11. Erhvervsstyrelsen medde-

ler ansøger eller anmelder, når ansøgningen er fuldstændig

oplyst med henblik på fase 1-screening. Fase 1-screeningen

kan afsluttes med en afgørelse om tilladelse eller godkendel-

se efter § 14 a, stk. 1, eller ved at sagen overgår til fase

2-screening efter stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Kan det ansøgte eller anmeldte ikke tillades eller

godkendes efter stk. 2, indledes en fase 2-screening. Er-

hvervsstyrelsen kan anmode ansøger eller anmelder om

supplerende oplysninger til brug for fase 2-screeningen. Er-

hvervsstyrelsen meddeler ansøger eller anmelder, når ansøg-

ningen eller anmeldelsen er fuldstændig oplyst med henblik

på fase 2-screening.

Stk. 4.

Fase 2-screeningen efter stk. 3, kan afsluttes med

en afgørelse efter § 14 a, stk. 1, 1. pkt., en meddelelse fra

Erhvervsstyrelsen om at indlede forhandlinger med ansøger

eller anmelder om vilkår efter § 16, stk. 1, eller at ansøgnin-

gen eller anmeldelsen skal forelægges for erhvervsministe-

ren efter § 32, stk. 1.

Stk. 5.

Fase 1 skal være afsluttet senest 45 kalenderdage

efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-

der om, at ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig, jf.

stk. 2, 2. pkt.

Stk. 6.

Fase 2 skal være afsluttet senest 125 kalenderdage

efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-

der om, at fase 2-screening indledes, jf. stk. 3, 3 pkt. I de

tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen anmoder ansøger eller an-

melder om supplerende oplysninger efter stk. 3, 2. pkt., reg-

nes de 125 kalenderdage fra Erhvervsstyrelsens meddelelse

til ansøger eller anmelder om, at de supplerende oplysninger

er fuldstændige.

14 c.

Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger fra an-

søger eller anmelder, som er nødvendige for at vurdere, om

det ansøgte eller anmeldte kan udgøre en trussel mod den

nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Hvis

de krævede oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen

eller ikke er bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 5,

kan styrelsen meddele ansøger eller anmelder, at ansøgnin-

gen eller anmeldelsen ikke kan behandles på det foreliggen-

de grundlag.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysnin-

ger hos relevante parter, herunder fra den danske virksom-

hed eller enhed, der er omfattet af regler fastsat i medfør af

§ 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verificere oplysninger

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fra ansøger eller anmelder eller indhente oplysninger om den

danske virksomhed eller enhed, herunder om ledelsesstruk-

tur og forretningsområder.

Stk. 3.

Ved ansøgning om tilladelse efter §§ 9 a og 9 b

kan Erhvervsstyrelsen kræve oplysninger om navn, kontakt-

oplysninger og juridisk repræsentant for underleverandører,

der forventes anvendt til opfyldelse af kontrakten.

Stk. 4.

Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har

modtaget eller indhentet, kan indgå i undersøgelser efter §

14 b, stk. 2-4, herunder oplysninger modtaget i forbindelse

med koordinering af screening af udenlandske investeringer

i EU efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening

af udenlandske direkte investeringer i Unionen med senere

ændringer, jf. § 23, stk. 1.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne

oplysninger efter stk. 1 og 3, eller regler udstedt i medfør

af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der

er godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse op-

lysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal

i erklæringen bekræfte at være uafhængig af ansøger eller

anmelder.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

procedurer for ansøgning og anmeldelse.

Stk. 7.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling

af gebyr for administrationen af reglerne om tilladelse eller

anmeldelse efter loven.

§ 14 d.

Har en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, eller

en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5,

fået tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en

særlig økonomisk aftale efter § 14 a, stk. 1 og 2, og sker der

efterfølgende ændringer af, hvem der har kontrol med eller

betydelig indflydelse på virksomheden eller enheden, skal

virksomheden eller enheden have en ny tilladelse.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en

afgørelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2, i følgende tilfælde:

1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildle-

dende oplysninger fra parterne i sagen.

2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte eller fast-

satte vilkår.

3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-

ge om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden

efter § 5, stk. 4.

4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-

sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.

5) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-

ge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes efter, at

tilladelsen er udstedt, jf. § 14 a, stk. 4.

Stk. 3.

I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige

trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,

kan erhvervsministeren tilbagekalde en tilladelse eller en

godkendelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.«

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kapitel 5

Tilsagn om vilkår for gennemførelse af investeringer (af-

talte vilkår)

§ 20.

Erhvervsstyrelsen kan nedlægge et midlertidigt for-

bud mod gennemførelsen af en udenlandsk direkte investe-

ring eller særlig økonomisk aftale, der er anmeldt efter §§ 10

eller 11, men ikke endeligt gennemført, indtil Erhvervssty-

relsen har truffet en afgørelse efter § 13, stk. 1 eller 2. Dette

gælder dog ikke, hvis fristen i § 13, stk. 4, er overskredet.

Stk. 2. ---

§ 29.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

erklæringer fra godkendte revisorer efter stk. 2, § 8, stk. 3, §

12, stk. 5, [… . ]

§ 31.

---

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan endvidere give påbud om

afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig

økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11

i følgende tilfælde:

---

2) En investering eller aftale bliver i strid med en tilbage-

kaldelse efter § 9, stk. 4-6, eller § 13, stk. 5-7, ikke afviklet.

2-3)

---

Stk. 3.

---

§ 32.

---

Stk. 2.

[… . ] På baggrund af forhandlingerne træffer er-

hvervsministeren afgørelse om følgende:

1) Tilladelse efter § 9, stk. 2, til en ansøgning om en

udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale

efter §§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 13, stk. 3, af en

udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale

anmeldt efter §§ 10 eller 11.

2-4)

---

Stk. 3-4.

---

§ 38.

---

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen og erhvervsministeren kan uan-

set reglerne om partens aktindsigt i forvaltningsloven efter

høring af relevante myndigheder bestemme, at oplysninger,

der er indgået i en afgørelse efter § 9, stk. 1, 2 eller 4-6, §

13, § 17, stk. 1, §§ 18 eller 19, § 20, stk. 1, og § 31, ikke

kan videregives til de parter, som afgørelsen angår, når dette

er nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed eller

offentlige orden.

§ 41.

Søgsmål til prøvelse af [… . ]

Stk. 2.

Søgsmål til prøvelse af [… . ]

Stk. 3.

---

11.

overskriften

til kapitel 5 udgår »for gennemførelse af

investeringer«.

12.

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 13, stk. 1 eller 2« til: »§

14 a, stk. 1.«.

13.

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

14.

§ 29, stk. 3,

ændres »§ 8, stk. 3, § 12, stk. 5,« til: »§ 14

b, stk. 5«.

15.

§ 31, stk. 2, nr. 2,

ændres »§ 9, stk. 4-6, eller § 13, stk.

5-7« til: »§ 14 d, stk. 2 eller 3«.

16.

§ 32, stk. 2, nr. 1,

ændres »§ 9, stk. 2,« til: »§ 14 a, stk.

2,« og »§ 13, stk. 3,« til: »§ 14 a, stk. 2,«.

17.

§ 38, stk. 2,

ændres »er indgået i en afgørelse« til:

»indgår i en afgørelsessag«.

18.

§ 38, stk. 2,

ændres »§ 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13,« til:

»§ 14 a, stk. 1 eller 2, § 14 d, stk. 2 eller 3,«.

19.

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

indsættes efter »prøvelse

af«: »afslag,«.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§2

I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse nr.

593 af 2. juni 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 884 af 21.

juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1. ---

Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse ved håndhævel-

sen af

1) udbudsloven og regler udstedt i medfør af denne lov, jf.

dog stk. 4,

2) EU-retten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter

og kontrakter inden for forsyningsvirksomhed (EU-udbuds-

reglerne) og

3) lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssekto-

ren.

Stk. 3-4. ---

I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »(EU-udbudsreglerne) og« til:

»(EU-udbudsreglerne),«.

I § 1, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som

er udstedt i medfør af traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde, og som vedrører indgåelse af offentlige

kontrakter, og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

Efter § 25 b indsættes:

»Kapitel 6 b

Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af

EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende

offentlige kontrakter

§ 25 c.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler med hen-

blik på administrationen af EU’s økonomiske sanktioner

over for tredjelande, som er udstedt i medfør af traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde i forhold til of-

fentlige kontrakter, herunder håndhævelse af sanktionerne.«