L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 127 Bilag 1
Offentligt

Hoøringsliste til høring af udkast til lovforslag om ændring af investe-

ringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud

92-gruppen

ADIPA Association of Danish Intellectual Property Attorneys

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

Aarhus Universitet

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Akademikerne

Aktive ejere (Danish Venture Capital and Private Equity Association)

Amager Ressource Center

AMGROS

Amnesty International Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsgiverforeningen KA

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Asfaltindustrien

Atlantsammenslutningen

Banedanmark

BAT-kartellet

BotXO

Bryggeriforeningen

Byggeskadefonden

Byggesocietetet

Bygherreforeningen

Center for Militære Studier, KU

Center for War Studies, DSU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

CEPOS

Clean clothes campaign

COindustri

Concord Danmark

Constantia Sales Office Denmark

Copenhagen Business School

CSR Forum

Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Almene Boliger

Danmarks Apotekerforening

Danmarks Eksportråd

—T

ERHVERVSMINISTERIET

HØRINGSLISIE

2/1. februar 2023

j.nr. ERST 2023-2096

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)

L 127 - Bilag 1

Offentligt

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danmarks Nationalbank

Danmarks Rederiforening

Danmarks Skibskredit A/S

Danmarks Statistik

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Affaldsforening

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Industri

Dansk Initiativ for Etisk Handel

Dansk Institut for Internationale Studier

Dansk Investor Relations Forening (DIRF)

Dansk Iværksætterforening

Dansk IT

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Metal

Dansk Skovforening

Dansk Standard

Dansk PersonTransport

Dansk Transport og Logistik

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Busvognmænd

Danske Dagblades Forening

Danske Havne

Danske Malermestre

Danske Maritime

Danske Medier

Danske Rederier

Danske Regioner

Danske Revisorer

Danske Service

Danske Universiteter

DA]

Danwatch

Danish Export Association

Datatilsynet

De Samvirkende Købmænd

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Den Danske Fondsmæglerforenng

Det Økologiske Råd

Det Økonomiske Råds sekretariat

Domstolsstyrelsen

Ecolabel

Eksportkreditforeningen

Energistyrelsen

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Fair Trade

Falck

Finansiel Stabilitet

Finansrådet

Finans Danmark

Finansforbundet

Finansforeningen

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

First North

Folkekirkens Nødhjælp

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen Danske Revisorer (FDR)

Foreningen af Interne Revisorer (IIA)

Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter

Foreningen af offentlige indkøbere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Foreningen Freelance Bogholdere (FDBR)

Forlæggerforeningen

Forsikring og Pension

Forsikringsforbundet

Forsvarsakademiet

FSC

FødevareDanmark

GTS-foreningen

HK Danmark

Horesta

Ingeniørforeningen i Danmark

Institut for Menneskerettigheder

IT Projektrådet

IT-Branchen

IT-Universitetet

Klagenævnet for udbud

Komiteen for god Selskabsledelse

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)

Kommunekredit

Kommunernes Landsforening

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kooperationen

Kreativitet og kommunikation

Kristelig Fagbevægelse

Kuratorforeningen

Københavns Lufthavne A/S

Københavns Universitet

Landbrug og Fødevarer

Landbrugets Rådgivningscenter

Landsorganisationen i Danmark (LO)

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

LOS De private sociale tilbud

Lægemiddelindustriforeningen (LIF)

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Mellemfolkeligt Samvirke

Metroselskabet I/S

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Nationalbanken

NORDUnet

Landbrug og Fiskeri

Offentligt Ansattes Organisationer

Olie Gas Danmark

Oxfam IBIS

PostNord AB

Red Barnet

Realkreditforeningen

Realkreditrådet

Rigsadvokaten

Rigsombuddet på Færøerne

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigspolitichefen

Rigsrevisionen

Roskilde Universitet

Rådet for samfundsansvar

SAS AB

SEGES (tidl. Landscentret)

SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice)

SMV Danmark

Statens og Kommunernes Indkøbsservice

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

Syddansk Universitet

TechStartup

TEKNIQ

Telekommunikationsindustrien i Danmark

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

The Association of Tech Startups in Denmark

Trafikselskaberne i Danmark

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

VP Securities

Ørsted

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af

investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud

samt udkast til bekendtgørelse om håndhævelse af sanktioner

vedrørende offentlige kontrakter udstedt ved Rådets forordning

(EU) 2022/576

Danske Regioner har alene bemærkninger til investeringsscreeningsloven. Helt

overordnet er vi enige i behovet for, at visse kontrakter, der omhandler kritisk

infrastruktur under sundhedsområdet bliver omfattet af reglerne, herunder

mulighederne for forhåndsgodkendelse. Det er gengæld vigtigt, at

lovforslaget alene vedrører kritisk infrastruktur og ikke regionernes almindelige

indkøb af varer og tjenesteydelser, herunder rammeaftaler.

Med forslaget udvides ordregivers arbejde betydeligt, idet procedurereglerne

vil lægge et nyt og væsentligt bureaukratisk lag over regionernes udbuds- og

indkøbsarbejde. Transaktionsomkostningerne vil stige for både ordre- og

tilbudsgivere, og der vil være betydelige risici for, at lovforslaget vil medføre

betydelig forsinkelse i ibrugtagningen af nye produkter.

Det er derfor helt afgørende, at lovforslaget målrettes kritik infrastruktur, som

Danske Regioner allerede har rejst i forhold til den nuværende lovgivning.

Lovforslaget vil medføre betydelige forsinkelser i regionernes udbudsarbejde,

da forlængelse af udbudsprocesserne vil opstå i kraft af, at det kun i meget

sjældne tilfælde vil være muligt for virksomhederne (og underleverandører) at

søge om godkendelse inden der er udsendt tildelingsmeddelelser t

tilbudsgiverne, jf. § 9 c, stk. 1, jf. bemærkningerne til bestemmelsen på s. 60f.

Lovforslaget indeholder således ikke mulighed for, at det er ordregiver selv der

vurderer, hvornår ansøgningen bør indgives Det bemærkes i den forbindelse,

at muligheden for at fremrykke ansøgningstidspunktet er en klar

undtagelsesbestemmelse, der tilmed skal gå via ressortministeriet.

DANSKE

REGIONER

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

30-03-2023

EMN-2023-00417

1620970

Kenneth Hirsch Sørensen

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forlængelserne af udbudsprocesserne vil opstå i kraft af de fastsatte processer

og servicemal for Erhvervsstyrelsen i §§ 14 a — 14 c. Danske Regioner

anerkender, at der er behov for realistis ke servicemal, nar det ikke kan

forudses, hvor meget dokumentation Erhvervsstyrelsen skal gennemgå (eller

rykke for). Men dette vil påvirke udbudsprocesserne s meget direkte og kan

potentielt gøre visse udbud uigennemførlige. Konsekvenserne bliver høje krav

til ordregivers tidsplan, samt høje krav til ti budsgivernes vedstaelsesfrister

Det forhold, at virksomhederne først kan ansøge, når tildelingsmeddelelsen er

fremsendt, kan bevirke at udbudsprocesserne kom mpromitteres i de tilfælde,

hvor den vindende tilbudsgiver ikke kan opna tilladelse. Her skal

ansøgningsprocessen så starte forfra med tilbudsgiver nr. 2.

Risici for manglende tilladelse, og sen afklaring heraf, vil i alle tilfælde have den

afsmittende virkning, at en ordregiver i forhold til antal et af de tagende

(prækvalificerede) virksomheder er nødt til at tage højde herfor ved at overveje

at hæve antallet af prækvalif cerede virksomheder med deraf forøgede

transaktionsomkostninger.

Danske Regioners finder at der under alle omstændigheder er brug for et mere

fleksibelt system, hvor de ordregivende myndigheder selv har større indflydelse

pa, hvornår virksomheder har mulighed for at søge om tilladelse allerede efter

prækvalifikation, eller alternativt, at virksomheder kan søges om

forhåndsgodkendelse til indgäelse af visse typer af kontrakter mod endelig (og

kortere) verificering heraf inden selve kontraktindgåelsen.

Danske Regioner ser frem til en nærmere dialog med Erhvervsstyrelsen om den

konkrete implementering af lovgivningen, da de ekstra

transaktionsomkostninger og hermed regionale merudgifter kan reduceres

væsentligt, hvis lov og bekendtgørelse alene vedrører kritisk infrastruktur og

ikke almindelige udbud og indkøb til sundhedsområdet.

USU1Ø ‘H Y}RULUYy

UasIy Buan

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Den 30. marts 2023

kast til lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven

et gjort opmærksom på Erhvervsstyrelsens og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høring

orslag om ændring af investeringsscreeningsloven mv. Vi tillader os i det følgende at afgive

rer og bemærkninger til høringen.

orslagets § 1, nr. 3 tilføjes der i lovens § 4 et nyt nr. 9, der definerer en ordregiver som

ale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere

retlige organer samt statslige selskaber”. Desuden fremgår det af bemærkningerne til loven,

e definition lægger sig tæt om at definitionen af ordregivere i udbudslovens § 24, nr. 28, idet

efinition i nr. 9, desuden fastsætter, at statslige selskaber, uanset om selskaberne er helt eller

anses for ordregivere efter investeringsscreeningsloven " N1 forstår med disse præciseringer

i høringsudkastet, at N1, som elforsyningsvirksomhed under bevill ng og ejet af et forbrugerejet selskab, ikke

direkte er omfattet af reglerne. Det kunne dog være hensigtsmæssigt om denne ‘undtagelse’ var klarere i

lovens § 2a.

Selvom vi formentlig ikke er direkte omfattet af reglerne, vil vi dog bemærke, at dele af lovforslaget er meget

vidtgående og bør vurderes i forhold til proportionalitet. En måde at opnå større proportionalitet er at afskære

dele af anvendelsesområdet, så der ikke er tale om en totalscreening, men en mere risikobaseret screening.

Et umiddelbart forslag kunne her være, at leverandørscreen ngen ikke skal foretages for aftaler, der indgås af

de i loven nævnte ordregivere, hvor andre statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige

organer og sammenslutninger af en eller flere af disse offentligretlige organer samt statslige selskaber er le-

verandører. Hertil kunne tilføjes aftaler, hvor selskaber, som agerer under bevilling, er leverandører. Samlet

set må man formode, at de nævnte typer af aktører ikke som leverandører udgør en risiko i forhold til formålet

i investeringsscreeningsloven.

Vores bekymring er forståeligt nok fokuseret på, om vi som selskab under bevilling indirekte bliver omfattet af

reglerne i loven, fordi vi i en række situationer har aftaler og leverancer til bl.a. kommuner og statslige selska-

ber. Det kan være i form af sammenkoblngsaftaler med Energnet, andre arter af samarbejdsaftaler eller ved

tilslutningsaftaler med offentlige forbrugs- eller produktionskunder.

NETSELSKABET

Erhvervsstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Sendt pr. mai

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

Høringssvar til ud

N1 A/S (N1) er blev

over udkast til lovf

nogle kommenta

Som følge af lovf

"Statslige, region

af disse offentlig

at "Den foreslåed

den foreslåede d

delvist statsejet,

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NETSELSKABET

I tilknytning til dette kunne en anden måde at lette den indirekte påvirkning af loven være at indskrænke mæng-

den af omfattede aftaler i lovens § 4, så eksempelvis aftaler tilslutninger til eller sammenkobling af kritisk

infrastruktur eller forsyning ikke omfattes.

Endelig vil vi opfordre til, der ved en eventuel fremtidig udvidelse af anvendel

tid til, at de omfattede virksomheder får mulighed for at indrette sig på at skul

Med venlig hilsen

Henrik Fiil-Nielsen

Senior Manager

N1 A/S

sesomrädet afsættes tilstrækkelig

le opfylde de nye krav.

N1 A/S Edison Park 1 6715 Esbjerg Tif. 70 230043 CVR-nr. 25 15 41 50 [email protected] n1.dk

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

KL s høringssvar vedr. lov om ændring af

investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud

KL er enig í formålet at beskytte dansk, kritisk infrastruktur.

Erhvervsministeriet finder, at der er behov for at styrke

investeringsscreeningsloven ved at udvide anvendelsesområde for kritisk

infrastruktur.

KL er som udgangspunkt enig i formålet med lovændringen. Den skal

sikre, at økonomiske aftaler screenes, hvis en udenlandsk aftaiepart kan

få kontrol over eller betydelig indflydelse på en dansk virksomhed. Og at

der efterfølgende kan nedlægges sanktioner mod brug af en investor eller

leverandør.

Budskabet med den foreslåede lovændring er, at loven er robust. Men

der har vist sig et særligt behov for at styrke kontrollen med, hvem der får

tildelt en kontrakt af myndighederne mv. til at opføre, drive og servicere

kritisk infrastruktur, herunder brugen af underleverandører. Det er uklart,

hvor, hvordan og i hvilken udstrækning dette behov har vist sig.

Loven er i vid udstrækning en bemyndigelseslov, hvor meget

efterfølgende skal afklares mellem ressortministerierne.

Hvem er omfattet?

Det grundlæggende nye med lovændringen er, at også offentlige

kontrakter vil være omfattet af investeringsscreeningsioven. Dvs.

offentlige kontrakter, der indgås med offentlige ordregivere. Det vil være

den vindende tilbudsgiver, der skal søge om tilladelse. Men den

ordregivende myndighed skal sikre sig, at der er opnået tilladelse inden

indgåelse af kontrakten.

Offentlig kontrakt er i dette tilfælde defineret ved enhver anlægs-,

leverandør-, drifts-, service- eller koncessionsaftale, der ndgås med en

ordregiver, som er kommunale myndigheder, offentligretlige organer og

statslige selskaber. Screeningskravet gælder også i forhold til

underleverandører — og i særlige tilfælde underleverandører til

underleverandører.

Betyder det, at det ikke gælder kommunalt ejede selskaber, når kun

statslige selskaber er nævnt i bemærkningerne? Uagtet at en del

Erhvervsstyreisen og Konkurrence- og Forbrugerstyreisen

Sendt til: [email protected], [email protected], [email protected], [email protected] og

[email protected].

Dato: 27. marts 2023

Sags 1D: SAG-2023-01337

Dok. IÐ: 3315872

E-mail: [email protected]

irekte: 3370 3465

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

WWW.ki.dk

ide 1 af 5

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

offentlige ordregivere er organiseret som kommunalt ejede selskaber.

El er er de omfattet af offentligret ige organer?

KL er enig i Erhvervsministeriets vurdering af, at der er behov for at

fastsætte nærmere regler om, hvilke offentlige kontrakter vedr. kritisk

infrastruktur, der er omfattet af reglerne, herunder også hvad der forstås

ved "andre følsomme sektorer og aktiv'teter”. Afgrænsn'ngen bør være

så tydelig, at ordregiver i forbinde se med et konkret udbud kke er nødt

til at række ud til ressortministeriet for endelig afklaring. Det ikke mindst

af hensyn til at ordregiver skal afsætte tid i udbudsprocessen t'I, at der

kan indhentes tilladelse.

Det er derfor afgørende, at ordregiver ved udbudsprocessens start nemt

kan afgøre, om en aftale vil være omfattet af

investeringsscreeningsloven. KL har noteret sig, at det afk ares ved

forhandling mellem de sektoransvar ige ministre, men KL forventer at

blive inddraget på et tidligere tidspunkt i forhold ti! de kommuna e

aktiviteter, herunder aktiviteter via kommunalt ejerskab til den kritiske

infrastruktur.

KL opfordrer til, at der etableres én ndgang for offent ige myndigheder,

der får behov for afklaring af, om en konkret kontrakt vil være omfattet af

"nvesteringsscreeningsloven, så der ikke skal rækkes ud til det relevante

ressortministerium fra sag til sag.

Bemyndigelsesbestemmelsen: Hvad er kritisk infrastruktur?

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det nye krav med

offentlige kontakter i første omgang kun skal gælde for offent ige

rdregivere på energiområdet.

Loven skal så efterfølgende udstrækkes t at gælde for alle relevante

offentlige kontrakter vedrørende krit sk infrastruktur. Og med en særl g

mulighed for, at ministeren kan ‘værksætte screen ng på andre særl ge

følsomme sektorer og aktiviteter end krit'sk infrastruktur uden af det

semplificeres.

KL noterer sig henvisningerne t 1 Anvendelsesbekendtgøre sen, hvor det

§11, stk. 3 afgrænses hvilke sektorer, der er samfundsvigtige. KL forstår

det sådan, at samfundsvigtige og krit ske er synomymer. Det er b .a.

aktiviteter indenfor varme, køling, elproduktion, brand- 23,

redningstjenester, grunddata, havne, trafikstyr'ng, drikke- og spildevand.

Kommunale aktiviteter, der i vidt omfang varetages gen nem m kommunalt

jede selskaber, som følge af de statslige krav om se skabsdanne se. Og

som KL altså formoder kan blive omfattet af investeringsscreenings oven.

KL er betænkelig ved, at erhvervsministeren efter forhand ing med

ressortministrene bemyndiges til at fastsætte omfang og dækning ift.

egler om offentlige kontrakter og krit sk ‘'nfrastruktur. KL ser derfor et

behov for præciseringer desangående og har noteret sig at det af

bemærkningerne fremgår, at den præcise afgrænsning forventes at vi e

være besluttet inden udgangen af 2023.

Underleverandører

Dato: 27. marts 2023

Sags ID: SAG-2023-01337

Dok. ID: 3315872

E-mail; [email protected]

Direkte: 3370 3465

Weidskampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

wwiy.kl.dk

Side 2 af 5

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lovændringen skal gøre det muligt også at screene underleverandører.

Også når disse har indgået kontrakt med en dansk virksomhed, der

leverer til ordregiver.

I forhold til underleverandører, som jo ikke nødvendigvis vil være kendte

på tidspunktet for indgåelse af kontrakt, kan det medføre både øget

ressourceanvendelse og forsinkelser i projektet, at disse evt. skal

gennem en godkendelsesprocedure hos Erhvervsstyrelsen, inden

underleverandøren må begynde at levere sine ydelser.

Rammeaftaler, dynamiske indkøbssystemer og hasteindkøb

KL er orienteret om, at Erhvervsstyrelsen som led i implementeringen af

investeringsscreeningsloven har haft dialog med Statens og

Kommunernes Indkøbsservice (SKI) om håndtering af screening på

rammeaftaler.

KL forstår, at der er opnået enighed om, at screeningen sker på

rammeaftaleniveau, hvorfor den enkelte ordregiver, når der er tale om en

leveringsaftale indgået på en SKI-rammeaftale, ikke selvstændigt skal

afsætte tid til en eventuel screeningsproces. Dette bør præciseres i

forbindelse med ændringen af investeringsscreeningsloven, særligt i lyset

af at lovens anvendelsesområde udvides. Ligesom det tydeligt bør

fremgå, hvordan screening håndteres i forbindelse med køb på

dynamiske indkøbssystemer.

KL ser samtidig behov for, at det præciseres, hvordan screening

håndteres ií en situation, hvor ordregiver er nødt til at gennemføre et

udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse.

Manglende beslutningsgrundlag ift. ressourceforbrug

Investeringsscreeningsloven har været anvendt fra 1. september 2021.

Det er uklart, hvilke erfaringer Erhvervsstyrelsen har gjort sig i det

foregående halvandet år i forhold gevinster og omkostninger ved loven.

Evaluering af eksisterende lov foreslås iværksat i 2023. Det vil sige, at

den først kan fremsendes til Folketinget efter vedtagelse af

ændringsloven. Men der er vel nogen erfaringer fra den eksisterende lov

udover konklusionen om, at den er robust, som kan danne baggrund for

behandlingen af lovændringen? Eller i det mindste, at en evaluering vil

blive anvendt til udmøntning af ministerens bemyndigelse, som gives

med denne lovændring?

KL forventer, at lovforslaget kan medføre en øget administrativ og

ressourcekrævende indsats fra såvel kommunale myndigheder og

kommunalt ejede selskaber. Dokumentationskrav, forhandling, høring og

statslig kontrol vil medføre øgede udgifter for staten. Samlet vurderes

erhvervslivets omkostninger til 10 mio. kr. årligt. Det må have en naturlig

udgiftsmæssig pendant hos ordregiverne, der skal sikre sig, at der er

opnået tilladelse efter loven inden indgåelse af kontrakten. Og hvad hvis

selskabet eller kommunen løser opgaven in-house f.eks. på kontrolbud

og med udenlandsk underleverandør?

Det ses ikke af høringsmaterialet, at denne meropgave erkendes.

Lato: 2/. marts 2023

Sags IÐ: SAG-2023-01337

Dok. ID: 3315872

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3465

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sagsbehandlingstider

Det forudsættes, at den udenlandske investor i | ghed med gældende

regler først kan indsende en ansøgning om tillade se på det tidspunkt,

hvor ordregiver meddeler t budsgiver, at denne har vundet udbuddet.

Bortset fra projekter, hvor det undtagelsesvis er he t tvingende

nødvendigt for projektets tidsplan, at det kan påbegyndes, før ti lade se

foreligger. I de tilfælde kan der gøres en undtage se med forudgående

screening.

L har noteret sig, at forventningen er, at sagsbehandlingstiden for fase

1 (simple) ansøgninger vi kunne nedsættes fra 60 hverdage til 45 dage,

mens den tilsyneladende fastsættes t'l 125 dage for de nye fase 2 (mere

komplicerede) ansøgninger. Det er positivt, at der nu indføres en

faseopdelt sagsbehand ing, så ikke-komplekse sager kan afgøres

hurt gere. Efterfølgende dia og 0g opfø gende spørgsmål mellem

Erhvervsstyrelsen og virksomheden kan dog også forventes at tage tid.

Er det her tilbudsgiver, der har forpligte sen ti at underrette ordregiver,

hvis tilladelsen ikke kan opnås ndenfor de g vne tidsfrister?

Hovedreglen må forventes at b ive, at der kommer en forsinkelse i

projektet, da tilladelse må afventes. KL vi igen understrege, at det derfor

er afgørende for ordregivers p anlægning entyd'gt at kunne vurdere, om

der er behov for screening ved udbudsprocessens start.

Sanktioner (Lov om Klagenævnet for Udbud)

Kommunerne er ansvarlige for deres egen ndkøbspolitik, men

kommunerne er ikke ansvarlige for håndhævelsen af EU's økonomiske

sanktioner. Det bør derfor være he t klart, hvem der er ansvarlig for at

forfø ge overtrædelser af EU's sanktionerne eller øvrig håndhævelse.

Herunder at nedlægge forbud mod brug af en leverandør.

Derudover bør ordregiver tydel'gt vejledes `, hvordan ordregiver på en

ti strækkelig måde kan sikre s'g mod tildel'ng ti! og fortsat gennemføre se

af kontrakter med økonomiske aktører e er med forbinde se til Rusland.

Dette særl gt i lyset af muligheden for sanktioner, herunder muligheden

for strafferetlige sanktioner.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en polit'sk behandling af

høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den

efterfø gende politiske behandling af høringssvaret.

Med ven ig hilsen

På samme vis som staten ikke er i stand ti på det foreliggende grundlag

at skønne over behovet for statslige ressourcer, er KL heller ikke i stand

at indgå i en forhandling for nærværende men forventer naturligvis en

efterfølgende økonomisk forhand ing om kompensation.

Dato: 27. marts 2023

Sags ID: SAG-2023-01337

Dok. ID: 3315872

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3485

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kt.dk

Side 4 af 5

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dato: 27 marts 2023

Sags 1D: SAG-2023-01337

Dok. ID: 3315872

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3465

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

Wwww.kl.dk

ide 5 af 5

Nete Herskind

Chefkonsulent

KL's Center for Klima og Erhverv

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af

investeringsscreeningsloven

Cerius A/S og Radius Elnet A/S (Cerius-Radius) har modtaget Erhvervsstyrelsens og Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens høring over udkast til lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven mv.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 3, at der i lovens § 4 tilføjes et nyt nr. 9, der definerer en ordregiver

som "Statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af

en eller flere af disse offentligretlige organer samt statslige selskaber”. Herudover fremgår det af

bemærkningeme til loven, at "Den foreslåede definition lægger síg tæt om at definitionen af

ordregivere i udbudslovens § 24, nr. 28, idet den foreslåede definition i nr. 9, desuden fastsætter, at

statslige selskaber, uanset om selskaberne er helt eller delvist statsejet, anses for ordregivere efter

investeringsscreeningsloven.”

Cerius-Radius forstår på den baggrund indholdet af høringsudkastet således, at Cerius A/S og Radius

Elnet A/S, som begge er ejet af Andel Holding A/S, der er forbrugerejet, ikke v 1 være omfattet af

regleme.

Uanset, at vi ikke er omfattet af de nye foreslåede regler, skal vi dog bemærke, at det er vores

opfattelse, at lovforslaget er meget vidtgående, og går langt videre end EU-reglerne på området. Vi

mener på den baggrund, at konsekvenserne af de fores åede krav og procedurer nøje bør overvejes i

forhold til proportionalitet, da der er tale om procedurer, som forekommer usædvanligt vidtgående, og

som risikerer at få stor betydning i forhold til hastigheden i den grønne omstilling i Danmark.

Dertil kommer, at en række væsentlige forhold i lovforslaget er afgrænsede på måder, der giver

anledning til usikkerhed om anvendelsesområdet, herunder ved at anvendelsesområdet kan udvides

på bekendtgørelsesniveau, jf. den foreslåede § 2a, stk. 2. Det skaber høj grad af usikkerhed, og vi

opfordrer til, at anvendelsesområdet fastlægges på lovniveau.

Desuden opfordrer vi til, at eventuelle fremtidige udvidelser af anvendelsesområdet — uanset på

hvilken måde det sker — ledsages af en implementeringsperiode, der er tilstrækkelig lang til, at

virksomhederne får mulighed for at indrette sig i god tid på at skulle opfylde nye krav.

ceriUs - radius

Cerus A/S + CVR-nr. 2811 3285 * Teknikerbyen 25 » 2830 Vinim » cerius.dk + 70 29 20 24

Radius Elnet A/S » CVR-nr, 2991 5458 » Teknikerbyen 25 * 2830 Virum » radiuselnet.dk + 7020 48 00

Venlig hilsen

Benjamin Lublin

Advokat

30301655

[email protected]

erst.dk viosha erst.dk birhan erst.dk kaal@kfst dk skms@kfst dk

trhvervsstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

28. 03 2023

Hovedkontor:

Hovedgaden 36

4520 Svinninge

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

loven

tyrelsen har den 8. marts 2023 sendt udkast

loven og lov om Klagenævnet for Udbud i

er på høringslisten, men ønsker at kommentere

tg betydnng for Sund & Bælt.

-000-

enerelle betragtninger

Indledningsvist skal det bemærkes, at Sund & Bælt støtter initiativerne om at beskytte dansk kri-

isk infrastruktur.

Med det fremsatte lovforslag er Sund & Bælt bekymrede for om lovens intentioner er proportio-

nale og om processerne i lovforslaget rammer på den mest hensigtsmæssige måde. Dette skyl-

des bl.a. den betydelige usikkerhed forbundet med forståelsen af nogle af de mest centrale be-

greber ovforslaget feks definitionen af "kritisk nfrastruktur".

Med den eks sterende lovgivning er det se skabets opfatte se at der er en høj grad af usikker-

hed forbundet med lovens anvende sesområde Sund & Bælts forventning til dette lovforslag

var at der ville komme større klarhed over centrale punkter Dette synes ikke at være tilfældet.

Med lovforslaget synes man endda at udvide rammerne for hvornår man kan være omfattet af

loven, men med en endnu højere grad af us kkerhed omkring forståelsen af disse rammer.

Lovforslaget ndebærer forudgående tillade se for enhver aftalepart der har til hensigt at indgå

en offent! g kontrakt vedrørende kritisk infrastruktur med en ordreg ver Lovforslaget udvider der-

med mængden af omfattede kontrakter særdeles betydel g grad

Sund & Bæ t forstår formålet bag screening af danske/europæ ske virksomheder, men synes

det er uproportionalt og særdeles vidtgående at også danske/europæiske virksomheder, der

ikke benytter underleverandører e ler ikke benytter underleverandører fra lande uden for

EU/EFTA, skal være underlagt et krav om forudgående t llade se

Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end 250.000 kunder benytter hver dag Sund & Bælts

trafikanlæg. dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med tilhørende stationer samt havnene i Odden

Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet aktieselskab, der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast

forbindelse over Femern Bælt med de tilhørende danske landanlæg. Koncernen ejer ligeledes BroBizz A/S sam tilbyder samlet

elektronisk afregning for kørsel på betalingsveje i Skandinavien og Østrig.

Høringssvar til Investeringsscreenings

Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugers

til lovforslag om ændring af investeringsscreenings

høring.

Sund & Bælt kan konstatere, at selskabet ikke

lovforslaget, da det kommer til at have væsent

SENDT på mai! til [email protected], [email protected], bir-

[email protected], [email protected], [email protected]

Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Sund & Bælt Holding A/S

Vester Søgade 1 Tel +45 33 93 52 00

DK - 1601 Købe havnV www sundogbaelt dk

sund=Bælt

znd == SN,

Side 1/4

JU. marts 2023

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

T ZS

g P nS

Det foreslas, at danske/europæ ske v rksomheder undtages fra kravet om forudgående tilla-

delse, hvis den pågældende v'rksomhed erklærer, at der t opfyldelse af den pågæ dende kon-

trakt, ikke v' blive anvendt underleverandører eller produkter/ everancer fra ande uden for

EU/EFTA.

Koncerninterne aftaler

Det er positivt, at det med § 2 a stk 2 fremgar, at der kan fastsættes nærmere reg er om aftale-

parter, der er undtaget efter stk 1 nr.1.

Det foreslas, at afta er mel em ordregivere herunder koncerninterne aftaler og aftaler mellem

statslige enheder mv. konkret undtages fra bestemme sens anvendelsesområde. Det foreslås,

at der anlægges en definition heraf med 'nsp`ration fra udbudslovens §§ 12 — 17, så edes at

disse aftaler bringes uden for ovens bestemme ser om screening.

Kritisk infrastruktur

Lovforslaget indeho der ikke en defin't on af hvornar en aftale vedrører kritisk infrastruktur.

den nugældende lov anvendes begrebet økonomiske aftaler”, og at disse er omfattet, hvis en

"udenlandsk investor derved opnår kontrol med eller betydelig indflydelse pa virksomheden..….".

anvendelsesbekendtgørelsen er angivet at kontro! foreligger nar "Leverandøraftalen indeholder

bestemmelser eller vilkår om at den er indgået for en længere periode end 24 måneder..….”, jf. §

13, stk. 3, I'tra a). Denne bestemmelse er særdeles vidtgaende, da den dermed omfatter stort set

al e driftsafta er/rammeaftaler, som Sund & Bælt indgar.

Lovforslaget synes at udv'de anvende sesomradet for kontrakter — sa længe de vedrører kritisk

nfrastruktur - hv'Iket dermed skaber usikker om, hvorvidt det i sa fald udstrækkes til at omfatte

økonomiske aftaler", hvor der konstateres kontro alene fordi kontrakten er længerevarende.

Hv’s formalet er at ramme den type aftaler, og at disse skal godkendes uanset aftaleparten, vil

dette medføre, at mere end 50 % af de aftaler Sund & Bælt indgar, vil være omfattet.

Det foreslås, at der ang`ves yder igere retnings injer i forhold til, hvad der er kritisk infrastruktur

og at det uddybes, hvad der menes med "pavirke etableringen eller driften af kritisk infrastruktur

eller en sikkerhedstruende indsigt heri” Om det er hensigten, at dette omfatter heit sædvanlige

dr'fts- og vedligeholdelsesaftaler om revision, forsikring kantine, rengøring, forst-vedligehold,

afvanding mv.

Det foreslås, at det fremgar eksp icit af oven, at følgende kontrakte ikke er omfattet af loven.

- kontrakter, som ikke er nødvendige for at opretholde den kritiske infrastruktur, og

- kontrakter, hvor kontraktparten umiddelbart kan substitueres af anden kontraktpart eller af

ordreg ver selv og hvor kontraktparten ikke far en sikkerhedstruende inds gt eller kontrol

over den kritiske infrastruktur

Det fores ås, at "kontro " def neres som kontro med den kritiske infrastruktur” og ikke kontrol

blot på grund af kontraktens længde.

Det foreslås, at der i se ve oven el er i en bekendtgørelse udarbejdes en iste med eksempler

på afta er, som 'kke anses for at vedrøre kritisk infrastruktur. Alternativt, at Erhvervsstyreisen

S =D

ECUC SHE U

tÞ/Z 9pIS

== s

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

løbende offentliggør eksempler på aftaler, som Erhvervsstyrelsen konkret har vurderet kke var

omfattet, således at man som ordregiver får nogle konkrete retningslinjer.

”Døde” perioder i et udbud og længden af udbudsprocessen

Udbudsprocesser har i forvejen mange minimumsfrister som betyder, at et helt gennemsnitligt

standardudbud ofte ser ind i 8-15 måneder før det er gennemført. Med den foreslåede ordning,

vil det føre til en betydelig forøgelse af perioden for gennemførelsen af de fleste udbud. Derud-

over vil forøgelsen være en "død" periode, hvor man som ordregiver er nødsaget til at læne sig

tilbage og vente - på trods af stigende krav til at handle hurtigt, herunder henset til den geopoliti-

ske situation.

Ordningen vil medføre, at man som ordregiver på en helt anden måde skal tilrettelægge og

planlægge sine udbud samt udvide kontrakt- og udbudsmateriale med en overflod af bestem-

melser om "hvis nu..."

Sund & Bælt foreslår, at sagsbehandlingstiden forkortes væsentligt.

Den geopolitiske situation og markedet betyder, at det er vanskeligt at få danske underentrepre-

nører til at vedstå deres tilbud i mere end blot nogle dage. De store entreprenører synes mere

e til at vedstå deres tilbud i 20 arbejdsdage, som er standarden efter AB18 og ABR18.

Med lovforslaget vil man som ordregiver være nødsaget til at bede om vedståelser på 7-9 må-

neder. Sund & Bælt frygter for den fremtidige konkurrencesituation, hvis der kræves lange ved-

ståelsesfrister, ligesom ukond e tilbud bliver en realitet.

Dertil kommer, at - i tilfælde af at vindende tilbudsgiver ikke får tilladelse fra Erhvervsstyrelsen —

vil ordregivers reaktionsmulighed med at kunne gå t' t budsg'ver nr. 2 kun være til stede, hvis

t budsgiver nr. 2 fortsat vedstår deres t bud Denne mu ghed synes begrænset, hvis man skal

ud fase 1 0g 2 på hhv 45 og 125 dage

Endelig ønskes en overvejelse af, hvorvidt det kan være en fremgangsmåde, at indhentning af

dokumentation for ESPD, jf. udbudslovens § 151 kan ske samt d g med en ansøgning om tilla-

delse til Erhvervsstyre sen Derved kan man som ordregiver igangsætte to frister på samme tid

Sund & Bælt op ever at de udenlandske t Ibudsgiver bruger lang t'd på at indhente dokumenta-

tion og også ofte ængere t d end de 18 dage Hvis d sse frister procedurer kan igangsættes

samtdg v dette væsent gt ette perioden for gennem ørelsen af udbud. Det bemærkes i den

forbindelse, at kontrakten udbudsprocessen på dette t dspunkt er færdig med undtagelse af

indsætte se af navn Et eksempel på den færdige kontrakt — hv s v rksomheden opnår tilladelse

— vl eventue t kunne fremsendes sammen med ansøgn ngen t Erhvervsstyrelsen. Dette giver

selvsagt kun men ng hvs sagsbehandl ngstiden på de 45 dage kortes ned Sund & Bælt fore-

slår en sagsbehandlingst d på 15 dage så edes at den pågældende virksomhed samlet set kan

få 18 dage fra ordreg vers anmodnngt remsende se af dokumentation og — i fald der gives -

tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.

Hvs virksomheden først må ansøge om t adelse efter t de ngsbes utning ønskes en præcise-

ring af hvilke kontraktforberedende arbe der man som ordreg ver kan foretage s'g, mens man

venter på tilladelse

Godkendelse af deltagere i et udbud

Ssund=>=Bælt

S277 d= BS

oide 3/4

30. marts 2023

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

=u PUS

I uS

Af lovforslaget fremgår, at hvis der er tvingende samfundsmæssige hensyn, er der mulighed for

at fremrykke tidspunktet for ansøgning om tilladelse.

Det foreslås, at denne bestemmelse udvides ti at gæ de alle udbudsforretninger "når dette er

nødvendigt for, at proceduren gennemføres korrekt”, jf. samme hensyn fra udbudslovens § 151,

stk. 2 eller hvor ordregivere anvender proceduren udbud med forhand ing og anser det for hen-

s'gtsmæssigt.

Udbud med forhand ing er en særdeles ressourcekrævende proces for ordregiver og tilbudsgi-

ver og konsekvenser ved manglende tilladelse synes uoverskue ige. En ordregiver kan i en så-

dan situation være nødsaget t'l at starte forfra på udbuddet med 1% års forsinke se til følge.

Ofte er ordregivere nødsaget t at betale tilbudsberegningsvederlag for at sikre en god konkur-

rence om en kontrakt, hvilket foruden de tidsmæssige 0g ressourcemæssige aspekter, også vi

være en realitet.

Bagatelgrænse

Det foreslås, at der indsættes en bagatelgrænse for hvornår en kontrakt er omfattet af oven.

Det kunne f.eks. være en grænse, der lægger s g op ad tærske værdierne for EU udbud efter

udbudsloven oge ler forsyn ngsvirksomhedsdirektivet. En sådan bestemmelse kan eventuelt

suppleres med, at hvor en kontrakt påtænkes indgået med en virksomhed uden for EU/EFTA,

kontrakten være omfattet, uanset værdien.

-000-

Safremt Erhvervsstyrelsen har uddybende spørgsma til ovenstaende, er Erhvervsstyrelsen vel-

kommen til at kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Sund & Bælt Hold ng A/S

Kr'stina Lochmann

Seniorkonsulent

Ledelsessekretari

“N

E£c0c SHEW OE

b/r SPIS

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af

investeringsscreeningsloven og klagenævnsloven

Teleindustrien har modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af

investeringsscreeningsloven m.v. og skal hermed fremkomme med følgende

bemærkninger.

Det bør som princip sikres, at der ikke dobbeltlovgives om forhold, der allerede er

omfattet af lovgivning med samme formål. Det, som allerede er omfattet i

eksisterende lovgivning med samme formål bør specifikt undtages fra den kommende

revision af investeringsscreeningloven - på alle de sektorområder, hvor det er

relevant.

Det fremgår af den gældende lovs § 1, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse, hvis

der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt indgreb over for

udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler af hensyn til den

nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det er uklart om dette princip er videreført i

det nye lovforslag i forhold til den foreslåede udvidelse af godkendelsesordningen.

Teleindustrien skal på den baggrund opfordre til, at det i bemærkningerne til forslaget

præciseres, at dette princip også gælder for den foreslåede godkendelsesordning.

Med venlig hilsen

Jakob Willer

Direktør

Teleindustrien

TI TELE

k | kf . K skms kfst.dk

FDI-s reenin erst.dk [email protected] ir an erst.dk

INDUST |I

teleseiskabernes

tbranchesamarhejde

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

29. marts 2023

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af investeringsscreeningsloven

og lov om Klagenævnet for Udbud

Indledning

Transportministeriet har den 10. marts 2023 anmodet Metroselskabet om

høringssvar vedrørende det forslag til lov om ændring af

investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud

(”lovforslagsudkastet”), som Erhvervsstyrelsen den 8. marts 2023 har sendt i

høring, inklusive et estimat over de økonomiske omkostninger, som

lovforslagsudkastet kan medføre for Metroselskabet.

Metroselskabets høringssvar fremgår af dette brev.

Den påtænkte lovændring skal varetage en vanskelig balance meliem på den ene

side hensynet til at styrke kontrollen med, hvem der får tildelt offentlige kontrakter

om kritisk infrastruktur — og dermed hensynet til den nationale sikkerhed og orden

— og på den anden side hensynet til, at offentlige myndigheder og virksomheder

med ansvar for anlæg og drift af kritisk infrastruktur kan varetage denne opgave på

en effektiv og samtidig omkostningsbevidst måde.

En ubalanceret varetagelse af disse hensyn kan ultimativt medføre en forringelse af

den offentlige opgavevaretagelse inden for kritisk infrastruktur og kan derfor være

til skade for den nationale sikkerhed og orden.

Som det fremgår nedenfor, er det Metroselskabets vurdering, at

lovforslagsudkastet i sin nuværende form ikke rammer den “rigtige balance” men

derimod på en række væsentlige punkter skaber en ubalanceret og

uhensigtsmæssig retstilstand der vil forringe Metroselskabets opgavevaretagelse og

medføre uoverskuelige økonomiske konsekvenser for selskabet.

Inden gennemgangen af de bestemmelser i lovforslagsudkastet, der afstedkommer

de mest kritiske udfordringer for Metroselskabet vil selskabet gerne understrege, at

det naturligvis anerkender lovgivers hensigt om at beskytte samfundsvigtige

funktioner, og at Metroselskabet derfor gerne indgår i en konstruktiv dialog om,

hvordan Metroselskabet selv kan løfte en sådan ny kontrolopgave på betryggende

vis.

Metroselskabet I/S

Metrovej 5

DK-2300 København S

m.dk

T +45 33111700

E [email protected]

2023 03-29

Erhvervsstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

MS-X-PCM-Høringer-0001/

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Metroselskabet har så edes stor erfaring med øbende at sikre compliance på en

række områder, hvor Metroselskabet og selskabets bestyrelse er ansvarlig for, at

selskabet v'a egne procedurer og forretn'ngsgange (som gøbende bliver efterprøvet

af selskabets revisorer) efterlever statslig fastsat regu ering.

På den måde kan der opnås en fornuftig balance mellem helt legitime og

berettigede krav fra ovgivers side (og en efterleve se af disse) samtidig med

opretholdelsen af en hensigtsmæssig opgavevaretagelse i de offentligt ejede

selskaber.

Et emne, der f.eks. kunne uddybes yderligere, og som kunne være genstand for

dialog og analyse, er mu igheden for at inddrage digitale værktøjer. Metroselskabet

benytter i dag et digitalt værktøj, der på globalt plan “mapper” selskaber og som

bidrager til at sikre compliance i forhold til sanktionspakker. En analyse af, om

offentlige virksomheders brug af digitale værktøjer kan sikre en mere proportional

løsning end den, der er lagt op til i lovfors agsudkastet, synes mere operationelt og

relevant.

Metroselskabet vil med dette høringssvar gerne opfordre t'l dia og om, hvilke

'ndholdsmæssige krav og vurderinger man fra statslig side ønsker skal indarbejdes i

selskabets øbende arbejde med at anlægge og drive samfundsvigtig infrastruktur.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at Metroselskabets bemærkninger og

anbefal'nger er baseret på en forudsætning om, at bemyndigelsesbestemmelsen i

lovforslagsudkastets § 9 a, stk. 2, udnyttes af Erhvervsministeren til at udbrede

reglernes anvendelsesområde til virksomheder, der udøver samfundsvigtige

funktioner ‘nden for metro- og letbaner, jf. anvende sesbekendtgørelsens § 11, stk.

3, I'tra 3 c, og dermed Metroselskabet og Hovedstadens Letbane.

Forsinkelser af udbudsprocessen (§§ 9a-9c og 14 a}

Lovforslagsudkastets § 9 a, stk. 1, introducerer et krav om forudgående tilladelse,

før en aftalepart endeligt må 'ndgå en offentlig kontrakt med en ordregiver (således

som dette begreb er defineret i lovforslagsudkastets § 4, nr. 9) vedrørende kritisk

infrastruktur (”godkendelseskravet”). Kravet suppleres af ovforslagsudkastets § 9

b, hvorefter en ordregiver ikke må indgå endelig offent ‘g kontrakt med en

aftalepart, før aftaleparten har fået tillade se til aftaleindgåelsen efter

lovforslagsudkastets § 14 c.

Som fø ge af den meget brede defin`tion af begrebet “kritisk infrastruktur” i

anvendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 3 og den nye definition på begrebet

"offentlig kontrakt” i lovforslagsudkastets § 4, nr. 10 — hvorefter en “offentlig

kontrakt” (uanset kontraktens værdi) omfatter “enhver anlægs-, leverandør-,

drifts-, service- eller koncessionsaftale” med en ordregiver — vil kravet (formentlig)

omfatte a e kontrakter, som Metroselskabet indgår med relation til anlæg og drift

af metroen og letbanen.

Det fremgår af de specielle bemærkn’nger til lovfors agsudkastets § 9 a, stk. 1, at i

s`tuationer, hvor en offentl’g kontrakt er sendt i udbud — hv Iket for

Metrose skabets vedkommende — målt på økonomisk værdi -omfatter 90-95 pct. af

I8H/T000-333U1!ØH Wd X SIN

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

de kontrakter, selskabet indgär — kan en aftalepart først ansøge om tilladeise til

aftaleindgåelsen, når aftaleparten er udpeget som vinder af udbuddet.

Selvom der med lovforslagsudkastet introduceres en ”slanket”

godkendelsesprocedure i to faser og med reducerede sagsbehandlingstider, jf.

lovforslagsudkastets § 14 a, vil godkendelseskravet uundgåeligt afstedkomme

forsinkelser i udbud med deraf følgende omkostninger og tab. Den samlede

sagsbehandlingstid for de to faser (på 45 og 125 dage for hhv. fase 1 og 2) er meget

lang, og der er (i lighed med, hvad der gælder for fristerne i

investeringsscreeningslovens § 8) ingen konsekvenser af Erhvervsstyrelsens

overskridelse af fristerne. Da fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor

Erhvervsstyrelsen har modtaget en ”fuldstændig” ansøgning (fase 1) eller

“fuldstændige” supplerende oplysninger (fase 2), kan der potentielt være behov for

at indregne en forsinkelse på 170 dage eller mere (inklusive standstill-perioden på

10 dage, som i forvejen gælder ved udbud af offentlige kontrakter over

tærskelværdien, jf. § 3, stk. 1, i lov om Klagenævnet for Udbud) fra perioden

mellem kontrakttildelingen og den endelige aftaleindgåelse. Forsinkelser i denne

størrelsesorden vil for langt de fleste af de kontrakter, som Metroselskabet indgår,

være ganske invaliderende for afviklingen af udbudsprocessen og medføre risiko for

tab på grund af refleksforsinkelse, jf. nedenfor.

Eventuelle forsinkelser kan ikke afbødes, selvom godkendelseskravet ”flages” i

udbudsmaterialet i form af et mindstekrav, og man vil som ordregiver være nødt til

at indsætte krav i udbudsmaterialet om, at tilbudsgiverne skal vedstå deres tilbud i

hele den periode, som godkendelsesprocessen potentielt tager (dvs. 170 dage eller

mere). Dette vil for kontrakter af den størrelse og karakter, som Metroselskabet

udbyder uundgåeligt påvirke prissætningen af kontrakterne meget væsentligt

gennem tilbudsgivernes indregning af risikotillæg, ligesom det (navnlig i et marked

som nu med stærkt stigende priser) vil skabe risiko for forbehold i tilbuddene

og/eller en uhensigtsmæssig indskrænkning af konkurrencen gennem et reduceret

tilbudsgiverfelt. Dette er ganske kritisk på områderne for kritisk infrastruktur,

herunder vedrørende anlæg og drift af metro og letbaner, hvor

konkurrencesituationen i forvejen er præget af, at feltet af potentielle tilbudsgivere

er relativt begrænset som følge af ydelsernes specialiserede karakter.

Hertil kommer de udfordringer, som sådanne forsinkelser potentielt kan give i

forhold til refleksforsinkelse — og dermed tab — vedrørende andre kontrakter, som

vedrører realiseringen af samme projekt. Der er i udbuddene af de anlægsprojekter,

som Metroselskabet gennemfører, behov for meget nøje tidsmæssig koordinering

og styring af udbuddene for at sikre, at kontrakterne efterfølgende kan udføres

under hensyntagen til de indbyrdes tidsmæssige bindinger. Dette — for

Metroselskabet meget væsentlige — styrings- og koordineringsbehov kan vanskeligt

tilgodeses med introduktionen af godkendelseskravet i dets nuværende form.

Lovforslagsudkastets § 9 c reparerer i et vist omfang på de ovenfor skitserede

problemer ved at give den relevante ressortmyndighed mulighed for at anmode

Erhvervsministeren om at underlægge alle deltagere í et udbud krav om

forudgående godkendelse — dvs. forud for tildelingen af kontrakten til den vindende

tilbudsgiver ("tidlig screening”) — hvis der foreligger “tvingende samfundsmæssige

hensyn”. Efter Metroselskabets opfattelse er der dog behov for en mere

operationel løsning, hvor man som ordregiver i højere grad har ”hånd i hanke med”

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

` hvilke tilfælde og hvornår í udbudsprocessen t dlig screening kan gennemføres, så

man herved har bedre mulighed for at styre uden om fors'nke ser (og dermed tab).

For at minimere de ovenfor skitserede fors nkelser og konsekvenserne heraf

anbefaler Metrose skabet, at (1) sagsbehandl'ngstiderne ` lovforslagsudkastets § 14

a, stk. 2 og 4, for Erhvervsstyrelsens sagsbehandlinger af ansøgninger ` fase 1 og

(navn ig) 2 reduceres, og at (2) muligheden for t dlig screening i

ovforslagsudkastets § 9 c ændres, således at ordregiver altid har ret til tidlig

screening uden forudgående anmodning fra den relevante ressortmyndighed;

eventue t således at retten til tidlig screening forbeholdes projekter over en vis

økonomisk værdi.

Forsinkelser i udførelsesperioden (§§ 14 b og 14 c)

Lovfors agsudkastets § 14 b, stk. 3, tillægger Erhvervsstyrelsen en diskretionær ret

t' at kræve oplysninger om navn- og kontaktoplysninger for aftalepartens

underleverandører, når de kendes på ansøgningstidspunktet og "i særlige tilfælde,

{...] hvor styrelsen har indledt en fase 2 screening” op ysninger om

underleverandører længere nede i kæden af leverandører — dvs. en ret til at

udstrække godkendelseskravet til d sse underleverandører.

Det fremgår videre af lovforslagsudkastets § 14 c, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen i

s'tuationer, hvor under everandører ikke kendes på ansøgningst dspunktet (som de

oftest vl være tilfæ det), i ti ladelsen kan stille krav om, at underleverandører, der

øjes efter, at ti ladelsen er udstedt, skal godkendes af Erhvervsstyrelsen, inden

de pågæ dende underleverandører må evere ydelser i henhold til kontrakten. Efter

lovforslagsudkastets § 14 c, stk. 6, nr. 5, kan Erhvervsstyrelsen desuden ændre eller

tilbagekalde tilladelsen ti aftaleindgåelsen, hvs afta eparten og ordregiver ikke

overholder pligten til at søge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes i

udførelsesperioden, jf. § 14 c, stk. 3.

Disse bestemmelser vil få vidtgående konsekvenser for udføre sen af offentlige

kontrakter om kr'tisk nfrastruktur og afspejler en begrænset forståelse for, hvornår

underleverandørkonstellationerne fastlægges i forbinde se med indgåelsen af

offentlige kontrakter om (mega)projekter ‘nden for kritisk infrastruktur og — ikke

mindst — behovet for løbende at t'Iknytte og/e ler udsk'fte underleverandører

undervejs ìi udførelsesper'oden. Da der er tale om projekter, der typisk strækker sig

over en længere årrække 9+ år, og hvor underleverandørernes ydelser (også når

der er tale om centrale under everandgørydelser) ofte først s al leveres længe efter

kontraktindgåelsen mellem afta eparten og ordregiver, er det sædvanligt, at en ikke

uvæsentlig del af underleverandørerne kke er udpeget på t'dspunktet for

aftalepartens afgivelse af tilbud; endsige på det (eventuelt) tidligere tidspunkt, hvor

der skal indgives ansøgn’'ng om t'l adelse til aftaleindgåelsen. Herti kommer, at

forhold, som hverken aftaleparten (eller ordregiver) er herre over, kan gøre det

nødvendigt at udskifte en underleverandør underve’s i udførelsesper oden — fx som

følge af en underleverandørs konkurs eller ved afbryde se af samarbejdet på grund

af misligho delse el er ved introduktion af nyere f.eks. €02 besparende teknologi.

Det er desuden karakteristisk for projekterne, at der er knyttet en hel ”underskov

af underleverandører typisk mellem 120 -150 til de kontrakter, der indgår i

realiseringen heraf, hvorfor der i praks’s v'I b ive tale om screen ng af et meget stort

T8H/T000-J9801ØH WId-X-SA

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

antal underleverandører (med heraf følgende store administrative byrder for både

Metroselskabet og Erhvervsstyrelsen).

Metroselskabets eksisterende kontrakter opererer med et udgangspunkt om, at

underleverandører skal godkendes af selskabet inden for 5-10 arbejdsdage på

mindre kontrakter og 15 arbejdsdage på større kontrakter efter aftalepartens

anmodning herom, jf. nedenfor, hvilket afspejler behovet for hurtigt at kunne

igangsætte levering af ydelser til et projekt.

Et krav om efterfølgende godkendelse af underleverandører, der tilknyttes og/eller

udskiftes undervejs i udførelsesperioden som forudsætning for, at de må levere

ydelser til projektet vil afstedkomme forsinkelser og tab, herunder i form af

refleksforsinkelse af andre arbejder, der — i projekter af den størrelse og karakter,

som Metroselskabet udbyder — vurderes at blive helt uoverskuelige. I det omfang,

godkendelsesprocessen for godkendelse af underleverandører på én kontrakt,

forsinkelser udførelsen af en eller flere andre kontrakter, vil Metroselskabet — efter

almindelige entrepriseretlige regler — være ansvarlig for disse forsinkelser.

Det forhold, at lovforslagsudkastets specielle bemærkninger til § 14 c (hvilket i sig

selv er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt) reserverer godkendelseskravet for

underleverandører til underleverandører af “centrale delleverancer” (som ikke er

nærmere defineret) afbøder kun i begrænset omfang kravets potentielle

skadevirkninger.

Kravet om efterfølgende godkendelse af underleverandører vil ligefrem virke

kontraproduktivt i forhold til at sikre den offentlige sikkerhed og orden, da de heraf

følgende forsinkelser af projekter tilsvarende vil udskyde tidspunktet for, hvornår

de samfundskritiske ydelser, som projekterne vedrører, kan stilles til rådighed for

borgerne.

Endelig er kravet om efterfølgende godkendelse af underleverandører (delvist)

ungdvend gt og overflød gt, da det er sædvan gt, at offentlige kontrakter — navnlig

inden for anlæg og byggeri indeholder kontraktbestemmelser, der tillægger

ordregiver en ret til forudgående godkendelse af underleverandører, der tilknyttes

eller udskiftes i udførelsesperioden Sådanne kontraktbestemmelser reflekterer

forsyningsvirksomhedsdirektvets artikel 88, stk. 5 (og udbudslovens § 177, stk. 2),

der forpligter ordregiver til at indsætte en bestemmelse i kontrakten, der pålægger

entreprenøren senest når gennemførelsen af kontrakten påbegyndes — at oplyse

navn og kontaktoplysninger mv. for de underentreprenører, som benyttes i

forbindelse med udførelsen af kontrakten, hvis de kendes på det t'dspunkt. Med

EU's vedtagelse af den femte sanktionspakke (forordning (EU) 2022/576 af 8. april

2022) er ordregiver desuden pålagt at sikre, at (bl.a.) offentlige kontrakter omfattet

af forsyningsvirksomhedsd'rektivet (og udbudsloven) ikke tildeles russiske

virksomheder eller statsborgere, herunder virksomheder som ultimativt ejes med

mere end 50 pct. af russiske virksomheder eller statsborgere. Forbuddet omfatter

også underleverandører og virksomheder, som en afta epart baserer sig på til brug

for ansøgningen om prækval fikation / afgivelsen af ti bud, hvis deres bidrag til

kontraktens opfyldelse udgør 10 pct. e ler mere.

Metroselskabet anbefaler, at kravet om efterfølgende godkendelse af

underleverandører i lovfors agsudkastets § 14 c, stk. 3, opgives, alternativt at kravet

MS-X-PCM-Høringer-0001/HBL

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

iner:000

MS-X-PCM-Hø B 1/HBL

overvejes nærmere og justeres, fx således, at ordregiver og/eller aftaleparten — som

det kendes fra låneaftaler i den finansielle sektor — pålægges at have en

risikomæssig tilgang til at afta epartens afta eindgåelse med underleverandører ikke

udgør en trussel mod den nationale sikkerhed og orden i henhold ti

invester'ngsscreeningsloven. Der findes sandsynligv’s it-tjenester på markedet, der

vi kunne understøtte et sådant krav, og som bruges til screening for overholdelse

af b .a. EU's og FN’s sanktioner. Mere spec'f'kke og operationelle kriterier efterlyses

or at opnå en realistisk implementering af lovforslaget.

-000-

Metroselskabet stiller sig, som nævnt 'ndledningsvist, gerne ti råd'ghed for en

nærmere drøfte se af selskabets vurdering af konsekvenserne af foreslåede

ovændr'ng.

d venl g hil en

rstén Riis

dmn strerende direktør, Metrose skabet

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Green Power Denmark takker for høringen over fors ag til ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævn

for Udbud samt udkast til bekendtgørelse om håndhævelse af sanktioner vedrørende offentlige kontrakter udstedt ved

Rådets forordning (EU) 2022/576, som er sendt i offentiig høring i perioden 8.-29 marts 2023. Green Power Denmark

forholder sig i det følgende til ændringen af invester 'ngsscreeningsloven.

£Erhvervsministeriet foreslår ændringen af investeringsscreenings oven med det formål at gennemføre en ny, nat onal

screeningsordning, der skal skærpe kontrollen med, hvem der driver, servicerer og leverer til kritisk infrastruktur, i lyset

af den skærpede sikkerhedstrussel mod Danmark. Ordningen skal i første omgang alene gælde på energiområdet og

specifikt for offentligt ejet energiinfrastruktur. Som noget nyt v'l screeningskravet gælde for alle kontraktparter, der

indgår kontrakter med offentlige ordregivere om kritisk infrastruktur også danske og deres underleverandører uanset

disses hjemland. Green Power Denmark kan ud fra lovforslaget konkludere, at screeningsordningen vil omfatte en bred

vifte af foreningens medlemmer enten som kontraktpart eiler under everandør.

Green Power Denmark vl understrege, at v fuldt ud deler opfatte sen af, at der er et specifikt behov for at skærpe

sikkerhed omkring den kritiske infrastruktur i Danmark. Indførelsen af en t | ade sesordning for al e kontraktparter, der

ndgår kontrakter med offentlige ordregiver om kritisk infrastruktur, er et meget omfattende forslag, der kan få

vidtrækkende konsekvenser for den grønne omstilling, danske virksomheder og dansk økonomi. Green Power Denmark

er sig tvivlende overfor for, om lovforslaget i sin nuværende form er proport onalt med formålet om at styrke

kerheden om den kritiske infrastruktur.

Dette meget indgribende lovforslag sendes i høring med en kun tre ugers hør'ngsfrist, mod de sædvanlige 4-uger, hv Iket

er kritisabelt. Dette giver ikke aktørerne en r'melig mu ighed for at kunne forho de sig til lovforslaget og dets potent eit

meget vidtgående konsekvenser.

Lovforslaget skal efter planen fremsættes i april og træde i kraft hurtigst mul'gt efter vedtagelsen b.a. med det formål,

at være gældende ved det kommende udbud af energi-øen i Nordsøen og de kommende statslige havvindsudbud Green

Power Denmark antager, at screen ngsordningen derfor træder i kraft løbet af forårsmånederne.

Der er tale om en dansk særordning, som indføres med særdeles kort varsel. Det v rker i Green Power Denmarks optik

som om, at lovforslaget fremsættes forhastet og på et halvfærdigt grund ag, der efterlader en række uafklarede

spørgsmål om afgrænsning af lovforslagets anvendelsesområde og de konkrete oplysnings- og dokumentationskrav,

virksomhederne vil blive stillet. Det er ikke hensigtsmæssigt og gør det meget vanskeligt at vurdere lovforslagets reel e

konsekvenser. Herunder om Danmark med lovforslaget vil bive et mindre attraktivt invester'ngsland og danske

virksomheder mindre attraktive som samarbejdspartner, hvilket er uheld gt i en g obal konkurrencesituation inden for

Green Power Denmark

Høringssvar om udvidet screeningsordning af offentlig kritisk infrastruktur

GREEN

POWER

DENMARK

Erhvervsstyreisen og Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen

mfl.

. Vodroiisvej 39, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400,

[email protected]. greenpowerdenmark.dk

Dok. ansvarlig: MEH

Sekretær:

sagsnr.: 52023-345

Doknr: d2023-11673 3.0

29-03-2023

FDI-screenn erst dk

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

grøn omstilling. Af samme grund undrer Green Power Denmark sig over, på hvilket grundlag de økonomiske og

adm'nistrative konsekvenser for erhvervslivet er vurderet. På baggrund af lovforslagets formuleringer om at omfatte

al e leverandører til kritisk nfrastruktur på energiområdet, virker de økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet urealistisk lavt vurderet.

et er uklart, hvor bredt principperne skal fortolkes i praksis. Hvis der er tale om et lovindgreb, der har ti! hensigt at

s'kre en fuld beskyttelse fra fremmede magter mod den kritiske danske infrastruktur, så er det vores overbevisning, at

dette vi kræve et omfattende livtag med hele forsyningskæden af nøglekompotenter som bruges i den grønne

omst ling. Der er en risiko for at inverterer, vindmøller, solceller og en lang række nøglekomponenter vil kunne falde

under en sådan betragtn ng om en risiko for den national sikkerhed. Er der tale om andet end blot ledninger og kabler,

så vi der potentielt kunne fore igge en risiko, hvis dette princip tages ud til dets yderste fortolkning.

Regeringens 70 procent målsætn’'ng for 2030 kræver massive investeringer i de kommende år ligesom, der i resten af

an forventes et massivt investeringsbehov. Der er bred enighed om, at det kræver hastighed og lettelse af

byrder for aktørerne, hvis v’ skal nå 2030-målene. Lovforslaget går i stik modsat retning med indførelse af en ny

m'n'strativ tung og langvar g proces.

Green Power Denmark anerkender, at den foreslåede to-fasescreening og en mulig tidlig screening ved udbud, er et

forsøg på at minimere byrderne mest muligt, men det er usikkert, om det er en virksom model i forhol

eksisterende leverandørmarked. Med godkendelsesordningen vil aftaleparterne skulle operere med urealis ge

vedståelsesfrister for at deltage i udbud af dansk infrastruktur. Det er ikke normalt at kræve eller acceptere

dstaelsesfrister pa 9 12 maneder. Tværtimod er der en stigende tendens til, at selv meget kortere vedståelsesfrister

på 23 måneder kan være prob ematiske på grund af en uforudsigelig prisudvikling og stigende efterspørgsel

leverandørkæderne indenfor den grønne sektor. Det er sandsynligt, at lange vedståelsesfrister, som vil være nødvendige

at stille krav om for at kunne tage højde for længden af styrelsens 2-fasede godkendelsesordning, vil føre til, at færre

leverandører vil afg`ve tilbud, og at de leverandører, der afgiver tilbud,

pris for at sikre bindende priser og vilkår fra deres underleverandgører.

påtage sig en stor risiko eller betale en høj

Forslagets beskrivelse af at også underleverandører, udskiftning af underleverandører og i visse tilfælde også

underleverandørernes leverandører er omfattede af godkendelsesordningen, vil være et indgribende vilkår i

everandørens muligheder for selv at tilrettelægge en løsningsmodel og opfylde kontrakten, herunder ved at kunne

agere rettid’gt, hvis en eksisterende leverandør af forskellige årsager viser sig ikke kan levere efter aftalen. At skulle

vente i potentielt mange måneder hver gang Erhvervsstyrelsen skal godkende udskiftning af en underleverandør på et

projekt, kan medføre uoverskuel'ge afledte forsinkelser på eksekveringen af et kompliceret projekt, hvor de indgående

aftaler er 'ndbyrdes afhængige i forhold til leverancer og tidsplan.

D'sse risc vi i første led blive betalt af udbyderne af de danske infrastrukturprojekter, og vil medføre en generel

fordyrelse og forsinkelse af den grønne omstilling i Danmark.

Green Power Denmark deler ønsket om at styrke kontrollen med forsyningskæderne og at beskytte vores energisektor,

men en forudsætning herfor er også, at der reelt findes alternativer. Dette vil ikke være tilfældet for en lang række

komponenter som bruges ` den grønne omstilling. Green Power Denmark har afdækket, at Europa alene kun kan levere

omkring 1GW solce ler om året, hv'Iket kun lige akkurat vil kunne dække den danske efterspørgsel forudsat, at ingen

andre europæiske lande opkøber produktionen. Det forholder sig givetvis også sådan for en lang række komponenter,

som vl sku le bruges i de kommende energiøer og for at firdoble den vedvarende energi på land. En forudsætning for

lovgivningen bør derfor være, at man starter med en screening for, hvorvidt der på markedet findes tilstrækkelige

alternativer, der vi kunne everes indenfor en tidshorisont, der muliggør at en hurtig udbygning af den vedvarende

energi. Er dette ikke tilfældet, så bør der være undtagelser og fokus i stedet rettes på at opbygge egne og europæiske

forsyningskæder.

Det er desuden særligt krit'sk at disse krav indføres i et marked, hvor der generelt er konkurrence om og i nogle

situationer direkte mange! på komponenter. For transformatorstationer er der f.eks. lige nu ventetider på op ti

måneder. Det er svært at forest g, at opstillere som allerede har placeret deres ordre, vil kunne s|

Green Power Denmark

Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400.

[email protected]. greenpowerdenmark.dk

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

alternative uden at dette vil give en tilsvarende stor forsinkelse af projekterne. Det kan true Danmarks ønsker om at

være frontløber i den grønne omstilling, målet om 70% reduktion i 2030, samt firdoblingen af den vedvarende energi

på land.

Det er ifølge lovforslaget hensigten, at erhvervsministeren efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren,

justitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren, forsvarsministeren, indenrigs-og sundhedsministeren og

transportministeren ved bekendtgørelse, skal fastsætte regler for hvilke offentlige kontrakter, der skal omfattes af

tilladelsesordningen.

Hvis de nærmere regler for hvilke offentlige kontrakter, der omfattes af tilladelsesordningen, samt ordningens kriterier

først fastsættes ved bekendtgøre!se efter forhandling blandt udvalgte ressortministre vil loven medføre en stor

usikkerhed for branchens aktører og store risici for gennemførelsen af de kommende store havvindsprojekter. Green

Power Denmark er derfor stærkt bekymret for, at det får alvorlige konsekvenser for hastigheden i udbygningen af VE

og netinfrastrukturen i Danmark, hvis loven vedtages i sin nuværende form.

Et så omfattende lovforslag med så vidt rækkende konsekvenser for både danske virksomheder og den grønne

omstilling, bør ikke fremsættes forhastet og uden grundig forudgående inddragelse af sektoren. Green Power Denmark

vil derfor opfordre ministeren til at genoverveje lovens planlagte fremsættelse i april og henvise udarbejdelsen af

lovforslaget til den nationale energikrisestab (NEKST), der med inddragelse af relevante aktører i branchen bl.a. kan

fastsætte en nærmere afgrænsningen af lovforslagets anvendelsesområde, tilladelsesordningens oplysnings- og

dokumentationskrav samt undersøge, hvorvidt der i markedet findes tilstrækkelige alternativer, der kan leve op ti

tilladelsesordningen. Hvis ministeren ikke ser sig i stand til at udskyde lovens fremsættelse i april ud fra den betragtning,

at det vil forsinke det kommende udbud af energiøen i Nordsøen, opfordres ministeren i stedet for til at afgrænse lovens

anvendelsesområde mest muligt.

Green Power Denmark står fuldt til rådighed med bidrag til det videre arbejde.

Med venlig hilsen

. Vodrofisvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400.

info@greenpowerdenmark,dk. greenpowerdenmark.dk

Jan Hyl eberg

Viceadm. direktør

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 8. marts 2023 sendt

udkast til lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om

Klagenævnet for Udbud i høring. Ved lovforslaget indføres krav om forudgående

illadelse fra Erhvervsstyrelsen tl indgåelse af offentlige kontrakter vedrørende kritisk

energiinfrastruktur

Ørsted takker for muligheden for at kommentere det omfattende lovforslag og har de

nedenfor anførte generelle og specifikke bemærkninger til lovforslagets del om ændring

af nvesteringsscreeningsloven.

1. Generelle bemærkninger

Det er i lyset af geopolitiske forskydninger, øget stormagtskonkurrence og

klimaforandringer afgørende at accelerere den grønne omstilling i Danmark. Ørsted er

enig i, at denne omstilling skal foregå på en måde, så integriteten af den etablerede

infrastruktur sikres. Men det er altafgørende, at integriteten sikres ved transparente og

proportionale mid er, så hastigheden af udbygningen ikke kompromitteres. Ørsted

vurderer, at det fremsatte lovforslag negativt vil påvirke processen og vilkårene for

indgåelse og effektuering af et meget stort antal aftaler, som er væsent ge for en

accelereret grøn omstilling i Danmark og udbygning af dansk infrastruktur. Der er stor

sandsynlighed for, at det vil vanskeliggøre den nødvendige udbygning af den danske

infrastruktur og gøre det mindre attraktivt for leverandører at tilbyde ydelser til danske

infrastrukturprojekter, set i forhold til projekter i andre lande Dette risikerer som

minimum at fordyre projekterne, men ` værste fald kan det også umuliggøre dem. Det

er nødvendigt at Erhvervsministeriet genovervejer, hvordan integriteten af dansk

infrastruktur kan sikres ved et mindre indgribende og proportionalt tiltag.

Ørsted vurderer endvidere, at lovforslaget negativt vil påvirke Ørsteds konkurrenceevne

overfor andre privatejede virksomheder. Ørsted konkurrerer med privatejede udviklere

af infrastruktur, herunder om tildeling af koncessioner til at opføre og drive danske

Høringssvar til

Investeringsscreeningsloven

Brsted A/S Nesa Aile 1 2820 Gentofte Danmark Tif +4 99551111 = rsted com

Hovedkontor Kraftværksvej 53 7000 Fredenca Danmark C R-nr 362137 28

Orsted

Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kaal erstdk skms kfs dk

<9. marts 2023

Dok. Id: DMS14-822611802 14

dK erman erstak

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

pase

havvindmøl eparker | denne sammenhæng vl Ørsted være en "aftalepart Dok d DMS14-822611802-14

lovforslagets forstand. Ørsted vil imidlertid også som et delvist statsejet selskab blive

omfattet af de fores åede regler for "ordregivere". Det betyder blandt andet, at hvor en

privatejet udv k er af havv ndmølieparker alene skal anmelde centrale

underleverandøraftaler, sa vil Ørsted som ordregiver blive omfattet af de nye regler fòr

sa v dt angår alle aftaler, som Ørsted indgar vedrørende kritisk energiinfrastruktur. Det

v st e Ørsted væsentligt ringere i konkurrencen med for eksempel udenlandske og

kke-stats gt ejede danske udviklere af havvindmølleparker. Lovforslaget bør ligestille

Ørsted med private aktører denne henseende. Det er uklart for os hvorfor en aftale

indgået af Ørsted vedrørende opførelsen af en ny dansk havvindmøllepark udgør en

større trusse mod dansk infrastruktur end en tilsvarende aftale indgaet af en privat

udvikler og hvorfor der derfor for Ørsted er et større screeningsbehov. Det er ligeledes

uklart hvorfor pr vatejede virksomheder, der i dag ejer og driver dansk, kritisk

'nfrastruktur, i modsætn ng til Ørsted slet ikke er omfattet af lovforslaget, og derfor

hverken nu e er fremtiden skal afvente godkendelse af aftaler, som de indgår

vedrørende driften af dansk, kritisk infrastruktur Sammenfattende mener Ørsted, at

pligtsubjekterne der omfattes af de nye regler, er arbitrært, at forslaget vil forvrænge

konkurrencen mel em private aktører og danske helt eller delvist offentligt/statsligt ejede

aktører om udbygning af dansk infrastruktur, og at denne vilkårlighed vil forringe delvist

statsejede selskabers som fx Ørsteds, markedsposition uden at bidrage til at sikre

ovens formal.

Herudover mener Ørsted, at en sa vidtgående anmelde sesordning som den på

nuværende tidspunkt fores aet kke med r melighed kan sættes i kraft, sa ænge der er

betydelig usikkerhed forbundet med forståe sen af en lang række af de centrale

begreber og processer i lovfors aget og konsekvenserne heraf.

modsætn’ng tl screeningen af egentlige nvester'nger i danske virksomheder er der på

dette område tale om dansk enegang i forhold til at nddrage a e offentlige aftaler for

kritisk infrastruktur under de nat onale investerngsscreen ngsreg er. De danske regler

er meget vidtgående og vil betyde, safremt lovfors aget vedtages at Danmark

yderligere strammer, hvad der ` forvejen er den mest vidtgående screen ngsproces i

EU. Det er vigtigt, at en ny proces for screen ng af afta er indgaet af aktører der agerer

på et kommerc'elt marked er proportiona og risikobaseret | den forb'ndelse foreslas,

at Erhvervsministeriets bekymrng for indgåelse af aftaler vedrørende Energ øen

genovervejes og håndteres på anden v's, end ved pa ganske kort tid at indføre en

omfattende tilladelsesordning for a t dansk 'nfrastruktur uden en t bundsgående og

rettidig dialog med de berørte aktører. Derfor er det Ørsteds klare anbefa ng at

lovforslaget alene adresserer de konkrete bekymr'nger knyttet t'l Energ øen i Nordsøen,

og at lovforslagets bestemme ser vedrørende energ området udgår i deres nuværende

form, og afventer den nødvend ge dialog med de berørte aktører

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2. Specifikke bemærkninger

Til lovforslagets § 1, nr. 2

Koncerninterne aftaler

Af lovforslaget fremgår, at der efter § 2 indsættes en ny § 2 a. Af § 2 a. stk. 1 nr. 1

fremgår, at loven finder anvendelse på en aftalepart, der indgår en offentlig kontrakt

med en ordregiver efter kapitel 2 a. Af § 2 a, stk 2 fremgår, at der kan fastsættes

nærmere regler om aftaleparter, der er undtaget efter fra stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at det tydeliggøres, at aftaler mellem ordregivere, herunder

koncerninterne aftaler, der indgås af en ordregiver med en anden enhed, der er

kontrolleret af samme enhed eller en anden statslig enhed eller statsligt selskab, er

undtaget for bestemmelsens anvendelsesområde.

Ørsted har noteret, at det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive

anvendt til at undtage konkrete kontrakter eller områder, for eksempel kontrakter inden

for staten. Ørsted finder, at dette er væsentligt for afgrænsning af lovens

anvendelsesområde, og at det derfor bør være afklaret og fastlagt i lovforslaget, inden

ændringen træder i kraft og ikke udskydes til et senere tidspunkt, da rettidig indgåelse

af koncerninterne aftaler har væsentlig operationel betydning for ordregivere, der som

Ørsted indgår i selskabsretlige koncerner ejet af staten.

Til lovforslagets § 1, nr. 3

Selskaber, der er helt eller delvist ejet af staten

Af lovforslaget fremgår, at der indsættes tre nye definitioner. Den ene af disse definerer

hvilke ordregivere, der er omfattet af den nye ansøgningsordning for offentlige

kontrakter. Denne definition er foreslået indsat som § 4, nr. 9. Der fremgår heraf en

oplistning af ordregivere, der svarer til definitionen af ordregivere i udbudslovens § 24,

nr. 28. Lovforslaget indeholder imidlertid en tilføjelse om, at "statslige selskaber” også

er omfattet af lovforslagets ordregiverbegreb.

I bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3 fremgår det, ”..… af statslige selskaber, uanset

om selskabeme er helt eller delvist statsejet, anses for ordregivere efter

investeringsscreeningsloven. Statslige selskaber vil dermed blive anset for ordregiver

efter investeringsscreeningsloven, når disse indgår kontrakter vedrørende kritisk

infrastruktur i Danmark med en aftalepart efter loven.” (vores understregning)

Ifølge forarbejderne til lovforslaget anses et selskab for at være et statsligt selskab, hvis

dette er helt eller delvist statsejet. Ørsted foreslår, at delvist statsejede selskaber som

Ørsted, der opererer på kommercielle vilkår i konkurrence med andre private aktører,

undtages fra definitionen i lovforslaget af ordregivere med henblik på at sikre, at danske

virksomheder med tilknytning til den danske stat, ikke stilles dårlige i konkurrencen med

andre virksomheder om udviklingen af dansk infrastruktur. Ørsted foreslår, at det alene

er selskaber, som er 100% ejet af den danske stat, som omfattes af lovforslagets

definition af ”ordregiver".

I fald det fastholdes, at delvist statsejede selskaber som Ørsted skal være omfattet af

definitionen af "ordregiver”, foreslås det, at privatejede virksomheder, som driver

samme type af virksomhed som Ørsted, tilsvarende omfattes af definitionen.

Orsted

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

pse

Når Ørsted har budt på en havvindmøllepark i Danmark og vundet, vil Ørsted ikke kun = Dok Id DMS14-822611802-14

være aftalepart”, men også "ordregiver’” i henhold til de í lovforslaget anvendte

def nitioner (jf dog Ørsteds forslag til ændring heraf lige ovenfor) Konsekvensen heraf

I væ e, at Ørsted skal anmelde et betydeligt større antal kontrakter end en privatejet

aktør der vinder udbuddet/projektet. Det kan næppe have været lovgivers intention

Derfor foreslar Ørsted under alle omstændigheder, at det i lovforslaget fastlægges, at

nå offent'gt og privatejede virksomheder bliver omfattet af loven som 'aftalepart”, så er

de ikke samtdg forpligtet til ogsa at agere som "ordregiver” forhold til det samme

projekt, eksempelv s en tildelt koncess'on

Det vil være hensigtsmæssigt at indarbejde en klar definition af alle de omfattede

ordregivere d'rekte i investeringsscreeningslovens § 4.

Til lovforslagets § 1, nr. 6

Territorial afgrænsning

Af lovforslaget fremgar, at der indsættes en ny § 9 a, stk. 1, ifølge hv Iken en aftalepart,

der har t hensgt at indgå en offent ig kontrakt vedrørende kritisk infrastruktur med en

ordreg ver, på forhånd skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indga

kontrakten

Det foreslås, at lovens territoriale afgræsning tydeliggøres saledes at det fremgar

drekte af ovens ordlyd, at bestemmelsen alene finder anvendelse for kontrakter

vedrørende kritisk infrastruktur beliggende i Danmark.

Aftaler vedrørende kritisk infrastruktur

Lovforslaget og forarbejderne 'ndeholder ingen nærmere beskrive se af, hvornår en

aftale vedrører kritisk infrastruktur og hvornar den kke vedrører kritisk infrastruktur.

Der er behov for, at dette beskrives i bemærkningerne til bestemmelsen således at det

er tydeligt, hvornår kravet om forudgaende anmeldelse og godkendelse f nder

anvende se.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at lovforslaget som foreslaet i bemærkn'ngerne træder i

kraft, uden at det er afklaret hvornar en kontrakt vedrører krit sk nfrastruktur. Ørsted

antager, at ordregivere v’ indga flere typer aftaler, som ‘kke vil ved øre kritisk

infrastruktur, fordi de ikke i lovens forstand giver mulighed for at påvirke etableringen

eller driften af kritisk infrastruktur e er en sikkerhedstruende ndsgt her. Navnlig for sa

vidt angår aftaler, der har karakter af back-office ydelser er en afk aring i lovfors aget

nødvendig Som eksempler kan nævnes afta er om’ kantnedr'ft, rengøring, gartneri,

forsikr'ngsydelser, reklame, market ng og events, kontorartikler personalerekruttering,

firmabiler, revisorydelser, opvarmn ng af og elektricitet og vand til kontorbygn'nger,

rejsebureauaktiviteter og pens onsordninger Erhvervsstyreisen kan søge yderligere

inspiration i `ght-regimet under EU-udbudsreglerne. Det er uklart, i hvilken udstrækning

sådanne aftaler efter Erhvervsstyrelsens opfattelse giver mulighed for at påvirke

etableringen, driften eller en skkerhedstruende inds gt i krt'sk infrastruktur Det er

hel er ikke beskrevet, hvad der skal forstas ved, at en aftalepart via aftalen opnår en

"sikkerhedstruende indsigt”, og om det den henseende er t'Istrække igt, at en gartner

eller ekstern konsulent har adgangskort t'l en kontorbygning eller et anlæg.

Det foreslås, at det i selve loven eller en bekendtgørelse i medfør af §9a, stk 2, der

offentliggøres samti 9 med lovforsla aget, præciseres, at ovennævnte aftaletyp er ikke

anses for at vedrøre kritisk infrastruktur. | forhold ti aftaler som advokatyde ser og

konsulentaftaler foreslås det, at de igeledes undtages for lovens anvendelsesområde

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

eventuelt med opstilling af visse betingelser í forhold til adgangen til teknisk materiale, = Dok. 1d: DMS14-822611802-14

fysisk adgang til driftsbygninger for den kritiske infrastruktur eller IT-adgang til

driftssystemet/kontrolsystemet for den kritiske infrastruktur. Det foreslås endvidere, at

der udarbejdes lister over de typer aftaler, Erhvervsstyrelsen anser for at vedrøre kritisk

infrastruktur.

Det foreslås, at energisektoren, herunder Ørsted, forud for fremsættelsen af

lovforslaget inddrages aktivt i afgrænsningen af lovens anvendelsesområde. Såfremt

afgrænsningen ikke kan nås forud for offentliggørelse af udbuddet af Energiøen i

Nordsøen, foreslås det, at Erhvervsstyrelsen i første omgang alene iværksætter et

proportionalt tiltag, der omfatter Energiøen i Nordsøen, indtil denne og øvrige

afgørende afgrænsninger er klar.

I lyset af lovforslagets omfang og praktiske konsekvenser samt usikkerheden og de

mange tvivlspørgsmål i forhold til lovens anvendelsesområde, ser Ørsted et øget behov

for præscreening, og finder det derfor uhensigtsmæssigt, at muligheden for

præscreening i lovforslaget overvejes fjernet.

De minimis-regel

Det foreslås, at der indsættes en de minimis-regel i lovforslaget, hvorefter offentlige

kontrakter med en værdi under en i loven fastsat tærskelværdi undtages kravet om

anmeldelse.

Forslaget skal ses i lyset af, at Ørsted forventer en meget omfattende mængde

anmeldelser efter den foreslåede ordning, at en meget stor andel heraf ikke vil have

betydning for Danmarks sikkerhed, og at kun et fåtal af de offentlige kontrakter, der kan

have betydning for Danmarks sikkerhed, vil blive indgået med leverandører eller

vedrøre centrale leverancer fra lande, som Erhvervsstyrelsen måtte betragte som

fjendtlige. Ørsted er blandt andet bekymret for, at en overvældende mængde

anmeldelser af aftaler uden betydning for lovens formål vil have negativ indvirkning på

sagsbehandlingstiden forbundet med Erhvervsstyrelsens godkendelsesordning.

ustration af omfanget af nogle af de aftaler, som Ørsted forventer kunne være

omfattet af lovforslaget i dets nuværende form, kan oplyses, at Ørsted i forbindelse med

opførelsen af en havvindmøllemark, som Ørsted normalt gennemfører ved multi-

contracting, indgår 50-100 kontrakter med leverandører, og at der i forbindelse med

driften af en havvindmøllepark indgås yderligere 50-100 kontrakter årligt. Tilsvarende

kan Ørsted oplyse, at der hvert år indgås 170-220 leverandørkontrakter til brug for

Ørsteds danske aktiviteter indenfor el- og varmeproduktion på Ørsted kraftværker.

Hertil kommer, at Ørsted indgår en lang række (ramme-)aftaler til brug for selskaber i

koncernen i ind- og udland, herunder (ramme-)aftaler om levering af IT og andre

backoffice-ydelser, jf. eksemplificeringen i vores kommentarer til lovforslagets § 1, nr. 6

ovenfor. Det har ikke været muligt inden for høringsfristen at fastlægge omfanget af

potentielt anmeldelsespligtige underleverandøraftaler knyttet til disse kontrakter, men

Ørsted formoder, at der, afhængigt af hvordan begrebet centrale underleverandører

defineres, vil være 3-10 centrale underleverandører til hver af disse kontraker.

Brugen af tærskelværdier er kendt i anden lovgivning, herunder i konkurrencelovens

bestemmelser om fx fusionskontrol og i forsyningsvirksomhedsdirektivet, hvorfra der

kunne søges inspiration.

Örsted

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

t'n

"''1

'r'

'a11

1"!I!

1 r1 '

11'

' 1n

11!

111

ik ' !

33s e

Konkret foreslår Ørsted, at der med inspiration enten Konkurrencelovens § 12 stk. 1

nr 2 eller i tærskelværdien fra Forsyningsvirksomhedsdirektivets artkel 15, litra b) for

bygge-og anlægskontrakter, fastsættes en tærskelværdi pa enten MDKK 100 eller

MDKK 40. Anvendelse af den samme tærskelværdi baseret pa kontraktens værdi sikrer

transparens og ensartethed, når de minimis-reglen skal anvendes praksis.

Betingede aftaler

Af lovforslaget fremgår, at der indsættes en ny § 9 b, hvorefter en ordregiver kke ma

indga endelig offentlig kontrakt med en aftalepart, før aftaleparten har opnaet tilladelse

efter § 14 c Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår ligeledes, at Erhvervsstyrelsen

anser en betinget aftale eller hensigtserklæring mellem parterne for tilstrækkelig

dokumentation til, at der kan ske anmeldelse.

Ørsted foreslar, at det i forarbejderne til bestemmelsen uddybes, på hvilke vilkar en

betinget aftale kan indgås i forbindelse med, at der sker anmeldelse. På blandt andet

offshore omradet bliver det grundet stigende efterspørgsel stadig mere vanskeligt at

skre de relevante underleverandøraftaler og få de deltagende leverandører til at

acceptere lange vedståelsesfrister. I mange aftaler er det herudover nødvendigt af

hensyn til sammenhængen med andre aftaler på samme projekt, at den valgte

leverandør igangsætter dele af arbejdet under kontrakten straks efter

tldelng/aftaleindgaelse. Det er Ørsteds forventning, at disse udfordringer vil stige i takt

med at EU-landene arbejder mod 2030-målene for CO2 udledning.

Den planlagte udbygn ng af dansk energi nfrastruktur v sku le konkurrere med mange

andre projekter europæisk og g obalt, om begrænset leverandørkapac tet pa

nichemarkeder. Det vi derfor have stor operatione betydn'ng for vindparkudviklere og

ejere af kraftvarmeværker som Ørsted hv s det er muligt at indgå bet'ngede aftaler,

hvorved ordreg ver, imens den vindende everandørs ti ladelsesanmodning behandles

af Erhvervsstyre sen, som ed i aftalen, kan reservere eksempelvis produktionskapacitet

eller afgive ordre med ang produktionstid hos everandøren, forudsat leverandøren ikke

herved får adgang t ele mulighed for at påvirke den kritiske infrastruktur el er en

s'kkerhedstruende 'ndsigt her Et andet re evant eksempel herpå er store projekter

"ndenfor IT, hvor de 'nd edende projektfaser ofte kun består `, at den vindende

everandør opbygger e er klargør relevant IT- nfrastruktur t ordreg'ver, e ler afprøver

løsninger ` et sand-box m ljø. I sådanne ‘nd edende IT-projektfaser v’ leverandøren ofte

he ler ikke få adgang til el er mul'ghed for at påvirke kr tisk infrastruktur eller en

sikkerhedstruende inds gt her

Aftaler, der er nødvendige for opretholdelsen af kritisk infrastruktur mv.

Det er problematisk, at der ikke i udkastet er taget højde for de situationer, hvor

øjeb ikke 'g 'ndgåelse af kontrakt er nødvend g for at opretho de driften e er sikre den

kritiske infrastruktur. Der kan også være ‘health and safety grunde eller mi jømæssige

hensyn, som kræver øjeblikke g ndgaelse af en aftale disse situationer vil ordregiver

også være forp gtet t at afvente at Erhvervsstyre sens t lladelse fore igger.

Det fores ås, at der indsættes en ny § 9 b, stk 2 om indgaelse af aftaler uden

forudgående tilladelse, hvor dette er nødvend gt grundet tvingende arsager, som de der

er nævnt ovenfor De nærmere bet'ngelser herfor bør igeledes fremga af

bestemmelsen, herunder for eksempel at aftalerne ikke ma indgas for en længere

periode, end hvad der er nødvend gt for at sikre den fortsatte dr ft.

Godkendelse af alle deltagere i et udbud

Dok Id DMS14-822511802-14

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Af lovforslaget fremgar, at der indsættes en ny § 9 c, hvorefter der ved tvingende Dok. Id: DMS14-822611802-14

samfundsmæssige hensyn af Erhvervsstyrelsen kan kræves ansøgning fra og tilladelse

til alle deltagerne i et udbud af en offentlig kontrakt.

Det foreslås, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides, således at ordregiver får

kompetence til selv at kunne beslutte, at alle deltagere ved et udbud med forhandling

efter forsyningsvirksomhedsdirektivet eller udbudsdirektivet, og for indkøb undtaget for

udbud, hvor der afholdes runder af forhandlinger med et felt af deltagerer i tilbudsfasen,

skal ansøge Erhvervsstyrelsen om forudgående tilladelse til at kunne indgå kontrakten.

Dette skyldes, at udbud med forhandling er en tidskrævende proces for både ordregiver

og tilbudsgiver, hvor det vil kunne føre til væsentlige og uforudsete forsinkelser, hvis

tilbudsgiver ikke får tilladelse til at indgå kontrakten. Dette hensyn gælder ikke

udelukkende Energiøen eller fremtidige havvindmølleparker. Ørsted indgår i vid

udstrækning i både opførelse af infrastruktur samt vedligeholdelse af infrastruktur ved

indgåelse af adskillige enkeltstående aftaler (dvs. ikke som turnkey). Alle disse

kontrakter skal være på plads i den rette sekvens for at opførelsen eller

vedligeholdelsen kan gennemføres. Den indbyrdes afhængighed medfører, at det vil

kunne have vidtrækkende konsekvenser, såfremt en eller flere aftaler forsinkes.

I tillæg til ovenstående foreslås det, at Erhvervsstyrelsen for andre typer udbud på

anmodning fra ordregiver kan bestemme, at alle deltagere ved et udbud af en offentlig

kontrakt vedrørende kritisk infrastruktur skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til

at indgå kontrakten.

Det foreslås, at processen for forudgående godkendelse af alle tilbudsgivere i en

udbudsproces uddybes i vejledninger, idet Ørsted forudser, at behovet for denne

adgang vil have et vist omfang. Ørsted ser derfor også et behov for, at der er taget

højde for denne type af sagsbehandling hos Erhvervsstyrelsen, således at projekterne

kan gennemføres til tiden.

Til lovforslagets § 1, nr. 9

Konsekvenser af sagsbehandlingsfrister

Af lovforslaget fremgår, at der indsættes en ny § 14 a, som beskriver en faseopdelt

sagsbehandling på op til 45 (kalender-)dages sagsbehandling i fase 1 og op til 125

(kalender-)dages sagsbehandling i fase 2 fra indlevering af henholdsvis fuldstændig

ansøgning og supplerende oplysninger.

Ørsted anser de 45 dage for sagsbehandlingen i fase 1 for en meget lang periode og

foreslår, at perioden forkortes væsentligt, mere specifikt til 15 kalenderdage, så de nye

regler ikke bliver en hindring for gennemførelsen af danske infrastrukturprojekter.

Ørsted foreslår tilsvarende, at sagsbehandlingstiden for fase 2 forkortes væsentligt,

således at den samlede sagsbehandlingstid aldrig kan udgøre mere end 30

kalenderdage.

Ørsted vurderer herudover, at snævre rammer for at eksekvere de indledende faser af

en kontrakt under en betinget kontrakt vil være yderst problematisk, og at der vil være

en reel risiko for, at det ikke er muligt at sikre leverandørernes accept af de nødvendige

forlængede vedståelsesfrister. Det bemærkes, at vedståelsesfrister ikke beregnes fra

tildeling af kontrakt, men allerede fra indlevering af endeligt tilbud. Ordregiver skal

således bruge tid på at foretage endelig vurdering af alle tilbud, udarbejde

Orsted

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

t'Idelingsbreve og evalueringsrapporter. I langt de fleste indkøbsprocesser er der Dok Id DMS14-822611802-14

herudover også en intern godkendelsesproces, som forudsætter at management hos

ordregiver tager stilling til, om kontrakten kan tildeles. Denne proces tager tid og skal

ved fa: astlægge else af de nødvendige vedstaelsesfrister i udbudsmateralet lægges oveni

de minimum 170 dage, som Erhvervssty relsen i værste fald mener kan være

nødvendige for dens godkendelse af leverandøren

Det er som indledningsvist nævnt vigtigt, at en ny proces for omfattende screening er

proport onal og risikobaseret. Der er kke noget, der forhindrer Erhvervsstyrelsen i

blandt andet at tage en mere operationel tilgang til, at dele af offentlige kontrakter godt

an igangsættes under en bet'nget aftale under forudsætning af, at de dele af

kontrakten, der igangsættes, ikke giver leverandøren mulighed for at påvirke

etableringen eller driften af kritisk infrastruktur eller en skkerhedstruende indsigt heri.

Se også vores kommentarer t'I lovforslagets § 9 b, hvor det foreslås at det i

bemærkningerne til lovforslaget uddybes, hvilke dele af en aftale, som parterne kan

eksekvere, imens parterne afventer Erhvervsstyrelsens godkendelse.

Den samlede sagsbehandlingstid på 170 dage betyder, at det i alle omfattede

kontrakter bliver nødvendigt for r ordregive iver at indsætte vedstaelsesfrister pa minimum 8-

9 måneder fra indlevering af endeligt tilbud. En sådan vedstaelsesfrist vit i langt de

fleste kontrakttyper blive anset for usædvanlig lang og vil kke være markedskonform.

Ørsted er særdeles bekymret for, i hvilken udstrækning et sådant vilkår helt vil afholde

leverandører fra at byde på danske kontrakter der er nødvendige for at udbygge og

dr've vores infrastruktur. Dette ska ses i sammenhæng med at Ørsted gennem

længere t'd har oplevet, at everandører kke har den fornødne produktionskapacitet og

derfor "falder fra’ i Ørsteds udbudsprocesser Herti kommer, at den geopol'tiske

s'tuation konkret betyder, at everandører kke ønsker at (eller er i en s'tuation, hvor de

kan) tage prisrisikoen for udviklingen markedet. Endvidere er det Ørsteds erfarng, at

everandørerne ikke ønsker at prissætte denne r siko ved et til æg t prisen og derfor

konkret fravælger at acceptere Ørsteds krav om vedstae sesfrster Såfremt en eller

flere leverandører i et EU-udbud ‘kke accepterer den krævede vedståelsesfrist vil der

herudover være tale om et forbehold som kke kan kapitaliseres, hv'Iket v gøre

t'Ibuddet ukondit onsmæssigt, og indebærer en p gtt at afvise leverandørens tilbud

med deraf ringere konkurrence om kontrakten Ørsted ser en risiko for, at danske

"nfrastrukturprojekter må afvise t Ibud der øvrigt er de mest økonomisk forde agtige for

staten, fordi ordregiver er forpligtet ti at afv'se a le ti bud med forbehold for den medfør

af ovforslaget nødvendige, lange vedståe sesfrist. den udstrækning det er mul gt at

formå everandører t at afgive t bud med sådanne usædvan ge vedstaelsesfrister, vil

det utv'vlsomt 'ndebære at everandørerne t Iføjer en ris kopræmuie t | de af dem tilbudte

priser.

Ordregivers reaktionsmuligheder ved manglende tilladelse

Det fremgår af lovforslaget, at ordregiver kan kræve dokumentat on for, at der er opnaet

endelig tilladelse til at indgå kontrakten og at ordreg ver kan ti bagekalde

t'Idelingsbeslutningen, hvis dokumentationen ikke kan fremlægges.

At t'Ibagekaldelse af t'Idelingsbeslutningen er en mu ighed forudsætter natur gvs, al

den næstbedste ti budsgiver stadig vedstar sit tilbud og at vedståelsesfristen kan

rumme endnu en sagsbehand ng hos Erhvervsstyrelsen. Dvs. at tilbudsgverne skal

have accepteret en særde es ang V vedstaelsesfr st som gar langt ud over

Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingst d for godkendelse af den første leverandør.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

tus

Dox Id DM314-822611802-14

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvornår ordregiver kan kræve dokumentationen for

tilladelse fra den vindende tilbudsgiver. Det foreslås, at ordregiver, såfremt

Erhvervsstyrelsen ikke har givet tilladelse indenfor 60 dage fra meddelelse om

tildelingsbeslutningen, har mulighed for a) at tilbagekalde tildelingsbeslutningen og

tildele kontrakten til det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud eller b) genoptage

udbudsprocessen, således at alle tilbudsgiverne får mulighed for at tilrette deres tilbud.

Det foreslås ligeledes, at ordregiver har mulighed for a) og b), såfremt

Erhvervsstyrelsen i fase 2 fremsætter krav om, at ansøger afgiver tilsagn om

afbødende foranstaltninger.

Hvilke afbødende foranstaltninger, der kan blive tale om, er ikke nærmere specificeret i

lovforslaget og vil blive fastsat konkret. Ordregiver bør imidlertid, når disse er kendt,

have mulighed for at foretage en vurdering af, om vilkåret har betydning for vurderingen

af den vindende tilbudsgivers tilbud. Såfremt Erhvervsstyrelsen eksempelvis kræver

udskiftning af en central underleverandør eller andre ændringer af løsningen, som

indgik i ordregivers evaluering af tilbuddet, bør ordregiver ikke kunne tvinges til at indgå

kontrakt på de ændrede vilkår, da den ændrede løsning ikke nødvendigvis er hverken

udbudsretlig lovlig eller kommercielt attraktiv for ordregiver.

Definitionen af centrale underleverandører/delleverancer

Af lovforslagets § 14 b, stk. 3 fremgår, at Erhvervsstyrelsen kan stille krav om

oplysninger om underleverandører, der forventes at blive anvendt på leverancer til

udførelsen af kontrakten, når disse kendes på ansøgningstidspunktet. Af

bemærkningerne fremgår, at ansøgninger skal indeholde oplysninger om, hvorvidt

ansøgeren gør brug af underleverandører, samt hvilke underleverandører der i givet

fald vil blive anvendt på centrale opgaver.

Det er ikke i lovforslagets bemærkninger beskrevet, hvad der skal forstås ved centrale

delleverancer. En leverance kan således anses for central i forskellige henseender;

fordi den er tidskritisk, fordi den er en mangelvare, fordi den udgør en stor del af

kontraktens volumen eller af mange andre årsager. Ofte anvender en leverandør

mange underleverandører, særligt på komplekse kontrakter. Af bemærkninger til

lovforslaget synes det at kunne udledes, at det er ansøger selv, der skal vurdere, hvilke

af potentielt mange underleverancer, der er centrale for Erhvervsstyrelsens vurdering.

For at sikre transparens omkring ansøgningernes indhold og omfang, og for at sikre, at

så mange ansøgninger som muligt er fuldstændige ved indgivelse og derfor ikke

unødigt forlænger fase 1, foreslås det, at det i bemærkningerne beskrives, hvilke

parametre ansøger skal lægge vægt på, når ansøger vurderer, om en leverance fra en

underleverandør er "central" set i forhold til godkendelsesordningens formål.

Om underleverandører

Af lovforslagets § 14 c og bemærkningerne hertil fremgår, at underleverandører på

centrale delleverancer også er omfattet af tilladelseskravet. Underleverandører, der

tilføjes eller udskiftes efter tilladelsen, forudsætter også screening og tilladelse, førend

denne kan påbegynde arbejdet under kontrakten.

Ørsted finder det sandsynligt, at krav om accept af tunge og langvarige processer for

forudgående godkendelse hos Erhvervsstyrelsen af underleverandører eller udskiftning

af disse i kontraktens løbetid vil have negativ betydning for de økonomiske risikotillæg,

som leverandører lader indgå i kontraktprisen, når de afgiver tilbud til ordregiver.

Orsted

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

pase

Hertil kommer, at en udskiftning af en central underleverandør sjældent vil finde sted, Dok. Id: DMS14-822611802-14

medmindre det er absolut nødvendigt, at udskiftningen sker hurtigt, eksempelvis ved en

nød idende kontrakt. I sådanne tilfælde vil ordregiver være nødsaget tl at foretage

udskiftningen hurtigst muligt for at undgå forsinkelse af kontrakten og negativ

påvirkning af andre indbyrdes afhængige kontrakter, der er nødvendige for at overholde

ordregivers andre forpligte ser overfor aftaleparter og myndigheder og fuldføre projektet

ti t'den.

Til lovforslagets § 3

Ikrafttræden

Af ovforslagets § 3, stk. 2 fremgår, at de nye bestemmelser finder anvendelse på

udbud, som er iværksat efter lovens ikrafttræde se.

Ti tidspunktet for ikrafttræden bemærkes det, at der er behov for en tilbundsgående

d'alog med de omfattede aktører, inden lovforslaget fremsættes. Ørsted har med

bekymring noteret sig den meget korte frist for afgivelse af høringssvar og også den

korte periode, som Erhvervsstyre sen har til rådighed til at behandle udkastet til

lovfors aget på bagrund af hør'ngssvar, inden det efter lovprogrammet planlægges

fremsat.

Herudover er der ` lyset af det meget omfattende ovforslag behov for væsentligt

længere tid end få måneder fra ovforslagets offentliggørelse til ikrafttræden til at sikre,

at en så kompleks proces implementeres korrekt og mest muligt hensigtsmæssigt i

ndkøbsprocesser og kontrakter pa tværs af ordreg vers organisationer.

Det er ikke ` lovfors aget eller bemærkn nger hertil specif ceret at de nye bestemmelser

om offent ige kontrakter alene finder anvende se for offent ge kontrakter, der er

omfattet af regler om udbudsp gt. Idet der lovf rs aget er an agt en bred fortolkning af

omfattede offentlige aftaler og ordreg'vere vil en del kontrakter omfattet af de nye

bestemmelser invester ngsscreen ngs oven kke være omfattet af udbudsregler,

hvorfor de for nogle af disse vi blive indgået kontrakter uden en forudgående

udbudsproces Dette følger eksempelvs af at afta er, der ndgås med det formå at

udøve forsyn'ngsvi ksomhed med elprodukton Danmark i 2022, blev undtaget for

forsyningsvirksomhedsd rektivets anvende sesomrade.

Såfremt Erhvervsstyrelsen ønsker, at også ndgåe se af kontrakter, der ikke er omfattet

af udbudsreg er skal være omfattet af de nye bestemme ser i

nvesteringsscreenings oven, foreslas det, at det i § 3 beskrives hvornar loven skal

træde ` kraft for sadanne kontrakter

Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Af ovforslagets § 14b stk. 7 fremgår, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om

beta ng af gebyr for administration af reg erne om tillade se e er anmeldelse efter

oven Hert kommer, at ovens nye reg er om godkendelse af offentlige kontrakter er

t Itænk at skul e anvendes pa m'nimum alt krit sk infrastruktur og ikke kun kritisk

nfrastruktur indenfor energisektoren

Det er vores vurdering at de økonomiske og adm n stratve konsekvenser af

ovfors aget for de omfattede ordreg vere og everandører er fastsat alt for lavt. De

økonomiske og admin strative konsekvenser for ordreg vere som skal efterleve de ye

reger er end kke nævnt lovforslaget, på trods af at de v være direkte aftaleparte

de omfattede afta er og at konsekvenserne som ovenfor beskrevet vi være betydelige

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Herudover er der Ikke taget højde for, at krav om leverandørens vedståelse af endeligt

tilbud i op til 9 måneder fra tildeling til Erhvervsstyrelsens godkendelse i de mange

berørte indkøbsprocesser kan få afgørende negativ betydning for, om det fortsat er

attraktivt at afgive tilbud på projekter, som er nødvendige for udbygningen af dansk

kritisk infrastruktur og den grønne omstilling i Danmark.

-00000-

Såfremt Erhvervsstyrelsen har uddybende spørgsmål til Ørsteds høringssvar og

forslagene heri, så er Erhvervsstyrelsen meget velkommen til at kontakte

undertegnede.

Med venlig hilsen

Ørsted

Pernille Hollerup

Head of Financial Reg., Competition & Tender Law

[email protected]

TIf. #4599552052

Dok. Id: DMS14-822611802-14

Orsted

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

TEKNIQ Arbejdsgiverne har fået udkast til lov om investeringsscreeningslo-

ven i høring og har i den forbindelse følgende bemærkninger.

TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer til at begrebet kritisk infrastruktur define-

res nærmere således at det også bliver operationelt muligt at omkranse

hvilke kompetencer og kapaciteter der skal til for at producere, installere og

servicere den kritiske infrastruktur.

I definitionen af kritisk infrastruktur opfordrer TEKNIQ Arbejdsgiverne til at

man tager udgangspunkt i den terminologi som Atlantsammenslutningen

anvender. Her defineres kritisk infrastruktur som værende

”...de fysiske og virtuelle systemer og kapaciteter, der er så centrale for

Danmark, at deres manglende evne eller ødelæggelse vil have en ødelæg-

gende virkning på folkesundheden eller vores sikkerhed — den være sig fy-

sisk eller økonomisk.”

TEKNIQ Arbejdsgiverne ønsker í den sammenhæng at understrege beho-

vet for, at der i defi nen af kritisk infrastruktur inkluderes en anerken-

delse af behovet for at understøtte de virksomheder og sektorer, der dels

producerer komponenter og dels installerer disse kritiske anlæg. Uden

kompetencerne og kapabiliteterne til at producere, installere og servicere

kritisk infrastruktur vil der ikke kunne opnås strategisk autonomi.

I er har TEKNIQ Arbe;

TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer til at der i §9 tilføjes et afsnit der nær-

mere beskriver, hvornår virksomheder der har til hensigt at indgå en offent-

lige kontrakt skal leve op til gældende kriterier.

TEKNI ARBEJDSGIVERNE

The Danish electrical, mechanical and industrial contracto

TEKN Q Arbejdsgiverne — Industry and Installation — represent ng 4.100 mechanica and electrical contractors in the electrical, plumming and meta s

ndustries — with a total of 60,000 employees and a tota turnover of around DKK 60 billion.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 G ostrup

Bil edskærerve 17

5230 Odense M

Phone +45 4343 6000

teknq@te nq dk

www.tekniq.dk

Mobi © 40878030

Emal eau@tekn q d

Date: 24 marts 2023

Page 1/2

Høring vedrørende udkast til lovforslag om investeringsscree-

ningsloven

Erhvervsstyreisen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Af mere specif kke bemærkning

kommentarer

dsgiverne følgende

r5 association

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Ende 'gt bemærker EKNIQ Arbejdsg'verne, at der ` bemærkningerne til

ovfors aget er fremhævet, at der fores as en faseopdelt sagsbehandling,

der har til hensigt at reducere adm nstrative byrder. TEKNIQ Arbejdsgi-

verne h'lser en lettere og hurt'gere proces velkommen og opfordrer til at

man ` den forbindelse søger 'nspiration og synerg effekter fra øvrige go

kende sesprocedurer der anvendes i forbinde se med offentlige udbud.

forhold til de to øvrige dele af høringen, der vedrører klagenævnet for Ud-

bud samt håndhævelse af sanktioner vedrørende offent ige kontrakter, har

TEKN Q Arbejdsgiverne ‘kke yder gere kommentarer.

TEKN Q Arbejdsgiverne ndustry and nstallation — representing 4.100 mechanical and electrical contractors in the electrical, plumming and metals

industr es - with a tota of 60,000 emp oyees and a total turnover of around DKK 60 billion.

TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis t råd'ghed safremt ovenstaende

skulle give anledning til spørgsmal.

Paul Bergsges Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Phone +45 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobl: 40878030

Emal: [email protected]

Date: 24. marts 2023

Page 2/2

I W |e 1? 9Y IVEd 3Y]

3N 3J IÐ9S50C398 | E

Med venlig hilsen

Simon O. Rasmussen

Underdirektør

e tic , echa 'ca and ndust ial contractors’ assoc'ation

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af investeringsscreenings-

loven og klagenævnsloven

Dansk Erhverv har modtaget Erhverv tyrelsens o Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høring

over udkast til lovforslag om ændrin af investerin sscreeningsloven og lov om Klagenævnet for

Udbud samt udkast til bekendtgørelse om håndhævelse af sanktion r vedrørende offentlige kon

trakter udstedt ved Rådets forordnin (EU) 2022 5 6.

I den anledning har Dansk Erhverv følgende bemærkninger:

Ændring af investeringsscreeningsloven

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv støtter princippet om screening af tredjelandes virksomheders bud på offentlige

opgaver, hvor disse udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden i Danmark. Dansk

Erhverv anerkender således, at der rb hov for at værne om sikkerhedsinteresser i forbindelse med

bl.a. forsvarsvirksomheder, større infrastrukturprojekter eller kritisk infrastruktur.

Imidlertid mener Dansk Erhverv, at re erin en med lovforslaget går for langt og indfører vidtgå-

ende og dårligt afgrænsed regler i sted t for at sikre n målrett t indsats ift. reelle trusler mod

national sikkerhed og offentlig orden.

Det er kritisabelt, at et så vidtrækkende lovforslag fr m ætte forhastet, med for kort høringsfrist

g uden ordentli inddragelse af d tusinder af virksomheder, som lovforslaget vil berøre. Derfor

pfordrer Dansk Erhverv reg ringen til at udskyde lovens planlagt fremsættelse i april og i stedet

vitere branchen til grundig dialog om bl.a. lovforslagets anvendelse område, tilladelsesordnin-

ns oplysnings- og dokumentationskrav samt undersøge, hvorvidt der i markedet findes tilstræk-

lige alternativer, der kan leve op til tilladelsesordnin en.

r er i Dansk Erhvervs optik re 1 fare for at de fore 1 ede procedurer for offentlige udbud kan

dføre unødvendi e administrativ byrder, hvilket kan b tyd alvorlige forsinkelser i udbygnin-

af vedvarende en rgi i Danmark. Samtidig vil screenin sloven betyde danske særregler, som

øre Danmark mindre attraktiv for grønne invest rin er. Hertil kommer de mange andre sek-

råder som loven på sigt og å vil komm tilat gæld for.

ele taget bør det som princip sikres, at der ikke dobbeltlov iv s om forhold der allerede er

t af lovgivning med samme formål. Det, som aller d er omfatt t i eksisterende lovgivning

mme formål bør specifikt undtag s fra d n komm nde revision af investeringsscreeninglo-

— å alle de sektorområder, hvor det er rel vant.

DANSK

ERHVERV

gen

vilg

torom

I det h

omfatte

med sa

ven p

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T +45 337 6000

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

29. marts 2023

Side 1/4

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Eksempelvis er det uklart om teleomradet er undtaget i lyset af den allerede gældende ”Lov om

Leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur”. Det fremgår af den gældende lovs § 1, stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af og

eventuelt indgreb over for udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler af hen-

syn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det bør derfor fremgå af bemærkningerne til

forslaget, at dette princip også gælder for den foreslåede godkendelsesordning, og således ikke vil

finde anvendelse på teleområdet.

I et bredere perspektiv bør der være øget fokus på forvridende konkurrence fra tredjelande. Dansk

Erhverv vil derfor gerne opfordre til, at regeringen - frem for at introducere nye, disproportionale

instrumenter — bruger de eksisterende instrumenter mere aktivt for at forhindre en skæv spillebane

for danske virksomheder. Her tænkes der både på de klassiske handelsdefensive instrumenter, de

nye regler om forvridende statsstøtte og instrumentet for internationale offentlige udbud m.fl. Det

er afgørende at danske og europæiske virksomheder ikke udkonkurreres på baggrund af forvri-

dende statsstøtte.

Dansk Erhverv støtter formålet med en faseopdeling af investeringsscreeningerne - således at de

administrative byrder kan lettes i de tilfælde, hvor der ikke er grund til tro at der er sikkerheds-

mæssige udfordringer. Der noteres dog at tidsfristerne for behandlingerne af screeningerne er for

lange til realistisk at kunne overholdes ift. almindelige leverandør-, drifts- og serviceaftaler og des-

uden vil forsinke andre typer kontrakter betydeligt. Formålet med opdelingen (som beskrevet) er

at sikre et lettere regime for de tilfælde, hvor der ikke synes at være problemer. 45 dage i det lettere

(fase 1) regime er alt for meget i forhold til det meget brede anvendelsesområde.

Formålet med loven bør indsnævres til national sikkerhed og offentlig orden ligesom den oprinde-

lige EU-forordning. Hos Dansk Erhverv går vi ind for, at et lille land som Danmark med en åben

økonomi frit handler med tredjelande og i det indre marked — og byder på deres offentlige udbud

ligesom de kan byde på vores. Hvis der skal ske indskrænkelser af det princip, så skal det være på

et klart prædefineret grundlag — og udelukkende i tilfælde, hvor der er en klar sikkerhedsmæssig

trussel, en trussel mod den offentlige orden eller andre forhold der går der uomgængeligt at gribe

ind fra statens side.

Specifikke bemærkninger

§ 2. stk. 2.

Dansk Erhverv er bekymret over den meget vide beføjelse, der her tildeles Erhvervsministeren. Er-

hvervsministeren kan alene ved forhandling med sine egne regeringskolleger beslutte anvendelses-

mrådet for den reviderede lov. Dette skaber en høj grad af juridisk usikkerhed om noget så afgø-

rende som anvendelsesområdet, hvilket kan påvirke investeringslysten i Danmark negativt. Så-

danne beslutninger bør bero på en politisk beslutning i Folketinget snarere end blandt den til en-

hver tid siddende regerings ministre.

§ 4. stk. 10.

Definitionen af offentlig kontrakt, som efter reglerne kan underlægges screening, hvis der er tale

om kritisk infrastruktur, er meget bred og omfatter også leverandør-, drifts- og serviceaftaler. Det

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

er ikke alene for Statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sam-

menslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige orga

ner samt statslige selskaber” men bør ifølge Erhvervsministeriet ”medtage helt eller delvist stat

ejede virksomheder”. Det virker ret bredt som definition.

§ 9 a. stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med sine kolleger i regeringen beslutte et andet anven-

delsesområde og en anden definition af kritisk infrastruktur. Da der ikke er en nærmere fastlagt

definition af hvad der udgør en sikkerhedsrisiko, er her potentielt tale om et meget stort antal leve-

randør-, service- og driftsaftaler som ville skulle afvente screening og godkendels fra Erhvervsmi

nisteriet før de kan indgås — i mindst 45 dage. Det virker helt disproportionalt i sammenhængen.

Anvendelsesområdet og fokus for screeningerne bør indskrænkes til det som man konkret ønsker

at forhindre/sikre. Beslutningen om sådanne helt principielle afgrænsninger bør træffes i Folketin-

get.

$9cog$9d.

Erhvervsministeren kan beslutte at alle deltagere i et offentligt udbud skal godkendes af Erhvervs-

styrelsen forud for udvælgelsen af den som kontrakten indgås med. Det virker igen disproportionalt

og som et spild af ressourcer for de virksomheder som ikke bliver tildelt opgaven.

§14a

Tidsfristerne for behandlinger i fase 1 og 2 er lange ift. det meget bredt definerede anvendelsesom-

råde — henholdsvis 45 og 125 dage fra Erhvervsstyrelsen har oplyst ansøgeren om at anmeldelsen

er fuldstændig. Det vil i praksis sige at perioden formentligt i en del tilfælde vil være længere endnu

hvis der eksempelvis er behov for supplerende oplysninger (og sagen skal forelægges Erhvervs-

ministeren eller underleverandører også skal screenes).

§ 14b

Som det også gælder for investeringsscreeningerne (der ikke er offentlige udbud) så skal de oplys-

ninger, der gives, revisorpåtegnes. Det giver nogen mening ift. til større fusioner og opkøb af virk-

somheder, men næppe for alle kontrakter i den kritiske infrastruktursektor. Der savnes en klar af-

grænsning at anvendelsesområdet og en tydeligere definition af kritiske infrastruktur.

8 14 b stk. 3

Når en virksomhed ansøger om tilladelse skal man (hvis muligt og ellers senere) opgive kontaktop-

lysningerne til underleverandører og i visse tilfælde for underleverandører længere nede i leveran-

dørkæden. Det er ikke klart i hvilke tilfælde disse også skal screenes og om dette vil sætte fristerne

i bero i den mellemliggende periode. Det tolkes således at den ansøgende virksomhed ikke vil være

ansvarlig for screeningen (eller oplysninger til screeningen) af underleverandøren udover kontakt-

oplysninger, men det er ikke klart om denne proces yderligere vil forlænge de allerede ret lange

forsinkelser. Det fremgår dog i §14 stk. 3 at Erhvervsstyrelsen kan stille krav om at underleveran

døren skal godkendes inden denne må begynde at levere sine ydelser. I d tilfælde vil der så anta-

geligvis være forsinkelser i leveringen pa grund af den ekstra screening hvis tidsfrist antages at

løbe de samme 45-125 dage som det gælder for de øvrige screeninger. Det virker som nogle meget

lange forsinkelser for de fleste typer offentlige opgaver der kommer i udbud.

S de 3/4

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

vmans

Ændring af lov om Klagenævn for Udbud

Dansk Erhverv bakker op om alle relevante tiltag, der skal virke til at bremse eller standse Ruslands

uberettigede aggression over for Ukraine. Det er i den forbindelse bl.a. afgørende, at der skabes

klare rammer for, hvilke restriktioner der gælder, og at disse restriktioner er let håndterbare for

både myndigheder og private virksomheder.

I forlængelse heraf kan Dansk Erhverv tilslutte sig behovet for at skabe klarhed over Klagenævnet

for Udbuds kompetence til at håndhæve EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som

angår offentlige kontrakter.

Herudover bakker Dansk Erhverv op om, at der fastsættes en bemyndigelsesbestemmelse i klage-

vnsloven til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler med henblik på administration af EU’s

økonomiske sanktioner over for tredjelande, som er udstedt i medfør af traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde i forhold til offentlige kontrakter, herunder håndhævelsen af disse reg-

ler.

I den forbindelse bakker Dansk Erhverv endvidere op om, at der med udkastet til ny bekendtgø-

relse, der forventes udstedt i forlængelse af den foreslåede § 25 c i klagenævnsloven, er lagt til op

til at udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som national kompetent myndighed for hånd-

hævelse af Rådets forordning 2202/576.

Dansk Erhverv kan således overordnet tilslutte sig de ændringer, som der er lagt op til at foretage

af klagenævnsloven og udkastet til en ny bekendtgørelse, der forventes udstedt i medfør af den

foreslåede § 25 c i klagenævnsloven.

Særligt for så vidt angår den foreslåede bekendtgørelse bemærker D Dansk Erhverv, at det i forhold

til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sanktionsmuligheder, jf. bekendtgørelsens § 9, dog frem-

star uklart, om der her også er hjemmel til, at styrelsen også Ra ini shine e relevante kont takter,

der allerede var indgået forud for det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt. I den forbindelse anbe-

faler Dansk Erhverv, at bekendtgørelsens sanktionsbestemmelse gøres så klar og letanvendelig som

muligt, således at der ikke opstår tvivl om, hvilke sanktionsmuligheder, som er tilgængelige for

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Med venlig hilsen

Ulrich Bang

Underdirektør for klima, energi og miljø

Morten Jung

Markedschef

Lasse Hamilton Heidemann

EU- og International Chef

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ngssvar til forslag til lov om ændring af investeringsscreeningsloven og

om Klagenævnet for Udbud (Udvidet screening af offentlig kritisk

astruktur m.v. og præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence og

førelse af bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af EU’s

onomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende offentlige

ntrakter)

nsk Industri (DI) har modtaget ovennævnte lovforslag i høring og takker herfor.

dledningsvist skal det bemærkes, at vi støtter intentionerne om at sikre kritisk dansk

i frastruktur mod utilsigtet udenlandsk kontrol.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er formålet med forslaget at styrke

kontrollen med, hvem der får tildelt en kontrakt af myndighederne m.v. til at opføre, drive

og servicere kritisk infrastruktur, herunder hvilke underleverandører der anvendes i

denne sammenhæng. Der lægges op til en markant udvidelse f lovens anvendelsesområde,

idet den udvides til at omfatte enhver, herunder fysiske o juridiske personer, der indgår

en kontrakt med en offentlig ordregiver om kritisk infrastruktur. Dette indebærer, at

danske og europæiske virksomheder fremover vil være omfattet af kravet om screening på

samme måde som virksomheder hjemmehørende i tredjelande, også selv om disse ikke

har til hensigt at benytte underleverandører mv. fra tredjelande. Derudover sker der en

markant udvidelse af anvendelsesområdet for investeringsscreeningsloven til at gælde alle

offentlige kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur, uden at der samtidig gælder et

væsentlighedskriterium eller andre kvalifikationskrav.

DI repræsenterer både en lang række af de ordregivere, der omfattes af lovforslaget, og en

bred kreds af leverandører og underleverandører, der leverer eller kan levere ydelser til de

berørte ordregivere. DI finder den korte høringsperiode på tre uger — og en tilsvarende

kort periode for lovgiver at forholde sig til indholdet af høringssvarene, inden lovforslaget

efter planen skal fremsættes - for et så kompliceret og indgribende lovforslag stærk

bekymrende og uhensigtsmæssig, særli i lyset af de vidtgående og uproportionale

økonomiske og administrative konsekvenser forslaget vil have for såvel ordregiver- som

tilbudsgiversiden. Det er helt afgørende, at der fortages en reel og retvisende analyse af de

økonomiske og administrative konsekvenser for ordregiver- som tilbudsgiversiden, hvis

lovforslaget skal fremsættes i Folketinget. Samtidig er der behov for at sikre

virksomhedernes retssikkerhed på en række punkter. DI kan derfor ikke støtte

lovforslaget i sin nuværende form.

H. C. Andersens Boulevard 18 45) 3377 3377

1553 København V @di.dk

Danmark dk

Isen og

orbrugerstyrelsen

s 1 følgende modtagere:

FDI- r ‚ [email protected],

[email protected], aal kf og

Att.: Erhvervsstyre

Konkurrence- & F

endt via e-mail ti

Høri

lov

infr

ind

øk

29. marts 2023

MQF/PBKI

Confederation of Danish Industry

Dansk Industri

CYR 1607 7973

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det giver endvidere anledning til undren, at man fra dansk side lægger op til så markante

skærpelser af lovgivningen på området i forhold til de lande, som vi normalt

sammenligninger os med, da dette ikke bidrager til et level playing field. Så vidt vi er

bekendt, er der saledes ingen andre EU-lande der stiller lignende, vidtgående krav i

forbindelse med offentlige udbud. Den danske investeringsscreeningslov er i forvejen

blandt de allermest stramme regelsæt, og med dette forslag strammes reglerne yderligere.

DI skal derfor anbefale, at man fra poli itisk side i stedet t søger at adressere de konkrete

udfordringer i forhold til de kommende udbud af en energiø i Nordsøen eller lignende

anlægsprojekter via målrettede og afgrænsede tiltag, fx gennem Lov om projektering og

anlæg af en energiø i Nordsøen og anden lovgivning relateret til disse anlægsprojekter.

Set fra ordregivers perspektiv rejser forslaget en række udfordringer:

Der lægges op til, at ordregiver ikke må indgå endelige kontrakt med den vindende

aftalepart, før aftaleparten (og dennes eventuelle underleverandører) har opnået tilladelse

fra Erhvervsstyrelsen, og at der i særlige tilfælde kan være et behov for at screene alle

deltagere i visse offentlige udbud på et tidligere tidspunkt i udbudsprocessen.

praksis betyder dette at creeningsprocessen vil medføre en forsinkelse af

udbudsprocessen før der må indgås endelig kontrakt på op til 45 dage(fra det tidspunkt

hvor Erhvervsstyrelsen e: klærer ansøgninge; gcn for fuldstændig), hvis ansøgningen afgøres

i fase 1, og yderligere op til 125 dage (fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen erklærer

virksomhedens supplerende oplysninger for fuldstændige), hvis Erhvervsstyrelsen

indleder en fase 2 screening. Der er således tale om en meget væsentlig forsinkelse af

udbudsprocessen, hvor den endelige tidshorisont er uklar.

Dette betyder, at ordregiver i sit udbudsmateriale bliver nødt til at kræve en markant

længere vedståelsesfrist fra alle tilbudsgiverne end normalt, så alle tilbudsgiverne ikke

frigøres fra deres tilbud, inden Erhvervsstyrelsens screeningsproces i værste fald er slut.

Hvis ordregiver normalt kræver en vedståäelsesfrist fra tilbudsgiverne på eksempelvis 30

dage, vil denne frist fremadrettet skulle hæves til minimum 170 dage (og den reelle

vedståelsesfrist vil formentlig skulle være væsentlig længere i praksis), for at kunne tage

højde for den potentielle tidsforløb i forhold til fase 1 og fase 2.

Dette mä forventes at påvirke konkurrencen om de offentlige opgaver negativt, idet krav

om en så lang vedståelsesfrist — særligt i den aktuelle volatile økonomiske og geopolitiske

situation — kan få mange virksomheder til at afstå fra at give tilbud. Et reduceret

konkurrencefelt vil - alt andet lige - kunne betyde højere priser, da der vil være mindre

effektiv konkurrence om opgaverne. De virksomheder, der afgiver tilbud, vil utvivlsomt

prissætte deres risiko ved at skulle vedstå deres tilbud overfor ordregiver i en usædvanlig

lang periode og reflektere denne risiko i den tilbud pris. Dette vil kunne påvirke

konkurrenceevnen for de omfattede ordregivere, der agerer kommercielt i et

konkurrenceudsat marked. DI finder, at dette arbejder mod de politiske intentioner om at

fremme danske virksomheders konkurrenceevne.

En væsentlig forlængelse af udbudsprocessen betyder ligeledes, at der vil gå længere tid

før den valgte leverandør (og dennes eventuelle underleverandører) kan komme i gang

med at løse den udbudte opgave. På større projekter vil tidspunktet for kontraktstart og

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

eksekvering på den enkelte kontrakt også nødvendigvis skulle være afstemt med

tidsplanen for andre kontrakter under projektet. Dette kan forsinke realiseringen af

politiske ønsker om at fremme bl.a. den grønne omstilling. Ordregivere sættes saledes i et

urimeligt dilemma, at de på den ene side skal gennemføre og eksekvere indkøbsprocessen

så hurtigt og smidigt som muligt, men på den anden side påføres en væsentlig forsinkelse

af ukendt længde i denne proces på grund af kravet om screening. En forlængelse af

udbudsprocessen for ordregivere indenfor forsyningsområdet vil også påvirke deres evne

til at overholde operationelle forpligtigelser i og med implementeringen af

færdigforhandlede aftaler.

Derudover indebærer lovforslaget, at forberedelsen af udbudsmaterialet også skal

fremskyndes. Udbudsmaterialet skal som en konsekvens af lovforslaget afspejle en

virkelighed, som ligger væsentligt længere ude i fremtiden, end det allerede er tilfældet i

dag. Tidsperspektivet i den foreslåede proces vil derfor medføre en ringere kvalitet af

udbudsmaterialet og et større behov for ændringer undervejs, som igen medfører en større

udbudsretlig risiko for ordregiver, og i sidste ende en større risiko for aflyste udbud

og/eller kontrakter, der er mindre optimale, grundet det længere tidsperspektiv. Dette vil

også medføre større udgifter og ulemper for tilbudsgiverne på den anden side af bordet,

da tilbudsgiverne skal allokere medarbejdere til en både længere og mere kompliceret

proces.

Lovforslaget adresserer ikke, hvordan en markant forlængelse af udbudsprocessen

hænger sammen med de udbudsretlige muligheder for at foretage hasteindkøb.

Vigtigheden af at kunne foretage hasteindkøb var særligt relevant under Covid-krisen,

hvilket er tydeliggjort af EU-Kommissionens meddelelse "Vejledning fra Europa-

Kommissionen om anvendelse af rammen for offentlige udbud i forbindelse med covid

19-krisesituationen (2020/C 108 I/01)”.

Lovforslaget tager ikke stilling til, om ordregiver kan indgå kontrakter, der er nødvendige

for at opretholde driften af kritisk infrastruktur, uden en forudgående godkendelse fra

Erhvervsstyrelsen. Det kan eksempelvis være tilfældet ved en aftaleparts konkurs eller

væsentlige misligholdelse af en offentlig kontrakt.

Der er ikke nogen tærskelværdier i forhold til hvilke udbud, der omfattes af lovforslaget.

Mange ordregivere indenfor forsyningsområdet, der potentielt vil blive omfattet, har flere

tusinde kontrakter og aktive leverandører om året. Det er således meget administrativt

omfattende, hvis der fremadrettet skal ske screening af alle disse leverandører, før der må

indgås kontrakt.

I lyset af ovenstående er det meget bekymrende, at der i lovforslaget ikke er foretaget

nogen form for saglig og realistisk analyse af de administrative og økonomiske

konsekvenser, som det fremadrettet vil påføre ordregivere.

Set fra tilbudsgivers perspektiv rejser forslaget også en række udfordringer:

Det er DI's forståelse af reglerne, at der vil skulle ske screening af en lang række

tilbudsgivere, som aldrig vil kunne anses for at udgøre en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden ud fra lovens afgørelseskriterier. Det er efter DI’s

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

opfattelse grundlæggende problematisk at indføre en omfattende screeningsordning, hvor

et meget stor flertal af de virksomheder, der pålægges administrative byrder reelt er helt

uden for formålet med reglerne.

I udbud omfattet af lovforslaget lægges der op til, at en aftalepart og dennes eventuelle

underleverandører ikke må indgå kontrakt med ordregiver før der er opnået tilladelse fra

Erhvervsstyrelsen. Dette rejser et praktisk spørgsmål. Hvis den vindende tilbudsgiver ikke

klarer screeningen, og derfor ikke kan tildeles kontrakten, må det antages, at kontrakten

vil kunne tildeles den næstbedste tilbudsgiver. I den situation kan man risikere, at også

den næstbedste tilbudsgiver (og eventuelle underleverandører) skal underlægges

screeningskravet. I lovforslaget nævnes, at der i visse situationer kan være behov for at

screene alle deltagere i visse offentlige udbud på et tidligere tidspunkt i udbudsprocessen.

Modsætningsvist må der sluttes, at der normalt skal ske en efterfølgende screening af den

næstbedste tilbudsgiver. Safremt dette er tilfældet, vil det påvirke længden af

tilbudsgivernes vedståelsesfrister yderligere, og for mange tilbudsgivere vil længden af

vedståelsesfristen være et kritisk parameter, når de beslutter sig for at deltage i en given

udbudsproces eller ej. Det vil derfor som hovedregel ikke være realistisk, at ordregiver

reelt vil kunne tildele til den næstbedste tilbudsgiver, såfremt den vindende tilbudsgiver

ikke opnår Erhvervsstyrelsens tilladelse.

I forbindelse med offentlige udbud benytter mange tilbudsgivere sig af

underleverandører. Virksomhederne har en helt naturligt egeninteresse i at sikre, deres

underleverandører i hele forsyningskæden ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Af

samme årsager laver virksomhederne i forvejen grundige due diligence gennemgang af

alle væsentlige leverandører.

Der lægges op til, at Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at oplysninger afgivet af

aftaleparten og dennes underleverandører ledsages af en erklæring fra en revisor, der er

godkendt efter revisorloven. Krav om revisorerklæring vil påføre såvel aftaleparten som

denne underleverandører ekstra omkostninger. Lovforslaget tager ikke stillingen til

omfanget af disse ekstra transaktionsomkostninger. Der er ligeledes uklart, hvordan dette

revisorkrav skal håndteres i forhold til en udenlandsk underleverandør .

Der er yderligere uklart af lovforslaget, hvordan processen er i forhold til

screeningsprocessen af underleverandører. Såfremt underleverandørerne skal

videresende oplysninger til leverandøren, der herefter skal videresende disse oplysninger

til Erhvervsstyrelsen, rejser det udfordringer i forhold til håndtering af

konkurrencefølsomme oplysninger og konkurrencereglerne. En underleverandør kan jo i

andre situationer være en konkurrent til selve leverandøren, og udveksling af

konkurrencefølsomme oplysninger mellem konkurrenter omfattes af

konkurrencereglerne. En underleverandør vil derfor være tilbageholdende med at

videregive sådanne følsomme oplysninger. Processen skal derfor tilrettelægges på en

måde, der fjerner enhver konkurrenceretlig risiko.

Derudover har DI en række yderligere bemærkninger til lovudkastet:

I den bagvedliggende anvendelsesbekendtgørelse (bekendtgørelsen nr. 1491 af 25. juni

2021) fremgår, at kritisk infrastruktur er "infrastruktur, herunder faciliteter, systemer,

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

processer, netværk, teknologier, aktiver og serviceydelser, som er nødvendige for at

opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner”. DI finder det beklageligt, at

udkastet til lovforslag ikke præciserer og tydeliggør begrebet ”kritisk infrastruktur”, som

i praksis giver anledning til ekstremt stor usikkerhed i relation til både investeringer og

kontrakter. Denne usikkerhed udgør allerede i dag et retssikkerhedsmæssigt problem for

de berørte virksomheder, og dette problem bliver desværre større, idet der lægges op til

en markant udvidelse af lovens anvendelsesområde. DI skal derfor henstille til, at lovgiver

tydeliggør begrebet "kritisk infrastruktur” samt at der fremadrettet sikres mere

transparens omkring Erhvervsstyrelsens afgørelser på området for at understøtte

videndeling i forhold til såvel ordregivere, tilbudsgivere som rådgivere.

I forhold til sereeningsprocessen lægges der op til en 2-faset tilgang. Fase 1 kan tage op til

45 dage fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen har oplyst ansøgeren, at ansøgningen er

fuldstændig. Hvis Erhvervsstyrelsen beslutter at indlede en fase 2 screening, så skal

Erhvervsstyrelsens træffe endelig afgørelse senest 125 dage efter ansøgningen er

fuldstændig. I lovforslaget skal det tydeliggøres, hvilke konsekvenser det måtte få, hvis

Erhvervsstyrelsen overskrider disse lovbundne tidsrammer. Derudover skal DI foreslå, at

screeningsprocessen tilpasses den proces, der gælder i forhold til kontrollen af

fusionssager indenfor konkurrenceretten, som er velkendt for markedsaktørerne. I den

forbindelse bør det føre til automatisk godkendelse/tilladelse, hvis Erhvervsstyrelsen ikke

indenfor fase 1 har meddelt ansøgeren om, at der er grundlag for at indlede fase 2.

Endvidere bør fristerne beregnes fra det tidspunkt, hvor ansøgningen rent faktisk er

fuldstændig (i stedet for det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen erklærer ansøgningen for

fuldstændig). Det vil give en mere transparent og forudsigelig proces for ansøgerne.

Samtidig bør fristerne i både fase 1 og fase 2 forkortes væsentligt, således at den samlede

sagsbehandlingstid bliver på maksimalt 1-2 måneder.

Det skal desuden anføres, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at

Erhvervsministeriet vil overveje, om der som følge af forslaget om faseopdelt

sagsbehandling vil være behov for at opretholde muligheden for præscreening efter § 6 i

anvendelsesbekendtgørelsens. DI har drøftet dette spørgsmål med advokatbranchen, som

rådgiver investorer i forbindelse med investeringsscreeningssager. Der er udpræget

tilfredshed med muligheden for at få foretaget en præscreening, hvorfor DI ikke kan

støtte, at præscreeningen afskaffes.

Af udkastet til lovforslag fremgår endvidere, at Erhvervsministeriet påtænker at

gennemføre en evaluering af investeringsscreeningsloven. DI støtter dette og indgår

meget gerne i en drøftelse af, hvordan en sådan evaluering kan udformes. Evalueringen

bør således have fokus på, om formålet med reglerne — beskyttelse af offentlig orden og

national sikkerhed — har stået mål med de konsekvenser, som reglerne har haft pa

Danmarks mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer og sikre effektive

offentlige indkøb. Evalueringen bør således føre til klare anbefalinger om, hvorvidt og

hvordan reglerne kan forbedres, så der sikres den rette balance.

For en god ordens skyld skal bemærkes, at der allerede den 10. marts 2021 i

lovbemærkningerne punkt 2.2. til investeringsscreeningsloven (den nugældende)

fremgik, at ”Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en rapport

om erfaringerne med den nye lovgivning. Erhvervsministeriet vil derfor, hvis lovforslaget

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

vedtages, udarbejde en sådan rapport til Folketinget” og ”Evalueringen vil blive iværksat

i 2023, således at resultaterne af Kommissionens evaluering af FDI-forordningen vil

kunne indgå i og sammenholdes med den danske evaluering af loven.”. Det ville efter DI’s

opfattelse have været nyttigt, at der var blevet foretaget denne lovede evaluering, før der

blev fremsat nærværende ændringsforslag af investeringsscreeningsloven.

I star selvsagt til rådighed, hvis der skulle være opklarende spørgsmål til ovenstående

ler behov for yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Emil Fannikke Kiær

Direktør

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

rts 2023

Energinet fremsender hermed bemærkninger til høringsudkast til ændr ng af investerings-

screeningsloven. Lovændringen vil have væsentlig negativ indflydelse på Energinets lovfast-

satte opgavevaretagelse hvorfor bemærkningerne fremsættes uanset, at Energinet ikke offici

elt er angivet som høringspart.

erg net har stor forståelse for hensynene bag lovforslaget og er derfor enig i et øget behov

at beskytte særligt dansk kritisk infrastruktur. Energinet er imidlertid meget bekymrede for,

konsekvenserne af de tiltag som foreslås indført med lovændringen har en væsent ig og

oportional konsekvens i forhold til, at ændringerne i væsentlig grad kan sænke eksekve

heden i den grønne omstilling og den heraf følgende nødvend ge diversitet i ener;

ringshasi

forsyningen i Danmark og Europa.

Energinets kerneforretning er som transmissionssystemoperatør (TSO) Danmark at udvikle,

je og drive kritisk infrastruktur indenfor el og gas.

om ed i Energinets lovfastsatte opgave med at sikre forsyningssikkerheden og b drage til en

limaneutral energiforsyning ndgik Energ net i 2022 ca. 1800-1900 kontrakter med ca. 550

nikke leverandører.

tort set a e d sse kontrakter vil, hvis lovændringen bl'ver en realitet med den gældende ord-

yd, dermed bl ve omfattet af de nye bestemmelser, idet disse som anført i lovforslaget - vil

unne give mu ighed for at påvirke etablering af kritisk infrastruktur, driften af krit sk infra-

struktur eller give en sikkerhedstruende indsigt i kr'tisk infrastruktur.

Energinet er som offentlig ordregiver underlagt forsyningsvirksomhedsdirektivet og udbuds!o-

ven. De heri fastlagte processer med indbyggede tidsfrister medfører sig selv en forholdsvis

omfattende og tidskrævende proces før en kontrakt endeligt kan underskr ves.

Energinet er allerede i dag omfattet af den nugældende invester ngsscreen'ngslov, hvorfor

særlige økonomiske aftaler, der falder indenfor lovens anvendelsesområde, er omfattet af

screeningsforp igtelsen. De særlige økonom ske afta er med leverandører udenfor DK, EU og

HØRINGSSVAR - FORSLAG TIL ÆNDRING AF

INVESTERINGSSCREENINGSLOVEN

Myndighedsenheden

Energinet

Tonne Kjærsvej 65

DK-7000 Fredericia

+45 70 10 22 44

info@energ net.dk

CVR-nr. 289806 71

Dato:

29. ma

Forfatter:

GEE/G

Til arbejdsbrug/Re:

Dok. 18/06595 149

ion

10}

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

EFTA som er omfattet af den gældende lov, udgør imidlertid en | lle del af Energinets samlede

kontraktsportefølje og er kan derfor handteres ind n for de gældende udbudsretlige rammer

og tidsfrister.

Energinet har som nævnt stor forståelse for hensynet bag lovg vningen, men opfordrer til at

der laves en evaluering af den nugældende lovgivning før en ny og mere omfattende scree-

nngsforpligte se indføres, som baseret på lovfors agets ordlyd vi omfatte mere end 90 % af

Energinets kontraktsporteføjle. I den forbinde se opfordres samtdg t at erfaringer om s;

screen ngsniveauet fra andre EU-lande inddrages og overvejes som alternativ t

medføre.

en skær-

pelse, den foreslåede ændring vi

Med lovændringen er der lagt op

I at ale leverandører t a le kontrakter, dvs. også danske og

EU/EFTA hjemmehørende leverandører og alle kontrakter uanset størrelse e ler indhold som

anført ovenfor skal forudgående godkendes. Denne omfattende udv de se og proces udgør en

væsent ig yder igere komplicering og væsentligt forlængelse af udbudsprocessen. Lovforslaget

lægger så edes op til, at ordreg ver ikke må 'ndgå kontrakter med vindende tilbudsgivere, før

tlbudsgiver {og dennes eventuelle under everandører) er blevet screenet og har opnået

delse fra Erhvervsstyrelsen.

praksis betyder dette at den foreslåede screeningsproces vil medføre en konsekvent forlæn-

gelse af udbudsprocessen på minimum 45 dage, hvs der er tale om ansøgning i fase 1

delse, eller i værste fald m'nimum 125 dage, hv s Erhvervsstyrelsen ndleder en fase 2 scree-

nng Der er således tale om en meget væsentlig tidsmæssige forlængelse af udbudsprocessen.

Det betyder samtdg, at Energnet sit udbudsmateriale v’ blive nødt til at kræve en betydel'g

længere vedståelsesfrst fra alle tilbudsgiverne end normalt i.e. helt op til 9 måneder for at

kunne rumme både fase 1 og fase 2 screeninger.

En sadan væsentl g forlængelse af vedståelsesfristen vil efter Energinets vurdering have alvor-

ge onsekvenser for Energinets muligheder for i det hele taget at få leverandører t| at afgive

t bud; grundet den aktuelle globale økonom ske situation med forsyningsvanskeligheder for

r varer, meget volat le priser m.v. har Energ net været nødsaget t'l at gå den “modsatte vej” og

r ducere vedstaelsesfr sten til tre måneder netop af hensyn til overhovedet at få leverandører

t atdeltage £nerginets udbud.

ammenholdes dette yderl gere med det globalt snævre leverandørfelt ti Energinets kerne-

komponenter og kerneydelser og disse leverandørers mulighed for globalt altid at kunne finde

a ternative afsætn ngsmulgheder, herunder ti TSO’er fra andre EU lande, der ligesom Energi-

net arbejder for at etablere og udbygge infrastrukturen til klimaneutrale forsyningskilder, vi et

nat onalt krav der medfører en væsentlig forlænget vedståelsesfrist forventeligt betyde væ-

sent g risiko for, at leverandørerne enten slet ikke ønsker at deltage i Energinets udbud (eller

udbud af offentlige kontrakter Danmark i det hele taget) eller at Energinet kommer sidst i pro-

dukt onslinjen med deraf følgende væsentlige meromkostninger og forsinkelser.

Det bemærkes hertl at Energinet allerede er udfordret af, at de øvrige TSO‘er ` EU har lagt

stort bes ag på produktionskapacteten for nødvendige kernekomponenter. En udfordr'ng der

v blive væsenti gt forstærket, hvis den i lovforslaget planlagte proces bliver en resa itet.

Energ net vil dermed r sikere ikke at kunne indkøbe vigtige kernekomponenter og indgå aftaler

om kerneydelser, hvilket reelt umuliggør at Energinet kan sikre varetagelsen af sine lovfast-

P3133594 /30J4Spa4Je [1

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

satte opgaver med at sikre forsyningssikkerheden og bidrage til en klimaneutral energiforsy

ning. Det politisk fastsatte krav om eksekveringshastighed i disse opgaver og den politisk ud

talte nationale sikkerhedsmæssige betydning af løsning af opgaverne vil dermed blive illusorisk.,

Leverandører der, trods ovenstående, vælger at byde, vil skulle indregne nødvendige kapital

sering af den væsentlig øget risiko, der følger af en yderligere forlængelse af en op til 9 måne

ders vedståelsesfrist, som forventeligt medfører en markant forøgelse af tilbudspriserne. Dette

vil foruden at forringe små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage og vinde

offentlige kontrakter, øge energiforbrugernes omkostninger til Energinets sikring af forsynngs

kerheden og nødvendige omstilling af energisystemerne.

Energinet forstår fuldt ud behovet for at have sikkerhedsmæssig fokus på fremtidige store og

komplicerede energianlægsprojekter. Men netop derfor er det Energinets vurdering, at fokus

reguleringen speti

projekter. Dette kan efter Energinets vurdering gøres proportionalt og balanceret, så regulern

t bør målrettes de anlægsprojekter og de særlige behov, som er sådanne

gen ikke har væsentlig afledte negative konsekvenser for andre dele af den nationale kritiske

infrastruktur.

Energinet står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af vores bemærkninger til det

fremsendte udkast til lovforslag.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

P9131158 y/30uqspqe [1y

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af investeringsscreenings-

loven og klagenævnsloven

Dansk Erhverv har modtaget Erhvervsstyrelsens og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høring

over udkast til lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for

Udbud samt udkast til bekendtgørelse om håndhævelse af sanktioner vedrørende offentlige kon-

trakter udstedt ved Rådets forordning (EU) 2022/576.

I den anledning har Dansk Erhverv følgende bemærkninger:

Ændring af investeringsscreeningsloven

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv støtter princippet om screening af tredjelandes virksomheders bud på offentlige

opgaver, hvor disse udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden i Danmark. Dansk

Erhverv anerkender således, at der er behov for at værne om sikkerhedsinteresser i forbindelse med

bl.a. forsvarsvirksomheder, større infrastrukturprojekter eller kritisk infrastruktur.

Imidlertid mener Dansk Erhverv, at regeringen med lovforslaget går for langt og indfører vidtgå-

ende og dårligt afgrænsede regler i stedet for at sikre en målrettet indsats ift. reelle trusler mod

national sikkerhed og offentlig orden.

Det er kritisabelt, at et så vidtrækkende lovforslag fremsættes forhastet, med for kort høringsfrist

og uden ordentlig inddragelse af de tusinder af virksomheder, som lovforslaget vil berøre. Derfor

opfordrer Dansk Erhverv regeringen til at udskyde lovens planlagte fremsættelse i april og i stedet

invitere branchen til grundig dialog om bl.a. lovforslagets anvendelsesområde, tilladelsesordnin-

gens oplysnings- og dokumentationskrav samt undersøge, hvorvidt der i markedet findes tilstræk-

kelige alternativer, der kan leve op til tilladelsesordningen.

Der er i Dansk Erhvervs optik reel fare for at de foreslåede procedurer for offentlige udbud kan

medføre unødvendige administrative byrder, hvilket kan betyde alvorlige forsinkelser i udbygnin-

gen af vedvarende energi i Danmark. Samtidig vil screeningsloven betyde danske særregler, som

vil gøre Danmark mindre attraktiv for grønne investeringer. Hertil kommer de mange andre sek-

torområder som loven på sigt også vil komme til at gælde for.

I det hele taget bør det som princip sikres, at der ikke dobbeltlovgives om forhold der allerede er

omfattet af lovgivning med samme formål. Det, som allerede er omfattet i eksisterende lovgivning

med samme formål bør specifikt undtages fra den kommende revision af investeringsscreeninglo-

ven -— på alle de sektorområder, hvor det er relevant.

DANSI

ERHVERV

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

WwWww.ganskernvery dk

[email protected]

T +45 3374 6000

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

29. marts 2023

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 24

Eksempelvis er det uklart om teleområdet er undtaget i lyset af den allerede gældende ”Lov om

Leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur”. Det fremgår af den gældende lovs § 1, stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af og

eventuelt indgreb over for udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler af hen-

syn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det bør derfor fremgå af bemærkningerne til

forslaget, at dette princip også gælder for den foreslåede godkendelsesordning, og således ikke vil

finde anvendelse på teleområdet.

I et bredere perspektiv bør der være øget fokus på forvridende konkurrence fra tredjelande. Dansk

Erhverv vil derfor gerne opfordre til, at regeringen - frem for at introducere nye, disproportionale

instrumenter — bruger de eksisterende instrumenter mere aktivt for at forhindre en skæv spillebane

for danske virksomheder. Her tænkes der både på de klassiske handelsdefensive instrumenter, de

nye regler om forvridende statsstøtte og instrumentet for internationale offentlige udbud m.fl. Det

r afgørende at danske og europæiske virksomheder ikke udkonkurreres på baggrund af forvri-