L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 127 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag

om ændring af investeringsscreeningsloven og

lov om Klagenævnet for Udbud

14. april 2023

1. Indledning

Lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningsloven (Lov nr. 842

af 10. maj 2021 om screening af visse udenlandske direkte investeringer

m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven) har til formål at skærpe den

gældende investeringsscreeningsmekanisme med henblik på at forhindre,

at kontrakter, der indgås i forbindelse med det kommende udbud vedrø-

rende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, vil kunne

udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Dan-

mark. Herudover er formålet med lovforslaget at etablere en mere effektiv

ansøgningsproces i form af en faseopdelt sagsbehandling på området, der

vil forenkle ansøgningsprocessen og medføre en kortere frist for Erhvervs-

styrelsens afgørelse af mere ukomplicerede sager.

Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for Udbud har til

formål at præcisere Klagenævnet for Udbuds kompetence til at håndhæve

EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som vedrører

indgåelse

af offentlige kontrakter, samt at indføre en bemyndigelsesbestemmelse til,

at erhvervsministeren kan fastsætte regler om administrationen af EU’s

økonomiske sanktioner over for tredjelande i forhold til offentlige kontrak-

ter, herunder om håndhævelse af sanktionerne.

Forslaget har været sendt i høring den 8. marts 2023 med høringsfrist den

29. marts 2023 til i alt 197 myndigheder, organisationer, foreninger, m.v.

Der er modtaget 28 høringssvar fra de hørte myndigheder, organisationer,

foreninger m.v. Der er modtaget 22 høringssvar med konkrete bemærknin-

ger til udkastet til lovforslag.

For hver af de to dele af lovforslaget gennemgås og kommenteres de gene-

relle bemærkninger og konkrete bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit 2

og 3 for så vidt angår lovforslagets del om ændring af investeringsscree-

ningsloven og afsnit 4 og 5 for så vidt angår lovforslagets del om ændring

af lov om Klagenævnet for Udbud.

Bemærkningerne til lovforslagets del om ændring af investeringsscree-

ningsloven har givet anledning til substantielle ændringer i denne del af

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

lovforslaget, således at den nye tilladelsesordning alene vil gælde for kon-

trakter vedrørende etableringen og medejerskabet af energiøen i Nordsøen.

I versionen, der blev sendt i høring var der lagt op til at ordningen skulle

gælde hele energiområdet, med henblik på udrulning til øvrige sektorer.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substan-

sen i lovforslaget og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger til lovforslagets del om ændring af inve-

steringsscreeningsloven

Høringen viser, at erhvervsorganisationer m.v. generelt støtter det overord-

nede formål med lovforslaget om at styrke kontrollen med den danske kri-

tiske infrastruktur, men at flere organisationer finder, at lovforslaget ind-

fører vidtgående og utilstrækkeligt afgrænsede regler, som vil have upro-

portionale konsekvenser for ordre- og tilbudsgivere. Dernæst bemærkes

det af flere, at den 3 ugers høringsperiode har været for kort, og at der har

været manglende dialog med erhvervslivet forud for høringen.

Dansk Industri (DI) støtter intentionerne om at sikre kritisk dansk infra-

struktur mod utilsigtet udenlandsk kontrol. DI finder den korte høringspe-

riode på tre uger stærk bekymrende og uhensigtsmæssig, særlig i lyset af

de vidtgående og uproportionale økonomiske og administrative konse-

kvenser forslaget vil have for såvel ordregiver- som tilbudsgiversiden. DI

kan derfor ikke støtte lovforslaget i sin nuværende form.

Dansk Erhverv støtter princippet om screening af tredjelandes virksomhe-

ders bud på offentlige opgaver, hvor disse udgør en trussel mod national

sikkerhed eller offentlig orden i Danmark. Imidlertid mener Dansk Er-

hverv, at regeringen med lovforslaget går for langt og indfører vidtgående

og dårligt afgrænsede regler i stedet for at sikre en målrettet indsats ift.

reelle trusler mod national sikkerhed og offentlig orden. Det er kritisabelt,

at et så vidtrækkende lovforslag fremsættes forhastet, med for kort hørings-

frist og uden ordentlig inddragelse af de tusinder af virksomheder, som

lovforslaget vil berøre. Derfor opfordrer Dansk Erhverv regeringen til at

udskyde lovens planlagte fremsættelse i april og i stedet invitere branchen

til grundig dialog om bl.a. lovforslagets anvendelsesområde, tilladelses-

ordningens oplysnings- og dokumentationskrav samt undersøge, hvorvidt

der i markedet findes tilstrækkelige alternativer, der kan leve op til tilladel-

sesordningen. Dansk Erhverv bemærker, at der i et bredere perspektiv bør

være øget fokus på forvridende konkurrence fra tredjelande.

Danske Advokater har forståelse for, at der under den nuværende sikker-

hedspolitiske situation kan være et behov for at styrke kontrollen med den

danske infrastruktur. Danske Advokater er dog samtidig af den opfattelse,

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

at lovforslaget på flere punkter er mere vidtrækkende, end hvad de bagved-

liggende formål tilsiger. Lovforslaget bør efter Danske Advokaters opfat-

telse i flere henseender justeres eller præciseres med henblik på dels at

undgå et stort antal overflødige ansøgninger, dels at forbedre retssikkerhe-

den for de (mange) aktører, såvel offentlige som private, der kan bliveom-

fattet eller berørt af reglerne om screening på baggrund af det foreliggende

lovforslag.

DSB, Energinet, Green Power Denmark, Københavns Lufthavne, Metro-

selskabet, Sund & Bælt, Ørsted, Danske Regioner, Kommunernes Lands-

forening bemærker, at lovforslaget efter deres vurdering vil medføre, at et

meget stort antal kontrakter vil skulle screenes efter den nye tilladelsesord-

ning, og at screeningen kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for udbuds-

processen såvel som for tilbuds- og ordregivere.

Kommentar

Det noteres, at der generelt er opbakning til intentionen bag lovforslaget

om at skærpe kontrollen med dansk kritisk infrastruktur. Det anerkendes,

at der er behov for nærmere undersøgelser og analyser med bredere ind-

dragelse af erhvervslivet og andre interessenter for at sikre en hensigts-

mæssig afgrænsning af anvendelsesområdet.

Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative

konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-

budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det

alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen.

Det fremgår af lovbemærkningerne til investeringsscreeningsloven, at Er-

hvervsministeriet vil iværksætte en evaluering af investeringsscreeningslo-

ven i 2023. Behovet for dialog vedrørende skærpelse af kontrollen med,

hvem der får tildelt kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur vil blive

indarbejdet i evalueringen. Denne del af evalueringen vil have til formål

at klarlægge, hvordan skærpelse af kontrollen med den kritiske infrastruk-

tur

–

og dermed hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige orden

–

bedre forenes med hensynet til, at offentlige myndigheder og virksomheder

med ansvar for anlæg og drift af kritisk infrastruktur kan varetage denne

opgave på en effektiv og samtidig omkostningsbevidst måde.

3. Konkrete bemærkninger til lovforslagets del om ændring af inve-

steringsscreeningsloven

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

opdeling:

3.1 Lovforslagets anvendelsesområde og definitioner

3.2 Bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte nærmere regler

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3.3 Kritisk infrastruktur: Begrebet og hvornår en offentlig kontrakt vedrø-

rer denne

3.4 Tilladelse til offentlige kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur

3.5 Hasteindkøb

3.6 Screening af alle deltagere ved et udbud

3.7 Den faseopdelte sagsbehandling og sagsbehandlingsfrister

3.8 Oplysningskrav

3.9 Underleverandører

3.10 Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

3.11 Præscreening

3.12 Dobbeltlovgivning

3.13 Ikrafttrædelsestidspunktet

3.1 Lovforslagets anvendelsesområde og definitioner

Københavns Lufthavne (CPH) vurderer, at CPH ikke falder ind under den

foreslåede definition på en ”ordregiver”.

CPH bemærker dog, at det imid-

lertid fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at definitionen af ordre-

giver bør ”medtage helt eller delvist statsejede virksomheder”, hvoraf må

udledes, at det er Erhvervsministeriets hensigt, at også CPH vil blive om-

fattet af loven.

Danske Advokater bemærker fsva. den foreslåede definition på

”ordregi-

ver”,

at der Danske Advokater bekendt ikke findes nogen definition af

”statslige selskaber”.

Danske Advokater bemærker, at det bør angives klart

i forarbejderne, om det er intentionen, at "statslige selskaber" skal omfatte

alle selskaber med blot et minimalt statsligt ejerskab (således at f.eks. også

Udviklingsselskabet By & Havn I/S, hvoraf staten alene ejer 5 pct., vil

være omfattet). Danske Advokater anbefaler desuden, at det fremgår klart,

at private virksomheder omfattet af forsyningsdirektivet ikke vil være om-

fattet af ”ordregiver”, jf.

den foreslåede § 4, nr. 9 og kapitel 2 a. Danske

Advokater bemærker, at det forekommer uklart, hvorfor definitionen af be-

grebet

”offentlig kontrakt” skal afvige så væsentligt fra udbudslovens de-

finition, som lovforslaget lægger op til.

Danske Advokater foreslår, at ”Of-

fentlig kontrakt” blot defineres som ”en

koncessionsaftale eller en kon-

trakt, som vedrører udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering

af varer eller tjenesteydelser, og som indgås med en ordregiver efter kapi-

tel 2 a.”.

Danske Advokater foreslår endvidere, at danske/europæiske virk-

somheder kan undtages fra kravet om forudgående screening, i det omfang

de på forhånd kan erklære, at der til opfyldelse af den pågældende kontrakt

ikke vil blive anvendt underleverandører eller produkter hidrørende fra

tredjelande. Dette kan eventuelt kombineres med en mulighed for i undta-

gelsestilfælde at pålægge at ansøge om tilladelse også for sådanne tilfælde.

Sund & Bælt foreslår ligeledes, at danske/europæiske virksomheder und-

tages fra kravet om forudgående tilladelse, hvis den pågældende virksom-

hed erklærer, at der til opfyldelse af den pågældende kontrakt, ikke vil blive

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

anvendt underleverandører eller produkter/leverancer fra lande uden for

EU/EFTA. Sund & Bælt foreslår, at aftaler mellem ordregivere herunder

koncerninterne aftaler og aftaler mellem statslige enheder mv. konkret

undtages fra bestemmelsens anvendelsesområde. Det foreslås, at der an-

lægges en definition heraf med inspiration fra udbudslovens §§ 12

–

17,

således at disse aftaler bringes uden for lovens bestemmelser om screening.

Sund & Bælt foreslår endvidere, at der indsættes en bagatelgrænse for

hvornår en kontrakt er omfattet af loven. Det kunne f.eks. være en grænse,

der lægger sig op ad tærskelværdierne for EU udbud efter udbudsloven

og/eller forsyningsvirksomhedsdirektivet. En sådan bestemmelse kan

eventuelt suppleres med, at hvor en kontrakt påtænkes indgået med en virk-

somhed uden for EU/EFTA, vil kontrakten være omfattet, uanset værdien.

DSB opfordrer til, at erhvervsministeren - på baggrund af en nærmere un-

dersøgelse - begrænser anvendelsesområdet væsentligt i det fremsatte lov-

udkast. DSB finder det særdeles relevant at afgrænse anvendelsesområdet

for så vidt angår kontraktværdi, aftaleparter samt hvornår en offentlig kon-

trakt ”vedrører” kritisk infrastruktur.

Derudover er det oplagt at afgrænse

anvendelsesområdet, således at lovudkastet ikke omfatter fx offentlige

kontrakter i form af koncerninterne aftaler og aftaler mellem ordregivende

myndigheder. DSB opfordrer til, at Erhvervsministeren undersøger

–

hen-

set til formålet med det offentliggjorte udkast

–

mulighederne for at be-

grænse kravet om forhåndstilladelse til aftaleparter, der er kontrolleret

uden for EU/EFTA, og/eller aftaleparter, der anvender underleverandører,

der er kontrolleret uden for EU/EFTA. DSB opfordrer til, at Erhvervsmi-

nisteren som minimum indfører en bagatelgrænse på de offentlige kontrak-

ters kontraktværdi, eksempelvis svarende til tærskelværdierne i det ud-

budsretlige regelsæt, som de forskellige ordregivere er underlagt.

Dansk Erhverv savner en klar afgrænsning at anvendelsesområdet og en

tydeligere definition af kritiske infrastruktur. Dansk Erhverv bemærker

endvidere, at definitionen i § 4, stk. 10 er meget bred. Dansk Erhverv be-

mærker endvidere, at formålet med loven bør indsnævres til national sik-

kerhed og offentlig orden ligesom den oprindelige EU-forordning.

Ørsted foreslår, at der indsættes en de minimis-regel i lovforslaget, hvor-

efter offentlige kontrakter med en værdi under en i loven fastsat tærskel-

værdi undtages kravet om anmeldelse. Ørsted mener, at pligtsubjekterne,

der omfattes af de nye regler, er arbitrært, at forslaget vil forvrænge kon-

kurrencen mellem private aktører og danske helt eller delvist offent-

ligt/statsligt ejede aktører om udbygning af dansk infrastruktur, og at denne

vilkårlighed vil forringe delvist statsejede selskabers, som fx Ørsteds, mar-

kedsposition uden at bidrage til at sikre lovens formål. Ørsted foreslår end-

videre, at det tydeliggøres, at aftaler mellem ordregivere, herunder kon-

cerninterne aftaler, der indgås af en ordregiver med en anden enhed, der er

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kontrolleret af samme enhed eller en anden statslig enhed eller statsligt sel-

skab, er undtaget for bestemmelsens anvendelsesområde. Ørsted foreslår

endvidere, at delvist statsejede selskaber som Ørsted, der opererer på kom-

mercielle vilkår i konkurrence med andre private aktører, undtages fra de-

finitionen i lovforslaget af ordregivere med henblik på at sikre, at danske

virksomheder med tilknytning til den danske stat, ikke stilles dårlige i kon-

kurrencen med andre virksomheder om udviklingen af dansk infrastruktur.

Ørsted foreslår, at det alene er selskaber, som er 100% ejet af den danske

stat, som omfattes af lovforslagets definition af ”ordregiver”.

Green Power Denmark bemærker, at en forudsætning for lovgivningen bør

derfor være, at man starter med en screening for, hvorvidt der på markedet

findes tilstrækkelige alternativer, der vil kunne leveres indenfor en tidsho-

risont, der muliggør at en hurtig udbygning af den vedvarende energi. Er

dette ikke tilfældet, så bør der være undtagelser og fokus i stedet rettes på

at opbygge egne og europæiske forsyningskæder.

Metroselskabet foreslår, at et emne, der f.eks. kunne uddybes yderligere,

og som kunne være genstand for dialog og analyse, er muligheden for at

inddrage digitale værktøjer. Metroselskabet benytter i dag et digitalt værk-

tøj, der på globalt plan ”mapper” selskaber og som bidrager til at sikre

compliance i forhold til sanktionspakker. En analyse af, om offentlige virk-

somheders brug af digitale værktøjer kan sikre en mere proportional løs-

ning end den, der er lagt op til i lovforslagsudkastet, synes mere operatio-

nelt og relevant.

Kommunernes Landsforening spørger om kommunalt ejede selskaber er

omfattet af definitionen på en

”ordregiver” enten som statslige selskaber

eller som offentligretlige organer. KL forstår, at der er opnået enighed om,

at screeningen sker på rammeaftaleniveau, hvorfor den enkelte ordregiver,

når der er tale om en leveringsaftale indgået på en SKI-rammeaftale, ikke

selvstændigt skal afsætte tid til en eventuel screeningsproces. Dette bør

præciseres i forbindelse med ændringen af investeringsscreeningsloven,

særligt i lyset af at lovens anvendelsesområde udvides. Ligesom det tyde-

ligt bør fremgå, hvordan screening håndteres i forbindelse med køb på dy-

namiske indkøbssystemer. KL ser samtidig behov for, at det præciseres,

hvordan screening håndteres i en situation, hvor ordregiver er nødt til at

gennemføre et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse.

Netselskabet N1 forstår, at N1, som elforsyningsvirksomhed under bevil-

ling og ejet af et forbrugerejet selskab, ikke er omfattet af definitionen på

en ordregiver. N1 bemærker, at det kunne være hensigtsmæssigt om denne

’undtagelse’ var klarere

i lovens § 2a. N1 foreslår endvidere, at leveran-

dørscreeningen ikke skal foretages for aftaler, der indgås af de i loven

nævnte ordregivere, hvor andre statslige, regionale og kommunale myn-

digheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

disse offentligretlige organer samt statslige selskaber er leverandører. Her-

til kunne tilføjes aftaler, hvor selskaber, som agerer under bevilling, er le-

verandører. Samlet set må man formode, at de nævnte typer af aktører ikke

som leverandører udgør en risiko i forhold til formålet i investeringsscree-

ningsloven. N1 foreslår i tilknytning til dette, at en anden måde at lette den

indirekte påvirkning af loven kunne være at indskrænke mængden af om-

fattede aftaler i lovens § 4, så eksempelvis aftaler tilslutninger til eller sam-

menkobling af kritisk infrastruktur eller forsyning ikke omfattes.

Danske Regioner bemærker, at det er vigtigt, at lovforslaget alene vedrører

kritisk infrastruktur og ikke regionernes almindelige indkøb af varer og

tjenesteydelser, herunder rammeaftaler.

Kommentar

Det noteres, at der generelt er opbakning til intentionen bag lovforslaget

om at skærpe kontrollen med dansk kritisk infrastruktur. Det anerkendes,

at der er behov for nærmere undersøgelser og analyser med bredere ind-

dragelse af erhvervslivet og andre interessenter for at sikre en hensigts-

mæssig afgrænsning af anvendelsesområdet.

Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative

konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-

budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det

alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen. På den måde varetages det presse-

rende behov for screening i forbindelse med udbuddet af den kommende

energiø i Nordsøen. Tilpasningen af lovforslaget til alene at omfatte kon-

trakter vedrørende energiøen i Nordsøen indebærer, at det ikke er relevant

at medtage definitioner af hhv. ordregiver og offentlig kontrakt i lovforsla-

get.

Det fremgår af lovbemærkningerne til investeringsscreeningsloven, at Er-

hvervsministeriet vil iværksætte en evaluering af investeringsscreeningslo-

ven i 2023. Behovet for dialog vedrørende skærpelse af kontrollen med,

hvem der får tildelt kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur vil blive

indarbejdet i evalueringen. Denne del af evalueringen vil have til formål

at klarlægge, hvordan skærpelse af kontrollen med den kritiske infrastruk-

tur

–

og dermed hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige orden

–

bedre forenes med hensynet til, at offentlige myndigheder og virksomheder

med ansvar for anlæg og drift af kritisk infrastruktur kan varetage denne

opgave på en effektiv og samtidig omkostningsbevidst måde.

3.2 Bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte nærmere regler

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv er bekymret over den meget vide beføjelse, der tildeles er-

hvervsministeren i § 2, stk. 2. Erhvervsministeren kan alene ved forhand-

ling med sine egne regeringskolleger beslutte anvendelsesområdet for den

reviderede lov. Dette skaber en høj grad af juridisk usikkerhed om noget

så afgørende som anvendelsesområdet, hvilket kan påvirke investeringsly-

sten i Danmark negativt. Sådanne beslutninger bør bero på en politisk be-

slutning i Folketinget snarere end blandt den til enhver tid siddende rege-

rings ministre. Dansk Erhverv bemærker endvidere, at erhvervsministeren

efter forhandling med sine kolleger i regeringen kan beslutte et andet an-

vendelsesområde og en anden definition af kritisk infrastruktur, jf. den fo-

reslåede § 9 a, stk. 2. Da der ikke er en nærmere fastlagt definition af hvad

der udgør en sikkerhedsrisiko, er her potentielt tale om et meget stort antal

leverandør-, service- og driftsaftaler som ville skulle afvente screening og

godkendelse fra Erhvervsministeriet før de kan indgås

–

i mindst 45 dage.

Det virker helt disproportionalt i sammenhængen. Anvendelsesområdet og

fokus for screeningerne bør indskrænkes til det som man konkret ønsker at

forhindre/sikre. Beslutningen om sådanne helt principielle afgrænsninger

bør træffes i Folketinget.

Amgros ønsker at blive inddraget forud for det videre arbejde, når/hvis der

sker en skærpelse af investeringsscreeningslovgivningen inden for sund-

hedsområdet.

KL er betænkelig ved, at erhvervsministeren efter forhandling med ressort-

ministrene bemyndiges til at fastsætte omfang og dækning ift. regler om

offentlige kontrakter og kritisk infrastruktur. KL ser derfor et behov for

præciseringer desangående og har noteret sig, at det af bemærkningerne

fremgår, at den præcise afgrænsning forventes at ville være besluttet inden

udgangen af 2023.

N1 opfordrer til, der ved en eventuel fremtidig udvidelse af anvendelses-

området afsættes tilstrækkelig tid til, at de omfattede virksomheder får mu-

lighed for at indrette sig på at skulle opfylde de nye krav.

Green Power Denmark bemærker, at hvis de nærmere regler for hvilke of-

fentlige kontrakter, der omfattes af tilladelsesordningen, samt ordningens

kriterier først fastsættes ved bekendtgørelse efter forhandling blandt ud-

valgte ressortministre vil loven medføre en stor usikkerhed for branchens

aktører og store risici for gennemførelsen af de kommende store havvind-

sprojekter. Green Power Denmark er derfor stærkt bekymret for, at det får

alvorlige konsekvenser for hastigheden i udbygningen af VE- og netinfra-

strukturen i Danmark, hvis loven vedtages i sin nuværende form.

Kommentar

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative

konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-

budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det

alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen. Der er derfor ikke behov for at lov-

forslaget indeholder nye bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter erhvervs-

ministeren efter forhandling med en række andre ministre kan fastsætte

nærmere regler om offentlige kontrakter og ordregivere, da afgrænsningen

af lovforslaget til at omfatte etablering, medejerskab og drift af energiøen

i Nordsøen vil fremgå direkte af loven.

For så vidt angår de gældende regler i investeringsscreeningsloven, her-

under den nuværende adgang til at fastsætte nærmere regler om anvendel-

sesområdet ved bekendtgørelse kan henvises til, at Erhvervsministeriet vil

iværksætte en evaluering af loven i 2023, der også vil omfatte en evalue-

ring af lovens anvendelsesområde.

3.3 Kritisk infrastruktur: Begrebet og hvornår en offentlig kontrakt

vedrører denne

Danske Advokater foreslår, at der sikres mere klarhed i forhold til, hvornår

en kontrakt nærmere ”vedrører kritisk infrastruktur” og således er under-

lagt et krav om forudgående tilladelse. Dette kan være ved en nærmere

fastlæggelse af retningslinjer eller kriterier i forhold til vurderingen, ved at

Erhvervsstyrelsen publicerer (eventuelt i anonymiseret form) sine afgørel-

ser i relation til ansøgninger og/eller ved en (udvidet) mulighed for præ-

screening af offentlige kontrakter. Allerede i den eksisterende lovgivning

er det for mange kontrakter inden for de berørte sektorer særdeles vanske-

ligt at udelukke, at

kontrakten ”vedrører kritisk infrastruktur”, og Danske

Advokater forudser, at udvidelsen af anvendelsesområdet som foreslået i

lovforslaget vil føre til et unødigt stort antal ansøgninger om tilladelse og

dermed unødigt ressourceforbrug hos såvel Erhvervsstyrelsen, private

virksomheder, offentlige ordregivere og deltagere i offentlige udbudspro-

cedurer.

Dansk Industri finder det beklageligt, at udkastet til lovforslag ikke præci-

serer og tydeliggør begrebet ”kritisk infrastruktur”, som i praksis giver an-

ledning til ekstremt stor usikkerhed i relation til både investeringer og kon-

trakter.

TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer til at begrebet kritisk infrastruktur de-

fineres nærmere således at det også bliver operationelt muligt at omkranse

hvilke kompetencer og kapaciteter der skal til for at producere, installere

og servicere den kritiske infrastruktur.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Ørsted bemærker, at der er behov for, at lovforslaget indeholder en nær-

mere beskrivelse af, hvornår en aftale vedrører kritisk infrastruktur, og

hvornår den ikke vedrører kritisk infrastruktur.

Sund & Bælt foreslår, at der angives yderligere retningslinjer i forhold til,

hvad der er kritisk infrastruktur og at det uddybes, hvad der menes med

”påvirke etableringen eller driften af kritisk infrastruktur eller en sikker-

hedstruende indsigt heri”. Om det er hensigten, at dette omfatter helt sæd-

vanlige drifts- og vedligeholdelsesaftaler om revision, forsikring, kantine,

rengøring, forst-vedligehold, afvanding mv. Sund & Bælt foreslår, at det

fremgår eksplicit af loven, at følgende kontrakter ikke er omfattet af loven:

- kontrakter, som ikke er nødvendige for at opretholde den kritiske

infrastruktur, og

- kontrakter, hvor kontraktparten umiddelbart kan substitueres af an-

den kontraktpart eller af ordregiver selv og hvor kontraktparten

ikke får en sikkerhedstruende indsigt eller kontrol over den kritiske

infrastruktur.

Sund & Bælt

foreslår endvidere, at ”kontrol” defineres som ”kontrol med

den kritiske infrastruktur” og ikke kontrol blot på grund af kontraktens

længde. Det foreslås, at der i selve loven eller i en bekendtgørelse udarbej-

des en liste med eksempler på aftaler, som ikke anses for at vedrøre kritisk

infrastruktur. Alternativt, at Erhvervsstyrelsen løbende offentliggør ek-

sempler på aftaler, som Erhvervsstyrelsen konkret har vurderet ikke var

omfattet, således at man som ordregiver får nogle konkrete retningslinjer.

Ørsted foreslår, at lovens territoriale afgræsning tydeliggøres, således at

det fremgår direkte af lovens ordlyd, at § 9 a alene finder anvendelse for

kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur beliggende i Danmark.

Kommentar

Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative

konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-

budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det

alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen.

På denne baggrund ændrer lovforslaget ikke ved gældende regler i forhold

til definitionen af kritisk infrastruktur, og den nærmere afgrænsning af kri-

tisk infrastruktur i den gældende anvendelsesbekendtgørelse (bekendtgø-

relse nr. 1491af 25. juni 2021),

Det fremgår af lovbemærkningerne til investeringsscreeningsloven, at Er-

hvervsministeriet vil iværksætte en evaluering af investeringsscreeningslo-

ven i 2023. Behovet for dialog vedrørende skærpelse af kontrollen med,

hvem der får tildelt kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur vil blive

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

indarbejdet i evalueringen. Denne del af evalueringen vil have til formål

at klarlægge, hvordan skærpelse af kontrollen med den kritiske infrastruk-

tur

–

og dermed hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige orden

–

bedre forenes med hensynet til, at offentlige myndigheder og virksomheder

med ansvar for anlæg og drift af kritisk infrastruktur kan varetage denne

opgave på en effektiv og samtidig omkostningsbevidst måde. Det anerken-

des i den forbindelse, at der er behov for nærmere undersøgelser og ana-

lyser med bredere inddragelse af erhvervslivet og andre interessenter for

at sikre en hensigtsmæssig afgrænsning af anvendelsesområdet.

3.4 Tilladelse til offentlige kontrakter vedrørende kritisk infrastruk-

tur

Danske Advokater vurderer, at der er behov for nærmere klarhed i forhold

til udstrækningen af forpligtelsen til at afvente Erhvervsstyrelsens godken-

delse, forinden der kan indgås ”endelig offentlig kontrakt”. Det ses ikke

med lovforslaget at være nærmere defineret, hvornår en offentlig kontrakt

er ”endelig”, herunder om der i et eller andet omfang kan indgås betingede

kontrakter. Det er desuden uklart, om der er tale om en fuldstændig

standstill-forpligtelse, der afskærer enhver indledende dialog mv. med den

vindende tilbudsgiver om kontrakten, eller om der vil være mulighed for

at iværksætte visse forberedelseshandlinger i relation til kontrakten, så

længe aftaleparten ikke får relevant indflydelse på den kritiske infrastruk-

tur, forinden Erhvervsstyrelsens godkendelse foreligger.

Danske Advokater bemærker endvidere, at det fremgår klart af lovforslags-

udkastets bemærkninger, at rammeaftaler vil blive anset for én kontrakt,

således at hver enkelt kontrakt, der indgås på rammeaftalen, ikke skal god-

kendes individuelt af Erhvervsstyrelsen. Omvendt fremgår det ikke af for-

arbejderne, hvordan det forholder sig ved fælles udbud med indgåelse af

flere kontrakter. Det kan f.eks. være den situation, at flere kommuner gen-

nemfører et fælles udbud, som munder ud i indgåelse af kontrakter med

hver enkelt kommune. Det bør angives klart i forarbejderne, om aftalepar-

ten i denne situation kan indgive en samlet ansøgning, som gælder for alle

aftalerne, eller om der skal indgives ansøgninger for hver enkelt aftale.

Danske Advokater bemærker, at i de tilfælde, hvor aftaleparten er en dansk

enhed, og hvor kontrolskiftet derfor også kræver Erhvervsstyrelsens tilla-

delse efter reglerne om udenlandske investeringer, er det ikke klart, om der

vil skulle indgives forskellige ansøgninger

–

én for selve investeringen og

én (eller flere) for de enkelte offentlige kontrakter. Det bør præciseres i

forarbejderne, om der kan indgives én samlet ansøgning, som omfatter

både selve investeringen og eventuelle offentlige kontrakter. Det bør des-

uden præciseres i enten ordlyden af § 14 c, stk. 5, eller i forarbejderne, om

den pågældende tilladelse skal være opnået, før der sker et kontrolskifte

over aftaleparten. Danske Advokater foreslår endvidere, at det overvejes

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

nærmere, om ansøgningsforpligtelsen mere hensigtsmæssigt kan placeres

hos ordregiver.

SKI appellerer til, at fortolkningsbidragene i bemærkningerne til den for-

slåede § 9 a, stk. 1 angiver, at ansøgningstidspunktet skal forstås som det

tidspunkt, hvor ordregiver i en udbudsproces indhenter endelig dokumen-

tation fra de tilbudsgivere, som ordregiver påtænker at tildele kontrakten.

SKI vil endvidere appellere til, at dette fortolkningsbidrag udvides til at

også at omfatte særlige økonomiske aftaler efter de gældende bestemmel-

ser i investeringsscreeningsloven. SKI har med glæde noteret sig, at der

med de forslåede bestemmelser konkret er taget stilling til håndtering af

screening på rammeaftaler, og at Erhvervsstyrelsen har varetaget et vigtigt

effektivitetshensyn ved at fastlægge, at screening kan ske på rammeaftale-

niveau. Imidlertid har SKI noteret sig, at bemærkningerne vedrørende ram-

meaftaler er indsat i forbindelse med kapitel 2 a ”om tilladelse til offentlige

kontrakter”, hvilket naturligt skaber den usikkerhed, om lovbemærkningen

alene er tiltænkt processen ved offentlige kontrakter. Med andre ord skabes

usikkerhed om, om der også kan ske screening på rammeaftaleniveau for

”særlige økonomiske aftaler”. SKI skal derfor venligst opfordre Erhvervs-

styrelsen til at tydeliggøre i lovbemærkningerne, at bemærkningerne ved-

rørende screening af rammeaftaler finder anvendelse generelt indenfor in-

vesteringsscreeningslovens anvendelsesområde.

Dansk Industri bemærker, at der i udbud omfattet af lovforslaget lægges

op til, at en aftalepart og dennes eventuelle underleverandører ikke må

indgå kontrakt med ordregiver før der er opnået tilladelse fra Erhvervssty-

relsen. Dette rejser et praktisk spørgsmål. Hvis den vindende tilbudsgiver

ikke klarer screeningen, og derfor ikke kan tildeles kontrakten, må det an-

tages, at kontrakten vil kunne tildeles den næstbedste tilbudsgiver. I den

situation kan man risikere, at også den næstbedste tilbudsgiver (og eventu-

elle underleverandører) skal underlægges screeningskravet. I lovforslaget

nævnes, at der i visse situationer kan være behov for at screene alle delta-

gere i visse offentlige udbud på et tidligere tidspunkt i udbudsprocessen.

Modsætningsvist må der sluttes, at der normalt skal ske en efterfølgende

screening af den næstbedste tilbudsgiver. Såfremt dette er tilfældet, vil det

påvirke længden af tilbudsgivernes vedståelsesfrister yderligere, og for

mange tilbudsgivere vil længden af vedståelsesfristen være et kritisk para-

meter, når de beslutter sig for at deltage i en given udbudsproces eller ej.

Det vil derfor som hovedregel ikke være realistisk, at ordregiver reelt vil

kunne tildele til den næstbedste tilbudsgiver, såfremt den vindende tilbuds-

giver ikke opnår Erhvervsstyrelsens tilladelse.

Ørsted foreslår, at ordregiver, såfremt Erhvervsstyrelsen ikke har givet til-

ladelse indenfor 60 dage fra meddelelse om tildelingsbeslutningen, har mu-

lighed for a) at tilbagekalde tildelingsbeslutningen og tildele kontrakten til

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud eller b) genoptage udbudspro-

cessen, således at alle tilbudsgiverne får mulighed for at tilrette deres til-

bud. Det foreslås ligeledes, at ordregiver har mulighed for a) og b), såfremt

Erhvervsstyrelsen i fase 2 fremsætter krav om, at ansøger afgiver tilsagn

om afbødende foranstaltninger. Ørsted foreslår endvidere, at der indsættes

en ny § 9 b, stk. 2 om indgåelse af aftaler uden forudgående tilladelse, hvor

dette er nødvendigt grundet tvingende årsager, som de der er nævnt oven-

for. De nærmere betingelser herfor bør ligeledes fremgå af bestemmelsen,

herunder for eksempel, at aftalerne ikke må indgås for en længere periode,

end hvad der er nødvendigt for at sikre den fortsatte drift.

Ørsted foreslår, at det i forarbejderne til § 9 b uddybes, på hvilke vilkår en

betinget aftale kan indgås i forbindelse med, at der sker anmeldelse. På

blandt andet offshore området bliver det grundet stigende efterspørgsel sta-

dig mere vanskeligt at sikre de relevante underleverandøraftaler og få de

deltagende leverandører til at acceptere lange vedståelsesfrister. I mange

aftaler er det herudover nødvendigt af hensyn til sammenhængen med an-

dre aftaler på samme projekt, at den valgte leverandør igangsætter dele af

arbejdet under kontrakten straks efter tildeling/aftaleindgåelse. Det er Ør-

steds forventning, at disse udfordringer vil stige i takt med, at EU-landene

arbejder mod 2030-målene for CO2 udledning.

Kommentar

Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative

konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-

budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det

alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen.

En række af de ovenstående kommentarer er imidlertid relevante for de

gældende regler om særlige økonomiske aftaler, når disse aftaler indgås

på baggrund af et offentligt udbud. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse

i relevant omfang komme med vejledning på sin hjemmeside, der vil adres-

sere bemærkningerne i forhold til, hvornår der kan ansøges om tilladelse

i forbindelse med udbudsprocessen, hvad der menes med indgåelse af en

endelig kontrakt samt screening af rammeaftaler.

Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne til investeringsscreeningslo-

ven, at Erhvervsministeriet vil iværksætte en evaluering af investerings-

screeningsloven i 2023. I den forbindelse vil bemærkningerne indgå i eva-

lueringen af reglerne om særlige økonomiske aftaler og sammenhængen til

reglerne om offentlige udbud.

3.5 Hasteindkøb

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danske Advokater vurderer, at lovforslaget bør facilitere, at ordregiver kan

foretage de akutte indkøb, der måtte være nødvendige i henhold til udbuds-

lovens bestemmelser herom, uden et krav om forudgående tilladelse hertil.

DSB bemærker ligeledes, at ordregiver kan have behov for at indgå kon-

trakter her-og-nu for at sikre driften af den kritiske infrastruktur uden at

skulle afvente Erhvervsstyrelsens godkendelser af aftaleparter. Derudover

er der en række togdele og komponenter, der alene kan leveres af bestemte

leverandører af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager, og som også er

nødvendige for at opretholde driften af kritisk infrastruktur. Såfremt disse

aftaleparter ikke kan godkendes af Erhvervsstyrelsen, har DSB vanskeligt

ved at se, at DSB kan opretholde driften af den kritiske infrastruktur. DSB

opfordrer derfor Erhvervsministeren til også her at begrænse lovforslagets

anvendelsesområde og sikre, at ordregiverne fortsat kan opretholde driften

af den kritiske infrastruktur.

Dansk Industri bemærker, at lovforslaget ikke adresserer, hvordan en mar-

kant forlængelse af udbudsprocessen hænger sammen med de udbudsret-

lige muligheder for at foretage hasteindkøb. Lovforslaget tager ikke stilling

til, om ordregiver kan indgå kontrakter, der er nødvendige for at opretholde

driften af kritisk infrastruktur, uden en forudgående godkendelse fra Er-

hvervsstyrelsen. Det kan eksempelvis være tilfældet ved en aftaleparts

konkurs eller væsentlige misligholdelse af en offentlig kontrakt.

Kommentar

Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative

konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-

budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det

alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen.

Det fremgår af lovbemærkningerne til investeringsscreeningsloven, at Er-

hvervsministeriet vil iværksætte en evaluering af investeringsscreenings-

loven i 2023. Bemærkningerne vil indgå i overvejelserne i evalueringen

om, hvordan den kritiske infrastruktur bedst kan sikres i forbindelse med

offentlige udbud

3.6 Screening af alle deltagere ved et udbud

Danske Advokater bemærker, at det forekommer særdeles uklart, hvordan

§ 9 c påtænkes anvendt i praksis, herunder hvilken betydning et eventuelt

påbud om alle deltageres ansøgning forudsættes at have for udbudsproces-

sen, herunder om denne skal afvente Erhvervsstyrelsens godkendelse af

alle deltagere, før den kan fortsætte. Det vil i sagens natur give anledning

til væsentlige udfordringer i forhold til den praktiske tilrettelæggelse og

gennemførelse af sådanne udbudsprocesser.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DSB opfordrer til, at Erhvervsministeren indfører en generel mulighed for,

at Erhvervsstyrelsens screening kan omfatte alle deltagere i offentlige ud-

bud, og at screeningen kan foregå parallelt med gennemførelsen af offent-

lige udbud.

SDU foreslår fsva. § 9 c, at der fastsættes nærmere retningslinjer for, hvor-

ledes der i praksis skal ansøges om tilladelse til at indgå en kontrakt, idet

bemærkes, at den offentlige ordregiver har behov for at vide dette på for-

hånd, inden udbuddet iværksættes.

Dansk Erhverv bemærker, at screening af alle deltagere i et offentligt ud-

bud forud for udvælgelsen af den som kontrakten indgås med, virker dis-

proportionalt og som et spild af ressourcer for de virksomheder som ikke

bliver tildelt opgaven.

Ørsted foreslår, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides, således at

ordregiver får kompetence til selv at kunne beslutte, at alle deltagere ved

et udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet eller ud-

budsdirektivet, og for indkøb undtaget for udbud, hvor der afholdes runder

af forhandlinger med et felt af deltagere i tilbudsfasen, skal ansøge Er-

hvervsstyrelsen om forudgående tilladelse til at kunne indgå kontrakten. I

tillæg til ovenstående foreslår Ørsted, at Erhvervsstyrelsen for andre typer

udbud på anmodning fra ordregiver kan bestemme, at alle deltagere ved et

udbud af en offentlig kontrakt vedrørende kritisk infrastruktur skal ansøge

Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten. Ørsted foreslår, at

processen for forudgående godkendelse af alle tilbudsgivere i en udbuds-

proces uddybes i vejledninger, idet Ørsted forudser, at behovet for denne

adgang vil have et vist omfang. Ørsted ser derfor også et behov for, at der

er taget højde for denne type af sagsbehandling hos Erhvervsstyrelsen, så-

ledes at projekterne kan gennemføres til tiden.

Metroselskabet anbefaler, at muligheden for tidlig screening i lovforslags-

udkastets § 9 c ændres, således at ordregiver altid har ret til tidlig screening

uden forudgående anmodning fra den relevante ressortmyndighed; eventu-

elt således at retten til tidlig screening forbeholdes projekter over en vis

økonomisk værdi.

Sund & Bælt foreslår, at § 9 c udvides til at gælde alle udbudsforretninger

”når dette er nødvendigt for, at proceduren gennemføres korrekt”, jf.

samme hensyn fra udbudslovens § 151, stk. 2 eller hvor ordregivere an-

vender proceduren udbud med forhandling og anser det for hensigtsmæs-

sigt.

Danske Regioner finder at der er brug for et mere fleksibelt system, hvor

de ordregivende myndigheder selv har større indflydelse på, hvornår virk-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

somheder har mulighed for at søge om tilladelse allerede efter prækvalifi-

kation, eller alternativt, at virksomheder kan søges om forhåndsgodken-

delse til indgåelse af visse typer af kontrakter mod endelig (og kortere)

verificering heraf inden selve kontraktindgåelsen.

Kommentar

Det noteres, at der generelt er opbakning til intentionen bag lovforslaget

om at skærpe kontrollen med dansk kritisk infrastruktur. Under indtryk af

bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative konsekvenser og be-

hov for yderligere dialog med såvel ordregivere og tilbudsgivere vurderes

det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det alene omfatter

screening af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af

energiøen i Nordsøen. Muligheden for at screene alle deltagere i et udbud,

er dermed også afgrænset i lovforslaget til alene at kunne omfatte delta-

gere i udbuddet vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen

i Nordsøen.

3.7 Den faseopdelte sagsbehandling og sagsbehandlingsfrister

Danske Advokater foreslår tilpasning af sagsbehandlingsregimet, så det i

højere grad ligner den ordning, der kendes (og er velafprøvet) inden for

fusionskontrolområdet. Den nuværende foreslåede ordning med faseopdelt

sagsbehandling mangler gennemsigtighed over reelle sagsbehandlingstider

for behandling af ansøgninger/anmeldelser ved Erhvervsstyrelsen og

mangler konsekvenser for styrelsens manglende overholdelse af frister.

Danske Advokater foreslår, at det ligesom inden for fusionsområdet bør

føre til en automatisk tilladelse eller godkendelse, hvis Erhvervsstyrelsen

ikke inden for fase 1 (45 kalenderdage) har meddelt, at der er grundlag for

at indlede fase 2. Hvis fase 2 indledes, bør fristen (125 kalenderdage) reg-

nes fra meddelelsen af indledning af fase 2. Endvidere bør der fastsættes

klare regler for fristforlængelser i tilfælde af tilsagn, f.eks. tilsvarende kon-

kurrencelovens regler. Danske Advokater opfordrer endvidere Erhvervs-

styrelsen til hurtigst muligt og seneste 14 dage efter lovens ikrafttræden at

udsende den nye blanket, som skal benyttes til fase 1 screeninger.

Dansk Fjernvarme er bekymret for, at der, i henhold til lovforslaget, kan

gå op til 45 dage ved en fase 1 screening og yderlige 125 dage ved en fase

2 screening. Dette kan i værste fald betyde op til et halvt års ventetid for

ovenstående projekter. Projekter der i forvejen er underlagt en til tider lang-

varig kommunal sagsbehandling før projekterne kan godkendes af kom-

munen og sendes i udbud. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at myndighe-

derne i forbindelse med implementeringen af investeringsscreeningsloven

laver tydelige vejledninger, hvorved offentlige fjernvarmeselskaber nemt

kan orientere sig om, hvad de skal være opmærksomme på i forbindelse

med udbudsrunder og hvilke oplysninger, der er nødvendige til en fase 1

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

screening, så sagsbehandlingstiden i forbindelse med screeningsprocessen

kan reduceres betydeligt.

Københavns Lufthavne (CPH) bemærker, at den foreslåede faseopdelte

godkendelsesproces i sig selv kan have afgørende betydning for effektivi-

teten af

CPH’s drift og evne til at overholde operationelle forpligtigelser i

og med implementeringen af færdigforhandlede aftaler vil skulle afvente

Erhvervsstyrelsens godkendelse.

DSB bemærker, at Erhvervsstyrelsens frister vil forlænge indkøbs- og ud-

budsprocesserne markant. DSB bemærker, at den helt store udfordring lig-

ger i, at det vil være nødvendigt at forlænge tilbudsgivernes vedståelsesfrist

med den forventede varighed af screeningsprocessen. DSB anbefaler der-

for, at screeningsprocessen kan foregå parallelt med udbudsprocesserne og

ikke skal afvente, at der er fundet en vinder af udbuddet.

Dansk Erhverv støtter formålet med en faseopdeling af investeringsscree-

ningerne - således at de administrative byrder kan lettes i de tilfælde, hvor

der ikke er grund til tro at der er sikkerhedsmæssige udfordringer. Der no-

teres dog at tidsfristerne for behandlingerne af screeningerne er for lange

til realistisk at kunne overholdes ift. almindelige leverandør-, drifts- og ser-

viceaftaler og desuden vil forsinke andre typer kontrakter betydeligt. For-

målet med opdelingen (som beskrevet) er at sikre et lettere regime for de

tilfælde, hvor der ikke synes at være problemer. 45 dage i det lettere (fase

1) regime er alt for meget i forhold til det meget brede anvendelsesområde.

Energinet bemærker, at den foreslåede screeningsproces vil medføre en

konsekvent forlængelse af udbudsprocessen på minimum 45 dage, hvis der

er tale om ansøgning i fase 1 tilladelse, eller i værste fald minimum 125

dage, hvis Erhvervsstyrelsen indleder en fase 2 screening. Der er således

tale om en meget væsentlig tidsmæssige forlængelse af udbudsprocessen.

Det betyder samtidig, at Energinet i sit udbudsmateriale vil blive nødt til at

kræve en betydelig længere vedståelsesfrist fra alle tilbudsgiverne end nor-

malt i.e. helt op til 9 måneder for at kunne rumme både fase 1 og fase 2

screeninger.

Dansk Industri bemærker, at det i lovforslaget skal tydeliggøres, hvilke

konsekvenser det måtte få, hvis Erhvervsstyrelsen overskrider disse lov-

bundne tidsrammer. Derudover foreslår DI, at screeningsprocessen tilpas-

ses den proces, der gælder i forhold til kontrollen af fusionssager indenfor

konkurrenceretten, som er velkendt for markedsaktørerne. I den forbin-

delse bør det føre til automatisk godkendelse/tilladelse, hvis Erhvervssty-

relsen ikke indenfor fase 1 har meddelt ansøgeren om, at der er grundlag

for at indlede fase 2. Endvidere bør fristerne beregnes fra det tidspunkt,

hvor ansøgningen rent faktisk er fuldstændig (i stedet for det tidspunkt,

hvor Erhvervsstyrelsen erklærer ansøgningen for fuldstændig). Det vil give

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

en mere transparent og forudsigelig proces for ansøgerne. Samtidig bør fri-

sterne i både fase 1 og fase 2 forkortes væsentligt, således at den samlede

sagsbehandlingstid bliver på maksimalt 1-2 måneder.

Ørsted anser de 45 dage for sagsbehandlingen i fase 1 for en meget lang

periode og foreslår, at perioden forkortes væsentligt, mere specifikt til 15

kalenderdage, så de nye regler ikke bliver en hindring for gennemførelsen

af danske infrastrukturprojekter. Ørsted foreslår tilsvarende, at sagsbe-

handlingstiden for fase 2 forkortes væsentligt, således at den samlede sags-

behandlingstid aldrig kan udgøre mere end 30 kalenderdage. Ørsted vur-

derer herudover, at snævre rammer for at eksekvere de indledende faser af

en kontrakt under en betinget kontrakt vil være yderst problematisk, og at

der vil være en reel risiko for, at det ikke er muligt at sikre leverandørernes

accept af de nødvendige forlængede vedståelsesfrister. Det bemærkes, at

vedståelsesfrister ikke beregnes fra tildeling af kontrakt, men allerede fra

indlevering af endeligt tilbud. Ordregiver skal således bruge tid på at fore-

tage endelig vurdering af alle tilbud, udarbejde tildelingsbreve og evalue-

ringsrapporter. I langt de fleste indkøbsprocesser er der herudover også en

intern godkendelsesproces, som forudsætter, at management hos ordregi-

ver tager stilling til, om kontrakten kan tildeles. Denne proces tager tid og

skal ved fastlæggelse af de nødvendige vedståelsesfrister i udbudsmateria-

let lægges oveni de minimum 170 dage, som Erhvervsstyrelsen i værste

fald mener kan være nødvendige for dens godkendelse af leverandøren.

Den samlede sagsbehandlingstid på 170 dage betyder, at det i alle omfat-

tede kontrakter bliver nødvendigt for ordregiver at indsætte vedståelsesfri-

ster på minimum 8- 9 måneder fra indlevering af endeligt tilbud. En sådan

vedståelsesfrist vil i langt de fleste kontrakttyper blive anset for usædvanlig

lang og vil ikke være markedskonform. Ørsted er særdeles bekymret for, i

hvilken udstrækning et sådant vilkår helt vil afholde leverandører fra at

byde på danske kontrakter, der er nødvendige for at udbygge og drive vores

infrastruktur.

Green Power Denmark anerkender, at den foreslåede to-fasescreening og

en mulig tidlig screening ved udbud, er et forsøg på at minimere byrderne

mest muligt, men det er usikkert, om det er en virksom model i forhold til

det eksisterende leverandørmarked. Med godkendelsesordningen vil afta-

leparterne skulle operere med urealistisk lange vedståelsesfrister for at del-

tage i udbud af dansk infrastruktur. Det er ikke normalt at kræve eller ac-

ceptere vedståelsesfrister på 9-12 måneder. Tværtimod er der en stigende

tendens til, at selv meget kortere vedståelsesfrister på 2-3 måneder kan

være problematiske på grund af en uforudsigelig prisudvikling og stigende

efterspørgsel i leverandørkæderne indenfor den grønne sektor. Det er sand-

synligt, at lange vedståelsesfrister, som vil være nødvendige at stille krav

om for at kunne tage højde for længden af styrelsens 2-fasede godkendel-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sesordning, vil føre til, at færre leverandører vil afgive tilbud, og at de le-

verandører, der afgiver tilbud, vil påtage sig en stor risiko eller betale en

høj pris for at sikre bindende priser og vilkår fra deres underleverandører.

Metroselskabet bemærker, at selvom der med lovforslagsudkastet introdu-

ceres en ”slanket” godkendelsesprocedure i to faser og med reducerede

sagsbehandlingstider, jf. lovforslagsudkastets § 14 a, vil godkendelseskra-

vet uundgåeligt afstedkomme forsinkelser i udbud med deraf følgende om-

kostninger og tab. Metroselskabet anbefaler, at sagsbehandlingstiderne i

lovforslagsudkastets § 14 a, stk. 2 og 4, for Erhvervsstyrelsens sagsbehand-

linger af ansøgninger i fase 1 og (navnlig) 2 reduceres.

Sund & Bælt foreslår, at sagsbehandlingstiden forkortes væsentligt. Med

lovforslaget vil man som ordregiver være nødsaget til at bede om vedstå-

elser på 7-9 måneder. Sund & Bælt frygter for den fremtidige konkurren-

cesituation, hvis der kræves lange vedståelsesfrister, ligesom ukonditions-

mæssige tilbud bliver en realitet. Dertil kommer, at

–

i tilfælde af at vin-

dende tilbudsgiver ikke får tilladelse fra Erhvervsstyrelsen

–

vil ordregi-

vers reaktionsmulighed med at kunne gå til tilbudsgiver nr. 2 kun være til

stede, hvis tilbudsgiver nr. 2 fortsat vedstår deres tilbud. Denne mulighed

synes begrænset, hvis man skal ud i fase 1 og 2 på hhv. 45 og 125 dage.

Endelig ønskes en overvejelse af, hvorvidt det kan være en fremgangs-

måde, at indhentning af dokumentation for ESPD, jf. udbudslovens § 151

kan ske samtidig med en ansøgning om tilladelse til Erhvervsstyrelsen.

Derved kan man som ordregiver igangsætte to frister på samme tid. Sund

& Bælt oplever, at de udenlandske tilbudsgiver bruger lang tid på at ind-

hente dokumentation og også ofte længere tid end de 18 dage. Hvis disse

frister/procedurer kan igangsættes samtidig, vil dette væsentligt lette peri-

oden for gennemførelsen af udbud. Det bemærkes i den forbindelse, at kon-

trakten i udbudsprocessen på dette tidspunkt er færdig med undtagelse af

indsættelse af navn. Et eksempel på den færdige kontrakt

–

hvis virksom-

heden opnår tilladelse

–

vil eventuelt kunne fremsendes sammen med an-

søgningen til Erhvervsstyrelsen. Dette giver selvsagt kun mening, hvis

sagsbehandlingstiden på de 45 dage kortes ned. Sund & Bælt foreslår en

sagsbehandlingstid på 15 dage, således at den pågældende virksomhed

samlet set kan få 18 dage fra ordregivers anmodning til fremsendelse af

dokumentation og

–

i fald der gives - tilladelse fra Erhvervsstyrelsen. Hvis

virksomheden først må ansøge om tilladelse efter tildelingsbeslutning, øn-

skes en præcisering af, hvilke kontraktforberedende arbejder man som or-

dregiver kan foretage sig, mens man venter på tilladelse.

KL spørger om det er tilbudsgiver, der har forpligtelsen til at underrette

ordregiver, hvis tilladelsen ikke kan opnås indenfor de givne tidsfrister.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danske Regioner bemærker, at de fastsatte processer og servicemål for Er-

hvervsstyrelsen i §§ 14 a

–

14 c vil lede til forlængelser af udbudsproces-

serne. Danske Regioner anerkender, at der er behov for realistiske service-

mål, når det ikke kan forudses, hvor meget dokumentation Erhvervsstyrel-

sen skal gennemgå (eller rykke for). Men dette vil påvirke udbudsproces-

serne meget direkte og kan potentielt gøre visse udbud uigennemførlige.

Konsekvenserne bliver høje krav til ordregivers tidsplan, samt høje krav til

tilbudsgivernes vedståelsesfrister. Det forhold, at virksomhederne først kan

ansøge, når tildelingsmeddelelsen er fremsendt, kan bevirke at udbudspro-

cesserne kompromitteres i de tilfælde, hvor den vindende tilbudsgiver ikke

kan opnå tilladelse. Her skal ansøgningsprocessen så starte forfra med til-

budsgiver nr. 2. Risici for manglende tilladelse, og sen afklaring heraf, vil

i alle tilfælde have den afsmittende virkning, at en ordregiver i forhold til

antallet af deltagende (prækvalificerede) virksomheder er nødt til at tage

højde herfor ved at overveje at hæve antallet af prækvalificerede virksom-

heder

–

med deraf forøgede transaktionsomkostninger.

Kommentar

Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative

konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-

budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det

alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen. De foreslåede bestemmelser om en

faseopdelt sagsbehandling vil dermed ud over screening af kontrakter, der

vedrører energiøen i Nordsøen, jf. ovenfor, alene omfatte sagsbehandling

af ansøgninger og anmeldelser vedrørende udenlandske direkte investerin-

ger og særlige økonomiske aftaler.

De foreslåede tidsfrister i lovforslaget indebærer, at ukomplicerede sager

vil kunne afgøres inden for 45 kalenderdage, mens fristen for mere kom-

plicerede sager, der vurderes at kunne udgøre en trussel mod den natio-

nale sikkerhed eller offentlige vil skulle afgøres inden for 125 kalender-

dage. De foreslåede tidsfrister er fastsat under hensyntagen til, at Er-

hvervsstyrelsen skal have mulighed for i samarbejde med høringsparterne,

at kunne foretage de fornødne grundige undersøgelser af, om en investe-

ring eller særlig økonomisk aftale vil kunne udgøre en trussel mod national

sikkerhed eller offentlig orden. De foreslåede sagsbehandlingsfrister er

udtryk for maksimale sagsbehandlingstider baseret på styrelsens hidtidige

erfaringer, idet størstedelen af ansøgninger behandles inden for en kortere

sagsbehandlingsfrist, hvilket den maksimale sagsbehandlingsfrist på 45

kalenderdage for en fase 1 sag er udtryk for.

Erhvervsministeriet finder ikke, at forslagene om, at beregningen af frister

skal fastsættes ud fra modtagelsesdatoen, bør imødekommes, da dette vil

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kunne indebære en afkortning af Erhvervsstyrelsens tid til at behandle an-

søgninger i tilfælde, hvor ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst fra star-

ten. Erhvervsministeriet finder desuden, at forslaget om, at en ansøgning,

der ikke er færdigbehandlet inden for de angivne frister, automatisk vil

blive anset for godkendt, strider mod lovens hensigter om, at screening

sker med henblik på at afgøre, om en ansøgning vil kunne udgøre en trussel

mod den nationale sikkerheden eller offentlig orden. Forslaget om auto-

matisk godkendelse af en ansøgning vil således utilsigtet kunne indebære

godkendelse at udenlandske investeringer eller særlige økonomiske afta-

ler, der vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller of-

fentlige orden.

For så vidt angår behovet for nyt ansøgningsmateriale som følge af fase-

opdelingen forventer Erhvervsstyrelsen, at der vil foreligge nye blanketter

til brug for ansøgninger og anmeldelser ved lovens ikrafttræden.

3.8 Oplysningskrav

Dansk Erhverv bemærker, at som det også gælder for investeringsscree-

ningerne (der ikke er offentlige udbud) så skal de oplysninger, der gives,

revisorpåtegnes. Det giver nogen mening ift. til større fusioner og opkøb

af virksomheder, men næppe for alle kontrakter i den kritiske infrastruk-

tursektor. Dansk Erhverv bemærker endvidere, at når en virksomhed ansø-

ger om tilladelse skal man (hvis muligt og ellers senere) opgive kontaktop-

lysningerne til underleverandører og i visse tilfælde for underleverandører

længere nede i leverandørkæden. Det er ikke klart i hvilke tilfælde disse

også skal screenes

–

og om dette vil sætte fristerne i bero i den mellemlig-

gende periode. Det tolkes således at den ansøgende virksomhed ikke vil

være ansvarlig for screeningen (eller oplysninger til screeningen) af under-

leverandøren udover kontaktoplysninger, men det er ikke klart om denne

proces yderligere vil forlænge de allerede ret lange forsinkelser. Det frem-

går dog i §14 stk. 3 at Erhvervsstyrelsen kan stille krav om at underleve-

randøren skal godkendes inden denne må begynde at levere sine ydelser. I

de tilfælde vil der så antageligvis være forsinkelser i leveringen på grund

af den ekstra screening

–

hvis tidsfrist antages at løbe de samme 45-125

dage som det gælder for de øvrige screeninger. Det virker som nogle meget

lange forsinkelser for de fleste typer offentlige opgaver der kommer i ud-

bud.

Datatilsynet har med henvisning til lovforslagets § 14, b, stk. 1-3 henledt

Erhvervsstyrelsens opmærksomhed på databeskyttelsesforordningens arti-

kel 5, stk. 1, litra c, om dataminimering samt artikel 5, stk. 1, litra e, om

sletning. Datatilsynet forudsætter i øvrigt generelt at de databeskyttelses-

retlige regler vil blive iagttaget i forbindelse med enhver behandling af per-

sonoplysninger foranlediget af lovforslaget.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Industri bemærker, at der lægges op til, at Erhvervsstyrelsen kan

stille krav om, at oplysninger afgivet af aftaleparten og dennes underleve-

randører ledsages af en erklæring fra en revisor, der er godkendt efter re-

visorloven. Krav om revisorerklæring vil påføre såvel aftaleparten som

denne underleverandører ekstra omkostninger. Lovforslaget tager ikke stil-

lingen til omfanget af disse ekstra transaktionsomkostninger. Der er lige-

ledes uklart, hvordan dette revisorkrav skal håndteres i forhold til en uden-

landsk underleverandør. Dansk Industri bemærker endvidere, at der er

uklart, hvordan processen er i forhold til screeningsprocessen af underle-

verandører. Såfremt underleverandørerne skal videresende oplysninger til

leverandøren, der herefter skal videresende disse oplysninger til Erhvervs-

styrelsen, rejser det udfordringer i forhold til håndtering af konkurrence-

følsomme oplysninger og konkurrencereglerne. En underleverandør kan jo

i andre situationer være en konkurrent til selve leverandøren, og udveksling

af konkurrencefølsomme oplysninger mellem konkurrenter omfattes af

konkurrencereglerne. En underleverandør vil derfor være tilbageholdende

med at videregive sådanne følsomme oplysninger. Processen skal derfor

tilrettelægges på en måde, der fjerner enhver konkurrenceretlig risiko.

Kommentar

I lovforslaget vil der på baggrund af bemærkningerne fra Datatilsynet

blive indsat et generelt afsnit om de foreslåede bestemmelsers forhold til

databeskyttelsesforordningen. Det vil heraf bl.a. fremgå, at de databeskyt-

telsesretlige regler herunder princippet om dataminimering og sletning vil

blive iagttaget i forbindelse med Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af an-

søgninger og anmeldelser efter lovforslagets § 14 b. Lovforslagets § 14 b,

stk. 1, er i øvrigt en videreførelse af den gældende § 8, stk. 2 og § 12 stk.

3, der ophæves med lovforslaget.

Herudover kan henvises til, at det er vurderet hensigtsmæssigt at ind-

skrænke lovforslaget, så det alene omfatter screening af kontrakter vedrø-

rende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. De fore-

slåede bestemmelser om revisorpåtegning af visse oplysninger i lovforsla-

gets kapitel 3 a, er dermed udtryk for en videreførelse af gældende ret.

3.9 Underleverandører

DSB bemærker, at lovforslaget indebærer, at samme kontrakt kan risikere

at skulle igennem hos Erhvervsstyrelsen af flere omgange, hvis både den

direkte aftalepart og underleverandører samt skift af disse skal godkendes

af Erhvervsstyrelsen. Det har betydning både for varigheden af det kon-

krete udbud, men rækker også langt ind i kontraktforholdet. Aftaleparter-

nes afventning af efterfølgende godkendelse af underleverandører fra Er-

hvervsstyrelsen kan således påvirke opfyldelsen af kontrakten, herunder

tidsplanen for eksekvering af kontrakten. DSB opfordrer Erhvervsministe-

ren til i lovudkastet nærmere at afgrænse hvilke underleverandører, der

omfattes af screeningen.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Ørsted foreslår, at det i bemærkningerne beskrives, hvilke parametre ansø-

ger skal lægge vægt på, når ansøger vurderer, om en leverance fra en un-

derleverandør er ”central” set i forhold til godkendelsesordningens formål.

Dette for at sikre transparens omkring ansøgningernes indhold og omfang,

og for at sikre, at så mange ansøgninger som muligt er fuldstændige ved

indgivelse og derfor ikke unødigt forlænger fase 1.

Ørsted finder det sandsynligt, at krav om accept af tunge og langvarige

processer for forudgående godkendelse hos Erhvervsstyrelsen af underle-

verandører eller udskiftning af disse i kontraktens løbetid vil have negativ

betydning for de økonomiske risikotillæg, som leverandører lader indgå i

kontraktprisen, når de afgiver tilbud til ordregiver.

Ørsted bemærker endvidere, at det ikke er nærmere specificeret i lovforsla-

get, hvilke afbødende foranstaltninger, der kan blive tale om, og disse vil

blive fastsat konkret. Ordregiver bør imidlertid, når disse er kendt, have

mulighed for at foretage en vurdering af, om vilkåret har betydning for

vurderingen af den vindende tilbudsgivers tilbud. Såfremt Erhvervsstyrel-

sen eksempelvis kræver udskiftning af en central underleverandør eller an-

dre ændringer af løsningen, som indgik i ordregivers evaluering af tilbud-

det, bør ordregiver ikke kunne tvinges til at indgå kontrakt på de ændrede

vilkår, da den ændrede løsning ikke nødvendigvis er hverken udbudsretlig

lovlig eller kommercielt attraktiv for ordregiver.

Green Power Denmark bemærker, at forslagets beskrivelse af at også un-

derleverandører, udskiftning af underleverandører og i visse tilfælde også

underleverandørernes leverandører er omfattede af godkendelsesordnin-

gen, vil være et indgribende vilkår i leverandørens muligheder for selv at

tilrettelægge en løsningsmodel og opfylde kontrakten, herunder ved at

kunne reagere rettidigt, hvis en eksisterende leverandør af forskellige årsa-

ger viser sig ikke kan levere efter aftalen. At skulle vente i potentielt mange

måneder hver gang Erhvervsstyrelsen skal godkende udskiftning af en un-

derleverandør på et projekt, kan medføre uoverskuelige afledte forsinkelser

på eksekveringen af et kompliceret projekt, hvor de indgående aftaler er

indbyrdes afhængige i forhold til leverancer og tidsplan.

Metroselskabet anbefaler, at kravet om efterfølgende godkendelse af un-

derleverandører i lovforslagsudkastets § 14 c, stk. 3, opgives, alternativt at

kravet overvejes nærmere og justeres, fx således, at ordregiver og/eller af-

taleparten

–

som det kendes fra låneaftaler i den finansielle sektor

–

pålæg-

ges at have en risikomæssig tilgang til at aftalepartens aftaleindgåelse med

underleverandører ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed og

orden i henhold til investeringsscreeningsloven. Der findes sandsynligvis

it-tjenester på markedet, der vil kunne understøtte et sådant krav, og som

bruges til screening for overholdelse af bl.a. EU’s og FN’s sanktioner.

Mere specifikke og operationelle kriterier efterlyses for at opnå en reali-

stisk implementering af lovforslaget.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kommunernes Landsforening bemærker, at i det forhold til underleveran-

dører, som jo ikke nødvendigvis vil være kendte på tidspunktet for indgå-

else af kontrakt, kan det medføre både øget ressourceanvendelse og forsin-

kelser i projektet, at disse evt. skal gennem en godkendelsesprocedure hos

Erhvervsstyrelsen, inden underleverandøren må begynde at levere sine

ydelser.

Kommentar

Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative

konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-

budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det

alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen.

Kravet om screening af underleverandører vil dermed blive tilsvarende

indskrænket til kun at omfatte kontrakter vedrørende etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen. Det vurderes dog nødvendigt at op-

retholde screeningskravet for underleverandører tilknyttet disse kontrak-

ter, idet underleverandører vil kunne få samme adgang og sikkerhedstru-

ende viden som hovedleverandører, og dermed kunne påvirke etableringen

af energiøen.

3.10 Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Dansk Industri bemærker, at lovforslaget vil få vidtgående og uproportio-

nale økonomiske og administrative konsekvenser for såvel ordregiver- som

tilbudsgiversiden.

Dansk Erhverv bemærker, at der i Dansk Erhvervs optik er reel fare for at

de foreslåede procedurer for offentlige udbud kan medføre unødvendige

administrative byrder, hvilket kan betyde alvorlige forsinkelser i udbyg-

ningen af vedvarende energi i Danmark. Samtidig vil screeningsloven be-

tyde danske særregler, som vil gøre Danmark mindre attraktiv for grønne

investeringer. Hertil kommer de mange andre sektorområder som loven på

sigt også vil komme til at gælde for.

Københavns Lufthavne (CPH) bemærker

–

såfremt lovforslaget omfatter

CPH

–

at lovforslaget som p.t. udformet i princippet vil kunne omfatte alle

CPH’s leverandører og underleverandører, med hvem der indgås kontrak-

ter, som potentielt kan ”udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller

offentlige orden”. Det er

ikke muligt for CPH inden for den korte hørings-

frist at kvantificere de meromkostninger og effektivitetsforringende kon-

sekvenser, som en gennemførelse af loven (og efterfølgende udvidelse til

lufthavne) vil have for CPH. Dog kan oplyses, at CPH for nærværende har

flere tusinde aktive leverandører årligt. En meget væsentlig andel af disse

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

er relateret til ’lufthavnsrelaterede’ indkøb og ydelser (eksempelvis baga-

geanlæg, radar, software & hardware, banelys etc.). Ca. 140 leverandører

er specifikt relateret til IT-software og -hardware. Der foreligger ikke sta-

tistik på antal servicekontrakter, men tallet er højt. CPH har helt naturligt

en egeninteresse i

–

og arbejder løbende med

–

at tilsikre, at vore leveran-

dører ikke har bagvedliggende interesser, som er modsatrettet

CPH’s egne

og samfundets interesser - det være sig af kommerciel, sikkerhedsmæssig

eller anden karakter. CPH foretager af samme årsag due diligence gennem-

gang af alle væsentlige leverandører. CPH er i øvrigt som detailreguleret

virksomhed allerede underlagt omfangsrigt tilsyn. Potentielt vurderes lo-

vens implementering i nuværende forslagsform at have signifikante kon-

sekvenser for opnåelige leverandørpriser, agilitet til at indgå aftaler/ind-

køb, udvalg af leverandører mv. og dermed for CPH’s driftsomkostninger

–

ultimativt

–

konkurrenceevne.

DSB bemærker, at DSB har aftaler med langt over 1000 leverandører og

indgik alene i 2022 næsten 500 kontrakter med leverandører. Hertil kom-

mer et ukendt antal underleverandører. Lovforslaget vil derfor i praksis

gøre det særdeles vanskeligt, og indenfor enkelte brancher med meget

korte tilbudsvedståelser umuligt at drive en offentlig virksomhed på en ef-

fektiv måde. DSB har endnu ikke foretaget en vurdering af, hvor mange af

kontrakterne, der vedrører kritisk infrastruktur, og som fremadrettet vil

være omfattet af det udvidede anvendelsesområde, såfremt kontrakterne

skal fornyes, og transportsektoren omfattes af lovforslaget.

Energinet oplyser, at Energinet i 2022 indgik ca. 1800-1900 kontrakter

med ca. 550 unikke leverandører som led i Energinets lovfastsatte opgave

med at sikre forsyningssikkerheden og bidrage til en klimaneutral energi-

forsyning. En væsentlig forlængelse af vedståelsesfristen vil efter Energi-

nets vurdering have alvorlige konsekvenser for Energinets muligheder for

i det hele taget at få leverandører til at afgive tilbud; grundet den aktuelle

globale økonomiske situation med forsyningsvanskeligheder for råvarer,

meget volatile priser m.v. har Energinet været nødsaget til at gå den ”mod-

satte vej”

og reducere vedståelsesfristen til tre måneder netop af hensyn til

overhovedet at få leverandører til at deltage i Energinets udbud.

Ørsted vurderer, at det fremsatte lovforslag negativt vil påvirke processen

og vilkårene for indgåelse og effektuering af et meget stort antal aftaler,

som er væsentlige for en accelereret grøn omstilling i Danmark og udbyg-

ning af dansk infrastruktur. Ørsted vurderer endvidere, at lovforslaget ne-

gativt vil påvirke Ørsteds konkurrenceevne overfor andre privatejede virk-

somheder. Til illustration af omfanget af nogle af de aftaler, som Ørsted

forventer kunne være omfattet af lovforslaget i dets nuværende form, kan

oplyses, at Ørsted i forbindelse med opførelsen af en havvindmøllemark,

som Ørsted normalt gennemfører ved multi-contracting, indgår 50-100

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kontrakter med leverandører, og at der i forbindelse med driften af en hav-

vindmøllepark indgås yderligere 50-100 kontrakter årligt. Det er Ørsted

vurdering, at de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforsla-

get for de omfattede ordregivere og leverandører er fastsat alt for lavt.

Green Power Denmark bemærker, at de økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet virker urealistisk lavt vurderet på baggrund

af lovforslagets formuleringer om at omfatte alle leverandører til kritisk

infrastruktur på energiområdet.

Metroselskabet vurderer, at lovforslagsudkastet i sin nuværende form ikke

rammer den ”rigtige balance” men derimod på en række væsentlige

punk-

ter skaber en ubalanceret og uhensigtsmæssig retstilstand der vil forringe

Metroselskabets opgavevaretagelse og medføre uoverskuelige økonomi-

ske konsekvenser for selskabet. Metroselskabet vurderer, at som følge af

den meget brede definition af begrebet

”kritisk infrastruktur” i anvendel-

sesbekendtgørelsens § 11, stk. 3 og den nye definition på begrebet ”offent-

lig kontrakt” i lovforslagsudkastets § 4, nr. 10 – hvorefter en ”offentlig

kontrakt” (uanset kontraktens værdi) omfatter ”enhver anlægs-,

leveran-

dør-, drifts-, service-

eller koncessionsaftale” med en ordregiver –

vil kra-

vet (formentlig) omfatte alle kontrakter, som Metroselskabet indgår med

relation til anlæg og drift af metroen og letbanen.

Cerius A/S og Radius Elnet A/S bemærker, at det er deres opfattelse, at

lovforslaget er meget vidtgående, og går langt videre end EU-reglerne på

området. Cerius A/S og Radius Elnet A/S mener på den baggrund, at kon-

sekvenserne af de foreslåede krav og procedurer nøje bør overvejes i for-

hold til proportionalitet, da der er tale om procedurer, som forekommer

usædvanligt vidtgående, og som risikerer at få stor betydning i forhold til

hastigheden i den grønne omstilling i Danmark.

Sund & Bælt bemærker, at lovforslaget synes at udvide anvendelsesområ-

det for kontrakter

–

så længe de vedrører kritisk infrastruktur - hvilket der-

med skaber usikker om, hvorvidt det i så fald udstrækkes til at omfatte

”økonomiske aftaler”, hvor der konstateres kontrol alene fordi kontrakten

er længerevarende. Hvis formålet er at ramme den type aftaler, og at disse

skal godkendes uanset aftaleparten, vil dette medføre, at mere end 50 % af

de aftaler Sund & Bælt indgår, vil være omfattet.

KL forventer, at lovforslaget kan medføre en øget administrativ og ressour-

cekrævende indsats fra såvel kommunale myndigheder og kommunalt

ejede selskaber. Dokumentationskrav, forhandling, høring og statslig kon-

trol vil medføre øgede udgifter for staten. Samlet vurderes erhvervslivets

omkostninger til 10 mio. kr. årligt. Det må have en naturlig udgiftsmæssig

pendant hos ordregiverne, der skal sikre sig, at der er opnået tilladelse efter

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

loven inden indgåelse af kontrakten. Og hvad hvis selskabet eller kommu-

nen løser opgaven in-house f.eks. på kontrolbud og med udenlandsk un-

derleverandør?

Kommentar

Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative

konsekvenser vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så

det alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-

skab og drift af energiøen i Nordsøen.

3.11 Præscreening

Danske Advokater foreslår, at der fremadrettet bør være (bedre) mulighed

for, at ordregiver kan anmode Erhvervsstyrelsen om en præ-screening af

selve kontrakten.

Dansk Industri bemærker, at der er udpræget tilfredshed i advokatbranchen

med muligheden for at få foretaget en præscreening, hvorfor DI ikke kan

støtte, at præscreeningen afskaffes.

Ørsted ser et øget behov for præscreening, og finder det derfor uhensigts-

mæssigt, at muligheden for præscreening i lovforslaget overvejes fjernet i

lyset af lovforslagets omfang og praktiske konsekvenser samt usikkerhe-

den og de mange tvivlspørgsmål i forhold til lovens anvendelsesområde.

Kommunernes Landsforening opfordrer til, at der etableres én indgang for

offentlige myndigheder, der får behov for afklaring af, om en konkret kon-

trakt vil være omfattet af investeringsscreeningsloven, så der ikke skal ræk-

kes ud til det relevante ressortministerium fra sag til sag.

Kommentar

Erhvervsministeriet noterer sig, at der er en positiv opbakning til den gæl-

dende mulighed for at få foretaget præscreening. Erhvervsministeriet vil

imidlertid iværksætte en evaluering af investeringsscreeningsloven i 2023.

I evalueringen vil bl.a. indgå, om der fortsat vil være behov for en

præscreeningsordning i lyset af, at der med lovforslaget indføres en fase-

opdelt sagsbehandling.

3.12 Dobbeltlovgivning

Dansk Erhverv og Teleindustrien bemærker, at det bør sikres, at der ikke

dobbeltlovgives om forhold der allerede er omfattet af lovgivning med

samme formål. Det, som allerede er omfattet i eksisterende lovgivning med

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

samme formål bør specifikt undtages fra den kommende revision af inve-

steringsscreeningloven

–

på alle de sektorområder, hvor det er relevant.

Eksempelvis er det uklart om teleområdet er undtaget i lyset af den allerede

gældende ”Lov om Leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur”.

Det fremgår af den gældende lovs § 1, stk. 2, at loven ikke finder anven-

delse hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af og even-

tuelt indgreb over for udenlandske direkte investeringer og særlige økono-

miske aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Det bør derfor fremgå af bemærkningerne til forslaget, at dette princip også

gælder for den foreslåede godkendelsesordning, og således ikke vil finde

anvendelse på teleområdet.

Kommentar

Investeringsscreeningslovens generelle princip om, at loven ikke finder

anvendelse, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af

og eventuelt indgreb over for udenlandske direkte investeringer og sær-

lige økonomiske aftaler, vil blive videreført i forbindelse med, at der med

lovforslaget indføres en ny screeningsordning for kontrakter, der vedrø-

rer etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Dette vil

derfor blive præciseret i lovforslagets § 1, stk. 2.

3.13 Ikrafttrædelsestidspunktet

Danske advokater påpeger, at den foreslåede § 3, stk. stk. 2, der omhandler

lovens ikrafttrædelsestidspunkt, alene undtager udbud, som er iværksat in-

den lovens ikrafttræden, og ikke klassiske investeringer eller særlige øko-

nomiske aftaler, hvilket har den konsekvens at samtlige ansøgninger/an-

meldelser, som er indsendt forud for lovens ikrafttræden, vil være ugyldige

og skal indsendes på ny på den nye blanket efter den nuværende foreslåede

ordlyd, hvilket Danske Advokater finder uhensigtsmæssigt, bebyrdende og

ikke transparent for de parter, som har indsendt en ansøgning/anmeldelse

forud for lovens ikrafttræden. Danske Advokater foreslår, at samtlige an-

søgninger/anmeldelser indsendt i henhold til investeringsscreeningsloven

forud for ændringslovens ikrafttræden, behandles efter de nugældende reg-

ler.

Ørsted foreslår, at det i § 3 beskrives, hvornår loven skal træde i kraft for

kontrakter, der ikke er omfattet af udbudsregler, såfremt Erhvervsstyrelsen

ønsker, at også indgåelse af sådanne kontrakter skal være omfattet af de

nye bestemmelser i investeringsscreeningsloven.

Cerius A/S og Radius Elnet A/S opfordrer til, at eventuelle fremtidige ud-

videlser af anvendelsesområdet

–

uanset på hvilken måde det sker

–

ledsa-

ges af en implementeringsperiode, der er tilstrækkelig lang til, at virksom-

hederne får mulighed for at indrette sig i god tid på at skulle opfylde nye

krav.

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kommentar

Erhvervsministeriet vil foretage en tilretning af lovforslaget, så det klart

kommer til at fremgå, at de hidtil gældende regler, herunder sagsbehand-

lingsfristerne finder anvendelse på de ansøgninger og anmeldelser af

udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, som Er-

hvervsstyrelsen har modtaget inden lovens ikrafttrædelse.

4. Generelle bemærkninger til lovforslagets del om ændring af lov om

Klagenævnet for Udbud.

Høringssvarene fra Dansk Erhverv, Danske Advokater og Dansk Fjern-

varme udtrykker generelt opbakning til forslaget om ændring af lov om

Klagenævnet for Udbud.

5. Konkrete bemærkninger til lovforslagets del om ændring af lov om

Klagenævnet for Udbud.

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

opdeling:

5.1 Bemyndigelsesbestemmelse i lov om Klagenævnet for Udbud

5.2 Præcisering og udvidelse af Klagenævnet for Udbuds kompetence

5.3 Ansvar for håndhævelse samt behov for vejledning

5.1 Bemyndigelsesbestemmelse i lov om Klagenævnet for Udbud

Dansk Fjernvarme anfører, at bemyndigelsesbestemmelsen i lov om Kla-

genævnet for Udbud, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler

med henblik på administrationen af EU’s økonomiske sanktioner over for

tredjelande, som er udstedt i medfør af traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde i forhold til offentlige kontrakter, herunder håndhæ-

velse af sanktionerne, efter Dansk Fjernvarmes opfattelse er en vidtgående

og relativ uklar beføjelse, som gives til erhvervsministeren. Dansk Fjern-

varme finder, at det er hensigtsmæssigt, at der gives erhvervsministeren en

adgang til at udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at varetage de

opgaver, som er nærmere beskrevet i den foreslåede bekendtgørelse, men

forstår ikke, hvorfor bemyndigelsen ikke er afgrænset til denne specifikke

opgave.

Kommentar

EU har efter Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 og med

hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel

215 ved Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restrik-

tive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabilise-

rer situationen i Ukraine, med senere ændringer, vedtaget en række sank-

tioner mod Rusland, herunder den 5. sanktionspakke, som blev besluttet

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/578 af 8. april 2022 om ændring af af-

gørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af

Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og gennem-

ført ved forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022. Denne forordning in-

deholder i artikel 5k et forbud mod tildeling til og fortsat gennemførelse af

kontrakter med økonomiske aktører i eller med forbindelse til Rusland.

Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er, at der gives erhvervsmini-

steren en adgang til at fastsætte administrative regler vedrørende håndhæ-

velsen af sanktionerne mod Rusland, som vedrører offentlige kontrakter,

herunder til at udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til kompetent

myndighed for administration af sanktionerne.

Da det imidlertid er uvist, om der kommer yderligere EU-regulering af

sanktionerne, samt om der opstår behov for at justere håndhævelsesmulig-

hederne, anses det for mest hensigtsmæssigt at indføre en bemyndigelse til,

at erhvervsministeren kan udstede administrative bestemmelser om admi-

nistration af EU’s både nuværende og eventuelle fremtidige sanktioner,

som vedrører offentlige kontrakter og ikke blot de allerede eksisterende

sanktioner mod Rusland. For nuværende har EU udstedt 9 sanktionspak-

ker mod Rusland som følge af Ruslands aggression mod Ukraine. Det er

muligt, at EU vil udstede flere sanktionspakker eller foretage ændringer i

gældende sanktionspakker, som vedrører offentlige kontrakter, som kan

kræve justeringer i de administrative regler. Desuden kan det blive nød-

vendigt at tilpasse og udvikle den administrative håndhævelse af sanktio-

nerne løbende, for at sikre så effektiv håndhævelse som muligt.

5.2 Præcisering og udvidelse af Klagenævnet for Udbuds kompetence

Klagenævnet for Udbud (klagenævnet) anfører, at lovforslaget vil medføre

en væsentlig udvidelse af klagenævnets kompetence for så vidt angår vi-

dereførelsen af offentlige kontrakter i strid med sanktionerne. I dag har

klagenævnet

alene kompetence til at håndhæve EU’s udbudsdirektiver

samt traktaten og de afledte principper, dvs. de regler, som vedrører ud-

budsprocessen i en bred forstand frem til indgåelsen af offentlige kontrak-

ter. Med den foreslåede udvidelse vil klagenævnets kompetence således

blive udvidet til også at omfatte forhold, som ikke har nogen forbindelse

med selve udbudsprocessen og dermed ligger væsentligt uden for udbuds-

rettens område. Denne udvidelse vil, efter klagenævnets opfattelse, være

meget uhensigtsmæssigt, da klagenævnet med den foreslåede ændring vil

få udvidet sin kompetence til et område, som ikke vedrører udbudsret eller

udbudsretlige problemstillinger. Klagenævnet fremhæver i den forbin-

delse, at klagenævnets opbygning og de processuelle regler, der gælder for

klagenævnets behandling af sager, ikke er konstrueret med henblik på at

behandle problemstillinger, der ligger uden for udbudsrettens område. Som

yderligere begrundelse anfører klagenævnet, at klagenævnets sanktionsbe-

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

føjelser er rettet mod fejl m.v. begået af ordregivere under udbudsproces-

sen og ikke uden videre kan overføres på den situation, hvor det er videre-

førelsen af en kontrakt, der skal sanktioneres.

Samlet set er der således efter Klagenævnet for Udbuds opfattelse ikke tale

om en præcisering af klagenævnets kompetence for så vidt angår håndhæ-

velsen af videreførelse af eksisterende kontrakter i strid med sanktionerne,

men derimod tale om en væsentlig udvidelse og nyskabelse, som ligger

uden for klagenævnets sædvanlige hovedkompetence og håndhævelses- og

sanktionsmuligheder.

Klagenævnet for Udbud opfordrer på den baggrund til, at det i lovteksten

og i lovbemærkningerne præciseres, at Klagenævnet for Udbud alene er

kompetent til at behandle klager over EU’s økonomiske sanktioner over

for tredjelande, som er udstedt i medfør af traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde, og som vedrører

indgåelse

af offentlige kontrak-

ter.

Kommentar

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 2, nr. 2, at lov-

forslaget vil medføre, at Klagenævnet for Udbud kan træffe afgørelser om,

hvorvidt en offentlig ordregiver har overtrådt EU’s økonomiske sanktioner

over for tredjelande ved tildeling eller videreførelse af en offentlig kontrakt

i strid med sanktionerne, efter de regler, som ellers gælder for klagenæv-

nets håndhævelse af udbudsreglerne.

Det har med lovforslaget alene været hensigten at præcisere Klagenævnet

for Udbuds kompetence og ikke at foretage en væsentlig udvidelse af kla-

genævnets kompetence til områder, som ikke vedrører udbudsretten, og

som vil kræve en ændring af de processuelle regler, der gælder for klage-

nævnets behandling af klager samt af klagenævnets reaktions- og sankti-

onsmuligheder.

Da Erhvervsministeriet er enige i, at klagenævnets processuelle regler og

reaktions- og sanktionsbeføjelser alene er rettet mod fejl mv. begået af or-

dregivere under udbudsprocessen, er det ikke hensigtsmæssigt, at klage-

nævnet skal behandle forhold, som ligger væsentligt uden for udbudsret-

tens område, og som ikke vil have nogen forbindelse med selve udbudspro-

cessen. Det foreslås på den baggrund, at lovforslaget tilrettes, så det frem-

går, at Klagenævnet for Udbud alene har kompetence til at behandle sager

om indgåelse af kontrakter i strid med forordningens artikel 5k.

I de tilfælde hvor der er tale om, at en ordregiver viderefører en kontrakt i

strid sanktionerne mod Rusland, vil der i stedet være mulighed for at ind-

give en politianmeldelse, da overtrædelse af forordninger udstedt i medfør

af bl.a. artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

som er hjemmelsgrundlag for sanktionerne, er strafbelagt efter straffelo-

vens § 110 c, stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil endvidere

kunne indbringe en eventuel sag for domstolene med henblik på at bringe

den berørte kontrakt til ophør.

Det skal bemærkes, at forbuddet mod videreførelse af eksisterende kon-

trakter mod sanktionerede økonomiske aktører i eller med forbindelse til

Rusland har været gældende siden 10. oktober 2022. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen har som ressortmyndighed for reglerne om offentlige

kontrakter endnu ikke modtaget nogen henvendelser vedrørende viderefø-

relse af kontrakter i strid med sanktionerne, og forventningen er, at der

ikke vil være tale om særligt mange, om nogen sager, ift. videreførelse af

kontrakter.

Som følge af tilpasningen af lovforslagets § 2, nr. 2, er det nødvendigt at

tilpasse bekendtgørelsens §§ 8 og 9.

5.3 Ansvar for håndhævelse samt behov for vejledning

Kommunernes Landsforening (KL) påpeger, at kommunerne ikke er an-

svarlige for håndhævelsen af EU's økonomiske sanktioner. Det bør derfor,

efter KL’s opfattelse, være helt klart, hvem der er ansvarlig for at forfølge

overtrædelser af EU’s sanktionerne eller øvrig håndhævelse. Herunder

nedlæggelse af forbud mod brug af en leverandør.

KL udtrykker behov for, at ordregiverne tydeligt vejledes i, hvordan de på

en tilstrækkelig måde kan sikre sig mod tildeling til og fortsat gennemfø-

relse af kontrakter med økonomiske aktører i eller med forbindelse til Rus-

land.

Kommentar

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det er mest

oplagt, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som er ressortmyn-

dighed for udbudsreglerne generelt, der bliver kompetent myndighed efter

forordningen, som indfører sanktioner mod Rusland vedrørende offentlige

kontrakter.

Det fremgår endvidere af udkastet til bekendtgørelse om håndhævelse af

sanktioner vedrørende offentlige kontrakter udstedt ved Rådets forordning

(EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af Rådets forordning (EU) nr.

833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands hand-

linger, der destabiliserer situationen i Ukraine, som har været sendt i hø-

ring sammen med lovforslaget, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ud-

peges som national kompetent myndighed for håndhævelsen af forordnin-

gens artikel 5k. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle en sag af egen drift eller efter

underretning. Det er således efter Erhvervsministeriets vurdering klart, at

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har ansvaret for håndhæ-

velsen af EU’s sanktioner efter forordningens artikel 5k.

Lovforslaget vil blive fulgt op af en vejledning fra Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen om EU’s sanktioner mod Rusland og konsekvenserne

heraf for offentlige kontrakter.

6. Oversigt over hørte organisationer, foreninger m.v.:

92-gruppen

ADIPA– Association of Danish Intellectual Property Attorneys

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

Aarhus Universitet

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Akademikerne

Aktive ejere (Danish Venture Capital and Private Equity Association)

Amager Ressource Center

AMGROS

Amnesty International Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsgiverforeningen KA

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Asfaltindustrien

Atlantsammenslutningen

Banedanmark

BAT-kartellet

BotXO

Bryggeriforeningen

Byggeskadefonden

Byggesocietetet

Bygherreforeningen

Center for Militære Studier, KU

Center for War Studies, DSU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

CEPOS

Clean clothes campaign

COindustri

Concord Danmark

Constantia Sales Office Denmark

Copenhagen Business School

CSR Forum

Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Almene Boliger

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danmarks Apotekerforening

Danmarks Eksportråd

Danmarks Nationalbank

Danmarks Rederiforening

Danmarks Skibskredit A/S

Danmarks Statistik

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Affaldsforening

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Industri

Dansk Initiativ for Etisk Handel

Dansk Institut for Internationale Studier

Dansk Investor Relations Forening (DIRF)

Dansk Iværksætterforening

Dansk IT

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Metal

Dansk Skovforening

Dansk Standard

Dansk PersonTransport

Dansk Transport og Logistik

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Busvognmænd

Danske Dagblades Forening

Danske Havne

Danske Malermestre

Danske Maritime

Danske Medier

Danske Rederier

Danske Regioner

Danske Revisorer

Danske Service

Danske Universiteter

DANVA

Danwatch

Danish Export Association

Datatilsynet

De Samvirkende Købmænd

Den Danske Aktuarforening

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Den Danske Dommerforening

Den Danske Fondsmæglerforening

Det Økologiske Råd

Det Økonomiske Råds sekretariat

Domstolsstyrelsen

Ecolabel

Eksportkreditforeningen

Energistyrelsen

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Fair Trade

Falck

Finansiel Stabilitet

Finansrådet

Finans Danmark

Finansforbundet

Finansforeningen

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

First North

Folkekirkens Nødhjælp

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen Danske Revisorer (FDR)

Foreningen af Interne Revisorer (IIA)

Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter

Foreningen af offentlige indkøbere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Foreningen Freelance Bogholdere (FDBR)

Forlæggerforeningen

Forsikring og Pension

Forsikringsforbundet

Forsvarsakademiet

FSC

FødevareDanmark

GTS-foreningen

HK Danmark

Horesta

Ingeniørforeningen i Danmark

Institut for Menneskerettigheder

IT Projektrådet

IT-Branchen

IT-Universitetet

Klagenævnet for udbud

Komiteen for god Selskabsledelse

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)

Kommunekredit

Kommunernes Landsforening

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kooperationen

Kreativitet og kommunikation

Kristelig Fagbevægelse

Kuratorforeningen

Københavns Lufthavne A/S

Københavns Universitet

Landbrug og Fødevarer

Landbrugets Rådgivningscenter

Landsorganisationen i Danmark (LO)

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

LOS De private sociale tilbud

Lægemiddelindustriforeningen (LIF)

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Mellemfolkeligt Samvirke

Metroselskabet I/S

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Nationalbanken

NORDUnet

Landbrug og Fiskeri

Offentligt Ansattes Organisationer

Olie Gas Danmark

Oxfam IBIS

PostNord AB

Red Barnet

Realkreditforeningen

Realkreditrådet

Rigsadvokaten

Rigsombuddet på Færøerne

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigspolitichefen

Rigsrevisionen

Roskilde Universitet

Rådet for samfundsansvar

SAS AB

SEGES (tidl. Landscentret)

SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice)

SMV Danmark

Statens og Kommunernes Indkøbsservice

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

Syddansk Universitet

TechStartup

TEKNIQ

Telekommunikationsindustrien i Danmark

The Association of Tech Startups in Denmark

L 127 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Trafikselskaberne i Danmark

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

VP Securities

Ørsted

Følgende organisationer, foreninger mv. har afgivet haft bemærknin-

ger til lovforslaget:

Amgros

Cerius A/S og Radius Elnet A/S

Dansk Industri

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Danske Advokater

Danske Regioner

Datatilsynet

DSB

Energinet

Green Power Denmark

Klagenævnet for Udbud

Kommunernes Landsforening

Københavns Lufthavne

Metroselskabet

Netselskabet N1

Syddansk Universitet (SDU)

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)

Sund & Bælt

Teleindustrien

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Ørsted