Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 127:

Forslag til lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud. (Udvidet screening af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen og præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence og indførelse af bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende offentlige kontrakter).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 03.05.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen, er fru Mette Reissmann fra Socialdemokratiet.

Tak. Det sidste lovforslag, vi skal behandle i dag på Erhvervsministeriets område, handler om at indføre en række sikkerhedspolitiske tiltag, dels i forhold til etablering af energiøen i Nordsøen, dels i forhold til håndhævelse af EU-sanktionerne over for Rusland. For første gang i verdenshistorien står vi over for at skulle opføre en energiø. Derfor stiller det store krav til sikkerheden, når vi skal etablere energiøen i Nordsøen. Der er derfor også et ønske om at sikre den nationale sikkerhed, bl.a. ved at forhindre, at fremmede magter får adgang til at påvirke etablering og/eller drift af energiøen.

Derfor foreslås det med lovforslaget at skærpe kontrollen med alle kontraktparter, så der bliver indført krav om screening for dem, der deltager i udbuddet af energiøen i Nordsøen. Det gælder både, i forhold til hvem der får tilladelse til at anlægge energiøen, hvem der opnår medejerskab, og hvem der får ansvaret for driften af energiøen. Samtidig foreslås det at sikre effektiv behandling af sagerne ved at indføre faseopdelt behandling af disse efter investeringsscreeningsloven. Derudover lægger lovforslaget op til at give Klagenævnet for Udbud mulighed for at håndhæve EU's økonomiske sanktioner over for Rusland, som omhandler indgåelse af offentlige kontrakter. Så konkret er der tale om et forbud mod, at offentlige myndigheder kan handle med russiske aktører.

Socialdemokratiet bakker op om forslaget. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

For nogle år siden – jeg tror, det var i 2017 eller 2018 – fik vi, og med vi mener jeg SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet og andre, et flertal i Finansudvalget i forhold til en beretning, hvor vi fastslog, at kritisk infrastruktur skulle være på fællesskabets hænder, enten i form af offentligt ejerskab eller brugerejerskab eller på anden måde. Det blev skrevet ind i regeringsgrundlaget for den S-ledede regering i 2019.

Nu er mit spørgsmål til ordføreren: Det her er selvsagt kritisk infrastruktur, for ellers skulle man jo ikke ændre loven – det siger sig selv – så hvad mener ordføreren om, at den her energiø ikke bliver på fællesskabets hænder?

Ordføreren.

Lige præcis i forhold til, hvorvidt det ikke bliver på fællesskabets hænder, må jeg sige, er det jo er sådan, at det her er noget, som vi stadig væk som regering helt tydeligt går ind for. Vi synes, at det, som det konkrete lovforslag handler om, jo netop er at skulle sikre – og det er det, selve lovforslaget er indsnævret til i dag, og det tror jeg også at ordføreren for SF er opmærksom på – at vi netop i den grad har skærpet ordlyden i forhold til at skulle screene, i tilfælde af at vi ønsker at holde fremmede magter ude i forhold til at blande sig i tre essentielle ting; at det kun handler om screening, som vedrører energiøen.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Så vil jeg gerne stille et andet spørgsmål. Lovforslaget er blevet ændret efter kraftig kritik fra en række organisationer – en kritik, der gik på to ting: hastværket og omfanget af loven. Er det Socialdemokratiets ønske at få en proces, hvor der er bedre tid, men som på sigt kommer til at give et tillæg til den her lov, så hele energiområdet bliver omfattet af den her lov?

Ordføreren.

Det konkrete lovforslag er netop blevet markant justeret på baggrund af bemærkninger efter høringen, og det justerede lovforslag har jeg en klar forventning om også vil få en meget bedre modtagelse på baggrund af den justering, der er foretaget, idet en del – en meget stor del – af bemærkningerne er imødekommet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mette Reissmann fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. Med energiøen i Nordsøen sætter Danmark sig i spidsen for en banebrydende udvikling af det danske energisystem, hvor vi skalerer vedvarende energi til et helt nyt niveau. Etableringen af energiøen i Nordsøen vil styrke vores førerposition som grøn supermagt inden for havvind og sikre fremtidens grønne energiforsyning.

Men projektet stiller også store krav til sikkerheden. Vi er nødt til at se virkeligheden, som den er. Faktum er, at Danmark og Europa lige nu står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske krise siden den kolde krig. Energipolitik er blevet sikkerhedspolitik, og derfor er det afgørende, at vi kan forhindre, at fremmede magter får adgang til at påvirke etableringen af øen eller får sikkerhedstruende indsigt i oplysninger, der kan påvirke driften af øen. Med lovforslaget skærper vi kontrollen med indgåelse af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen og sørger på den måde for, at loven giver de rammer, der skal til for at passe på vores kritiske infrastruktur i Danmark.

I Venstre er vi ligeledes positive over for den del af lovforslaget, der handler om Klagenævnet for Udbud. Det er fornuftigt, at klagenævnet med lovændringen får de rette kompetencer til behandling af klager over offentlige kontrakter, som er indgået i strid med EU's sanktioner mod Rusland.

Med de ord kan jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Hans Andersen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for ordet. Eftersom Socialdemokratiets og Venstres ordførere allerede har redegjort for forslaget i flere detaljer, vil jeg her kun komme ind på et enkelt aspekt af lovforslaget.

DR har som bekendt i deres dokumentar »Skyggekrigen« kunnet afdække, hvordan Rusland udfører målrettede aktiviteter i danske farvande, der har til formål at afdække kritisk infrastruktur. Ruslands stærke tilstedeværelse i vores nationale farvande vidner om, at vi skal skærpe vores opmærksomhed og kontrol. Energiøen i Nordsøen er et historisk energianlægsprojekt. Den vil få status som dansk kritisk infrastruktur, som stiller helt særlige krav til beredskab og sikkerhed. Derfor mener Moderaterne også, at det er nødvendigt, at vi skærper kontrollen med, hvem der får lov til at etablere, eje og drive energiøen i Nordsøen. På denne måde er vi med til at forhindre trusler mod den nationale sikkerhed. Derfor støtter Moderaterne forslaget.

Tak for det. Og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

SF støtter det her lovforslag, hvoraf første del jo nu er indskrænket til kun at gælde energiøen i Nordsøen efter kraftig kritik fra en række organisationer, herunder Dansk Erhverv og Dansk Industri. I SF er vi enige i den del af kritikken, der omhandler hastværket. Det er ret vidtgående forslag, de er vigtige, og vi støtter helhjertet op om det, men det er simpelt hen for kort tid til at skulle forholde sig til det. Vi mener dog, det vil være mere end ærgerligt, hvis resten af energiområdet ikke også bliver dækket. Vores havvindmølleparker er jo tilsammen større end energiøen og lige så kritiske for vores infrastruktur.

Jeg og SF ser også frem til den evaluering af investeringsscreeningsloven, som Erhvervsministeriet vil iværksætte her i 2023, og på baggrund af den vil vi gerne drøfte, hvordan vi yderligere kan regulere den kritiske infrastruktur på energiområdet.

Som flere af mine kolleger fra andre partier har været inde på, vil jeg sige, at hvis ikke man var bevidst om det før februar sidste år, så er vi det i hvert fald alle sammen nu, i forhold til hvordan angreb på vores kritiske infrastruktur kan blive brugt som et våben i den geopolitiske situation, vi står i lige nu. Og derfor er det afgørende, at vi sikrer vores kritiske infrastruktur. I forhold til screening af investeringer i kritisk infrastruktur mener vi også, at det er relevant at inddrage andre parametre som f.eks. ejerforhold og skattely.

Som jeg også var inde på, da jeg stillede spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører, fik vi for 5-6 år siden et flertal i Folketingets Finansudvalg med en beretning om, at kritisk infrastruktur skulle være på fællesskabets hænder, i hvert fald størstedelen af det. Det var der andre der var meget modstandere af dengang. Jeg tror, at det billede har ændret sig i dag – at det er meget klogt, at enten staten eller kommunerne eller brugerne selv, som er i Danmark, har en afgørende andel af den kritiske infrastruktur, og det er jo også kun få år siden, at der i EU blev ændret regler i forhold til den europæiske konkurrencelovgivning, så man faktisk måtte sige nej til fjendtligsindede stater og deres opkøb af eventuel kritisk infrastruktur i Danmark.

Jeg har lovet også at hilse fra Enhedslisten, og så kommer jeg til at stille nogle spørgsmål til ministeren i processen, i forhold til om vi, hvis vi nu får en bedre proces med mere tid til det, kan opfylde det, der var det oprindelige formål med loven, nemlig at dække hele energiområdet, og også få en status på, hvor arbejdet med at definere kritisk infrastruktur nærmere er henne. Det var noget, der på foranledning af SF blev skrevet ind i regeringsgrundlaget i 2019, da regeringen var en socialdemokratisk regering. Jeg er ret overbevist om, at den her regering også arbejder videre med det. Det kunne være spændende at få en status på. Men SF støtter selvfølgelig det her lovforslag, og så ønsker vi også, at det med en ordentlig proces og mere tid kommer til at indbefatte hele energiområdet, hvilket var den oprindelige mening.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. I dag behandler vi L 127, som omhandler ændringer i investeringsscreeningsloven og lov om klagenævn for udbud. Formålet er at styrke den nuværende investeringsscreeningsmekanisme og sikre kontrakter, der indgås i forbindelse med det kommende udbud vedrørende etablering af energiøen i Nordsøen.

Energiøen i Nordsøen er et hidtil uset energianlægsprojekt i både størrelse, kompleksitet og udviklingspotentiale, og det forventes at få status som kritisk infrastruktur, hvilket stiller særlige krav til beredskab og sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at vi har skarp kontrol med, hvem der får tilladelse til at anlægge energiøen og efterfølgende opnå medejerskab.

Lovforslaget vil sikre, at alle aftaleparter uanset hjemsted vil blive omfattet af krav om screening, hvis kontrakten vedrører etablering, medejerskab og drift. Det vil også være muligt at screene underleverandører, som deltagerne i udbuddet vil anvende i forbindelse med projektering og anlæg. Som jeg nævnte, er det naturligvis meget vigtigt for os at værne om sikkerhedsinteresser, når der er tale om kritisk infrastruktur. Med lovforslaget lægges der også op til en mere effektiv ansøgningsproces, således at der indføres en faseopdelt sagsbehandlingsproces med kortere frist for ukomplicerede sager.

Men når det er sagt, vil jeg lige nævne, at screeningsprocessen desværre også kan medføre forsinkelser i udbudsprocessen, da der ikke må indgås endelig kontrakt, før Erhvervsstyrelsen erklærer ansøgningen for fuldstændig. I fase et kan der gå op til 45 dage, og i fase to op til yderligere 125 dage. Det harmonerer ikke med de almindelige leverandør-, drift- og serviceaftaler, og det kan også i sidste ende medføre, at investeringer i VE-anlæg forsinkes.

Jeg vil også lige nævne, at der af høringssvarene fremgår kritik af den korte høringsfrist på et så vidtrækkende forslag. Jeg tror, at vi alle sammen kan støtte intentionen bag forslaget, men jeg må sige, at vi ud af høringssvarene kan læse en forholdsvis skarp kritik af forslaget. Derfor er vi i Danmarksdemokraterne det, vi kan kalde forsigtigt positive over for forslaget, men vi har brug for at få drøftet de kritiske høringssvar i den videre udvalgsbehandling, før vi endegyldigt kan tage stilling til forslaget.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for det. Energiøen i Nordsøen er et visionært og omfattende projekt for Danmark. Derfor skal vi selvfølgelig med den betydning, det også kommer til at få, tage den nationale sikkerhed yderst alvorligt. De høringssvar, der har været, har jo også gjort, at lovforslaget er blevet justeret, sådan at forslaget er fokuseret på netop energiøen i Nordsøen. Vi bifalder sådan set også, at det er blevet tilpasset på den måde.

Så alt i alt støtter vi lovforslaget og synes også, det er blevet skærpet, sådan at vi ikke kommer til at se en længere forsinkelse i at få det her visionære og store projekt sat i søen, om man så må sige, for Danmark.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Det siger sig selv, at etablering af en energiø i Nordsøen stiller særlige krav til alle aktører. Der er tale om kritisk infrastruktur. Jeg så endda, at en medarbejder i Energistyrelsen kaldte det superkritisk infrastruktur, og det tænker jeg faktisk var rigtig fint. For der er ekstra behov for kontrol og at sikre både fremdrift, gennemsigtighed og tryghed, og det bakker vi selvfølgelig op om i Konservative.

Vi mener dog også, at der er behov for at tjekke, måske endda ligefrem screene loven en ekstra gang, også set i lyset af den korte høringsproces. For når staten ønsker sig sikkerhed og tryghed, skal det selvfølgelig ikke kamme over i vidtgående overforsigtighed eller uproportionale økonomiske og administrative byrder for aktørerne. Men vi skal heller ikke have, at nogle af de aktører, som vi er afhængige af, og som skal byde på projektet, ikke bliver hørt eller ikke når at komme til orde. I så fald er det ikke en screening, men en udelukkelse, der ikke gavner nogen eller noget.

Jeg vil derfor opfordre ministeren til faktisk at udskyde lovforslaget og få lavet et ordentligt stykke hjemmearbejde. Og i mellemtiden kunne vi så starte med at få en teknisk gennemgang, så vi rent faktisk får forvisning om, at de tilretninger, der er i lovforslaget, også holder vand. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi også positive over for lovforslaget og vil rigtig gerne støtte op. Jeg vil egentlig også gerne støtte fru Mona Juuls forespørgsel om en teknisk gennemgang i udvalget, så vi i hvert fald kan få en sikkerhed i forhold til de tilretninger, der er kommet, i forhold til det oprindelige lovforslag, så vi kan have en sikkerhed for, hvordan det er blevet tilrettet. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi også fra radikal side ser beskyttelsen af kritisk dansk infrastruktur og energiinfrastruktur som noget af det helt afgørende. Og vi er nødt til at sikre, at dem, der kommer ind i de her projekter, rent faktisk ikke kommer til at udnytte det til deres egen fordel og til stor, stor skade for os. Og derfor bakker vi op, men jeg håber, at vi kan få et rigtig godt udvalgsarbejde med det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er ikke noget, vi taler så meget om og måske heller ikke bemærker i hverdagen, men der er ingen tvivl om, at Danmark, som vi står her og taler, er under angreb. Det er ikke sådan på den samme voldsomme måde, som det jo desværre foregår i Ukraine, men danske virksomheder og danske myndigheder udsættes dagligt for især cyberangreb fra både andre virksomheder, men især også fjendtligt stillede nationer. Måske skal man i virkeligheden ikke kaste for meget røgslør ud over debatten og tale om nationer i flertal, for det er i særlig grad én nation, som står for hovedparten af de industrispionagesager, som Danmark og vestlige virksomheder udsættes for, og det er Kina.

Kina er et voksende problem i forhold til både Danmarks, men også hele Vestens sikkerhed. Det er de sammen med lande i Mellemøsten og andre, som kan have en interesse i at destabilisere vores region, eksempelvis ved at hacke sig ind i eller endog købe sig ind på energiinfrastruktur, og det gør, at vi er nødt til at betragte Danmarks sikkerhedssituation som kritisk. Jeg tror, at vi er nødt til, især i forhold til Kina, men også i forhold til andre nationer, som ikke overholder de almindelige spilleregler inden for WTO og inden for, hvordan nationer almindeligvis omgås, at tage nogle helt andre virkemidler i brug. Der er det jo et skridt i den rigtige retning, det er et godt initiativ, at man specifikt i forhold til energiøen i Nordsøen laver de her særlige foranstaltninger. Men jeg tror helt generelt, at vi er nødt til for snart sagt alt, hvad der kan siges at være kritisk infrastruktur – og måske også der have en ny definition af, hvad den kritiske infrastruktur egentlig består af – at se verden med nye briller.

Når jeg taler med danske virksomheder, store som små, der i det daglige oplever, hvordan de bliver udsat for industrispionage, og når jeg ser, hvordan især Kina presser sig frem på verdensscenen med en brutalitet, som vi ikke har oplevet før, skriger det på nye virkemidler, både nationalt og internationalt. Der er ingen tvivl om, at det lovforslag, vi står med her i dag, er et rigtigt svar nationalt, og det støtter vi selvfølgelig. Dansk Folkeparti kommer til at bakke op om det her. Men der er generelt også brug for, at vi på den internationale scene træder mere i karakter over for et land som Kina, der ikke bare over for sin egen befolkning opfører sig med en uhørt brutalitet, men også gør det i verden. Jeg tror, at vi bliver nødt til at se på en vestlig alliance inden for handelspolitikken a la det, vi kender fra NATO, og simpelt hen lave en musketered fra Canada over Staterne til UK, EU, Australien og andre vestligt orienterede og frihandelsorienterede demokratier i verden, forhåbentlig også Sydkorea, Japan og andre lande, som deler handelspolitiske værdier med os, og sikre, at når Kina forbryder sig imod de regler, der gælder, f.eks. med kursmanipulation, industrispionage, brud på WTO's regler osv., over for ét land, svarer vi alle sammen unisont tilbage. Der vil være tale om en musketered, hvor vi altså fra det nordvestlige Canada til det østlige Australien kan møde den her nye fare, som det kommunistiske diktaturregime i Beijing uomtvisteligt er, med en styrke, som de trods alt vil respektere.

Det nævner jeg blot, fordi jeg vil sige, at vi kan gøre ting nationalt, men at vi grundlæggende har brug for at agere internationalt her. Og der må jeg så til sorg for de radikale medlemmer, der jo i den henseende spreder sig langt ud over partiet af samme navn, sige, at EU som størrelse er af en alt for lille karakter. Det, vi har brug for, er en vestlig alliance, hvor vi står skulder ved skulder, som vi gør det i NATO, men med handelspolitiske redskaber, over for dem, der prøver at presse sig frem for tiden og prøver med lovlige, men især ulovlige midler at tvinge sig adgang til vores infrastruktur og til vores knowhow, og det er især Kina.

Så jeg tillader mig med de rosende ord til forslaget her dels at tilkendegive, at vi bakker op om det, dels at sige, at det ikke er nær nok i forhold til de trusler, som vi og Vesten står over for. Tak, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Jeg giver nu ordet og byder velkommen til erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tak for bemærkningerne til lovforslaget og også den meget brede opbakning, der er til det. Med lovforslaget skærper vi jo som sagt kontrollen med, hvem der kan etablere, eje og drive energiøen i Nordsøen. Det gør vi for at forhindre trusler mod den nationale sikkerhed og offentlige orden, som det hedder. Det er alvor, og det følger også af den politiske aftale om langsigtede rammer for udbud og ejerskab af energiøen i Nordsøen fra 2021, at den private medejers investering i energiøen skal screenes som investering i kritisk infrastruktur efter investeringsscreeningsloven, som den hedder. Lovforslaget sikrer netop hjemmel til det. Samtidig sikrer vi en effektiv håndhævelse af EU's sanktioner over for Rusland i forhold til offentlige kontrakter.

Hvis vi starter med investeringsscreeningsloven, kan jeg sige, at den foreslåede justering som sagt handler om den kommende energiø i Nordsøen. Den kan blive vores største infrastrukturprojekt hidtil. Øen kan blive et knudepunkt, der kan skabe bedre sammenhæng mellem grøn energi fra havvind og energisystemerne i Danmark og også vores nabolande. Det stiller selvsagt store krav til sikkerheden, og det, vi foreslår, er derfor, at vi skærper kontrollen med, hvem der som sagt kan få tilladelse til at anlægge energiøen, hvem der efterfølgende kan opnå medejerskab af øen, og hvem der i givet fald skal kunne drive øen.

Vi foreslår konkret, at alle kontraktparter, uanset hvor de er fra, og hvordan de er organiseret, omfattes af krav om screening, når de deltager i udbud af energiøen i Nordsøen. Det gør vi for at forhindre trusler mod den nationale sikkerhed og offentlige orden. Vi skal f.eks. kunne forhindre, at fremmede magter får adgang til at påvirke etableringen eller driften af øen. Vi skal også kunne forhindre, at fremmede magter kan få fat i oplysninger, der kan påvirke etableringen og den senere drift af øen, og dermed jo altså potentielt true vores sikkerhed.

Endelig er det også værd at bemærke, at der stadig udestår en endelig stillingtagen til den konkrete indretning og igangsættelse af udbuddet i kredsen bag aftalen om energiøerne. Men med det her lovforslag sikrer vi så, at der er den nødvendige hjemmel til Erhvervsstyrelsens investeringsscreening, og at den hjemmel altså er på plads rettidigt. Derudover foreslår vi, at der laves en faseopdelt behandling af sager efter investeringsscreeningsloven. Det vil gøre processen mere smidig og sikre hurtigere afgørelser af de mere komplicerede sager.

Den anden del af lovforslaget handler om sanktionerne over for Rusland. EU har vedtaget en række sanktioner over for Rusland. Den femte sanktionspakke forbyder offentlige myndigheder at handle med russiske aktører. Det er op til den enkelte medlemsstat at håndhæve de her sanktioner. Derfor indeholder lovforslaget en adgang til, at der kan udstedes en bekendtgørelse, som gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til en såkaldt kompetent myndighed på området. Den her kompetente myndighed skal så f.eks. forfølge overtrædelser af forordningen ved at indbringe sager for Klagenævnet for Udbud, anlægge sager ved domstole eller foretage politianmeldelser. Det er også den kompetente myndighed, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt en offentlig myndighed kan udnytte en af de få undtagelser i sanktionerne. Det kunne eksempelvis være i forhold til håndtering af radioaktivt affald og rumprogrammer, som det er beskrevet i lovforslaget.

Med de her ord vil jeg sige tak for den brede opbakning. Jeg ser frem til den videre behandling i folketingsudvalget.

Der er en kort bemærkning fra fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg har behov for at spørge, hvad det er, der har gjort, altså med hvilken begrundelse man her har valgt at køre en forkortet høringsperiode.

Ministeren.

Det er, fordi vi er på vej med et udbud af det her projekt. Derfor er det sådan, ikke mindst af hensyn til sikkerheden omkring projektet, og fordi det er så kæmpestort, som det er, og fordi det, vi taler om, er så afgørende for vores nationale sikkerhed. Det er det, der er baggrunden for, at vi har kørt den proces, vi har gjort.

Spørgeren.

Nu er det 2 år siden, vi lavede en aftale om energiøerne, og hele udbudsprocessen er i arbejde og har været det i, ja, vel nærmest et år nu, så det kan jo ikke komme som nogen kæmpestor overraskelse. Det her med lige at få ordentlig tid og lave noget ordentligt lovarbejde synes jeg bare er rigtig vigtigt. Jeg synes, det er vigtigt, og det er jo ikke kun mig; der er flere i Folketingssalen i dag, der har påpeget det. Derfor bliver det jo vigtigt både med en teknisk gennemgang, men jo også at sikre, at ministeren er helt sikker på, at de høringssvar, der ligger nu, også er opdateret i forhold til det lovforslag, der ligger her nu.

Ministeren.

Vi stiller os selvfølgelig altid til rådighed for yderligere spørgsmål, og det gør vi også gerne i Erhvervsudvalget i den her omgang, helt sikkert. Så det tager jeg som givet at vi finder ud af.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.