L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 126 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 126

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 3. maj 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med

indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive

virksomheder m.v.

(Justering af likviditetslåneordningen)

§1

I lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån

m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje

energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

foretages følgende ændringer:

§ 1,

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Loven har endelig til formål at give tilskud til

energivirksomheders implementerings- og administrations-

omkostninger som følge af indefrysning ydet i henhold til

lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.«

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter

reglerne i dette kapitel, må ikke sælge eller på anden må-

de overdrage fordringen på likviditetslånet til andre. Energi-

virksomheder må ikke sælge eller på anden måde overdrage

fordringen på indefrosne krav mod deres kunder til andre

end Erhvervsstyrelsen, jf. § 4. Fordringerne kan ikke gøres

til genstand for retsforfølgning. Ved energivirksomhedens

konkurs, frivillige likvidation eller øvrige ophør overgår

samtlige fordringer på indefrosne krav mod dens kunder til

Erhvervsstyrelsen uden om boet.«

I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

I tilfælde af energivirksomhedens konkurs vil

Erhvervsstyrelsen kunne søge dækning for en eventuel dif-

ference mellem de likviditetslån, energivirksomheden har

optaget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder, i

konkursboet efter reglerne i konkursloven.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:

»§ 3 a.

Energivirksomheder er ikke omfattet af renteind-

beretningspligten i 2023 og 2024, jf. skatteindberetningslo-

vens § 15, for så vidt angår den indefrysning, de yder deres

kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje

energiregninger.«

Efter Kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Tilskud til energivirksomheders implementerings- og

administrationsomkostninger

§ 7 a.

Energivirksomheder kan inden for de bevillinger,

der afsættes på Finansloven, opnå et tilskud til dækning af

de faktiske omkostninger, som er forbundet med implemen-

teringen og administrationen af ordningen i medfør af lov

om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

tilskuddets størrelse og om de betingelser, som en energi-

virksomhed skal opfylde for at modtage tilskud efter dette

kapitel, herunder om ansøgning, om dokumentation for de

faktiske omkostninger relateret til it-udvikling og anden

nødvendig bistand mv. i forbindelse med implementering

og administration af indefrysningsordningen, samt hvornår

energivirksomheden senest skal have forpligtet sig til at af-

holde de pågældende omkostninger.«

§ 11, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Renter af krav efter 1. pkt. forældes ikke, så længe kra-

vet tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af

restanceinddrivelsesmyndigheden.«

§ 11, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

CQ002546

Erhvervsmin.,

Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2023-1114

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

»Renter af krav efter 1. pkt. forældes ikke, så længe kra-

vet er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu

ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.«

§ 14

affattes således:

»§ 14.

Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøg-

ninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og

sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt li-

kviditetslån set i forhold til energivirksomhedens eller den

energiintensive virksomheds størrelse og omsætning.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol

og risikobaseret kontrol med de udbetalte likviditetslån til

energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. ka-

pitel 2 og 3, samt tilskud til boligforeninger m.v., jf. kapitel

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen

efter stk. 1 og 2 pålægge enhver, der udtages til kontrol, at

udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug

herfor. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen

pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksom-

hed eller boligforeningen m.v. revisorbistand.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente

oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skat-

teforvaltningen, til brug for kontrollen efter stk. 1 og 2, jf.

lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og

2, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behand-

ling af data fra Energinets datahub, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, i

lov om elforsyning.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og

2, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behand-

ling af data fra Evida.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter be-

kendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 3, har virkning fra og med indberet-

ningen vedrørende første kvartal 2023

Stk. 4.

Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3-5 i lov om

likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning

for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder

m.v., jf. lov nr. 1400 af 10. oktober 2022, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør

af § 3, stk. 4-6 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse

med indefrysningsordning for høje energiregninger og til

energiintensive virksomheder m.v.

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Pulje til administrative omkostninger ved indefrysningsordningen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Erhvervsstyrelsens eneret til overtagelse af fordringer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Undtagelse fra skatteindberetningslovens § 15

2.3.1 Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Forældelse af rentefordringer m.v.

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Styrkelse af Erhvervsstyrelsens kontrolbeføjelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 23. september 2022 indgik den daværende regering

(Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne aftale

om Vinterhjælp.

Som led i udmøntningen af den politiske aftale blev der

ved lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 etableret en indefry-

sningsordning for høje energiregninger. Loven blev supple-

ret af lov nr. 1400 af 10. oktober 2022, som etablerede en

likviditetsstøtteordning for energivirksomheder og energiin-

tensive virksomheder i forbindelse med indefrysningsord-

ningen for høje energiregninger. Likviditetsstøtteordningen

administreres af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med energi-

virksomhederne.

Erhvervsstyrelsens opgave er blandt andet at udbetale li-

kviditetsstøtte i form af lån til energivirksomhederne og i

samarbejde med energivirksomhederne, at udarbejde vejled-

ningsmateriale, som skal gøre det nemmere for både hus-

stande og virksomheder at benytte ordningen. Erhvervssty-

relsen fører desuden kontrol og tilsyn med, at de ydede lån

bliver anvendt som forudsat i ordningen.

Som følge af at energipriserne har været faldende, siden

ordningen blev etableret, er der færre husstande og virksom-

heder end forventet, der har benyttet sig af ordningen. På

den baggrund indgik regeringen og de øvrige aftalepartier

den 29. marts 2023 aftale om Serviceeftersyn og omlægning

af Indefrysningsordningen. Som opfølgning på aftalen fore-

slås det i dette lovforslag at omlægge likviditetsstøtteord-

ningen på en række punkter. Formålet er at understøtte en

effektiv administration af ordningen, ensrette vilkårene for

de husstande og virksomheder, der er tilmeldt ordningen, og

endelig friholde husstande og virksomheder fra yderligere

gebyrer i forbindelse med ordningen.

Justeringerne vedrører primært kontrolområdet, men også

reglerne vedrørende overtagelse af fordringer fra konkurs-

ramte energivirksomheder samt ensretning af forældelsesfri-

ster for renter og øvrige dele af fordringer, der overtages af

Erhvervsstyrelsen. Endelig indeholder lovforslaget hjemmel

til en tilskudsordning til dækning af energivirksomheders

implementerings- og administrationsomkostninger som føl-

ge af henstand ydet i henhold til lov om en indefrysnings-

ordning for høje energiregninger.

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Pulje til administrative omkostninger ved indefry-

sningsordningen

2.1.1. Gældende ret

Med Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022, blev

det besluttet, at energivirksomhederne kunne få dækket

deres administrative omkostninger ved indefrysningsordnin-

gen gennem opkrævning af gebyrer fra kunderne i ordnin-

gen. Fjernvarmeselskaberne kan endvidere vælge at anse

omkostningerne ved administrationen af ordningen som en

nødvendig omkostning, hvormed alle fjernvarmeselskabets

kunder kommer til at betale for administrationsomkostnin-

gerne, selvom de ikke nødvendigvis gør brug af indefry-

sningsordningen.

I medfør af bekendtgørelse nr. 1426 af 31. oktober 2022,

kunne små varmeforsyningsvirksomheder opnå tilskud til

deres implementeringsomkostninger forbindelse med inde-

frysningsordningen for høje energiregninger. Andre energi-

virksomheder kunne i medfør af bekendtgørelse nr. 1427 af

31. oktober 2022 ansøge om likviditetslån til dækning af

deres implementeringsomkostninger i forbindelse med ord-

ningen. Der kan derimod ikke ydes tilskud eller likviditets-

lån til energivirksomhedernes omkostninger forbundet med

administrationen af ordningen.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

På nuværende tidspunkt anvendes indefrysningsordningen

af langt færre kunder end forventet, men energivirksomhe-

dernes udgifter til implementering af ordningen er i en vis

udstrækning uafhængig af aktivitetsniveauet på grund af op-

startsinvesteringer hos energivirksomhederne, herunder til

udarbejdelse af de nødvendige IT-løsninger til administra-

tion af ordningen. Den lavere anvendelse af indefrysnings-

ordningen kan bl.a. forklares ved det betydelige fald i ener-

gipriserne i forhold til august og september 2022, hvor pris-

erne var på deres højeste.

Den 29. marts 2023 indgik regeringen og de øvrige afta-

lepartier Aftale om Serviceeftersyn og omlægning af Inde-

frysningsordningen. Med henblik på at forebygge gebyrstig-

ninger for energivirksomhedernes kunder blev det i aftalen

besluttet at etablere en tilskudspulje på 80 mio. kr., til dæk-

ning af energivirksomhedernes til omkostninger forbundet

med indefrysningsordningen, der ikke er dækket på anden

vis, herunder ved administrationsgebyrer.

Det foreslås på den baggrund at tilvejebringe det nødven-

dige hjemmelsgrundlag for en generel tilskudspulje til ener-

givirksomhedernes implementerings- og administrationsom-

kostninger forbundet med indefrysningsordningen for høje

energiregninger.

Der lægges op til, at tilskud skal kunne søges af de ener-

givirksomheder, der er omfattet af lov om en indefrysnings-

ordning for høje energiregninger og dermed har været for-

pligtet til at yde henstand til deres kunder. Det forudsættes

i den forbindelse, at erhvervsministeren fastsætter nærmere

regler om, at energivirksomhederne, i forbindelse med an-

søgningen om tilskud, vil skulle dokumentere deres omkost-

ninger relateret til it-udvikling og anden nødvendig bistand

mv. i forbindelse deres implementering og administration af

indefrysningsordningen. Disse omkostninger vil kunne være

afholdt internt i energivirksomheden eller være omkostnin-

ger afholdt til en ekstern part. Energivirksomhederne skal

endvidere gøre rede for deres indtægter i form af gebyrer fra

de kunder, der har tilmeldt sig indefrysningsordningen.

Det foreslås, at der kun ydes tilskud til faktiske omkost-

ninger, der dokumentérbart allerede er disponeret inden den

27. marts 2023 og ikke er dækket på anden vis fx gennem

administrationsgebyrer opkrævet af kunder tilmeldt indefry-

sningsordningen. Det betyder, at de fjernvarmevirksomhe-

der, der tidligere har modtaget tilskud, ikke kan få dækket

de samme omkostninger to gange, men kan få yderligere

tilskud til at dække yderligere omkostninger. Erhvervsmini-

steren bemyndiges med forslaget til at fastsætte nærmere

regler herom.

Etableringen af tilskudsordningen kræver statsstøttegod-

kendelse fra Europa-Kommissionen, da der med tilskuddene

ydes støtte til energivirksomhederne.

2.2. Erhvervsstyrelsens eneret til overtagelse af fordrin-

ger

2.2.1. Gældende ret

Af § 3, stk. 2, i lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likvi-

ditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for hø-

je energiregninger og til energiintensive virksomheder mv.

fremgår det, at energivirksomheder, der opnår likviditetslån

efter reglerne i det relevante kapitel, ikke må sælge eller på

anden måde overdrage kravet til andre end Erhvervsstyrel-

sen. Fordringen kan ej heller gøres til genstand for retsfor-

følgning.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsens 1. pkt.,

jf. lovforslag L 213 af 28. september 2022, at den foreslåede

bestemmelse indebærer, at energivirksomhederne afskæres

fra at overdrage deres fordring til andre. Ved at afskære ad-

gangen til at overdrage fordringen forenkles administratio-

nen af låneordningen og risikoen for fejlagtige udbetalinger

reduceres. Afskæringen af overdragelse af kravet til andre

indebærer ikke, at staten ikke må købe fordringerne, hvis

husstanden og virksomheden ikke betaler beløbet til energi-

virksomheden.

Af betænkningen over lovforslaget, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg B, L 213 som afgivet den 28. september

2022, side 2, følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at

§ 3, stk. 2, 1. pkt., bl.a. kan blive relevant, i tilfælde af at en

energivirksomhed går konkurs.

Samtidig fremgår det, at fordringen dermed ikke vil kun-

ne indgå i energivirksomhedens konkursbo, hvis energivirk-

somheden måtte blive taget under konkursbehandling efter

bevillingen af likviditetslånet, og at fordringen derved ikke

bliver en del af konkursboets fordringsmasse.

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Formålet med lovforslagets bestemmelse vedrørende

overdragelse af fordringer til Erhvervsstyrelsen var således

at sikre, fordringerne på indefrosne energiregninger ikke

ville indgå i energivirksomhedens konkursbo, men at de i

stedet blev overdraget til Erhvervsstyrelsen ved energivirk-

somhedens eventuelle konkurs.

Af lovens ordlyd i § 3, stk. 2, fremgår det imidlertid, at

den fordring, der overtages af Erhvervsstyrelsen, fx ved en

evt. konkurs, og ikke indgår i fordringsmassen, er styrelsens

fordring på likviditetslånet.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Som det fremgår af pkt. 2.2.1 er bemærkningerne til §

3, stk. 2, 1. pkt. i Betænkning over forslag til lov om

likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning

for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder

m.v. tydelige om, at den eventuelle fordring, som en energi-

virksomhed måtte have på sin kunde som følge af henstand

med betalingen, i tilfælde af energivirksomhedens konkurs

skal overdragestil Erhvervsstyrelsen og ikke indgå i energi-

virksomhedens fordringsmasse.

Af ordlyden i § 3, stk. 2, fremgår det imidlertid, at be-

stemmelsen vedrører styrelsens fordring på likviditetslånet.

Der er således diskrepans mellem bestemmelsens ordlyd

og bemærkninger. Der er dog ingen tvivl om, at intentionen

med bestemmelsen har været, som det fremgår af bemærk-

ningerne.

Det foreslås på den baggrund at justere lovens § 3, stk.

2, så der ikke længere er diskrepans mellem ordlyd og

bemærkninger, og det bliver tydeligt, at Erhvervsstyrelsen

overtager energivirksomhedens fordringer på den indefrys-

ning, som virksomheden har ydet sine kunder i medfør af

lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger,

uden om boet i tilfælde af energivirksomhedens konkurs.

Det bemærkes, at der ikke for nuværende har været tilfæl-

de, hvor bestemmelsen har været bragt i anvendelse. Den

foreslåede ændring foretages for at imødegå situationer,

hvor bestemmelsen kan blive relevant fremover.

Samtidig foreslås det, at Erhvervsstyrelsen af hensyn til

skadesløsholdelse af energivirksomhederne overtager samt-

lige fordringer på evt. indefrosne beløb fra energivirksomhe-

den i tilfælde af dennes ophør i øvrigt, navnlig som følge

af frivillig likvidation eller fusion mv. Erhvervsstyrelsen

indtræder dermed som kreditor for samtlige fordringer mod

den konkursramte energivirksomheds kunder vedrørende in-

defrysning ydet i medfør af indefrysningsordningen for høje

energiregninger i stedet for energivirksomheden eller boet

efter denne.

Kunderne kan derefter alene betale med frigørende virk-

ning til Erhvervsstyrelsen eller efter dennes anvisninger. Un-

derretning af kunderne sker efter anvisning i den af Er-

hvervsministeren udstedte bekendtgørelse. Håndteringen af

eventuelle omtvistede fordringer reguleres ligeledes i be-

kendtgørelsen, jf. § 4, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i

forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-

ger og til energiintensive virksomheder m.v. Bemyndigelsen

er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober

2022 om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved inde-

frysning af høje energiregninger for husstande, virksomhe-

der mv.

Fordringer vil dog ikke blive overtaget ved oversendel-

se til tvangsopløsning, da tvangsopløsning enten vil ende

i likvidation, formløs opløsning eller konkurs, medmindre

virksomhedens drift genoptages.

Det er forventningen, at den foreslåede ordning også vil

være hensigtsmæssig for energivirksomhedens øvrige kre-

ditorer, idet Erhvervsstyrelsen ikke anmelder krav på den

del af likviditetslånet, som svarer til kundernes indefrysning

i medfør af indefrysningsordningen for høje energiregninger,

i konkursboet, jf. bekendtgørelse om likviditetslån mv. til

energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregnin-

ger for husstande, virksomheder mv.

2.3. Undtagelse fra skatteindberetningslovens § 15

2.3.1 Gældende ret

Skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., indeholder

en pligt for den, der som led i sin virksomhed, yder eller

formidler lån, til årligt at indberette herom til Skatteforvalt-

ningen. Energivirksomheder, der yder indefrysningslån til

deres kunder, er omfattet af indberetningspligten.

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om skatteindberet-

ning m.v. skal indberetningspligtige efter bl.a. skatteindbe-

retningslovens § 13 registrere sig som indberetningspligti-

ge. Det sker hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk.

Efter skatteindberetningslovens § 15 skal de indberet-

ningspligtige efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1.

pkt., herunder energivirksomhederne, tillige foretage kvar-

talsvis indberetning om lånene. Pligten omfatter alene lånta-

gere, der er fysiske personer med et cpr-nr. Indberetningen

skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af

kvartalet.

Den kvartalsvise indberetning skal omfatte oplysninger

om låntagerens identitet og de samlede renter samt reserve-

fonds- og administrationsbidrag, som er ydet, tilskrevet eller

opkrævet i kvartalet. Endvidere skal indberetninger indehol-

de oplysning om bl.a. datoen for ydelsen af lån og datoen

for eventuelt ophør af lånet. Der skal ikke indberettes for det

sidste kvartal i kalenderåret.

Der skal indberettes, selvom der ikke er renter m.v. at

indberette om. I så fald skal renten indberettes til nul kr.

Formålet med den kvartalsmæssige indberetningspligt er

primært at sikre korrekt registrering af renter på låntagerens

forskudsopgørelse. Derudover forudsættes de indberettede

renter siden 1. januar 2023 samtidig udstillet overfor fx

banker og leasingselskaber ifm. deres kreditvurderingsfor-

pligtelser.

I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 1424 af 31. oktober

2022 om ikrafttræden af lov om en indefrysningsordning

for høje energiregninger, har el- og gasvirksomhederne har

været omfattet af indefrysningsordningen fra den 1. novem-

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ber 2022, og de virksomheder, der har ydet indefrysning i

2022, har foretaget årsindberetning for 2022 eller er i dialog

med Skattestyrelsen om indberetningen. I henhold til § 3 i

bekendtgørelse nr. 1424 af 31. oktober 2022 om ikrafttræden

af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger,

blev fjernvarmevirksomhederne først omfattet af ordningen

d. 1. januar 2023 og skal derfor ikke indberette for 2022. Al-

le energivirksomheder, der har ydet indefrysningslån, skulle

foretage den første kvartalsvise indberetning for første kvar-

tal 2023 senest d. 28. april 2023.

Det følger af bekendtgørelse nr. 1428 af 31. oktober 2022

om en indefrysningsordning for høje energiregninger for

husstande og virksomheder, at renter i indefrysningsperio-

den og det efterfølgende afdragsfri år tilskrives bagudret-

tet og som minimum ved udgangen af henholdsvis indefry-

sningsperioden og det afdragsfri år.

Kunder tilmeldt indefrysningsordningen, som anvender

forfaldsprincippet, har først fradrag for renteudgifter, når

disse renter forfalder. Det gælder f.eks. private forbruge-

re. Derimod anvender f.eks. virksomheder som hovedregel

det såkaldte periodiseringsprincip, hvor de har fradrag for

årets påløbne renter. Det betyder, at energivirksomhederne

som hovedregel skal indberette 0 kr. i rente til den kvartals-

vise indberetning for 2023 og 2024. Energivirksomheder-

ne skal således som udgangspunkt indberette lånenummer,

CPR-nr. på låntager og rentebeløb på 0 kr. En undtagelse

hertil er dog de situationer, hvor kunden vælger at indfri sin

gæld i den afdragsfri periode.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Den kvartalsvise indberetningspligt udgør en administra-

tiv byrde for de energivirksomheder, hvis kunder gør brug

af indefrysningsordningen for høje energiregninger. Det be-

mærkes i den forbindelse, at langt hovedparten af energi-

virksomhederne ikke har forudgående erfaring med indbe-

retning af lån til skattemyndighederne.

Det foreslås derfor, at der i lov om likviditetslån m.v. i

forbindelse med indefrysningsordningen for høje energireg-

ninger og til energiintensive virksomheder m.v. indføres en

bestemmelse, som undtager energivirksomhederne fra den

kvartalsvise indberetningspligt, jf. skatteindberetningslovens

§ 15, i 2023 og 2024. Dette betyder, at der ikke skal foreta-

ges kvartalsvise indberetninger om indfrysningslån i 2023

og 2024, selvom lånet er indfriet i perioden. Den årlige

indberetningspligt, jf. skatteindberetningslovens § 13, fast-

holdes dog uændret.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den foreslåede

løsning vil sikre en hensigtsmæssig balance mellem hensy-

net skatteindberetningslovens formål på den ene side og

hensynet til energivirksomhederne på den anden.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at forslaget vil have

ingen eller meget begrænsede konsekvenser i forhold til

korrekt registrering af renter på de automatisk genererede

forskudsopgørelser. Dette skyldes, at der kun undtagelses-

vis vil være fradragsberettigede renter på indefrysningslån

i 2023 og 2024, der som følge af den foreslåede fritagelse

for energivirksomheder for kvartalsvis indberetning ikke au-

tomatisk kan medtages på forskudsopgørelsen. Desuden kan

kunden til enhver tid selv rette sin forskudsopgørelse, så

forfaldne renter indgår i forskudsopgørelsen. Endvidere kan

energivirksomheden i forbindelse med indfrielsen vejlede

kunden herom eller henvise denne til Skattestyrelsen.

Forslaget har ingen konsekvenser i forhold til korrekt

skatteansættelse, da de kvartalsvise oplysninger ikke anven-

des til brug for årsopgørelsen. Forfaldne renter vedrørende

straksindfriede lån vil blive indberettet til årsopgørelsen ved

den efterfølgende årsindberetning. Borgere skal derfor ikke

foretage sig noget.

Banker og leasingselskaber, der anvender de kvartalsvise

indberetninger om lån til brug for deres kreditværdigheds-

vurdering, vil ikke kunne se, om kunden har et indefry-

sningslån via de kvartalsvise indberetninger. Det vil først

fremgå, når der er foretaget en årsindberetning for 2023

eller 2024. Har en kunde fx fået indfrosset energiregninger

i juni 2023, vil banken eller leasingselskabet først kunne se

det i februar 2024 via årsindberetningen for 2023. Kunden

vil dermed som udgangspunkt selv skulle oplyse banken

eller leasingselskabet om lånet i forbindelse med kreditvær-

dighedsvurderingen.

Det foreslås, at fritagelsen for indberetning efter skatte-

indberetningslovens § 15, skal træde i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende og have virkning allerede fra

og med indberetningen vedrørende første kvartal 2023, hvor

indberetningsfristen udløb den 28. april 2023. Det bemær-

kes, at der udelukkende er tale om begunstigende lovgivning

på dette område.

Med ikrafttrædelse dagen efter bekendtgørelse i Lovtiden-

de, vil Skattestyrelsen dermed allerede fra dette ikrafttræ-

delsestidspunkt kunne undlade at håndhæve den gældende

indberetningspligt vedrørende første kvartal 2023.

2.4. Forældelse af rentefordringer m.v.

2.4.1. Gældende ret

Af § 11 i lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likvidi-

tetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for hø-

je energiregninger og til energiintensive virksomheder mv.

fremgår det, at en fordring bestående af et indefrosset beløb

ikke forældes, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og

endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndighe-

den. Endvidere fremgår det, at en fordring på tilbagebetaling

af likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en ener-

giintensiv virksomhed heller ikke forældes, så længe den er

under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er

modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der fremgår ikke noget af bestemmelsen om de tilknytte-

de rentefordringer, som er særskilte fordringer og ikke en

del af hovedfordringen.

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Renter af de ovennævnte fordringer er med den eksister-

ende formulering ikke omfattet af de særlige forældelsesreg-

ler, da hovedfordring og rentefordring anses som særskilte

fordringer. Det bør derfor eksplicit fremgå af loven, at

ej heller rentefordringer forældes, så længe de er under

opkrævning hos Erhvervsstyrelsen. Der bliver dermed over-

ensstemmelse mellem forældelsesreglerne for hoved- og

rentefordringer.

2.5. Styrkelse af Erhvervsstyrelsens kontrolbeføjelser

2.5.1. Gældende ret på området

Efter § 14, stk. 5 i lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om

likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning

for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder

m.v., kan Erhvervsstyrelsen af egen drift udtage ansøgninger

om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og sagsbe-

handling, herunder hvor der ansøges om et højt likviditets-

lån set i forhold til energivirksomhedens og den energiinten-

sive virksomheds størrelse og omsætning. I forbindelse med

den udvidede kontrol kan Erhvervsstyrelsen pålægge ener-

givirksomheden, den energiintensive virksomhed eller bolig-

foreningen m.v. revisorbistand. Endvidere kan styrelsen i

medfør af § 14, stk. 6, pålægge de ansøgere, som udtages til

udvidet kontrol i medfør af stk. 5, at udlevere supplerende

oplysninger og dokumentation til brug for behandlingen af

ansøgningen. Styrelsen har dog ikke tilsvarende beføjelser i

forbindelse med den løbende stikprøvevise og risikobasere-

de kontrol efter § 14, stk. 1.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelser, som

pålægger modtagerne af likviditetslån løbende at afstem-

me disse over for Erhvervsstyrelsen. For at understøtte Er-

hvervsstyrelsens lovbestemte kontrolopgaver i forhold til

modtagerne af likviditetslån og tilskud foreslås det, at ty-

deliggøre styrelsens beføjelser til at pålægge ansøgere og

modtagere af likviditetslån og tilskud at udlevere supple-

rende oplysninger og dokumentation - også efter, at lånet

eller tilskuddet er bevilget og udbetalt til ansøgeren. Den

foreslåede ændring vil bl.a. give Erhvervsstyrelsen mulighed

for at kræve supplerende dokumentation for de oplysninger,

som energivirksomheden eller den energiintensive virksom-

hed afgiver i forbindelse med den løbende afstemning af

det udbetalte likviditetslån. Af hensyn til systematikken i

bestemmelsen foreslås det, at § 14 nyaffattes i sin helhed.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Loven indebærer negative økonomiske konsekvenser for

staten i form af udgifter på 80,0 mio. kr. i 2023 til etable-

ring af en tilskudspulje til energivirksomhedernes allerede

afholdte udgifter til implementering og administration af

indefrysningsordningen. Udgifterne finansieres af de på Fi-

nanslovens § 35., Generelle reserver, opførte midler.

Forslaget vurderes derudover ikke i øvrigt at medføre

økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Even-

tuelle øvrige omkostninger forbundet med forslaget er om-

fattet af rammerne i den eksisterende lovgivning for indefry-

sningsordningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget giver energivirksomhederne mulighed for

at søge tilskud til reduktion af deres implementerings- og

administrationsomkostninger som følge af indefrysningsord-

ningen for høje energiregninger. Energivirksomhederne vil

endvidere opleve en administrativ lettelse som følge af

den foreslåede undtagelse til skatteindberetningslovens §

15. Undtagelsen fritager energivirksomhederne for at foreta-

ge kvartalsvis indberetning af renter af kundernes indefrys-

ning til Skatteforvaltningen i årene 2023 og 2024.

Ændringen betyder endvidere, at de kvartalsvise indberet-

ninger, for så vidt angår indefrysningsordningen, ikke i for-

bindelse med brug af data fra Skatteforvaltningen vil indgå

automatisk i banker og leasingselskabers kreditværdigheds-

vurdering. Det bemærkes, de indefrosne beløb er relativt

små, hvorfor det ikke forventes at have væsentlig praktisk

betydning for vurderingen af den enkelte borgers eller virk-

somheds ydelser eller kreditværdighed.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Områ-

de for Bedre Regulering, som vurderer, at forslaget medfører

positive administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dis-

se konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor

de ikke kvantificeres nærmere.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering bemær-

ker desuden, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af

bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekven-

ser for erhvervslivet, jf. den foreslåede tilføjelse af en §

7 a, stk. 2. De administrative konsekvenser består i, at

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for ansøg-

ningsproceduren, herunder dokumentationskravene, for, at

energivirksomheder kan opnå tilskud til dækning af de fak-

tiske omkostninger forbundet med implementeringen og ad-

ministrationen af indefrysningsordningen i henhold til lov

om en indefrysningsordning for høje energiregninger. De

administrative konsekvenser, som følger af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse, vil blive nærmere afdækket i

forbindelse med udstedelsen af udmøntende bekendtgørel-

ser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Borgere, som gør brug af indefrysningsordningen, har ret

til skattefradrag af de renter, der pålægges dem i forbindelse

med indefrysningsordningen, og disse renter skal tidligst

betales fra december 2024. Lovforslaget vil derfor tidligst

have betydning i forbindelse med forskudsopgørelsen for

2024, hvor der således ikke automatisk vil fremgå fradrag

for renterne, der skal betales for december 2024. Det be-

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

mærkes, at borgere, som gør brug af indefrysningsordnin-

gen, selv har mulighed for at påføre disse renter på egen

hånd på forskudsopgørelsen, og at disse bliver indberettet af

energivirksomhederne, så de fremgår af borgernes årsopgø-

relser.

Ændringen betyder endvidere, at de kvartalsvise indberet-

ninger for så vidt angår indefrysningsordningen ikke vil

indgå automatisk i fx beregningen af offentlige ydelser,

samt banker- og leasingselskabers kreditværdighedsvurde-

ring. Kunden vil dermed som udgangspunkt selv skulle op-

lyse banken eller leasingselskabet om lånet i forbindelse

med kreditværdighedsvurderingen.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekven-

ser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- eller naturmæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget om etableringen af en tilskudsordning til ener-

givirksomhedernes implementerings- og administrationsom-

kostninger som følge af indefrysningsordningen kræver

statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen, da der

med tilskuddene ydes støtte til energivirksomhederne.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været i offentlig høring i pe-

rioden fra den 30. marts 2023 til den 12. april 2023. Lov-

forslaget har bl.a. til formål at forebygge gebyrstigninger

for de husstande og virksomheder, som har gjort brug af

indefrysningsordningen for høje energiregninger. Af hensyn

til Folketingets mulighed for at nå at behandle lovforslaget

inden Folketingsårets afslutning har det været nødvendigt

at gennemføre den offentlige høring sammenfaldende med

påskeferien, lige som høringsperioden været kortere end de

foreskrevne fire uger.

Udkastet været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer

m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Aka-

demisk Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aar-

hus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet,

Andel, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindu-

strien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better

Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Bio-

fos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger, Branche-

foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-

tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøl-

ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretnin-

ger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøl-

ler, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms

Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business Dan-

mark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),

Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter,

Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture

Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy Fredericia, Cen-

ter for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius,

Cevea, Clean Energy Invest ApS, CTR, CO-industri, Con-

cito, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenha-

gen Merchants, ADB (Association Dansk Biobrændsel),

DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Ak-

krediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES

APS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene Boli-

ger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Auto-

campere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæger-

forbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Re-

deriforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølle-

forening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil

Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske

Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fa-

cilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk

Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center

(DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk

Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolfor-

ening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S,

Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelle-

forening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told-

og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL),

Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske An-

noncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder,

DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske Ener-

giforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime,

Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl,

Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevands-

forening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas,

Decentral Energi, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk

Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for

grøn omstilling, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen,

Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU

– Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, E. ON Dan-

mark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi

Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet,

Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning

A/S (EBAS), Energycluster, Energisystemer ApS, Energitje-

nesten, Eniig - nu Norlys, Enyday, Equinor, Erhvervsflyv-

ningens Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN

CITIES, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida,

Everfuel, EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fæl-

les Forbund (3F), FDO, FH – Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,

Realkreditforeningen og Realkreditrådet – FinansDanmark,

Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,

Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister

(FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-

gen af fabrikanter og importører af elektriske belysnings-

armaturer, Foreningen af fabrikanter og importører af elek-

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

triske husholdningsapparater, Foreningen Biogasbranchen,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),

Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for

Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fors A/S,

Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsy-

ningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg For-

syning, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, FSE,

FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system, GRAKOM,

Greenpeace, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe

Fjernvarme, Green Power Denmark, GTS (Godkendt Tekno-

logisk service), Havarikommissionen for Offshore Olie- og

Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Denmark ApS,

HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkø-

ling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR El og varme, HORE-

STA, H2 Energy Esbjerg, Hulgaard advokater, IBIS, Inge-

niørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvik-

ling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering

Danmark, IT-Branchen, Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEner-

gi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den

Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Dan-

mark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommu-

ne - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

– Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Køben-

havns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefon-

den, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpe-

vindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-

dede, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorgani-

sation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Råd-

givende ingeniører,

Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Mid-

10. Sammenfattende skema

delgrundens Vindmøllelaug, Mineralolie Brancheforenin-

gen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center – MEC,

Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt

Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Na-

ture Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og

Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk

Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables

A/S, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus, Olie

Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for

Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokat-

partnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius El-

net A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Dan-

mark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og mil-

jøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredyg-

tig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens

Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranch-

en i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants

ApS, Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF

Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd

Energi (SE), Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne,

Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,

Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvaren-

de Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-

ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,

VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind

systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Orga-

nisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,

Neptune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Esta-

te A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-

den, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-

borg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Univer-

sitet, Aarhus Universitet og 92-Gruppen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen.

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Loven indebærer statsfinansielle udgifter

på 80,0 mio. kr. i 2023 til etablering af en

tilskudspulje til energivirksomhedernes al-

lerede afholdte udgifter til implementering

og administration af indefrysningsordnin-

gen.

Ingen.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

Lovforslaget giver energivirksomhederne

mulighed for at søge tilskud til reduktion

af deres implementerings- og administra-

tionsomkostninger som følge af indefry-

sningsordningen for høje energiregninger.

Lovforslaget medfører mindre administra-

tion for virksomhederne ved indførelse af

en undtagelse til skatteindberetningslovens

§ 15.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen.

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Administrative

for borgerne

konsekvenser

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Forslaget om etableringen af en tilskudsordning til energivirksomhedernes implemen-

terings- og administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen kræver

statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen, da der med tilskuddene ydes støtte til

energivirksomhederne.

Ja:

Nej: X

Er i strid med de fem principper

for implementering

af erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 3, stk. 3 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse

med indefrysningsordning for høje energiregninger og til

energiintensive virksomheder m.v., kan erhvervsministeren

fastsætte regler om låne- og tilskudsordninger for håndtering

af omlægningsudgifter til administration af administration

og it hos de energivirksomheder, som kan være særligt

ramt af indefrysningsordningen. Denne bemyndigelse er ud-

møntet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 1426 af 31.

oktober 2022 om tilskud til små varmeforsyningsvirksom-

heders implementeringsomkostninger ved indefrysning af

høje energiregninger for husstande, virksomheder mv., samt

ved bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober 2022 om likvidi-

tetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje

energiregninger for husstande, virksomheder mv.

Efter gældende ret er det kun små varmeforsyningsvirk-

somheder, som har haft mulighed for at opnå tilskud til

deres implementeringsomkostninger. Der er derimod ikke en

generel hjemmel til at yde tilskud til energivirksomheders

implementerings- og administrationsomkostninger i forbin-

delse med indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, udvider lovens

formål til også at omfatte tilskud til energivirksomheders

implementerings- og administrationsomkostninger som føl-

ge af indefrysning ydet i henhold til lov om en indefry-

sningsordning for høje energiregninger.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede

bestemmelse i § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som be-

myndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler

om tilskud til dækning af energivirksomhedernes faktiske

omkostninger forbundet med implementeringen og admini-

strationen af ordningen.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i

forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-

ger og til energiintensive virksomheder m.v., at energivirk-

somheder, der opnår likviditetslån efter reglerne i lovens

Kapitel 2, ikke må sælge eller på anden måde overdrage

kravet til andre end Erhvervsstyrelsen. Fordringen kan heller

ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Det foreslås, at

§ 3, stk. 2,

nyaffattes, så det i

1. pkt.

fremgår, at energivirksomheder, der opnår likviditetslån i

henhold til loven, ikke må sælge eller på anden måde over-

drage fordringen på likviditetslånet til andre.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret,

hvorefter Erhvervsstyrelsen kun kan udbetale likviditetslå-

net til energivirksomheden.

Der foreslås endvidere i

2. pkt.,

at Energivirksomheder

ikke må sælge eller på anden måde overdrage fordringer på

indefrosne krav mod deres kunder til andre end Erhvervssty-

relsen.

Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at det kun

er Erhvervsstyrelsen, der kan overtage energivirksomhedens

krav mod dens kunder vedrørende henstand ydet i med-

før af indefrysningsordningen for høje energiregninger. Be-

grænsningen i adgangen til overdragelse af fordringer mod

energivirksomhedens kunder omfatter selve det indefrosne

beløb samt eventuelle renter heraf. Der gælder ikke tilsva-

rende begrænsninger for så vidt angår energivirksomhedens

krav mod dens kunder vedrørende administrationsgebyrer

forbundet med indefrysningsordningen for høje energireg-

ninger eller eventuelle rykkergebyrer grundet kundens mis-

ligholdelse af aftalen om indefrysning.

Det foreslås endvidere i

3. pkt.,

at de førnævnte fordringer

mod Erhvervsstyrelsen, jf. 1. pkt., og energivirksomhedens

kunder, jf. 2. pkt., ikke skal kunne gøres til genstand for

retsforfølgning.

Den foreslåede bestemmelse afskærer eksempelvis energi-

virksomhedens kreditorer fra at gøre udlæg i et bevilget li-

kviditetslån, som endnu ikke er kommet til udbetaling, eller

i de beløb som kunderne har fået indefrosset hos energivirk-

somheden.

Det foreslås i

4. pkt.,

at ved en energivirksomheds kon-

kurs, frivillige likvidation eller øvrige ophør skal samtlige

fordringer, jf. 2. pkt., overgå til Erhvervsstyrelsen.

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det foreslås dermed, at Erhvervsstyrelsen indtræder som

kreditor for samtlige fordringer mod den konkursramte ener-

givirksomheds kunder vedrørende indefrysning ydet i med-

før af indefrysningsordningen for høje energiregninger i ste-

det for energivirksomheden eller boet efter denne.

Kunderne kan derefter alene betale med frigørende virk-

ning til Erhvervsstyrelsen eller efter dennes anvisninger.

Det forudsættes i den forbindelse, at kurator eller likvi-

dator i boet efter energivirksomheden udleverer materiale

vedrørende fordringerne nævnt i 2. pkt., herunder en liste

over kunder, der har fået ydet henstand i medfør af indefry-

sningsordningen for høje energiregninger, jf. konkurslovens

§ 82.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at der efter § 3, stk. 2 indsættes et nyt

stk.

hvorefter Erhvervsstyrelsen i tilfælde af energivirksom-

hedens konkurs vil kunne søge dækning for en eventuel

difference mellem de likviditetslån, energivirksomheden har

optaget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder, i

konkursboet efter reglerne i konkursloven.

Det foreslåede stk. 3 medfører, at hvis der er en forskel

i størrelsen på de likviditetslån, energivirksomheden har op-

taget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder,

vil Erhvervsstyrelsen være henvist til at anmelde krav i kon-

kursboet for så vidt angår differencen.

De gældende bestemmelser i stk. 3-5 bliver herefter stk.

4-6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter skatteindberetningslovens § 15 skal de indberet-

ningspligtige efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1.

pkt., herunder energivirksomhederne der yder lån i form af

indefrysning, foretage kvartalsvis indberetning om lånene,

de har ydet. Indberetningspligten omfatter alene låntagere,

der er fysiske personer med et cpr-nr. Indberetningen skal

ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af

kvartalet.

Den kvartalsvise indberetning skal omfatte oplysninger

om låntagerens identitet og de samlede renter samt reserve-

fonds- og administrationsbidrag som er ydet, tilskrevet eller

opkrævet i kvartalet. Endvidere skal indberetninger indehol-

de oplysning om bl.a. datoen for ydelsen af lån og datoen

for eventuelt ophør af lånet. Der skal ikke indberettes for det

sidste kvartal i kalenderåret.

Ved siden af den kvartalsvise indberetning skal energi-

virksomhederne efter skatteindberetningslovens § 13 indbe-

rette årligt om de indefrosne beløb og årets renter.

Lov om ændring af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse

med indefrysningsordning for høje energiregninger og til

energiintensive virksomheder m.v. indeholder ikke særlige

bestemmelser vedrørende energiselskabernes indberetnings-

pligt for så vidt angår de lån, de yder deres kunder i henhold

til indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 3 a

i lov om likviditets-

lån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje

energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.,

hvorefter energivirksomheder ikke er omfattet af renteindbe-

retningspligten i 2023 og 2024, jf. skatteindberetningslovens

§ 15, for så vidt angår den indefrysning, de yder deres

kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje

energiregninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil energivirksomheder-

ne midlertidigt blive undtaget fra den kvartalsvise indberet-

ningspligt, som følger af skatteindberetningslovens § 15,

for så vidt angår den henstand, de yder deres kunder i

medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energi-

regninger. Bestemmelsen er en undtagelse til den generelle

indberetningspligt efter skatteindberetningsloven, og energi-

virksomhederne er således ikke pligtige til at foretage kvar-

talsvise indberetninger vedrørende den henstand, de yder

deres kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for

høje energiregninger. Energivirksomhederne har dog fortsat

pligt til at indberette den henstand, de yder deres kunder

i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energi-

regninger på årlig basis, jf. skatteindberetningslovens § 13

Til nr. 5

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om likviditetslån m.v. i

forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-

ger og til energiintensive virksomheder m.v., at erhvervsmi-

nisteren kan fastsætte regler om låne- og tilskudsordninger

for håndtering af omlægningsudgifter til administration og

it hos de energivirksomheder, som kan være særlig ramt

af indefrysningsordningen. Der er dog ikke hjemmel til at

fastsætte generelle regler om tilskud til energivirksomheders

omkostninger til implementering og administration af inde-

frysningsordningen for høje energiregninger.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt

kapitel 4 a

i loven,

som muliggør etableringen af en tilskudsordning for energi-

virksomheders implementerings- og administrationsomkost-

ninger forbundet med indefrysningsordningen for høje ener-

giregninger.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 7 a, stk. 1,

fastslår, at

energivirksomheder inden for de bevillinger, der afsættes på

Finansloven, kan ansøge om tilskud til dækning af de fakti-

ske omkostninger, som er forbundet med implementeringen

og administrationen af ordningen i medfør af lov om en

indefrysningsordning for høje energiregninger.

Bestemmelsen muliggør således etableringen af en pulje,

hvorfra energivirksomhederne kan ansøge om tilskud til

dækning af deres faktiske implementerings- og administrati-

onsomkostninger forbundet med indefrysningsordningen.

Bestemmelsens

stk. 2

bemyndiger erhvervsministeren til

at fastsætte nærmere regler om tilskuddets størrelse samt

de kriterier, som en energivirksomhed skal opfylde for at

modtage tilskud efter kapitlet, herunder om ansøgning og

om virksomhedens dokumentation for de faktiske omkost-

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ninger relateret til it-udvikling og anden nødvendig bistand

mv. i forbindelse med implementering og administration af

indefrysningsordningen, samt hvornår energivirksomheden

senest skal have forpligtet sig til at afholde de pågældende

omkostninger.

Det forudsættes, at erhvervsministeren vil fastsætte regler

om det maksimale tilskudsbeløb samt om den indbyrdes

fordeling af tilskudsmidlerne mellem ansøgerne i tilfælde

af at deres samlede tilskudsberettigede implementerings-

og administrationsomkostninger overstiger den afsatte ram-

me. Det forudsættes endvidere, at der kun kan ydes til-

skud til implementerings- og administrationsomkostninger

forbundet med indefrysningsordningen for høje energireg-

ninger, som energivirksomheden dokumentérbart har dispo-

neret inden den 27. marts 2023. Der kan kun ydes tilskud

til omkostninger, som ikke på anden vis er dækket, herunder

ved andet offentligt tilskud eller gebyrindtægter fra virksom-

hedens kunder.

Til nr. 6

Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om likviditetslån m.v. i

forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-

ger og til energiintensive virksomheder m.v., at en fordring

bestående af et indefrosset beløb ikke forældes, så længe

den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der fremgår ikke noget af bestemmelsen om de tilknytte-

de rentefordringer, som er særskilte fordringer og ikke en

del af hovedfordringen.

Det foreslås i

2. pkt.,

at en fordring bestående af rente af

en fordring på det indefrosne beløb ikke forældes, så længe

den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Med den foreslåede bestemmelse vil forældelsesreglerne

for hovedfordringen og rentefordringen blive harmoniseret,

så forældelsesfristen for begge fordringer først regnes fra

modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Til nr. 7

Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i

forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-

ger og til energiintensive virksomheder m.v., at en fordring

på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til en energivirksom-

hed eller en energiintensiv virksomhed ikke forældes, så

længe den er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og

endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndighe-

den.

Der fremgår ikke noget af bestemmelsen om de tilknytte-

de rentefordringer, som er særskilte fordringer og ikke en

del af hovedfordringen.

Det foreslås i

2. pkt.,

at en fordring bestående af rente

af en fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til en

energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed ligele-

des ikke forældes, så længe den er under opkrævning hos

Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceind-

drivelsesmyndigheden.

Med den foreslåede bestemmelse vil forældelsesreglerne

for hovedfordringen og rentefordringen blive harmoniseret,

så forældelsesfristen for begge fordringer først regnes fra

modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Til nr. 8

Det fremgår af § 14, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører

løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol med de

udbetalte lån og tilskud efter loven.

Efter stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed ind-

hente oplysninger fra relevante offentlige registre, jf. lov om

Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Efter stk. 3 og 4 kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed

indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling

af data fra henholdsvis Energinets datahub og fra Evida.

Efter stk. 5, kan Erhvervsstyrelsen af egen drift udtage an-

søgninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol

og sagsbehandling. Styrelsen kan i forbindelse med kontrol-

len pålægge energivirksomheden, den energiintensive virk-

somhed eller boligforening mv. revisorbistand.

Endelig kan Erhvervsstyrelsen efter stk. 6, pålægge en-

hver, der udtages til udvidet kontrol og sagsbehandling, at

udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug

for afgørelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 14, stk. 1,

kan Er-

hvervsstyrelsen af egen drift udtage ansøgninger om likvidi-

tetslån eller tilskud til udvidet kontrol og sagsbehandling.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende

bestemmelse i § 14, stk. 5, 1. pkt. om Erhvervsstyrelsens

beføjelser i forhold til ansøger i sagsoplysningsfasen frem

til afgørelsen om bevilling af lån eller tilskud i medfør af

loven. Efter den foreslåede nyaffattelse vil Erhvervsstyrel-

sen fortsat af egen drift kunne udtage ansøgninger af sær-

lig karakter til udvidet kontrol og sagsbehandling, herunder

hvor der ansøges om et højt likviditetslån set i forhold til

energivirksomheden eller den energiintensive virksomheds

størrelse og omsætning. Ansøgninger af særlig karakter kan

ligeledes være ansøgninger, hvor der er indikationer på mis-

brug af ordningen.

Efter det foreslåede

stk. 2,

pålægges Erhvervsstyrelsen

at føre løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol

med de udbetalte likviditetslån til energivirksomheder og

energiintensive virksomheder, jf. lovens kapitel 2 og 3, samt

tilskud til boligforeninger m.v., jf. lovens kapitel 4.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gæl-

dende bestemmelse i § 14, stk. 1. Bestemmelsen giver Er-

hvervsstyrelsen mulighed for at kontrollere og verificere

de udbetalte beløb. Efter loven kan likviditetslån udbetales

på baggrund energivirksomhedens forventninger til kunder-

nes brug af indefrysningsordningen. Bestemmelsen udgør

dermed et værn mod forsøg på omgåelse eller misbrug af

ordningen ved optagelse af større likviditetslån end den fak-

tiske efterspørgsel tilsiger.

Efter det foreslåede

stk. 3, 1. pkt.,

kan Erhvervsstyrelsen

i forbindelse med kontrollen efter de to foregående stykker

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

pålægge enhver, der udtages til kontrol, at udlevere supple-

rende oplysninger og dokumentation til brug herfor.

Bestemmelsen samler op på Erhvervsstyrelsens sagsoplys-

ningsbeføjelser i forhold parten i sagen. Med bestemmel-

sen vil Erhvervsstyrelsens adgang til, i kontroløjemed, at

pålægge ansøgere at fremlægge supplerende dokumentation

for, at låne- eller tilskudsbetingelserne er opfyldt, blive ud-

videt, også efter lånet eller tilskuddet er kommet til udbeta-

ling. Formålet med ændringen er at tydeliggøre Erhvervssty-

relsens mulighed for at kræve supplerende dokumentation

i forbindelse med den stikprøvevise kontrol efter udbetalin-

gen af likviditetslånet eller tilskuddet, herunder i forbindelse

med modtagernes afstemning af de ydede lån.

Endvidere vil Erhvervsstyrelsen efter det foreslåede i

pkt.,

kunne pålægge energivirksomheden, den energiintensi-

ve virksomhed eller boligforeningen m.v. revisorbistand i

forbindelse med kontrollen.

Pålæg om revisorbistand kan eksempelvis komme på tale

i særlige tilfælde, hvor den af ansøger indsendte dokumen-

tation, ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumenterer, at

støttebetingelserne er opfyldt, og det vurderes, at parten

ikke selv vil kunne afhjælpe usikkerheden om de faktiske

forhold.

Efter det foreslåede

stk. 4,

kan Erhvervsstyrelsen i kon-

troløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige re-

gistre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervssty-

relsens behandling af data.

Bestemmelsen viderefører den gældende § 14, stk. 2. Efter

den foreslåede bestemmelse har Erhvervsstyrelsen hjemmel

til at indhente oplysninger, der er relevante til brug for kon-

trol. Det er nødvendigt at indsamle og sammenstille data

fra andre myndigheder for at kunne føre en effektiv og

risikobaseret kontrol. Den foreslåede bestemmelse henviser

derfor til lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, hvis

formål er at skabe den nødvendige lovhjemmel til at etable-

re de retlige rammer for Erhvervsstyrelsens behandling af

data til brug for Erhvervsstyrelsens anvendelse af en intelli-

gent kontrol i registreringsfasen. Der er i medfør af loven

udstedt bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af

data, der fastsætter nærmere regler for Erhvervsstyrelsens

indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger, her-

under om hvornår og til hvilke formål oplysninger kan ind-

samles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal

finde sted, hvilke myndigheder Erhvervsstyrelsen kan vide-

regive oplysninger til og om de tekniske og organisatoriske

foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

Efter det foreslåede

stk. 5,

kan Erhvervsstyrelsen desuden

i kontroløjemed indsamle, samkøre, videregive og foretage

anden behandling af data fra Energinets datahub, jf. § 28,

stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 14, stk. 3. Be-

stemmelsen fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan behandle data

fra Energinets datahub, samt at det er foreneligt med Ener-

ginets formål at stille data til rådighed for Erhvervsstyrel-

sen. Energinet vil dermed både være berettiget og forpligtet

til at stille data til rådighed for Erhvervsstyrelsens kontrol-

opgaver i medfør af loven.

Endelig foreslås det i

stk. 6,

at Erhvervsstyrelsen kan ind-

samle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af

data fra Evida i kontroløjemed.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 14, stk. 4. Be-

stemmelsen fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle,

samkøre, videregive og foretage anden behandling af data

fra Evida A/S, der er landsdækkende gasdistributør. Evida er

dermed ligeledes berettiget og forpligtet til at stille data til

rådighed for Erhvervsstyrelsens kontrolopgaver i medfør af

loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli

2023, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 2, træder i kraft

dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås endvidere i

stk. 3,

at lovens § 1, nr. 2, har

virkning fra og med indberetningen vedrørende første kvar-

tal 2023.

Det foreslås således i stk. 2, at energivirksomhedernes

fritagelse for indberetning i 2023 og 2024 efter skatteind-

beretningslovens § 15, træder i kraft dagen efter bekendt-

gørelse i Lovtidende. Dette ikrafttrædelsestidspunkt skal

ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk.

3, hvorefter fritagelsen foreslås at have virkning allerede

for indberetningen vedrørende første kvartal 2023, hvor ind-

beretningsfristen udløb den 28. april 2023. Med det tidli-

ge ikrafttrædelsestidspunkt, vil Skattestyrelsen allerede fra

ikrafttrædelsestidspunktet kunne undlade at håndhæve den

gældende indberetningspligt.

Det foreslås således endvidere i stk. 3, at fritagelsen efter

skatteindberetningslovens § 15 skal have virkning allerede

fra og med indberetningen vedrørende første kvartal 2023,

hvor indberetningsfristen udløb den 28. april 2023.

Med ikrafttrædelse dagen efter bekendtgørelse i Lovtiden-

de, vil Skattestyrelsen dermed allerede fra dette ikrafttræ-

delsestidspunkt kunne undlade at håndhæve den gældende

indberetningspligt vedrørende første kvartal 2023.

Endelig foreslås det i

stk. 4,

at regler fastsat i medfør

af § 3, stk. 3-5 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse

med indefrysningsordning for høje energiregninger og til

energiintensive virksomheder m.v., jf. lov nr. 1400 af 10.

oktober 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-

ses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4-6 i lov om

likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning

for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder

m.v.

Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet ved udstedel-

sen af bekendtgørelse nr. 1426 af 31. oktober 2022 om

tilskud til små varmeforsyningsvirksomheders implemente-

ringsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

for husstande, virksomheder mv. samt bekendtgørelse nr.

1427 af 31. oktober 2022 om likviditetslån mv. til energi-

virksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for

husstande, virksomheder mv. Disse bekendtgørelser vil så-

ledes forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-

skrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4-6 efter den foreslåede

lovændring.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hoved-

loven, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefry-

sningsordning for høje energiregninger og til energiintensive

virksomheder m.v., ikke gælder for Færøerne og Grønland.

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v.

i forbindelse med indefrysningsordning for høje energireg-

ninger og til energiintensive virksomheder m.v. foretages

følgende ændringer:

§ 1.

…

Efter

§ 1, stk. 3,

indsættes som stk. 4:

»Stk.

Loven har endelig til formål at give tilskud til

energivirksomheders implementerings- og administrations-

omkostninger som følge af indefrysning ydet i henhold til

lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.«

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter

reglerne i dette kapitel, må ikke sælge eller på anden må-

de overdrage fordringen på likviditetslånet til andre. Energi-

virksomheder må ikke sælge eller på anden måde overdrage

fordringen på indefrosne krav mod deres kunder til andre

end Erhvervsstyrelsen, jf. § 4. Fordringerne kan ikke gøres

til genstand for retsforfølgning. Ved energivirksomhedens

konkurs, frivillige likvidation eller øvrige ophør overgår

samtlige fordringer, på indefrosne krav mod dens kunder til

Erhvervsstyrelsen uden om boet.«

I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

I tilfælde af energivirksomhedens konkurs vil

Erhvervsstyrelsen kunne søge dækning for en eventuel dif-

ference mellem de likviditetslån, energivirksomheden har

optaget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder, i

konkursboet efter reglerne i konkursloven.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Efter § 3 indsættes før overskriften før§ 4 indsættes:

»§

3 a.

Energivirksomheder er ikke omfattet af renteindbe-

retningspligten i 2023 og 2024, jf. skatteindberetningslovens

§ 15, for så vidt angår den indefrysning, de yder deres kun-

der i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje

energiregninger.«

Efter Kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Tilskud til energivirksomheders implementerings- og admi-

nistrationsomkostninger

§ 7 a.

Energivirksomheder kan inden for de bevillinger,

der afsættes på Finansloven, opnå et tilskud til dækning af

de faktiske omkostninger, som er forbundet med implemen-

§ 3.

…

Stk. 2.

Energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter

reglerne i dette kapitel, må ikke sælge eller på anden måde

overdrage kravet til andre end Erhvervsstyrelsen. Fordringen

kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om låne-

og tilskudsordninger for håndtering af omlægningsudgifter

til administration og it hos de energivirksomheder, som kan

være særlig ramt af indefrysningsordningen.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om lånenes

og tilskuddenes størrelse.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler

om, hvilke virksomheder ordningerne finder anvendelse for.

§ 3.

…

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

teringen og administrationen af ordningen i medfør af lov

om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

tilskuddets størrelse og om de kriterier, som en energivirk-

somhed skal opfylde for at modtage tilskud efter dette

kapitel, herunder om ansøgning og dokumentation for de

faktiske omkostninger relateret til it-udvikling og anden

nødvendig bistand mv. i forbindelse med implementering

og administration af indefrysningsordningen, samt hvornår

energivirksomheden senest skal have forpligtet sig til at af-

holde de pågældende omkostninger.«

§ 11.

En fordring bestående af et indefrosset beløb foræl-

des ikke, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu

ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 11, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

»Renter af krav efter 1. pkt. forældes ikke, så længe kravet

tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af re-

stanceinddrivelsesmyndigheden.«

§ 11, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»Renter af krav efter 1. pkt. forældes ikke, så længe kravet

er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er

modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.«

§ 11.

…

Stk. 2.

En fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet

til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed

forældes ikke, så længe den er under opkrævning hos Er-

hvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceind-

drivelsesmyndigheden.

§ 14.

Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol

og risikobaseret kontrol med det udbetalte likviditetslån til

energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. ka-

pitel 2 og 3, eller tilskud til boligforeninger m.v., jf. kapitel

§ 14

affattes således:

»§

14.

Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøg-

ninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og

sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likvi-

ditetslån set i forhold til energivirksomhedens eller den ener-

giintensive virksomheds størrelse og omsætning.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol

og risikobaseret kontrol med det udbetalte likviditetslån til

energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. ka-

pitel 2 og 3, samt tilskud til boligforeninger m.v., jf. kapitel

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen

efter stk. 1 og 2 pålægge enhver, der udtages til kontrol, at

udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug

herfor. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen

pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksom-

hed eller boligforening m.v. revisorbistand.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente

oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skat-

teforvaltningen, til brug for kontrollen efter stk. 1 og 2, jf.

lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og

2, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behand-

ling af data fra Energinets datahub, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, i lov

om elforsyning.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente

oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skat-

teforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af

data.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle,

samkøre, videregive og foretage anden behandling af data

fra Energinets datahub, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, i lov om

elforsyning.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle,

samkøre, videregive og foretage anden behandling af data

fra Evida.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøg-

ninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og

sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likvi-

ditetslån set i forhold til energivirksomhedens og den ener-

giintensive virksomheds størrelse og omsætning. Erhvervs-

styrelsen kan i forbindelse med kontrollen pålægge energi-

L 126 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

virksomheden, den energiintensive virksomhed eller bolig-

foreninger m.v. revisorbistand.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør

af stk. 5 udtages til udvidet kontrol og sagsbehandling, at

udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug

for afgørelsen.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og

2, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behand-

ling af data fra Evida.«