Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
L 125 Bilag 5
Offentligt
2711366_0001.png
Danske Pressepubliationers Kollektive Forvaltningsorganisation - CVR 42552097 -
www.dpcmo.dk
Til Folketingets Kulturudvalg
Anmodning om foretræde for Kulturudvalget i forbindelse med L 125
17. maj 2023
Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, DPCMO, anmoder hermed om
foretræde for Folketingets Kulturudvalg.
Hovedpointer
Lovforslaget skal gennemføre EU's DSM-direktiv (bortset fra artikel 15 og 17), som overordnet har til
formål at modernisere og sikre den rigtige balance i ophavsretten. I juni 2021 vedtog Folketinget et
lovforslag, der gennemførte artikel 15 og 17, som bl.a. giver rettighedshaverne en ny udgiverrettighed,
så de selv kan bestemme, hvem der må bruge deres indhold. Denne ret risikerer nu at miste noget i
værdi grundet forslagene om undtagelser til eneretten ved tekst- og datamining.
DPCMO opfordrer til at afgrænse undtagelserne på en sådan måde, at private selskaber,
herunder globale selskaber, ikke kan få gratis adgang til brug af private rettighedshavere indhold
uden aftale.
DPCMO opfordrer til, at rettighedshaverne - også ved tekst- og datamining - har mulighed for
at lave kollektive aftaler, så rettighedshaverne sikres betaling, når deres indhold bruges af
andre.
DPCMO opfordrer desuden til snarest at modernisere/tilpasse andre relevante regler og
håndhævelsesmuligheder, så den rigtige balance i ophavsretten sikres ved, at de gennemførte
regler får den ønskede effekt i praksis.
DPCMO
Efter vedtagelse af L 205 i 2021, som bl.a. indfører en ny eneret for presseudgivere i forhold til
onlinebrug af pressepublikationer og muliggør kollektiv forvaltning heraf, stiftede en lang række
mediehuse Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, DPCMO, som i dag
repræsenterer ca. 99% af danske presseudgivere.
Organisationen
er
åben
for
alle
medier
med
pressepublikationer
tilmeldt
Pressenævnet.
Medlemskredsen er bred og repræsentativ - fra statsejede public-service medier, lokale, regionale og
nationale dagblade, magasiner, special og digitale medier. Medierne er meget forskellige, men ens i
udgangspunktet: alle er sat i verden for at støtte demokrati, oplysning og sammenhængskraften i
Danmark.
DPCMO har eksisteret i knap to år nu og vil gerne drøfte L 125 samt behovet for en bredere revision af
reglerne om ophavsret, så Danmark kan fortsætte med at være et foregangsland.
Med venlig hilsen
Karen Rønde, direktør
1