Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
L 125 Bilag 3
Offentligt
Henvendelse til Kulturministeriet ifm. forberedelse af lovtekst den 31. marts 2023
Forslag til aftalelicens om tekst- og datamining
§ 11 d.
Eksemplarfremstilling og udtræk med henblik på tekst- og datamining, der ikke er omfattet
af §§ 11 b og 11 c, kan foretages, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis rettighedshaveren har nedlagt forbud mod værkets
udnyttelse.
Stk. 3. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt organisationer, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at
indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne
forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene,
herunder vederlagets størrelse.”
I §§ 65, 66, 67, 69, 69 a, 70 og 71 optages der henvisninger til, at § 11 d finder tilsvarende anvendelse.
Bidrag til lovbemærkninger
•
Aftalelicensen har til formål at sikre fleksibilitet og forsyningssikkerhed for de institutioner
og virksomheder, der benytter tekst- og datamining. Det kan fx være forskningsresultater
samt tekster, billeder og film. Det bliver stadigt mere udbredt at anvende automatiserede
algoritmer (kunstig intelligens) i denne proces, hvor der på kort tid kan skrabes og analyseres
et stort antal værker. Tekst- og datamining bruges også ved kontekstuel annoncering, hvor
tjenester skraber mediernes sites for viden om indholdet, og som på baggrund af disse data
opbygger en service, som de sælger til annoncører.
Det er en forudsætning for aftalelicensen, at forvaltningsorganisationen er tilstrækkeligt
repræsentativ efter § 50, stk. 1.
Tekst- og datamining er udtryk for masseudnyttelse af værker, der involverer en stor
mængde rettighedshavere. Da kernen i den nordiske aftalelicensmodel er at sikre
aftaleindgåelse ved masseudnyttelse, således at brugerne sikres en let adgang til
rettighedsklarering, og rettighedshaverne sikres en rimelig betaling for brug af deres værker,
er aftalelicens et oplagt klareringsværktøj på dette område.
•
•
1