Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 125:

Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret. (Gennemførsel af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked).

Af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt).

(Fremsættelse 03.05.2023).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det lovforslag, vi skal behandle her, er jo et lovforslag, der gennemfører den anden halvdel af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv for modernisering af ophavsretten her i Danmark. Det udgangspunkt, der jo er for lovforslaget, er, at lovgivningen også herhjemme skal kunne følge med den hastige udvikling, vi ser i digitale teknologier, også de mange muligheder, som internettet giver, for, at man kan tilgå ophavsretsbeskyttet indhold. Det er selvsagt noget, som har stor betydning for bl.a. dansk kulturliv.

Lovforslaget har flere elementer. Det skal give kunstnerne gode muligheder for at kunne indgå aftaler med bl.a. producenter og streamingtjenester. Det sker bl.a. gennem en gennemsigtighedsbestemmelse, hvilket er nyt, hvor man altså får mulighed for, bl.a. når man skal aftale aflønningsvilkår, at se, hvor meget en film f.eks. for en skuespiller har solgt og er blevet vist hos streamingtjenesterne, og derigennem får bedre muligheder for at aftale et passende honorar.

Samtidig skal det give en bredere adgang til ophavsretsligt materiale for biblioteker og museer, som selvfølgelig er til gavn og glæde for alle danskere, så f.eks. plakater, bøger og tidsskrifter kan vises som en del af deres samlinger, selv om de ikke længere kan købes.

Samtidig holder vi med det her lovforslag fast i den danske aftalelicensmodel. Her er det en særlig glæde, at lige præcis aftalelicensmodellen, som jo er en dansk skråstreg nordisk opfindelse, nu også er blevet en europæisk norm. Det er helt afgørende med den model, at vi kan sikre, at det fremover kan lade sig gøre og ikke bliver for besværligt at få tilladelse til at bruge beskyttet materiale som f.eks. tekster og billeder og musik, når der er rigtig mange involverede rettighedshavere. For ellers skal man jo rundt og kontakte alle rettighedshavere, og det er en meget besværlig proces. Så det er en klassisk dansk-nordisk model, vi her er lykkedes med at få ind i en del af EU-reguleringen, og det er rigtig stort.

Lovforslaget giver også mulighed for at bruge ophavsretsbeskyttet indhold som en del af de digitale elementer i undervisningen, bl.a. på tablets og whiteboards. Og så vil jeg endelig fremhæve, at forskere med det her lovforslag får bedre muligheder for at søge i store mængder tekst og data som et led i deres forskning, så de også kan gøre brug af digitale værktøjer i deres forskning og på den måde åbne for mere valid og omfattende forskning ved at kunne bruge flere kilder.

Så det centrale for Socialdemokratiet er her, at vi med det lovforslag, der ligger, sikrer den rette balance mellem på den ene side vilkårene for rettighedshavere og på den anden side muligheden for også at benytte rettighedsbeskyttet indhold, så vi sikrer en rigtig incitamentsstruktur, der gør det muligt at være skaber af nyt indhold og samtidig altså også giver adgang til ophavsretsbeskyttet indhold på biblioteker, museer og lignende.

Så alt i alt er det her et rigtig godt, men også kompliceret lovforslag. Men Socialdemokratiet kan naturligvis støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Nu går det stærkt. Nu er det jo heller ikke vigtige beslutningsforslag, men bare forslag til en lov, vi skal diskutere, nemlig L 125, der handler om teknologi og den udvikling, som teknologien har taget, som betyder, at vi er nødt til at tilpasse vores ophavsretslov.

Vi lever nemlig i en digital verden, hvis nogen ikke skulle have opdaget det, hvor adgangen til ophavsretligt beskyttet materiale, altså f.eks. film eller musik fra streamingtjenester og lignende, jo er blevet en helt normal del af vores hverdag. Med den nye udvikling kommer der jo også nye lovmæssige udfordringer, som vi så med det her lovforslag forsøger at tilpasse loven til. Der er tale om en ratifikation af bestemmelserne fra EU's direktiv om ophavsret på det indre digitale marked, og forslaget er en del af en større ikke total harmonisering, men harmonisering af EU-landenes lovgivninger om ophavsret.

Der er flere elementer i lovforslaget, som min kollega fra Socialdemokratiet hr. Mogens Jensen også var inde på. Lovforslaget vil give kunstnere bedre vilkår og muligheder for at beskytte deres rettigheder. Det vil jeg starte med at dykke en lille smule ned i.

For et af de centrale elementer i lovforslaget er, at der bliver indført en ny og specifik indskrænkning i ophavsretten og databasebeskyttelsesretten, når det kommer til brug af ophavsretligt beskyttet materiale, altså det materiale, som f.eks. er brugt til tekst- og datamining. Det betyder i praksis, at universiteter, forskningsorganisationer og kulturinstitutioner vil kunne udtrække og fremstille eksemplarer af værker, som de har lovlig adgang til. Uddannelserne skal jo forholde sig til de nyeste tendenser. Det her er et levende eksempel på, hvordan den danske aftalelicensmodel sikrer en afbalanceret beskyttelse af både kunstnernes og forskernes interesser.

Så er der et andet element i lovforslaget, som også er vigtigt, nemlig sikring af kunstnernes rettigheder i forhold til digital undervisningsbrug af ophavsretligt beskyttet materiale. Det betyder, at kunstnere vil få betaling for andres brug af deres værker i undervisningen, og derudover sikrer lovforslaget også, at brugernes adgang til litterære eller kunstneriske værker ikke vil blive unødigt begrænset. Det vil gøre det lettere for universiteterne at anvende materialet til tekst- og datamining, altså en computeranalyse af information, som gør det muligt at behandle rigtig store mængder af data hurtigt og effektivt.

En sidste del af lovforslaget går ud på, at vi vil give kunstnerne endnu bedre kort på hånden i forhold til de aftaler, de indgår med producenter, altså streamingtjenester, pladeselskaber osv. Vi sikrer, at kunstnere altid som minimum får en passende og forholdsmæssig aflønning for deres værker, uanset hvilken type betaling de vælger, altså om de får betaling up front, eller om der er tale om, at de vælger en licensbaseret betalingsform, som skal være hovedreglen.

Så vi sikrer altså en afbalanceret beskyttelse af kunstneres og forskeres interesser i en verden, hvor teknologien udvikler sig i et hæsblæsende tempo. Det er det, som lovforslaget handler om. Det burde nok have været fremsat for noget tid siden, men der har været travlt med alt muligt andet. Men nu er vi i mål, og jeg kan meddele, at Venstre støtter lovforslaget. Men vi ser selvfølgelig gerne på, hvad der måtte være under udvalgsbehandlingen af eventuelle forslag til ændringer.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Lean Milo, Moderaterne.

Tak for ordet. Med en vis risiko for, at der kan være nogle gentagelser i det, der nu bliver sagt, vil jeg godt takke ministeren for at fremsætte det her lovforslag. Når samfundet og især digitale teknologier udvikler sig med så høj fart, som det er tilfældet, så er det utrolig vigtigt, at lovgivningen gør alt, hvad den kan for at følge med. Det er ikke nemt, men det er bl.a. blevet belyst i forbindelse med den nye OpenAI-teknologi, hvor prominente techpersonligheder såsom Elon Musk og Steve Wozniak opfordrer til et moderat tryk på bremsen, fordi de er bekymret for konsekvenserne. Det skal vi tage alvorligt. Med dette lovforslag om ophavsret kommer lovgivningen netop til at følge med den teknologiske udvikling, således at den ophavsretlige regulering følger med udviklingen. Det er nødvendigt for at sikre den danske aftalelicensmodel.

Ophavsretsloven er vigtig i forhold til skabelse og beskyttelse af kunst og kultur. Lovforslaget vil skabe bedre forudsætninger for, at bl.a. kunstnere kan indgå fair aftaler med producenter og streamingtjenester. Samtidig bliver det nemmere at bruge beskyttet materiale såsom tekster, billeder og musik med flere rettighedshavere.

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om modernisering af ophavsretten. I Moderaterne mener vi, at det er bedst, at EU-landene står sammen om en sådan lovgivning. Dette forenkler det, og dermed hjælper det bl.a. kunstnere og producenter og streamingtjenester med at samarbejde på tværs af landegrænser. Lovforslaget handler grundlæggende om at sætte rammerne for rettighedshavere, brugere af rettigheder og borgere i forhold til adgang til ophavsretligt beskyttet indhold samt udviklingen af nyt indhold.

Lovforslaget har således stor betydning for dansk kulturliv, og vi tror på, at det vil gøre en positiv forskel for branchen, og derfor bakker Moderaterne naturligvis op om lovforslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Den teknologiske udvikling buldrer af sted, og den giver os en masse muligheder og gør på mange måder vores hverdag nemmere. Men på den anden side af de positive dele af det er der også udfordringerne, og vi er ret så langt bagud, når det både gælder lovgivningen og reguleringen af de mange nye teknologier.

Når sangeren Drake nemt kan kopieres, fjernes sikkerhedsnettet for kunstnere fuldstændig, eller når en artikel lynhurtigt kan skrives af en chatbot, er der alvorlige udfordringer med sikkerheden for den information, vi får. For hvad vil der ske med vores samfund, hvis kunst, design og journalistisk indhold bliver udarbejdet af kunstig intelligens genereret på algoritmer og på vores tidligere producerede indhold? Forestillingen om den verden bliver nærmest dystopisk, og det kræver politisk handling. Der bliver nødt til at blive sat rammer. I særdeleshed har vi også travlt med lige præcis det her lovforslag, da det er et EU-direktiv, der skulle have været implementeret tilbage i sommeren 2021. Da det ikke er sket, er der indledt en retssag fra EU. Så vi har travlt, og det er problematisk, at vi er så langt bagud, og det er ret problematisk, fordi det her lovforslag, der skal hastes igennem, er kompliceret stof.

Overordnet set er vi i SF tilfredse med, at ministeriet har valgt en direktivnær implementering. EU-direktivet vil gennemføre en yderligere harmonisering af lovgivningen omkring ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre marked med en særlig hensyntagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af beskyttet indhold, og det er selvfølgelig også tekst- og datamining med henblik på videnskabelig forskning.

Direktivet har tre primære formål. Det er både at tilpasse visse centrale undtagelser til ophavsret til digitale og grænseoverskridende miljøer, at forberede licenspraksisser og sikre bredere adgang til indhold og så at opnå en velfungerende markedsplads for ophavsret. Desuden indeholder de nye regler om aftalelicensordninger tiltag, der skal styrke ophavsmænd og udøvende kunstneres retsstillinger i aftaler om erhvervsmæssig udnyttelse af ophavsrettigheder. Og det er faktisk ret vigtigt. For selv om den teknologiske udvikling buldrer af sted, skal vi sikre, at kunstværker, tekster, film, musik, bøger osv. ikke bare kan udnyttes af andre, uden at der foreligger en aftale, og der skal sikres ordentlige forhold for en rimelig og fair forhandlingssituation for den enkelte kunstner eller ophavsmand eller -kvinde. Her har vi i Danmark en lang tradition for stærke kollektive aftaler om rettigheder, og det er vigtigt for SF, at vi opretholder det i den nye teknologiske virkelighed. Så vi har en bekymring for, at bigtech via undtagelserne i lovforslaget gratis og uden aftale med rettighedshaverne kan foretage tekst- og datamining på f.eks. danske mediers indhold, og der er det mit håb, at ministeren vil garantere, at undtagelserne ikke giver bigtech den adgang. Det er vigtigt, at vi værner om lovens formål, så den ikke omgås ved uklarheder, når de skal forhandle derude, for så bliver det til de store bigtechvirksomheders fordel.

Desværre betyder forsinkelsen også, at der med lovforslaget i dag kun implementeres dele af det. Det er også en skam. For med den teknologiske udvikling er kunstig intelligens nu blevet en meget nærværende virkelighed alle steder online, og det går lynende stærkt, og derfor bør vi netop også bruge muligheden til at lave lovgivning, der sikrer ophavsretten, når det gælder kunstig intelligens. Det kunne være en lignende aftalelicens som den, vi vedtog med den første del af copyrightdirektivet. Så det er jo på den måde ikke nogen praksisændring eller noget revolutionært, og det kan vi i SF godt se ville være en fordel.

Teknologien med kunstig intelligens er nu så udviklet, at alt, hvad der nogen sinde er blevet skrevet ned, kan deles med omverdenen, altså både fra artister, journalister, musikere, film osv., uden at der er givet nogen form for rettigheder til denne deling. Klare lovbestemmelser, forarbejder samt muligheden for kollektiv forvaltning af mediernes rettigheder vil gøre Danmark og danskerne rigere på den fælles samtale og sammenholdet, også i en teknologisk tid.

Med de bemærkninger til lovforslaget vil vi se frem til udvalgsarbejdet, hvor vi vil dykke mere ned i nogle af detaljerne og få afsøgt de elementer, jeg også har understreget her fra talerstolen, lidt mere, og selvfølgelig også med en overvejelse af eventuelle ændringsforslag eller spørgsmål, som vi vil sende over. Nu må vi lige høre, hvad ministeren svarer til det. Men vi er forholdsvis positive i forhold til lovforslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler i dag, er bl.a. til for at give kunstnere langt bedre kort på hånden i forhold til de aftaler, de indgår med producenter og streamingtjenester. Med forslaget følger også en bredere adgang for biblioteker og museer til at gøre brug af materiale, det kan eksempelvis være plakater, bøger og tidsskrifter fra samlinger, der ikke længere kan købes. Vigtigt er det, at den gode danske aftale sikres.

Det indebærer, at det fremover bliver lettere at opnå tilladelser til masseudnyttelse af beskyttet materiale som eksempelvis tekster, billeder og musik med mange rettighedshavere. Det betyder, at det bliver nemmere at anvende indhold digitalt i undervisningen, ligesom forskere får bedre muligheder for at anvende teknologien til lettere at lave forskning ved at søge i store mængder tekst og data.

Når vi i Danmarksdemokraterne støtter forslaget, hænger det sammen med, at resultatet er blevet ganske udmærket, og at det giver kunstnere bedre muligheder og åbner for mere viden om vores fælles kulturarv. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget har som hovedformål at gennemføre dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv vedrørende modernisering af ophavsretten. Det er der også behov for, idet vi lever i en verden i rivende udvikling, ikke mindst teknologisk og digitalt. Aldrig har det været lettere at tage og dele materiale, som andre mennesker har ophavsret til, og derfor skal vi selvfølgelig også lovmæssigt følge med tiden og modernisere ophavsretten. Det her er supernørdet og kompliceret stof, og derfor vil jeg gerne sige tak til ministeriet for en god og grundig teknisk gennemgang, som der i hvert fald var brug for for mig. Fristen for gennemførelse er grundet covid-19 blevet forsinket, og set i lyset af at Kommissionen har indledt en retssag mod Danmark med dertilhørende dagsbøder, er det vigtigt, at vi nu får gennemført dele af lovforslaget i indeværende folketingssamling, samt at der sikres en forholdsvis hurtig ikrafttræden.

LA finder det positivt, at kunstnere gennem kunstnerpakken nu får en bredere vifte af muligheder, som de kan gøre brug af, når de indgår aftaler med f.eks. producenter. Her er det vigtigt, at der faktisk er blevet lyttet til brancherne selv og derigennem taget højde for de sektorspecifikke forskelle, der nu engang er, når det gælder vederlagsmodeller eller kontraktpraksis. Det er også positivt, at andet materiale gøres mere tilgængeligt og nemmere at bruge, også i undervisningsøjemed. At udnytte teknologi til at gøre os klogere udnyttes også bedre, idet forskere gennem tekst- og datamining kan få lovlig adgang til store mængder materiale. LA stemmer for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Den her sag, der drejer sig om gennemførelse af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked, behøver egentlig ikke for mig en længere tale, bl.a. fordi der allerede er blevet sagt rigtig mange rammende ord, men også, fordi vi har et EU-direktiv, som der skal følges op på – en opfølgning, der startede for år tilbage, men som ikke blev færdiggjort. Det kalder på handling, og det sker så nu.

Når man læser høringssvarene igennem, er der en lang række af høringsparterne, som er positive, men der er også nogle indlæg, som stiller sig lidt mere kritisk, bl.a. bliver der udtalt bekymring for adgangen til data, andre input handler om afvisning af brugen af engangsvederlag, tvangskollektivisering af ophavsretsområdet, og at der måske er en grad af overimplementering. I mine ører er det nogle input, vi måske lige skal dykke lidt ned i og have vurderet, og derfor er der også sendt en række spørgsmål af sted til ministeren, så vi lige kan få kigget på det. Men overordnet er Konservative positive og kommer til at støtte forslaget, eventuelt med de her småjusteringer.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

For præcis 1 uge siden modtog vi den skriftlige fremsættelse af det her lovforslag fra ministeren. I dag førstebehandler vi så det her omfangsrige og uhyre komplicerede forslag, og efter planen skal det træde i kraft den 1. juli 2023 – tja, altså om 3 uger, ikke? Normalt ville jeg sige, at det var fuldstændig uacceptabelt at arbejde under det her tidspres – fuldstændig uacceptabelt – men tingene er jo ikke normale. Vi er allerede i gang med at blive idømt store bøder for forsinket implementering, og for hver dag, der går, er det jo bare penge, der går ud af den danske statskasse og ned i EU's, og de penge kan jo bruges bedre.

Så derfor er vi indforstået med, at vi gør det her under et ekstremt tidspres, og at vi får det vedtaget. Men det kommer selvfølgelig med en pris, og den pris er, at vi relativt hurtigt må have en evaluering og gennemføre de fornødne rettelser og forbedringer. I den forbindelse vil jeg godt bede ministeren om at skitsere forløbet for en sådan evaluering og muligheden for forbedringer – plus eventuelt at vise, i hvert fald mig, hvor revisionsbestemmelsen står i lovforslaget på nuværende tidspunkt.

Derudover er der især én ting, som jeg ønsker at rejse nu, og det er spørgsmålet om, hvordan forslaget forholder sig til kunstig intelligens i forhold til ophavsret. Udgangspunktet for det er jo, at kunstig intelligens, i denne sammenhæng mere præcist chatrobotter, er kommet for at blive. Det betyder, at mere og mere viden vil blive hentet fra chatrobotter. De vil så at sige levere svarene, men de svar, som chatrobotterne kommer med, er jo ikke nogle, chatrobotterne selv har fundet på. Det er noget, som de har hentet ude på det store world wide web. Nogle vil måske sige, at det er noget, de har tyvstjålet, og det giver jo i sig selv anledning til mange etiske, økonomiske og politiske overvejelser.

Men det er hævet over enhver tvivl, at det ikke mindsker, men tværtimod dramatisk øger behovet for tilgængelig og forståelig information, som bygger på fakta, der ikke alene er blevet tjekket, men også er blevet dobbelttjekket og gerne tredobbelttjekket. Det er derfor, at der er et samfundsmæssigt behov for f.eks. opslagsværker som Lex.dk, og det er derfor, at der er behov for en bred vifte af uafhængige medier baseret på publicistiske værdier. Skal det være muligt, må vi udnytte enhver lejlighed til at sikre, at disse modtager en betaling, når deres materiale bliver brugt. Spørgsmålet er, om det er sket i tilstrækkeligt omfang i det foreliggende forslag, og hvis ikke, så er spørgsmålet jo, hvordan det kan gøres i hvert fald lidt bedre.

Jeg har i den forbindelse bemærket det høringssvar, der er kommet fra Copydan Tekst og Node, Visda, Danske Medier, DPCMO, Danske Forlag og Dansk Forfatterforening. Det er noget, de kalder et inspirationsforslag til spørgsmålet om aftalelicens om tekst- og datamining, også kaldet TDM. Forslaget er sådan set meget enkelt. Det skal indsættes som en ny § 11 d. Jeg vil tillade mig at læse det op, og det lyder i sin enkelhed:

Stk. 1: Eksemplarfremstilling af udtræk med henblik på tekst- og datamining, der ikke er omfattet af § 11 b og § 11 c, kan foretages, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Stk. 2: Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke, hvis rettighedshaverne har nedlagt forbud mod værkets udnyttelse. Stk. 3: Opstår der spørgsmål om, hvorvidt organisationer, der efter § 50 stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan enhver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretsnævnet, jævnfør § 20 og § 40, og nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse. På den baggrund er mit simple spørgsmål til ministeren: Føler ministeren sig inspireret af forslaget? Og hvis ikke, hvorfor så ikke?

For nu at være fuldstændig ærlig kan jeg ikke gennemskue, om det forslag vil løse det problem, det påstår at ville løse. Jeg kan heller ikke gennemskue, om der eventuelt er nogle uforudsete konsekvenser, som man skal være opmærksom på. Derfor forlanger jeg selvfølgelig heller ikke, at ministeren om lidt fra talerstolen giver et udførligt svar, bare nogle antydninger. Men jeg tænker, at det i hvert fald er en af de ting, vi bliver nødt til at få undersøgt i forbindelse med udvalgsbehandlingen, for vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at chatrobotter og kunstig intelligens ikke eksisterer på baggrund af noget, som andre har lavet. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi havde en interessant lille meningsudveksling omme bag Folketingssalen, og den har jeg lyst til lige at nævne – jeg tror ikke, jeg kommer til at sige noget fortroligt. Men vi kunne bare ikke lade være med at om ikke more os over, så i hvert fald bemærke, at vi her i Folketingssalen kan bruge mange, mange timer på at diskutere beslutningsforslag, som vi godt ved ikke bliver vedtaget, men som selvfølgelig kan berøre vigtige spørgsmål om værdier, principper og holdninger, og så kører sådan et forslag som det her lige igennem, fordi vi jo knap nok tør stille hinanden spørgsmål, fordi det er så vildt kompliceret.

Jeg kommer ikke til at foretage en teknisk gennemgang af lovforslaget, men vil bare være ærlig og sige, at noget af det, vi selvfølgelig bider mærke i, er høringssvarene fra organisationerne, virksomhederne, aktørerne og rettighedshaverne osv., der virkelig har forstand på sagerne og har øjnene og hænderne helt nede i maskinrummet, og det er jo derfra, at vi som politikere kan høre, om ministeren og regeringen nogenlunde har ramt skiven.

Det virker jo faktisk, som om det er lykkedes under tidspres at fremlægge noget i dag, som der er ret bred tilfredshed med. Der er flere ordførere, der har nævnt, at der også er nogle forslag til ændringer, ikke mindst i forhold til også at tage højde for kunstig intelligens, og det synes vi også lyder meget fornuftigt.

Men det, som selvfølgelig også er værd at bemærke, og som danske kunstnere især har været optaget af igennem de sidste par år, både i forbindelse med forhandlingerne med EU, men også den efterfølgende implementering, er jo, om det vil være muligt at lave en implementering, hvor vi kan fastholde den særlige danske aftalelicensmodel, som vi er så stolte af, og som vi gerne vil fastholde og måske endda også inspirere andre til at indføre. Og det er jo lykkedes, også selv om der er foretaget en meget direktivnær implementering i dette lovforslag.

Så alt i alt er vi meget godt tilfredse. Det har været længe undervejs, men vi har også været ramt af corona, og det er super komplekst stof, men jeg tror også, der er mange, der sidder derude og er rigtig godt tilfredse med, at vi nu er på vej i mål. Og så kan det jo godt være, at vi kan nå at forbedre forslaget med nogle ændringsforslag, og det kan også være, at vi skal tilbage og lave et genbesøg af det her ekstremt komplicerede område, og derfor er mit budskab til miljøet også bare: Det er vigtigt, at vi kommer af sted med det her. Vi kigger på de kommentarer og forslag, I er kommet med, og så synes jeg også, vi skal prøve at vende tilbage til det igen om nogle år for at se, om det så også har fungeret, som vi håbede.

Men det er vanvittig teknisk, så tak til alle jer derude, der har sendt høringssvar ind, for det er jo i høj grad dem, vi læner os op ad, når vi som politikere skal forholde os til noget, der er så teknisk, men som samtidig har så kæmpestor betydning, ikke bare for dansk kulturproduktion, men jo også for vores undervisningssektor, forskningssektor osv. osv. På en eller anden måde synes man jo, at den her debat skulle tage 10 timer og nå rundt i alle hjørner, for så vigtigt er det, men det er også så teknisk, at jeg tror, at vi både ville falde i søvn, men måske også komme lidt til kort undervejs i forhold til noget af det tekniske.

Men hermed giver vi vores opbakning fra os til ministerens lovforslag, men også til at gå videre med nogle af de ting, som nogle af de andre ordførere har nævnt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke så ofte, at jeg indleder med at sige, at jeg synes, at Enhedslisten og Radikale har bragt nogle relevante pointer her fra Folketingets talerstol – det har man her, både i forhold til kompleksiteten af det her lovforslag og også i forhold til vigtigheden af den danske model for aftalelicens og meget andet.

Formålet med det her DSM-direktiv er en harmonisering af EU-landenes lovgivninger om ophavsret og rettigheder med særligt sigte på en modernisering af ophavsretten set i lyset af udviklingen af bl.a. nye digitale teknologier og især adgangen til at tilgå ophavsret i beskyttet materiale såsom film, musik og andet via internettet. Direktivet har til formål at gennemføre en harmonisering af Unionens landes lovgivning om ophavsret inden for rammerne af det indre marked med særlig hensyntagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af beskyttet indhold.

Dansk Folkeparti bemærker, at regeringen har valgt en meget direktivnær implementering af DSM-direktivet, og i lighed med nogle af høringssvarene er vi måske lidt bekymrede for, om lovforslaget på en række områder primært varetager ophavsmændenes og de udøvende kunstneres interesser, og at der dermed måske mangler en rimelig og balanceret interesseafvejning mellem ophavsmænd og de udøvende kunstnere på den ene side og erhverver af rettigheder på den anden side.

Ligeledes er vi betænkelige ved, at det her lovforslag er underlagt en form for tvang, fordi Danmark jo pålægges dagbøder for ikke at have skrevet direktivet ind i dansk lovgivning. I Dansk Folkeparti mener vi helt grundlæggende, at det er danske politikere, der skal tilrettelægge lovgivningen i Danmark, og vi finder det derfor problematisk, at EU på den måde kan pålægge Danmark sanktioner, fordi vi ikke har indført direktivet i dansk lov.

Vi bemærker dog også, at langt de fleste af høringssvarene er overvejende positive i forhold til lovforslaget, og at der ligeledes er en del forbedringer af både kunstneres rettigheder og forskeres adgang til data, bibliotekers adgang til materiale m.v. Vi vil dykke yderligere ned i lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og jeg ser ikke, at der er flere ordførere, der ønsker ordet. Så nu er det kulturministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak til alle ordførere for jeres bemærkninger og også de implicitte spørgsmål, der er blevet stillet her fra talerstolen. Ophavsretsloven er en vigtig grundpille i vores samfund i forhold til skabelse og beskyttelse af kunst og kultur, og det lovforslag, som vi behandler i dag, handler om den rette balance mellem rettighedshavere, brugere af rettigheder og borgere i forhold til adgang til ophavsretligt beskyttet indhold og incitament til at skabe nyt indhold. Det skal ses i lyset af den hastige teknologiske udvikling, som konstant udfordrer og beriger den måde, som vi som danskere skaber og bruger og forbruger kulturelt indhold på. Den teknologiske udvikling har ændret vores samfund, og det er vigtigt, at den ophavsretlige regulering følger med udviklingen og tilpasses de nye måder, som indholdet bruges på nettet på.

Med andre ord har det her lovforslag, vi sidder med, stor betydning for dansk kulturliv. Det skal være med til at tilpasse visse centrale undtagelser til ophavsret og digitale grænseoverskridende miljøer, forbedre licenspraksisser og sikre bredere adgang til indhold og ikke mindst opnå en velfungerende markedsplads for ophavsret.

Lad mig kort opridse lovforslagets hovedmål, som er at gennemføre de resterende dele af DSM-direktivet vedrørende modernisering af ophavsretten set i lyset af udviklingen af digitale teknologier og især adgangen til at tilgå ophavsretligt beskyttet materiale via nettet; at give skabende og udøvende kunstnere bedre kort på hånden i forhold til de aftaler, de indgår med producenter og streamingtjenester; at give en bredere adgang for bl.a. biblioteker og museer til at gøre brug af materiale, f.eks. plakater, bøger og tidsskrifter fra deres samling, der ikke længere kan købes; at sikre den danske model med aftalelicens og dermed gøre det nemmere at opnå tilladelse til masseudnyttelse af beskyttet materiale som tekster, billeder og musik med mange involverede rettighedshavere.

Forslaget gør det også muligt at bruge indhold digitalt i undervisningen på f.eks. elektroniske whiteboards og for forskere at bruge teknologien lettere til at lave forskning ved at søge i store mængder data og tekst.

Nu har jeg stået og meget tekstnært gjort rede for, hvad lovforslaget indeholder. Jeg har også et par bemærkninger, jeg gerne vil dele med Tingets ordførere og øvrige medlemmer, ud over det mere lovnære indhold. Det her lovforslag er muligvis det mest komplicerede, jeg har set i min tid som politiker her på Christiansborg. Der sidder ordførere blandt os i dag, der har en markant bredere erfaring, end jeg har, men jeg tænker alligevel, at nogle vil nikke – og jeg kan se, at det allerede sker nu – genkendende til, at det ikke er nemt. Og da kun enkelte af ordførerne har den højere juridiske embedseksamen og jeg ikke er indehaver af en sådan, har det jo betydet, at de dygtige og meget engagerede kollegaer i Kulturministeriet har foretaget mere end en teknisk gennemgang og håndholdt har forsøgt at hjælpe, så godt de nu kunne, dem af Tingets medlemmer, der har henvendt sig. Alt sammen synes jeg er gået på ganske opløftende vis, og der har været en rigtig god dialog.

Jeg er jo som minister og på vegne af regeringen presset af Europa-Kommissionen til at ekspedere sagen, så hurtigt det overhovedet lader sig gøre. Og i det øjeblik jeg bliver opmærksom på, at vi er underlagt et bøderegime på baggrund af den store forsinkelse, sætter jeg arbejdet i gang og involverer Tingets ordførere og partier, så hurtigt det lader sig gøre. Det er jo ikke sådan, at man ifører sig den gule førertrøje ophavsretligt og vinder kongeetapen på Alpe d'Huez i forhold til rettighedslovgivning med det her lovforslag, men det er til gengæld solidt og bringer os i hvert fald op foran gruppettoen.

Hr. Søren Søndergaard spørger så ind til, hvor revisionsbestemmelsen i lovgivningen er, fordi han ligesom mange andre ordførere tænker, at der måske er behov for at forbedre og opdatere lovgivningen, sådan at vi ikke alene indtager den gule førertrøje, men også kommer først. Den har jeg ikke skrevet ind direkte, men jeg forestiller mig – og når jeg siger det så direkte her, er det jo også et løfte til Tinget – at vi, når vi kommer tilbage fra sommerferien, mødes i ministeriet og sammen fastlægger en plan for, både hvordan vi inddrager de interessenter, der måtte have ændringsforslag, vi finder interessante, og jeg forestiller mig, at der er flere, og på hvilke områder vi kan udvide og forbedre det allerede gode lovgrundlag, der ligger her.

Derudover hilser jeg altid både ændringsforslag og spørgsmål velkommen. Både hr. Mikkel Bjørn, hr. Søren Espersen og fru Charlotte Broman Mølbæk har nævnt forskellige muligheder for at fremsende både forslag og uddybende spørgsmål, og dem tager vi selvfølgelig gerne imod. Jeg vil også gøre Tingets ordførere opmærksom på, at lovforslaget i høringsrunden har ændret karakter, bl.a. i forhold til den danske aftalemodel, hvor man måske lidt for direktivnært var ved at gøre op med en aftaleform vedrørende engangsbetaling. Man kan f.eks. forestille sig, at man kort kommer ind i et musikstudie og indspiller en lille del af et nummer. Det er normalt honoreret ved en engangsbetaling, og det ville en alt for direktivnær implementering af lovforslaget sætte en stopper for. Det har vi løsnet op på en måde, hvor en aftalemodel, der i Danmark har været velfungerende gennem mange år, stadig væk er velfungerende, men hvor vi samtidig bevarer kunstnernes mulighed for at opnå en fair betaling og ikke gør det til en gældende praksis.

Særlig stolt er jeg dog af den kunstnerpakke, vi har lagt ind, af at give vores udøvende kunstnere mulighed for en sikker indsigt i, hvordan deres værker bliver brugt, og for at kunne genforhandle åbenlyst urimelige aftaler også med et tidsinterval bagud, der giver dokumentation for, hvordan det skal være fremadrettet. Det synes jeg er vigtigt, og det synes jeg vi kan være stolte af i fællesskab at gøre til gældende lov.

Hr. Søren Søndergaard spørger så ind til, hvordan kunstig intelligens i lovforslaget behandles. Det sker jo i §§ 11 b og 11 c. Jeg er ikke nationens førende ekspert på AI-området, eller på kunstig intelligens-området, men regeringen kommer til at arbejde videre med problematikken. Bl.a. er der jo stor debat om, hvordan chatbots på nuværende tidspunkt er kommet ind på vores børns telefoner og på den måde har udsat rigtig mange familier for et eksperiment, ingen har sagt ja tak til, og hvordan kunstig intelligens i fremtiden kan risikere at udnytte værker, metadata og andet materiale, uden at man sikrer ejerne en fornuftig afregning. Det er også mig meget magtpåliggende at sikre nogle rimelige barrierer for det.

Derfor kan jeg ikke svare endegyldigt på, hvorvidt Copydan Tekst & Nodes forslag til en ny § 11 d lever op til at varetage netop det, men jeg kan i hvert fald love ordføreren og resten af Tinget, at jeg vil gøre mit bedste for sammen med mine kollegaer i ministeriet at undersøge, hvorvidt det er en god løsning, og så i øvrigt vende tilbage til ordføreren med et svar, så hurtigt det lader sig gøre.

I det hele taget oplever jeg ikke på baggrund af de indlæg, der har været i salen, den store uenighed. Jeg oplever, at nogle har en skepsis over for, om vi når hele vejen rundt, og om vi har fundet den balance, der selvfølgelig også skal være mellem at beskytte kunstnere og at sikre, at de værker, man fremstiller kommercielt, også kan få et liv, og i øvrigt også, at brugen af dem bliver honoreret rimeligt. Der noterer jeg mig med relativt stor tilfredshed, at mange af de høringssvar, der er indkommet, ud over at komme med gode råd og forslag til, hvordan man kan gøre tingene endnu bedre, anerkender, at den balance i høj grad er fundet.

Med de bemærkninger vil jeg sige tak for ordførertalerne. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet og modtager som altid både ændringsforslag til og spørgsmål til besvarelse om lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er korte bemærkninger fra fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen til ministeren, og også tak for at række ud og være åben i en proces, der tydeligvis ikke er ministerens eget værk. Det er noget, der er landet på ministerens bord med lynende fart, og det er klart, at det sætter både ministeren og os alle sammen i en lidt svær position i forhold til de her ting. Så jeg vil i hvert fald gerne kvittere også for det samarbejde, der har været, og imødekommenhed i forhold til netop også at blive inddraget.

Det, jeg noterede mig ministeren sagde på talerstolen og også tidligere, er både det om at sikre kunstnerne rettighederne, men netop også det om kunstig intelligens. Så jeg vil godt lige prøve at spørge ind til det. Jeg spurgte i min tale, om ministeren kan se sig selv i, at det her lovforslag kan nå at blive rettet til, således at vi også kan få en aftalelicens ind eller muliggøre det, som vi har gjort tidligere. Lige præcis det område var hr. Søren Søndergaard også inde på.

Det andet spørgsmål er, om ministeren kan garantere, at undtagelserne ikke vil betyde, at Big Tech får adgang til lige præcis det her gratis tekst- og datamining.

Ministeren.

Politikere før mig er kommet enormt galt af sted med at udstede garantier fra netop den her talerstol. Så det tør jeg ikke udstede til fru Charlotte Broman Mølbæk i dag. Til gengæld vil jeg med glæde undersøge, netop hvordan kunstig intelligens og den ikke stærke aftalelicens i nærværende lovforslag kan gøres stærkere i det omfang, at der findes gode forslag. Men jeg synes også, det er vigtigt, når vi begiver os ud i at ændre det fremsatte forslag for at gøre det bedre, at vi lytter til både de høringssvar, der er indkommet, men også de eksperter, der måtte være. Netop derfor har jeg forsøgt at skitsere et forløb allerede efter sommerferien, hvor vi kan forberede en opgradering.

Nu lyder jeg jo lidt som den hedengangne Steve Jobs, der står og præsenterer en iPhone og afslutter pressekonferencen ved at sige, at der er ny udgave på vej lige om lidt, og det er skam ikke min hensigt. Men under overskriften »På flugt fra dagbøder« i min dagbog er det her lovforslag jo blevet processeret hurtigt netop for at sikre statskassen et værn imod endnu senere implementering.

Tak. Der er en kort bemærkning til spørgeren. Værsgo.

Jeg mener heller ikke, at ministeren her skal lægge hovedet på blokken og bare lige sådan love det hele, men det var i virkeligheden også for at høre, om ministeren kunne være åben for, at der kunne være nogle forbedringer inde i teksten, som ikke afviger synderligt fra det indholdsmæssige, men som alligevel sikrer en styrkelse af de her rettigheder, både på udgiversiden, men i virkeligheden også i forhandlingssituationerne. Det kan muligvis være nogle sproglige rettelser, der skal til, for netop at sikre, at Big Tech ikke anvender det i de her forhandlinger.

Tak. Ministeren.

Det er jeg bestemt åben over for. Før jeg kom over i ministeriet i dag, spurgte jeg chatbotten på Snapchat via min rådgivers telefon, om den var ked af, at kulturministeren ville have lukket den for børn under 18 år. Det var den så ikke opmærksom på, svarede den. Men det kan være at den bliver det efter debatten i dag, og det kan jeg se afføder et enkelt smil eller to fra de tilstedeværende i salen, men det er jo sagt i al alvor. I en helt anden debat har vi jo behov for at give forældrene kontrollen over deres børns telefoner tilbage, og det gælder jo også i forhold til rettigheder, når det kommer til vores forskere, vores kunstnere og vores fælles historie.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.