Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 123 Bilag 1
Offentligt
6.3.2023
Høringssvar til
udkast til forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer
m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v., lov om forbud mod salg af tobak
og alkohol til personer under 18 år og lov om røgfri miljøer. (Implemente-
ring af dele af delegeret direktiv vedrørende opvarmede tobaksvarer samt
andre præciseringer og tekniske justeringer)
Afsender:
Alkohol & Samfund
Ida Fabricius Bruun, Direktør,
tlf. 29807766
Generelle bemærkninger
Alkohol & Samfund takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at give mulighed for at give be-
mærkninger til lovforslaget om lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v., lov om
forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om røgfri miljøer.
Alkohol & Samfund ser et stort behov for at sikre håndhævelse for salg af alkohol både fysisk i bu-
tikker og hos onlineforhandlere. Grundlæggende ser vi et behov for styrket forebyggelse af børn og
unges alkoholforbrug i form af strukturelle tiltag, herunder alderskontrol for salg af alkohol. Derfor
imødekommer vi lovforslaget. Alkohol & Samfund har særligt interesseret sig for det afsnit der om-
handler præcisering af kravene til alderskontrol og Sundhedsstyrelsens skilte.
Dog vil Alkohol & Samfund anvende anledning til at gøre opmærksom på, at vi kan konstatere på
baggrund af vores mystery shopping undersøgelser, at håndhævelsen af loven for salg af alkohol
er utilstrækkelig. Samtidig ser vi danske unge, der drikker meget, tidligt og på en uhensigtsmæssig
måde. Derfor er der behov for en yderligere skærpning for at sikre loven bliver håndhævet for salg
af alkohol både online og i fysiske butikker.
Til sidst vil Alkohol & Samfund understrege, at én samlet 18-årsgrænse for al salg af alkoholhol-
dige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover, vil være et effektivt tiltag for
at gøre det nemmere for detailhandlen at håndhæve aldersgrænserne for salg af alkohol, samt et
vigtigt tiltag for at udskyde danske børn og unges alkoholdebut
Tekstnære bemærkninger
Kapitel 2.2.3 Præcisering af krav til alderskontrol og Sundhedsstyrelsens skilte
Effektiv alderskontrol ved fysiske salgssteder
”Det
foreslås, at på fysiske salgssteder vil alderskontrollen skulle ske ved at efterspørge gyldig bil-
ledlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, hvorvidt kunden opfylder aldersgrænserne.” (s. 16)
Alkohol & Samfunds mystery shopping undersøgelser viser at børn og unge helt ned til 13 år kan
købe alkohol i kiosker, supermarkeder og på tankstationer. Ved test af 16-årsgrænsen kunne de
1
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk