Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 122 Bilag 9
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 122
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 25. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
[af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 34 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 1, 2, 4-16 og 18-34. Alternativets medlem af udvalget
har stillet ændringsforslag nr. 3. Enhedslistens medlem af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 17.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M og LA) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse
med det af ALT stillede ændringsforslag
nr. 3 og det af EL stillede ændringsforslag nr. 17. Mindretal-
let vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (SF) vil ved 2. behandling
af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til
de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (DD) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med det af DF stillede ændringsforslag nr.
9. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (KF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de af DF stillede ændringsforslag nr.
9-11, 18, 23, 24 og 31-33. Mindretallet vil stemme imod de
øvrige ændringsforslag.
Et
femte mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de af DF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
imod de øvrige ændringsforslag.
Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqati-
giit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkuri havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti
Danmarksdemokraternes og Det Konservative Folkepar-
tis medlemmer af udvalget mener, at det danske statsborger-
skab er noget helt særligt. Det er grundlæggende noget, man
skal gøre sig fortjent til. Det er også på den baggrund, at
vi i Folketinget gennem årene har vedtaget nogle strenge
krav, som man skal leve op til, før man kan opnå dansk
statsborgerskab. Derfor er det også meget alvorligt og dybt
foruroligende, at Indfødsretskontoret siden januar 2021 har
fravalgt at foretage det supplerende kriminalitetstjek, der
skal foretages, 2 år efter at ansøgeren har fået statsborger-
skab med henblik på at undersøge, om der var kriminalitet,
ansøgeren ikke havde fortalt om. Det er i sidste ende mi-
nisterens ansvar at føre de tiltag ud i livet, som indgår i
politiske aftaler, hvilket ikke er sket i dette tilfælde.
DD og KF mener, at hele forudsætningen for, at vi kan
tildele statsborgerskab i Folketinget, er, at mennesker får
statsborgerskab, fordi de lever op til kriterierne, Folketinget
er blevet enige om. Partierne deler i forlængelse heraf am-
bitionen om, at der bør arbejdes for en mere individuel
behandling af ansøgere, der ønsker indfødsret i Danmark. På
den baggrund vil vi opfordre ministeren til at garantere, at
der vil blive gennemført de supplerende kriminalitetstjek
af de personer, der er på lovforslaget om indfødsrets med-
delelse. Samtidig vil vi opfordre ministeren til at rette op
på de fejl, der er blevet begået i sagen om de manglende
supplerende kriminalitetstjek, så det ikke gentager sig.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget har samme be-
mærkninger som til seneste lovforslag om indfødsrets med-
delelse, jf. betænkning over lovforslag nr. L 33.
DF er foruroliget over den nuværende praksis, hvor bun-
kevis af påståede statsløse og skjulte bipersoner gebyrfrit
sniges ind på lovforslag uden at opfylde betingelserne. Der-
AX028897