Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 2. behandling af lovforslag nr. L 122:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 27.04.2023. 1. behandling 04.05.2023. Betænkning 25.05.2023).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, formand. Når jeg tager ordet her til andenbehandlingen, er det for at forsøge at forhindre Folketinget i at begå konventionsbrud. Det er jo sådan, at når vi behandler sager i Indfødsretsudvalget, altså spørgsmålet om at tildele statsborgerskab, er det efter min opfattelse en fuldstændig forældet proces.

Det er reelt sådan, at Indfødsretsudvalget både er den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt – i hvert fald de partier, der står bag indfødsretsaftalen – fordi dispensationssager også afgøres der. Det er ikke en kritik, som Enhedslisten står alene med. Der er også international kritik af den måde, vi gør det på. F.eks. siger Patrick Wautelet fra universitetet i Liège i Belgien: »Jeg ser det som et levn fra det 19. århundrede, og det burde ikke forekomme i en retsstat i dag«. Han bliver suppleret af Maarten Vink fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i Italien, der siger:

»I EU er det virkelig usædvanligt. Jeg kender ikke et andet EU-land, der gør det her. I dag afspejler denne skønsmæssige procedure udført af politikere i Danmark en forældet praksis i Europa, og det er i det hele taget en meget usædvanlig praksis i retsstatsbaserede demokratier rundt i hele verden.«

Det er ikke desto mindre sådan, det foregår her i Danmark, og det er jo også det, der gør, at vi kan risikere at lave konventionsbrud, som ministeren efterfølgende kommer til at stå til ansvar for, men som ministeren reelt set ikke har nogen indflydelse på. Det har vi til gengæld her i Folketinget. Derfor har jeg også gjort det temmelig usædvanlige at stille et ændringsforslag om en af de her borgere, som af et flertal i Indfødsretsudvalget har fået afslag, fordi det efter min opfattelse er et fuldstændig klokkeklart brud på handicapkonventionen. Jeg har naturligvis med samtykke fra borgeren fået lov til at informere om de oplysninger, der er blevet givet til Indfødsretsudvalget i den her sag.

Det er en 72-årig kvinde, som er flygtet fra krigen i Irak, har siddet politisk fængslet og er blevet traumatiseret under fængselsopholdet, fordi hun har oplevet, at nærtstående familiemedlemmer både er blevet tortureret og dræbt under fængselsopholdet. Hun lider af og er diagnosticeret med depression, angst, ptsd i svær grad og Alzheimers demens i svær grad. Hun fik, efter hun kom til Danmark, tilkendt førtidspension i 2008 på grund af manglende arbejdsevne. Hun er derudover af sin hjemkommune tilkendt hjemmehjælp med hjælp til indkøb, til rengøring og vask, til personlig pleje, til toiletbesøg, til anretning af mad og til at føre mad fra bord til mund. Af den begrundelse, kommunen giver for den temmelig omfattende hjælp, fremgår det: Du har været udsat for voldsomme krigstraumer, og regionspsykiatrien har vurderet, at du har svær ptsd. Under din udredning for ptsd er du også udredt for demens, hvor det beskrives at være af typen svær Alzheimers demens.

Den her borger ved selvfølgelig godt, at for det flertal, der står bag indfødsretsaftalen, Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og LA, er det fuldstændig magtpåliggende, at selv kronisk handicappede gør alt, hvad de kan, for at leve op til de fuldstændig urimelig svære krav, der er. De krav er bl.a., at man skal leve op til en indfødsretsprøve, og at man skal leve op til danskprøve 3. Det gælder også en borger med svær Alzheimers demens. Så hun gør sig selvfølgelig den umage, at hun skriver til to forskellige sprogskoler for at høre, om de kan hjælpe hende i den her sag med at leve op til de kriterier, vi stiller, for at opnå statsborgerskab. Men der er desværre ikke meget hjælp at hente. Som det lakonisk lyder fra de to sprogcentre: Vi har ikke erfaring med prøveafholdelse for borgere med Alzheimers demens som ovennævnte og anser det ikke for muligt at dispensere for det ved prøver. Det er måske ikke et overraskende svar, men man må sige, at borgeren har forsøgt. Det er så på den her baggrund, at et flertal i Indfødsretsudvalget vælger at afvise at give dispensation.

Efterfølgende forsøger man selvfølgelig – for det har et flertal i Indfødsretsudvalget også pålagt Indfødsretskontoret – at rette henvendelse til vedkommendes læge for at høre, om der er udsigt til bedring, altså for en borger med svær Alzheimers demens. Så Indfødsretskontoret retter selvfølgelig som pålagt af Indfødsretsudvalget kontakt til borgerens læge og spørger efter, hvad udsigterne for forbedring er. Der lyder svaret så, at de ikke forventer nogen bedring. Det vil være det samme om 5 år. Tilstanden vil være den samme eller måske værre.

I det her tilfælde får den her borger afslag på indfødsret. Handicapkonventionen siger meget klart, at man ikke må forskelsbehandle folk med baggrund i deres handicap. Her er der altså tale om en borger, som lever op til alle kriterier, men får afslag, fordi vedkommende ikke kan tage danskprøve 3 og en indfødsretsprøve, fordi vedkommende har svær demens. Det er efter min opfattelse et fuldstændig klokkeklart brud på handicapkonventionen. Det betyder altså også, når I skal sidde og trykke på knappen om lidt, at hvis I stemmer nej til Enhedslistens ændringsforslag, kan det efter min mening ikke betragtes som andet end et brud på handicapkonventionen, som ministeren så efterfølgende må tage ansvaret for.

Det understreger selvfølgelig, at det her system er et fuldstændig forældet og anakronistisk system, men ikke desto mindre er det jo en konkret virkelighed, vi må forholde os til i dag. Derfor er det min klare opfattelse, at hvis I vil spare både Danmark og udlændinge- og integrationsministeren for at begå konventionsbrud, skal I stemme for Enhedslistens ændringsforslag. Jeg synes i øvrigt også, at man burde gøre det af hensyn til den borger, som lever op til alle kriterier, og som har haft et liv under de her vilkår, men som vi nu afviser at optage som fuldgyldigt medlem af vores samfund.

Tak for det, og der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg kommer lige til at blande mig lidt i debatten, for nu står ordføreren og taler om etik og forsvarlighed. Jeg står her som sygeplejerske og undrer mig over, om det er etisk forsvarligt at bede om et samtykke fra en så syg borger, som angiveligt har svær alzheimer, altså at få et samtykke til at stå og redegøre for sagen på denne talerstol, så alle mennesker kan se det online. Er det etisk forsvarligt?

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg vil undlade at kommentere, hvor grænsen ligger, i forhold til hvad man synes er relevant, og i forhold til at diskutere, om det er etisk forsvarligt, og i forhold til det at opnå samtykke og i forhold til at afvise en dispensationssag. Jeg kan sige, at i det her tilfælde har jeg været i kontakt med både borgeren, borgerens familie og borgernes advokat og har derigennem fået et samtykke til at kunne videregive de oplysninger. Jeg har også tidligere gjort det i forbindelse med et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor jeg har fået præcis det samme samtykke fra den samme kreds. Så ja, efter min opfattelse er det etisk forsvarligt, fordi det klart er blevet givet til kende, at det ønskede man, og derfor har der også været et ønske om, at det netop var relevant også at nævne det fra Folketingets talerstol. Så ja, det mener jeg bestemt er etisk forsvarligt.

Fru Maria Durhuus? Nej. Så går vi videre i rækken af spørgsmål. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Er hr. Peder Hvelplund enig i, at grundloven står over konventionerne, også den europæiske menneskerettighedskonvention?

Ordføreren.

Jeg tror, at for Enhedslisten er der er to afgørende hensyn her, og det ene hensyn er til handicappede. Jeg synes, at det er fuldstændig afgørende, at man overholder handicapkonventionen, altså at vi ikke forskelsbehandler mennesker med handicap. Det er muligt, at Dansk Folkeparti har en anden opfattelse der. På samme måde synes jeg, at det er fuldstændig afgørende, at vi overholder de aftaler, vi indgår. Så kan man diskutere, om det er kloge og fornuftige aftaler at indgå, men i det øjeblik vi har skrevet under på en konvention, er det efter Enhedslistens opfattelse sådan, at så bør vi selvfølgelig overholde den konvention. Og jeg synes, at det er en fremragende idé at skrive under på handicapkonventionen, som forhindrer folk i at blive forskelsbehandlet på baggrund af deres handicap.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Ordføreren svarede ikke på spørgsmålet, som var meget simpelt: Står grundloven over konventionerne, eller gør den ikke? Ordføreren vil ikke svare på det, så jeg svarer på det: Ja, grundloven står over konventionerne. Så den måde, vi tildeler statsborgerskaber til personer på i Danmark, er fuldstændig efter reglerne, og vi har altså gjort det på den måde. Der er ikke noget, der er brudt, i og med at grundloven står over konventionerne. Så kan ordføreren bekræfte, at grundloven står over konventionerne?

Ordføreren.

Det er jo en besynderlig modsætning, som hr. Alex Ahrendtsen forsøger at opstille. For hvis det nu var sådan, at grundloven var i modstrid med konventionerne, så kunne det være relevant at tale om her. Men der er intet i grundloven, der forhindrer hverken hr. Alex Ahrendtsen eller undertegnede i at overholde de konventioner, vi har skrevet under på, og derfor er det jo fuldstændig irrelevant i det her tilfælde. Man kan sagtens overholde handicapkonventionen, uden at det er i strid med grundloven, heldigvis.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Det undrer mig, at ordføreren ikke svarer på hr. Alex Ahrendtsens glimrende spørgsmål. Men så vil jeg prøve med et andet spørgsmål: Kan ordføreren bekræfte, at vi jo havde en grundlov, dengang et flertal i Folketinget desværre besluttede at underkaste Danmark forskellige konventioner, altså at vi faktisk havde en grundlov, der tog højde for netop de her ting, herunder tildeling af indfødsret?

Ordføreren.

Selvfølgelig er der en grundlov, der tager højde for det her. Der er heller intet, der forhindrer Danmark i, som man har gjort i f.eks. Holland og Belgien og faktisk i Rumænien for mange år siden, hvor man har konstitutioner, som har været af nogenlunde samme karakter som den, vi har i Danmark, at tilrette lovgivningen for, hvordan man tildeler statsborgerskab, til en mere forvaltningsmæssig praksis, hvor man faktisk overholder de basale forvaltningsmæssige principper om mulighed for klageadgang og mulighed for begrundet afslag og mulighed for partshøring, aktindsigt osv. De muligheder har man kunnet lykkes med at have i andre europæiske lande. Det skulle undre mig meget, at man ikke kunne gøre det samme i Danmark, og det er præcis også det, den internationale kritik af den måde, vi gør det på i Danmark, retter sig imod.

Hr. Peter Kofod.

Med det svar må det jo stå tindrende klart, at her i landet tildeler vi indfødsret ved lov og ikke ved konventioner. Og så er det muligt, at Enhedslisten ønsker at underminere dette princip, men det har faktisk været et rigtig, rigtig godt princip i mange år. Så kan det godt være, at Enhedslisten har fundet en eller anden professor nede i Europa, som måtte mene noget andet, men det ændrer ikke ved det faktum, at her i landet, her i huset, er det Folketinget, der bestemmer, hvem vi tildeler dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Jamen det fremgår fuldstændig klart af grundloven. Jeg står ikke og taler for, at vi skal gøre noget andet end det, grundloven siger. Statsborgerskab i dag vedtages ved lov. Jeg kunne godt have et ønske om, at det blev ændret. Sådan er det ikke i dag, men når det er sådan, at vi gør det efter grundlovens principper, så er mit fromme ønske, at vi kunne indrette den måde, vi gør det på, efter de retningslinjer, man f.eks. også har i andre europæiske lande, hvor man netop gør det efter forvaltningsmæssige principper, men hvor man i sidste ombæring stemmer om det her i Folketingssalen. Så det kan man sagtens gøre inden for den eksisterende grundlovs rammer.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Det er min opfattelse, at der ikke er nogen, hverken i dette Ting eller i Folketingets Indfødsretsudvalg, som bryder grundloven, som vi alle sammen har skrevet under på vi vil overholde. Jeg synes i virkeligheden, at det, vi oplever i dag, er et nybrud. Jeg har tidligere hørt ordføreren fra Enhedslisten kritisere, når vi går for meget ned i sagsbehandlingen på Folketingets talerstol. Nu var vi konkret nede i ét cpr-nummer. Synes Enhedslisten virkelig, det er en ordentlig måde at behandle en sag på, at vi begynder at behandle cpr-numre på Folketingets talerstol? Jeg har i hvert fald tidligere hørt Enhedslisten kritisere f.eks. medlemmer af Dansk Folkeparti, hvis de har gjort noget tilsvarende. Så jeg vil bare spørge ordføreren: Er der dobbeltstandarder i Enhedslisten?

Ordføreren.

Det kan jeg svare helt klart på: Det er der ikke. Jeg vil først lige starte med at sige, at vi på intet tidspunkt har sagt, at Folketinget skulle bryde grundloven i forhold til det her. Folketinget vil efter min opfattelse bryde handicapkonventionen. Jeg synes, den måde, vi behandler sager på, er dybt problematisk, men jeg synes også, det er dybt problematisk, hvis det er sådan, at vi begår konventionsbrud. Og vi har stået hernede utallige gange, hvor højrefløjen har rejst sager, hvor man har behandlet på personniveau – i øvrigt uden at gøre sig den ulejlighed at indhente samtykke fra folk – og der udleveret stærkt personfølsomme oplysninger.

I det her tilfælde er der tale om, at der er indhentet samtykke fra borgeren. Der er tale om, at den eneste måde, vi kan få afdækket, om Danmark begår konventionsbrud, på, er, ved at vi tager behandlingen her i salen, og derfor er det afgørende, at vi får den her debat, for det er et fuldstændig principielt spørgsmål. Og jeg er ikke af den opfattelse, at det bør være sådan, at Danmark skal bryde konventioner. Vi kan få ministeren til at risikere Danmarks ry og rygte med baggrund i det her, uden at det er noget, vi kan gøre med åbne øjne, og det er derfor, vi tager den her debat i salen, og det er derfor, at det ikke er nok, at det foregår i Indfødsretsudvalget, hvor vi kun kan konstatere, hvad et flertal gør eller ikke gør.

Hr. Anders Kronborg.

Så er der jo tale om dobbeltstandarder hos Enhedslisten. Jeg synes både, det er problematisk, når folk fra højrefløjen diskuterer cpr-numre på talerstolen, men jeg synes også, det er problematisk, når folk fra venstrefløjen gør det. Så jeg vil gerne spørge hr. Peder Hvelplund en gang til: Hvorfor er det i orden, at hr. Peder Hvelplund diskuterer cpr-numre på talerstolen, og hvorfor er det ikke i orden, at hr. Mikkel Bjørn diskuterer cpr-numre på talerstolen?

Ordføreren.

Jeg synes, det er fremragende, hvis det er sådan, at hr. Anders Kronborg er af den opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vi politikere skal sidde og sagsbehandle enkeltsager. For det betyder jo, at vi så netop skal ændre den praksis, vi har i dag. For i dag foregår det sådan, hver eneste gang vi har møde i Indfødsretsudvalget, at vi sidder og behandler sager på personnummerniveau. Der træffes afgørelser med stor vilkårlighed, og hvis det er Socialdemokratiets opfattelse, at vi skal ændre den praksis, så løber de i hvert fald en åben dør ind hos Enhedslisten.

Hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil godt lige starte med at minde ordføreren om, at alle os, der er her i lokalet, altså har skrevet under på grundloven, så den burde jo til enhver tid stå over hvilken som helst konvention.

Dernæst vil jeg sige, at hvis vi skal passe på Danmark, er det klart, at vi skal lægge store begrænsninger på, hvem vi uddeler de her statsborgerskaber til. Ordføreren nævner bl.a. en eller anden professor i Holland, der fortæller, at det skulle være en rigtig god idé at uddele en masse statsborgerskaber, men jeg ved ikke, om ordføreren måske kan prøve at nævne bare et enkelt europæisk land, eventuelt Holland, hvor der er lommer, hvor det går rigtig godt med integrationen, og så måske bagefter nævne, hvilke steder rundtom i Europa, hvor der er lommer, hvor det går knap så godt med integrationen. Det kunne være yderst spændende.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvorfor grundloven hele tiden skal blandes ind i det her. Jeg kan sige det meget klart: Selvfølgelig står i grundloven øverst, også i forhold til konventionerne. Vi har alle sammen skrevet under på, at vi skal overholde grundloven, men der er bare ikke noget i det her tilfælde, der gør, at vi ikke kan overholde konventionerne, samtidig med at vi overholder grundloven. Det er jo bl.a. derfor, vi kan få afprøvet ved Højesteret, om lovgivningen er grundlovsstridig. Det er jo netop for at sikre, at vi også overholder grundloven. Det er der bare ikke tale om her.

I det her konkrete tilfælde taler vi om en 72-årig kvinde, der har svær Alzheimers demens, som ikke kan tage en indfødsretsprøve, og som ikke kan gå op til en danskprøve 3. Jeg kan så forstå, at ordføreren opfatter det som en stærk trussel mod Danmark, hvis vi tillader handicappede med sådan en historik at blive statsborgere. Jeg kan bare orientere ordføreren om, at den her type sager ikke er enkeltstående tilfælde – dem ser vi adskillige af i Folketingets Indfødsretsudvalg.

Tak for det. Hr. Nick Zimmermann.

Næh, jeg går sådan set bare op i til enhver tid at sætte danskerne først, også i den her situation. Og bliver vi ved med at uddele statsborgerskaber til højre og venstre, kommer vi til på et tidspunkt at skabe rigtig, rigtig store udfordringer for vores land – endnu større, end de er i dag – så måske ordføreren i stedet for skulle være optaget af at passe på Danmark og danskerne, hvilket ville være absolut det modsatte af, hvad ordføreren har gang i nu.

For det, som Enhedslisten reelt mener, er, at til trods for at det går meget lidt godt med integrationen i Danmark, og at det går meget lidt godt med dem, der er kommet fra især Afrika og Mellemøsten, skal vi fortsætte med at uddele statsborgerskaber til dem. Og det er jo desværre ikke kun i Danmark, at det går dårligt. Det går sådan set endnu værre de steder, hvor de uddeler endnu flere statsborgerskaber til folk fra Mellemøsten og Afrika. Så måske skulle ordføreren i virkeligheden tænke lidt på den grundlov, han engang skrev under på, og så kæmpe for Danmark og danskerne i stedet for.

Ordføreren.

Det gør jeg sådan set også. Jeg betragter bare den her borger som dansker. Jeg betragter den her borger, som er flygtet fra Irak, og som bor her i Danmark og har sit liv, sin tilværelse og sin familie her i Danmark som dansker, og synes, at hun derfor skal have de samme rettigheder som alle andre.

I forhold til i hvilket omfang det her har konsekvenser for, hvordan vi passer på Danmark og danskerne, kan jeg bare henvise til den undersøgelse, der blev lavet af ROCKWOOL Fonden, som faktisk viser, at det at få statsborgerskab virker fremmende for integrationen. Det virker faktisk, når vi siger til folk, at vi tager dem alvorligt, og at vi giver dem de samme rettigheder, som vi selv har.

Så vil jeg bare igen understrege, at når der er tale om borgere som den borger, vi taler om her, så er det en borger, der i min optik er dansker og derfor skal have de samme rettigheder, som hr. Nick Zimmermann og jeg selv nyder i forhold til at kunne deltage til folketingsvalg og at kunne få et pas.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Der er jeg simpelt hen nødt til at korrigere ordføreren. Selvfølgelig er hun ikke det – punktum.

I øvrigt kan man sagtens leve rigtig fint i Danmark uden at være dansk statsborger. Jeg synes sådan set ikke, det er synd for dem, der ikke får statsborgerskabet. Jeg synes, det er meget mere synd for danskerne, at politikerne herinde fra Christiansborg i årtier har smidt om sig med danske statsborgerskaber til en hel masse, der aldrig nogen sinde burde have haft det.

Men der er noget, jeg egentlig godt kunne tænke mig at høre. Jeg har også tidligere haft fornøjelsen af at drøfte indfødsret med ordføreren. Hvor går grænserne egentlig for Enhedslisten? Altså, hvor mange danske statsborgerskaber skal man bare skyde ud med spredehagl, med alle de rettigheder, der følger med? Altså, hvor går grænsen for Enhedslisten? Er der overhovedet ingen grænser? Skal alle bare have det, eller hvor går grænsen egentlig?

Ordføreren.

Det har vi sådan set tidligere beskrevet i et grundlovsudspil, vi har offentliggjort. Men jeg synes, at det der med, at man sagtens kan leve i Danmark uden statsborgerskab, er en interessant betragtning. Det er fuldstændig rigtigt, at man sagtens kan leve i et land uden at have stemmeret. Det var også noget af det, der lå til grund for den første grundlov, altså grundloven fra 1849. Der var der jo som bekendt de syv f'er, der blev udelukket fra at kunne få stemmeret. Nu kan jeg ikke huske dem alle sammen, men det var jo bl.a. fruentimmere, fjolser, fallenter, folkehold, fattige og fremmede.

Der har vi jo trods alt udvidet vores demokrati ved at sikre, at folk kan få stemmeret – ud fra den erkendelse, at ja, man kan godt leve i et land uden at have muligheden for at stemme, men vi får et stærkere og sundere samfund, hvis det er sådan, at vi sikrer, at de borgere, der bor i et land og er underlagt dets love og regler, også selv har indflydelse på at udforme dem. Det er jo sådan set den smukke tanke ved demokrati, og den kan man godt kan være imod; man kan godt synes, at man skal begrænse demokratiet og fjerne stemmeret fra folk. Men det er jo sådan set det, der ligger i det her, altså at folk kan få muligheden for at deltage i demokratiet.

Fru Mette Thiesen.

Man kan i hvert fald sætte spørgsmålstegn ved, om man er dansk, når man stadig ikke kan dansk efter så mange år, som det er tilfældet med den person, som ordføreren omtaler. Det kan man sætte meget, meget kraftige spørgsmålstegn ved. Og i Dansk Folkeparti mener vi sådan set heller ikke, at man som udlænding skal have stemmeret til hverken kommunalvalg eller regionsvalg. Altså, det er jo fuldstændig håbløst, at man tildeler udlændinge de rettigheder. Så vi vil gerne indskrænke det endnu mere.

Jeg synes bare, at det altid er interessant at høre Enhedslisten fortælle om, hvordan man gerne vil ødelægge Danmark endnu mere ved at tildele flere statsborgerskaber. Jeg må indrømme, at jeg igen begræder at høre det samme, men vi ved, hvad positionen er, og den er så fortsat den samme, kan jeg høre.

Ordføreren.

Jamen jeg har bemærket, når vi tidligere har haft debatten om, hvorvidt man skulle have stemmeret ved lokalvalg og europaparlamentsvalg, at Dansk Folkeparti har det synspunkt, at det var en fuldstændig fejl, at man valgte den borgmester, man har valgt ovre på Samsø, fordi vedkommende var hollandsk statsborger og derfor godt kunne blive borgmester på Samsø.

Der mener Dansk Folkeparti, at den mulighed skulle borgerne på Samsø ikke have haft, altså at de kunne vælge vedkommende som borgmester. Han er så i øvrigt efterfølgende blevet dansk statsborger, efter at han måtte rejse til Aarhus for at få håndtryk fra borgmesteren derovre, fordi han havde svært ved at give sig selv hånden, når nu han skulle tildeles statsborgerskab.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er lidt nysgerrig på, om ordføreren og ordførerens parti mener, at det, at man er handicappet eller syg eller har depression, ptsd eller noget helt tredje sådan annullerer ethvert normalt krav eller enhver normal forventning om, at man også skal være dansk og abonnere på danske værdier, danske normer og de ting, som vi i et flertal i Folketinget faktisk er ret enige om at man skal leve op til for at kunne få et dansk statsborgerskab.

For det, at man er syg i en eller anden henseende, er enormt begrædeligt, men det er jo ikke ensbetydende med, at man er dansk. Mener Enhedslisten det?

Ordføreren.

Altså, nu synes jeg jo bare, at i løbet af den her korte debat har vi kunnet få demonstreret, at selv her i Folketingssalen, hvor vi i hvert fald efter ordførerens opfattelse forventes at betragte os selv som danske, er der stor forskel på, hvordan vi opfatter det her spørgsmål. For jeg kan da høre, at Dansk Folkeparti har et helt andet syn på, hvilke begrænsninger der kan gives for handicappede, også i forhold til hvilke demokratiske rettigheder man skal have i et samfund.

Så det er nok næppe så entydigt at definere, hvad det betyder at være dansk. Jeg kan i hvert fald høre, at der er stor forskel på Dansk Folkepartis demokratiopfattelse, og hvordan vi skal behandle handicappede i samfundet, og så på den opfattelse, vi har i Enhedslisten. Jeg har ikke nogen bekymringer ved at sige, at vi synes, at en borger, som lever op til alle kriterier, men som ikke kan få dansk statsborgerskab, alene med baggrund i borgerens handicap med svær Alzheimers demens selvfølgelig bør have en rettighed med hensyn til at kunne få det statsborgerskab, også i overensstemmelse med handicapkonventionen.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg foranlediges jo så til at spørge: Er man efter Enhedslistens definition af danskhed dansk, fordi man er handicappet, er syg, har ptsd eller noget andet?

Ordføreren.

Nej, det ville nok udvide begrebet danskhed temmelig meget, hvis alle mennesker i verden, der led af ptsd eller havde et handicap, skulle betragtes som danske. Jeg er af den opfattelse, at hvis man bor i Danmark og har sit permanente liv i Danmark, så bør det også være rimeligt, at man har muligheden for at kunne deltage i demokratiet. Det ser vi jo i mange andre lande, hvor man har lempelige regler. Og som sagt er det også noget, som Enhedslisten tidligere har beskrevet i et grundlovsudspil.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten, og jeg byder nu velkommen til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi behandler nu igen et lovforslag om tildeling af danske statsborgerskaber til langt over tusind mennesker, en massetildeling til et uansvarlig stort antal mennesker, uden at vi aner det fjerneste om disse menneskers værdier, holdninger, sympatier eller tilknytning til Danmark.

I Dansk Folkeparti er vi dybt bekymrede over den her praksis, hvor tusindvis af anonyme personer bunkes sammen på et samlet lovforslag uden mulighed for grundig, individuel behandling og uden mulighed for en åben lovproces, hvor påståede statsløse og skjulte bipersoner gebyrfrit sniges ind på et lovforslag uden at opfylde kriterierne, og hvor ministeren og en lang række partier lige fra Radikale til Danmarksdemokraterne insisterer på at meddele statsborgerskaber til personer, som synes om islamister og syrienskrigere. Der kan ovenikøbet være personer, der bor i udlandet, eksempelvis Tyrkiet, som måske aldrig har været i Danmark og aldrig har talt et eneste ord dansk, og det er ganske uklart, hvad de mennesker nogen sinde har haft med Danmark at gøre, f.eks. folk, der åbent har talt for opførelsen af moskéer i Danmark. Vi aner ikke, om de på nogen måde indgår i det sproglige, kulturelle eller værdimæssige skæbnefællesskab, vi har her i landet.

Der kan være kriminelle udlændinge, der i en alder af 14 år har begået røveri eller drab, som siden frit kan optages på lovforslaget og få statsborgerskab som bipersoner uden Folketingets eller Indfødsretsudvalgets kendskab. Der kan være udlændinge straffet med bøde for tyveri, hærværk, uorden og narkokørsel, der dette til trods frit optages på lovforslaget. Der kan være udlændinge med misligholdt gæld til danske skatteborgere, altså danskere, der hver dag går på arbejde for at finansiere den gavebod, der løbende og naivt praktiseres her i Folketingssalen.

Vi glæder os over, at Det Konservative Folkeparti har valgt at imødekomme en lang række af vores bekymringer og derfor stemmer for flere af vores ændringsforslag. Men lige så meget ærgrer vi os over, at en lang række partier, Moderaterne såvel som Danmarksdemokraterne, tilsyneladende er fuldt tilfredse med at give statsborgerskaber til potentielt kriminelle, islamister og udlændinge, der måske aldrig har sat en fod på dansk jord. Det er både bekymrende, og det er også forstemmende.

Både Danmarksdemokraterne og Konservative har tidligere tilkendegivet, at de ikke er afvisende over for ændringer i den nuværende indfødsretsaftale, og jeg vil derfor opfordre begge partier til at tage fat i ministeren med et konkret ønske desangående, så vi kan få sikret, at der med sikkerhed ikke er hverken kriminelle, islamister eller mennesker med offentlig gæld, der tildeles dansk statsborgerskab.

For nylig kom det frem, at embedsmænd i ministeriet stik imod en aftale mellem Folketingets partier simpelt hen har fravalgt at lave grundige baggrundstjek af ansøgeres eventuelle kriminelle fortid. Og nu insisterer man så på, at vi skal lovgive i blinde og dermed tildele statsborgerskaber til mennesker, der potentielt kan have foretaget sig ting, der, blev de offentliggjort, ville afholde en lang række partier her i salen fra at give dem statsborgerskab.

Det er i Danmark Folketinget, der tildeler indfødsret. Det gør vi ved lov. Lovgivningen i Danmark er offentlig, og hensynet til grundloven, offentligheden og processen er selvsagt væsentligere end den enkelte ansøgers eller ministerens ret til at holde denne fortid hemmelig for den befolkning, hvis folkevalgte repræsentanter skal tildele denne person indfødsret.

Ansøgere kan søge dispensation, eller i yderste tilfælde kan de afstå fra at ansøge, hvis de personlige forhold, der gør sig gældende for dem, er så fortrolige, at Folketinget ikke kan tage stilling til det. I modsat fald vil det væsentligt forringe folketingsmedlemmers grundlovsgivne ret og pligt til at behandle indfødsretssager ved lov med de parlamentariske midler, vi har til rådighed.

I Dansk Folkeparti kan vi ikke støtte denne lukkede lovgivningsproces, der i realiteten forhindrer folketingsmedlemmerne i efter hensigten med grundlovens § 44 at afgøre, hvem der skal erhverve dansk statsborgerskab, og derfor stemmer vi selvfølgelig også imod i de sager, hvor vi ikke kan behandle ansøgere individuelt med den omhu, som grundlovsfædrene har pålagt os. Derfor har vi også stillet en lang række ændringsforslag, så Folketinget får mulighed for individuelt, selvfølgelig, som det var meningen og hensigten, også i det oprindelige og første forslag om tildeling af dansk statsborgerskab, at tage stilling til ministeriets mest åbenlyse tosserier. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mohammad Rona fra Moderaterne, værsgo.

Tak for talen. Jeg skal bare lige være sikker på noget her, for jeg fik jo selv dansk statsborgerskab i 1996 sammen med mine forældre. Mener ordføreren, at det har været en fejl?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at havde jeg siddet til en individuel personlig samtale med hr. Mohammad Rona, var vi nok kommet frem til, at i hvert fald hr. Mohammad Rona kunne få et dansk statsborgerskab. Jeg skal ikke kunne udtale mig vedrørende ordførerens familie.

Hr. Mohammad Rona.

Super, jamen tak for det. Det sidste spørgsmål er nok sådan mere en kommentar. Jeg tror, at når man har de her indfødsretssager – nu hørte vi det også fra Enhedslisten før – kan man sige, at det først og fremmest er et udvalg, der er ret unikt på mange måder, for der er jo en form for fortrolighed, som vi alle sammen skal overholde, og det synes jeg er ret vigtigt. Nu ved jeg selv, at ordføreren og Enhedslistens ordfører har været ude at fortælle nogle ting omkring, hvordan man stemmer og ikke stemmer osv. Så det er bare en opfordring til – også i forhold til at jeg ved, at ordføreren er formand for udvalget – at vi virkelig skal være obs på det her udvalg, for det er virkelig et unikt udvalg.

Ordføreren.

Ligesom jeg opridsede i min tale, er lovbehandlingen i Danmark offentlig. Det vil sige, at når vi vedtager lovgivning, skal Folketingets medlemmer lige så vel som befolkningen have mulighed for at kende konsekvenserne af den lovgivning, der vedtages. Og ved at putte en masse mennesker, over 1.000 mennesker, på et lovforslag og ikke ville give Folketinget indsigt i, hvad det konkret er, der gør sig gældende for de her mennesker, og hvorfor de eventuelt måske ikke skulle have dansk statsborgerskab, ændrer man grundlæggende den måde, vi lovbehandler på i Danmark. Det synes vi i Dansk Folkeparti er dybt uhensigtsmæssigt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Nanna Høyrup fra Alternativet.

Tak. DF's behandling af indfødsretssagerne demonstrerer, hvorfor vi i Alternativet har foreslået anonymisering af ansøgere om dansk statsborgerskab. Der er x antal ændringsforslag fra DF, der alle vedrører udtagelse af personer på lovforslaget, fordi DF ikke mener, de er danske nok. Det er en begrundelse, DF baserer på personers sociale medier. Størstedelen af disse personer er optaget på lovforslaget efter at have betalt og bestået indfødsretsprøven. Det er altså ikke sager, der har skullet bedømmes i Indfødsretsudvalget. Det var det.

Tak for det. Der er tre korte bemærkninger. Først er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Nu har vi jo haft to forskellige ordførere på talerstolen, henholdsvis hr. Peder Hvelplund og hr. Mikkel Bjørn. Hr. Peder Hvelplund beskrev en sag, hvor hr. Peder Hvelplund havde været i dialog både med advokat og med familie.

Hvis og såfremt Alternativet fik opbakning til deres forslag, ville det jo også betyde, at vi i Indfødsretsudvalget ikke kunne have dialog med borgere. Borgere kunne ikke tage kontakt til medlemmerne af Indfødsretsudvalget og fortælle om deres sag. Hvis der var noget, vi som medlemmer af Indfødsretsudvalget var i tvivl om i forhold til de her sager, kunne vi ikke tage kontakt til de her borgere, fordi de simpelt hen var anonymiseret. Frygter Alternativet ikke, at det i virkeligheden vil være en endnu større glidebane mod, at vi faktisk ikke kender dem, vi giver statsborgerskab, og ikke kan få det, som jo også er i folkestyrets ånd, nemlig en dialog med de mennesker, der ønsker at få et dansk pas?

Ordføreren.

Det her med anonymisering er ikke noget, vi mener i Alternativet; det er jo noget, forskningen viser rent faktisk sagtens kan lade sig gøre.

Hr. Anders Kronborg.

Mig bekendt er der ikke lavet forskning om anonymisering i forhold til indfødsretssager. Jeg anerkender, at man kan gøre det, men jeg anerkender også, at hvis f.eks. hr. Mikkel Bjørn, som er formand for Indfødsretsudvalget, spørger til de anonymiseringer, så skal ministeren faktisk udlevere de her sager. Men jeg kunne godt tænke mig at høre Alternativet: Hvordan skal en anonym borger i praksis henvende sig til et folketingsmedlem?

Ordføreren.

Det er jo det, vi har indstillet til, altså at vi skal finde ud af, hvad det er for en model, der skal anvendes. Så vil jeg yderligere bare sige, at vi gerne vil forhindre den her form for diskrimination, i forhold til hvem der får dansk statsborgerskab.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Den eneste diskrimination, der foregår her, er jo sådan set, at vi passer på Danmark og danskerne og ikke bare kyler om os med danske statsborgerskaber. Det ønsker vi i hvert fald ikke i Dansk Folkeparti.

Men jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren ikke anerkender, at grundloven både siger, at hvert enkelt folketingsmedlem kun er bundet af sin egen overbevisning, og sådan set også, at indfødsret tildeles ved lov.

Ordføreren.

Nu taler jeg i den her sammenhæng om det, som Alternativet foreslår omkring anonymisering.

Fru Mette Thiesen.

Jeg går da ud fra, at folketingsmedlemmet kender grundloven. Og jeg kan sådan set godt høre, at Alternativet har fremsat et efter min overbevisning fuldstændig vanvittigt forslag i forhold til anonymisering, for så har man jo netop ingen mulighed for overhovedet at vide, hvem man tildeler statsborgerskab. Men jeg kunne stadig væk godt tænke mig at høre, om ordføreren anerkender, at indfødsret tildeles ved lov jævnfør grundloven, og at hvert enkelt folketingsmedlem kun er bundet af sin egen overbevisning, og at det dermed er hvert enkelt folketingsmedlem herinde, der sidder og tildeler indfødsret ved lov.

Ordføreren.

Jeg vil stadig væk føre det tilbage til, at det, jeg taler om, er omkring anonymisering.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Det er selvfølgelig et dybt, dybt absurd forslag fra Alternativet. Det svarer jo til, at ordføreren skulle lukke folk ind i sit hjem med bind for øjnene og uden at vide, hvem hun lukker ind. Altså, vi kan jo ikke sidde og tildele statsborgerskab uden at vide, hvem de folk, vi tildeler statsborgerskab, er. Der kan jo være talsmænd for Hizb ut-Tahrir og alt muligt på et lovforslag. Det ville vi normalt have mulighed for at undersøge og, hvad skal man sige, foreslå ændret. Det vil ordføreren så forhindre os i som folketingsmedlemmer. Synes ordføreren ikke, at det er dybt, dybt uhensigtsmæssigt?

Ordføreren.

Nu er idéen jo ikke, at man overhovedet ikke må få nogen som helst former for information.

Hr. Mikkel Bjørn.

Nå, men hvad er det så for nogle informationer, man gerne må få? Det kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren om. For i dag har vi ikke mulighed for at få indsigt i, om en person eksempelvis er aktiv i Hizb ut-Tahrir, hvis ikke vi har mulighed for at google den persons navn.

Ordføreren.

Det er i hvert fald sådan, at man ikke skal kunne have et navn, så man kan holde øje med, hvad folk foretager sig på de sociale medier.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Jeg er simpelt hen chokeret. For det, Alternativet foreslår her, er jo at tage muligheden for, at vi kan kontrollere, hvem det er, der får dansk indfødsret eller ej, fra Folketinget. Så har man tænkt sig at give os bind for øjnene, lade en masse mennesker komme ind i vores land og i øvrigt lade dommere ved alle mulige domstole ude i verden, f.eks. EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen osv., træffe beslutning herom. Det gør mig meget, meget bekymret, at det er linjen. Så lad mig lige følge op på hr. Mikkel Bjørns spørgsmål. Jeg vil gerne vide det fuldstændig tindrende klart. Kan vi bare lukke folk ind og give dem statsborgerskab sådan bare i blinde uden at vide, hvilke sympatier de her mennesker måtte have? Vil ordføreren ikke give mig ret i, at der blandt danskere er et kulturelt sammenhold, at der er et historisk sammenhold, og at der er et værdimæssigt sammenhold? Der kan vi da ikke bare lukke alle mulige ind.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at vi stadig væk har myndigheder, der holder øje med, om der eventuelt er nogle personer, som har nogle forhold, som gør, at man ikke mener, at de kan få dispensation. Altså, nu taler I om Hizb ut-Tahrir osv. osv. Der er jo også myndigheder, der holder øje med personer, og det her med at tildele statsborgerskaber med lukkede øjne gør vi jo ikke.

Hr. Peter Kofod.

Det er da kun på grund af hr. Mikkel Bjørn, at vi ikke gør det. Hvis hr. Mikkel Bjørn ikke havde siddet i Indfødsretsudvalget og stillet spandevis af ændringsforslag, havde Folketinget jo bare stemt ja – i vildelse, skulle jeg til at sige. Så vil ordføreren ikke give mig ret i, at når vi ikke gør det, som Alternativet siger man bare kan gøre, så er det alene på grund af hr. Mikkel Bjørns store indsats for at passe på det danske samfund?

Ordføreren.

Nej, det vil jeg ikke anerkende. Og så vil jeg dertil tilføje, at jeg synes, at vi skal tænke meget over, at den måde, vi behandler det her med dansk statsborgerskab på, også bevæger sig ud i resten af samfundet, så vi faktisk er med til at producere en negativ fortælling om mennesker, der bor og lever i Danmark og rigtig gerne være en del af samfundet. Så jeg synes også, at man skal kigge indad hos Dansk Folkeparti, i forhold til hvordan man behandler det område.

Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Når vi snakker anonymisering her og ordføreren siger, at der er mange oplysninger, som vi ikke må få herinde i Folketingssalen – det et er os, der sidder og laver lovgivningen herinde, men det er anonymiseret for os – mener ordføreren så, at dem, der så måtte sidde ude i embedsværket, faktisk er bedre egnet til at træffe den beslutning end os, der sidder og skal vedtage lovgivningen?

Ordføreren.

Så vidt jeg er orienteret, er det et forslag, vi er kommet med, og det er et forslag, hvor der er lagt op til, at vi skulle finde ud af, hvordan sådan en model kunne fungere herinde.

Hr. Kristian Bøgsted.

Jo, men det er svært at få en model til at fungere ved at stå på talerstolen og sige, at embedsværket ude bagved gerne må få oplysninger, og at de faktisk er bedre kvalificeret end os, der sidder herinde i Folketingssalen. Det er da os herinde, der er nødt til at skulle have de oplysninger, hvis det er os, der skal lovgive om det – det er ikke nok, at det er dem ude bagved. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg vil stadig væk holde fast ved, at det er et forslag, vi er kommet med, som vi mener har gang på jord, og vi ville selvfølgelig ønske, at der var nogle partier, der havde lyst til at prøve at udvikle det, fordi det fungerer i andre lande at gøre det anderledes end den måde, vi gør det på her i Danmark.

Så er det hr. Nick Zimmermann.

Nu vil jeg lige starte med at sige, at jeg generelt har meget stor respekt for samtlige partier her i Folketinget og mener, at de hver især repræsenterer nogle danskere, der har stemt på dem. Men som jeg forstod det, stillede Alternativet op på at lave vores offentlige køkkener om, så der skulle serveres veganergryde og linsebøffer, og på et stop for Lynetteholm og den slags ting, og jeg tænker, at måske er lige præcis det her med at passe på Danmark og danskerne et lidt for alvorligt emne til, at Alternativet sådan for alvor skal gå ind på den bane. For hvis man for alvor mener, at vi skal passe på med, hvad for et signal vi sender ud i verden, hvis vi siger, at vi ikke ønsker at give statsborgerskab til folk fra især Mellemøsten og Afrika og jo altså folk, der har en historie med kriminalitet og med forskellige holdninger til islam og danskerne generelt, så tror jeg måske, at den her diskussion var bedst, hvis Alternativet satte sig ud i hjørnet.

Ordføreren.

Det er spørgeren jo i sin gode ret til at mene. Vi er fuldt ud i stand til at indgå i den her debat, og vi står ved det forslag om at ville have en anden måde at behandle de her ansøgninger om dispensation til dansk statsborgerskab på.

Spørgeren.

Nej, Alternativet er ikke i stand til at have fuld forståelse for det her forslag, hvis man helt seriøst mener, at vi ikke skal vide, hvem der kommer ind i vores land, og hvem vi uddeler statsborgerskab til. Det vil jo have kæmpestore konsekvenser for vores land. Prøv at kigge ud i hele Europa på dem, der har givet flere statsborgerskaber til folk fra Mellemøsten og Afrika, end vi har gjort her i Danmark – det står langt værre til. Vi skal virkelig passe på Danmark for enhver pris, og det håber jeg virkelig at Alternativet en dag måske vil få øjnene op for.

Ordføreren.

Det går jo faktisk rigtig, rigtig godt med integrationen her i Danmark, og det kunne være rigtig, rigtig godt, hvis det var den fortælling, vi begyndte at nære, frem for det modsatte.

Så er det fru Maria Durhuus.

Tak. Jeg er ret nysgerrig på den her anonymiseringsdebat, og jeg vil gerne følge op på hr. Anders Kronborgs spørgsmål til den. Mener ordføreren ikke, at sagsbehandlingen også kan tage skade af, at de mennesker, der ansøger om et statsborgerskab, så heller ikke kan tage kontakt til politikerne i forhold til deres sager, hvis der nu er fejl i sagsfremstillingen eller der på anden måde er noget at tilføje, altså at man ved anonymiseringen fratager dem muligheden for at tage kontakt til de politikere, der er folkevalgte, og som sidder og behandler deres ansøgninger?

Ordføreren.

Det er jo lige præcis det. Hvis man nu var oprigtigt interesseret i at finde ud af, hvordan det kunne lade sig gøre, kunne man nok godt finde en måde, hvorpå den kommunikation kunne foregå, uden at man med navns nævnelse fandt ud af, hvem det var.

Spørgeren.

Nu bliver jeg lidt forvirret, for enten anonymiserer vi, eller også anonymiserer vi jo ikke. Det kan jo ikke være overladt til tilfældigheder, i forhold til om nogle finder vejen igennem til dem, der sidder og sagsbehandler, mens andre så ikke gør. Så enten anonymiserer vi, eller også gør vi ikke. Jeg er lidt undrende over for, om det er en antagelse af, at vi alle sammen sidder og surfer på de sociale medier for at finde ud af noget om folk, eller hvor det her kommer fra. Men det er jo et skråplan, for enten gør vi det, eller også gør vi det ikke.

Ordføreren.

Nej, det antager vi ikke.

Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Vi siger tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (DF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 18 (SF, EL og ALT), imod stemte 90 (S, V, M, DD, LA, KF, RV og DF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (DF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 105 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (DF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (DF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (DF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8 af et mindretal (DF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 9 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (DD og KF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, KF og DF), imod stemte 89 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 10 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, KF og DF), imod stemte 89 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 11 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, KF og DF), imod stemte 88 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 12 af et mindretal (DF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 13 af et mindretal (DF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 14 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 15 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 16 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 17 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 22 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 86 (S, V, M, DD, LA, KF og DF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 18 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, KF og DF), imod stemte 89 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 19 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 20 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 21 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 22 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 102 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 23 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, KF og DF), imod stemte 89 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 24 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 6 (DF og 2 DD (ved en fejl)), imod stemte 101 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 25 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 26 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, KF og DF), imod stemte 89 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 27 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 103 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 28 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 29 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 30 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 31 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 32 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 33 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 34 af et mindretal (DF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 103 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse til dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.