L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 121 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2023

Sagsnr. 23/04181

Høringsnotat

Forslag til lov om Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

(Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden 30. januar - 24. februar 2023 været sendt i høring hos 182 hø-

ringsparter. Udkastet har været offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 43 høringssvar, hvoraf 33 indeholder bemærkninger til udkastet. En oversigt med an-

givelse af, hvem der har afgivet høringsvar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

Høringssvarene har givet anledning til følgende:



Det er præciseret i lovforslagets specielle bemærkninger, at kommunalbestyrelsens afgørelse om

tilbud til den unge om en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er en samlet afgørelse, der inde-

holder delelementer som målgruppevurdering og tilbud om uddannelsessted. Der henvises til pkt.

4.2.2. nedenfor.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2 a, hvorefter kommunalbestyrelsen har pligt til at give den

unge flere uddannelsessteder at vælge imellem, er det præciseret, at det ikke er tilstrækkeligt at give

den unge tilbud om forskellige uddannelsesforløb på samme uddannelsessted. Der henvises til pkt.

4.2.4. nedenfor.

Undtagelsen ”tyndtbefolket område” i relation til undtagelsen fra kommunalbestyrelsens pligt til at

give den unge flere uddannelsessteder at vælge mellem, er er er taget ud af lovforslaget, og det er

uddybet i lovforslagets bemærkninger, hvad der forstås ved urimelig lang befordrings- og ventetid.

Desuden er det præciseret, at økonomiske hensyn ikke kan stå alene, idet der også skal indgå faglige

hensyn i kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilke og hvor mange uddannelsessteder den unge

skal have tilbudt. Der henvises til pkt. 4.2.5. nedenfor.



L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2023

Sagsnr. 23/04181



Det er uddybet i lovforslaget specielle bemærkninger, hvad der forstås ved den typiske enhedspris.

Der henvises til pkt. 4.3.3. nedenfor.

Ordene ”Unge udviklingshæmmede” er skrevet ud af STU-lovens §§ 1 og 2, så der fremover alene

står “unge med særlige behov”. Der henvises til pkt. 4.6. nedenfor.



3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Lovforslaget er blevet modtaget positivt. Der er generelt stor opbakning til skærpelsen af STU-lovens

formål, til at den unge får mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder, til oprettelse af portal

der giver overblik over uddannelsesstederne, og til tiltagene til tidligere afklaring af, hvad en unge skal

efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse samt til ændringen af betegnelsen uddannelsesplan til

forløbsplan. Der er også opbakning til ændringen af lovens titel og ingen indvendinger mod indsættel-

sen af FGU-institutioner og VUC’er som uddannelsesinstitutioner, der kan levere elementer til forløb i

den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag

4.1. Skærpelse af lovens formål

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Daghøjskoleforeningen, Dansk Industri (DI), Danske SOSU-

skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Glad Fonden, KL, Selveje Danmark, STU-alliancen,

STU-Foreningen Consentio og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening tiltræder skærpelsen af for-

målet, der giver større fokus på, at unge med potentiale for det, forudsætninger for videre uddannelse

og beskæftigelse, samtidig med at det fastholdes, at formål med den særligt tilrettelagte ungdomsuddan-

nelse er, at de unge skal opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv

deltagelse i voksenlivet som mulig.

Lev, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), og Dansk Folkeoplysnings Samråd bakker op om

STU-alliancens høringssvar.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er et væsentligt punkt i den politiske aftale, at der skal være flere valgmuligheder for den unge, her-

under mulighed for at fremsætte et alternativt forslag. Rigtigt mange høringsparter er glade herfor. Hø-

ringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.2. Kommunalbestyrelsens pligt til at give den unge flere uddannelsessteder at vælge imellem

og den unges mulighed for at fremsætte forslag om et alternativt uddannelsessted

4.2.1. Valg mellem valgmuligheder

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Daghøjskoleforeningen, Fora, Dansk Blindesamfund, Institut for

Menneskerettigheder, STU-alliancen, Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,

Danske Handicaporganisationer, Lev, LOS, Selveje Danmark, STU-Foreningen Consentio, Ungdoms-

uddannelsernes Vejlederforening, Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Det

kriminalpræventive Råd og Glad Fonden hilser det velkomment, at den unge får mulighed for at vælge

mellem flere uddannelsessteder, herunder selv at fremsætte et alternativt forslag.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2023

Sagsnr. 23/04181

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er et væsentligt punkt i den politiske aftale, at der skal være flere valgmuligheder, herunder mulig-

hed for at fremsætte et alternativt forslag, og rigtigt mange høringsparter er glade herfor. Høringssvare-

ne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

4.2.2. Samlet afgørelse

Ankestyrelsen, LOS og STU-foreningen Consentio spørger til, om kommunalbestyrelsens beslutning

om, hvilket uddannelsessted den unge skal tildeles, dvs. om den unge skal have valgmuligheder eller

have imødekommet sit eventuelle alternative ønske, skal anses for selvstændige afgørelser, der kan på-

klages særskilt til Klagenævnet for Specialundervisning, og som skal begrundes.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Beslutningerne herom er ligesom beslutning efter den gældende STU-lov om, hvilket uddannelsessted

den unge skal have, delelementer i kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt den unge skal optages

i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Såfremt den unges ønsker ikke imødekommes, vil dette

ligesom efter den gældende STU-lov og Ankestyrelsens praksis kunne påklages til klagenævnet. Desu-

den vil det skulle begrundes i henhold til forvaltningslovens regler herom. Høringssvarene har givet

anledning til præcisering i lovforslagets specielle bemærkninger, hvor det angives, at kommunalbestyrel-

sens afgørelse om tilbud til den unge om en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er en samlet afgørel-

se, der indeholder delelementer som målgruppevurdering og tilbud om uddannelsessted.

4.2.3. Inddragelse af den unge i forhold til valget mellem flere uddannelsessteder

Danske Skoleelever (DSE), Det Kriminalpræventive Råd, Ledersamrådet, STU-alliancen, er glade for, at

den unge inddrages i forhold til valget mellem flere uddannelsessteder.

BKF og KL er bekymrede for, om inddragelse af den unge i forhold til valget mellem uddannelsesste-

der vil medføre et forventningspres på kommunen, der ikke vil kunne indfries, og som vil give anled-

ning til utilfredshed.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Inddragelsen af den unge i spørgsmålet om valget mellem flere uddannelsessteder ligger i naturlig for-

længelse af den gældende STU-lovs krav om inddragelse af den unge i spørgsmålet om optagelse af den

unge i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse og i udformningen af uddannelsesplanen (fremover

”forløbsplanen”), idet der heri også kan indgå drøftelse af det rette uddannelsessted for den unge. Her-

efter, og da mange høringsparter har udtrykt tilfredshed med den foreslåede inddragelse, har hørings-

svarene ikke givet anledning til ændringer.

Det bemærkes i øvrigt, at Børne- og Undervisningsministeriet foreslår den gældende STU-lovs sprog-

brug ”samråd” ændret til det mere tidssvarende ”dialog”.

4.2.4. Forskel på uddannelsessted og uddannelsesforløb

Ankestyrelsen, Dansk Handicap Forbund og STU-alliancen ønsker præciseret, at kommunalbestyrelsen

har pligt til at give den unge tilbud om forskellige uddannelsessteder og ikke blot om forskellige uddan-

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2023

Sagsnr. 23/04181

nelsesforløb på ét uddannelsessted. KL mener omvendt, at der bør være mulighed for at tilbyde forskel-

lige uddannelsesforløb på samme uddannelsessted, hvis den unge dermed sikres det bedste tilbud.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det var under forhandlingerne om den politiske aftale et klart ønske, at kommunalbestyrelsen skulle

tilbyde den unge flere forskellige uddannelsessteder, ikke blot forskellige forløb på samme uddannelses-

sted. Derfor er forskellen søgt præciseret i lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger.

4.2.5. Undtagelserne tyndtbefolket område og urimelig lang befordringstid

Flere af de høringsparter, der er positive over for, at kommunalbestyrelsen skal give den unge flere

valgmuligheder, er i forlængelse heraf skeptiske over for, at kommunalbestyrelsens pligt hertil ikke gæl-

der, hvis kommunen er beliggende i et tyndtbefolket område, og/eller et tilbud om mere end et uddan-

nelsessted vil medføre en urimelig lang befordrings- og ventetid for den unge. BKF og KL finder om-

vendt disse undtagelser positive, fordi en lang befordrings- og ventetid kan gøre det endnu vanskeligere,

end det allerede er, at fastholde unge i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Ankestyrelsen, BKF og KL ønsker lovbemærkningernes definition af, hvad der forstås ved tyndtbefol-

kede i forhold til urimelig lang befordrings- og ventetid, udbygget. BKF og KL foreslår, at det angives,

at der skal ske en individuel vurdering af den unges behov og de eksisterende transportmuligheder.

Ledersamrådet foreslår, at der indsættes konkrete tidsangivelser, sådan som nogle kommuner efter det

oplyste bruger det.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undtagelsen om ”tyndtbefolket område” er udgået af lovforslaget. Samtidig er definitionen om urimelig

lang befordrings- og ventetid søgt udbygget i lovforslagets specielle bemærkninger. På forhånd define-

rede tidsangivelser vil kunne medføre, at der tages mindre individuelt hensyn til den enkelte unges be-

hov, og er derfor ikke indarbejdet. Det fremgår herefter, at kommunalbestyrelsens beslutning herom

skal træffes ud fra et fagligt skøn, hvori der indgår en konkret og individuel vurdering af den unges mu-

lighed for at følge ungdomsuddannelsen og opretholde en hverdag ved siden af sin uddannelse, og at

der også skal indgå et hensyn til, at befordrings- og ventetiden ikke må blive så lang, at den unge vil

blive belastet unødigt fysisk eller psykisk i forhold til sine funktionsnedsættelser. Desuden er det præci-

seret, at økonomiske hensyn ikke kan stå alene, idet der også skal indgå faglige hensyn i kommunalbe-

styrelsens vurdering af, hvilke og hvor mange uddannelsessteder den unge skal have tilbudt.

4.2.6. Tilbud om botilbud

BKF og KL ønsker, at kommunalbestyrelsen ikke skal forpligtes til at give den unge et botilbud, den

unge ellers ikke ville have fået, for at imødekomme den unges ønske om et givent uddannelsessted.

LOS mener omvendt, at den unge skal have et sådant tilbud.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det vil være en utilsigtet følge af den politiske aftale, hvis kommunalbestyrelsen forpligtes til i højere

grad end i dag at give den unge et botilbud, som den unge ellers ikke ville have brug for, hvilket er præ-

ciseret i lovforslagets specielle bemærkninger. Der er ikke i de økonomiske forudsætninger bag den

politiske aftale indregnet økonomi hertil.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2023

Sagsnr. 23/04181

4.2.7. Befordringsudgifter

KL spørger, om befordringsudgifter indgår i udgiftssammenligningen, herunder om befordring indgår i

den typiske enhedspris på portalen.

Dansk Handicap Forbund og STU-alliancen mener, at der bør findes penge til at løse problemet med

befordring i det kommende samarbejde om STU-økonomien.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Befordring kan være udgiftstungt og indgår i udgiftssammenligningen. Der henvises til pkt. 2.2.2. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9 og 12. Det

fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at imødekomme den unges ønske om et

alternativt uddannelsessted, hvis tilbuddet efter kommunalbestyrelsens vurdering er relevant i forhold

til den unges behov, ønsker og interesser samt behov for specialisering, og udgifterne til det alternative

tilbud efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke overstiger udgifterne til kommunalbestyrelsens til-

bud, herunder befordringsudgifter.

Befordringsudgifter indgår derimod ikke i den typiske enhedspris på portalen, fordi den enkelte unges

befordringsbehov og dermed udgifterne til befordring er individuelt.

For så vidt en eventuel fremtidig løsning på økonomien til befordring, er der tale om efterfølgende im-

plementering af aftalen og ikke om et spørgsmål, der skal håndteres i forbindelse med lovforslaget.

4.2.8. Kravet om at udgifterne til det alternative forslag ikke må overstige udgifterne til kom-

munalbestyrelsens tilbud

Daghøjskoleforeningen, Danmarks Lærerforening (DLF), Dansk Blindesamfund, Folkehøjskolernes

Forening i Danmark, Fora, LOS, STU-alliancen, STU-foreningen Consentio, Udviklingshæmmedes

Landsforbund (ULF) og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening er ikke glade for dette krav.

BKF og KL er omvendt glade for kravet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Kravet er en del af de økonomiske forudsætninger bag den politiske aftale. Der er ikke i de økonomiske

forudsætninger bag den politiske aftale indregnet økonomi hertil.

4.2.9. Ikrafttrædelsestidspunkt for muligheden for det alternative uddannelsessted

STU-alliancen og Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) finder ikke, at den unges mulighed for at

fremsætte ønske om et alternativt tilbud skal afvente udviklingen og ikrafttrædelsen af portalen.

Efterskoleforeningen, Glad Fonden, Landsforeningen af Socialpædagoger, Lev, LOS, Selveje Danmark

og STU-foreningen Consentio henviser generelt til, at de tilslutter sig STU-alliancens høringssvar.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2023

Sagsnr. 23/04181

Der vil ikke være et reelt grundlag at overskue alternative muligheder på, før portalen er tilgængelig for

de unge. Derfor giver de indkomne høringssvar ikke anledning til at ændre ved den udskudte ikrafttræ-

delse.

4.3. Portalen

4.3.1. Navnet STU-portalen

I den politiske aftale og i høringsudgaven af lovforslaget er anvendt navnet STU-portalen. Det har

imidlertid vist sig, at en hjemmeside, der hedder ”STU Guide”, som drives af Mediehuset Danmark

ApS, og som ligesom den påtænkte STU-portal indeholder en oversigt over STU-tilbud. Mediehuset

Danmark ApS ejer allerede domænerne: stu-guiden.dk, stu-oversigten.dk, stu-portalen.dk, stuguiden.dk,

stuoversigten.dk og stuportalen.dk.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

For at undgå at der kan rejses spørgsmål om god markedsføringsskik i henhold til markedsføringsloven

er navnet STU-portalen er ikke længere anvendt i lovforslaget, hvor det alene angives, at der skal opret-

tes en portal, som ikke navngives i forslaget.

4.3.2. Idéen om en portal, kravet om registrering, ikrafttrædelses m.v.

BKF og KL udtrykker bekymring for, om portalen giver de unge urealistiske forventninger til, hvilke

ønsker om uddannelsessted de kan få imødekommet.

Stort set alle andre høringsparter, der har afgivet høringssvar, er positive over for portalen, idet Daghøj-

skoleforeningen og Fora dog finder, at uddannelsessteder, der kun sjældnere har STU-elever bør undta-

ges fra kravet.

Dansk Blindesamfund ønsker, at portalen skal være webtilgængelig.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Portalen er et væsentligt element i den politiske aftale og bibeholdes. De indkomne høringssvar har

således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. I relation til blindesamfundets ønske om web-

tilgængelighed bemærkes, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved udviklingen af vil

blive taget højde for webtilgængelighed.

4.3.3. Prisangivelse på portalen

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne og Selveje Danmark ønsker en fælles

ramme for prissammenligning, idet Selveje Danmark bemærker, at der i dag er stor variation i gennem-

snitsudgiften per elev fra kommune til kommune, ligesom der er uklarhed over hvilke omkostninger,

taksterne dækker. Dansk Erhverv ønsker, at portalen skal afspejle en gennemsigtig prisstruktur, der

også viser kommunale tilbuds priser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Udgifts- eller prissammenligningen er et væsentligt parameter for, om den unge vil kunne få imøde-

kommet et ønske om et givent uddannelsessted Prisangivelsen skal derfor fremgå af portalen. En fælles

ramme vil ikke være tilstrækkeligt oplysende. Omvendt vil det ikke være muligt at oplyse eksakte priser

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2023

Sagsnr. 23/04181

for alle forskellige udformninger af et givent uddannelsessteds uddannelsesforløb, hvorfor den typiske

enhedspris fastholdes.

Ved ”typisk enhedspris” forstås ikke gennemsnitprisen for en målgruppe, men en eller flere vejledende

takster for de målgrupper, som er omfattet af uddannelsesstedets tilbud, hvilket er indsat i lovforslagets

specielle bemærkninger for at tydeliggøre disse.

Den nærmere udformning af den typiske enhedspris er en del af lovforslagets implementering.

4.3.4. Udformningen af portalen

Ledersamrådet ønsker, at portalen skal være overskuelig og foreslår en god søgefunktion og indlæggelse

af et kort, samt at portalen skal indeholde angivelse af personalets uddannelsesniveau og sidste års elev-

tal. I tilknytning hertil bemærkes, at Danmarks Lærerforening (DLF) ønsker, at lærerkvalifikationer skal

indføres på den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

STU-alliancen foreslår af hensyn til målgruppen for den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, at por-

talen forsynes med billeder og film eller videooptagelser, samt at oplysninger om pædagogik og metodik

indlægges på portalen.

Efterskoleforeningen, Glad Fonden, Landsforeningen af Socialpædagoger, Lev, LOS, Selveje Danmark

og STU-foreningen Consentio henviser generelt til, at de tilslutter sig STU-alliancens høringssvar.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det nærmere indhold og den nærmere opbygning af portalen er en del af lovforslagets implementering.

Hensigten med portalen er netop at skabe overblik. Ministeriet har nedsat en intern projektgruppe, der

ser på den tekniske udformning af portalen, ligesom minisiteriet har eksterne fokusgrupper med inte-

ressenter om udformning af portalen. De forskellige forslag og input, som ministeriet modtager, vil

inden for STU-lovens rammer og den økonomi, der er afsat til portalen, kunne udmøntes i STU-

bekendtgørelsen, jf. bemyndigelsen i lovforslagets § 3 b, stk. 4. Det bemærkes herved, at STU-loven

ikke indeholder krav til personalets kvalifikationer, og at DLF’s forslag om indførelse om indførelse af

krav om lærerkvalifikationer ligger uden for den politiske aftale. De indkomne høringssvar har således

ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.4. Kvalitetsaftalen

4.4.1. Tydeliggørelse af myndighedsansvaret i kvalitetsaftale

BKF er bekymrede for, om tilsynsopgaven udvides i og med, at der indføres kvalitetsaftale.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening hilser tydeliggørelsen af myndighedsansvaret velkommen.

Glad Fonden bemærker, at indførelse af kvalitetsaftalen ikke i sig selv sikrer bedre kvalitet af den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse.

STU-alliancen finder ikke, at kvalitetsaftalen er tilstrækkelig til at sikre kvalitet på STU, og foreslår lige-

som Institut for Menneskerettigheder STU-foreningen Consentio et centralt tilsyn.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2023

Sagsnr. 23/04181

Efterskoleforeningen, Lev, LOS, Selveje Danmark og STU-foreningen Consentio henviser generelt til,

at de tilslutter sig STU-alliancens høringssvar.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsens opgave med at sikre sig, at uddannelsesstedet lever op

til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven, skal udvides i forhold til den for-

pligtelse, kommunalbestyrelsen har i dag. Det er derimod hensigten med kvalitetsaftalen at sikre, at

kommunalbestyrelsen lever op til sit ansvar.

Et centralt tilsyn er ikke en del af den politiske aftale.

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til at ændre i kravet om indgåelse af kvalitetsaftaler.

4.4.2. Kravet om kvalitetsaftale skal også gælde kommunens egne tilbud

Daghøjskoleforeningen, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Folkehøjskolernes Forening i Dan-

mark, Fora, STU-alliancen, STU-Foreningen Consentio stiller sig uforstående overfor, at kommunalbe-

styrelsen ikke skal indgå kvalitetsaftaler med egne tilbud.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at kommunens egne tilbud overholder lovgivningen og fastsæt-

ter selv rammerne for sine egne institutioner. Det er ikke en del af den politiske aftale, at kommunalbe-

styrelsen skal indgå aftale med egne tilbud. De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til æn-

dringer.

4.4.3. Fælles og obligatorisk skabelon for kvalitetsaftalen

BKF, Dansk Erhverv, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Ledersam-

rådet, Selveje Danmark og STU- alliancen ønsker, at skabelonen for kvalitetsaftalen skal være obligato-

risk.

Efterskoleforeningen, Glad Fonden, Landsforeningen af Socialpædagoger, Lev, LOS, Selveje Danmark

og STU-foreningen Consentio henviser generelt til, at de tilslutter sig STU-alliancens høringssvar.

KL forventer at blive inddraget i udformningen af denne skabelon og i udformningen af skabeloner i

øvrigt, f.eks. for forløbsplan og ressourcepapir. KL ønsker desuden Beskæftigelsesministeriet inddraget

i udarbejdelsen af ressourcepapiret.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal være en skabelon for kvalitetsaftalen, og at denne ikke

skal være obligatorisk. Det fremgår af lovforslaget, at der skal udarbejdes en vejledende skabelon.

Hensynet til at undgå unødigt bureaukrati ved udarbejdelse og brug af uensartede kvalitetsaftaler kan

således tilgodeses, såfremt de implicerede parter ønsker det og gør brug af skabelonen. Der ses således

ikke at være behov for at gøre brug af skabelonen obligatorisk.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2023

Sagsnr. 23/04181

Udformningen af de kommende skabeloner er en del lovforslagets udmøntning.

4.4.4. Budget og regnskab i kvalitetsaftalen

Selveje Danmark og STU-Foreningen Consentio finder det overflødigt at stille krav om budget og

regnskab i kvalitetsaftalen og mener, at det må være nok at angive en samlet pris for et STU-tilbud.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

En samlet pris vil ikke vise, hvad kommunalbestyrelsen bruger kommunens midler til, herunder om

uddannelsesstedet giver et kvalificeret tilbud. De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til æn-

dringer.

4.5. Tidligere afklaring af, hvad den unge skal efter STU (ressourcepapir, møde og uddannel-

sesbevis)

DA, Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, DI, Selveje Danmark, STU-

foreningen Consentio og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening positivt på, at lovforslaget tilveje-

bringer en tidlig afklaring for unge med behov for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Ledersamrådet finder det vigtigt, at overgangen påbegyndes tidligere end tre måneder før afslutningen

af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og overgangsmøde bør afholdes senest tre måneder før.

BKF og DI mener, at det er en god idé med opdeling i ressourcepapir og uddannelsesplan.

KL ønsker som tidligere omtalt, at BM bliver inddraget i udformningen af skabelon til ressourcepapir

og forventer selv at blive inddraget i udformningen af skabeloner til ressourcepapir og uddannelsesbe-

vis.

Selveje Danmark foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, selvejet fordi arbejdsgruppen fra maj 2022

efter selvejets opfattelse har ikke sikret den nødvendige løsning.

LOS og Ledersamrådet

ønsker en tværministeriel tilgang til overgangen. LOS specificerer dette, således at

forløbsplan, ressourcepapir og uddannelsesbevis er afgørende elementer for den unges overgang, men

tværministeriel arbejdsgruppe ønskes nedsat for at sikre fornøden støtte til de unge.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

De indkomne er primært positive, og de ændringer, der ønskes, er en del af lovforslagets implemente-

ring.

4.6. Emner uden for lovforslaget, bl.a. sprogbrugen ”Unge udviklingshæmmede”

Der er i enkelte høringssvar bemærkninger, der vedrører emner, der ikke indgår i lovforslaget. Bemærk-

ningerne er, bortset fra en bemærkning fra Institut for Menneskerettigheder om sprogbrugen ”unge

udviklingshæmmede” ikke medtaget i høringsnotatet.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2023

Sagsnr. 23/04181

Instituttet finder det kritisabelt, at den gældende STU-lovs §§ 1 og 2 fortsat bruger udtrykket “unge

udviklingshæmmede”. Instituttet påpeger, at dette ikke afspejler FN’s handicapkonventions definition

af handicap, hvor et handicap ikke er en (medicinsk) lidelse for den enkelte, men i stedet opstår i mødet

med forskellige barrierer i samfundet (det sociale handicapbegreb), jf. konventionens artikel 1, 2. afsnit.

Instituttet bemærker videre, at det ikke er en tidssvarende måde at omtale mennesker med handicap på.

På denne baggrund foreslår instituttet, at udtrykket ”unge udviklingshæmmede” udgår af STU-lovens

§§ 1 og 2, så der fremover alene står “unge med særlige behov”.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har indsat ændring i lovforslaget, hvorefter udtrykket ”unge udviklingshæmmede” udgår af

STU-loven.