L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 121 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisnings-

ministeriet (BUVM)

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Ankestyrelsens svar vedrørende høring om forslag til lov om

ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt

tilrettelagt ungdomsuddannelse) – jeres sagsnr.: 23/02067

Børne- og Undervisningsministeriet har ved mail af 30. januar 2023 bedt

Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om udkast til forslag til lov

om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen bemærker indledningsvist, at målgruppen efter det

foreslåede sprogligt præciseres i den foreslåede ændring af § 1, stk. 2.

Ankestyrelsen anbefaler i den forbindelse, at vejledningen ligeledes

udbygges i forhold til kommunalbestyrelsens rammer for

afklaringsprocessen ved målgruppevurderingen, jf. det, der er beskrevet

i brev af 20. juni 2016 til kommunerne fra Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling, nu Børne- og Undervisningsministeriet om,

at kommunalbestyrelsen ved den unges ønske om en STU skal

iværksætte en proces, som har til formål at afklare, om den unge er i

målgruppen, herunder at det for unge, der ligger i det øverste segment

af STU-målgruppen, bør overvejes og eventuelt afprøves, om de unge

kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med den rette støtte.

Det følger endvidere af lovudkastet, at den unge skal sikres ret til at

vælge mellem flere relevante tilbud. Ankestyrelsen bemærker, at det er

uklart, hvornår i processen kommunalbestyrelsen – hvis

forudsætningerne herom er opfyldte - skal give den unge

valgmuligheden. Det bør beskrives nærmere, i forbindelse med

fastsættelse af reglerne om fremgangsmåden, jf. den foreslåede § 2 b,

stk. 2, hvordan det sikres, at den unge inddrages i processen med

24. februar 2023

J.nr. 23-8054

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

fremsættelse af tilbud om et uddannelsessted, herunder hvornår den

unge skal fremlægge sit forslag til et alternativt uddannelsessted.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, at

kommunalbestyrelsens afgørelse om ikke at give den unge to tilbud vil

kunne påklages til Klagenævnet for Specialundervisning. Ligeledes vil

kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt det alternative tilbud

matcher kommunalbestyrelsens tilbud, kunne påklages til klagenævnet.

Ankestyrelsen bemærker, at lovens § 12, stk. 2, ikke i den forbindelse er

foreslået ændret til at omfatte klager over afgørelser efter lovforslagets §

2 a eller § 2 b.

Det er efter det foreslåede uklart, om kommunalbestyrelsen skal træffe

flere afgørelser om uddannelsesstedet end efter gældende lovgivning,

hvor kommunalbestyrelsen alene træffer afgørelse om tilbud om et

konkret uddannelsessted. Det virker som om, kommunalbestyrelsen

efter det foreslåede skal træffe flere afgørelser, evt. delafgørelser, som

skal begrundes og gives klagevejledning.

Det bør efter Ankestyrelsens opfattelse klart fremgå af lovteksten, hvilke

afgørelser kommunalbestyrelsen skal træffe, og også hvilke afgørelser,

der kan påklages til Klagenævnet for Specialundervisning.

Ankestyrelsen skal i øvrigt pege på følgende forhold i forbindelse med

den foreslåede forøgede prøvelseskompetence til Klagenævnet for

Specialundervisning:

Pligten til at give den unge flere tilbud gælder, jf. den foreslåede § 2 a,

stk. 3, ikke, hvis kommunen er beliggende i et tyndtbefolket område.

Definitionen af tyndtbefolket område er berørt i lovforslagets

bemærkninger til § 1, nr. 8 og 10. Efter Ankestyrelsens opfattelse bør

det beskrives tydeligere, hvad der forstås ved et tyndtbefolket område,

hvor kun få uddannelsessteder tilbyder ungdomsuddannelsen.

Det bør også præciseres, at kommunalbestyrelsen ved afslag på at

imødekomme den unges ønske om det alternative uddannelsessted skal

give en fyldestgørende begrundelse herfor indeholdende

udgiftssammenligningen, da det er Ankestyrelsens vurdering, at det kan

være svært for den unge at gennemskue, hvis den unges alternativ

bliver afvist med en økonomisk begrundelse i henhold til den foreslåede

bestemmelse i § 2 b, stk. 1, nr. 3, hvis det ikke tydeligt fremgår af

afgørelsen.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomiske bemærkninger

Ankestyrelsen bemærker, at Klagenævnet for Specialundervisning ved

lovforslaget tillægges yderlige prøvelseskompetence. Ankestyrelsen

forventer, at lovforslaget vil give yderligere klagesager om afslag på at

stille flere muligheder til rådighed for den unge, og særligt afslag på at få

den unges alternative forslag imødekommet vil forventeligt kunne

medføre et forøget antal klagesager.

Ankestyrelsen er dog opmærksom på, at hensigten bag lovforslaget er at

sikre unge mere indflydelse på, hvilket uddannelsesforløb de får, og

kommunalbestyrelsen skal sikre reel inddragelse af den unge. Hensigten

med, at der i højere grad end i dag skal lægges vægt på den unges

ønsker, vil eventuelt kunne medføre færre klager om indholdet af

ungdomsuddannelsen. Ankestyrelsen vurderer derfor umiddelbart, at

lovforslaget ikke vil have væsentlig ressourcemæssig betydning for

Ankestyrelsen, men Ankestyrelsen tager forbehold for lovforslagets

ressourcemæssige betydning, da lovforslaget tillægger klagenævnet

yderligere prøvelseskompetence.

Det bemærkes i den forbindelse, at Klagenævnet for Specialundervisning

i 2022 behandlede 57 sager om klager over STU. 24 af sagerne handlede

om valg af STU sted.

Venlig hilsen

Lene Conrad

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

24. februar 2023

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Høringssvar til udkast til Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har 30. januar 2023 modtaget

udkast til Forslag til lov om ændring

af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af

særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) med høringsfrist.

BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte udkast til lovforslag.

Børne- og Kulturchefforeningen har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslaget:

Skærpet formål med STU

BKF er enig i, at det præciseres at unge med potentiale herfor får forudsætninger for videre uddannelse og

beskæftigelse. Målgruppen omfattet af STU er en bred og heterogen gruppe med forskellige personlige,

sociale og faglige kompetencer og mestring af livet generelt. Det er derfor væsentligt have disse forskellige i

mente, både i forhold til formål, tilrettelæggelse og mål med uddannelsen.

Ret til tilbud om flere uddannelsessteder samt ret til alternativt forslag om uddannelsessted

BKF er som udgangspunkt enig i, at de unge og deres ønsker til både uddannelsessted og -indhold skal

inddrages i forløbet op til visitations af en STU. I dag er dette da også gældende i kommunerne, hvor både

den unge og dennes forældre inddrages både tidligt og løbende i sagsbehandlingen op til påbegyndelse af

en STU. Dog kan det bekymre BKF, at lovforslaget skaber forventninger om øget inddragelse og

medbestemmelse af den unge og dennes forældre i valget af STU-uddannelse. Dette kan betyde et større

pres på den kommunale sagsbehandling og den enkelte medarbejder, når det viser sig, at forventningerne

ikke kan indfries.

BKF har yderligere en række bekymringer omkring netop valgmuligheden mellem flere uddannelsestilbud

og muligheden for selv af foreslå et uddannelsessted. Især STU forløb udenfor de store byer kan give en

lang transporttid, hvis den unge vælger et tilbud geografisk længere væk. I lovforslaget er denne

problematik adresseret med formuleringer, som ”uden at indebære en urimelig lang befordrings-

ventetid”

Dette giver anledning til flere bemærkninger, idet STU-målgruppen som nævnt har forskellige personlige,

sociale og faglige kompetencer og mestring af livet generelt, ligesom nogle af de unge har svært ved at leve

op til kravene om tilstedeværelse i uddannelserne. Lange transport- og ventetider kan gøre det yderligere

vanskeligt for nogle af de unge at leve op til kravene i en STU-uddannelse, hvorfor disse hensyn også bør

indtænkes, når der af gives tilbud om uddannelsessted.

Side

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Derudover er BKF bekymret for de unge og deres adgang til et lokalt ungemiljø, hvis der bliver ønsket tilbud

længere væk fra bopælen. Dette kan få betydning for de unge senere, når de ”vender hjem” efter STU-

tilbuddet og skal videre i livet lokalt. På de nuværende STU-tilbud arbejdes der med at skabe gode

ungemiljøer omkring de unge, og hvis de unges spredes ud på endnu flere uddannelsessteder, så bliver det

vanskeligt at skabe disse gode ungemiljøer.

Endelig giver et STU-tilbud længere væk fra bopælen udfordringer i forhold til Serviceloven og især bo-

delen, især for de helt unge, som ikke nødvendigvis flytter hjemme ifm. et STU-tilbud. Vælges et STU-tilbud

længere væk fra bopælen, kan det betyde nødvendigheden af at bevilge et botilbud. Denne del handler

ikke kun om det økonomisk aspekt, hvor dette medfører betydelige ekstraudgifter for kommunerne, men

også om den drøftelse, der pågår med den unge og familien om, hvornår det er naturligt eller det rette

tidspunkt at flytte hjemmefra.

Hvad angår formuleringerne omkring befordringstid og vurdering af, hvornår befordringstiden

er ”urimelig

lang”,

vil dette kunne give anledning til fortolkninger. En urimelig lang transporttid vil alt andet lige ikke

blive opfattet ens fra kommune til kommune, fra kommune til elev/pårørende, fra bydistrikt til landdistrikt

mm.

BKF vil derfor opfordre til, at der eksempelvis kan anlægges en samlet individuel vurdering ud fra den unges

behov og de transportmuligheder, som der er. Transporttiden i en kørsel direkte fra hjem til

uddannelsessted er én ting, men hvis transporten foregår på en rute med opsamling vil den altid vare

længere. Dette aspekt bør også inddrages i vurderingen af transporttid.

I lovforslaget står der ”§ 2 a. Kommunalbestyrelsen

skal give den unge mulighed for at vælge mellem flere

forskellige uddannelsessteder”.

Det er uklart, hvor mange uddannelsessteder med, hvor mange mulige

faglinjer, kommunerne skal sikre, at der er at vælge imellem. STU indeholder faglige, sociale, personlige og

praktikmål, ligesom STU-målgruppen er en målgruppe med mange forskellige behov og interesser. Derfor

er det vigtigt at få afklaret, hvor bred viften af tilbud skal være for den konkrete unge, og hvor meget skal

den unges specifikke interesser vægtes i det samlede tilbud.

Generelt er det BKF’s vurdering, at det på den ene side vil medføre øgede administration og sagsbehandling

i kommunerne, at den unge skal have mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder også, når der

skal vurderes og dokumenteres for den ”urimelige lange” transporttid. På den anden side vil forslaget

medføre øget administration og sagsbehandling i den klagesagsbehandling, der må forventes at komme i

de tilfælde, hvor den unge og dennes forældre ikke er tilfredse med det foreslåede STU-tilbud eller, når der

gives afslag på det alternative uddannelsessted, som de måtte ønske.

Det er BKF’s forventning, at en stor del af målgruppen vil benytte sig af muligheden for et alternativt tilbud.

Dette bør indregnes i de forøgede udgifter, idet kommunerne ved beregning af for lav en andel vil blive

underkompenseret.

Endelig skal BKF påpege, at lovforslaget også vil medføre øgede kommunaleudgifter til flere botilbud, som

følge valg af alternativt uddannelsessted, idet dette ofte ligger længere væk. Dertil kommer, at det

alternative uddannelsessted ofte vil være langt dyrere end det tilbud kommunerne peger på.

Det er BKF’s forventning, at disse forhold vil indgå i beregningen af den kommunale kompensation.

Side

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Tydeliggørelse af kommunalbestyrelsernes myndighedsansvar

BKF er bekymret for forslaget om, at hver kommune definerer kvalitetsaftalen, idet dette kan give en

bureaukratisk og uhensigtsmæssig administrativ arbejdsbyrde for de uddannelsessteder, der har elever fra

mange kommuner og for den enkelte kommune. For at sikre gennemsigtighed vil dette kunne afhjælpes

med en fælles skabelon, der fordrer nogenlunde ens standarder.

Ligeledes skal det her bemærkes, at det fremstår utydeligt, hvorvidt kommunalbestyrelsen er ansvarlig for

både uddannelsespapiret og ressourcepapiret. BKF vil her foreslå, at uddannelsesinstitutionerne, hvis ikke

varetager, så som minimum bidrager til udarbejdelsen heraf.

Etablering af STU-portal

For BFK er det væsentlig, at der på en STU-portal sker en kvalitetssikring af tilbuddene, således, at

tilbuddene og beskrivelserne heraf er ajourførte og pålidelige, ligesom priser på tilbuddet skal fremgå

tydeligt. Det skal her påpeges, at flere tilbud køre med ”tilkøbsmodeller”.

BKF vil også gerne påpege, at en STU-portal aldrig vil give den unge og dennes forældre et retvisende

billede af eksisterende STU-uddannelse, som der kan vælges ud fra. STU-målgruppen har som tidligere

nævnt forskellige personlige, sociale og faglige kompetencer og mestring af livet generelt, hvorfor et STU-

uddannelse vil skulle tilpasses den enkeltes behov. En portal, som beskrevet, vil kunne give både den unge

og dennes forældre urealistiske forventninger om mulige STU-uddannelsessteder og -linjer.

Dertil kommer udfordringen med, hvem og, hvordan kvaliteten af oplysningerne i portalen sikres. Det

fremgår af forslaget, at STUK ikke vil føre tilsyn med de indberettede oplysninger. BKF vil anbefale, at det

sikres hvem og hvordan kvalitetssikringen sikres.

Tidligere afklaring af de unges muligheder efter STU

BFK er enig i overvejelserne og nødvendigheden af en tidlig afklaring af de unges muligheder efter STU. Det

er her afgørende, at der sker en tidlig inddragelse af de personer, der skal følge den unge videre. Dette er

især væsentligt for de unge, der ikke er afklaret i forhold forsørgelse, bolig og anden indsats, hvis videre

uddannelse ikke er en mulighed.

BKF er derfor helt enig i opdelingen af et uddannelsespapir og et ressourcepapir, hvor uddannelsespapiret

er det dokument, som den unge tager med sig videre i livet og som beskriver det den unge kan og har

arbejdet med.

Derimod er ressourcepapiret et dokument, hvor STU-uddannelsen og de, der skal følge den unge videre,

kan beskrive både ressourcer, udfordringer og støttebehov. Det er vigtigt, at beskrivelsen giver et

retvisende billede af, hvad den unge ikke kan eller har brug for støtte til for at sikre, at den unge modtager

den rigtige støtte videre. Der kunne tages afsæt i de funktionsbeskrivelser, som i dag anvendes i mange

kommuner. Inddragelse af den unge skal således tage udgangspunkt heri.

Det er i den forbindelse også væsentlig at få videregivet beskrivelser af de afklarende elementer, som evt.

har været en del af STU-forløbet således, at den modtagende myndighed kan tage afsæt heri i den videre

afklaring.

Side

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det fremgår, at Kommunalbestyrelsen påbegynder ressourcepapiret, men det bør tillige fremgå, at

ressourcepapiret er et tværfagligt arbejde mellem uddannelsessted og de kommunale enheder. Det vil

således oftest være det aktuelle uddannelsessted, der beskriver den unge.

Endelig fremgår det, at udarbejdelse af ressourcepapiret skal påbegyndes senest 12 måneder for

uddannelsens afslutning. BFK skal hermed anbefale, at dokumentet bliver et dynamisk redskab og, at de

relevante aktører inddrages tidligt og i samarbejde med den unge og dennes forældre.

I den forbindelse fremgår det, at

”Senest 3 måneder før afslutningen af

den særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelse afholder kommunalbestyrelsen et møde med den unge og eventuelt dennes forældre

om den unges overgang fra den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til videre uddannelse,

beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller

sociale aktiviteter”.

BKF anbefaler, at dialogen med den unge og

dennes forældre påbegyndes langt før for at sikre en god overgang fra STU. Samarbejdet mellem den unge,

uddannelsesstedet og kommunen bør indledes sammen med udarbejdelsen af ressourcepapiret for at

planlægge så god og smidig en overgang som muligt. I den forbindelse har en række kommuner allerede

indført procedurer, hvor dette indledes 8-12 måneder før afslutningen på uddannelsen.

Tilsyn med STU-uddannelsesinstitutionerne

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at det ikke er hensigten, at kommunalbestyrelsens opgave

med at sikre sig, at uddannelsesstedet lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af

opgaven, skal udvides i forhold til den forpligtelse, kommunalbestyrelsen har i dag. BKF er bekymret for om

dette er retvisende, når der samtidig indføres en kvalitetsaftale, og at der flere steder i materialet står

”eventuelle tilsynsrapporter”. I den forbindelse skal BKF gøre opmærksom på de øgede økonomiske

udgifter, som her påføres kommunerne og anmode om, at de medtages i den økonomiske kompensation til

kommunerne.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen

Formand for BKF

Jesper Carlsen

Formand for BKFs Ungenetværk

Side

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kasper Elsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Marianne Winther Jarl

1. februar 2023 10:26

'[email protected]'

01-02-2023_ Høringssvar fra CFU _ ingen bemærkninger

Fra: info cfu‐net <info@cfu‐net.dk>

Sendt: 1. februar 2023 09:56

Til: Marianne Winther Jarl <[email protected]>

Emne: SV: 30‐01‐2023_ Høring over udkast til ændring af STU‐loven. Frist 24. februar 2023, kl. 12.00

Kære Marianne.

CFU har ikke bemærkninger til den fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Assistent



Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 74

Mail: cc@skaf‐net.dk



CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Fra: Marianne Winther Jarl <[email protected]>

Sendt: 30. januar 2023 13:33

Emne: 30‐01‐2023_ Høring over udkast til ændring af STU‐loven. Frist 24. februar 2023, kl. 12.00

Hermed sendes udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) i høring til

adressaterne på vedlagte høringsliste.

Eventuelle bemærkninger til udkastet skal være Børne‐ og Undervisningsministeriet i hænde senest fredag

den 24. februar 2023, kl. 12.00.

Høringssvar kan sendes til Juridisk Kontors postkasse på [email protected] med angivelse af ”Høring – Ændring af

STU‐loven – Marianne Winther Jarl” i emnefeltet.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Julie Kristensen pr. mail ([email protected] ) eller på

tlf. 2124 7709, og specialkonsulent Maj Nistrup pr. mail ([email protected] ) eller på tlf. 2467 3828 samt

undertegnede.

Med venlig hilsen

Marianne Winther Jarl

Chefkonsulent

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne‐ og Undervisningsministeriet

Børne‐ og Undervisningsministeriets departement

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Direkte tlf.: +45 33 92 53 69

E‐mail: [email protected]

FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes

du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at

videregive oplysninger om indholdet.

Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:

https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik

https://www.lc.dk/persondatapolitik

https://www.co10.dk/persondatapolitik

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

[email protected]

Høringssvar om udkast til forslag til lov om

ændringer af lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov

Dansk Arbejdsgiverforening har den 30. januar 2023 modtaget høring

over udkast til forslag til lov om ændringer af lov om ungdomsuddan-

nelse for unge med særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæg-

gelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).

DA finder det positivt, at unge med særlige behov med lovforslaget får

styrket deres rettigheder i valg af ungdomsuddannelse samt forbedret til-

rettelæggelse heraf.

DA har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslaget.

DA mener, at et koordineret og tilrettelagt uddannelsesforløb for denne

gruppe af unge er forudsætningen for tydelighed om den unges uddan-

nelsesmuligheder, herunder videreuddannelsesmuligheder samt beskæf-

tigelse. Derfor ser DA positivt på, at lovforslaget tilvejebringer en tidlig

afklaring for unge med behov for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

I forlængelse heraf anerkender DA, at gennemsigtigheden på området

styrkes via en digital oversigt over uddannelsessteder, som tilbyder STU.

Udkastet til lovforslag giver ikke anledning til yderligere bemærkninger

fra DA.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

21. februar 2023

NJNI

Dok ID: 203796

Nicolaj Juul Nielsen

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kasper Elsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Marianne Winther Jarl

21. februar 2023 09:50

Marianne Winther Jarl

21-02-2023_Høringssvar _ Danmarks Private Skoler - ingen bemærkninger

Fra: Simone Dalsgaard <[email protected]>

Sendt: 21. februar 2023 09:15

Til: DEP ‐ AAR JK <[email protected]>

Cc: Søren Tonnesen Lodahl <[email protected]>; Karsten Suhr <[email protected]>

Emne: Høring ‐ Ændring af STU‐loven ‐ Marianne Winther Jarl

Til

Børne‐ og Undervisningsministeriet,

Departementet

Vedr. Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

(Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

I høringsbrev af 30. januar 2023 anmoder Børne‐ og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger

vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier takker for muligheden til

at give vores synspunkter til kende.

Vi har ingen særlige bemærkninger til lovudkastet.

På foreningens vegne,

Med venlig hilsen

Simone Dalsgaard

Chefkonsulent

Kommunikationsansvarlig

Phone: +4560771719

Email: [email protected]

Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Ny Kongensgade 15, 1472 København K

Phone: + 45 33307930

www.privateskoler.dk

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

København den 23. februar 2023

Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse)

Danmarks Vejlederforening takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovændringen.

DVF mener at det er hensigtsmæssigt at den unge bliver sikret mere indflydelse på, hvilket

uddannelsesforløb vedkommende får. I forbindelse med det, bifalder vi også en STU-portal.

Med venlig hilsen

på Bestyrelsens vegne

Karina Meinecke

Formand

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriets departement

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Dansk Blindesamfund

Att.:

[email protected]

Landsforening af blinde

og svagsynede i Danmark

Taastrup, den 15/2 2023

Dansk Blindesamfunds bemærkninger til høring over udkast til ændring af STU-loven

Dansk Blindesamfund takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til ændring

af STU-loven.

Vi følgende kommentarer til forslaget.

Ift. til den foreslåede ret til tilbud om flere uddannelsessteder (§ 2a) mener vi, at det er fint at

man skal have mere end et tilbud, men at det er afgørende at man får et tilbud hvor den

nødvendige faglige viden er tilstede. Det fremgår endvidere (jf. § 2b), at man gerne selv må

komme med alternative ønsker til kommunens tilbud, men at disse ikke må være dyrere end

det kommunen har tilbudt. Det mener vi er problematisk, da det reelt betyder, at en kommune

kan afvise fx de eksisterende tilbud på instituttet for Blinde og Svagsynede eller på

Synscenter Refsnæs, hvor man har en højt specialiseret viden om det ofte komplekse

samspil mellem didaktiske metoder, hjælpemidler og særligt tilrettelagt materiale i forhold til

målgruppen.

Derfor bør kommunen i den økonomiske vurdering medregne omkostninger til, at den

nødvendige synsfaglighed skal være til stede i det kommunale tilbud også.

Ift. tydeliggørelse af kommunernes myndighedsansvar (§ 5 stk. 2) undrer det os, at der ikke

stilles krav om kvalitet i kommunernes egne tilbud. Eksempelvis handler kvalitet jo også om

den ovenfor nævnte viden om særlige behov og målgrupper. Vi kunne derfor godt ønske os,

at det blev tydeliggjort hvordan man vil udrede et potentiale for uddannelse og beskæftigelse

jf. det skærpede krav. For en person med synshandicap vil det involvere en synsfaglig

udredning og eksempelvis ikke alene en vurdering fra det kommunale vejledningssystem

eller en kommunal sagsbehandler. Det fremgår ikke tilstrækkeligt tydeligt, hvordan man vil

sikre, at et potentiale hos den synshandicappede borger bliver afdækket på kvalificeret vis.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

I forhold til forslaget om etablere en STU-portal (§ 3a) er det vigtigt for at os understrege, at

denne naturligvis skal være tilgængelig – og dermed kunne anvendes - også af personer

med handicap, herunder synshandicap.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål er I velkomne til at rette henvendelse til mig

på telefon 40 11 11 67 eller e-mail: [email protected]

Med venlige hilsner

Diana Stentoft

Næstformand

Dansk Blindesamfund

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Børne- og Undervisningsministeriet

Juridisk kontor

1216 København k

[email protected]

Den 24. februar 2023

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilret-

Sagsnr.

ungdomsuddannelse)

telagt

2022-709-0351

Dansk Erhverv har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov og har en række specifikke bemærkninger.

Specifikke bemærkninger:

2.2. Ret til valg mellem flere uddannelsessteder

Under afsnittet

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

foreslås ret til tilbud om flere uddannelsessteder, herunder, at kommunalbestyrelserne som

hovedregel bliver forpligtet til at give de unge mulighed for at vælge mellem tilbud om to uddan-

nelsessteder. Dette er overordnet positivt, da det styrkes den unges valgmuligheder.

Pligten til at give de unge flere tilbud gælder dog efter det foreslåede ikke, hvis en ung har behov

for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og heller ikke for tyndtbefolkede områder med et beske-

dent antal unge med særlige behov og få STU-uddannelsessteder. Pligten til at imødekommende

den unges ønske om et alternativt uddannelsessted gælder i den foreslåede ordning heller ikke,

hvis ønsker og interesser samt behov for specialisering, og udgifterne til det alternative tilbud ef-

ter kommunalbestyrelsens vurdering overstiger udgifterne til kommunalbestyrelsens tilbud, her-

under befordringsudgifter.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

De to foreslåede forbehold om at afgrænse målgruppen for valgmuligheder ift. specialise-

ring og ift. geografi (tyndt befolkede områder) bør ændres til, at det frie valg på tværs af

offentlige og ikke-offentlige leverandører skal tage afsæt i den unges faglige behov uanset

bopæl.

•

Dansk Erhverv foreslår desuden, at der iværksættes initiativer til at sikre den gennemsig-

tighed i pris og kvalitet på tværs af offentlige og ikke-offentlige leverandører, der er forud-

sætning for et velfungerende frit valg også på STU-området. Det er Dansk Erhvervs erfa-

ring, at den kommunale prissætning på social- og STU-området mangler transparens og

giver ringe forudsætninger for at vurdere sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Side 1/3

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

DANSK ERHVERV

2.3. Bedre overblik over uddannelsessteder, som udbyder ungdomsuddannelsen

(STU-portal)

Dansk Erhverv finder det positivt, at der etableres en STU-portal og støtter den overordnede in-

tention om styrke det frie valg for de unge ift. valg af uddannelsestilbud med portal. Samtidig har

Dansk Erhverv en række opmærksomhedspunkter, som er centrale præmisser for en velfunge-

rende STU-portal.

Det er afgørende for en velfungerende STU-portal, at der er sikkerhed for gennemsigtighed og

sammenlignelighed i både kvalitet og pris på tværs af tilbud. Dansk Erhverv er ikke overbevist

om, at lovforslaget tilvejebringer denne transparens. Det er Dansk Erhvervs erfaring, at mange

kommuner ikke prissætter egne tilbud realistisk og transparent i sammenligning med ikke-offent-

lige tilbud, hvorved det kommunale tilbud kan fremstå med skæv prissætning. En kommune, der

har prisfastsat tilbud i eget regi kunstigt lavt, vil dermed generelt risikere at afvise unges egne øn-

sker på tværs af leverandører uden, at der er et kvalificeret grundlag herfor.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

Dansk Erhverv anbefaler, at nr. 3 udgår (Udgifterne til det alternative tilbud efter kom-

munalbestyrelsens vurdering ikke overstiger udgifterne til kommunalbestyrelsens tilbud).

Opretholdes forslaget, er det afgørende, at der fastsættes præcise initiativer for, hvordan

en kommune skal fastsætte prisen på tilbud i eget regi, samt at denne prisfastsættelse og

foregår transparant og understøtter gennemsigtighed i pris og kvalitet.

•

Det fremgår desuden af forslaget, at registrering på STU-portalen ikke vil indebære en

egentlig godkendelse af uddannelsesstedet samt at Styrelsen for It og Læring ikke vil føre

tilsyn med de indberettede oplysninger på STU-portalen. Dansk Erhverv anbefaler, at det

udfoldes, hvordan det sikres, at STU-portalen tilvejebringer et frit valg og gennemsigtig-

hed i kvalitet og pris baseret på korrekte oplysninger.

2.5. Tydeligere myndighedsansvar i form af kvalitetsaftaler

Lovforslaget foreslår større fokus på kommunalbestyrelsens myndighedsansvar både over for de

unge i målgruppen for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse og de pågældende uddannel-

sessteder. Det foreslås herunder, at myndighedsansvaret tydeliggøres i loven ved, at de eksiste-

rende krav til kommunalbestyrelsens overenskomster med institutioner skrives ind i loven, samt

at overenskomsterne mellem kommunalbestyrelsen og institutionerne indgås i form af kvalitets-

aftaler.

Dansk Erhverv finder det problematisk, at forslaget lægger op til, at leverandører vil skulle indgå

mange kvalitetsaftaler samt leve op til lokale kvalitetskrav hos potentielt et tocifret antal kommu-

ner. Det vil endvidere være administrativt bebyrdende for såvel leverandører som for myndighe-

der at skulle administrere. Dertil vil det formentlig ikke bidrage til at skabe gennemsigtighed og

overskuelighed for den unge og forældre at skulle forholde sig til et tilbud på en STU-portal med

potentielt en tocifret række kvalitetsaftaler. Endelig er det kritisabelt, at kommunale uddannel-

sessteder er undtaget fra at indgå en kvalitetsaftale.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv anbefaler:

•

Dansk Erhverv anbefaler, at der etableres en samlet national skabelon for kvalitetsaftaler,

som kommunerne også bliver forpligtet til at anvende. Det skal understøtte ensartet kvali-

tet og transparens.

•

En vejledende skabelon til kvalitetsaftale(r) bør ikke medføre, at kvalitetsaftale(r) kom-

mer til at indeholde krav til medarbejderkompetencer, overenskomstforhold eller i øvrigt

nogen former for begrænsninger i ledelsesretten.

•

Alle krav i forbindelse kvalitetsaftaler skal gælde ensartet på tværs af offentlige og ikke-

offentlige tilbud.

Arbejdsgruppe vedrørende økonomimodellen for ungdomsuddannelsen for unge

med særlige behov

Det fremgår af lovudkastet, at der efter aftalen skal etableres et fagligt grundlag for specialeplan-

lægning og parallelt hermed nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til

økonomimodellen for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, herunder med fokus på

afdækning af udgifter og kvalitet.

Dansk Erhverv anbefaler:

Dansk Erhverv finder, at der er behov for en økonomimodel, der understøtter aftalens intentioner

om at styrke den unges valgmuligheder og sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet. Dansk Er-

hverv anbefaler desuden, at arbejdsgruppen igangsættes hurtigst muligt, og at Dansk Erhverv får

plads i arbejdsgruppen.

Definition af leverandører af STU

Oplistningen af de forskellige typer af leverandører af STU fremstår i dag ikke tydeligt i lovtek-

sten.

Dansk Erhverv anbefaler:

Dansk Erhverv anbefaler, at det for en god ordens skyld tydeliggøres i lovteksten, at STU også le-

veres af private og selvejende leverandører, så det fremgår tydeligt og ikke under den mere gene-

relle betegnelse

’værksteder og andre institutioner’.

Såfremt der er behov for uddybning af ovenstående, står Dansk Erhverv til rådighed.

Med venlig hilsen

Christian Keller Hansen

Chefkonsulent i Velfærd & Samfund

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne - og Unde rvisnin gsm iniste rie t

Juridisk Kontors postkasse

aarjk@uvm .d k

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

22. februar 2023 / kwk_dh

Sag 20-2023-00066

Dok. 616695

Høringssvar over udkast til ændring af STU

-loven

Danske Handicaporganisationer ( DH) er en del af STU-Alliancen og bakker op om Alliancens fælles hørings-

svar. DH har desuden følgende bemærkninger til udkastet til ændring af lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov.

Indledende bemærkninger

Nogle unge mennesker har et handicap, d er betyder, at d en særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse ,

STU’en er den eneste mulighed for at få en uddannelse efter grundskolen. Derfor er det helt afgørende for

DH, at denne gruppe unge får mulighed for at gå på en uddannelse, der matcher den unges ønsker, udfor-

dringer og behov og som udvikler de unges kompetencer, så de får de bedste forudsætninger for et så

godt og selvstændigt liv, som overhovedet muligt .

Det er derfor helt afgørende, at de unge (og dennes pårørende ) kan få et overblik over udda nnelsesmulig-

hederne, at de unge har indflydelse på eget uddannelsesvalg og at de får et uddannelsestilbud af høj kvali-

tet.

Det finder vi en anerkendelse af i den politiske aftale, der ligger til grund for dette lovforslag , hvilket for DH

er meget positivt .

Indledningsvist vil vi derfor også understrege, at vi er meget ærgerlige over de knaster i lovforslaget, der vil

spænde ben de gode intentioner om de unges uddannelsesvalg, jf. punkt 10 nedenfor . Det er meget vigtigt

for DH, at der rettes op på dette.

Specifikke bemærkninger

Ad 10.

Det er positivt, at loven præciserer, at kommunen har en forpligtelse til , at den unge kan vælge mellem flere

uddannelses muligheder. Det bør fremgå af lovens bemærkninger, at de unges valgmuligheder retter sig

mod uddannelsessteder og ikke kun uddannelsesforløb på samme uddannelsesinstitution.

DH er meget bekymret for de beskrevne undtagelser fra den unges valgmuligheder .

I lovforslaget står, at der blot skal føres en dialog med den unge og/eller dennes bisiddere inden kommu-

nen kan træffe beslutning om at fravige kravet om at give den unge flere valgmuligheder. Det mener DH

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

ikke e r tilstræ kke ligt for at sikre de unge s m e d be ste m m e lse og re tssikke rhe d. De t skal præ cise re s, at de r e r

tale om e n afgøre lse og at de n unge kan sikre s e n skriftlig afgøre lse .

DH m e ne r, at i de tilfæ lde , hvor kom m une ns afgøre lse r om går e lle r tilside sæ tte r de n unge s re t til at væ lge

m e lle m fle re uddanne lse r, skal de tte kunne påklage s til Klage næ vne t for Spe cialu nde rvisnin g.

Generelt mener DH, at det er helt urimeligt, at unge fra tyndtbefolkede områder med dette lovforslag stilles

ringere end andre unge fra såvel STU målgruppen som andre unge, der skal vælge en ungdomsuddan-

nelse. Derfor finder DH, at de foreslåede tilføjelser i § 2a. stk. 1-3 er helt uacceptable . De vil skabe forringet

retstilling for unge i tyndtbefolkede områder. Det er desuden problematisk, at spørgsmålet om transport og

transporttid giver kommunernes mulighed for at dispensere fra at give de unge valgmuligheder. Kommu-

nerne har mulighed for at tilbyde den unge et STU tilbud, der har et tilknyttet botilbud. Denne løsning bør

fremgå i lovens bemærkninger, såfremt transporten og transporttiden er en barriere for den unge.

DH bakker op om STU-Alliancens forslag om, at det kommende arbejde vedr. finansieringsmodel for STU

også kommer med anbefalinger til, hvordan en økonomisk kompensationsløsning, vil kunne neutralisere

udfordringerne ved transporttid og -længde.

Lovforslagets forbehold om, at prisen på den unges alternative forslag til uddannelsessted , er et afgørende

kriterium for at imødekomme den unges uddannelsesønske er problematisk. Det pålægger den unge og

dennes pårørende en stort set umulig opgave med at finde pris en på den foreslåede uddannelse. DH bak-

ker op om STU-Alliancens opfordring til, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefa-

linger til en finansieringsmodel, som fjerner disse uhensigtsmæssigheder, og som modvirker, at økonomi-

ske incitament er bliver bestemmende for de unges valgmuligheder.

Ad. 12.

DH er tilfredse med, at der oprettes en STU

-portal , der vil give unge, deres forældre og kommunale medar-

bejdere bedre mulighed for at få overblik over uddannelsesmulighederne.

STU portalen forventes at være klar pr. 1. januar 2025. DH mener, at det skal præciseres i loven, at de un-

ges ret til at afsøge muligheder for alternative tilbud ikke skal vente til en STU portal er på plads 1/1 2025.

Der bør sikres mulighed allerede fra lovens ikrafttræde n den 1/8 2023.

Ad 13.

DH bifalder, at lovteksten indskærper kommunens forpligtelse til at informere om STU, visitation, målgrup-

pevurdering og de unges valgmuligheder præciseres. DH mener, at det skal præciseres i lov og/eller be-

mærkninger hertil , at ledere eller medarbejdere på kommunens STU -tilbud ikke kan deltage i den kommu-

nale myndighedsafgørelse vedr. den unges uddannelsessted.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

formand

Side 2 af 2

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kasper Elsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Marianne Winther Jarl

24. februar 2023 10:26

'[email protected]'

24-02-2023-Høringssvar, DSE (Danske Skoleelever), + bemærkninger

Fra: Esther Vyff Balslev Petersen <[email protected]>

Sendt: 24. februar 2023 09:37

Til: DEP ‐ AAR JK <[email protected]>

Cc: Marie Holt Hermansen <[email protected]>; Claus Drachmann Kaasby‐Wang <[email protected]>

Emne: Høring – Ændring af STU‐loven – Marianne Winther Jarl

Til rette vedkommende

Danske Skoleelever vil gerne takke for muligheden for at give høringssvar til det foreliggende udkast.

DSE mener, at alle ændringer og tiltag der fremmer inklusionen, muligheder for unge med særlige behov og

inddragelsen er dem, er givende og nødvendige. Ændringsforslagets inkluderende sprog og fokus på den unges

stemme er i Danske Skoleelevers ånd, og derfor har vi ikke yderligere indvendinger til det tilsendte udkast.

På vegne af Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever

Med venlig hilsen

Esther Vyff Balslev Petersen

Studentermedhjælper hos Danske Skoleelever

Danske Skoleelever

Sindalsvej 9

8240 Risskov

Mail:

[email protected]

Mobil:

30956675

Web:

www.skoleelever.dk

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

København den 23. februar 2023

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse

af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive

høringssvar i høring over udkast til forslag til lov om ændring af Lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Foreningerne ser med tilfredshed på skærpelsen af formålsparagraffen. Alle unge bør tilbydes en mulighed

for få et grundlag for at realisere deres potentialer for videre uddannelse og beskæftigelse

–

både i det

ordinære system, men også i fleksible tilbud, der kan bygge ovenpå en særligt tilrettelagt uddannelse.

Mht. retten til tilbud om flere uddannelsessteder er det umiddelbart betænkeligt, at denne rettighed ikke

udstrækkes til også at omfatte unge i tyndt befolkede områder.

Retten til at vælge alternative tilbud forudsætter, at de unge og deres forældre reelt for mulighed for at

sammenligne tilbud

–

herunder omkostningerne forbundet med det enkelte tilbud. Dette stiller krav til en

fælles ramme for beskrivelse af indhold og kvalitet i tilbuddene

–

både de kommunale og de tilbud, der

udbydes af andre aktører. En sådan tilgang vil også bidrage til, at STU-portalen, der anses for en positiv

nyskabelse, kan få en reel værdi for de unge og deres forældre.

Det er ligeledes positivt, at der sikres en tidligere afklaring af den enkelte unges muligheder efter

gennemførelsen af den særligt tilrettelagte uddannelse. Her mulighederne principielt legio

–

men det

fordrer, at der også i det ordinære ungdomsuddannelsessystem sikres tilstrækkelig fleksibilitet til at den

enkelte unge kan tilbydes forløb, der er tilpasset de givne behov og forudsætninger.

Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail:

[email protected]

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

I forlængelse heraf er det væsentligt at påpege behovet for, at opnåelsen af de sociale og personlige

kompetencer til et værdigt voksenliv uanset handicap er lige så væsentlige som tilegnelsen af en evt.

erhvervskompetence og et beskæftigelsesperspektiv.

Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til udkastet til ændring af loven.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail:

[email protected]

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Den 23.02 2023

Vedrørende sagsnr.: 23/02067

Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om ung-domsuddannelse for unge med

særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddan-

nelse)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Thomas Kurz Ankersen

Chefkonsulent - jura & organisation

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ny lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

24. februar 2023

Høringssvar

–

Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Flere rettigheder og bedre

tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Ved en mail af den 30. januar 2023 har Børne- og Undervisningsministeriet anmodet Det

Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt sagkyndigt råd og vores mission er at skabe tryghed

ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.

Det aktuelle forslag har til formål at udmønte en politisk aftale om flere rettigheder og bedre

tilrettelæggelse af særligt tilrettelagte uddannelser (STU).

Særligt tilrettelagte uddannelser har til formål at tilbyde unge med særlige behov en uddannelse, der skal

styrke de unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Disse kompetencer skal gøre de unge i stand til

at have en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og

beskæftigelse.

Det bemærkes, at DKR i dette høringssvar udelukkende kommenterer på de kriminalpræventive aspekter af

de forskellige elementer i lovforslaget.

Særligt tilrettelagte uddannelser spiller i et kriminalpræventivt perspektiv en vigtig rolle, da mange unge i

målgruppen for STU, eksempelvis unge med ADHD, er særligt sårbare i forhold til at begå kriminalitet eller

ende på en kriminel løbebane.

Særligt tilrettelagte uddannelser har flere beskyttende virkninger i forhold til unges risiko for at begå

kriminalitet.

I takt med at den unges personlige, sociale og faglige kompetencer styrkes, mindskes risikoen for, at den

unge begår kriminalitet eller ender på en kriminel løbebane, uagtet om den unge opnår videre uddannelse

eller beskæftigelse, eller ej.

Hvis den unge efter uddannelsen opnår videre uddannelse eller beskæftigelse, vil dette dog have en

yderligere beskyttende effekt i forhold til den unges risiko for at begå kriminalitet.

Endelig har særligt tilrettelagte uddannelser en kriminalpræventiv effekt ved, at uddannelsen sikrer de

unge en produktiv beskæftigelse i hverdagen.

Selvom der kan være udfordringer med at tilvejebringe en vifte af uddannelsestilbud til den unge, finder

DKR det positivt, at forslaget lægger op til, at de unge skal involveres mere og have større

medbestemmelse i forhold til valg af uddannelsessted. Når unge er involverede i- og selv er med til at

bestemme uddannelsesvalg, så styrker det den unges motivation i forhold til at gennemføre uddannelsen.

DKR finder det derudover positivt, at en arbejdsgruppe skal komme med anbefalinger til, hvordan de unge

meningsfuldt kan få seksualvejledning, herunder vejledning om køn og seksualitet. Seksualundervisningen

bør blandt andet bidrage til at gøre børn og unge bevidste om, hvordan de undgår seksuelt

grænseoverskridende adfærd, hvilket kan bidrage til at mindske antallet af seksuelle overgreb og digitale

krænkelser af seksuel karakter.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

DKR vil fremhæve, at der er andre forløb, uddannelserne kunne gennemføre, som vil kunne have en

forebyggende effekt, herunder undervisning i varetagelsen af egen økonomi. Dette må forventes at have en

kriminalpræventiv effekt, da gæld er en væsentlig risikofaktor i forhold til kriminalitet.

Samtidig kan uddannelserne bidrage til at mindske de unges risikoadfærd ved at arbejde med de unges

sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i forhold til risikoadfærd som fx rygning og alkohol. Dette har

vist sig at kunne begrænse de unges misforståede forestillinger om andre unge og nedbringe de unges

risikoadfærd.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar på forslag til Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse)

Dansk Folkeoplysnings Samråd, DFS, takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Som paraplyorganisation for folkeoplysende foreninger bakker DFS op om vores medlemmers perspektiver,

som de udtrykkes i deres respektive høringssvar, hhv. fra Fora, Daghøjskoleforeningen og Folkehøjskolernes

Forening i Danmark.

Med venlig hilsen

Natacha Holst Hansen

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

16. februar 2023

SMEL

DI-2021-32229

Dansk Industris høringssvar vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring

af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Flere rettigheder og bedre

tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

På vegne af Dansk Industri (DI) takker jeg for muligheden for at afgive høringssvar.

DI bakker op om indholdet og intentionerne i forslaget.

Det er godt, at formålet bliver skærpet. Der bør også være en tydeligere forpligtelse om,

at STU-institution og kommune samarbejde med den unge i det sidste år, hvor den unge

går på STU ift. en plan for mulig overgang til beskæftigelse. Det vil være med til bedre at

sikre, at den unge opnår fodfæste på arbejdsmarkedet.

Med venlig hilsen

Søren Melcher

Chefkonsulent i DI’s kontor for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser

*SAG*

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Maja Butho Skovsgaard

Børne- og Undervisningsministeriet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

24. februar 2023

KAP/metnor

J.nr. 2022-4230

Kære Maja Butho Skovsgaard

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til ændring af

STU-loven i høring.

Sekretariatet har til opgave at vurdere, om styrelsen på tilstrækkelig vis har beskre-

vet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever

principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-

ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:

Sekretariatet skal særskilt fremhæve den gode proces, hvor ministeriet og Sekreta-

riatet for digitaliseringsklar lovgivning har haft tidlig dialog om lovforslaget samt

beskrivelsen af de syv principper. Denne beskrivelse er særdeles veludført.

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på

at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt

og understøttes digitalt.

Børne- og Undervisningsministeriet har i lovforslaget beskrevet, at lovforslaget vil

medføre implementeringsmæssige konsekvenser for staten i form af udvikling og

løbende drift af STU-portalen. Børne- og Undervisningsministeriet beskriver der-

udover blandt andet, at de forslåede bestemmelser vedr. STU-portalen foreslås at

træde i kraft den 1. januar 2025, således at der sikres tilstrækkelig tid til teknisk ud-

vikling og implementering af portalen.

Sekretariatet noterer sig beskrivelsen af de organisatoriske implementeringskonse-

kvenser og har på det foreliggende grundlag ikke yderligere bemærkninger.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-

cipperne skal begrundes.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side 2 af 2

Sekretariatet noterer sig, at beskrivelsen af principperne er gennemført, og at

Børne- og Undervisningsministeriet har foretaget gode og relevante overvejelser.

Der henvises i øvrigt til

digst.dk/dkl

samt

Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-

ning,

ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-

ledning.

Med venlig hilsen

Mette Hjorth Nørgaard

Specialkonsulent

T +45 21 15 66 51

[email protected]

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Juridisk Kontor,

[email protected]

Att. Marianne Winter Jarl

Efterskolerne

Farvergade 27H, 2.

sal

1463 København K

+45 33 12 86 80

www.efterskolerne

.dk

Dato 24.02.2023

Høring – ændring af STU-loven

Efterskoleforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbin-

delse med forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelser for unge

med særlige behov.

De 18 danske specialefterskoler har forholdsvis mange elever, der fortsætter

på STU efter efterskoleophold. Desuden har vi nogle få specialefterskoler, der

udbyder STU som indtægtsdækket virksomhed. Derfor er foreningen naturligt

optaget af at sikre flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU af hensyn

til de unge, og hilser det nye lovforslag velkomment, idet der på flere punkter

lægges op til forbedringer af den nuværende ordning.

Efterskoleforeningen er medlem af STU-alliancen sammen med en række an-

dre aktører på området. Vi henviser derfor til det meget gennemarbejdede hø-

ringssvar, der er udarbejdet af indsatsgruppen i STU Alliancen, hvor der er en

række konkrete forslag til forbedringer i det nuværende udkast.

Med venlig hilsen

Mette Hjort-Madsen

Vicedirektør

1/1

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kasper Elsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Marianne Winther Jarl

23. februar 2023 11:06

Marianne Winther Jarl

23-02-2023_Erhvervsstyrelsens høringssvar - ingen bemærkninger

Fra: 1 ‐ ERST Høring <[email protected]>

Sendt: 23. februar 2023 10:36

Til: DEP ‐ AAR JK <[email protected]>

Emne: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) ”Høring – Ændring af

STU‐loven – Marian(ERST Sagsnr: 2023...

Kære modtager i Børne‐ og Undervisningsministeriet

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr.

lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Fasttracksvar vedrørende lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Flere

rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om

erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.

Såfremt Børne‐ og Undervisningsministeriet ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage med henblik på, at

OBR vurderer de administrative konsekvenser af forslaget.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Anton Sønderby Vegenfeldt

Student

Tlf. direkte: +45 35291231

E‐post: [email protected]

Med venlig hilsen

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291653

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag

for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

23/2 2023

Hermed fremsender FADD høringssvar vedr:

Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Generelle bemærkninger:

FADD mener, at det i overvejende grad er nogle relevante og hensigtsmæssige tiltag, der tiltænkes at

indføres i den nuværende STU-lovgivning.

Dog forekommer en bekymring i forhold til områder, der umiddelbart kan være udefinerbare og kan

gøre det svært for den unge at få indflydelse på sit STU-valg.

Specifikke kommentarer til lovforslag:

Paragraf/

overskrift

Tekst

Ret til tilbud om flere uddannelsessteder

§2 a

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at give den unge

valgmuligheder, hvis kommunalbestyrelsen efter dialogen med den unge, jf.

stk. 1, vurderer,

1) at den unge har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og (..)

Kommenta

rer/forslag

til ændring

Hvordan defineres et ekstraordinært tilbud, og hvem beslutter om den unge har

behov for ekstraordinært tilbud? I sig selv kan en STU anses som et

ekstraordinært tilbud til unge, der ikke kan indgå i det ordinære

uddannelsessystem.

Bekymringen ligger i, at der ikke tilbydes unge flere mulige STU-

uddannelsessteder, da den unges behov for en STU i sig selv kan anses som

ekstraordinært.

Ret til tilbud om flere uddannelsessteder

§2 b

3) Udgifterne til det alternative tilbud efter kommunalbestyrelsens vurdering

ikke overstiger udgifterne til kommunalbestyrelsens tilbud.

Positivt at den unge har mulighed for selv at komme med forslag til alternativt

tilbud. Dog kan krav om udgifterne vanskeliggøre det for den unge at kunne

finde et alternativt tilbud.

Forslag: Den unge skal have mulighed for at præsentere sit ønske om andet

tilbud uanset pris på tilbuddet. Kommunalbestyrelsen kan herefter træffe

beslutning.

Tydeliggørelse af kommunalbestyrelsernes myndighedsansvar

Paragraf/

overskrift

Tekst:

Kommenta

rer/forslag

til ændring

Paragraf/

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

overskrift

Tekst:

§3b.

Stk. 2.

Uddannelsesstedet har pligt til på STU-portalen at

uploade eventuelle tilsynsrapporter fra den eller de

kommunalbestyrelser, uddannelsesstedet har indgået kvalitetsaftale

med, jf. § 5, stk. 3, samt at indberette følgende oplysninger:

Kommenta Det anses som positivt, at der etableres en STU-portal. Ligeledes

r/Forslag

anses det positivt, at der skal fremkomme blandt andet

til ændring: tilsynsrapporter på portalen. Dog kan der være bekymring i forhold

til, hvem der skal udføre tilsynet.

Paragraf/

overskrift

Tekst

§5

»Stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen indgår aftale om tilrettelæggelse

af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse eller elementer af

denne med en af de institutioner, der er nævnt i stk. 1, skal dette ske

i form af en kvalitetsaftale, jf. stk. 3. Kravet om indgåelse af

kvalitetsaftale gælder ikke for et kommunalt uddannelsessted i

forhold til den kommunalbestyrelse, som uddannelsesstedet

henhører under.«

Det kan skabe udfordring, hvis kommunerne kan udarbejde egne

kvalitetsaftaler, da STU-steder kan have elever fra flere forskellige

kommuner.

Der stilles undren overfor, hvem der vil sikre kvalitetssikring i det

kommunale tilbud, hvis krav kvalitetsaftale, ikke gælder

kommunens egne tilbud.

Det foreslås, at der bliver udarbejdet en national skabelon for

kvalitetsaftalen, og at kommunen også er forpligtet til at leve op til

den aftale.

Forslag til

ændring/ko

mmentar

Vi deltager gerne i opfølgende aktiviteter, herunder uddyber vi gerne vores høringssvar

Med venlig hilsen

Henrik Kaustrup Pedersen

20852560

[email protected]

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kasper Elsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Marianne Winther Jarl

24. februar 2023 10:57

Marianne Winther Jarl

24-02-2023_Høringssvar, FGU Danmark, ingen bemærkninger

Fra: FGU <[email protected]>

Sendt: 24. februar 2023 10:45

Til: DEP ‐ AAR JK <[email protected]>

Cc: Lisa Goth <[email protected]>

Emne: Høring – Ændring af STU‐loven – Marianne Winther Jarl

Kære Marianne

FGU Danmark har ikke nogen bemærkninger til den fremsendte høring.

God weekend.

Med venlig hilsen

Marie Hoff Larsen

Konsulent

FGU Danmark

Mail: [email protected]

Tlf.: 4014 7664

Fra: Marianne Winther Jarl <[email protected]>

Sendt: 30. januar 2023 13:33

Emne: 30‐01‐2023_ Høring over udkast til ændring af STU‐loven. Frist 24. februar 2023, kl. 12.00

Hermed sendes udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) i høring til

adressaterne på vedlagte høringsliste.

Eventuelle bemærkninger til udkastet skal være Børne‐ og Undervisningsministeriet i hænde senest fredag

den 24. februar 2023, kl. 12.00.

Høringssvar kan sendes til Juridisk Kontors postkasse på [email protected] med angivelse af ”Høring – Ændring af

STU‐loven – Marianne Winther Jarl” i emnefeltet.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Julie Kristensen pr. mail ([email protected] ) eller på

tlf. 2124 7709, og specialkonsulent Maj Nistrup pr. mail ([email protected] ) eller på tlf. 2467 3828 samt

undertegnede.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Med venlig hilsen

Marianne Winther Jarl

Chefkonsulent

Børne‐ og Undervisningsministeriet

Børne‐ og Undervisningsministeriets departement

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Direkte tlf.: +45 33 92 53 69

E‐mail: [email protected]

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kasper Elsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Marianne Winther Jarl

20. februar 2023 13:10

Marianne Winther Jarl

Finanssektorens (FA) høringssvar _ Høring – Ændring af STU-loven – Marianne

Winther Jarl

30-01-2023_ Ekstern høring _Udkast til ændring af STU-loven.docx; 30-01-2023

_Brev_ekstern høring.docx; Høringsliste 30-01-2023.docx

Fra: Lars Djernæs <[email protected]>

Sendt: 20. februar 2023 09:41

Til: DEP ‐ AAR JK <[email protected]>

Cc: Nadeem Farooq <[email protected]>; David Luxhøj‐Pedersen <[email protected]>

Emne: Høring – Ændring af STU‐loven – Marianne Winther Jarl

Til BUVM

FA takker for nedenstående høring.

FA finder de foreslåede ændringer ganske fornuftige og har i øvrigt ingen bemærkninger til udkastet til forslag til lov

om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Med venlig hilsen

Lars Djernæs

Chefkonsulent

[email protected]

+45 33 38 16 27

Amaliegade 7

1256 København K

Fra: Marianne Winther Jarl <[email protected]>

Sendt: 30. januar 2023 13:33

Emne: 30‐01‐2023_ Høring over udkast til ændring af STU‐loven. Frist 24. februar 2023, kl. 12.00

Hermed sendes udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) i høring til

adressaterne på vedlagte høringsliste.

Eventuelle bemærkninger til udkastet skal være Børne‐ og Undervisningsministeriet i hænde senest fredag

den 24. februar 2023, kl. 12.00.

Høringssvar kan sendes til Juridisk Kontors postkasse på [email protected] med angivelse af ”Høring – Ændring af

STU‐loven – Marianne Winther Jarl” i emnefeltet.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Eventuelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Julie Kristensen pr. mail ([email protected] ) eller på

tlf. 2124 7709, og specialkonsulent Maj Nistrup pr. mail ([email protected] ) eller på tlf. 2467 3828 samt

undertegnede.

Med venlig hilsen

Marianne Winther Jarl

Chefkonsulent

Børne‐ og Undervisningsministeriet

Børne‐ og Undervisningsministeriets departement

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Direkte tlf.: +45 33 92 53 69

E‐mail: [email protected]

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne og Undervisningsministeriet

Departementet

[email protected]

– Høring – ændring af STU-loven

København, den 23. februar 2023

Vedr. Høringssvar over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Sagsnr. 23/02067 – Marianne Winther

Jarl.

Tak for muligheden for at fremkomme med høringssvar til ovennævnte lov.

Folkehøjskolerne er en vigtig medspiller på hele området omkring unge med særlige behov. Vi

har stor erfaring med denne ungegruppe og bidrager med et skoletilbud, hvor eleverne får et

ophold med et indhold der kan hjælpe dem videre.

Vi ser mange positive punkter i lovforslaget og er positive over at den unge får flere

valgmuligheder og har kun enkelte kommentarer.

§2b,

1). Generelt er vi positive over for en STU-portal.

Det fremgår, at uddannelsesstedet skal registreres på STU-portalen. Dette vil betyde, at det kun

er de højskoler der lader sig godkende og registrere der vil blive anvendt.

Hidtil har det været således, at nogle få højskoler har rigtigt mange STU-elever men mange

højskoler har få STU-elever og kun en gang i mellem.

De højskoler der kun har STU elever en gang imellem vil nok ikke registrere sig på portalen og

dermed vil de ikke have mulighed for at blive anvendt. Alle folkehøjskoler, kan i princippet

modtage STU-elever, men der er en risiko for, at hvis alle højskoler lod sig registrere ville der

være urealistiske forventninger for nogle unge i STU-målgruppen. Det vil derfor være

hensigtsmæssigt, at det fortsat vil være en mulighed, at der kan indgås ad hoc aftale med et

uddannelsessted der generelt ikke udbyder STU således, at der i samråd med vejledere med

flere, kan tages højde for den unges ønsker og behov i enkelte tilfælde. STU-målgruppen er en

meget heterogen gruppe med forskellige interesser, behov og forudsætninger, og ved at sikre,

at der kan indgås ad hoc aftaler, kan det også sikres, at der reelt er mulighed for at give den

enkelte unge det tilbud der er mest progression i for den enkelte unge således, at det skærpede

formål med ungdomsuddannelsen om, at de unge der har mulighed for det, får de bedste

muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse jf den politiske aftale.

Hvis der ikke gives denne mulighed for ad hoc aftaler risikeres det, at det for nogle af de unge i

STU-målgruppen vil indebære, at de reelt får indskrænket deres valgmuligheder, ved at de ikke

kan vælge det uddannelsessted der kun lejlighedsvis tilbyder STU og således vil intentionen

med lovforslaget have den modsatte effekt end det intenderede.

Det må prioriteres, at vejlederne m.fl. har så nem en adgang som muligt til at finde

Folkehøjskolernes

aktuelle tilbud, bl.a. på højskoleområdet.

Forening i Danmark

Højskolernes Hus - Nytorv 7

DK-1450 København K

+45 33 36 40 40

[email protected]

www.hojskolerne.dk

www.ffd.dk

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

§2.b 3) Her skal kommunerne sikre, at udgifter til alternative tilbud ikke overstiger udgifterne til

kommunalbestyrelsens tilbud. Her bør det sikre, at der sker en reel prissammenligning af

tilbuddene. Vi foreslår at nr. 3 udgår.

§5 stk. 2. – Her fremgår, at der fremover skal indgås en kvalitetsaftale med en kommune for at

blive godkendt. Det forekommer uklart om der er tale om èn aftale eller om der skal indgås

aftale hver gang en ung optages – med forskellige kommuner. I det hele taget forstår vi ikke

ønsket om en kvalitetsaftale ikke dækker de kommunale tilbud, dette bør være en betingelse

hvis alle tilbud skal kunne sammenlignes.

§5 stk. 3. Kvalitetsaftalen skal indeholde en beskrivelse af 3) de økonomiske vilkår for

uddannelsesstedets varetagelse af opgaven, herunder budget og regnskab. Det er uklart, hvad

der i punkt 3 menes med de økonomiske vilkår og budget og regnskab.

Vi håber, at det tætte samarbejde mellem STU-vejlederne og højskolerne kan fortsætte på

bedste vis og at vi kan vedblive med at tilbyde STU både på de højskoler der har mange STU

elever og de højskoler der kun en gang imellem har STU elever.

Med venlig hilsen

Betina Egede Jensen

Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Til Børne og undervisningsministeriet

København, den 23. februar 2023

Vedr.: Høring – Ændring af STU-loven

Fora takker for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om ændring af lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Vi ligger i vores bemærkninger til lovforslaget fuldstændig på linje med

Daghøjskoleforeningen. Vores bemærkninger er følgende:

§ 1, nr. 6:

Fora er positivt indstillet over for tydeliggørelsen af lovens § 1, stk. 1, så fokus skærpes på,

at give unge, der har potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse, forudsætninger for

at udnytte disse. Det er imidlertid afgørende, at dette ikke svækker fokus på et bredere

dannelsesperspektiv. Vi noterer derfor med tilfredshed, at det af bemærkningerne tydeligt

fremgår, at der fortsat skal være fokus på, at de unge opnår personlige, sociale og faglige

kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.

§ 1, nr. 10:

Vi er meget positive over for, at de unge får flere valgmuligheder – både i kraft af, at

kommunen som hovedregel skal give den enkelte unge mulighed for at vælge mellem flere

forskellige uddannelsessteder, og i kraft af at den unge selv kan foreslå et andet

uddannelsessted.

Vi ser imidlertid en risiko for, at de udvidede valgmuligheder ifgl. den foreslåede § 2b ikke

bliver reelle på grund af andre bestemmelser i lovforslaget. Det handler først og fremmest

om formuleringen af forslag til lovens § 2 b, nr. 3.

Det er en generel erfaring på dette og lignende områder, at mange kommuner ikke

prissætter deres egne tilbud realistisk og transparent i sammenligning med andre tilbud,

hvorved det kommunale tilbud kommer til at fremstå som uforholdsmæssigt billigt. Der findes

mange eksempler på, at kommuner f.eks. ikke indregner udgifter til lokaler (fordi de er

kommunalt ejede) eller administrative opgaver, der løses i kommunens eget regi.

En kommune, der har prisfastsat tilbud i eget regi urealistisk lavt, vil dermed generelt kunne

afvise unges egne ønsker.

Vi opfordrer derfor til, at det foreslåede § 2b, nr. 3 helt udgår.

Hvis bestemmelsen opretholdes, så er det afgørende, at der fastsættes præcise regler for,

hvordan en kommune skal fastsætte prisen på tilbud i eget regi, samt at denne

prisfastsættelse skal være transparent og reelt sammenlignelig med tilbud i andet regi.

Fora

•

Gammel Kongevej 39G 1. sal

•

1610 København V

•

33 93 00 96

•

www.fora.dk

•

[email protected]

•

CVR nr. 45 78 86 28

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

§ 1, nr. 12.

Vi er som udgangspunkt positive over for forslaget om etablering af en STU-portal.

Vi mener imidlertid, at der fortsat skal være mulighed for, at kommunen ad hoc kan indgå

aftale med et uddannelsessted på vilkår, der svarer til de nugældende, hvis der er tale om en

udbyder, der ikke generelt tilbyder STU, men i et enkelt tilfælde etablerer en STU-plads, fordi

det er det, den pågældende unge ønsker og har behov for. Det vil i den situation ikke være

relevant, at institutionen skal registrere sig på STU-portalen. Tværtimod vil dette muligvis

indebære, at andre i STU-målgruppen og kommuner indgives urealistiske forventninger til

pågældende uddannelsessted.

Uunge i STU-målgruppen er meget forskellige, både med hensyn til forudsætninger, behov

og interesser, og især det sidste kan være vanskeligt at imødekomme, hvis der ikke kan

indgås ”engangsaftaler” med en uddannelsesinstitution, som ikke generelt udbyder STU.

Hvis forslaget ikke blødes op på det punkt, kan det indebære, at nogle af de unge i

målgruppen for STU i praksis får indskrænket deres valgmuligheder i forhold til nugældende

regler – i direkte modstrid med intentionen i den politiske aftale, der ligger til grund for

lovforslaget.

§ 1, nr. 21 og 22

Vedr. bestemmelserne om kvalitetsaftale, er vi helt uforstående over for, at der ikke skal

foreligge kvalitetsaftale for kommunens tilbud i eget regi. Der bør således også for

kommunale tilbud være krav om en transparent beskrivelse af de parametre, der er

omhandlet i foreslåede § 5, stk. 3, så der er et grundlag for at den unge, forældre mv. kan

sammenligne tilbud på et realistisk grundlag. Det er med andre ord afgørende, at også

kommunale tilbud lever op til de kvalitetskrav, der gælder for at kunne udbydes på portalen.

Det er som ovenfor nævnt også vigtigt, at der er tale om en relevant og transparent

prissætning for kommunale tilbud, idet det ellers kan indebære, at de unges valgmuligheder

reelt ikke er til stede.

Undtagelsen for kommuner vedr. krav om kvalitetsaftaler/gennemsigtighed i kvalitet bør

ubetinget udgå.

Muligvis er termen, kvalitetsaftale, en del af problemet, idet der for kommunale tilbud vil være

tale om ”en aftale med sig selv”. Termen kunne måske med fordel være ”godkendt

kvalitetsbeskrivelse” eller lignende.

Med venlig hilsen

På Foras vegne

Marlene Berth Nielsen

Souschef

[email protected]

Fora

•

Gammel Kongevej 39G 1. sal

•

1610 København V

•

33 93 00 96

•

www.fora.dk

•

[email protected]

•

CVR nr. 45 78 86 28

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kasper Elsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Marianne Winther Jarl

23. februar 2023 09:56

Marianne Winther Jarl

23-02-2023_Høringssvar fra Frie Fagskoler - henvisning til STU-Alliancens

høringssvar

Fra: Jesper Bienkowski <[email protected]>

Sendt: 23. februar 2023 06:34

Til: DEP ‐ AAR JK <[email protected]>

Emne: ”Høring – Ændring af STU‐loven – Marianne Winther Jarl”

Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Flere

rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Foreningen af Frie Fagskoler takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Frie Fagskoler er med i STU‐alliancen og vores bemærkninger til lovforslaget er rummet af STU‐alliancens

høringssvar, og vi har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jesper Bienkowski / Formand

[email protected] / www.friefagskoler.dk

tlf. 3311 1291 / 2345 1989

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kasper Elsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Kategorier:

Marianne Winther Jarl

24. februar 2023 10:17

Marianne Winther Jarl

24-02-2023_Høringssvar fra Friskolerne, ingen bemærkninger

image001.emz

Sag 1; Skal journaliseres

Fra: Vibeke Helms <[email protected]>

Sendt: 24. februar 2023 08:20

Til: DEP ‐ AAR JK <[email protected]>

Emne: Høringssvar vedr.: Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov.

Til Børne‐ og Undervisningsministeriet

Høring – ændring af STU‐loven

Att: Marianne Winther Jarl

[email protected]

Høringssvar vedr.: Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse)

Dansk Friskoleforening vil gerne takke for muligheden for at udtale sig om det foreliggende udkast.

Vi har ingen bemærkninger til denne høring.

Med venlig hilsen

Vibeke Helms

Konsulent

Friskolernes Hus

Middelfartvej 77

5466 Asperup

[email protected]

www.friskolerne.dk

TLF: 62613013 / 44227925

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

______________________________

Tilmeld dig vores nyhedsbreve:

Magasinet Friskolen om klima og bæredygtighed:

Tag med på LANDSMØDE:

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

København d. 24.2.23

Glad Fondens input til ændring af STU-loven

Glad Fonden tillader sig som leverandør af STU på tværs af landet at afgive høringssvar vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Vi står til rådighed for uddybning.

Skærpet formål

Det kan give mening at præcisere formålet, så de, der har potentiale herfor, får forudsætninger for videre

uddannelse og beskæftigelse.

Nogle vil givetvis have potentiale til videre uddannelse i det ordinære uddannelsessystem, men rigtig mange

flere vil have potentiale til videre uddannelse, hvis der er et uddannelsessystem, der er tilpasset og tilrettelagt,

så det rummer de unge på deres præmisser. Der mangler en overbygning til STU.

Ret til tilbud om flere uddannelsessteder

Det er positivt, at de unge får ret til tilbud om flere uddannelsessteder.

Det er dog bekymrende, at der alligevel er en række forbehold for denne ret. Unge i tyndtbefolkede områder

bør have samme rettigheder som andre unge.

Det er også uklart, hvad ”ekstraordinært specialiseret tilbud” dækker over. Det kan hurtigt blive en glidebane,

hvor unge med lidt anderledes behov end hovedparten af de unge, får begrænset deres ret. Langt de fleste

unge på STU har forskellige specielle behov, som STU-stederne dækker individuelt samtidig med de unge

indgår i et fællesskab.

Det er problematisk, at befordringstid er en faktor. Det er uklart, hvad ”urimelig lang befordringstid” er og hvem

der afgør det. Vi ser allerede i dag, at de unges muligheder begrænses, hvis der samtidig skal bevilliges

transport til uddannelsesstedet. Det ser ikke ud til at ændre sig med den nye lovgivning.

Ret til alternativt forslag om uddannelsessted

Det er godt at de unge selv kan finde et forslag til uddannelsessted.

Der er dog med den opstillede model en betydelig risiko for, at det bliver vanskeligt for den unge og deres

forældre at gennemskue, hvorvidt det valgte sted er dyrere end de tilbud kommunen har givet.

Samtidig er der lagt begrænsninger ind f.eks. i forhold til urimelig lang befordringstid, hvilket kan give

anledning til skøn og afslag.

Tydeliggørelse af kommunalbestyrelsernes myndighedsansvar

Det er grundlæggende fornuftigt, at der er en aftale mellem køberen (kommunen) og leverandøren (STU-

stedet) om, hvad der forventes.

Kvalitetsaftaler siger dog ikke nødvendigvis noget om kvalitet. Som kvalitetsaftalerne er beskrevet, så er det

nærmere en kravsspecifikation, hvor kommunen kan indsætte opgaver efter eget valg.

Glad Fonden

Rentemestervej 45 – 47

2400 København NV

+45 38120100

gladfonden.dk

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Der bør være én nationalt gældende kvalitetsaftale, så der på tværs af landet er de samme krav til

leverandører af STU. I modsat fald kan vi ende med 98 forskellige, og måske i virkeligheden endnu flere, da

der, så vidt det kan gennemskues, ikke er krav om at en kommune skal bruge den samme kvalitetsaftale med

alle deres leverandører.

Samtidig bør der være én kvalitetsmodel med tilsyn, så det sikres at kvalitetskravene er ensartet på tværs af

landet.

Det skal være et krav, at alle STU-leverandører indgår en kvalitetsaftale, også kommunens eget tilbud, så det

bliver gennemsigtigt for alle, hvad der er aftalt i leverancen alle steder.

Det er ikke helt tydeligt, hvad der skal til for at en kommune kan afslå at indgå en kvalitetsaftale med en

leverandør af STU. Det er vigtigt, at leverandører, som lever op til de opstillede kriterier (som allerhelst bør

være nationale), ikke kan udelukkes fra en kvalitetsaftale.

Budget og regnskab skal ikke indgå i kvalitetsaftalen, kun den aftalte pris. Der kan føres tilsyn med kvaliteten

og leverance af det aftalte, men det er en overbureaukratisering uden formål, at budget og regnskab skal

indgå.

For at skabe en ensartet forventning til opgaveløsning, vil det være en god ide have en form for

målgruppeinddeling på tværs af landet. Målgruppeinddelingen kunne så samtidig danne grundlag for en

takstmodel, hvor der fulgte en pris pr. målgruppe og så med en mulighed for at indgå en individuel forhandling,

hvis den unge har helt særlige behov. Det vil skabe gennemsigtighed i både leverance og pris.

Etablering af STU-portal

Det er godt, der kommer en portal og det er vigtigt, at alle leverandører er repræsenteret på samme måde,

herunder også de kommunale. Det er afgørende, at portalen bliver målrettet de unge og deres forældre og at

der i kommunikationen tages højde for de funktionsnedsættelser, de unge har.

I § 3 b., stk. 2 foreslås det, at de praktikmuligheder som uddannelsesstedet tilbyder, skal fremgå. Det er

uhensigtsmæssigt og er ikke meningsfuldt. Praktikmulighederne vil variere alt efter den enkelte unges

interesser, kompetencer og mål for uddannelsen.

Den relevante enhedspris skal være så enkel som mulig. En månedspris pr. målgruppekategori vil nok være

det mest enkle at sammenligne, om end det kræver samme målgruppeinddelinger.

Der bør på portalen være opstillet en række kategorier om f.eks. pædagogiske og didaktiske principper o.l. for

det enkelte uddannelsessted. Det kunne med fordel tage afsæt i en national kvalitetsmodel, så det var

ensartet på tværs af landet.

Tidligere afklaring af de unges muligheder efter STU

Det er godt, der er fokus på at sikre bedre overgange efter STU for de unge. Det forudsætter grundlæggende,

at der er noget at overgå til, at der etableres mere sømløse samarbejder på tværs af forvaltningsområder,

leverandører og økonomiske kasser. Samtidig kræver det, at der f.eks. er uddannelse og indsatser tilpasset

den unge også efter STU.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

I forhold til forløbsplanen (§4 a. stk. 2), så bør det åbnes op. Det er sjældent retvisende at beskrive præcist,

hvilke aktiviteter og praktikophold, der skal indgå i den unges uddannelsesforløb helt fra starten af forløbet. De

unge udvikler sig hastig i STU-tiden, så i stedet for indledningsvis at skrive præcist, hvilke aktiviteter og

praktikophold der forventes, så bør det beskrives i forhold til, hvordan man arbejde med de unges

progressionsmål.

Fokusset på tidligere afklaringer er rigtigt i den forstand, at det er godt der tidligere på det sidste år sættes

fokus på ressourcepapiret og dialogen med kommunen, så der kan være en plan for tiden efter STU.

Der er dog en grundlæggende bekymring for, at fokusset fortrænger uddannelses- og dannelseselementerne i

STU’en, fordi der bliver for entydigt på beskæftigelsesafklaring. Det skal balanceres og det skal anerkendes,

at STU løfter en livsafgørende opgave i forhold til at klæde unge med handicap på, fagligt, socialt og

personligt, til det voksenliv, der venter forude. Det handler om meget mere end beskæftigelsesafklaring, men

også om det.

Øvrige bemærkninger og opsamling

Det er positivt, at det præciseres, at det på kommunernes hjemmeside skal stå, hvordan processen for

optagelse på en STU er, samt hvordan et evt. visitationsudvalg er sammensat. I den forbindelse vil det være

hensigtsmæssigt at indføje, at leverandører af STU ikke kan have sæde i visitationsudvalget, ej heller

repræsentanter fra kommunernes egne steder.

Der mangler en standardiseret økonomimodel og en standardiseret kravsspecifikation, der giver ensartet

leverancekrav og økonomi på tværs af landet. Arbejdsgruppe om økonomi bør igangsættes hurtigst muligt.

Der mangler fortsat en kvalitetsmodel og et kvalitetstilsyn. Det løses ikke af et utal af forskellige kvalitetsaftaler

og forskellige kommunale praksisser for tilsyn.

Der mangler uddannelsesmuligheder for de unge efter STU, hvis vi gerne vil have endnu flere med.

På vegne af Glad Fonden

Per Fruerled

Direktør for uddannelse og beskæftigelse

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Sendt til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 9132 5685

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 23/00382-4

22. FEBRUAR 2023

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF STU-LOVEN

Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 30. januar 2023

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af STU-loven (Flere

rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse).

Lovforslaget udmønter den politiske aftale af 24. maj 2022 om flere

rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU. Centrale målsætninger i

aftalen er at give de unge flere rettigheder og mere indflydelse i valg af

tilbud, tydeliggøre kommunernes ansvar over for de unge og

uddannelsesstederne og styrke de unges ret til at blive hørt.

Instituttet vurderer overordnet set, at aftalen og lovudkastet udgør et

menneske- og ligebehandlingsretligt fremskridt i forhold til at styrke

retten til uddannelse og selvbestemmelse for unge med handicap.

Instituttet har dog bemærkninger til enkelte dele af lovudkastet.

KORT OM MENNESKERETTEN

Mennesker med handicap har ret til at uddanne sig på lige fod med

andre mennesker, og myndighederne er forpligtede til at sikre et

inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer. Dette fremgår af

FN’s handicapkonventions artikel 24 og Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dom af 23. februar 2016 i Çam mod

Tyrkiet, især præmis 65-67.

DE UNGES RET TIL FLERE VALGMULIGHEDER BØR STYRKES

En væsentlig ambition med lovudkastet er at give de unge flere

rettigheder og mere indflydelse i deres valg af uddannelsestilbud. Som

led heri skal de unge sikres ret til at vælge imellem flere relevante

tilbud og have ret til at foreslå et alternativt uddannelsessted, og deres

ønsker skal tillægges større vægt. De unges ret til at vælge mellem

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

forskellige tilbud understøttes af, at der etableres en STU-portal, som

kan give overblik over eksisterende STU-tilbud (lovudkastets side 10).

Instituttet ser positivt på disse forslag og intentioner, men kan være

bekymret for, i hvilket omfang de vil blive realiseret i praksis. Det

skyldes, at lovudkastet indeholder flere undtagelsesbestemmelser, som

vil give kommunerne mulighed for at undlade at give den unge flere

valgmuligheder og at afslå den unges forslag til et alternativt

uddannelsessted (lovudkastets § 1, nr. 10).

Navnlig er der mange tilfælde, hvor kommunerne vil kunne afvise den

unges forslag til et alternativt uddannelsessted (forslaget til § 2 b), som

ellers må anses for at være en central del af de unges ret til flere

muligheder og mere indflydelse. Kommunen vil bl.a. kunne afvise den

unges forslag, hvis kommunen vurderer, at uddannelsesstedet ikke er

relevant i forhold til den unges behov og interesser mv., at udgifterne til

det alternative tilbud overstiger udgifterne til kommunens eget tilbud,

eller at det alternative tilbud indebærer en urimelig lang befordrings-

eller ventetid for den unge.

Som lovforslaget er formuleret nu, er kommunens vurdering i alle

tilfælde afgørende, og kommunerne vil for eksempel kunne tilsidesætte

den unges egen mening om tilbuddets relevans eller befordringstiden.

Desuden er det ikke beskrevet i lovforslagets bemærkninger, i hvilke

tilfælde kommunerne vil kunne benytte disse undtagelsesmuligheder,

og dermed overlades de et bredt skøn til at udnytte dem. Det har også

den konsekvens, at Klagenævnet for Specialundervisning, som vil blive

klageinstans for afgørelserne, vil få vanskeligere ved at efterprøve

kommunernes vurderinger.

Hvis den politiske aftale og lovforslagets målsætning om at styrke de

unges ret til flere valgmuligheder og mere indflydelse skal sikres i

praksis, er det efter instituttets opfattelse nødvendigt at tydeliggøre de

unges rettigheder i lovudkastet, så rammerne for kommunernes

afgørelser bliver klarere, og så Klagenævnet for Specialundervisning får

bedre forudsætninger for at efterprøve, om kommunerne foretager

deres vurderinger på et korrekt og ensartet grundlag. Det kan for

eksempel ske ved at uddybe lovforslagets bemærkninger vedrørende

undtagelsesbestemmelserne, f.eks. med hensyn til hvad der typisk

forstås ved en “urimelig lang befordrings- og ventetid”, eller hvilke

momenter der skal indgå i denne vurdering. Der bør i den forbindelse

være opmærksomhed på, at den unges egen holdning til særligt

uddannelsesstedets relevans og længden af befordringstiden ikke bør

2/4

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

tilsidesættes af kommunerne, medmindre der er klare og konkrete

holdepunkter herfor.

Instituttet anbefaler på denne baggrund:

•

At Børne- og Undervisningsministeriet præciserer lovforslagets

bestemmelser om de unges ret til flere valgmuligheder og til at

foreslå alternative uddannelsessteder, så de unges ret til

indflydelse styrkes, for eksempel ved at uddybe lovforslagets

bemærkninger.

TILSYN MED KVALITETEN I STU’ERNE

Det er vigtigt, at der er fokus på kvaliteten i STU’erne. Flere

organisationer, heriblandt SUMH og Ligeværd, har påpeget behovet for

et centralt tilsyn med uddannelsesstederne ved flere lejligheder, men

det blev ikke en del af den politiske aftale fra maj 2022. I stedet foreslås

det at tydeliggøre de gældende krav til kommunernes overenskomster

(som i lovforslaget ændrer navn til kvalitetskontrakter) med

uddannelsesstederne.

Det er efter instituttets opfattelse usikkert, om kvalitetskontrakterne i

tilstrækkelig grad vil sikre uddannelsernes kvalitet.

Instituttet anbefaler på denne baggrund:

•

At Børne- og Undervisningsministeriet afsøger mulighederne for

at etablere et centralt tilsyn med uddannelsesstederne.

I den forbindelse er det også vigtigt, at der stilles samme kvalitetskrav

til STU’er som andre uddannelsessteder. Instituttet finder det positivt,

at lovforslaget sætter fokus på seksualvejledningen og -undervisningen

på STU’erne, men de unge har også brug for undervisning i f.eks. digital

og demokratisk dannelse ligesom elever på andre uddannelsessteder.

BEHOV FOR SPROGLIG MODERNISERING

Endelig er det kritisabelt, at den gældende STU-lovs §§ 1 og 2 fortsat

bruger udtrykket “unge udviklingshæmmede”.

Det afspejler ikke FN’s handicapkonventions definition af handicap,

hvor et handicap ikke er en (medicinsk) lidelse for den enkelte, men i

stedet opstår i mødet med forskellige barrierer i samfundet (det sociale

handicapbegreb), jf. konventionens artikel 1, 2. afsnit.

3/4

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det er heller ikke en tidssvarende måde at omtale mennesker med

handicap på. Mennesker med handicap

har

et handicap. De

ikke

deres handicap.

Instituttet anbefaler på denne baggrund:

•

At Børne- og Undervisningsministeriet ændrer STU-lovens §§ 1

og 2, så bestemmelserne i stedet bruger udtrykket “unge med

udviklingshæmning” eller helt udelader denne terminologi, så

loven blot omtaler “unge med særlige behov”.

Der henvises til Børne- og Undervisningsministeriets sagsnr. 23/02067.

Med venlig hilsen

Peter Hjaltason

SPECIALKONSULENT

4/4

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

Høringssvar til Lov om ændring af lov om ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov (Flere rettighe-

der og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ung-

domsuddannelse)

KL har modtaget lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt til-

rettelagt ungdomsuddannelse).

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar. Det bemærkes, at det

ikke har været muligt at foretage en politisk behandling af lovforslaget inden-

for høringsfristen. Nærværende høringssvar afgives derfor med forbehold for

efterfølgende politisk behandling.

Generelle bemærkninger

KL finder det positivt, at der med lovforslaget kommer mere fokus på den

særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for at give de unge den bedste vej

videre.

Generelt er KL positiv overfor de rammer og krav, der er sat omkring de un-

ges mulighed for at foreslå et alternativt uddannelsessted. Dog bemærker

KL, at lovforslaget vil skabe forventninger til øget inddragelse og medbe-

stemmelse ift. valg af STU-tilbud hos de unge og deres forældre. Flere kom-

muner oplever allerede et pres fra forældre, som ønsker bestemte tilbud til

deres børn uagtet kommunens visitation. I de tilfælde, hvor de unges og de-

res forældres forventninger ikke indfries, skubbes problemstillingerne ud til

den enkelte medarbejder, der må håndtere det. KL har en bekymring om, at

elementer i lovforslaget vil forstærke denne tendens.

På baggrund af indeværende lovforslag er det KL’s vurdering, at der bør ta-

ges højde for, at der afsættes mere tid til dialog med den unge og forældre.

Herudover bør der tages højde for øget administration og sagsbehandling i

forbindelse med flere klagesager som følge af de tilfælde, hvor den unge og

deres forældre ikke er tilfredse med det forslåede tilbud, eller hvis de får af-

slag på det alternative uddannelsessted, som de har fremlagt.

Skærpet formål

KL ser positivt på, at formålet med STU skærpes, og at der kommer fokus på

at give eleverne de bedste forudsætninger for videre uddannelse og beskæf-

tigelse.

Ret til valg mellem flere uddannelsessteder

KL bemærker, at lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal præ-

sentere den unge for mindst to forskellige STU-tilbud, og at disse ikke må

være forskellige uddannelsesforløb eller afdelinger under ét uddannelses-

sted. KL vurderer, at det kan være uhensigtsmæssigt, at de to valgmulighe-

der ikke må være forskellige faglige linjer under et STU-tilbud. Det kan be-

grænse kommunerne i at tilbyde de unge de mest fagligt passende tilbud,

som matcher den unges behov.

Dato: 3. februar 2023

Sags ID: SAG-2020-03564

Dok. ID: 3301172

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3708

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

KL finder det positivt, at det i lovforslaget er indskrevet, at kommunalbesty-

relsen ikke har pligt til at tilbyde den unge flere valgmuligheder, hvis det vur-

deres, at den unge har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, hvis

der er en urimelig lang befordrings- og ventetid, samt i tyndtbefolkede områ-

der. KL bemærker dog, at disse formuleringer kan medføre forskellige for-

tolkninger, og at det derfor bør understreges, at det bør være ud fra en vur-

dering af den unges behov. Det vurderes, at det også kan give anledning til

forskellige forståelser og uoverensstemmelser blandt sagsbehandlere, foræl-

dre og den unge.

I forbindelse med at den unge kan fremlægge et alternativt uddannelses-

sted, er KL positive overfor, at der er taget højde for, at prisen på det alter-

native uddannelsessted ikke må overstige det tilbud, som kommunen har fo-

reslået inklusiv udgifter til befordring. KL vil dog gøre opmærksom på, at der

i denne afgrænsning også bør medtages udgifter til botilbud. Hvis en ung til-

bydes et STU-tilbud, der kræver et botilbud, vil det medføre en stor ekstraud-

gift for kommunen. Samtidig kan det ligeledes være uhensigtsmæssigt uden

videre at fjerne de unge fra deres lokalmiljø og netværk.

Dato: 3. februar 2023

Sags ID: SAG-2020-03564

Dok. ID: 3301172

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3708

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

STU-portal

I forbindelse med etableringen af en STU-portal har KL en bekymring om, at

portalen vil give de unge og deres forældre forventninger og ønsker til be-

stemte tilbud, som ikke er muligt at indfri eller ikke matcher den unges be-

hov. KL gør opmærksom på, at det er afgørende, at tilbuddenes reelle pris

fremgår af STU-portalen. Flere tilbud anvender ”tilkøbsmodeller” eller kræver

tillægsydelser løbende i de unges forløb. Derudover er STU-tilbud et indivi-

duelt tilrettelagt tilbud, og det vil derfor også være svært at gennemskue pri-

sen på det specifikke forløb, som vil være passende for den unge. I den

sammenhæng har KL en bekymring om, at portalen ikke nødvendigvis ska-

ber mere gennemsigtighed og giver overblik over uddannelsessteder for den

unge og deres forældre. Herudover vil de priser, som fremgår af portalen,

være eksklusive udgifter til befordring, hvilket ikke giver de unge og deres

forældre et retvisende billede af, hvilke tilbud, der reelt er en mulighed.

Tydeligere myndighedsansvar i form af kvalitetsaftaler

KL afventer skabeloner for kvalitetsaftaler, men forventer at blive inddraget i

arbejdet, herunder i udarbejdelsen af vejledninger til kvalitetsaftaler.

Uddannelsesplan ændres til forløbsplan

KL afventer skabeloner for forløbsplanen, men forventer at blive inddraget i

udarbejdelsen af skabelonerne.

Tidligere afklaring og bedre overgang – ressourcepapir og uddannel-

sesbevis

KL bemærker, at kompetencepapiret deles op i hhv. et ressourcepapir og

uddannelsesbevis. KL ser positivt på, at der kommer øget fokus på overgan-

gen fra STU til videre aktiviteter, men hvis ressourcepapiret skal fungere i

overgangen til beskæftigelse, som fx fleksjob eller ressourceforløb, er det

vigtigt, at det beskrevne i ressourcepapiret kan bruges i samarbejde med be-

skæftigelsesindsatsen. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at Beskæftigel-

sesministeriet involveres i de nærmere regler om udformning og indhold i

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

ressourcepapiret for at gøre den anvendelig ift. beskæftigelsesrettede ind-

satser for den unge efter STU.

Derudover bemærker KL, at det bør overvejes, hvorvidt det er hensigtsmæs-

sigt for den unge og deres familier at forholde sig til flere papirer og planer,

idet det kan skabe mere forvirring end gavn. KL afventer skabeloner for res-

sourcepapir og uddannelsesbevis, men forventer at blive inddraget i udarbej-

delsen af skabelonerne.

Med venlig hilsen

Peter Pannula Toft

Børn og Skolechef

Dato: 3. februar 2023

Sags ID: SAG-2020-03564

Dok. ID: 3301172

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3708

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

Økonomisk høringssvar ang. forslag om lov om æn-

dring af lov om ungdomsuddannelser for unge med

særlige behov (flere rettigheder og bedre tilrettelæg-

gelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

KL modtog den 30. januar 2023 høring om ændring af loven om ungdoms-

uddannelser for unge med særlige behov. Nedenfor giver KL bemærkninger

til Børne- og Undervisningsministeriets (BUVM) forslag til kompensation.

KL afgiver dette høringssvar med forbehold for, at det ikke eksplicit fremgår

af loven, at kommunerne kan afvise et ønske om et konkret STU-tilbud pga.

betydelige omkostninger til et botilbud, som det pågældende tilbud vil nød-

vendiggøre. Forudsætningen for, at KL kan tilslutte sig den foreslåede øko-

nomiske kompensation, er således, at omkostninger til botilbud ligeledes kan

indgå i kommunens vurdering af tilbuddets relevans.

Kommunal merudgift ved valg af 2. mulighed

Kommunerne skal fremover tilbyde den enkelte unge mere end et tilbud.

Denne 2. mulighed vil medføre betydelige merudgift i kommunerne med for-

holdsvis få STU-tilbud. KL er bekendt med, at det kan give merudgifter i stør-

relsesordenen 50.000 til 100.000 kr. pr. elev i nogle kommuner.

Hvis ministeriet vurderer, at alle kommune skal tilbyde flere tilbud uagtet, at

der ikke er et lignende udgiftsmæssigt tilbud, så vil kommunerne have en

betydelig merudgift. KL anmoder ministeriet om at forholde sig til denne ud-

fordring.

Alternativt forslag om uddannelsessted

Ministeriets ligger til grund, at 25 pct. af de unge vil præsentere et alternativt

forslag. Denne forudsætning bygger på 78 pct. af unge på STU er tilfredse

med deres

igangværende

forløb og at 25 pct. på den baggrund vurderes at

ville præsentere et alternativt forslag.

KL har gennem dialog med kommunerne undersøgt denne forudsætning.

Kommunerne vurderer, at antallet af alternative forslag vil være højere med

denne nye rettighed. Således vurderes 50 pct. at de unge at præsentere al-

ternative forslag. Denne forudsætning bygger på kommunernes erfaringer

med dialog med de unge ifb. STU. KL vurderer, at dette skøn i højere grad

afspejler de faktiske forhold, idet de unges tilfredshed med deres nuværende

tilbud ikke afspejler den unges faktiske ønsker inden start på tilbuddet.

På den baggrund vurderer KL, at kompensationen for dette punkt bør være

1,7 mio. kr. varigt.

Dato: 20. februar 2023

Sags ID: SAG-2023-00595

Dok. ID: 3306732

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3663

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

Kommunal merudgift til etablering af kvalitetsaftaler

Kommunerne kompenseres for transport og befordringsgodtgørelse i forbin-

delse med fysiske besøg for at påse tilbuddets faciliteter og rammer mv. Dog

kompenseres kommunerne ikke for selve lønudgiften til socialrådgiveren.

Transport og befordringsgodtgørelse vurderes ikke at dække omkostnin-

gerne til socialrådgivernes løn, hvorfor KL vurderer at der skal indregnes 2

timers løn til en socialrådgiver. Kommunerne skal således kompenseres for

yderligere 0,1 mio. kr. i år 1 og varigt.

Orientering på kommunens hjemmeside

KL er enige i den foreslåede kompensation, men ønsker dog at bemærke, at

kommunerne vil have en udgift til den varige vedligeholdelse af hjemmesi-

der. Der er dermed en mindre varig administrativ opgave forbundet med

denne opgave. Omfanget vurderes dog at være under 0,1 mio. kr., og indgår

derfor ikke.

Dato: 20. februar 2023

Sags ID: SAG-2023-00595

Dok. ID: 3306732

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3663

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det Kommunale Ledersamråd

-for VSU & STU i Danmark

23. februar 2023

Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særlig tilrettelagt

ungdomsuddannelse)

Generelle bemærkninger

Fra Det Kommunale Ledersamråd for VSU og STU i Danmark (herefter Ledersamrådet) vil vi

gerne anerkende arbejdet med revidering af STU-loven.

Vi vil gerne anerkende, at der i arbejdet er blevet værnet om en STU med fokus på både

uddannelse og dannelse.

Vi vil gerne anerkende opmærksomheden på, at der er forskel på målgrupper og dermed

specialisering i arbejdet på uddannelsen.

Befordring og ventetid

”Urimelig lang befordrings- og ventetid” er relativ.

Der er elever i målgruppen til STU, hvor

transporten koster mange ressourcer. Det kan betyde, at den unge har mindre energi og

overskud til læring og udvikling på uddannelsen.

Vi er i Ledersamrådet klar over at transport er svært at undgå og er et vilkår for mange unge

på STU. Vi har kendskab til, at der i kommunerne arbejdes med konkrete tidsangivelser. Det

så vi gerne blev tilføjet her.

Tyndtbefolket område

Vi har et ønske om en nærmere definition af, hvad et tyndtbefolket område er. Gerne i

lovgivningen, subsidiært i vejledning til loven.

Ret til valg mellem flere uddannelsessteder

Vi i Ledersamrådet har et ønske om, at ministeriets bemærkning (punkt 2.2.2.) om at

udgiften til et alternativt STU-tilbud er inkl. befordringsudgifter tydeliggøres ved at dette

skrives ind i loven, subsidiært i vejledning til loven.

STU Portal

Det er positivt at der oprettes en STU-portal.

En opmærksomhed i den forbindelse er, at denne skal skabe overblik. Det kan være med

opdeling i regioner og kommuner med en god og funktionel søgefunktion. Det indebærer også

en gennemsigtighed i, hvilke tilbud der er i en kommune og hvilke andre kommuner, der er

kvalitetsaftale med.

Det giver overskuelighed for f.eks. forældre, som i sagens natur måske kun bruger STU-

portalen en gang i livet.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det Kommunale Ledersamråd

-for VSU & STU i Danmark

Hvis STU-portalen skal tjene formålet, ønskes en faktuel oplysende portal, ikke blive en

”tilbudsavis”.

Vi finder det vigtigt at personalets uddannelsesniveau og sidste års elevantal

fremgår af STU-portalen. Dette mhp. vurdering af specialisering og mulig etablering af

ungdomsmiljø.

Kvalitetsaftaler

Vi finder det er tilfredsstillende, at der skal udformes kvalitetsaftaler, og at der er krav til

indhold. Det er en kvalitetssikring af STU.

Ledersamrådet har et ønske om, at STUK via KL opfordrer kommunerne til at benytte den

vejledende skabelon og at der heri angives kvalitetsparametre.

Ensartethed giver mindre administration.

Ressourcepapir

Det er overordentligt vigtigt med en god vejledning til at udfylde ressourcepapir. Det er

afgørende for funktionen af ressourcepapiret, at det udfyldes ensartet og korrekt, så det kan

kvalificere det videre arbejde.

Overgang

Vores erfaringen fra de kommunale STU’er er, at det er alt for sent at påbegynde overgang

senest 3 måneder før afslutningen af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Vi har et ønske om, at det af lovgivningen fremgik, at arbejdet med overgang til videre

uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter påbegyndes ved start på

tredje årgang, og at der senest 3 måneder før afslutningen af den særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelse afholdes et overgangsmøde med deltagelse af interessenter omkring den

unge.

Institutioner som kan bidrage med elementer til STU

Vi i Ledersamrådet har et ønske om, at der i STU lovgivningens §5 i listen over institutioner,

som kan levere elementer af STU, eksplicit nævnes institutioner for specialundervisning for

voksne.

Det er vigtigt at denne mulighed er synlig, da der på institutioner for specialundervisning for

voksne findes højt specialiserede tilbud, som en ung på STU vil kunne profitere af. Det kunne

være indenfor tale, høre, synsområdet, IKT eller kompenserende undervisning rettet mod

f.eks. ADHD, angst, hovedtraumer og erhvervet hjerneskade. Undervisning som kræver

særlige kompetencer, erfaring og forståelse for mennesker med særlige behov.

På vegne af Ledersamrådets forretningsudvalg

Jesper Bøgild

Formand

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og undervisningsministeriet

Juridisk Kontor, Marianne Winther Jarl

[email protected]

Den 24 02 2023

D. nr. 570992

Sagsbeh. tg_lev

Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Flere

rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt

tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Lev er en del af STU-alliancen, og vi støtter alle de kommentarer og forslag til ændringer,

som STU-alliancen angiver i alliancens høringssvar. Vi vil imidlertid med dette

høringssvar henlede opmærksomheden på et forhold, som i særlig har betydning for en

del af Levs målgruppe, nemlig unge med omfattende og komplekse behov for en

specialiseret indsats.

Det fremgår således af forslaget, at unge med behov for en specialiseret indsats kan

undtages fra retten til at vælge mellem flere relevante tilbud, som kommunen er forpligtet

til at præsentere og vejlede i forhold til.

På linje med STU-alliancens høringssvar, opfordrer vil til, at denne undtagelsesmulighed

udgår af lovforslaget, idet vi principielt finder det problematisk, at unge med omfattende

og specialiserede behov ikke gives samme rettigheder til at vælge, som andre unge i

målgruppen.

Såfremt undtagelsesmuligheden opretholdes, finder vi det afgørende, at forslagets

bemærkninger præciserer, hvori en specialisering kan bestå, samt hvilke begrundelser

den unge har krav på i den forbindelse. Vi finder det ligeledes afgørende at det

tydeliggøres, hvordan den unge og denne pårørende kan påklage kommunens vurdering

af, at der ikke er krav på valgmuligheder.

Med venlig hilsen

Anni Sørensen

formand

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 12

1220 København K

Att. Marianne Winther Jarl

24. februar 2023

Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Selveje Danmark har d. 30. januar modtaget høring over forslag til lov om ændring af

lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Selveje Danmark takker for

muligheden for at afgive høringssvar.

Nærværende høringssvar supplerer STU-alliancens høringssvar, som Selveje Danmark

også tilslutter sig.

Den politiske aftale om

Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af Særligt

Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

(maj 2022) har flere gode initiativer, som Selveje

Danmark støtter op om.

Med den politiske aftale styrkes de unges ret til valg af uddannelse. Kommunen

forpligtes til at give den unge mulighed for at vælge mellem flere forskellige

uddannelsessteder, ligesom de unge får mulighed for at komme med et alternativt

forslag til kommunens foreslåede uddannelsestilbud.

Den politiske aftale sikrer også

etablering af en STU-portal, som skal give de unge og deres familier et overblik over

de forskellige eksisterende uddannelsessteder.

Selveje Danmark er dog i midlertidig bekymret for, at økonomiske hensyn stadig

kommer til at spænde ben for den unges nye rettigheder. Ligesom Selveje Danmark

mener, at der er tale om en grundlæggende svækkelse af de unges retsstilling, når

unge, der bor i tyndtbefolkede områder, ikke får de samme valgmuligheder, som

andre unge. Endelig savner Selveje Danmark, at lovforslaget adresserer den helt

centrale problemstilling omkring kvalitet og pris.

Selveje Danmarks specifikke bemærkninger udfoldes i det følgende, men overordnet

peger Selveje Danmark på tre forhold, som bør adresseres, hvis lovændringerne skal

Side 1 af 7

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

indfri det politiske ønske om at styrke og ensarte kvaliteten af STU’en og understøtte,

at de unge får det tilbud, der bedst matcher deres behov og ønsker.

Selveje Danmark vil samtidig

benytte lejligheden til igen at fremhæve behovet for et

centralt uddannelsestilsyn, selvom det ikke indgår i den politiske aftale.

Med lovforslaget fastholdes det kommunale tilsyn på trods af, at kommunernes

tilsynspraksis og krav til uddannelsesstederne differentierer betydeligt fra kommune

til kommune. STU-alliancen, herunder Selveje Danmark, har af flere omgange gjort

opmærksom på behovet for én central kvalitetsmodel med tilhørende tilsyn, så det

sikres, at kvalitetskravene er ensartet på tværs af landets kommuner og

uddannelsessteder. Selveje Danmark vil derfor appellere til, at der igangsættes et

arbejde med inddragelse af relevante interessenter, der kan udmunde i udvikling af en

central kvalitetsmodel med uddannelsestilsyn.

1. Lovforslaget sikrer ikke en ensartet og styrket kvalitet

Kvalitetsaftalerne skal sikre kvaliteten af

STU’en,

men i lovforslaget er aftalerne i

højere grad kravsspecifikationer til opgaveløsningen, end de er en kvalitetssikring af

uddannelsen. Selveje Danmark ser derfor et stort behov for at igangsætte et arbejde

med udvikling af én central skabelon for kvalitetsaftalerne, som alle kommuner

forpligtes til at anvende og indgå med uddannelsesstederne, de samarbejder med.

Selveje Danmark mener, at

alle

uddannelsessteder, offentlige såvel som ikke-

offentlige, bør indgå en kvalitetsaftale med centralt fastsatte kvalitetsparametre, så

der sikres en ensartethed og et sammenligningsgrundlag på tværs af kommuner og

uddannelsessteder.

Selveje Danmark foreslår, at der udarbejdes én central skabelon for kvalitetsaftalen,

som kommunerne forpligtes til at indgå med alle uddannelsessteder, de samarbejder

med.

2. Lovforslaget adresserer ikke behovet for gennemsigtighed i pris og

leverancer

Med den politiske aftale blev det besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe,

som skal komme med anbefalinger til en ny økonomimodel for STU, herunder

afdække pris og kvalitet. Dette arbejde bør igangsættes hurtigst muligt, da de unges

nye rettigheder forudsætter gennemsigtighed i leverance og pris, hvis de unge og

kommunerne skal kunne sammenligne de forskellige uddannelsessteder.

I dag er der stor variation i udgiften per elev fra kommune til kommune, og der findes

ikke nogen centrale sammenligningsparametre eller uddannelseselementer, der kan

Side 2 af 7

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

sikre en ensartet prissætning. Arbejdet bør derfor munde ud i en økonomimodel, der

giver ensartet leverancekrav og pris på tværs af landet.

Selveje Danmark foreslår, at arbejdet omkring en ny økonomimodel igangsættes

hurtigst muligt.

1. Lovforslaget svækker de unges retsstilling

Lovforslaget præciserer kommunens forpligtelse til at give den unge mulighed for at

vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder, med undtagelse af unge i

”et

tyndtbefolket område”,

hvor kommunen ikke har pligt til at give den unge

valgmuligheder. Ligesom kommunen undtages for denne pligt, hvis den unge har lang

befordrings- og ventetid.

Selveje Danmark finder det meget kritisabelt og usagligt, at geografi gøres til et

kriterium for kommunale dispensationsmuligheder.

Selveje Danmark foreslår, at de unges retsstilling styrkes ved at sikre, at den unges

postnummer ikke får indflydelse på den unges uddannelsesmuligheder.

Specifikke bemærkninger til lovforslaget

§ 1

- Skærpet formål med STU

Selveje Danmark støtter op om den foreslåede skærpelse af lovens formål, jf. § 1, stk. 1,

som vil understøtte arbejdet med at afklare de unges ønsker til fremtiden og støtte

dem i forhold til fremtidig uddannelse og/eller beskæftigelse, hvis de har

forudsætninger herfor.

§ 2a

- ret til tilbud om flere uddannelsessteder

Selveje Danmark (SD) finder det positivt, at lovudkastet præciserer kommunens

forpligtelse til at give den unge mulighed for at vælge mellem flere forskellige

uddannelsessteder, jf. § 2a.

SD forholder sig dog kritisk til § 2a, stk. 2., 1 og 2. SD finder det ikke relevant, hvorvidt

uddannelsesstedets placering

indebærer ”en urimelig lang befordrings-

og ventetid for

den unge”. Kommunen bør stadig være forpligtet til at foreligge

den unge

valgmuligheden og indgå i en dialog med den unge og dennes forældre herom, jf. stk.

2., 2. Ligesom SD mangler en præcisering af

”et ekstraordinært specialiseret tilbud”,

jf. stk. 2., 1. SD formoder, at lovændringen skal ses i lyset af, at der skal etableres et

Side 3 af 7

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

fagligt grundlag for politisk stillingtagen til specialeplanlægning på STU-området, som

indgår som et initiativ i den politiske aftale (maj 2022). SD vil dog gerne bemærke, at

gældende lov forventes at træde i kraft 1. august 2023, hvorimod der først tages

stilling til, hvorvidt der skal foretages en specialeplanlægning i 2025. SD vil derfor

gøre opmærksom på, at lovforslaget ikke må blive en glidebane, hvor unge med

særlige behov får begrænset deres ret til at vælge mellem flere uddannelsessteder. De

fleste unge på STU har særlige behov, som uddannelsesstederne imødegår individuelt

samtidig med, at de unge indgår i et fællesskab.

SD forholder sig yderst kritisk til § 2a, stk. 3., hvor der præciseres, at

kommunalbestyrelsen i ”et tyndtbefolket område” ikke har pligt til at give den unge

valgmuligheder. I høringsbrevet fremgår det, at det er begrundet i hensynet til at

undgå en utilsigtet forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at oprette et nyt

uddannelsessted. SD vil gerne bemærke, at der findes en lang række selvejende tilbud

rundt omkring i landet, som kommunen kan indgå aftale med, ligesom der er

mulighed for at tilknytte botilbud til uddannelsen. SD ser det som en betydelig

svækkelse af de unges retsstilling, når unge i tyndtbefolkede områder ikke får den

samme ret til valg af uddannelsessted som andre unge.

§ 2b

- ret til alternativt forslag om uddannelsessted

Selveje Danmark (SD) finder det positivt, at lovudkastet præciserer, at den unge kan

foreslå et alternativt forslag, jf. § 2b. Men SD mener ikke, at betingelserne, for at dette

alternativ imødegås, er rimelige. Som nævnt ovenfor mener SD ikke, at befordrings-

og ventetid bør indgå som et parameter. Betingelsen

om, at ”det alternative tilbud

efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke overstiger udgifterne til

kommunalbestyrelsens tilbud”

er desuden ikke rimelig set i lyset af

SD’s medlemmers

erfaringer og ministeriets evaluering af STU (2017).

Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

(2017) fremgår det, at der er

stor variation i udgiften per elev fra kommune til kommune, idet udgifterne spænder

fra ca. 213.635 kr. til 292.270 kr. Resultaterne fra evalueringen viser desuden, at

kommuner, som primært benytter offentlige tilbud i kommunen, har de laveste

udgifter per elev, mens kommuner, som primært benytter private udbydere uden for

kommunen, har de højeste udgifter. Casebesøgene i kommunerne peger på, at det bl.a.

kan hænge sammen med det forhold, at de kommunale udbydere kan trække

omkostningsfrit på andre kommunale funktioner. Som det antydes i evalueringen,

hersker der altså stor uklarhed over, hvilke omkostninger taksterne dækker over.

I lovudkastets bemærkninger præciseres det, hvad der

kan

indgå i

sammenligningsgrundlaget

–

det gør en sammenligning meget vanskeligt, ligesom

afgørelser af evt. tvister. Prissammenligninger mellem forskellige uddannelser er

vanskeligt, da der i dag ikke findes centrale sammenligningsparametre eller

uddannelseselementer, der kan sikre en ensartet prissætning.

Side 4 af 7

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Selveje Danmark foreslår derfor, at den unges ret til at foreslå et alternativt tilbud

knyttes op på sammenlignelige priser fra STU-portalen på tværs af offentlige og ikke-

offentlige aktører. Det understreger behovet for, at arbejdet omkring en ny

økonomimodel igangsættes hurtigst muligt, så der kan sikres gennemsigtighed i pris

og leverancer.

§ 3a, 3b og 3c

- etablering af STU-portal

Selveje Danmark (SD) er positiv overfor etableringen af en national, virtuel STU-

portal, jf. § 3a.

Selveje Danmark vil dog gerne understrege behovet for tilgængelighed på STU-

portalen, så den målrettes de unge og deres mulige handikap. I bemærkningerne til

lovforslaget forudsættes det desuden, at STU-portalen forsynes med oplysninger om

klageadgang, herunder link til Klagenævnet for Specialundervisning og en let

forståelig klagevejledning. Dette fremgår ikke af lovforslaget.

I lovforslaget, jf. § 3b., stk. 2., fremgår det, at praktikmulighederne, som

uddannelsesstedet tilbyder, skal fremgå på STU-portalen. Selveje Danmark finder det

meget uhensigtsmæssigt, da praktikmulighederne vil variere alt efter den enkelte

unges interesser, kompetencer og mål for uddannelsen. Selveje Danmark foreslår i

midlertidig, at der på portalen opstilles en række kategorier om fx pædagogiske og

didaktiske principper samt arbejde med afklaring i praktikker mv. for det enkelte

uddannelsessted.

Jf. § 3b. stk. 2, 4, finder SD det problematisk, at uddannelsesstedet skal indberette

oplysninger om ”relevant enhedspris for et eller flere typiske uddannelsesforløb på

uddannelsesstedet”, når

Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

(2017) tydeliggør, at der i dag er stor variation i gennemsnitsudgiften per elev fra

kommune til kommune, ligesom der er uklarhed over hvilke omkostninger, taksterne

dækker. Flere at Selveje Danmarks medlemmer har eksempelvis mellem 1-10

forskellige priser alt efter målgruppe og kommune.

§ 3d

- visitation

Selveje Danmark (SD) finder det positivt, at kommunalbestyrelsen på kommunens

hjemmeside skal orientere om proces for visitation, sammensætning af evt.

visitationsudvalg, hvordan det sikres, at uddannelsessted lever op til lovgivning og

kvalitetsaftale og proces for overgang fra ungdomsuddannelse, jf. § 3d. Men SD finder

det kritisabelt, at der ikke stilles krav til visitationsudvalgets sammensætning for at

undgå habilitetsproblemer, jf. § 3d., 2. SD mener ikke, at personer, der har tilknytning

til uddannelsessted(er) bør kunne indgå i visitationsudvalg.

Side 5 af 7

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Samtidig vil SD gerne understrege, at det bør fremgå af lovteksten, at kommunen skal

skriftliggøre, hvorfor den ikke tilbyder den unge mere end ét tilbud, eller hvorfor den

vælger at afslå den unges alternative tilbud. Ligesom begrundelsen for, at den unge

ikke målgruppevisiteres til en STU skal skriftliggøres.

§ 5

- tydeliggørelse af kommunalbestyrelsens myndighedsansvar

Selveje Danmark (SD) forholder sig meget skeptisk til de nye kvalitetsaftaler, og

hvorvidt de kommer til at sikre kvaliteten på STU’en. Kvalitetsaftalerne tager snarere

form af kravsspecifikationer, hvor tilsyn ikke er garanteret. Ligesom det fremgår, at

kommunerne

kan

vælge

–

eller fravælge - at angive eventuelle kvalitetsparametre for

uddannelsesstedernes udførelse af opgaver.

Den foreslåede model, hvor kommuner ikke forpligtes til én central kvalitetsaftale, vil

samtidig medføre et unødigt stort bureaukrati. Mange selvejende uddannelsessteder

samarbejder med et tocifret antal kommuner. Det vil derfor være en betydelig

administrativ byrde, hvis kommunerne vælger at udarbejde 98 forskellige

kvalitetsaftaler, jf. § 5, stk. 2. Ligesom det kun vil bidrage til forvirring hos de unge, at

der optræder et tocifret antal kvalitetsaftaler på det samme uddannelsessted på STU-

portalen.

SD opfordrer derfor til, at der udarbejdes én central skabelon, som kommunerne

forpligtes til at anvende og indgå med

alle

uddannelsessteder, de samarbejder med,

offentlige såvel som ikke-offentlige. SD er helt uforstående overfor, at kommunernes

egne uddannelsessteder ikke skal indgå en kvalitetsaftale, § 5, stk. 2. Det skal være et

krav, at alle uddannelsessteder indgår en kvalitetsaftale, også kommunernes egne

uddannelsessteder, så der sikres gennemsigtighed i pris og leverancer.

SD finder det desuden problematisk, at uddannelsessteder, kommunens egne

uddannelsessteder undtaget, skal offentliggøre deres budget og regnskab, jf. § 5, stk. 3.

SD mener, at det er uhensigtsmæssigt og en unødig bureaukratisering, at der skal

opgives budget og regnskab i kvalitetsaftalerne. SD mener derimod, at det giver

mening, at den aftalte pris på tilbud indgår.

§ 9

- tidlig afklaring af de unges muligheder efter STU

Selveje Danmark (SD) finder det positivt, at der er fokus på at sikre bedre overgange

for de unge efter STU. Det forudsætter dog dels, at der er noget at overgå til, og dels at

der etableres forpligtende samarbejder på tværs af forvaltningsområder og

leverandører. Dette er ikke sikret ved den nedsatte arbejdsgruppe, jf. den politiske

aftale (maj 2022), der skulle komme med anbefalinger til nytænkning af forløbsplan

og ressourcepapir.

Side 6 af 7

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Unge på STU er ofte kendetegnet ved at have behov for længere tid til læring og

udvikling, hvis de skal sikres mulighed for fremtidig beskæftigelse eller andre

samfundsmæssige bidrag. Fastholdelse og kompetenceudvikling er derfor afgørende.

For nogle unge vil dette være uddannelsesorienterede overbygningsforløb, mens det

for andre vil være særligt tilrettelagte beskæftigelsesindsatser.

SD foreslår derfor, at der igangsættes et arbejde for en national model, der sikrer gode

overgange for de unge, og hvor samarbejde, roller og ansvar mellem

forvaltningsområder og leverandører defineres klart.

Selveje Danmark står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til

spørgsmål.

Side 7 af 7

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

STU-alliancen

Høring

–

Ændring af STU-loven

STU-alliancen takker for muligheden for at indgive høringssvar ifm. ændringen af STU-loven.

Bemærkninger knytter sig til punkterne i Forslag til Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov.

Til indledningen

STU-alliancen ønsker at kvittere for den løbende inddragelse i tilblivelsen af forslaget til ny STU-lov. Vi

anerkender de politiske intentioner, der løbende er blevet formuleret og som i nogen grad er beskrevet i

nærværende lovforslag.

STU-alliancens nedenstående kommentarer vil derfor dels udtrykke tilfredshed med de forbedringer loven

giver for unges indflydelse på eget uddannelsesvalg, dels udtrykke bekymring og kritik ift. de områder, hvor

vi ikke ser, forslaget sikrer dette. Alliancen ønsker dog med alle kommentarer at medvirke til en konstruktiv

proces, der kan fortsætte udviklingen af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, højne uddannelsens

kvalitet og sikre de unges indflydelse.

Ad. 1

STU-alliancen finder det korrekt at ændre uddannelsens titel. Med ændringen bliver uddannelsens særlige

pædagogiske, metodiske og strukturelle perspektiv tydeligere.

Ad. 6.

Alliancen er tilfreds med den præcisering i §1 stk. 1, der indrammer forventningerne til hvilke unge, der

uddannelsesmæssigt kan og skal bringes videre til hhv. videre uddannelse og beskæftigelse.

Ad 10.

STU-alliancen ser med tilfredshed, at loven præciserer kommunens forpligtelse til, at den unge kan vælge

mellem flere muligheder. I den forbindelse finder alliancen det vigtigt, at det i bemærkningerne

tydeliggøres, at de unges valgmuligheder retter sig mod uddannelsessteder og ikke kun uddannelsesforløb.

Vedrørende elevråd, ønsker alliancen, at aftaletekstens opmærksomhed omkring de unges ret til at oprette

elevråd, sikres bedre i loven, da mange unge med særlige behov har brug for hjælp til dels af formulere

deres ønsker, dels af sætte elevdemokrati i gang.

Derfor mener Alliancen,

at det må påhvile

uddannelsesstedet at skabe rammer og incitament for at de unge organiserer sig i elevråd.

STU-alliancen forholder sig kritisk overfor de i §2a stk.2, 1-2 beskrevne undtagelser fra den unges

valgmuligheder.

STU-alliancen mener ikke, at de unges medbestemmelse sikres tilstrækkeligt, når der

–

som i den

foreliggende tekst - blot refereres til, at der skal føres en dialog med den unge og/eller dennes bisiddere,

inden kommunen kan træffe beslutning om at fravige kravet om at give den unge flere valgmuligheder.

Derfor skal det præciseres, at der er tale om en afgørelse

–

og den unge sikres en skriftlig afgørelse.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

STU-alliancen

Alliancen mener,

at det er nødvendigt, at præcisere den forvaltningsretlige forpligtelse der følger, i det

omfang kommunens afgørelser går imod den unges valg eller tilsidesætter den unges ret til at vælge

mellem flere muligheder, herunder tilsidesættelse af den unges ret til at fremkomme med eget alternative

forslag.

STU-alliancen ønsker,

at det i loven tydeliggøres, at afgørelser, der på en eller anden måde går den unges

ønsker imod, omfattes af Forvaltningslovens §22 og Retssikkerhedslovens §4 således, at dette vigtige

forvaltningsprincip fremhæves som sikring af den unges retssikkerhed i en evt. efterfølgende klagesag.

Ifm. §2a. stk.1-3 mener alliancen, at de foreslåede tilføjelser skaber en forringet retstilling og usaglig

forskelsbehandling af unge i tyndtbefolkede områder. Alliancen finder, at det er problematisk og

uacceptabelt, at nogle unge stilles ringere pgra. transport og transporttid, funktionsevne eller

uddannelsesmuligheder. Alliancen er i særlig grad bekymret for, at undtagelserne bliver argumenter for

kommunale dispensationsmuligheder. Det er desuden alliancens opfattelse, at den særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelse netop udmærker sig ved, at der findes en række tilbud, herunder ikke-offentlige,

rundt omkring i landet, hvilket giver en unik mulighed for at finde relevante pædagogiske tilbud i selv

tyndtbefolkede områder.

Findes der ikke umiddelbart relevante tilbud, som muliggør, at man kan ”pendle”

til tilbuddet, så er det vigtigt at indskærpe muligheden for, at kommunen kan tilknytte botilbud til

uddannelsen.

Alliancen mener,

at unge i tyndtbefolkede områder og unge med vidtgående handicap skal sikres samme

muligheder for valg af ungdomsuddannelse som andre unge i STU-målgruppen.

Derfor foreslår alliancen

disse forbehold fjernes fra lovtekst og bemærkninger.

Alliancen foreslår,

at det kommende arbejde vedr. finansieringsmodel for STU også kommer med

anbefalinger til, hvordan en økonomisk kompensationsløsning, vil kunne neutralisere udfordringerne ved

transporttid og -længde.

STU-alliancen ønsker at udtrykke tilfredshed med intentionerne fra aftalen om flere rettigheder og bedre

tilrettelæggelse af STU, som finder aftryk i §2b. Herunder de almindelige bemærkninger om, at kommunen

er forpligtet til at følge den unges ønske. Flere erfaringer fra alliancens medlemmer viser, at det er

nødvendigt at tydeliggøre denne forpligtelse.

Alliancen har ved flere lejligheder problematiseret det økonomiske grundlag for uddannelsen og de

incitamenter for kommunale besparelser, det indebærer. Kriteriet vedr. prisen på det uddannelsessted, den

unge alternativt kan foreslå, tydeliggør denne væsentlige problematik. Prissammenligninger mellem de

forskellige uddannelser er meget vanskeligt, da der for indeværende ikke findes konkrete

sammenligningsparametre eller uddannelseselementer, der kan sikre en ensartet prissætning.

Det er i særlig grad vanskeligt under de nuværende forhold at prissammenligne kommunale tilbud med

selvejende tilbud. Selv mellem kommunale tilbud kan der være stor forskel på udregningen af priser alt

efter, om uddannelsesstedet finansieres i overensstemmelse med antallet af elever, eller om det

finansieres efter en økonomisk ramme, der i højere grad er uafhængig af antallet af elever.

Prissammenligningen vil være en næsten umulig opgave for alle involverede i den unges valg, og det vil

indebære en helt urimelig byrde på den unge, som ikke har en reel chance for at vurdere prisniveauet for

forskellige tilbud. Den unge og dennes støtte pålægges med forslaget en i praksis umulig opgave med at

finde prisen på den foreslåede uddannelse. Trods konkretiseringen af udgiftssammenligningen i

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

STU-alliancen

bemærkningerne, er der fortsat tale om udgifter, der

kan

indgå i sammenligningen, hvilket derfor fortsat

gør en sammenligning meget vanskeligt, ligesom afgørelser af evt. tvister i denne forbindelse vil blive stort

set umulige.

I erkendelse af, at de nuværende finansieringsmodeller ikke understøtter det friere valg, som den politiske

aftale ønsker at give de unge, er det

Alliancens opfordring,

at der så hurtigt som muligt nedsættes en

arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til en finansieringsmodel, som fjerner disse

uhensigtsmæssigheder, og som modvirker, at økonomiske incitamenter bliver bestemmende for de unges

valgmuligheder.

Ad. 12.

STU-alliancen hilser en national virtuel STU-portal velkommen. Med registreringspligten for alle STU-tilbud

vil den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse endelig kunne kortlægges og gøre dataudtræk om

uddannelsen mulige.

Portalen vil desuden give både unge, deres forældre og kommunale medarbejdere bedre mulighed for at få

overblik over uddannelsesmulighederne. Det er alliancens forventning, at portalen ligeledes vil kunne skabe

overblik over behov for nye uddannelsessteder jf. problematikken vedr. tyndt befolkede områder og

vidtgående funktionsnedsættelser.

Til trods for, at alliancen forventer, at portalen vil kunne understøtte vejledningen af de unge, så er det

vigtigt at være opmærksom på, at langt de fleste unge ikke af egen drift opsøger information. Der er derfor

fortsat et stort vejledningsbehov forbundet med unge med særlige behovs valg af uddannelse. I forbindelse

med den unges fremsøgning af et alternativt uddannelsessted, bør der tilknyttes en vejledning, der er

uvildig og fri af kommunale interesser. Alliancen ønsker at minde om, at netop denne gruppe af unge ofte

ikke finder tilstrækkelig og tidlig nok hjælp til deres valg, og efter at vejledningsopgaverne er omlagt som

følge af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, oplever mange unge og forældre, at vejledningen

er blevet forringet.

Det er vigtigt, at en portal, der retter sig mod unge med særlige behov, forholder sig til den særlige

kommunikationsopgave, dette indebærer. Det vil derfor være relevant, at portalen sikrer, at der kan

kommunikeres på andre måder end gennem tekst. Muligheden for at uploade billeder og film vil være

afgørende. Det er alliancens opfordring, at der tænkes ressourcer ind i driften, som har den nødvendige

indsigt i målgruppen og dennes kommunikationsbehov, hvis portalen skal kunne være en støtte for unge

med kognitive funktionsnedsættelser.

Til §3b stk.2, 1-4 ønsker alliancen, at der af portalen yderligere fremgår informationer om pædagogik og

metodik, personalets uddannelsesprofiler ligesom uddannelsesstedets arbejde med de unges forankring i

fritidsaktiviteter og overgang til disse beskrives.

I forbindelse med de uploadede kvalitetsaftaler finder alliancen det relevant, at de unge og deres forældre

kan tilgå informationer om uddannelsesstedet og uddannelsesstedets samarbejde med den respektive

kommune på portalen. En del ikke-offentlige uddannelsessteder har dog aftaler med en lang række

kommuner

–

i nogle tilfælde over 35 kommuner. Det er vigtigt, at portalen prioriterer balancen mellem

informationsomfang og overskuelighed. I den forbindelse kan det være relevant at kigge på det overarbejde

det vil pålægge disse uddannelsessteder med mange samarbejdskommuner at indberette disse oplysninger

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

STU-alliancen

på hver enkelt kommunes præmisser, ligesom den kommunikative uoverskuelighed, det vil give, når så

mange kvalitetsaftaler, skal uploades under et enkelt uddannelsessted.

Alliancen gør desuden opmærksom på, at der bør være frister for fornyelse af gældende kvalitetsaftaler, så

informationer og aftaler er retvisende og opdaterede.

Alliancen ønsker,

at kvaliteten sikres ensartet i alle kommuner for alle STU-tilbud.

Alliancen opfordrer

derfor til,

at ministeriet tager initiativ til et udviklingsarbejde med inddragelse af uddannelsessteder,

kommuner, ministeriet og andre interessenter, der skal sikre én fælles, forpligtende skabelon for

kvalitetsaftaler.

I §3b stk. 3 undtages kommunale tilbud kravet om at uploade kvalitetsaftaler. Som tidligere kommenteret

er kvalitetsaftalerne det politiske kompromis ift. kvalitetssikring. Alliancen ser ingen begrundelse for, at

kravet om kvalitetsaftaler ikke finder anvendelse ift. kommunale uddannelsessteder. Ikke mindst i lyset af,

at kvalitetsaftaler er en del af informationen om uddannelsesstedet og dets samarbejde med de respektive

kommuner, de unge kan finde på portalen, bør disse informationer fremgå for alle institutioner, selvejende

såvel som kommunale. Der er desuden i den forliggende lovtekst og bemærkninger ikke taget højde for, at

kommuner kan indgå aftaler med kommunale institutioner i andre kommuner og levering af STU-forløb.

Alliancen foreslår derfor,

at alle uddannelsessteder udarbejder kvalitetsaftaler med de kommuner de

måtte arbejde samme med, og det gøres med afsæt i én central skabelon, så kvalitetskravene er ensartet

på tværs af landet.

Alliancen ser samtidig frem til, at der i gang sættes et arbejde der skal udvikle kvalitetsmodeller og et

fremtidigt centralt uddannelsestilsyn.

Ad 13.

STU-alliancen bemærker

med tilfredshed, at lovteksten indskærper kommunens forpligtelse til at

informere om STU, visitation, målgruppevurdering, og at de unges valgmuligheder præciseres. STU-

alliancen har tidligere påpeget forhold i sammensætningen af visitationsudvalg, hvor lederen af det

kommunale tilbud, deltager i visitationsudvalgets myndighedsafgørelse.

Alliancen mener,

at det bør præciseres i lov og bemærkninger, at man selvfølgelig ikke kan deltage i

visitationen til tilbud, hvis man - som leder eller medarbejder - har en særlig interesse i eller tilknytning til

ét af de tilbud, der kan visiteres til.

Alliancen bemærker med tilfredshed, at §3d stk.1,4 tydeliggør kommunens forpligtelse til at beskrive

processer for overgange fra STU til videre uddannelse og beskæftigelse samt til fritidsaktiviteter og sociale

aktiviteter. Alliancen mener dog, at formuleringerne i denne forbindelse virker en smule svagere i

sammenligning med aftaleteksten, idet aftaleteksten tydeligere beskriver det som en kommunal

forpligtelse at sørge for gode overgange:

Herudover skal muligheder for et aktivt fritidsliv samt muligheder for at indgå i sociale

fællesskaber også indtænkes i udslusningsarbejdet med henblik på, at den unge så vidt

muligt bliver støttet i at få afprøvet forskellige fritidstilbud og social aktiviteter samt skabe et

overblik over muligheder herfor efter endt STU.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

STU-alliancen

STU-alliancen foreslår, at det kommunale ansvar ift. overgange tydeliggøres, og at aftaletekstens tydelighed

omkring overgange til fritidstilbud og sociale tilbud sikres i lovteksten. Herunder kan det i særlig grad være

relevant at henvise til civilsamfundsorganisationer, der rummer unge med særlige behov, eller som

varetager disses interesser.

Ad 16.

STU-alliancen kvitterer for inddragelsen ifm. arbejdet med forløbsplan, ressourcepapir og

uddannelsesbevis.

I §4a om forløbsplanen bruges ordet samråd. Da dette er et svagere udtryk end samarbejde, foreslår

alliancen, at det er ordet samarbejde, man bruger.

Det er desuden vigtigt for alliancen at henlede opmærksomheden på, at uddannelsesplan og/eller

forløbsplan bliver brugt meget forskelligt i de forskellige kommuner. I nogle kommuner understøtter

dokumenterne de unges valgmuligheder, i andre bruges de stort set ikke.

Alliancen foreslår,

at udtrykket ’samråd’ erstattes af ordet ’samarbejde`,

da dette bedre vil kunne sikre den

unges og forældrenes inddragelse og gøre forløbsplanen til et værktøj i vejledningen.

Alliancen foreslår

desuden, at det sikres, at forløbsplanens beskrivelser kun kan ændres i samarbejde med

den unge og dennes bisiddere.

Ændring af terminologien omkring planen for den unges uddannelse følger af Lov om kommunal

ungeindsats (KUI). Jf. tidligere bemærkninger om Lov om kommunal ungeindsats, er det alliancens

opfattelse, at den tidligere uddannelsesplan udfyldte en opgave ifm. vejledningen, idet den i nogle

kommuner var grundlaget for valg af uddannelsessted. Denne ændring synes at have forringet de unges

vejledningsforhold. Da unge med særlige behov har et udpræget behov for støtte og vejledning ifm. valg af

uddannelsessted, ser alliancen det som en nødvendighed, at forløbsplanerne og arbejdet med denne giver

mulighed for at støtte den unge inden uddannelsesstedet vælges.

Alliancen foreslår,

at det indføjes i loven, at forløbsplanen skal udarbejdes med en foreløbig udgave, inden

valg af uddannelsessted, der giver den unge mulighed for at kunne reflektere over, hvilket

uddannelsessted, der er det bedst egnede.

Ad 21.

Alliancen mener,

som kommenteret under Ad 12 til §3b stk. 3, at kommunale tilbud ikke skal undtages

kravet om indgåelse af kvalitetsaftaler og pligten til at uploade disse på STU-portalen. Ligeledes skal kravet

om kvalitetsaftale for kommunale STU-tilbud, der indgår aftaler med andre kommuner, tydeliggøres.

Ad 22.

Velvidende, at det ikke blev en del af Aftalen om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU, ønsker

STU-alliancen at gentage behovet for et centralt kvalitetstilsyn, der kan sikre ensartede kvalitetsparametre

for alle uddannelsessteder. Det er stadig alliancens opfattelse, at de foreslåede kvalitetsaftaler ikke løser

opgaven omkring kvalitetstilsyn på STU.

Grundlæggende mener alliancen, at de i loven beskrevne kvalitetsaftaler i højere grad er

kravspecifikationer ift. den opgaveløsning, der aftales mellem kommune og udbyder, end det er en

kvalitetssikring af den unges uddannelse.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

STU-alliancen

I lyset af, at loven nu gør kvalitetsaftalerne til den unges sikkerhed for uddannelsens kvalitet, finder STU-

alliancen det relevant, at det så sikres, at kvalitetsaftalerne indeholder de beskrivelser, der kan sikre den

fornødne transparens ift. uddannelsesstedets kvalitet. Det er derfor vigtigt, at der igangsættes et

udviklingsarbejde med inddragelse af relevante interessenter, der kan være med til at beskrive de

parametre, der bør indgå i kvalitetsaftalerne. Det er i særlig grad STU-alliancen opfordring, at

kvalitetsaftalerne udformes efter en forpligtende central defineret skabelon, så der sikres ensartethed og

sammenligningsgrundlag mellem de forskellige kommunale aftaler.

Alliancen foreslår,

jf. Ad 12, at der igangsættes et udviklingsarbejde, der skal fremkomme med forslag til en

forpligtende fælles skabelon for kvalitetsaftaler.

Ad 29.

STU-alliancen anerkender lovforslagets accentuering af dokumenter vedr. overgange fra STU.

I aftaletekstens 6.3 beskrives en model for overgange, som skal udarbejdes i samarbejde mellem

Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. STU-alliancen savner dette perspektiv i

lovtekst og bemærkninger.

Fra det afsluttede arbejdsgruppearbejde foreligger nu reviderede og nytænkte dokumenter til

understøttelse af overgange, men erfaringerne fra arbejdsgruppen er ligeledes, at papirer og dokumenter

ikke yder tilstrækkelig støtte for de unge i deres udfordrede overgange. Det er derfor alliancens opfattelse,

at det overståede arbejde vedr. ressourcepapiret skal suppleres med et tværministerielt

arbejdsgruppearbejde, der skal sikre praktiske overgangsmodeller med tilhørende arbejds- og

opgavefordelinger, der kan sikre, at de unge har den fornødne støtte og hjælp til at forcere overgange. STU-

alliancen har tidligere foreslået, at der skabes et særligt beskæftigelsesspor, der kan sikre unge den

nødvendige støtte i overgange til bl.a. beskæftigelse. Denne opfordring skal gentages her.

Ad §2.

Som tidligere bemærket er STU-alliancen tilfreds med, at loven tydeliggør at de unge tildeles ret til flere

valgmuligheder og ret til at fremkomme med alternativt uddannelsessted. Det er afgørende forbedringer

ift. de nuværende forhold.

Alliancen mener derfor, at det er vigtigt, at disse nye rettigheder træder i kraft med lovens ikrafttrædelse 1.

august 2023. Den unges valgmuligheder ift. uddannelsessted er naturligvis underbygget af den kommende

STU-portal og andre senere implementerede dele af loven men ikke fuldstændig afhængig af disse.

Alliancen mener

derfor, at alle bestemmelser om unges ret til flere tilbud og ret til at fremkomme med

alternativ til de kommunale forslag bør træde i kraft 1. august 2023 velvidende, at disse rettigheder først er

understøttet i januar 2025.

På vegne af STU-alliancen

Esben Kullberg

Direktør i Ligeværd

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Dato: 23.2.2023

E-mail:[email protected]

Telefon: 29852988

Stuforeningen.dk

Bemærkninger til STU-lovudkast

STU-foreningen Consentio takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget og stiller sig

til rådighed for uddybning af svarene. Vi gør samtidig opmærksom på, at STU-foreningen er en del

af STU Alliancen og støtter op om høringssvaret, som kommer fra Alliancen.

Skærpet formål med STU

I dag skal de unge eventuelt opnå kompetencer til videre uddannelse og beskæftigelse. Dette

foreslås skærpet, så unge med potentiale herfor får forudsætninger for videre uddannelse og

beskæftigelse.

•

(6 § 1 stk.1) STU-foreningen finder, at STU er en uddannelse i og til hele livet, herunder også

arbejdslivet. Det skærpede formål understøtter det arbejde, der sker på STU med at afklare

og dokumentere de unges ønsker til fremtiden, så deres muligheder for at komme godt

videre i uddannelse og beskæftigelse øges.

Ret til tilbud om flere uddannelsessteder

Kommunalbestyrelserne bliver som hovedregel forpligtet til at give de unge mulighed for at vælge

mellem tilbud om to uddannelsessteder. Pligten til at give de unge flere tilbud gælder dog efter

det foreslåede ikke, hvis en ung har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og heller ikke

for tyndtbefolkede områder med et beskedent antal unge med særlige behov og få STU-

uddannelsessteder. Det sidste er begrundet i hensynet til at undgå en utilsigtet forpligtelse for

kommunalbestyrelsen til at oprette et nyt uddannelsessted.

•

(10 § 2.a.) STU-foreningen ser frem til, at eleverne får et friere valg til at vælge deres STU.

Det er en god retning, at det er den unges behov, ønsker og interesser, der bliver styrende

for valget.

(10 §2 a. 3) STU-foreningen ser det som udtryk for manglende retssikkerhed, at unge i

tyndtbefolkede områder ikke får de samme rettigheder/mulighed for valg af STU-sted som

andre unge. Det er en forskel behandling, der ikke er rimelig.

(10 § 2.a. 2)) STU-foreningen er ikke enig i, at argumenter som befordringstid skal være

gældende for, at den unge ikke har valgmuligheder. Nogle unge foretrækker at

transportere sig længere, hvorimod andre pga. fx angst ikke kan transportere sig ret langt.

Det må være den unges valg og funktionsevne, der afgør dette.

•

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

•

(10 § 2.a. 1) STU-foreningen finder, at mange uddannelsessteder kan løfte en bred vifte af

specialiserede opgaver på et højt fagligt niveau med afsæt i stærke

medarbejderkompetencer. Vi er derfor i tvivl om, hvad der menes med ekstraordinært

specialiserede tilbud. Kan man definere yderligere, hvad et ekstraordinært specialiseret

tilbud dækker ud over fysiske rammer og stedets kompetencer? Skal det fx være et

dokumenteret ekstraordinært specialiseret tilbud?

Ret til alternativt forslag om uddannelsessted

De unge får ret til at komme med et alternativt forslag, også hvor kommunalbestyrelsen kun har

pligt til at give ét tilbud. Den unges forslag må efter det foreslåede ikke være dyrere, end det eller

de tilbud som kommunalbestyrelsen har givet den unge.

•

(10 §2 b. 3)) STU-foreningen ønsker, at sætningen om et alternativt tilbud knyttes op på

sammenlignelige priser fra STU-portalen, så den unge og forældre ikke skal forholde sig til

kommunale driftsudgifter.

(10 § 2.b. 4)) STU-foreningen synes ikke, at argumenter som befordringstid skal være

argument for, at den unge ikke har valgmuligheder. Nogle unge foretrækker at

transportere sig længere, hvorimod andre pga. fx angst ikke kan transportere sig ret langt.

Det må være den unges valg og funktionsevne, der afgør dette.

•

Tydeliggørelse af kommunalbestyrelsernes myndighedsansvar (i kraft

1.1.2025)

De hidtidige overenskomster mellem kommunalbestyrelsen og vedkommende uddannelsessted

om rammerne for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang samt de økonomiske vilkår

mv. erstattes af krav om indgåelse af kvalitetsaftaler mellem kommunalbestyrelser og

uddannelsessteder. Kravet gælder dog ikke, hvis uddannelsesstedet er en kommunes eget.

•

(21 § 5 stk.2.) STU-foreningen hilser forslaget om kvalitetsaftaler velkommen som ramme

for aftalen mellem køber og sælger, fordi det her kan ses, hvad der er aftalt mellem

kommune og leverandør. STU-foreningen finder dog ikke, at kvalitetsaftaler i den

præsenterede model garanterer kvalitet eller tilsyn med kvalitet.

Vi har følgende kommentarer til punktet:

STU-foreningen ønsker stadig en nationale kvalitetsmodel med tilhørende

kvalitetstilsyn. STU-foreningen har præsenteret STUK for en kvalitetsmodel til et

sådant tilsyn. STU-foreningen er bekymret for, at der ikke kommer en ensartet

tilsynsmodel.

STU-foreningen, som både dækker det kommunale og private område ønsker, at

både kommunale og private leverandører skal udarbejde kvalitetsaftaler, så ”alle

leverandører udarbejder kvalitetsaftaler…” Hermed sikres den unges valgmulighed i

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

henhold til § 2.a. og 2.b. og der opstår et reelt sammenligningsgrundlag på

området.

STU-foreningen ønsker, at der af afbureaukratiseringsgrunde i forhold til både

kommuner og leverandørers arbejde, udarbejdes en national standard til

kvalitetsaftaler, som alle skal anvende. Det giver transparens og ligestilling på

området.

•

(22 § 5 stk. 3) STU-foreningen mener, at det er uhensigtsmæssigt, at tilbuddets

budget/regnskab skal opgives i kvalitetsaftalerne. STU-foreningen mener derimod, at det

giver mening, at den aftalte pris på tilbud indgår.

Etablering af STU-portal (i kraft 1.1.2025)

For at understøtte de unges valgmuligheder oprettes en portal, der giver overblik over de

uddannelsessteder, der tilbyder STU, og som alle uddannelsessteder skal registreres på. Et

uddannelsessted kan kun blive registreret på portalen, hvis det har en kvalitetsaftale, medmindre

uddannelsesstedet er kommunens eget.

•

(12 § 3.a.) STU-foreningen er glad for, at der kommer et nationalt overblik over STU-steder,

det giver samtidig mulighed for indsamling af data, der kan kvalificere STU-tilbudsviften på

sigt. STU-foreningen er dog bekymret for, at der ikke sker nogen validering af data (intet

tilsyn).

(12 § 3.b. 4)) STU-foreningen er ikke helt klar over, hvad ”relevant enhedspris for et eller

flere forskellige forløb” betyder. Flere leverandører – både kommunale og private - har

mellem 1-10 forskellige priser alt efter målgruppe og kommune. Dette dilemma afføder et

stort behov for at arbejdsgruppen vedr. økonomi nedsættes hurtigst muligt, så der kan

komme ensartethed og transparens i takster og bæredygtighed i STU-tilbuddene på

nationalt niveau.

(12 § 3.b. stk. 3) STU-foreningen gør opmærksom på, at mange STU-leverandører har op

mod 25-30 samarbejder med kommuner, hvilket i givet fald skulle betyde, at leverandøren

skal uploade samme antal kvalitetsaftaler.

(§ 3 b., stk. 2) Det foreslås, at de praktikmuligheder, som uddannelsesstedet tilbyder, skal

fremgå. Det er uhensigtsmæssigt og ikke meningsfuldt, da praktikmulighederne vil variere,

alt efter den enkelte unges interesser, kompetencer og mål for uddannelsen.

Der bør på portalen være opstillet en række kategorier om f.eks. pædagogiske og didaktiske

principper samt hvordan man arbejder med afklaring i praktikker o.l. for det enkelte

uddannelsessted. Det kunne med fordel tage afsæt i en national kvalitetsmodel, så det var

ensartet på tværs af landet.

•

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

•

I øvrigt vil STU-foreningen lægge vægt på tilgængelighed på STU-portalen, så den bliver

handicapvenlig (autismevenlig, læs læste udgaver for udviklingshæmmede, med videoer,

oplæsning for blinde m.v.)

Tidligere afklaring af de unges muligheder efter STU

Afklaringen af, hvad de unge skal efter STU, fremrykkes ved, at kommunens møde med en ung

herom fremover skal afholdes senest tre måneder, før den unge afslutter STU. Desuden skal

kommunalbestyrelsen senest 12 måneder før afslutningen påbegyndes et ressourcepapir.

Ressourcepapiret skal understøtte planlægning og koordinering af, hvad de unge skal efter STU, og

danne grundlag for en eventuel revision af de unges uddannelsesplan.

•

(29 § 9) STU-foreningen finder, at det er godt, der er fokus på at sikre bedre overgange

efter STU for de unge. Det forudsætter grundlæggende, at der er noget at overgå til og at

der etableres mere sømløse samarbejder på tværs af forvaltningsområder, leverandører og

økonomi. Samtidig kræver det, at der f.eks. er uddannelse og indsatser tilpasset den unge

også efter STU. Det vil være hensigtsmæssigt med en national model for

overgangsarbejdet, der definerer dette samarbejde, roller og ansvar.

(13 § 3.d.) STU-foreningen er tilfreds med, at kommunen fremover på deres hjemmeside

skal oplyse om visitationsproces, sammensætning af visitationsudvalg, målgruppevurdering

m.v. Det bidrager til forventningsafstemning, giver transparens og udgangspunkt for

klagemuligheder, hvis reglerne ikke følges.

I bemærkninger til lovforslaget, refereres der til, at der i den politiske aftale af 21.5.2022

understreges, at kommunalbestyrelsen skal begrunde sin afgørelse skriftligt, hvis de

tilbyder et andet uddannelsessted, end forældrene og den unge har ønsket. Dette fremgår

ikke af lovforslaget.

I bemærkningerne til lovforslaget henvises der til den politiske aftale af 21.5.2022 i forhold

til at aftalepartierne forudsætter, at STU-portalen forsynes med oplysninger om

klageadgang, herunder link til Klagenævnet for Specialundervisning og en let forståelig

klagevejledning. Dette fremgår ikke af lovforslaget.

Andet:

•

På STU-foreningen Consentios vegne

Formand Per Saaby

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Vejle 24. februar 2023

Høringssvar om udkast til Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov. Fra Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF og ULF-Ungdom)

Baggrund: ULF og ULF-ungdom er to Landsforbund, hvor man kun kan være medlem hvis man har

et udviklingshandicap eller lignende. Samme målgruppe som STU-uddannelsen.

Vi repræsenterer omkring 10.000 medlemmer samlet, både enkelte og kollektive medlemmer,

som bosteder, værksteder og STU-skoler. Vi har 20 kredse, et hovedkontor omkring 35 lønnede

medarbejder og omkring 500 frivillige både med og uden udviklingshandicap.

Vores medlemmer har stort set alle gået eller går på en STU-uddannelse, såfremt alderen passer.

Vi har dog ikke været inviteret med i processen, som selvstændige organisationer og er heller ikke

på høringslisten. Vi er lidt uforstående overfor manglende invitation, da vi gerne vil sidde med

rundt om bordet, når der træffes beslutninger om vores liv

–

for her mener vi, at vi er eksperter.

Vi tillader os dog at sende vores høringssvar og håber at det vil blive taget med:

Vi ser faktisk nogle rigtige gode hensigter i udkastet til den nye STU-lov, men savner, for ULF tre væsentlige

elementer som vi gerne vil anbefale, bliver taget med i overvejelserne til den endelige lov.

Vi anbefaler samme regler for elevråd, som alle andre unge har.

Der gælder ét fælles regelsæt for elevrådsarbejdet på alle ungdomsuddannelser og almen

voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning

–

bare ikke STU-uddannelsen. Der er

således modsat de andre ungdomsuddannelser i STU loven ikke en forpligtelse for skolerne til at

opfordre de studerende til at danne elevråd, blot en ret. Dette ser vi som en ligestillings- og

ligeværdsproblematik. Men hovedsageligt en stor demokratisk udfordring for de studerende, da

elevråd jo netop giver en viden og formidling af det danske demokrati til de studerende og

elevrådene er de studerendes egen stemme, der er medvirkende til inklusion i

beslutningsprocesserne omkring deres egen skolegang og liv.

Vi anbefaler fokus på løbende afklaring og dialog om fremtiden, og ikke kun 3 måneder før og

fokus på samarbejde med civilsamfundsorganisationer og andre relevante partnere, så STU-

forløbet og overgangen bliver så hensigtsmæssigt som muligt.

Vi ønsker fokus for behovet for at den unge efter STU-uddannelsen fortsat tilbydes fællesskaber

der går udover STU-uddannelsen, hvor den unges hverdag er struktureret og der er en masse

fritidstilbud og fællesskabs aktiviteter. Dette kunne afhjælpes ved et øget samarbejde med eks.

civilsamfundsorganisationer, som ULF-Ungdom og andre relevante organisationer og grupper.

Vi anser det for problematisk at den unges frie valg er afhængig af STU-portalens oprettelse.

STU-portalen er tidligst aktiv i 2025, men ULF ønsker det frie valg er gældende også i perioden

inden 2025. Så loven indeholder valgfrihed fra starten.

På vegne af ULF og ULF-Ungdom ULF

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar [email protected] ”Høring – Ændring af STU-loven – Marianne Winther Jarl”

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening (UUVF)

har følgende bemærkninger �½l lovudkastet

Præambel:

Vi bifalder navneski�½et af loven, ikke blot pga ensretning i�½ �½lsvarende uddannelseslove,

men også i ski�½et væk fra

”særlige

behov” �½l

”særligt

�½lretelagt

ungdomsuddannelse”. EUD-loven

hedder jo heller ikke lov om uddannelser for unge der gerne vil

bruge hænderne.

Kommentarer �½l lovforslagets

seks

hovedpunkter:

1) Skærpet formål med STU

Vi bifalder denne

skærpelse. Målgruppen spænder meget

bred,

rummer en række unge der har

poten�½ale �½l at opnå forudsætninger for videre uddannelse og beskæ�½igelse. Det er glædeligt, at det

nu skærpes, så de, der vil kunne klare det emo�½onelt, intellektuelt og fagligt, får mulighed for at

videreuddanne sig

–

evt. i det ordinære uddannelsessystem.

Ret �½l �½lbud om ﬂere uddannelsessteder

Elevgruppen

er præget af diversitet.

En række STU-�½lbud

er i sagens natur specialiserede og vil

næppe kunne �½lbydes i den unges nærområde. Det må derfor påregnes

for en række kommuner

der bliver et øget behov for at �½lbyde internat-�½lbud.

Ret �½l alterna�½vt forslag om uddannelsessted

Det

er vig�½gt at den unges

egne

tanker inddrages, inden endelig �½lbud bliver givet

Det er godt, både

at den unge får mulighed for at vælge et alterna�½vt �½lbud,

men også

godt, at det prismæssigt skal

matche de(t) kommunale givne �½lbud, så kommunens økonomi ikke udfordres unødigt.

4) Tydeliggørelse af kommunalbestyrelsernes myndighedsansvar

Ren jura. Men vi er

som udgangspunkt

al�½d

glade for

tydeliggørelse

af myndighedsansvar

5) Etablering af STU-portal

Yes Yes Yes, jo før jo bedre. Og portalen bør også indeholde links �½l relevant lovgivning således at den

unge og dennes nære støtepersoner er bekendt med re�½gheder og begrænsninger. Det bør dog

tydeliggøres, hvilke oplysninger om uddannelsesstedet, der skal fremgå af portalen (eksempelvis

størrelse, pris og om muligt

“succesrate”).

Tidligere a�½laring af de unges muligheder e�½er STU

(Overgangsredskaberne)

a) A�½laringsmødet som beskrevet i udkastet er en væsentlig styrkelse af nuværende praksis. Her må

de mere træge kommuner lade sig inspirere af bedste praksis fra andre kommuner.

Ligeledes bør den

unges nære støtepersoner naturligvis inddrages

Det foreslåede ressourcepapir skal være et levende og realis�½sk dokument

som kan danne

grundlag for det videre forløb e�½er STU, herunder orientering om den lovgivning der kan understøte

ressourcepapirets

indhold. Posi�½vt

også

at der fastsætes mindstepris for udslusningen, så den kan

blive så kvaliﬁceret som muligt.

Med venlig hilsen

Lote Klein (formand) og Benny Wielandt (næs�½ormand), Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening