L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 121 Bilag 1
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

(Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse m.v.)

§1

I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019,

foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-

loven)«.

§ 1, stk. 1,

ændres »eventuelt til« til: »at give unge med

potentiale herfor forudsætninger«.

§ 1, stk. 1

udgår »unge udviklingshæmmede og

andre«.

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 4, § 3, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1.

pkt., § 8, stk. 1,

§ 12, stk. 2, 2. pkt.,

to steder i

§ 5 a, stk.

2, 1. pkt.,

i § 5 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »ungdomsuddan-

nelsen« til: »den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse«.

§ 1, stk. 2,

indsættes efter »ungdomsuddannelse»: »,

selv om den unge modtager specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand«.

§ 1, stk. 2, § 4, stk. 1, 1.

2. pkt., § 4, stk. 2, 1. pkt.,

§ 6, stk. 1

ændres »Ungdomsuddannelsen« til: »Den

særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse«.

overskriften

til kapitel 2 ændres »ungdomsuddannelse«

til: »den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse«.

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Unge udviklingshæmmede

og andre unge med særlige behov« til: »Unge med særlige

behov«.

§ 2, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »en 3-årig ungdomsuddan-

nelse efter denne lov« til: »den 3-årige særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelse«.

10.

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »Tilbuddet«: »skal

indeholde valgmuligheder for den unge, jf. § 2 a, og«.

11.

§ 2, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »en ungdomsuddannelse« til:

»den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse«.

12.

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Kommunalbestyrelsen skal give den unge mulig-

hed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder,

jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indgå i dialog med

den unge om, hvilken valgmulighed der er den bedste for

den unge.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at give

den unge valgmuligheder, hvis kommunalbestyrelsen efter

dialogen med den unge, jf. stk. 1, vurderer, at den unge har

behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og at kun ét

uddannelsessted matcher den unges behov uden at indebære

en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den unge.

Stk. 3.

I kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilke ud-

dannelsessteder den unge skal tilbydes, jf. stk. 1, indgår

både faglige og økonomiske hensyn. Kommunalbestyrelsen

skal foretage en konkret og individuel vurdering af den un-

ges behov og uddannelsesstedernes tilbud og må ikke give

tilbud om uddannelsessted alene ud fra økonomiske overve-

DokumentId

Journalnummer

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

jelser. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at oprette et

nyt uddannelsessted blot for at kunne give den unge valg-

muligheder. Kommunalbestyrelsen har heller ikke pligt til at

give den unge mulighed for at vælge et uddannelsessted, der

er uforholdsmæssigt dyrere end et andet uddannelsessted,

der matcher den unges behov, herunder hvis kommunalbe-

styrelsen efter dialog med den unge vurderer, at dette inde-

bærer en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den

unge.

§ 2 b.

Den unge kan foreslå et uddannelsessted som al-

ternativ til de uddannelsessteder, kommunalbestyrelsen har

givet tilbud om. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at

tilbyde den unge dette alternative uddannelsessted, hvis føl-

gende betingelser er opfyldte:

1) Uddannelsesstedet er registreret på Børne- og Under-

visningsministeriets portal, jf. § 3 a, stk. 1. Kommu-

nalbestyrelsen kan dog vælge at tilbyde den unge det

alternative uddannelsessted på betingelse af, at uddan-

nelsesstedet inden for en af kommunalbestyrelsen fast-

sat frist registrerer sig på denne portal.

2) Kommunalbestyrelsen efter dialog med den unge vur-

derer, at det tilbud, uddannelsesstedet kan give den

unge, matcher den unges behov, ønsker og interesser

samt behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud.

3) Prisen for det alternative tilbud efter kommunalbesty-

relsens vurdering ikke i uforholdsmæssig grad oversti-

ger prisen for kommunalbestyrelsens tilbud.

4) Uddannelsesstedet efter kommunalbestyrelsens vurde-

ring efter dialog med den unge ikke indebærer en uri-

melig lang befordrings- eller ventetid for den unge.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af til-

bud om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, herun-

der om inddragelse af den unge og forældrene, skriftlighed

ved fremsættelse af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættel-

se af tilbud.«

13.

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

§ 7, stk. 2,

ændres »samråd« til:

»dialog«, og »og forældrene« udgår.

14.

§ 3, stk. 3, § 4, stk. 2, 2. pkt.,

§ 4, stk. 3-5,

ophæves.

15.

§ 3, stk. 4,

ophæves.

16.

§ 3 a

affattes således:

»§ 3 a.

Kommunalbestyrelsen skal på kommunens hjem-

meside orientere om følgende:

1) Proces for den unges overgang fra den særligt tilret-

telagte ungdomsuddannelse til videre uddannelse, be-

skæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter, jf.

§ 9.

2) Hvorvidt kommunalbestyrelsen har nedsat et visitati-

onsudvalg og om sammensætningen af et eventuelt vi-

sitationsudvalg.

3) Hvordan kommunalbestyrelsen sikrer sig, at et uddan-

nelsessted lever op til lovgivningens og kvalitetsafta-

lens krav til varetagelse af opgaven.

Proces for den unges visitation til den særligt tilret-

telagte ungdomsuddannelse, herunder målgruppevurde-

ring og den unges mulighed for at vælge mellem flere

uddannelsessteder.

5) Den unges mulighed for at fremsætte ønske om et alter-

nativt uddannelsessted.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til på

hjemmesiden at orientere om visitationsprocessen, opfølg-

ningsprocessen og sikringen af, at et uddannelsessted lever

op til lovgivningen og kvalitetsaftalen.«

17.

Efter § 3 a indsættes i kapitel 2:

»§ 3 b.

Børne- og undervisningsministeren etablerer en

national virtuel portal, der drives af Styrelsen for It og Læ-

ring, og som giver et overblik over de eksisterende uddan-

nelsessteder, der udbyder den særligt tilrettelagte ungdoms-

uddannelse.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan bemyndige

en offentlig myndighed, en selvejende institution eller en

privat virksomhed til at varetage opgaver efter denne regel.

§ 3 c.

Et uddannelsessted, der udbyder den særligt tilret-

telagte ungdomsuddannelse, skal elektronisk registrere sig

og uploade de oplysninger, der er nævnt i stk. 2 og 3, på

portalen, jf. § 3 b, stk. 1, til Styrelsen for It og Læring.

Stk. 2.

Uddannelsesstedet har pligt til på portalen at

uploade eventuelle tilsynsrapporter fra den eller de kommu-

nalbestyrelser, uddannelsesstedet har indgået kvalitetsaftale

med, jf. § 5, stk. 3, samt at uploade følgende oplysninger:

1) Uddannelsesstedets navn og adresse, virksomhedsform,

CVR-nummer og eventuelle p-nummer.

2) Uddannelsesstedets målgruppe eller målgrupper.

3) De praktikmuligheder, som uddannelsesstedet tilbyder.

4) Relevant enhedspris for et eller flere typiske uddannel-

sesforløb på uddannelsesstedet.

Stk. 3.

Et uddannelsessted kan kun registreres på portalen,

hvis uddannelsesstedet uploader mindst én kvalitetsaftale,

som det har indgået med en kommunalbestyrelse, medmin-

dre uddannelsesstedet alene udbyder den særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelse til unge fra den kommune, som uddan-

nelsesstedet hører under. Et uddannelsessted skal uploade

eventuelle yderligere kvalitetsaftaler, som uddannelsesstedet

indgår med en eller flere kommunalbestyrelser.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om indholdet af portalen, om frist for regi-

strering og for at uploade oplysninger på portalen samt om

pligt til at ajourføre oplysninger.

§ 3 d.

Kommunalbestyrelsen kan alene indgå en kvalitets-

aftale med et registreret uddannelsessted eller et uddannel-

sessted, der registrerer sig på portalen inden for en frist, som

kommunalbestyrelsen har fastsat frist, jf. § 3 b, stk. 1, jf.

dog § 5, stk. 2, 2. pkt.«

18.

overskriften

til kapitel 3 ændres »Ungdomsuddannel-

sens« til: »Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelses«.

19.

Efter § 4 indsættes:

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

»§ 4 a.

For en ung, der er optaget på den særligt tilrette-

lagte ungdomsuddannelse, udarbejder kommunalbestyrelsen

efter dialog med den unge en individuel forløbsplan. Kom-

munalbestyrelsen tager på baggrund af dialogen stilling til,

om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal indle-

des med et afklaringsforløb.

Stk. 2.

I forløbsplanen skal indholdet i og tilrettelæggelsen

af den unges uddannelsesforløb fastlægges. Forløbsplanen

skal indeholde følgende:

1) En oversigt over de aktiviteter, herunder praktikophold,

jf. § 6, som skal indgå i den unges uddannelsesforløb.

2) Progressionsmål for den unge, således at forløbsplanen

leder frem mod ressourcepapiret, jf. § 9.

3) Løbende dokumentation af aktiviteter, der har til formål

at afklare den unges overgang til videre uddannelse,

beskæftigelse, fritidstilbud eller sociale aktiviteter.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen justerer efter behov for-

løbsplanen efter et eventuelt afklaringsforløb, jf. § 4, stk.

2. Kommunalbestyrelsen justerer i øvrigt forløbsplanen efter

behov og mindst én gang årligt.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om indholdet af forløbsplanen, herunder

om den løbende sammenkobling med ressourcepapiret. Bør-

ne- og undervisningsministeren udsteder en skabelon for

forløbsplanen.«

20.

§ 5, stk. 1,

§ 6, stk. 3,

ændres »uddannelsesplanen«

til: »forløbsplanen«.

21.

§ 5, stk. 1, nr. 4,

ændres »daghøjskoler, jf. lov om støt-

te til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversite-

tet (folkeoplysningsloven) og« til: »folkeoplysningsloven,«.

22.

§ 5, stk. 1, nr. 5,

ændres »institutioner.« til: »institutio-

ner, herunder voksenuddannelsescentre, disses driftsoveren-

skomstparter og«.

23.

§ 5, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) institutioner for forberedende grunduddannelse i form

af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb

efter § 4, stk. 2.«

24.

§ 5, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Indgår kommunalbestyrelsen aftale om tilrette-

læggelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse el-

ler elementer af denne med en af de institutioner, der er

nævnt i stk. 1, eller med et andet uddannelsessted, skal

dette ske i form af en kvalitetsaftale, jf. stk. 3. Kravet om

indgåelse af kvalitetsaftale gælder ikke for et kommunalt

uddannelsessted i forhold til den kommunalbestyrelse, som

uddannelsesstedet hører under.«

25.

§ 5

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Kvalitetsaftalen skal indeholde en beskrivelse af

1) opgavefordelingen mellem kommunalbestyrelsen og

uddannelsesstedet,

2) undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang,

de økonomiske vilkår for uddannelsesstedets varetagel-

se af opgaven, herunder budget og regnskab,

4) en angivelse af eventuelle kvalitetsparametre for insti-

tutionens udførelse af opgaven og

5) et krav om, at institutionen giver kommunalbestyrel-

sen de oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner

nødvendige, om varetagelsen af opgaven.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om indholdet af kvalitetsaftalen. Børne- og

undervisningsministeren udsender en vejledende skabelon

til kvalitetsaftalen.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

26.

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 6, indsættes efter »institutio-

ners«: »og de i stk. 1, nr. 5, nævnte voksenuddannelsescent-

res«.

27.

§ 5, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., indsættes

efter »institutioner«: »og de i stk. 1, nr. 5, nævnte voksenud-

dannelsescentre«.

28.

§ 5 a, stk. 2, 1. pkt.,

to steder i

§ 8, stk. 2, 1. pkt.,

§ 8,

stk. 2, 2. pkt.,

§ 8, stk. 2, 3. pkt.,

og i

§ 10, stk. 1,

ændres

»uddannelsen« til: »den særligt tilrettelagte ungdomsuddan-

nelse«.

29.

§ 5 a, stk. 3,

ændres »en 3-årig ungdomsuddannelse«

til: »en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse«.

30.

§ 5 b

ændres »ungdomsuddannelsen« til: »den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse«, og »med særlige behov«

udgår.

31.

§ 8, stk. 4,

ændres »ungdomsuddannelse« til: »særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse«.

32.

§ 9

affattes således:

»§ 9.

Kommunalbestyrelsen påbegynder senest 12 måne-

der før den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelses afslut-

ning et ressourcepapir, der danner grundlag for en eventuel

revision af den unges uddannelsesplan, jf. lov om kommunal

indsats for unge under 25 år. Ressourcepapiret skal under-

støtte planlægning og koordinering af, hvad den unge skal

efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Stk. 2.

Senest 3 måneder før afslutningen af den sær-

ligt tilrettelagte ungdomsuddannelse afholder kommunalbe-

styrelsen et møde med den unge om den unges overgang

fra den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til videre

uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale ak-

tiviteter. Ønsker den unge ønsker det, kan den unge under

mødet bistås af forældrene eller andre personer, som den

unge har tillid til.

Stk. 3.

Når den unge afslutter den særligt tilrettelagte ung-

domsuddannelse, udsteder kommunalbestyrelsen et uddan-

nelsesbevis. Uddannelsesbeviset skal indeholde en kortfattet

beskrivelse af uddannelsens indhold og de kompetencer,

som den unge har opnået, samt en vurdering af den unges

opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte

uddannelsesdele.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Stk. 4.

Afbrydes den særligt tilrettelagte ungdomsuddan-

nelse permanent i efter § 8, stk. 4, eller af andre årsager

udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de

færdiggjorte uddannelsesdele. Afbrydes den særligt tilrette-

lagte ungdomsuddannelse midlertidigt, jf. § 8, stk. 1, ud-

steder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de fær-

diggjorte uddannelsesdele, hvis den unge anmoder om et

sådant.

Stk. 5.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nær-

mere regler om udformning og indhold af ressourcepapiret

og uddannelsesbeviset.«

33.

Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a.

Har børne- og undervisningsministeren bemyndi-

get en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren,

kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i hen-

hold til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang

kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbin-

delse fastsætte regler om adgangen til at klage og om frem-

gangsmåden herved.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2023, jf. dog stk.

2-4.

Stk. 2.

§ 2 b i STU-loven som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3.

§ 1, nr. 17, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 4.

§ 3 a, stk. 1, nr. 5, i STU-loven, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 16, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 5.

Lovens § 1, nr. 24 og 25, har virkning fra den

1.januar 2025 for så vidt angår uddannelsessteder, der er

dækket af en overenskomst, som er indgået før den 1. august

2023.

§3

Stk. 1.

Loven finder ikke anvendelse på undervisning af

en ung, der har påbegyndt den særligt tilrettelagte ungdoms-

uddannelse før den 1. august 2023, hvis den unge afslutter

den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse inden 5 år fra

begyndelsestidspunktet, jf. dog stk. 2 og 3. For sådan under-

visning af den unge finder de hidtil gældende regler anven-

delse, indtil den unges uddannelsesplan skal justeres efter de

hidtil gældende regler.

Stk. 2.

Hvis en ung, der har påbegyndt den særligt tilrette-

lagte ungdomsuddannelse før den 1. august 2023, afbryder

og genoptager den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse,

jf. § 5 a, stk. 2, og § 8, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov, den 1. august 2023 eller senere,

finder denne lov anvendelse.

Stk. 3.

§ 1, nr. 32, finder anvendelse, hvis den unge har

mindst 12, respektive 3 måneder tilbage til ungdomsuddan-

nelsens afslutning.

Stk. 4.

Regler, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 5, §

4, stk. 5, § 6, stk. 4, § 9, stk. 3, og § 10, stk. 2, i lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, forbliver i kraft, indtil

de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne

lov.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Skærpet formål

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

3.2. Ret til valg mellem flere uddannelsessteder

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

3.3. Etablering af portal for at give bedre overblik over

uddannelsessteder, som udbyder ungdomsuddannel-

sen

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

3.4. Orientering på kommunens hjemmeside

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

3.5. Tydeligere myndighedsansvar i form af kvalitetsaf-

taler

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

3.6. Tidlig afklaring og bedre overgang - ressourcepapir

og uddannelsesbevis

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget er først og fremmest en udmøntning af aftale

af 21. maj 2022 mellem den daværende regering (Social-

demokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne

og Alternativet om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse

af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU).

Aftalen indebærer, at formålet med ungdomsuddannelsen

skærpes, så det bliver tydeligere rettet mod at give unge

med forudsætninger for det de bedste muligheder for videre

uddannelse og beskæftigelse. For såvel disse unge som de

unge, hvor dette ikke er en mulighed, skal der fortsat være

fokus på, at de unge opnår personlige, sociale og faglige

kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i vok-

senlivet som muligt.

Aftalen indebærer desuden, at de unge som udgangspunkt

skal have mulighed for at vælge mellem flere uddannelses-

steder, og at de unge skal kunne fremsætte et alternativt

tilbud til kommunalbestyrelsens tilbud om uddannelsessted.

Der skal i henhold til aftalen oprettes en portal, der giver

et bedre overblik over uddannelsessteder, der udbyder den

særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og kommunen skal

orientere om STU-tilbuddet på sin hjemmeside.

Kommunalbestyrelsens myndighedsansvar tydeliggøres ved,

at de overenskomster, kommunalbestyrelsen i dag skal indgå

med uddannelsesstederne, fremover skal erstattes af kvali-

tetsaftaler.

Der skal efter aftalen skabes bedre forudsætninger for en tid-

lig afklaring og en bedre overgang for de unge, og det skal

understøttes ved en opstramning af overgangsredskaberne.

Aftalens enkelte punkter er uddybet under pkt. 2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

I øvrigt foreslås det med lovforslaget, at lovens titel ændres,

således at denne matcher den sprogbrug, der anvendes i

praksis, samt at loven præciseres således, at det allerede

gældende krav om, at ungdomsuddannelsen retter sig mod

unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden

ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager special-

undervisning eller anden specialpædagogisk bistand, indsæt-

tes. Desuden foreslås det, at terminologien for kommunalbe-

styrelsens plan for den unges forløb ændres fra uddannelses-

plan til forløbsplan som en konsekvensjustering af sondrin-

gen mellem begreberne i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, og at voksenuddannelsescentre og institutioner

for forberedende grunduddannelse af ordensmæssige hensyn

indsættes i loven, da disse ligeledes kan levere elementer,

der indgår i den unges forløbsplan. Endvidere foreslås der

ligesom på ministeriets øvrige områder etableret hjemmel

til klageafskæring. Endelig foreslås enkelte sproglige opda-

teringer, herunder at udtrykket unge udviklingshæmmede og

andre unge med særlige behov ændres til unge med særlige

behov.

2. Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at de unge skal have de bedste

forudsætninger for at komme videre i tilværelsen efter ung-

domsuddannelsen. Derfor skærpes formålet med ungdoms-

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

uddannelsen, så det bliver tydeligere rettet mod at give unge

med forudsætninger herfor de bedste muligheder for videre

uddannelse og beskæftigelse. For såvel disse unge som de

unge, hvor videre uddannelse eller beskæftigelse ikke er en

mulighed, fremgår det af aftalen, at der fortsat skal være

fokus på, at de unge opnår personlige, sociale og faglige

kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i vok-

senlivet som muligt.

Herudover er aftalepartierne enige om, at de unge skal sikres

mere indflydelse på, hvilket uddannelsesforløb de får. De

unge skal efter aftalen sikres rettighed til at vælge imellem

flere relevante tilbud, som kommunalbestyrelsen forpligtes

til at præsentere og vejlede om. Unge med behov for et

ekstraordinært specialiseret tilbud vil efter aftalen være und-

taget fra reglen om ret til at vælge mellem flere tilbud, hvis

kommunalbestyrelsen vurderer, at der kun er ét uddannelses-

sted, der passer til den unges behov.

Dog vil den unge altid have ret til at foreslå et alternativt

uddannelsessted til de uddannelsessteder, kommunalbesty-

relsen har foreslået, og der skal i højere grad end i dag

lægges vægt på den unges ønsker. Kommunalbestyrelsen vil

være forpligtet til at imødekomme den unges forslag om et

alternativt uddannelsessted, hvis tilbuddet matcher den un-

ges behov, samt den unges behov for specialisering, ønsker

og interesser, og prisen for dette tilbud ikke overstiger prisen

for kommunalbestyrelsens tilbud.

Det understreges i aftalen, at kommunalbestyrelsen skal be-

grunde sin afgørelse om at tilbyde den unge et andet uddan-

nelsessted, end den unge har ønsket.

Den unges mulighed for at få mere indflydelse på, hvilket

uddannelsessted den tilbydes, skal efter aftalen understøt-

tes af en portal, som skal give et bedre overblik over eksi-

sterende uddannelsessteder, der udbyder ungdomsuddannel-

sen. Uddannelsesstederne skal forpligtes til at registrere sig i

portalen med en række nærmere definerede oplysninger. Det

alternative uddannelsessted, som den unge selv kan frem-

sætte ønske om, skal ligesom de tilbud, kommunalbestyrel-

sen fremsætter, være registreret på portalen eller registreres

på denne inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist.

Det angives desuden i aftalen, at kommunerne forpligtes til

at orientere om STU på deres hjemmeside, herunder ift. vi-

sitationsprocessen, sammensætningen af visitationsudvalget

samt proces for opfølgning på uddannelsesforløbene.

Aftalepartierne ønsker desuden, at der sker en tydeliggørelse

af kommunalbestyrelsens myndighedsansvar ved at styrke

den indholdsmæssige styring af uddannelsestilbuddene. De

eksisterende krav til kommunalbestyrelsens overenskomster

med institutioner skrives derfor ind i lov om ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov, og overenskomsterne

mellem kommunalbestyrelsen og institutionerne skal frem-

adrettet betegnes som kvalitetsaftaler.

Aftalepartierne er også enige om, at der skal skabes bed-

re forudsætninger for en tidlig afklaring og en bedre over-

gang for de unge i ungdomsuddannelsens målgruppe, så de

unge kan komme godt og hurtigt videre i deres liv efter

endt uddannelse. På den baggrund opstrammes overgangs-

redskaberne og - indsatserne for de unge, herunder ved at

det eksisterende kompetencepapir udgår og erstattes af et

ressourcepapir og et uddannelsesbevis.

Endvidere skal en arbejdsgruppe komme med anbefalinger

til, hvordan de unge meningsfuldt kan få seksualvejled-

ning, herunder vejledning om køn og seksualitet. Arbejds-

gruppens anbefalinger vil eventuelt medføre ændringer i

bekendtgørelse nr. 739 af 3. juni 2016 om ungdomsuddan-

nelse for unge med særlige behov. Der vil kunne fastsættes

regler om seksualvejledning i bekendtgørelsen i medfør af

bemyndigelsen i lovens § 6, stk. 4, hvorefter børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet

af undervisningen.

Der skal efter aftalen etableres et fagligt grundlag for spe-

cialeplanlægning og parallelt hermed nedsættes en arbejds-

gruppe, som skal komme med anbefalinger til økonomimo-

dellen for ungdomsuddannelsen for unge med særlige be-

hov, herunder med fokus på afdækning af udgifter og kvali-

tet.

Det fremgår endvidere af aftalen, at vejledning om lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal ud-

bygges, således at denne i højere grad sætter fokus på unges

ret til at blive hørt. Det skal fremgå af vejledningen, at kom-

munalbestyrelsen og uddannelsesstedet ved inddragelsen af

den unge i såvel visitationsprocessen som i den løbende

tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen skal tage udgangs-

punkt i den unges forudsætninger og sikre reel inddragelse

af den unge. Herudover skal det fremgå, hvis uddannelses-

stedet har et elevråd.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Skærpet formål

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af

28. maj 2019, at formålet med ungdomsuddannelsen er, at

unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov

opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så

selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og

eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

I bemærkningerne til lovens § 1, stk. 1, angives det således,

at formålet er at give unge udviklingshæmmede og andre

unge med særlige behov mulighed for at gennemføre en

ungdomsuddannelse, der i videst muligt omfang tilrettelæg-

ges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, moden-

hed og interesser, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A,

side 6929.

3.1.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Målgruppen for ungdomsuddannelsen oplever typisk flere

udfordringer i deres liv end gennemsnittet af en ungdomsge-

neration, og for størstedelen af målgruppen er den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse den eneste uddannelse, de

får. Aftalepartierne er i forlængelse heraf enige om, at den

særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse kan være et vigtigt

afsæt for den unges voksenliv, arbejdsliv, fritidsliv og socia-

le liv. Ved at uddannelsesforløbet tilrettelægges individuelt

for den enkelte, gives den unge de allerbedste forudsætnin-

ger for at komme videre i tilværelsen efter endt uddannelse.

En del unge på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse

vil ikke have mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet efter

endt uddannelse, eksempelvis på grund af den unges svære

handicap. For disse unge er livsmestring, sociale fællesska-

ber og fritidsliv derfor afgørende for, at de kan få et godt og

indholdsrigt liv.

Andre unge i målgruppen vil have forudsætninger for be-

skæftigelse eller videre uddannelse efter ungdomsuddannel-

sen. Aftalepartierne har lagt vægt på, at den særligt tilret-

telagte ungdomsuddannelse, udover at udvikle de unges

personlige, sociale og faglige kompetencer og mestring af

livet generelt, skal ruste disse unge til at indgå på arbejds-

markedet, således at de får mulighed for et så selvstændigt,

indholdsrigt og aktivt liv som muligt.

Børne- og Undervisningsministeriet kan tiltræde dette, og

det foreslås derfor, at lovens formål præciseres således, at

det fremgår, at formålet med den særligt tilrettelagt ung-

domsuddannelse er at give unge med potentiale herfor for-

udsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse.

Den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 1, vil medføre,

at det tydeliggøres, at de af de unge, der har potentiale for

videre uddannelse og beskæftigelse, skal have muligheder

herfor, samtidig med at de skal opnå personlige, sociale og

faglige kompetencer til en selvstændig og aktiv deltagelse i

voksenlivet.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker herved, at

den foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, ikke ændrer ved,

at det skal tilstræbes for hele spektret af unge i den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse, både dem med potentiale

for efterfølgende uddannelse og beskæftigelse og dem med

svære funktionsnedsættelser, at de opnår personlige, sociale

og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv delta-

gelse i voksenlivet som muligt.

For nærmere om skærpet formål henvises til lovforslagets §

1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Ret til valg mellem flere uddannelsessteder

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om ungdomsuddan-

nelse for unge med særlige behov, at unge udviklingshæm-

mede og andre unge med særlige behov har et retskrav på

en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

disse unge, der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-

årig ungdomsuddannelse efter loven, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at præsentere en

ung for flere forskellige tilbud, som den unge kan vælge

imellem, og dermed heller ikke til at vejlede den unge om

valgmuligheder mellem forskellige tilbud.

Kommunalbestyrelsen kan som udgangspunkt ikke opfylde

sin pligt i lovens § 2, stk. 1, ved at henvise en ung til en

bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles

for alle, jf. kapitel 1 i vejledning nr. 9534 af 3. juni 2016

om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige be-

hov, som ændret ved vejledning nr. 10199 af 29. november

2016. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den unge et forløb,

der planlægges individuelt ud fra den unges forudsætninger,

behov og interesser, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A,

side 6929.

Af lovens § 3, stk. 3, fremgår det, at kommunalbestyrelsen

skal udarbejde en uddannelsesplan for den unge efter sam-

råd med den unge og forældrene. Det fremgår endvidere

af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov, at der ved udarbejdelsen af

uddannelsesplanen skal lægges betydelig vægt på den unges

og forældrenes ønsker med hensyn til tilrettelæggelsen af

ungdomsuddannelsen.

Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrette-

lægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer,

modenhed og interesser, jf. § 4, stk. 1, i lov om ungdoms-

uddannelse for unge med særlige behov. Heri ligger ikke

en forpligtelse til at give den unge mere end ét tilbud om

uddannelsessted. Kommunalbestyrelsen har en generel for-

pligtelse til at handle økonomisk ansvarligt. Det betyder, at

kommunalbestyrelsen ved stillingtagen til, hvilket uddannel-

sessted den unge skal have, skal inddrage både faglige og

økonomiske hensyn i sit beslutningsgrundlag. Hensynet til

kommunens økonomi kan dog aldrig stå alene, da kommu-

nalbestyrelsen skal foretage en konkret, individuel vurdering

af den unges behov og uddannelsesstedets tilbud. Kommu-

nalbestyrelsen må derfor aldrig give tilbud om uddannelses-

sted alene ud fra økonomiske overvejelser.

3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at målgruppen for den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse skal gives mere indflydelse

på deres uddannelsesforløb, og det skal sikres, at den unges

drømme og ønsker for fremtiden vægtes højt i denne forbin-

delse.

Interessenter på området har oplyst undervisningsordførerne

om, at unge, der er vurderet at være i målgruppen for ung-

domsuddannelsen, ikke i alle tilfælde oplever at få valgmu-

ligheder mellem forskellige uddannelsessteder.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) foretog i

2020 en rundspørge blandt kommunerne af, hvor mange til-

bud kommunerne giver de unge. 83 kommuner svarede. 85

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

pct. af de kommuner, der svarede, oplyste, at de typisk

præsenterer de unge for to eller flere tilbud, mens 15 pct.

oplyste, at de typisk giver de unge ét tilbud.

Det foreslås, at loven ændres således, at kommunalbestyrel-

sen ved optagelsen på den særligt tilrettelagte ungdomsud-

dannelse forpligtes til at give en ung valg mellem flere

forskellige uddannelsessteder. Et uddannelsessted kan have

forskellige afdelinger under sig. I forhold til kommunalbe-

styrelsens forpligtelse er det afgørende, at kommunalbesty-

relsen giver den unge mulighed for at vælge mellem flere

forskellige uddannelsessteder og ikke blot mellem flere for-

skellige uddannelsesforløb på ét uddannelsessted, herunder

afdelinger under uddannelsesstedet.

Forpligtelsen vil indebære, at de givne tilbud skal være rele-

vante for den unges behov for f.eks. specialisering, mulighe-

der og ønsker, som de afdækkes i dialogen om de forskellige

valgmuligheder med den unge. I de foreslåede regler dækker

udtrykket behov over den unges behov, muligheder og øn-

sker.

Med den foreslåede ændring vil den unge blive sikret mere

indflydelse på, hvilket uddannelsesforløb vedkommende får.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens pligt til at give den

unge flere tilbud at vælge imellem ikke skal gælde, hvis den

unge efter kommunalbestyrelsens vurdering har behov for

et ekstraordinært specialiseret tilbud, og kommunalbestyrel-

sen vurderer, at kun ét uddannelsessted matcher den unges

behov uden at indebære en urimelig lang befordrings- eller

ventetid for den unge.

Det foreslås desuden, at der sker en lovfæstelse af gældende

praksis, så det tydeligt kommer til at fremgå, at kommunal-

bestyrelsens beslutning om uddannelsessted træffes på bag-

grund af både faglige og økonomiske hensyn, og at dette

kan medføre, at kommunalbestyrelsen kun har pligt til at

tilbyde den unge ét uddannelsessted, der matcher den unges

behov, fordi andre uddannelsessteder, der måtte matche den

unges behov, er uforholdsmæssigt dyrere. I kommunalbesty-

relsens vurdering skal indgå en konkret og individuel vurde-

ring af den unges behov, relevante uddannelsessteder, der

kan matche den unges behov, og en prissammenligning af

de pågældende tilbud. Forslaget vil indebære, at kommunal-

bestyrelsen ikke vil have pligt til at give den unge mulighed

for at vælge et uddannelsessted, der f.eks. er uforholdsmæs-

sigt dyrere end andre uddannelsessteder, der matcher den

unges behov. Det vil efter omstændighederne kunne bety-

de, at den unge alene vil få tilbud om ét uddannelsessted,

uanset at der faktisk er andre, men altså uforholdsmæssigt

dyrere uddannelsessteder, der ville have matchet den unges

behov. En ung vil med lovforslaget selv kunne fremlægge

et forslag om et alternativt uddannelsessted, som den un-

ge foretrækker frem for de tilbud, kommunalbestyrelsen er

kommet med. Denne mulighed vil også gælde for en ung

med behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud.

Kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at imødekomme

den unges ønske om et alternativt uddannelsessted, hvis til-

buddet efter kommunalbestyrelsens vurdering matcher den

unges behov, muligheder og ønsker samt behov for specia-

lisering, og prisen for det alternative tilbud efter kommu-

nalbestyrelsens vurdering ikke i uforholdsmæssig grad over-

stiger prisen for kommunalbestyrelsens tilbud, herunder be-

fordringsudgifter. Det alternative uddannelsessted skal des-

uden, ligesom de uddannelsessteder, kommunalbestyrelsen

tilbyder, være registreret på den portal, som efter det foreslå-

ede skal oprettes for at give overblik over uddannelsessteder

på området, eller registreres på portalen inden for en af

kommunalbestyrelsen fastsat frist. Såfremt det alternative

uddannelsessted ikke opfylder denne betingelse, f.eks. fordi

der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelsen

og uddannelsesstedet om vilkårene for kvalitetsaftalen, kan

den unges ønske om det alternative uddannelsessted ikke

imødekommes, uanset om uddannelsesstedet giver et tilbud,

der matcher og er relevant i forhold til den unges behov.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om indholdet af ungdoms-

uddannelsen, herunder den procesledende beslutning om ik-

ke at give den unge to tilbud eller om ikke at imødekomme

den unges alternative forslag, vil ligesom en række af kom-

munalbestyrelsens øvrige procesledende beslutninger om

ungdomsuddannelsen kunne påklages til Klagenævnet for

Specialundervisning efter de gældende regler i § 12, stk. 2,

i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

samt § 19, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om ungdomsuddan-

nelse for unge med særlige behov.

For nærmere om ret til valg mellem flere tilbud eller et

alternativt tilbud henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og

bemærkningerne hertil.

3.3. Etablering af portal for at give bedre overblik over

uddannelsessteder, som udbyder ungdomsuddannelsen

3.3.1. Gældende ret

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov in-

deholder ikke en forpligtelse for børne- og undervisningsmi-

nisteren til at etablere en portal, hvor de unge kan orientere

sig om, hvilke tilbud der findes på ungdomsuddannelsens

område.

Børne- og Undervisningsministeriet driver et institutionsre-

gister, som tjener som stamregister over alle enheder i Dan-

mark, der udbyder undervisning og som opfylder en række

nærmere specificerede krav. Institutionsregisteret indeholder

en række oplysninger om enhederne, herunder om uddannel-

sesinstitutioner for unge med særlige behov. Oplysningerne

kan benyttes til flere formål inden for Børne- og Under-

visningsministeriets ressortområde, herunder blandt andet

til statistikproduktion, levering af stamdata til en række

fagsystemer, præsentation af institutionsoplysninger på mi-

nisteriets hjemmeside og som føderegister til administrative

systemer. Institutionsregisteret kan imidlertid ikke vise, hvor

mange steder en bestemt uddannelse udbydes eller hvilke

typer af uddannelse, den enkelte institution udbyder.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at de unge bør have mulighed

for at orientere sig på en national virtuel portal, hvor eksi-

sterende uddannelsessteder, der udbyder særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelser, fremgår. Hensigten er at give de po-

tentielle brugere et bedre overblik over, hvilke uddannelses-

steder der findes på området, og dermed over hvilke tilbud

der vil kunne være relevante for den unge.

Aftalepartierne er desuden enige om, at kommunerne skal

forpligtes til udelukkende at anvende tilbud, der er registre-

ret på portalen, eller som registrerer sig på portalen. Et ud-

dannelsessted, der udbyder en særligt tilrettelagt ungdoms-

uddannelse, vil skulle forpligtes til at registrere sig på porta-

len med oplysninger inden for en række på forhånd define-

rede kategorier, herunder at uploade kvalitetsaftaler, pris og

eventuelle tilsynsrapporter. Børne- og undervisningsministe-

riet kan tiltræde dette,

Aftalepartierne forudsætter, at portalen forsynes med oplys-

ninger om klageadgang, herunder et link til Klagenævnet for

Specialundervisning og en let forståelig klagevejledning.

Det foreslås på baggrund af ovenstående, at der i lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indsættes

en ny regel i § 3 b, hvormed børne- og undervisningsmini-

steren forpligtes til at sørge for, at der etableres en national

virtuel portal, der skal drives af Styrelsen for It og Læ-

ring. Formålet er at give et overblik over de eksisterende ud-

dannelsessteder, der udbyder ungdomsuddannelsen. Portalen

vil skulle rumme flere oplysninger om et uddannelsessted

end institutionsregisteret, så de potentielle brugere får et

bedre overblik over uddannelsesområdet og større viden om

herom, end institutionsregistret giver.

Styrelsen for It og Læring vil skulle udvikle og drifte porta-

len. Det foreslås i forlængelse heraf med reglen i § 3 b, at

børne- og undervisningsministeren vil kunne bemyndige en

offentlig institution, en selvejende institution eller en privat

virksomhed til at varetage opgaver efter denne regel.

Det foreslås dernæst, at der indsættes en § 3 c, hvorefter

et uddannelsessted, der udbyder ungdomsuddannelsen, skal

registrere sig og uploade en række nærmere fastsatte oplys-

ninger på portalen til Styrelsen for It og Læring til brug

for opfyldelse af formålet med portalen, jf. ovenfor. Denne

forpligtelse foreslås at skulle gælde alle uddannelsessteder,

herunder kommunens egne, jf. dog nedenfor vedrørende

kvalitetsaftaler.

Den foreslåede regel vil forpligte et registreret uddannelses-

sted til at uploade eventuelle tilsynsrapporter fra den eller

de kommunalbestyrelser, uddannelsesstedet har indgået kva-

litetsaftale med, jf. den foreslåede § 5, stk. 2. Reglen vil

indebære, at portalen skal indeholde en række oplysninger

om det enkelte uddannelsessted, herunder om uddannelses-

stedets navn og adresse, virksomhedsform, CVR-nummer

og eventuelle p-nummer, målgruppe eller målgrupper, de

praktikmuligheder uddannelsesstedet tilbyder og relevant

enhedspris for et eller flere typiske uddannelsesforløb på

uddannelsesstedet, som det enkelte uddannelsessted er for-

pligtet til at uploade på portalen til Styrelsen for It og Læ-

ring. Ved typisk enhedspris forstås ikke en gennemsnitpris

for målgruppe, men en eller flere vejledende takster for de

målgrupper, som kan omfattes af uddannelsesstedets tilbud.

Med den foreslåede § 3 c vil der desuden blive fastsat en

betingelse om, at et uddannelsessted skal uploade de kvali-

tetsaftaler, som uddannelsesstedet har indgået med en eller

flere kommunalbestyrelser. Denne betingelse vil efter forsla-

get ikke gælde for en kommunes egne uddannelsessteder,

dvs. at et uddannelsessted, der hører under en given kommu-

nalbestyrelse, ikke er omfattet af kravet om kvalitetsaftaler i

forhold til denne kommunalbestyrelse. Der henvises herom

til den foreslåede regel i § 5, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr.

25.

Børne- og undervisningsministeren bemyndiges med det

foreslåede til at fastsætte nærmere regler om indholdet af

portalen, om frist for registrering og for at uploade oplysnin-

ger på portalen og om pligt til at ajourføre oplysninger. Sty-

relsen for It og Lærings opgave i henhold til § 3 c, stk.

1, med at modtage oplysninger fra uddannelsesstederne, vil

ikke kunne delegeres til andre enheder.

Det foreslås desuden, at der indsættes en § 3 c, hvorefter

kommunalbestyrelsen alene vil kunne indgå aftale med et

registreret uddannelsessted eller et uddannelsessted, der in-

den for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist registrerer

sig på portalen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17,

og § 1, nr. 24, for så vidt angår kommunens egne uddannel-

sessteder, der er undtaget for kravet om kvalitetsaftale, men

som dog skal registrere sig på portalen.

Der vil med den foreslåede ordning i §§ 3 b og 3 c blive vi-

deregivet de oplysninger fra uddannelsessteder, der udbyder

ungdomsuddannelsen, til Styrelsen for It og Læring, der er

nødvendige for, at styrelsen kan udføre sine opgaver med

portalen. Styrelsen for It og Læring vil i denne forbindelse

være dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles

på portalen, jf. §§ 3 b og 3 c. Formålet med behandlingen

af personoplysninger på portalen vil være at gøre oplysnin-

gerne tilgængelige, så de unge samt kommunerne kan få et

overblik over uddannelsessteder på uddannelsesområdet og

mulighederne for sammensætning af uddannelsesforløb.

Portalen vil med det foreslåede komme til at udgøre et sup-

plement til det eksisterende krav i lov om gennemsigtighed

og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

810 af 20. juni 2018, om, at oplysninger om undervisning,

uddannelser, skoler og uddannelsesinstitutioner efter regler-

ne i denne lov være offentligt tilgængelige på internettet, så

borgerne enkelt og hurtigt kan vurdere kvaliteten af under-

visningen på de enkelte skoler og institutioner.

Registrering på portalen vil efter det foreslåede ikke indebæ-

re en godkendelse af uddannelsesstedet, og Styrelsen for It

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

og Læring vil ikke føre tilsyn med de uploadede oplysninger

på portalen. Styrelsen for It og Læring vil træffe og gennem-

føre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger

for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der er

ved behandlingen af personoplysninger på portalen.

For nærmere om forholdet til databeskyttelseslovgivningen

henvises til lovforslagets afsnit 3.

For nærmere om portalen henvises til lovforslagets § 1, nr.

17, og bemærkningerne hertil.

3.4. Orientering på kommunens hjemmeside

3.4.1. Gældende ret

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

indeholder ikke en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til

at orientere om ungdomsuddannelsen for unge med særlige

behov på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen

er således ikke forpligtet til at orientere om processen for

visitation til ungdomsuddannelsen, sammensætningen af et

eventuelt visitationsudvalg eller proces for opfølgning på

uddannelsesforløbene.

I henhold til § 1, stk. 1, i lov om gennemsigtighed og

åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810

af 20. juni 2018, skal oplysninger om undervisning, uddan-

nelser, skoler og uddannelsesinstitutioner være offentligt til-

gængelige på internettet. Det angives desuden i lovforslagets

almindelige bemærkninger, at det for alle skoler og uddan-

nelsesinstitutioner skal være obligatorisk at udarbejde hjem-

mesider, hvor alle relevante informationer til belysning af

uddannelserne og undervisningens kvalitet indgår, jf. Folke-

tingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 4490.

Efter lovens § 1, stk. 2, gælder loven for undervisning,

der er reguleret ved eller i henhold til lov. Det angives i

bemærkningerne til reglen i § 1, stk. 2, at loven skal omfatte

alle uddannelsesområder og niveauer, hvor der er fastsat

regler om undervisningens mål, indhold eller bedømmelses-

måde ved eller i henhold til lov, og at loven for Undervis-

ningsministeriets vedkommende vil omfatte undervisning

i folkeskolen og alle lovregulerede uddannelser, jf. Folke-

tingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 4492-4493.

Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er regu-

leret ved og i henhold til lov, og oplysninger om uddannel-

sen skal derfor i henhold til § 1, stk. 1, i lov om gennem-

sigtighed og åbenhed m.v. være offentligt tilgængelige på

internettet.

3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at kommunerne skal forpligtes

til at orientere om den særligt tilrettelagte ungdomsuddan-

nelse på deres hjemmeside, herunder ift. visitationsproces-

sen, sammensætningen af visitationsudvalget samt proces

for opfølgning på uddannelsesforløbene.

Det foreslås derfor, at der i lov om særligt tilrettelagt ung-

domsuddannelse (STU-loven) indsættes en ny regel, hvoref-

ter kommunalbestyrelsen på kommunens hjemmeside skal

orientere om processen for at blive optaget på ungdomsud-

dannelsen, herunder målgruppevurdering og den unges mu-

lighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder og frem-

sætte ønske om et alternativt uddannelsessted. Det foreslåe-

de vil indebære, at kommunalbestyrelsen på hjemmesiden

vil skulle orientere om, hvorvidt kommunen har nedsat et vi-

sitationsudvalg og om sammensætningen af et eventuelt vi-

sitationsudvalg samt om, hvordan kommunalbestyrelsen sik-

rer sig, at et uddannelsessted lever op til lovgivningens og

kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven. Det er ikke

hermed hensigten, at kommunalbestyrelsens opgave med at

sikre sig, at uddannelsesstedet lever op til lovgivningens og

kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven, skal udvi-

des i forhold til den forpligtelse, kommunalbestyrelsen har

i dag. Indsættelsen af den nye regel vil desuden indebære,

at kommunalbestyrelsen på hjemmesiden vil skulle orientere

om processen for den unges overgang fra ungdomsuddan-

nelsen til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter

eller sociale aktiviteter.

Den foreslåede indsættelse af lovens § 3 a, stk. 2, vil be-

myndige børne- og undervisningsministeren til at fastsætte

nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til på

hjemmesiden at orientere om visitationsprocessen, opfølg-

ningsprocessen og sikringen af, at et uddannelsessted lever

op til lovgivningen og kvalitetsaftalen.

For nærmere om orientering på kommunens hjemmeside

henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne

hertil.

3.5. Tydeligere myndighedsansvar i form af kvalitetsaftaler

3.5.1. Gældende ret

Efter § 5, stk. 1, nr. 1-5, i lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov kan der i ungdomsuddannelsen

indgå elementer, der leveres af andre institutioner end kom-

munens egne. Det fremgår herefter af § 5, stk. 2, i lov

om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at

kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de i § 5, stk. 1,

opregnede institutioner om tilrettelæggelse af uddannelsen,

jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1653 af 9. august 2021.

Efter § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne

kan kommunalbestyrelsen efter overenskomst med staten,

private skoler, institutioner eller initiativtagere eller andre

kommunalbestyrelser henvise personer til specialundervis-

ning for voksne i statslige, private eller andre kommunale

skoler eller institutioner. Børne- og undervisningsministeren

kan desuden fastsætte regler herom.

En overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en insti-

tution skal i henhold til § 11 i bekendtgørelse nr. 378 af

28. april 2006 om specialundervisning for voksne indeholde

de nærmere vilkår for varetagelse af opgaverne, herunder

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

rammerne for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og

omfang. Den skal desuden indeholde økonomiske vilkår,

herunder budget og regnskab, forhold vedrørende lokalean-

visning og eventuelle tilskud til lokaler, fornødne leder- og

lærerkvalifikationer og forpligtelsen til at give kommunalbe-

styrelsen oplysninger om varetagelsen af opgaverne.

3.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at der skal sættes et større fokus

på kommunalbestyrelsens myndighedsansvar både over for

de unge i målgruppen for den særligt tilrettelagte ungdoms-

uddannelse og de pågældende uddannelsessteder.

De eksisterende krav til kommunalbestyrelsens overens-

komster med de benyttede institutioner i forbindelse med

ungdomsuddannelsen har hidtil ikke fremgået af lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, bortset fra

en henvisning til reglerne herom i § 1, stk. 7, i lov om spe-

cialundervisning for voksne. Børne- og Undervisningsmini-

steriet finder det hensigtsmæssigt at tydeliggøre det ansvar,

en kommunalbestyrelse har for de tilbud, som gives om

ungdomsuddannelsen, ved dels at samle reglerne om kvali-

tetsaftalerne i lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

(STU-loven), dels at ændre betegnelsen fra overenskomster

til kvalitetsaftaler.

Det foreslås, at myndighedsansvaret tydeliggøres i loven

ved, at de eksisterende krav til kommunalbestyrelsens over-

enskomster med institutioner skrives ind i loven, samt at

overenskomsterne mellem kommunalbestyrelsen og en insti-

tution som nævnt i stk. 1 eller med et andet uddannelsessted,

indgås i form af kvalitetsaftaler. I denne forbindelse foreslås

det, at henvisningen til § 1, stk. 7, i lov om specialundervis-

ning for voksne udgår af lovens § 5, stk. 2.

Den foreslåede ændring af lovens § 5 vil medføre, at det

vil skulle ske i form af en kvalitetsaftale, hvis kommunalbe-

styrelsen indgår en aftale med en institution, der er nævnt

i § 5, stk. 1, eller med et andet uddannelsessted, om til-

rettelæggelsen af ungdomsuddannelsen eller elementer af

denne. Kravet om indgåelse af kvalitetsaftale vil dog ikke

gælde for et kommunalt uddannelsessted i forhold til den

kommunalbestyrelse, som uddannelsesstedet hører under.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at kvalitetsaf-

talen vil skulle indeholde en beskrivelse af opgavefordelin-

gen mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesstedet, en

beskrivelse af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og

omfang, en beskrivelse af de økonomiske vilkår for insti-

tutionens varetagelse af opgaven, herunder budget og regn-

skab, samt en angivelse af eventuelle kvalitetsparametre for

institutionens udførelse af opgaven samt et krav om, at in-

stitutionen giver kommunalbestyrelsen de oplysninger, som

kommunalbestyrelsen skønner nødvendige, om varetagelsen

af opgaven.

Det er ikke hensigten, at en kvalitetsaftale skal være mere

omfattende end den hidtidige overenskomst eller at ændre

på, hvilke institutioner og uddannelsessteder kommunalbe-

styrelsernes har mulighed for at indgå aftale med.

Det foreslås endeligt, at børne- og undervisningsministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indholdet

af kvalitetsaftalen, og at børne- og undervisningsministe-

ren udsender en vejledende skabelon til kvalitetsaftalen,

som kommunalbestyrelsen kan vælge at bruge eller tage

udgangspunkt i som model for en kvalitetsaftale.

For nærmere om kvalitetsaftaler henvises til lovforslagets §

1, nr. 24 - 25, og bemærkningerne hertil. For så vidt angår

ændringen af § 5, stk. 1, nr. 1-5 og 6, henvises til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 21-23.

3.6. Tidlig afklaring og bedre overgang - ressourcepapir og

uddannelsesbevis

3.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om ungdomsuddan-

nelse for unge med særlige behov, at kommunalbestyrelsen

ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder et kompeten-

cepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de opnåede

kompetencer. Herefter følger det af § 9, stk. 1, 2. pkt., at

kompetencepapiret skal indeholde en vurdering af den unges

opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte

uddannelsesdele.

Af lovens § 9, stk. 2, fremgår det, at såfremt ungdomsud-

dannelsen afbrydes, udstedes der et kompetencepapir for

de færdiggjorte uddannelsesdele. Det fremgår således ikke,

om dette både kan ske ved en midlertidig afbrydelse og en

permanent afbrydelse af ungdomsuddannelsen.

Børne- og Undervisningsministeren har ved bekendtgørelse

om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fastsat

nærmere regler om kompetencepapirets udformning og ind-

hold.

Ved udarbejdelsen af kompetencepapiret skal det skema til

udarbejdelse af kompetencepapir, der er optrykt som bilag 2

til bekendtgørelsen, og som ligger på www.uvm.dk, anven-

des. Kompetencepapiret kan dog forsynes med en individu-

elt udarbejdet forside, som kan udsmykkes efter den unges

ønsker.

Det følger desuden af bekendtgørelsens § 17, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen, forinden kompetencepapiret udste-

des, skal sørge for, at den unge indkaldes til en samtale om,

hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelsen til samtalen

skal ske i god tid og normalt finde sted senest en måned før,

at uddannelsen forventes afsluttet. Indkaldelsen kan også

finde sted tidligere, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Hvis

den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af

forældre eller værge eller andre personer, som den unge har

tillid til.

3.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Som en del af aftale om flere rettigheder og bedre tilrette-

læggelse af ungdomsuddannelsen skal en generel opstram-

ning af overgangsredskaberne og indsatserne for de unge

understøtte, at de unges perspektiver, fremtidsmuligheder

og ønsker bliver afklaret og dokumenteret i god tid, inden

de afslutter deres ungdomsuddannelse, så de kan komme

hurtigt og godt videre efter endt uddannelse.

Det foreslås på den baggrund, at lov om ungdomsuddannel-

se for unge med særlige behov ændres således, at kompeten-

cepapiret, der blandt andet skal indeholde en beskrivelse af

den unges opnåede kompetencer og ønsker efter ungdoms-

uddannelsen, opdeles i to, der benævnes henholdsvis res-

sourcepapir og uddannelsesbevis. Det er ikke hensigten, at

de to dokumenter skal indeholde flere eller mere uddybede

oplysninger end kompetencepapiret.

Den foreslåede ændring af lovens § 9 vil medføre, at kom-

munalbestyrelsen senest 12 måneder før den særligt tilret-

telagte ungdomsuddannelses afslutning skal påbegynde et

ressourcepapir, der skal danne grundlag for en eventuel

revision af den unges uddannelsesplan. Ressourcepapiret

vil skulle fungere i overgangen fra ungdomsuddannelsen

til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller

sociale aktiviteter. Ressourcepapiret foreslås færdiggjort ved

uddannelsens afslutning.

Tre måneder før ungdomsuddannelsens afslutning vil kom-

munalbestyrelsen desuden skulle sørge for, at der indkaldes

til et møde om den unges overgang fra ungdomsuddannelsen

til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller

sociale aktiviteter. Hvis den unge ønsker det, kan den unge

under mødet bistås af forældre eller værge eller andre per-

soner, som den unge har tillid til.

Den foreslåede ændring af lovens § 9 vil endvidere medføre,

at kommunalbestyrelsen ved ungdomsuddannelsens afslut-

ning skal udstede et uddannelsesbevis, der skal indeholde en

kortfattet beskrivelse af uddannelsens indhold og de kompe-

tencer, den unge har opnået, samt en vurdering af den unges

opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkel-

te uddannelsesdele. Såfremt den unge afbryder ungdomsud-

dannelsen permanent, skal kommunalbestyrelsen udstede et

uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele. I det

tilfælde at ungdomsuddannelsen afbrydes midlertidigt, skal

kommunalbestyrelsen udstede et uddannelsesbevis for de

uddannelsesdele, den unge har færdiggjort, hvis den unge

anmoder om et sådant.

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren skal fast-

sætte nærmere regler om udformning og indhold af ressour-

cepapiret og uddannelsesbeviset.

For nærmere om ressourcepapir, uddannelsesbevis og møde

om overgang henvises til lovforslagets § 1, nr. 32, og be-

mærkningerne hertil.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse

af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er relevant for det

tema i FN’s verdensmål, der vedrører kvalitetsuddannelse

(verdensmål 4).

Lovforslaget understøtter delmål 4.4., hvorefter det inden

2030 skal sikres, at antallet af unge og voksne, der har

relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede

færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og

iværksætteri, øges væsentligt.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske konsekvenser

for kommunerne og staten, men ikke for regionerne. Kon-

kret vil lovforslaget medføre kommunale merudgifter til

sagsbehandling forbundet med elevernes styrkede inddragel-

se i form af flere valgmuligheder samt uddannelsesstedernes

registrering i portalen. Lovforslagets kommunaløkonomiske

konsekvenser skal forhandles med kommunerne i henhold

til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-princippet). De

statslige merudgifter vedrører implementeringsunderstøttel-

se samt udvikling og drift af portalen.

Der er med aftalen afsat en ramme (23-pl) på 4,3 mio. kr. i

2023, 6,7 mio. kr. i 2024 samt 5,3 mio. kr. i 2025 og frem til

lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne og

staten samt implementering heraf.

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konse-

kvenser for kommunerne, idet portalen ved at give et bedre

overblik over de eksisterende uddannelsessteder kan under-

støtte den lokale sagsbehandlingsproces og dialog med den

unge omkring forslag til relevante uddannelsessteder m.v.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre implemente-

ringsmæssige konsekvenser for staten i form af udvikling

og løbende drift af portalen. De foreslåede regler i §§ 3

b - 3 d vedrørende portalen foreslås at træde i kraft den

1. januar 2025, således at der sikres tilstrækkelig tid til

teknisk udvikling og implementering af portalen. Portalen

forventes udviklet i løbet af 2023/24 og at blive åbnet for, at

uddannelsesstederne kan indlægge oplysninger i den i sidste

kvartal 2024, hvorefter portalen blive offentligt tilgængelig

for potentielle STU-elever fra 1. januar 2025. Det er mini-

steriets vurdering, at der med de foreslåede regler vil være

tilstrækkelig tid til både udvikling og implementering, samt

at uddannelsesstederne har god tid til at uploade oplysninger

på portalen.

I forhold til digitaliseringsklar lovgivning er det Børne- og

Undervisningsministeriets vurdering, at lovforslaget efterle-

ver de syv principper herfor.

Særligt kan det bemærkes, at efterlevelse af princip 2 om

digital kommunikation med lovforslaget vil være uændret,

da det forventes, at der for både forløbsplan, ressourcepapir

og uddannelsesbevis udstedes skabeloner, som kan tilgås

digitalt, og som således kan understøtte muligheden for di-

gital kommunikation. Portalen, hvor uddannelsessteder skal

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

registrere sig og uploade oplysninger, skal give den unge

en digital platform, hvor den unge kan få et overblik over

de eksisterende uddannelsessteder, der udbyder ungdoms-

uddannelsen. Herudover forventes der fastsat krav om, at

portalen skal indeholde et link til Klagenævnet for Special-

undervisnings hjemmeside. Der vil i forbindelse med ud-

viklingen af portalen og udformningen af skabelonerne for

forløbsplan, ressourcepapir og uddannelsesbevis blive taget

højde for webtilgængelighed.

I forhold til princip 4 om ensartede begreber og genbrug af

data, og dermed om at skabe sammenhæng på tværs af den

offentlige sektor, og princip 6 om anvendelse af offentlig in-

frastruktur vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at

princippet efterleves. Med henblik på at minimere dataind-

beretninger, genbruge autoritative data og anvende eksister-

ende offentlig infrastruktur, er det hensigten, at oplysninger

om uddannelsesstedets navn og adresse, virksomhedsform,

CVR-nummer og eventuelle p-nummer til brug for portalen

automatisk kan hentes fra CVR – Det Centrale Virksom-

hedsregister og løbende opdateres herfra. Herudover foreslås

det, at terminologien for kommunalbestyrelsens plan for den

unges forløb ændres fra uddannelsesplan til forløbsplan som

en konsekvensjustering af sondringen mellem disse begreber

i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Styrelsen for It og Læring er dataansvarlig for de person-

oplysninger, der behandles på portalen, jf. §§ 3 b og 3

c. I forhold til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering

kan det bemærkes, at det vil være Styrelsen for It- og

Læring, der som dataansvarlig vil sikre, at oplysningerne

på portalen behandles på tryg og sikker vis. Styrelsen vil

eksempelvis opsætte procedurer og systemunderstøttelse for

bl.a. at sikre, at oplysningerne på portalen er korrekte og om

nødvendigt ajourføres, samt at der ikke angives utilsigtede

personoplysninger på portalen. Styrelsen vil blandt andet

indsætte en vejledningstekst på portalen og én gang årligt

lave en opfølgning på, om uddannelsesstederne fortsat eksi-

sterer og udbyder ungdomsuddannelsen, for at afklare om

uddannelsesstedet skal fjernes fra portalen og med henblik

på eventuel opdatering af uploadede oplysninger. Dette vil

praktisk f.eks. kunne foregå ved, at styrelsen udsender en

e-mail til det enkelte uddannelsessted, eller den kommunal-

bestyrelse, som uddannelsesstedet angiver at have en aftale

med, og beder uddannelsesstedet eller kommunalbestyrelsen

gennemgå de uploadede oplysninger samt godkende, at ud-

dannelsesstedet fortsat skal være registreret som et tilbud

på portalen. Det kan også være, at uddannelsesstedet selv

angiver, hvor længe tilbuddet skal optræde på portalen. Efter

denne dato vil tilbuddet blive slettet automatisk. Såfremt

uddannelsesstedet ikke giver godkendelse, vil registreringen

og oplysningerne på portalen blive slettet. I første omgang

vil oplysningerne blive fjernet fra websiden. Efter en yderli-

gere periode vil de blive slettet helt. Uddannelsesstederne

vil desuden i forbindelse med opfølgningen kunne blive

gjort opmærksom på at foretage eventuel ajourføring af op-

lysninger på portalen. Styrelsen vil sørge for en tydelig mar-

kering af, at der ikke må angives utilsigtede personoplysnin-

ger i de felter, som kan udfyldes af uddannelsesstedet. I

forbindelse med upload af PDF-filer vil uddannelsesstedet

skulle bekræfte, at filen ikke indeholder utilsigtede person-

oplysninger. Herudover vil styrelsen løbende foretage kon-

krete risikovurderinger af systemet og sikre, at de fornødne

foranstaltninger implementeres, bl.a. med henblik på at sikre

databeskyttelse gennem design og gennem standardindstil-

linger.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske

eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konse-

kvenser for de unge i målgruppen for særligt tilrettelagt ung-

domsuddannelse, der benytter portalen, ved at give et bedre

overblik over de eksisterende uddannelsessteder, der udby-

der ungdomsuddannelsen. Lovforslaget vil således medføre,

at borgerne lettere kan finde relevant information om de

forskellige uddannelsessteder, herunder i forbindelse med

valg mellem flere tilbud.

I de tilfælde, hvor Børne- og Undervisningsministeriet har

henlagt en opgave til en styrelse under ministerens instruk-

tion, etableres der hjemmel til at afskære klageadgang fra

styrelsen. Bestemmelsen foreslås indsat af formelle grunde

og vedrører alene den interne organisering og fordeling af

opgaver på ministeriets område, hvor behandling af klage-

sager er henlagt til en styrelse under ministeriet med hen-

blik på effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer-

ne. Bestemmelserne giver ikke hjemmel til at afskære en

klageadgang til centralt hold, der i øvrigt følger af lovgiv-

ningen. Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke på dette

punkt at have administrative konsekvenser af betydning for

borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar

2023 til den 24. februar 2023 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnska-

ber, Akademikerne, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, AOF

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag, Astra – Center for Læring i Na-

tur, Teknik og Sundhed, Børne- og Ungdomspædagogernes

Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes

Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børnenes Bureau,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens

Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesud-

valg, CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Daginstituti-

onernes Lands-Organisation, anmarks Fiskeriforening Pro-

ducent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks

Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler &

gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk

Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Fol-

keoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk In-

dustri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplys-

nings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skolefor-

ening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialråd-

giverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advoka-

ter, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademi-

er, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne,

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske

Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske

Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske

HF & VUC (Bestyrelserne), Danske Landbrugsskoler, Dan-

ske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler,

Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Dan-

ske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-sko-

ler – Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Sam-

råd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De

Danske Sprogcentre, DEA, Den uvildige konsulentordning

på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, DJØF, Efterskoleforeningen, Ejendomsfor-

eningen Danmark, Engineer the Future, Erhvervsskolernes

ElevOrganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsen

– Team Effektiv Regulering, EVA - Danmarks Evaluerings-

institut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fæl-

les Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening, Firmaidrætten, Folkehøjskoler-

nes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund,

Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn og Dagtilbud

for udsatte børn og unge, Foreningen af katolske skoler i

Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af

forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen

12. Sammenfattende skema

Positive

af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forenin-

gen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Forenin-

gen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og un-

ge, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesska-

bet, Forsikring- og Pension, Forældrenes Landsorganisati-

on, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske

revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasiesko-

lernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HvorErDe-

rEnVoksen, Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industri-

ens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,

KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminal-

forsorgen, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Land-

distrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pæda-

gogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sund-

hedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Dan-

mark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsfor-

eningen for førtidspensionister, Landsforeningen for Social-

pædagoger, Landsorganisationen for sociale tilbud, Lands-

organisationen Danske Daginstitutioner, Landssammenslut-

ningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af

Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssamråd for

PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, Liberalt

Oplysnings Forbund, Lærernes Centralorganisation, Mod-

strøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU,

Nationalt Center for kompetenceudvikling, Naturvidenska-

bernes Hus, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark,

Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes

Landsforening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red

Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigs-

revisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsaka-

demiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet

for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet

for Voksen og Efteruddannelse, Sammenslutningen af Stei-

nerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Han-

dicap, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners

forening, Sjældne Diagnoser, Skoler og forældre, Skolele-

derforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Lands-

forbund, STU-alliancen, Studievalg Danmark, Foreningen

af tekniske og administrative tjenestemænd, Tekniq, Udbeta-

ling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne,

Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Ungdoms-

ringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes

Vejlederforening, UU Danmark og Ældre Sagen.

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget vurderes at indebære mer-

udgifter for kommunerne og staten.

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Med aftalen er der afsat en ramme på 4,3

mio. kr. i 2023 6,7 mio. kr. i 2024 samt

5,3 mio. kr. i 2025 og frem til lovforsla-

gets økonomiske konsekvenser.

Det vurderes, at elevernes ret til at frem-

sætte et alternativt ønske medfører øget

sagsbehandling i kommunerne.

Det forventes dog også, at det forbedre-

de overblik, som portalen vil give, kan

understøtte den kommunale sagsbehand-

ling, herunder dialogen med den unge

om relevante tilbud.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsret-

tet EU-regulering/ Minimumskrav

i EU-regulering ikke relevant (sæt

Portalen vil gøre det lettere for borgerne Ingen

at overskue, hvilke uddannelsessteder der

udbyder ungdomsuddannelsen.

Ingen

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens titel er lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj

2019. Titlen afspejler det ønske, der ligger bag loven om at

sikre, at unge udviklingshæmmede og andre unge med sær-

lige behov, der på grund af deres funktionsnedsættelse ikke

kan gennemgå det traditionelle ungdomsuddannelsessystem,

har et lovfæstet krav på en treårig ungdomsuddannelse efter

endt grundskole, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A,

side 6926 og 6929.

I kommuner, interesseorganisationer på lovens område og

blandt lovens målgruppe anvendes stort set konsekvent for-

kortelserne STU for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

og STU-loven og ikke (lov om) ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov.

Det foreslås, at lovens

titel

ændres til lov om særligt til-

rettelagt ungdomsuddannelse og forsynes med populærtitlen

(STU-loven), således at titlen bringes i overensstemmelse

med den i praksis anvendte sprogbrug.

Med den foreslåede ændring af lovens titel vil der ske en

harmonisering med titlerne på lovene om andre ungdomsud-

dannelser, der indeholder uddannelsens navn og ikke angi-

ver målgruppen for den pågældende uddannelse, som f.eks.

lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 957 af 22. juni 2022 med senere ændringer, og lov om

erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 21.

juni 2022.

Den foreslåede ændring indebærer ingen ændring af lo-

vens målgruppe, som således fortsat, jf. lovens § 1, stk. 1,

jf. stk. 2, vil være unge med særlige behov, der ikke har

mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse,

selv om den unge modtager specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og

bemærkningerne dertil. Unge udviklingshæmmede foreslås

dog at udgå, jf. de foreslåede ændringer i lovens § 1, stk. 1

og 3, lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov, at formålet med ungdomsud-

dannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge

med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige

kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i vok-

senlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse eller

beskæftigelse.

Det foreslås, at ordene eventuelt til i relation til videre

uddannelse og beskæftigelse ændres til at give unge med

potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og

beskæftigelse. Med den foreslåede formulering skærpes fo-

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

kus på efterfølgende uddannelse og beskæftigelse for de af

de unge, der har potentiale herfor, med henblik på at de i

videst muligt omfang kan indgå på arbejdsmarkedet.

Med den foreslåede ændring af

§ 1, stk. 1,

ændres ikke

ved, at det skal tilstræbes for hele spektret af unge i den sær-

ligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, både dem med poten-

tiale for efterfølgende uddannelse og beskæftigelse og dem

med sværere funktionsnedsættelser, at de opnår personlige,

sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv

deltagelse i voksenlivet som muligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 3

I § 1, stk. 1 og 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov beskrives målgruppen for ungdomsud-

dannelsen som unge udviklingshæmmede og andre unge

med særlige behov. Disse regler har været uændret videre-

ført siden lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddan-

nelse til unge med særlige behov og anvendes også i de

almindelige og specielle bemærkninger i det bagvedliggende

lovforslag jf. henholdsvis Folketingstidende 2006-07, tillæg

A, side 6925-27 og side 6930.

Betegnelsen udviklingshæmmede afspejler ikke FN’s han-

dicapkonventions definition af handicap, hvor et handicap

ikke er en (medicinsk) lidelse for den enkelte, men i ste-

det opstår i mødet med forskellige barrierer i samfundet

(det sociale handicapbegreb), jf. konventionens artikel 1, 2.

afsnit. Det er heller ikke en tidssvarende måde at omtale

mennesker med handicap på.

Af disse grunde finder Børne- og Undervisningsministeri-

et det rettest, at betegnelsen udviklingshæmmede udgår af

§ 1, stk. 1 og 3, således at målgruppen for den særligt tilret-

telagte ungdomsuddannelse fremover foreslås at være unge

med særlige behov, respektive Unge med særlige behov.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og be-

mærkningerne dertil.

Til nr. 4

I § 1, stk. 1, § 2, stk. 4, § 3, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk.

1, 1. pkt., § 8, stk. 1, og § 12, stk. 2, 2. pkt., to steder i

§ 5 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 5 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes

betegnelsen ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af

betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne dertil.

Til nr. 5

Af § 1, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov fremgår, at ungdomsuddannelsen retter

sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre

en anden ungdomsuddannelse. Efter lovens § 3, stk. 1, jf.

§ 2, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen vurdere og træffe

afgørelse om, hvorvidt en ung er i målgruppen for ungdoms-

uddannelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 3 i lov om ungdoms-

uddannelse for unge med særlige behov, jf. Folketingstiden-

de 2006-07, tillæg A, side 6930, at det kun er unge, der ikke

har mulighed for at gennemføre en traditionel ungdomsud-

dannelse med specialpædagogisk støtte, som er omfattet af

loven. Det er desuden anført i kapitel 2 i vejledning nr. 9534

af 3. juni 2016 om lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, som ændret ved vejledning nr. 10199

af 29. november 2016, at ungdomsuddannelsens målgruppe

udelukkende er unge, der ikke har mulighed for at gennem-

føre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den

unge specialpædagogisk støtte eller anden støtte.

Med den foreslåede ændring af

§ 1, stk. 2,

præciseres det,

at ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har

mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse,

selv om den unge modtager specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand. Dette har ikke tidligere fundet

udtryk i reglen, selv om det i forvejen er en betingelse

for, at unge er omfattet af målgruppen for ungdomsuddan-

nelsen. Børne- og Undervisningsministeriet har fundet det

hensigtsmæssigt, at det får sprogligt klarere udtryk i lovtek-

sten.

Til nr. 6

I § 1, stk. 2, § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 4, stk. 2, 1. pkt., og

§ 6, stk. 1 og 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov anvendes betegnelsen Ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af

betegnelsen Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne dertil.

Til nr. 7

I overskriften til kapitel 2 i lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov indgår betegnelsen ungdomsud-

dannelse.

Det foreslås, at denne betegnelse erstattes af betegnelsen

den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne dertil.

Til nr. 8

I lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., beskrives målgruppen som

Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige be-

hov. Denne regel har været uændret videreført siden lov nr.

564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse til unge med

særlige behov og anvendes også i de almindelige og speci-

elle bemærkninger i det bagvedliggende lovforslag jf. hen-

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

holdsvis Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6925-27

og side 6930.

Betegnelsen udviklingshæmmede afspejler ikke FN’s han-

dicapkonventions definition af handicap, hvor et handicap

ikke er en (medicinsk) lidelse for den enkelte, men i ste-

det opstår i mødet med forskellige barrierer i samfundet

(det sociale handicapbegreb), jf. konventionens artikel 1, 2.

afsnit. Det er heller ikke en tidssvarende måde at omtale

mennesker med handicap på.

Af disse grunde finder Børne- og Undervisningsministeri-

et det rettest, at betegnelsen udviklingshæmmede udgår af

§ 2, stk. 1, 1. pkt., således at målgruppen for den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse fremover foreslås at være

unge med særlige behov, respektive Unge med særlige be-

hov. Der er hermed tale om en præcisering, og målgruppen

er uændret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og be-

mærkningerne hertil.

Til nr. 9

I § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov bruges betegnelsen en 3-årig ungdoms-

uddannelse efter denne lov.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel erstattes af be-

tegnelsen den 3-årige særligt tilrettelagte ungdomsuddannel-

se.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne dertil.

Til nr. 10

Efter ordlyden af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov skal tilbuddet gives i

forbindelse med undervisningspligtens ophør. Der henvises

her til tilbuddet efter lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., hvoraf det

fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet

af reglens stk. 1, der er tilmeldt kommunens folkeregister, en

3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov.

Det foreslås, at det indføjes, at tilbuddet skal indeholde

valgmuligheder for den unge.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de indførelse af den unges mulighed for at vælge mellem

flere uddannelsessteder, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og be-

mærkningerne dertil.

Til nr. 11

Det fremgår af § 2, stk. 5, 1. pkt., i lov om ungdoms-

uddannelse for unge med særlige behov, at kommunalbesty-

relsen kan træffe beslutning om at oprette halvårlige eller

helårlige optag af unge på en ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at betegnelsen en ungdomsuddannelse erstat-

tes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddan-

nelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne dertil.

Til nr. 12

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 2, stk. 1, i lov

om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov tilby-

de unge, der er i målgruppen for ungdomsuddannelsen, en

3-årig ungdomsuddannelse efter loven. Ungdomsuddannelse

skal altid tilrettelægges individuelt ud fra den enkelte unges

behov, muligheder og ønsker, og ungdomsuddannelsen skal

tilrettelægges med henblik på, at den unge opnår personlige,

sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv

deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre

uddannelse og beskæftigelse, jf. lovens § 1, stk. 1. Kommu-

nalbestyrelsens visitationsniveau skal således sikre, at den

unge får et tilbud, der matcher vedkommendes behov.

Reglen i lovens § 2, stk. 1, medfører ikke en pligt for

kommunalbestyrelsen til at give en ung valgmuligheder

mellem forskellige uddannelsessteder. Tilbuddet gives i hen-

hold til lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., i forbindelse med under-

visningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervis-

ningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole

m.v., efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog

først i forbindelse med denne undervisnings ophør, jf. §

2, stk. 2, 2. pkt. Den unge kan efter § 2, stk. 3, modtage

kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år.

Kommunalbestyrelsens visitationsniveau skal som anført

sikre, at uddannelsesforløbet i ungdomsuddannelsen tilrette-

lægges ud fra den enkelte unges særlige behov og forudsæt-

ninger, og uddannelsen skal tilrettelægges med henblik på,

at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompeten-

cer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet

som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæfti-

gelse, jf. lovens § 1, stk. 1. I kommunalbestyrelsens afgørel-

se om indholdet af ungdomsuddannelsen indgår forskellige

procesledende beslutninger om den unges konkrete forløb

og om, hvilket uddannelsessted den unge skal have. I beslut-

ningerne indgår faglige vurderinger af den unges behov og

de uddannelsesforløb, et uddannelsessted kan tilbyde.

Kommunalbestyrelsen har desuden en generel forpligtel-

se til at handle økonomisk ansvarligt. Det betyder, at kom-

munalbestyrelsen inden for rammerne af visitationsniveauet

ud over at inddrage faglige hensyn inddrager økonomiske

hensyn i sit beslutningsgrundlag ved valg af uddannelsesste-

der. Hensynet til kommunens økonomi må aldrig stå alene,

da kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og indivi-

duel vurdering af den unges behov sammenholdt med et

uddannelsessteds tilbud. Kommunalbestyrelsen må derfor

aldrig vælge et uddannelsessted alene ud fra økonomiske

overvejelser, og alle tilbud skal matche den unges behov,

muligheder og ønsker.

Kommunalbestyrelsen kan som udgangspunkt ikke opfyl-

de pligten til at tilbyde ungdomsuddannelsen ved at henvise

en ung til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb,

der er fælles for alle, jf. kapitel 1 i vejledning nr. 9534

af 3. juni 2016 om lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, som ændret ved vejledning nr. 10199

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

af 29. november 2016. Kommunalbestyrelsen har pligt til

at tilbyde den unge et forløb, der planlægges individuelt

ud fra den unges forudsætninger, behov og interesser, jf.

Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6929.

Af § 3, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal ud-

arbejde en uddannelsesplan for den unge efter samråd med

den unge og forældrene. Det fremgår endvidere af § 4, stk.

2, i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov, at der ved udarbejdelsen af uddannelsespla-

nen skal lægges betydelig vægt på den unges og forældrenes

ønsker med hensyn til tilrettelæggelsen af ungdomsuddan-

nelsen.

Ungdomsuddannelsen i videst muligt omfang skal tilrette-

lægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer,

modenhed og interesser, jf. § 4, stk. 1, i lov om ungdoms-

uddannelse for unge med særlige behov. Heri ligger ikke

en forpligtelse til at give den unge mere end ét tilbud om

uddannelsessted.

Den foreslåede regel i

§ 2 a, stk. 1,

vil medføre en pligt

for kommunalbestyrelsen til som udgangspunkt at give den

unge mulighed for at vælge mellem mindst to uddannelses-

steder, når den unge er blevet vurderet at være i målgruppen

for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse og bliver til-

budt en 3-årig ungdomsuddannelse efter loven, jf. lovens §

2, stk. 1-3. Pligten til at give den unge mulighed for at vælge

mellem flere uddannelsessteder gælder således i forbindelse

med optagelsen på den særligt tilrettelagte ungdomsuddan-

nelse. Pligten til at give den unge valgmuligheder gælder

således ikke i forbindelse med skift af uddannelsessted un-

dervejs i forløbet af ungdomsuddannelsen.

Et uddannelsessted kan have forskellige afdelinger under

sig. I forhold til kommunalbestyrelsens forpligtelse er det

afgørende, at kommunalbestyrelsen giver den unge mulig-

hed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder

og ikke blot mellem flere forskellige uddannelsesforløb på

ét uddannelsessted, herunder afdelinger under uddannelses-

stedet.

Alle valgmuligheder skal efter forslaget matche for den

unges behov samt for den unges ønsker og interesser, som

disse afdækkes i dialogen om de forskellige valgmuligheder

med den unge. Et uddannelsessted, der indgår i kommunal-

bestyrelsens tilbud, skal som udgangspunkt være registreret

på portalen, jf. den foreslåede § 3 b, og bemærkningerne

hertil.

Pligten til at give den unge valg mellem flere forskellige

uddannelsessteder gælder, jf. den foreslåede § 2 a,

stk. 2,

ik-

ke, hvor kommunalbestyrelsen efter dialogen med den unge,

jf. stk. 1, vurderer, at den unge har behov for et ekstraordi-

nært specialiseret tilbud, som efter kommunalbestyrelsens

vurdering alene kan opfyldes af ét uddannelsessted, uden at

det vil indebære urimelig lang befordrings- eller ventetid for

den unge. Hvis kommunalbestyrelsen har eller kan etablere

samarbejde med et eller flere uddannelsessteder, der kan gi-

ve den unge et tilbud, der matcher den unges behov, og som

ikke vil indebære urimelig lang befordrings- eller ventetid

for den unge, har kommunalbestyrelsen pligt til at give den

unge tilbud om mindst to forskellige uddannelsessteder.

Ved ekstraordinært specialiseret tilbud forstås, at uddan-

nelsesstedet skal kunne give den unge et tilbud, der efter

kommunalbestyrelsens vurdering matcher den unges behov,

som efter kommunalbestyrelsens vurdering skal være ekstra-

ordinært specialiserede. Herved forstås, at den unge har om-

fattende og komplekse kognitive og/eller fysiske funktions-

nedsættelser, der kræver særlige fysiske rammer og særlige

personalemæssige kompetencer.

Ved en urimelig lang befordrings- eller ventetid forstås,

at befordrings- eller ventetiden er så lang, at den efter kom-

munalbestyrelsens faglige skøn efter dialog med den unge

har en negativ indvirkning på den unges mulighed for at

følge ungdomsuddannelsen og for at opretholde en hverdag

ved siden af sin ungdomsuddannelse. I det foreslåede ligger

endvidere, at kommunalbestyrelsen i sit faglige skøn skal

vurdere, om befordrings- eller ventetiden vil blive så lang,

at den unge vil blive belastet unødigt fysisk eller psykisk i

forhold til sine funktionsnedsættelser. Der skal således fore-

tages en konkret og individuel vurdering af den unges behov

set i forhold til de givne transportmuligheder og de givne

uddannelsessteder.

Findes der ikke, uden at det efter kommunalbestyrelsens

vurdering efter dialog med den unge indebærer en urimelig

lang befordrings- eller ventetid for den unge, et uddannel-

sessted med et tilbud, der lever op til disse krav, vil kom-

munalbestyrelsen med det foreslåede ligesom i dag være

forpligtet til at give den unge et tilbud om ungdomsuddan-

nelsen, der matcher den unges behov.

Kommunalbestyrelsen skal inddrage både kommunens eg-

ne og andre kommuners uddannelsessteder samt private ud-

dannelsessteder i vurderingen af, om det er muligt at give

den unge mere end ét tilbud.

Det foreslås i § 2 a,

stk. 3,

at der sker en lovfæstelse af

gældende uskreven ret, så det tydeligt kommer til at frem-

gå, at kommunalbestyrelsens beslutning om uddannelsessted

træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn,

og at dette kan medføre, at kommunalbestyrelsen kun har

pligt til at tilbyde den unge ét uddannelsessted, der matcher

den unges behov, fordi andre uddannelsessteder, der måtte

matche den unges behov, er uforholdsmæssigt dyrere. Her-

ved forstås, at de to uddannelsessteder prismæssigt skal lig-

ge på niveau, når ses på de samlede udgifter, herunder til

f.eks. befordring og botilbud. Der ligger således ikke heri at

krav om, at der slet ikke må være prisforskel. I kommunal-

bestyrelsens vurdering skal indgå en konkret og individuel

vurdering af den unges behov, relevante uddannelsessteder,

der kan matche den unges behov, og en prissammenligning

af de pågældende tilbud.

Det vil indebære, at kommunalbestyrelsen inden for ram-

merne af visitationsniveauet kan inddrage økonomiske hen-

syn i sit beslutningsgrundlag ved valg af tilbud om uddan-

nelsessteder. Hensynet til kommunens økonomi må aldrig

stå alene, da kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret

og individuel vurdering af den unges behov sammenholdt

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

med uddannelsesstedets tilbud. Kommunalbestyrelsen må

derfor aldrig give tilbud om uddannelsessted alene ud fra

økonomiske overvejelser. Kommunalbestyrelsen har med

det foreslåede ikke pligt til at oprette et nyt uddannelsessted

for at kunne give den unge flere uddannelsessteder at vælge

imellem i de tilfælde, hvor kun ét uddannelsessted matcher

den unges behov.

Hvis der ikke i området findes et uddannelsessted, der kan

etablere et tilbud, der matcher den unges behov, vil kom-

munalbestyrelsen med det foreslåede ligesom i dag være

forpligtet til at give den unge et tilbud om ungdomsuddan-

nelsen, der matcher den unges behov.

Det er således ikke med det foreslåede hensigten at indfø-

re en indskrænkning i kommunalbestyrelsens forpligtelse til

at give den unge et tilbud, der matcher den unges behov

samt for den unges ønsker og interesser. Omvendt er det hel-

ler ikke hensigten, at kommunalbestyrelsen med den foreslå-

ede regel om valgmulighed mellem flere uddannelsessteder

forpligtes til at give den unge et tilbud om et uddannelses-

sted, hvor transportforholdene i sig selv gør det nødvendigt

at give den unge et botilbud, som den unge ellers ikke har

behov for, og som kommunalbestyrelsen ellers ikke ville

have givet den unge.

Kommunalbestyrelsens procesledende beslutning om,

hvilket uddannelsessted den unge skal tildeles, her forstået

som beslutning om, hvorvidt den unge skal have valgmulig-

heder, er ligesom beslutning efter den gældende lov om ung-

domsuddannelse for unge med særlige behov om, hvilket

uddannelsessted den unge skal have, et delelement i kom-

munalbestyrelsens afgørelse om, hvilket indhold den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse skal have for den unge.

Såfremt den unges ønske ikke imødekommes, vil dette

skulle begrundes i henhold til forvaltningslovens regler her-

om. Kommunalbestyrelsens afgørelse om indholdet af ung-

domsuddannelsen vil ligesom efter den gældende lov og

Ankestyrelsens praksis kunne behandles som led i klage

over afgørelsen til Klagenævnet for Specialundervisning i

medfør af § 12, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for un-

ge med særlige behov, jf. § 19, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse

om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kla-

genævnet fortolker muligheden for at klage over afgørelser

om indholdet af ungdomsuddannelsen sådan, at nævnet kan

tage stilling til, om de enkelte dele af den tilbudte ungdoms-

uddannelse tilgodeser den unges behov, jf. nævnets K-med-

delelse nr. 17 af 30. november 2011. Kommunalbestyrelsens

procesledende beslutning om ikke at give den unge to tilbud

vil ligesom kommunalbestyrelsens andre beslutninger om

indholdet af ungdomsuddannelsen kunne påklages til Kla-

genævnet for Specialundervisning som led i afgørelsen om

indholdet.

Efter den foreslåede

§ 2 b, stk. 1,

vil den unge få mulighed

for at fremlægge et alternativt forslag til de tilbud, kommu-

nalbestyrelsen har fremsat, fordi der i højere grad end i

dag skal lægges vægt på den unges ønske. Denne mulighed

gælder også for en ung med behov for et ekstraordinært

specialiseret tilbud.

Med det foreslåede får den unge muligheden efter at være

blevet vurderet at være i målgruppen for den særligt tilrette-

lagte ungdomsuddannelse tilbudt en 3-årig ungdomsuddan-

nelse efter loven, jf. lovens § 2, stk. 1-3. Pligten til at give

den unge mulighed for at vælge mellem flere uddannelses-

steder gælder således i forbindelse med optagelsen på den

særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse og er en del af den

afgørelse, som kommunalbestyrelsen træffer om den unges

optagelse. Pligten gælder således ikke i forbindelse med

skift af uddannelsessted undervejs i forløbet af ungdomsud-

dannelsen.

Kommunalbestyrelsen vil med det foreslåede som ud-

gangspunkt få pligt til at imødekomme den unges ønske

om det alternative uddannelsessted, hvis dette uddannelses-

sted er registreret på portalen. Kommunalbestyrelsen kan

vælge at imødekomme den unges ønske om det alternative

uddannelsessted, selv om uddannelsesstedet ikke i forvejen

er registreret på portalen, hvis kommunalbestyrelsen indgår

en kvalitetsaftale med tilbuddet, og uddannelsesstedet inden

for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist registrerer sig på

portalen, jf. den foreslåede § 3 b.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at imødekomme den

unges ønske om det alternative tilbud, hvis kommunalbe-

styrelsen efter dialog med den unge vurderer, at tilbuddet

matcher den unges behov, herunder den unges behov for

et ekstraordinært specialiseret tilbud, muligheder og ønsker,

og at tilbuddet ikke indebærer en urimelig lang befordrings-

eller ventetid for den unge.

Herudover må prisen for det alternative tilbud efter kom-

munalbestyrelsens vurdering ikke i uforholdsmæssig grad

overstige prisen for kommunalbestyrelsens tilbud. Herved

forstås, at de to uddannelsessteder prismæssigt ligger på

niveau. Der ligger således ikke heri et krav om, at der slet

ikke må være prisforskel.

I prissammenligningen kan f.eks. indgå generelle udgif-

ter som driftsudgifter til bygninger og løn til personale

(både undervisere/pædagoger og administrativt personale),

udgifter til selve undervisningen (undervisningsmaterialer,

it-udstyr, omkostninger til ekskursioner der indgår som en

del af undervisningen) og befordring, jf. § 10, stk. 1, i

lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,

jf. §§ 14-16 i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov, hvis den unge vælger et tilbud, der

ligger langt fra bopælen. Udgifter til botilbud kan indgå i

prissammenligningen.

Såfremt kommunalbestyrelsens tilbud er et af kommunens

egne tilbud, vil det foreslåede medføre, at prissammenlig-

ningen, hvad angår kommunalbestyrelsens tilbud, skal om-

fatte kommunens driftsudgifter for det konkrete tilbud. For

øvrige tilbud, som ikke er kommunens egne, vil udgangs-

punktet være, at prissammenligningen kan basere sig på tak-

sten for det pågældende forløb under hensyntagen til, hvad

den indeholder af konkrete ydelser.

Kommunalbestyrelsens procesledende beslutning om,

hvilket uddannelsessted den unge skal tildeles, her forstået

som beslutning om, hvorvidt den unge skal have imødekom-

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

met sit alternative forslag, er ligesom beslutning efter den

gældende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov om, hvilket uddannelsessted den unge skal have, et

delement i kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvilket ind-

hold den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal have

for den unge.

Såfremt den unges ønsker ikke imødekommes, vil dette

skulle begrundes i henhold til forvaltningslovens regler her-

om. Kommunalbestyrelsens afgørelse om indholdet, herun-

der beslutningen vedrørende det alternative tilbud, vil lige-

som efter den gældende lov og Ankestyrelsens praksis kun-

ne behandles som led i klage over indholdet af den afgørelse

til Klagenævnet for Specialundervisning i medfør af § 12,

stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov, jf. § 19, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om ungdoms-

uddannelse for unge med særlige behov. Klagenævnet for-

tolker dette sådan, at nævnet kan tage stilling til, om de en-

kelte dele af den tilbudte ungdomsuddannelse tilgodeser den

unges behov, jf. nævnets K-meddelelse nr. 17 af 30. novem-

ber 2011. Kommunalbestyrelsens procesledende beslutning

om ikke at imødekomme den unge ønske om et alternativt

uddannelsessted vil således ligesom kommunalbestyrelsens

andre beslutninger om indholdet af den særligt tilrettelag-

te ungdomsuddannelse kunne påklages til Klagenævnet for

Specialundervisning som et led i afgørelsen om indholdet.

Den foreslåede bemyndigelse i § 2 b,

stk. 2,

er en uændret

videreførelse af den eksisterende bemyndigelse i § 3, stk. 4,

i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov til

at fastsætte regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af

tilbud, jf. herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

11. Bemyndigelsen giver som hidtil mulighed for at fastsæt-

te regler om inddragelse af den unge og forældrene. Der vil i

medfør af bemyndigelsen kunne fastsættes regler om eksem-

pelvis forældreinddragelse i kommunalbestyrelsens dialog

med den unge om, hvilken valgmulighed der er den bedste

for den unge, jf. den foreslåede § 2 a, stk. 1, og om for-

ældreinddragelse i kommunalbestyrelsens dialog med den

unge om forløbsplanen, jf. den foreslåede § 4 a, stk. 1.

Det bemærkes herved, at den unge kan modtage kommu-

nalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år, jf. § 2, stk.

4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige be-

hov, og at en ung, der får tilbud om ungdomsuddannelsen,

således ikke nødvendigvis vil være under 18 år og dermed

under forældremyndighed efter § 1 a i forældreansvarsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020 som

ændret ved lov nr. 2215 af 29. december 2020. Målgruppen

for ungdomsuddannelsen, som efter lovens § 1, stk. 1, er

unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige be-

hov, indebærer imidlertid, at en ung kan have behov for, at

forældrene inddrages, selv om den unge er fyldt 18 år, og

selv om der ikke er skønnet at være behov for at iværksætte

værgemål i henhold til § 5, stk. 1, i værgemålsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, som ændret ved

lov nr. 569 af 10. maj 2022. Det er kommunalbestyrelsens

ansvar at sikre, at forældrene inddrages i de tilfælde, hvor

den unges særlige behov nødvendiggør dette. I tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen kun er i kontakt med den ene af for-

ældrene, vil kommunalbestyrelsen være berettiget til at læg-

ge til grund, at denne forælder er bemyndiget til at handle

på begge forældres eller forældremyndighedsindehaverens

vegne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 3.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov træffer kommunalbestyrelsen efter

samråd med den unge og forældrene afgørelse om, hvorvidt

den unge kan optages på ungdomsuddannelsen.

Efter lovens § 7, stk. 2, træffer kommunalbestyrelsen efter

samråd med den unge og forældrene afgørelse om, hvor stor

en andel af det årlige timetal, der for den enkelte unge skal

anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik.

Det foreslås, at samråd ændres til det mere nutidige dialog

i § 3, stk. 2, 1. pkt., og i § 7, stk. 2. Der er dermed tale om

en rent sproglig ændring.

Det foreslås desuden, at kravet om, at forældrene skal

inddrages, udgår. Der henvises herved til bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 14

Efter § 3, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov skal kommunalbestyrelsen efter samråd

med den unge og forældrene udarbejde en individuel uddan-

nelsesplan, herunder om uddannelsen eventuelt skal indle-

des med et afklaringsforløb efter 4, stk. 2.

Efter § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen i

forbindelse med et eventuelt afklaringsforløb sammen med

den unge og forældrene udarbejde en individuel uddannel-

sesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, her-

under vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge

skal tilbydes.

Efter § 4, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov skal kommunalbestyrelsen i de tilfælde,

hvor der ikke indgår et afklaringsforløb i uddannelsen, i

samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbe-

styrelsens afgørelse efter lovens § 3, stk. 1, dvs. kommunal-

bestyrelsens afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgrup-

pen for loven, udarbejde den endelige uddannelsesplan.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 4, at kommunalbestyrelsen

efter behov og mindst én gang årligt skal justere uddannel-

sesplanen, mens børne- og undervisningsministeren med §

4, stk. 5, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen.

Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 3, § 4, stk. 2, 2. pkt.,

og § 4, stk. 3-5, er en konsekvens af den foreslåede § 4 a, jf.

lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 15

Lovens § 3, stk. 4, indeholder en bemyndigelse til børne-

og undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler

om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om ung-

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

domsuddannelsen, herunder om inddragelse af den unge

og forældrene, skriftlighed ved fremsættelsen af tilbuddet

og tidsforløbet for fremsættelse af tilbuddet. Af bemærknin-

gerne til reglen, der efter lovforslaget var stk. 3, fremgår

det af Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6930, at be-

stemmelsen indeholder en bemyndigelse for undervisnings-

ministeren til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved

fremsættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen m.v., hvis

der skulle vise sig et behov herfor, og at der desuden vil

kunne fastsættes retningslinjer for inddragelse af den unge

og forældrene eller værgen i forbindelse med tilbuddet,

skriftlighed ved fremsættelsen af tilbuddet og tidsforløbet

for fremsættelsen af tilbuddet.

Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler om frem-

gangsmåden ved fremsættelse af tilbuddet til den unge og

inddragelse af forældrene i § 3, § 4, § 6, stk. 2 og 3, samt §

9, stk. 2, i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse til unge

med særlige behov.

Det foreslås, at lovens § 3, stk. stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 4, er en konsekvens

af den foreslåede § 2 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og

bemærkningerne til dertil.

Til nr. 16

Ophævelse af § 3 a

Det fremgår af § 3 a i lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov, at kommunalbestyrelsen kan be-

myndige en offentlig institution eller efter udbud en selve-

jende institution eller en privat virksomhed til at varetage en

eller flere opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen, idet

bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsa-

ger dog ikke kan gives til en selvejende institution eller en

privat virksomhed.

Reglen i § 3 a blev indsat ved lov nr. 612 af 20. juni

2013. Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 4, jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 213 som fremsat,

side 17, at bestemmelsen er indsat for at give kommunalbe-

styrelsen mulighed for at bemyndige en offentlig institution

eller efter udbud en selvejende institution eller privat virk-

somhed til at varetage vejledningsopgaver, der efter den

dagældende lov om en ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov påhvilede Ungdommens Uddannelsesvejled-

ning. Derved kom loven til at følge vejledningsloven, jf.

§ 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010 af

lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til

uddannelse, beskæftigelse m.v. En regel svarende til vejled-

ningslovens § 9, stk. 2, findes i dag i § 13, stk. 3, i lov om

kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 1393 af 5. oktober 2022.

Ved lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om

vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-

nelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under

25 år) blev denne lovs titel ændret til Lov om kommunal

indsats for unge under 25 år. Betegnelsen Ungdommens Ud-

dannelsesvejledning udgik overalt i loven og blev erstattet af

betegnelsen kommunalbestyrelsen eller Kommunalbestyrel-

sen, fordi det hidtil gældende krav om, at kommunalbesty-

relsen skulle organisere den kommunale ungeindsats i form

af Ungdommens Uddannelsesvejledning, udgik, og reglen

i § 9, stk. 2, blev ophævet. Der henvises herved til de

specielle bemærkninger til denne ændringslovs § 1, nr. 3,

jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 201 som fremsat,

side 15.

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

indeholder i dag ikke vejledningsopgaver af den art, som

tidligere påhvilede Ungdommens Uddannelsesvejledning,

og som i dag varetages af kommunalbestyrelsen i medfør

af lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Begrun-

delsen for at have § 3 a i lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov, svarende til reglen i § 13, stk. 3,

i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, er således ikke

længere aktuel og har ikke været det siden 1. august 2019,

hvor lov nr. 746 af 8. juni 2018 trådte i kraft, jf. dennes § 2,

stk. 1.

Det foreslås på denne baggrund, at § 3 a ophæves.

Affattelse af ny § 3 a

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

indeholder ikke nogen forpligtelse for kommunalbestyrelsen

til at orientere om ungdomsuddannelsen på kommunens

hjemmeside, herunder ikke til at orientere om processen for

visitation til ungdomsuddannelsen, sammensætningen af et

eventuelt visitationsudvalg eller proces for opfølgning på

uddannelsesforløbene.

Efter § 1, stk. 1, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i

uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 20. juni

2018, skal oplysninger om undervisning, uddannelser, skoler

og uddannelsesinstitutioner være offentligt tilgængelige på

internettet. Det fremgår desuden af pkt. 2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2001-02,

2. samling, tillæg A, side 4490, at det for alle skoler og

uddannelsesinstitutioner skal være obligatorisk at udarbejde

hjemmesider, hvor alle relevante informationer til belysning

af uddannelserne og undervisningens kvalitet indgår. Denne

lov gælder, jf. dens § 1, stk. 2, for undervisning, der er

reguleret ved eller i henhold til lov. Det angives i bemærk-

ningerne til § 1, stk. 2, at loven skal omfatte alle uddannel-

sesområder og niveauer, hvor der er fastsat regler om under-

visningens mål, indhold eller bedømmelsesmåde ved eller

i henhold til lov, og at loven for Undervisningsministeriets

vedkommende vil omfatte undervisning i folkeskolen og

alle lovregulerede uddannelser, jf. Folketingstidende 2001,

2. samling, tillæg A, L side 4492-4493.

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

trådte i kraft den 1. august 2007, og ungdomsuddannelsen er

derfor ikke nævnt i opremsningen af det daværende under-

visningsministeriums uddannelser i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, stk. 2, men ungdomsuddannelsen er reguleret

ved og i henhold til lov, og oplysninger om uddannelsen skal

være offentligt tilgængelige på internettet, jf. § 1, stk. 1, i

lov om gennemsigtighed og åbenhed m.v.

Opgaver, som efter lov om gennemsigtighed og åbenhed

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

i uddannelserne m.v. påhviler skoler og uddannelsesinstitu-

tioner, påhviler i henhold til lovens § 3 kommunalbestyrel-

sen for de uddannelser og den undervisning, som udbydes

på og varetages af kommunernes skoler og uddannelsesin-

stitutioner. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til

denne regel, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, til-

læg A, L side 4495-4496, at det er ”skoleejerne”, der har

pligten til at lægge oplysninger på internettet, og at det

f.eks. betyder, at pligten påhviler kommunalbestyrelsen for

folkeskolens vedkommende og bestyrelsen, såfremt der er

tale om en selvejende institution. Videre fremgår det, at det

er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om den enkelte skole

eller institution skal lægge sine oplysninger på kommunens

hjemmeside eller internetportal som en fælles indgang til

alle kommunens skoler og institutioner.

Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ken-

detegnet ved, at det ikke som normalt på Børne- og Un-

dervisningsministeriets område er afgrænset ved lov, hvilke

uddannelsessteder der kan udbyde og varetage ungdomsud-

dannelsen, og ungdomsuddannelsen udbydes derfor ikke

alene på en kommunes egne institutioner eller skoler. Det er

Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at kommu-

nalbestyrelsen som ansvarlig for ungdomsuddannelsen har

ansvaret for at sikre, at de oplysninger, der i henhold til §

2 i lov om gennemsigtighed og åbenhed m.v. skal ligge på

kommunens eller institutionens hjemmeside, også lægges på

en af disse hjemmesider i de tilfælde, hvor ungdomsuddan-

nelsen udbydes på en institution eller et uddannelsessted,

der ikke er kommunens egen eller eget. Dette gælder dog ik-

ke, hvor institutionen eller uddannelsesstedet hører under en

anden kommunalbestyrelse eller er en selvejende institution

med egen bestyrelse, idet forpligtelsen til at lægge de i § 2,

stk. 1, i lov om gennemsigtighed og åbenhed m.v. nævnte

oplysninger på hjemmesiden da påhviler den anden kommu-

nalbestyrelse eller bestyrelsen for den selvejende institution.

En kommunalbestyrelse eller en selvejede institutions be-

styrelse er efter § 2 i lov om gennemsigtighed og åben-

hed m.v. blandt andet forpligtet til på hjemmesiden at

oplyse om ungdomsuddannelsen, uddannelsesstedets værdi-

grundlag, pædagogiske praksis og indsatsområder samt om

elevers fuldførelse og frafald, overgangsfrekvens til anden

uddannelse og overgangsfrekvens til beskæftigelse.

Det foreslås med § 3 a,

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen

herudover forpligtes til på kommunens hjemmeside at oply-

se om processen for en ungs overgang fra ungdomsuddan-

nelsen til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter

eller sociale aktiviteter, jf. herved den foreslåede regel i §

9 om ressourcepapir, møde og uddannelsesbevis. Endvidere

foreslås det, at kommunalbestyrelsen får pligt til at oplyse

om, hvordan visitationsprocessen er tilrettelagt i kommunen,

herunder hvorvidt kommunalbestyrelsen har nedsat et visi-

tationsudvalg, og hvordan dette udvalg i givet fald er sam-

mensat. Kommunalbestyrelsen vil med det foreslåede desu-

den blive forpligtet til på hjemmesiden at oplyse, hvordan

kommunalbestyrelsen sikrer sig, at et uddannelsessted lever

op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse

af opgaven.

Yderligere vil kommunalbestyrelsen med den foreslåede

regel blive forpligtet til at orientere om processen for at bli-

ve optaget på ungdomsuddannelsen, hvilket indebærer pligt

til at oplyse om målgruppevurdering og muligheden for at

vælge mellem flere uddannelsessteder samt for at fremsætte

ønske om et alternativt uddannelsessted. For så vidt angår

det alternative uddannelsessted vil den foreslåede ikrafttræ-

delsesregel i lovforslagets § 2, stk. 2, hvorefter den unges ret

til at fremsætte et alternativt forslag først træder i kraft den

1. januar 2025, medføre, at kommunalbestyrelsens pligt til

at informere herom først træder i kraft samtidig.

Efter den foreslåede bemyndigelse i § 3 b,

stk. 2,

kan

børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler

om kommunalbestyrelsens forpligtelse til på hjemmesiden at

orientere om visitationsprocessen og opfølgningsprocessen

samt om, hvordan kommunalbestyrelsen sikrer sig, at et ud-

dannelsessted lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens

krav til varetagelse af opgaven.

Det bemærkes i øvrigt, at ungdomsuddannelsen er en

kommunal opgave, og kommunalbestyrelsen har derfor an-

svaret for, hvordan opgaven varetages, herunder for at sikre

sig at andre aktørers udførelse af opgaven lever op til lovens

og kvalitetsaftalens krav. Dette betegnes i praksis ofte, men

ikke retvisende, som kommunalbestyrelsens pligt til at føre

tilsyn med et uddannelsessted, som kommunalbestyrelsen

har indgået aftale med. Det er ikke hensigten, at kommunal-

bestyrelsens opgave med at sikre sig, at uddannelsesstedet

lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til vare-

tagelse af opgaven, skal udvides i forhold til den forpligtel-

se, kommunalbestyrelsen har i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget samt til lovforslagets § 2 og bemærk-

ningerne hertil.

Til nr. 17

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

indeholder ikke krav om en portal, hvor de unge kan orien-

tere sig om, hvilke tilbud der findes på ungdomsuddannel-

sens område.

Det følger af den foreslåede

§ 3 b, stk. 1,

at der skal

etableres en national, dvs. landsdækkende, virtuel portal, der

drives af Styrelsen for It og Læring. Formålet hermed er

at give den unge et overblik over de uddannelsessteder, der

udbyder ungdomsuddannelsen.

Det foreslås i § 3 b,

stk. 2,

at børne- og undervisnings-

ministeren kan bemyndige en offentlig institution, en selve-

jende institution eller en privat virksomhed til at varetage

opgaver efter § 3 a, stk. 1. Det vil i givet fald skulle ske

under iagttagelse af de udbudsretlige regler, bortset fra de

tilfælde, hvor opgaverne efter de almindelige udbudsretlige

regler kan indkøbes eller anskaffes uden udbud.

Det foreslåede § 3 b, stk. 2, vil indebære, at børne- og un-

dervisningsministeren vil kunne delegere samt evt. konkur-

renceudsætte varetagelsen af opgaverne efter den foreslåede

regel til en selvejende institution eller en privat virksom-

hed. Det vurderes, at dét at udvikle og drifte en portal som

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

portalen er en myndighedsopgave. Ekstern delegation af en

myndighedsopgave kræver hjemmel. Den foreslåede hjem-

mel vil alene indebære, at børne- og undervisningsministe-

ren kan delegere varetagelsen af opgaver efter § 3 b, stk. 1,

til andre enheder. Det vil følge af de udbudsretlige regler,

om børne- og undervisningsministeren er forpligtet til sende

en eller flere af opgaverne i udbud. Dertil kommer forplig-

telsen for en myndighed efter cirkulære nr. 9269 af 31. marts

2016 om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver til med

passende mellemrum at gennemgå sin opgaveportefølje med

henblik på at identificere opgaver, der er udbudsegnede. Det

bemærkes, at udbudsloven i givet fald vil finde anvendelse

for den foreslåede ordning, og at der, såfremt betingelserne

herfor er opfyldt, vil være klageadgang til Klagenævnet for

Udbud vedrørende håndhævelse af udbudsloven og regler

udstedt i medfør heraf, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om Klagen-

ævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 02. juni

2016.

Det foreslåede § 3 b, stk. 2, vil indebære og sikre, at

børne- og undervisningsministeren med henblik på en effek-

tiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne vil kunne

delegere varetagelsen af opgaver efter § 3 b, stk. 1, til andre

enheder. Styrelsen for It og Lærings opgave i henhold til

§ 3 b, stk. 1, med at modtage de uploadede oplysninger

fra uddannelsesstederne vil ikke kunne delegeres til andre

enheder.

Det foreslås i

§ 3 c, stk. 1,

at et uddannelsessted, der

udbyder ungdomsuddannelsen, elektronisk skal registre sig

og uploade en række oplysninger på portalen til Styrelsen

for It og Læring til brug for opfyldelse af formålet med

portalen, jf. den foreslåede § 3 a, stk. 1. Det er Styrelsen for

It og Læring, der vil skulle udvikle og drifte portalen.

Det følger af den foreslåede § 3 c,

stk. 2,

at uddannelses-

stedet får pligt til på portalen at uploade eventuelle tilsyns-

rapporter om uddannelsesstedet fra den eller de kommu-

nalbestyrelser, uddannelsesstedet har indgået kvalitetsaftale

med. Videre foreslås det, at uddannelsesstedet skal uploa-

de oplysninger om uddannelsesstedets navn og adresse,

virksomhedsform, CVR-nummer og eventuelle p-nummer,

uddannelsesstedets målgruppe eller målgrupper, de praktik-

muligheder, uddannelsesstedet kan tilbyde, samt relevant

enhedspris for typiske uddannelsesforløb på uddannelsesste-

det.

Oplysningerne om uddannelsesstedets navn og adresse,

virksomhedsform, CVR-nummer og eventuelle p-nummer

kan automatisk hentes fra CVR – Det Centrale Virksom-

hedsregister samt løbende opdateres herfra.

Den foreslåede § 3 c,

stk. 3,

indebærer, at et uddannelses-

sted får pligt til at uploade den eller de kvalitetsaftaler, som

uddannelsesstedet har indgået med en kommunalbestyrelse,

på portalen. Det er en betingelse for, at et uddannelsessted

kan registreres på portalen, at uddannelsesstedet uploader

mindst én kvalitetsaftale. Betingelsen i § 3 b, stk. 3, vil

efter forslaget ikke gælde for en kommunes egne uddannel-

sessteder, dvs. at et uddannelsessted, der hører under en

given kommunalbestyrelse, ikke er omfattet af kravet om

kvalitetsaftaler i forhold til denne kommunalbestyrelse. Der

henvises herom til den foreslåede regel i § 5, stk. 2, 2.

pkt., i lovforslagets § 1, nr. 24. Et uddannelsessted vil skul-

le uploade eventuelle yderligere kvalitetsaftaler, som uddan-

nelsesstedet har indgået.

Med den foreslåede § 3 b,

stk. 4,

får børne- og under-

visningsministeren mulighed for at kunne fastsætte nærme-

re regler om indholdet af portalen, herunder om frist for

registrering og for at uploade oplysninger på portalen og

om pligt til at ajourføre oplysninger. Yderligere krav om

oplysninger som eksempelvis uddannelsesstedets mulighed

for at håndtere medicin, og om hvorvidt uddannelsesstedet

har et elevråd, forventes i medfør af bemyndigelsen i § 3

c, stk. 4, fastsat efter høring af relevante interessenter på

ungdomsuddannelsens område.

Endvidere forventes der fastsat krav om, at portalen skal

indeholde et link til Klagenævnet for Specialundervisnings

hjemmeside og en vejledning om mulighederne for at klage

dertil. Det forventes angivet i vejledning om lov om ung-

domsuddannelse for unge med særlige behov, at oplysnin-

gerne på portalen bør skrives i et klart og forståeligt sprog.

§ 3 d

foreslås det, at kommunalbestyrelsen alene kan

indgå kvalitetsaftale med et registreret uddannelsessted eller

et uddannelsessted der inden for en af kommunalbestyrelsen

fastsat frist registrerer sig på portalen. Der henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 24, for så vidt angår kommunens egne

uddannelsessteder, der er undtaget for kravet om kvalitetsaf-

tale, men som dog skal registrere sig på portalen.

Det er som udgangspunkt ikke er hensigten, at der på

portalen skal behandles hverken almindelige eller følsomme

personoplysninger.

Der foreligger dog en særlig situation, for så vidt angår

uddannelsessteder, der er enkeltmandsejede virksomheder. I

de tilfælde hvor et uddannelsessted, der er en enkeltmandse-

jet virksomhed, registrerer sig og uploader oplysninger på

portalen, kan der være tale om videregivelse af personoplys-

ninger, idet oplysninger om identificerbare enkeltmandseje-

de virksomheder er personoplysninger i databeskyttelsesfor-

ordningens forstand. Desuden vil virksomhedsoplysninger,

der kan identificere enkeltpersoner, generelt falde ind under

forordningens område. Eksempler på sådanne oplysninger

kan være kontaktoplysninger som navn og telefonnummer

m.v., som vil være almindelige oplysninger, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 6. Da der er tale om myndigheds-

udøvelse, vil behandlingen af de personhenførbare oplysnin-

ger kunne rummes inden for artikel 6, stk. 1, litra e.

Behandlingen af personoplysninger, som den foreslåede

§§ 3 b og 3 c vil foranledige for Styrelsen for It og Læring

vil i øvrigt skulle ske inden for rammerne af databeskyttel-

sesforordningen og –loven.

Styrelsen for It og Læring vil efter det foreslåede ikke

skulle godkende uddannelsesstederne, der registrer sig, eller

føre tilsyn med de oplysninger, som uddannelsesstederne

uploader på portalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget samt til lovforslagets § 1, nr. 24 og 25,

og bemærkningerne hertil.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget samt til lovforslagets § 1, nr. 24-25,

og bemærkningerne hertil.

Til nr. 18

I overskriften til kapitel 3 i lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov indgår betegnelsen Ungdoms-

uddannelsens.

Det foreslås, at denne betegnelse erstattes af betegnelsen

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne dertil.

Til nr. 19

Efter § 3, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov skal kommunalbestyrelsen efter samråd

med den unge og forældrene udarbejde en individuel uddan-

nelsesplan, herunder om uddannelsen eventuelt skal indle-

des med et afklaringsforløb efter § 4, stk. 2. Det fremgår

af Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6926, at der i

uddannelsesplanen skal sigtes mod progression i den enkel-

te unges udvikling, og at der skal fokuseres på den unges

potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og/eller

beskæftigelse.

Efter lovens § 4, stk. 2, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen

i forbindelse med et eventuelt afklaringsforløb sammen med

den unge og forældrene udarbejde en individuel uddannel-

sesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, her-

under vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge

skal tilbydes.

Efter lovens § 4, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen i tilfæl-

de, hvor der ikke indgår afklaringsforløb i uddannelsen, i

samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbe-

styrelsens afgørelse efter § 3, stk. 1, udarbejde den endelige

uddannelsesplan.

I medfør af lovens § 4, stk. 5, fastsætter undervisningsmi-

nisteren regler om indholdet af uddannelsesplanen, herunder

en plan for undervisningen. Denne bemyndigelse fandtes i

lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt ungdomsud-

dannelse i § 4, stk. 4, som ved lov nr. 612 af 12. juni 2013

blev ændret til 4, stk. 5.

Af bemærkningerne til lovforslaget bag lov nr. 564 af 6.

juni 2007 fremgår det, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg

A, side 6931, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat

regler om uddannelsesplanen. Det vil blandt andet komme

til at fremgå af bekendtgørelsen, at uddannelsesplanen skal

indeholde en almendannende del, en specifikt målrettet del

og en praktisk del, og at den almendannende del især skulle

rette sig mod den sociale og personlige udvikling kombi-

neret med samfundsfag. Om den specifikt målrettede del

fremgik det, at den skulle støtte udviklingen af den unges in-

teresser og evner og særlige færdigheder. Den praktiske del

skulle give den unge lejlighed til at udvikle og afprøve sine

muligheder og kompetencer uden for det undervisningsmæs-

sige miljø. Uddannelsesforløbet skulle således sikre, at den

unges muligheder for beskæftigelse og fortsat uddannelse

blev afklaret og udviklet med henblik på et så selvstændigt

voksenliv som muligt.

Af bemærkningerne til lovforslaget bag lov nr. 612 af 12.

juni 2013 fremgår det, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg

A, side 17, at den ændrede nummerering er en konsekvens-

ændring af indsættelsen af et nyt stk. 2 i lovens § 4.

Bemyndigelsen i lovens § 4, stk. 5, er blevet udmøntet

i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov. Det følger af bekendtgørelsens §§ 4, stk.

2-3, at der skal udarbejdes en individuel uddannelsesplan

i samarbejde med den unge og forældrene, og at der ved

udarbejdelsen af uddannelsesplanen skal lægges betydelig

vægt på den unges og forældrenes ønsker med hensyn til

tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen. Af bekendtgørel-

sens § 7, stk. 2-3, fremgår det, at uddannelsesplanen skal

indeholde en beskrivelse af den unges uddannelsesforløb,

herunder en plan for undervisningen og eventuelt vejledning

om gennemførelse af uddannelsens delelementer, jf. § 8,

samt beskrivelse af træning, praktik m.m. Uddannelsespla-

nen skal endvidere indeholde en beskrivelse af målene for

hele uddannelsen. Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 4, skal

uddannelsesplanen indeholde en beskrivelse af, hvordan

progressionen i uddannelsen er tilrettelagt. Det har efter

bekendtgørelsens § 6, stk. 2, jf. § 7, stk. 1, betydning for

uddannelsesplanen, om uddannelsesforløbet indledes med et

afklaringsforløb. Desuden følger nærmere krav om beskri-

velse af den unges personlige, sociale og faglige kompeten-

cer, af progressionsmål og status herfor for hvert af de tre

uddannelsesår af bekendtgørelsens bilag 1.

Efter lovens § 7, stk. 4, skal uddannelsesplanen indeholde

en beskrivelse af, hvordan progressionen i uddannelsen er

tilrettelagt.

Af ordensmæssige hensyn foreslås det, at reglerne om

pligten til at udarbejde forløbsplanen, herunder eventuel ju-

stering af denne efter et eventuelt afklaringsforløb, samles i

§ 4 a,

stk. 1-3.

Den foreslåede § 4 a,

stk. 1,

vil videreføre kravet om, at

kommunalbestyrelsen skal udarbejde en individuel plan for

den unges forløb, blive videreført, men i justeret form. Kra-

vet har hidtil fremgået af § 3, stk. 3. For en ung, der er

optaget på ungdomsuddannelsen, vil kommunalbestyrelsen

efter dialog med den unge skulle udarbejde en individuel

forløbsplan. Kommunalbestyrelsen vil ligeledes skulle tage

stilling til, om ungdomsuddannelsen skal indledes med et

afklaringsforløb.

Terminologien foreslås således ændret fra uddannelses-

plan til forløbsplan. Dermed tilsigtes det at tydeliggøre, at

der er tale om en plan for den unges forløb af ungdomsud-

dannelsen og ikke den uddannelsesplan, som alle unge skal

have fra udgangen af grundskolen efter lov om kommunal

indsats for unge under 25 år. En uddannelsesplan efter lov

om kommunal ungeindsats er til forskel fra en forløbsplan

en mere overordnet og langsigtet plan frem mod uddannelse

og eventuelt beskæftigelse.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det foreslåede skal ses i lyset af, at lovens § 4, stk. 2, 2.

pkt., ophæves og erstattes af § 4 a,

stk. 2,

hvorefter indholdet

i og tilrettelæggelsen af den unges uddannelsesforløb vil

skulle fastlægges i en individuel forløbsplan.

Med den foreslåede § 4 a, stk. 2, vil indholdet i og tilret-

telæggelsen af den unges uddannelsesforløb blive fastlagt

i forløbsplanen. Forløbsplanen vil med forslaget ligesom

den hidtidige uddannelsesplan skulle indeholde en oversigt

over de aktiviteter, herunder praktikophold, jf. § 6 i lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som skal

indgå i den unges uddannelsesforløb, samt ligesom i § 7,

stk. 4, i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov en angivelse af, hvordan progressionen i

uddannelsen er tilrettelagt. Det forudsættes, at afklaringsak-

tiviteter løbende dokumenteres i forløbsplanen på en måde,

så de er anvendelige for den kommunale ungeindsats og

jobcenteret uden, at der heri ligger en forventning om øget

dokumentation i forhold til i dag. Det foreslås ikke, at vej-

ledningssamtaler som hidtil skal være en del af forløbspla-

nen, da vejledning, medmindre det drejer sig om vejledning

i forhold til specifikke elementer i uddannelsen, hører under

lov om kommunal ungeindsats.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke en mere omfattende

beskrivelse i forløbsplanen end i de gældende regler om

uddannelsesplanen.

Den foreslåede § 4 a, stk. 2, vil indebære, at forløbspla-

nen leder frem til ressourcepapiret, jf. den foreslåede §

9, og kommunalbestyrelsens indsats i henhold til lov om

kommunal indsats for unge under 25 år efter afslutning

af ungdomsuddannelsen. Hensigten er at fremme en tidlig

afklaring af den unges overgang fra ungdomsuddannelsen

til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller

sociale aktiviteter.

Med den foreslåede § 4 a,

stk. 3, 1. pkt.,

samles reglerne

i lovens § 4, stk. 2, 2. pkt., og § 4, stk. 3, om eventuel

justering af uddannelsesplan, efter forslaget forløbsplanen,

i forbindelse med et eventuelt afklaringsforløb. Med den

foreslåede § 4 a,

stk. 3, 2. pkt.,

videreføres kravet i lovens

§ 4, stk. 4, om, at uddannelsesplanen, efter forslaget forløbs-

planen, skal justeres efter den unges behov og mindst én

gang årligt.

Det foreslås med § 4 a,

stk. 4,

at børne- og undervisnings-

ministeren ligesom i lovens § 4, stk. 5, får bemyndigelse til

at fastsætte nærmere regler om indholdet i og udformningen

af uddannelsesplanen, efter forslaget forløbsplanen. Bemyn-

digelsen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte krav

om en løbende sammenkobling mellem den unges progressi-

onsmål under ungdomsuddannelsen og den unges fremtids-

muligheder, herunder sammenkoblingen med ressourcepapi-

ret, samt til udformning af kravet om, at afklaringsaktivite-

ter under ungdomsuddannelsen løbende dokumenteres i for-

løbsplanen på en måde, der gør dem anvendelige i forhold

til indsatser for den unge efter ungdomsuddannelsen. Det

foreslås, at børne- og undervisningsministeren udsteder en

skabelon for forløbsplanen.

Til nr. 20

I § 5, stk. 1, 1. pkt., og i § 6, stk. 3, i lov om ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen

uddannelsesplanen.

Det foreslås, at denne betegnelse erstattes af betegnelsen

forløbsplanen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne

dertil.

Til nr. 21

Efter lovens § 5, stk. 1, nr. 4, kan der i uddannelsesplanen

indgå elementer, der leveres af daghøjskoler, jf. lov om støt-

te til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversite-

tet (folkeoplysningsloven), og.

Det foreslås af lovtekniske hensyn, at reglen i § 5, stk. 1,

nr. 4, om daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende

undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og

daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysnings-

loven) ændres til denne lovs populærtitel, samt i konsekvens

af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 6, at, og ikke videreføres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 23, og be-

mærkningerne dertil.

Til nr. 22

Af § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov fremgår det blandt andet, at andre

institutioner kan levere elementer af uddannelsen. Det er

hverken i det oprindeligt fremsatte lovforslag, jf. Folketings-

tidende 2006-07, tillæg A, side 6923 og 6930-31, eller i

det senere ændringsforslag, jf. Folketingstidende 2006-07,

tillæg B, side 1175-1177 angivet, hvad der forstås ved andre

institutioner. I praksis bruges reglen blandt andet således, at

der i en uddannelse efter loven indgår elementer, f.eks. for-

løb i dansk eller matematik, hos voksenuddannelsescentre

og disses driftsoverenskomstparter.

Af ordensmæssige hensyn foreslås det, at reglen præcise-

res således, at voksenuddannelsescentre og disses driftsover-

enskomstparter indsættes i denne.

Til nr. 23

Institutioner for forberedende grunduddannelse er ikke

udtrykkeligt medtaget i opregningen af uddannelsesinstituti-

oner, fra hvilke der kan indgå elementer i den unges uddan-

nelsesplan, efter forslaget forløbsplan, i § 5, stk. 1, i lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om institutioner

for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

836 af 14. juni 2022, at institutioner for forberedende grund-

uddannelse kan gennemføre særlige forløb efter lov om ung-

domsuddannelse for unge med særlige behov som indtægts-

dækket virksomhed.

Ifølge de specielle bemærkninger, jf. Folketingstidende

2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 29, er hensigten,

at institutioner for forberedende grunduddannelse alene skal

kunne udbyde særlige forløb efter lov om ungdomsuddan-

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

nelse for unge med særlige behov som særligt tilrettelagte

forløb og efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Det

er således ikke hensigten, at institutionerne for forberedende

grunduddannelse skal udbyde særlige forløb efter lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som en del

af et forløb på forberedende grunduddannelse, men alene

som særligt tilrettelagte forløb.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 6 i § 5, stk. 1, i lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvorefter

institutioner for forberedende grunduddannelse som særligt

tilrettelagte forløb kan levere elementer, der indgår i den un-

ges forløbsplan. Dermed vil muligheden for, at institutioner

for forberedende grunduddannelse kan gennemføre særlige

forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særli-

ge behov fremgå af den materielt relevante lov.

Til nr. 24 og 25

Efter § 5, stk. 1, nr. 1-5, i lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov kan der i ungdomsuddannelsen ind-

gå elementer, der leveres af andre uddannelsesinstitutioner

og institutioner end kommunens egne. Efter lovens § 5, stk.

2, kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med de institutio-

ner, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-5, om tilrettelæggelse af

uddannelsen, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for

voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1653 af 9. august 2021.

Efter sidstnævnte regel kan kommunalbestyrelsen efter

overenskomst med staten, private skoler, institutioner eller

initiativtagere eller andre kommunalbestyrelser henvise per-

soner til specialundervisning for voksne i statslige, private

eller andre kommunale skoler eller institutioner. Børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, hvilket

er sket i § 11 i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006

om specialundervisning for voksne. Det fremgår heraf, at

overenskomsten skal indeholde de nærmere vilkår for vare-

tagelse af opgaverne efter lovens § 1, herunder rammerne

for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang,

økonomiske vilkår, herunder budget og regnskab, lokalean-

visning og eventuelle tilskud til lokaler, der benyttes til

undervisningen, fornødne leder- og lærerkvalifikationer og

forpligtelsen til at give kommunalbestyrelsen oplysninger

om varetagelsen af opgaverne.

Den foreslåede § 5,

stk. 2,

vil indebære, at de aftaler, kom-

munalbestyrelsen indgår med de institutioner, der er nævnt i

§ 5, stk. 1, nr. 1-5, der efter lovforslaget bliver nr. 1-6, eller

med andre uddannelsessteder, i lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov, skal indgås i form af kvalitets-

aftaler. Det foreslåede indebærer, at pligten til at indgå en

kvalitetsaftale med uddannelsesstedet også gælder en kom-

munalbestyrelse, der giver en ung et tilbud om ungdomsud-

dannelsen på et uddannelsessted, der i forvejen har indgået

en kvalitetsaftale med en anden kommunalbestyrelse, f.eks.

kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen.

I det foreslåede ligger ikke, at en kommunalbestyrelse

skal indgå kvalitetsaftaler med kommunens egne uddannel-

sessteder.

Hensigten med indførelsen af kvalitetsaftaler er at tydelig-

gøre de eksisterende krav til den aftale, en kommunalbesty-

relse indgår med et uddannelsessted om gennemførelse af

den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og at tydelig-

gøre det ansvar, kommunalbestyrelsen har for det tilbud, den

giver om ungdomsuddannelsen. Med det foreslåede samles

reglerne om aftaler om den særligt tilrettelagte ungdomsud-

dannelse i lovgivningen herom. Det er ikke hensigten, at en

kvalitetsaftale skal være mere omfattende end den hidtidige

overenskomst, ligesom det ikke er hensigten at ændre på

kommunalbestyrelsernes muligheder for, hvilke institutioner

og uddannelsessteder der kan indgås aftale med.

En kvalitetsaftale skal efter den foreslåede § 5,

stk.

indeholde en beskrivelse af opgavefordelingen mellem

kommunalbestyrelsen og uddannelsesstedet, samt eventuelle

kvalitetsparametre for institutionens udførelse af opgaven,

såfremt kommunalbestyrelsen har valgt at gøre brug af (nog-

le af) de anbefalinger til kvalitetsparametre, der forventes

udarbejdet.

Det foreslås desuden at indføje kravene fra § 11, nr. 1, 2

og 5, i bekendtgørelse om specialundervisning for voksne

om, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger om under-

visningens indhold, tilrettelæggelse og omfang, de økonomi-

ske vilkår for uddannelsesstedets varetagelse af opgaven,

herunder budget og regnskab, samt en pligt til at give kom-

munalbestyrelsen oplysninger om uddannelsesstedets vare-

tagelse af opgaven.

Derimod foreslås det ikke at indføje kravet fra bekendt-

gørelsens § 11, nr. 3, om lokaleanvisning og eventuelle til-

skud til lokaler, der benyttes til undervisningen, eller kravet

fra bekendtgørelsens §§ 11, nr. 4, om fornødne leder- og

lærerkvalifikationer. Det skyldes, at de uddannelsessteder,

der udbyder den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, i

almindelighed selv har de nødvendige lokaliteter til under-

visningen og derfor ikke har behov for anvisning af lokaler

efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning,

frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler

samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret

ved lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og lov nr. 375 af 28.

marts 2022, og at lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov ikke indeholder krav om leder- eller lærerkva-

lifikationer.

Der forventes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i

§ 5,

stk. 4,

fastsat nærmere regler om kvalitetsaftalen, herun-

der om indholdet af denne. Det er ikke hermed hensigten, at

der skal fastsættes mere omfattende krav til kvalitetsaftaler

end de gældende krav til overenskomster. Det foreslås, at

børne- og undervisningsministeren udsender en vejledende

skabelon til kvalitetsaftalen, som kommunalbestyrelsen kan

vælge at bruge eller tage udgangspunkt i som model for en

kvalitetsaftale.

For så vidt angår affattelsen af § 5, stk. 1, nr. 1-5, henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22, og § 1, nr.

23. Det foreslås, at henvisningen til § 1, stk. 7, i lov om

specialundervisning for voksne udgår af § 5, stk. 2, i lov

om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-loven), og

at kravene i § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

voksne, jf. § 11 i bekendtgørelse om specialundervisning for

voksne, i relevant omfang indføjes i loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget.

Til nr. 26 og 27

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov, at de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte

institutioners udbud af særligt tilrettelagte forløb skal ske

som indtægtsdækket virksomhed.

Endvidere fremgår det af lovens § 5, stk. 5, at udgifter

til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de

i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte institutioner, finansieres efter

reglerne i den lovgivning, der gælder for den pågældende

aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for delta-

gelse i ordinær undervisning afholdes af kommunen.

De nævnte institutioner finansieres primært af statstilskud

til den eller de uddannelser, de er godkendt til at udby-

de. Udbud af særligt tilrettelagte forløb efter lov om ung-

domsuddannelse for unge med særlige behov er af accesso-

risk virksomhed for disse institutioner og skal derfor finan-

sieres af den rekvirerende kommune som indtægtsdækket

virksomhed for de nævnte institutioner. Der henvises herved

til Folketingstidende, 2006-07, tillæg B, side 1175-1177.

Udbud af særligt tilrettelagte forløb efter lov om ung-

domsuddannelse for unge med særlige behov vil være ac-

cessorisk virksomhed for voksenuddannelsescentre og for

institutioner for forberedende grunduddannelse i forhold til

de uddannelser, som institutionerne er godkendt til at udby-

de. Institutionerne finansieres ligesom de i § 5, stk. 1, nr.

1-3, institutioner primært af statstilskud.

Det foreslås, at der i

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 6, indsættes

en henvisning til de institutioner, der nævnes i den foreslåe-

de § 5, stk. 1, nr. 6, og at der i

§ 5, stk. 5,

der bliver stk.

7, indsættes en henvisning til voksenuddannelsescentrene og

disses driftsoverenskomstparter.

De foreslåede vil medføre, at der skal gælde de samme

regler for finansiering af ordinære forløb på voksenuddan-

nelsescentre og disse driftsoverenskomstparter som for de

institutioner, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, og de

samme regler for finansiering af særligt tilrettelagte forløb

på voksenuddannelsescentre og institutioner for forbereden-

de grunduddannelse som for institutionerne i § 5, stk. 1, nr.

1- 3.

Til nr. 28

I § 5 a, stk. 2, to steder i § 8, stk. 2, 1. pkt., i § 8, stk.

2, 2. pk., i § 8, stk. 2, 3. pkt., og i § 10, stk. 1, i lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes

betegnelsen uddannelsen.

Det foreslås, at betegnelsen i disse regler erstattes af be-

tegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne dertil.

Til nr. 29

I § 5 a, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse til unge med

særlige behov anvendes betegnelsen en 3-årig ungdomsud-

dannelse.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel ændres til en

3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne dertil.

Til nr. 30

I § 5 b i lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige

behov anvendes betegnelsen ungdomsuddannelsen for unge

med særlige behov.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel ændres til den

særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og at med særlige

behov udgår.

De foreslåede ændringer er konsekvenser af den foreslåe-

de ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne dertil.

Til nr. 31

I § 8, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov anvendes betegnelsen ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel ændres til sær-

ligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne dertil.

Til nr. 32

Efter § 9, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for un-

ge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen ved ung-

domsuddannelsens afslutning udstede et kompetencepapir,

der skal indeholde en beskrivelse af de kompetencer, den

unge har opnået. Kompetencepapiret skal indeholde en vur-

dering af den unges opfyldelse af målene for hele uddan-

nelsen og for de enkelte uddannelsesdele. Børne- og under-

visningsministeren fastsætter regler om kompetencepapirets

udformning og indhold, og bekendtgørelse om ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov indeholder i § 17, stk.

1, 2. pkt., krav om, at et skema, der er medtaget i bilag

2 til bekendtgørelsen, skal anvendes ved udarbejdelsen af

kompetencepapiret.

Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kompetence-

papir for den delvist færdiggjorte uddannelse, jf. § 9, stk. 2,

jf. bekendtgørelsens § 18. Det fremgår ikke af disse regler,

om dette både kan ske ved en midlertidig afbrydelse og en

permanent afbrydelse.

Det følger af bekendtgørelsens § 17, stk. 2, at kommunal-

bestyrelsen, forinden kompetencepapiret udstedes, skal sør-

ge for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan ud-

dannelsen er forløbet. Indkaldelsen skal normalt finde sted

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

senest en måned, før uddannelsen forventes afsluttet. Ind-

kaldelsen kan også finde sted tidligere, hvis det skønnes

hensigtsmæssigt. Hvis den unge ønsker det, kan den unge

under samtalen bistås af forældre eller andre personer, som

den unge har tillid til.

Kommunalbestyrelsen har i henhold til § 2 j, stk. 2, i

lov om kommunal ungeindsats for unge under 25 år, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, pligt til at

etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats for

unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under

25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller

komme i beskæftigelse. Som led i denne pligt påhviler det

kommunalbestyrelsen at udarbejde en udarbejdelsesplan, der

påbegyndes i 9. klasse, jf. lovens § 2 c, stk. 1. Det følger

af lovens § 2 f, stk. 3, at den unges uddannelsesplan skal

revideres, når det er påkrævet, indtil den unge er fyldt 25 år

og har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse

eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

I henhold til § 7, jf. § 8, i bekendtgørelse nr. 1290 af 16.

september 2022 om vejledning om valg af ungdomsuddan-

nelse og erhverv (vejledningsbekendtgørelsen), skal uddan-

nelsesplanen indeholde klare mål for den unges uddannelse,

give overblik over aftalte indsatsområder og understøttende

aktiviteter, og indeholde øvrige relevante oplysninger om

den unge, herunder social- og beskæftigelsesindsatser, samt

oplysninger om den unges refleksion over tidligere påbe-

gyndte forløb. Hvordan en uddannelsesplan skal se ud, og

hvad den konkret skal indeholde, er op til den kommunale

ungeindsats i den enkelte kommune, og indholdet er indivi-

duelt for den enkelte unge.

Den foreslåede § 9 vil medføre, at kompetencepapiret skal

opsplittes i to. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et res-

sourcepapir, der kan fungere i overgangen fra ungdomsud-

dannelsen til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktivi-

teter eller sociale aktiviteter samt et uddannelsesbevis. Der-

med sættes større fokus på den unges overgang, men det er

ikke hensigten, at de to dokumenter skal indeholde flere el-

ler mere uddybede oplysninger end kompetencepapiret. Kra-

vet om en samtale videreføres, dog i justeret form.

Hensigten med det foreslåede ressourcepapir og det fore-

slåede møde om overgangen til videre uddannelse, beskæfti-

gelse eller andet, jf. lovforslagets § 9,

stk. 1 og 2,

er, at den

unges perspektiver, fremtidsmuligheder og ønsker afklares

og dokumenteres i god tid inden afslutningen af ungdoms-

uddannelsen. Det tilsigtes dermed at sikre, at den unge kan

komme videre med uddannelse, beskæftigelse som f.eks.

et fleksjob eller et ressourceforløb, eller alternative mulig-

heder som f.eks. et godt fritidsliv eller sociale aktiviteter

for en ung, for hvem videre uddannelse eller beskæftigelse

på grund af deres svære funktionsnedsættelser ikke er reali-

stiske muligheder. Med det foreslåede vil ressourcepapiret

kunne danne grundlag for en eventuel revision af den unges

uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge un-

der 25 år.

Som led i den tidligere afklaring af den unges muligheder

efter ungdomsuddannelsen og bedre overgang end i dag

foreslås i § 9, stk. 1 og 2, fastsat strammere frister for,

hvornår arbejdet med ressourcepapiret skal indledes, og mø-

det afholdes, end fristerne for henholdsvis kompetencepapi-

ret og samtalen. Dermed tilsigtes, at der inden ungdomsud-

dannelsens afslutning er en plan for, hvad den unge skal

bagefter, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at særlige

omstændigheder omkring en ung ikke muliggør dette. Den

foreslåede, tidligere afklaring vil ikke medføre ændringer i

Beskæftigelsesministeriets lovgivning med hensyn til, hvil-

ke tiltag der skal iværksættes efter ungdomsuddannelsen,

herunder ikke ændringer i hvilke indsatser den unge modta-

ger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede § 9, stk. 1, vil det blive et krav, at

kommunalbestyrelsen påbegynder udarbejdelsen af ressour-

cepapiret senest 12 måneder før den særligt tilrettelagte ung-

domsuddannelses afslutning. Heri ligger implicit en naturlig

forudsætning om, at ressourcepapiret foreslås skal være fær-

diggjort ved uddannelsens afslutning.

Den foreslåede § 9, stk. 2, vil medføre, at kommunalbe-

styrelsen fremover skal indkalde den unge til møde senest

3 måneder før ungdomsuddannelsens afslutning. Med den

foreslåede formulering, hvorefter mødet skal vedrøre den

unges overgang fra ungdomsuddannelsen til videre uddan-

nelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter

i stedet for som hidtil efter ordlyden af lovens § 9, stk. 1, 1.

pkt., at være en bagudrettet samtale om, hvordan uddannel-

sen er forløbet, præciseres det, at formålet er at sikre konti-

nuitet mellem den unges forløb på ungdomsuddannelsen og

det efterfølgende forløb.

Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen

bistås af forældrene eller værge eller andre personer, som

den unge har tillid til. Med det foreslåede ændres således

ikke ved, at en medarbejder fra kommunens ungeindsats

og f.eks. en medarbejder fra jobcenteret kan deltage i sam-

talen for at sikre kontinuitet i indsatsen i overgangen fra

ungdomsuddannelsen til videre uddannelse, beskæftigelse,

fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter, jf. herved bilag 1

om uddannelsesplanen i bekendtgørelse om ungdomsuddan-

nelse for unge med særlige behov og kapitel 9 i vejledning

nr. 9534 af 3. juni 2016 om lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov, som ændret ved vejledning nr.

10199 af 29. november 2016.

Med den foreslåede § 9,

stk. 3,

indføres et selvstændigt

uddannelsesbevis, der skal indeholde en kortfattet beskrivel-

se af uddannelsens indhold og de kompetencer, den unge

har opnået, samt en vurdering af den unges opfyldelse af

målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelses-

dele. Med opdelingen mellem ressourcepapir og uddannel-

sesbevis tilsigtes en større parallelitet til uddannelsesbeviser

på andre ungdomsuddannelser, der ikke er så detaljerede i

deres beskrivelse og opbygning som det eksisterende kom-

petencepapir. Kommunalbestyrelse skal udstede uddannel-

sesbeviset, når den unge afslutter ungdomsuddannelsen.

Kommunalbestyrelsens pligt til at udstede kompetencepa-

pir for de færdiggjorte uddannelsesdele, hvis ungdomsud-

dannelsen afbrydes, foreslås med § 9,

stk. 4,

videreført, men

præciseret. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen forpligtes

til at udstede et uddannelsesbevis, både hvis kommunalbe-

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

styrelsen afbryder den unges ungdomsuddannelse, fordi den

unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet, jf. lovens §

8, stk. 4, eller fordi ungdomsuddannelsen afbrydes af andre

årsager, og hvis den unge anmoder om et sådant uddannel-

sesbevis efter en midlertidig afbrydelse på den unges eget

initiativ efter lovens § 8, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9,

stk. 5,

vil indebære,

at børne- og undervisningsministeren skal fastsætte regler

om udformningen af ressourcepapiret og uddannelsesbevi-

set samt om indholdet af ressourcepapiret, herunder om

sammenkoblingen med forløbsplanen, og uddannelsesbevi-

set. Reglerne forventes udstedt, når den arbejdsgruppe, der

skal komme med anbefalinger herom, jf. pkt. 1 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, er fremkommet med sine

anbefalinger. Der forventes i medfør af den foreslåede be-

myndigelse udstedt en skabelon for henholdsvis ressource-

papir og uddannelsesbevis, som kommunalbestyrelsen vil

skulle anvende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget.

Til nr. 33

Der findes ikke i lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov særskilte bestemmelser om den interne

organisering og fordeling af opgaver på Børne- og Under-

visningsministeriets område, herunder i forhold til afskæring

af klage, hvor børne- og undervisningsministeren har hen-

lagt behandling af klagesager til en styrelse under ministeri-

ets instruktion.

Det foreslås i stk. 1, at i det omfang børne- og undervis-

ningsministeren har bemyndiget en styrelse under Børne-

og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der

i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser

ikke indbringes for ministeren.

Det foreslås i stk. 2, at børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der

er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et nærmere

bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren

kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at

klage og om fremgangsmåden herved.

Det foreslåede vil indebære og sikre, at børne- og under-

visningsministeren med henblik på en effektiv og hensigts-

mæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver

til styrelser inden for ministeriets ressort. Forslaget vil end-

videre betyde, at styrelsens afgørelse i tilfælde, hvor kompe-

tencen er delegeret fra Børne- og Undervisningsministeriet

til en styrelse, vil være den endelige administrative afgørel-

se, ligesom ministeriets afgørelser har været det.

Det foreslås med bestemmelsen, at børne- og undervis-

ningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved

indgivelse af klager, herunder f.eks. at en klage først skal

sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik

på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre

til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte reg-

ler om at afgørelser truffet af styrelser under Børne- og

Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet,

så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative

afgørelse af sagen. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at

afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen foreslås indført for at bringe lov om ung-

domsuddannelse for unge med særlige behov i overensstem-

melse med den nyeste lovgivningspraksis på ministeriets

område, jf. § 49 i lov om forberedende grunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven som aftalt blandt de partier,

der har indgået Aftale om flere rettigheder og bedre tilret-

telæggelse af ungdomsuddannelsen for unge med særlige

behov STU, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2, træder i

kraft den 1. august 2023.

Det foreslås i

stk. 3,

at den foreslåede

portal

træder i

kraft 1. januar 2025. Baggrunden herfor er, at det er nød-

vendigt med tid til teknisk udvikling og implementering

af portalen. portalen forventes udviklet i løbet af 2023/24

og at blive åbnet for, at uddannelsesstederne kan indlægge

oplysninger i den i sidste kvartal 2024. Portalen vil herefter

blive offentligt tilgængelig for potentielle STU-elever fra 1.

januar 2025.

I konsekvens heraf foreslås det i

stk. 2,

at den unges ret

til et alternativt uddannelsessted først træder i kraft den 1.

januar 2025. Uden portalen vil være vanskeligt for en ung at

overskue, hvilke uddannelsessteder der udbyder den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse, herunder hvilke uddannel-

sessteder, der tilbyder uddannelsesforløb, som matcher den

unges behov, dvs. specialiseringsbehov, ønsker og interesser.

I forlængelse af den foreslåede regel i stk. 2 foreslås det

stk. 4,

at kommunalbestyrelsens forpligtelse til på hjemme-

siden at orientere om den unges mulighed for at fremsætte

ønske om et alternativt uddannelsessted først træder i kraft

den 1. januar 2025.

Det vil desuden være administrativt tungt for kommunal-

bestyrelsen at skulle indgå kvalitetsaftaler med et uddan-

nelsessted, hvis oplysninger ikke kan søges frem på porta-

len. Det foreslås derfor i

stk. 5,

at kommunalbestyrelsens

pligt til at indgå

kvalitetsaftale

til erstatning for eksisterende

overenskomster, som er indgået i henhold til de hidtidig gæl-

dende regler først får virkning samtidig med portalen. Kom-

munalbestyrelsen vil med det foreslåede ikke skulle have en

kvalitetsaftale med et uddannelsessted til erstatning for en

eksisterende overenskomst før 1. januar 2025.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen fra

og med den 1. august 2023 skal indgå kvalitetsaftale med et

uddannelsessted, som kommunalbestyrelsen ikke forud her-

for har en overenskomst med. Det foreslåede vil endvidere

indebære, at en overenskomst, der i perioden 1. august 2023

til 1. januar 2025 udløber eller opsiges eller ophæves af en

parterne, skal erstattes af en kvalitetsaftale, hvis parterne

ønsker at forny aftalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

ninger til lovforslaget og til lovforslagets § 1, nr., 12, 15 og

24-25, og de specielle bemærkninger dertil.

Til § 3

Det følger af § 2, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov, at den unge skal færdiggøre

ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt.

Efter § 3, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov træffer kommunalbestyrelsen afgørelse

om, hvorvidt den unge er udviklingshæmmet eller har andre

særlige behov og dermed har et retskrav på en ungdomsud-

dannelse efter § 2, stk. 1. Efter § 3, stk. 2, træffer kommu-

nalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene

afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt den unge kan optages på

uddannelsen.

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

giver visse muligheder for, at en ung kan genoptage ung-

domsuddannelsen efter afbrydelse. Afbrydelse kan enten

ske, fordi den unge vælger at afbryde ungdomsuddannelsen

i forbindelse med flytning til en anden kommune, jf. lovens

§ 5 a, stk. 2, eller fordi den unge selv afbryder uddannelsen

på grund af sygdom eller andet, eller kommunalbestyrelsen

afbryder den unges uddannelse på grund af den unges mang-

lende aktive deltagelse jf. henholdsvis § 8, stk. 1 og 4.

Genoptagelse kan ske, hvis den unge selv har afbrudt ung-

domsuddannelsen, og kommunalbestyrelsen i bopælskom-

munen, i tilfælde af flytning tilflytterkommunen, godkender

en anmodning fra den unge herom. Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at der skal træffes ny afgørelse efter § 3, stk.

1 og 2. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest 5 år

efter påbegyndelsen, jf. kapitel 2 i vejledning nr. 9534 af

3. juni 2016 om lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov, som ændret ved vejledning nr. 10199 af 29.

november 2016.

Hvis kommunalbestyrelsen har afbrudt ungdomsuddannel-

sen på grund af den unges manglende aktive deltagelse, skal

den unge vejledes om og til andre relevante uddannelsestil-

bud, jf. Folketingstidende, 2012, 1. samling, tillæg A, side

20.

Det foreslås i

stk. 1,

at de ændringer, der foreslås indført i

lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,

ikke skal finde anvendelse for undervisning af en ung,

der har påbegyndt ungdomsuddannelsen før den 1. august

2023. Omvendt vil ændringerne i lov om ungdomsuddannel-

se for unge med særlige behov finder anvendelse ved under-

visning af en ung, der påbegynder ungdomsuddannelsen pr.

1. august 2023 eller senere.

Det foreslåede i stk. 1 vil indebære, at den unge kan

færdiggøre ungdomsuddannelsen på de vilkår, der gjaldt, da

den unge påbegyndte ungdomsuddannelsen. Hermed ændres

ikke på, at den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen

inden for fristen på 5 år, jf. § 2, stk. 4, i lov om ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov.

Det foreslås dog, at en ung, der afbryder og bagefter gen-

optager ungdomsuddannelsen, bliver genoptaget på de nye

vilkår, jf. det foreslåede

stk. 2.

Det foreslås desuden i

stk. 3,

at en ung omfattes af de

foreslåede regler i § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, om

udarbejdelse af ressourcepapir, afholdelse af møde med den

unge og udstedelse af uddannelsesbevis, hvis den unge efter

den 1. august 2023 har mindst 12, respektive 3 måneder

tilbage til ungdomsuddannelsens afslutning.

Den foreslåede regel i

stk. 3,

vil betyde, at der skal ud-

arbejdes ressourcepapir og udstedes uddannelsesbevis samt

afholdes møde med den unge om overgang til videre uddan-

nelse, beskæftigelse eller andet, uagtet at vedkommende har

påbegyndt ungdomsuddannelsen før 1. august 2023, hvis der

er mere end 12, respektive 3 måneder til, at vedkommende

skal afslutte ungdomsuddannelsen.

En række af reglerne i den gældende bekendtgørelse om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov vil skulle

ændres i konsekvens af de foreslåede ændringer i lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Indtil det-

te er sket, finder reglerne i bekendtgørelse om ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov efter den foreslåede

stk. 4

anvendelse.

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

gælder ikke for Færøerne og Grønland og indeholder ikke

en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grøn-

land. Derfor gælder nærværende lov heller ikke for Færøer-

ne og Grønland.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,

jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019, foretages

følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

§ 1.

Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udvik-

lingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår per-

sonlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig

og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til

videre uddannelse og beskæftigelse.

Stk. 2-3.

---

§ 1.

Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udvik-

lingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår per-

sonlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig

og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til

videre uddannelse og beskæftigelse.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklings-

hæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om

uddannelsestilbuddet efter denne lov.

§ 1.

Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udvik-

lingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår per-

sonlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig

og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til

videre uddannelse og beskæftigelse.

§ 2. ---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen

senest 5 år efter, at den er påbegyndt.

Stk. 5.

---

§ 3.

---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen træffer efter samråd med den

unge og forældrene afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt den

unge kan optages på ungdomsuddannelsen. [... ]

Stk. 3-4.

---

§ 5 a.

[... ]

Stk. 2.

Flytter den unge fra den kommune, der har tilbudt

ungdomsuddannelsen, og afbryder den unge i den forbindel-

se uddannelsen, kan den unge anmode om at fortsætte ung-

domsuddannelsen i tilflytterkommunen. I forbindelse med

anmodning om fortsættelse af ungdomsuddannelsen kan

kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen beslutte, at der

skal træffes ny afgørelse efter § 3, stk. 1 og 2.

Sk. 3-4.

---

»Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-

loven)«.

§ 1, stk. 1,

ændres »eventuelt til« til: »at give unge med

potentiale herfor forudsætninger«.

§ 1, stk. 1

udgår »unge udviklingshæmmede og

andre«.

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 4, § 3, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1.

pkt., § 8, stk. 1,

§ 12, stk. 2, 2. pkt.,

to steder i

§ 5 a, stk.

2, 1. pkt.,

i § 5 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »ungdomsuddan-

nelsen« til: »den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse«.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

§ 7.

Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed

for deltagere i ungdomsuddannelsen, skal mindst udgøre 840

timer årligt. [... ]

Stk. 2-3.

---

§ 8.

Kommunalbestyrelsen kan godkende den unges an-

modning om at afbryde ungdomsuddannelsen midlertidigt

på grund af sygdom eller af andre grunde.

Stk. 2-4.

---

§ 12.

---

Stk. 2.

[... ] Det samme gælder kommunalbestyrelsens

afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen.

§ 1. ---

Stk. 2.

Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke

har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddan-

nelse.

Stk. 3. ---

§ 1. ---

Stk. 2.

Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke

har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddan-

nelse.

Stk. 3. ---

§ 4.

Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang

tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifika-

tioner, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal

udgøre et planlagt og koordineret forløb.

Stk. 2.

Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afkla-

ringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges

ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og

beskæftigelse. […]

Stk. 3-5.

---

§ 6.

Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervis-

ning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomhe-

der og institutioner.

Stk. 2.

Ungdomsuddannelsen skal indeholde fag og aktivi-

teter, herunder boundervisning, der

1-3) ---

Stk. 3-4.

---

Kapitel 2

Kommunalbestyrelsens tilbud om ungdomsuddannelse

§ 2.

Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige

behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. […]

Stk. 2-5.

---

§ 2.

[…] Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet

af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig

ungdomsuddannelse efter denne lov, jf. dog § 8, stk. 4.

Stk. 2-5.

---

§ 2. ---

§ 2, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »en 3-årig ungdomsuddan-

nelse efter denne lov« til: »den 3-årige særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelse«.

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Unge udviklingshæmmede

og andre unge med særlige behov« til: »Unge med særlige

behov«.

overskriften

til kapitel 2 ændres »ungdomsuddannelse«

til: »den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse«.

§ 1, stk. 2,

indsættes efter »ungdomsuddannelse»: »,

selv om den unge modtager specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand«.

§ 1, stk. 2, § 4, stk. 1, 1.

2. pkt., § 4, stk. 2, 1. pkt.,

§ 6, stk. 1

ændres »Ungdomsuddannelsen« til: »Den

særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse«.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Stk. 2.

Tilbuddet gives i forbindelse med undervisnings-

pligtens ophør. […]

Stk. 3-5.

---

§ 2. ---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om

at oprette halvårlige eller helårlige optag af unge på en ung-

domsuddannelse. […]

10.

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »Tilbuddet«: »skal

indeholde valgmuligheder for den unge, jf. § 2 a, og«.

11.

§ 2, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »en ungdomsuddannelse« til:

»den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse«.

12.

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Kommunalbestyrelsen skal give den unge mulig-

hed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder,

jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indgå i dialog med

den unge om, hvilken valgmulighed der er den bedste for

den unge.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at give

den unge valgmuligheder, hvis kommunalbestyrelsen efter

dialogen med den unge, jf. stk. 1, vurderer, at den unge har

behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og at kun ét

uddannelsessted matcher den unges behov uden at indebære

en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den unge.

Stk. 3.

I kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilke ud-

dannelsessteder den unge skal tilbydes, jf. stk. 1, indgår

både faglige og økonomiske hensyn. Kommunalbestyrelsen

skal foretage en konkret og individuel vurdering af den un-

ges behov og uddannelsesstedernes tilbud og må ikke give

tilbud om uddannelsessted alene ud fra økonomiske overve-

jelser. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at oprette et

nyt uddannelsessted blot for at kunne give den unge valgmu-

ligheder. Kommunalbestyrelsen har heller ikke pligt til at

give den unge mulighed for at vælge et uddannelsessted, der

er uforholdsmæssigt dyrere end et andet uddannelsessted,

der matcher den unges behov, herunder hvis kommunalbe-

styrelsen efter dialog med den unge vurderer, at dette inde-

bærer en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den

unge.

§ 2 b.

Den unge kan foreslå et uddannelsessted som al-

ternativ til de uddannelsessteder, kommunalbestyrelsen har

givet tilbud om. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at

tilbyde den unge dette alternative uddannelsessted, hvis føl-

gende betingelser er opfyldte:

1) Uddannelsesstedet er registreret på Børne- og Under-

visningsministeriets portal, jf. § 3 a, stk. 1. Kommunalbesty-

relsen kan dog vælge at tilbyde den unge det alternative

uddannelsessted på betingelse af, at uddannelsesstedet inden

for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist registrerer sig på

denne portal.

2) Kommunalbestyrelsen efter dialog med den unge vur-

derer, at det tilbud, uddannelsesstedet kan give den unge,

matcher den unges behov, ønsker og interesser samt behov

for et ekstraordinært specialiseret tilbud.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

3) Prisen for det alternative tilbud efter kommunalbesty-

relsens vurdering ikke i uforholdsmæssig grad overstiger

prisen for kommunalbestyrelsens tilbud.

4) Uddannelsesstedet efter kommunalbestyrelsens vurde-

ring efter dialog med den unge ikke indebærer en urimelig

lang befordrings- eller ventetid for den unge.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af til-

bud om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, herun-

der om inddragelse af den unge og forældrene, skriftlighed

ved fremsættelse af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættel-

se af tilbud.«

§ 3. ---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen træffer efter samråd med den

unge og forældrene afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt den

unge kan optages på ungdomsuddannelsen. […]

Stk. 3-4.

---

§ 7. ---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen træffer efter samråd med

den unge og forældrene afgørelse om, hvor stor en andel af

det årlige timetal efter stk. 1 der for den enkelte unge skal

anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik.

Stk. 3.

---

§ 3. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse efter stk.

1 om, at den unge kan optages på uddannelsen, udarbejder

kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og foræl-

drene en 3-årig individuel uddannelsesplan, herunder om

ungdomsuddannelsen eventuelt skal indledes med et afkla-

ringsforløb, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 4.

---

§ 4. ---

Stk. 2.

[…] I forbindelse med afklaringsforløbet udarbej-

der kommunalbestyrelsen sammen med den unge og for-

ældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en

oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og

praktikophold, som den unge skal tilbydes.

Stk. 3.

I det tilfælde, hvor man ikke har et afklaringsforløb,

udarbejder kommunalbestyrelsen i samarbejde med den un-

ge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter

§ 3, stk. 1, den endelige uddannelsesplan.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen justerer uddannelsesplanen

efter behov og mindst en gang årligt.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter regler om ind-

holdet af uddannelsesplanen, herunder en plan for undervis-

ningen.

§ 3. ---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om ungdomsud-

dannelsen, herunder om inddragelse af den unge og foræl-

14.

§ 3, stk. 3, § 4, stk. 2, 2. pkt.,

§ 4, stk. 3-5,

ophæves.

13.

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

§ 7, stk. 2,

ændres »samråd« til:

»dialog«, og »og forældrene« udgår.

15.

§ 3, stk. 4,

ophæves.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

drene, skriftlighed ved fremsættelse af tilbuddet og tidsforlø-

bet for fremsættelse af tilbuddet.

16.

§ 3 a

affattes således:

§ 3 a.

Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig

institution eller efter udbud en selvejende institution eller

en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver,

der efter loven varetages af kommunalbestyrelsen. Bemyndi-

gelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan

dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat

virksomhed.

»§ 3 a.

Kommunalbestyrelsen skal på kommunens hjem-

meside orientere om følgende:

1) Proces for den unges overgang fra den særligt tilrette-

lagte ungdomsuddannelse til videre uddannelse, beskæftigel-

se, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter, jf. § 9.

2) Hvorvidt kommunalbestyrelsen har nedsat et visitati-

onsudvalg og om sammensætningen af et eventuelt visitati-

onsudvalg.

3) Hvordan kommunalbestyrelsen sikrer sig, at et uddan-

nelsessted lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens

krav til varetagelse af opgaven.

4) Proces for den unges visitation til den særligt tilrette-

lagte ungdomsuddannelse, herunder målgruppevurdering og

den unges mulighed for at vælge mellem flere uddannelses-

steder.

5) Den unges mulighed for at fremsætte ønske om et alter-

nativt uddannelsessted.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til på

hjemmesiden at orientere om visitationsprocessen, opfølg-

ningsprocessen og sikringen af, at et uddannelsessted lever

op til lovgivningen og kvalitetsaftalen.«

17.

Efter § 3 a indsættes i kapitel 2:

»§ 3 b.

Børne- og undervisningsministeren etablerer en

national virtuel portal, der drives af Styrelsen for It og Læ-

ring, og som giver et overblik over de eksisterende uddan-

nelsessteder, der udbyder den særligt tilrettelagte ungdoms-

uddannelse.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan bemyndige

en offentlig myndighed, en selvejende institution eller en

privat virksomhed til at varetage opgaver efter denne regel.

§ 3 c.

Et uddannelsessted, der udbyder den særligt tilret-

telagte ungdomsuddannelse, skal elektronisk registrere sig

og uploade de oplysninger, der er nævnt i stk. 2 og 3, på

portalen, jf. § 3 b, stk. 1, til Styrelsen for It og Læring.

Stk. 2.

Uddannelsesstedet har pligt til på portalen at uploa-

de eventuelle tilsynsrapporter fra den eller de kommunalbe-

styrelser, uddannelsesstedet har indgået kvalitetsaftale med,

jf. § 5, stk. 3, samt at uploade følgende oplysninger:

1) Uddannelsesstedets navn og adresse, virksomhedsform,

CVR-nummer og eventuelle p-nummer.

2) Uddannelsesstedets målgruppe eller målgrupper.

3) De praktikmuligheder, som uddannelsesstedet tilbyder.

4) Relevant enhedspris for et eller flere typiske uddannel-

sesforløb på uddannelsesstedet.

Stk. 3.

Et uddannelsessted kan kun registreres på portalen,

hvis uddannelsesstedet uploader mindst én kvalitetsaftale,

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

som det har indgået med en kommunalbestyrelse, medmin-

dre uddannelsesstedet alene udbyder den særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelse til unge fra den kommune, som uddan-

nelsesstedet hører under. Et uddannelsessted skal uploade

eventuelle yderligere kvalitetsaftaler, som uddannelsesstedet

indgår med en eller flere kommunalbestyrelser.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om indholdet af portalen, om frist for regi-

strering og for at uploade oplysninger på portalen samt om

pligt til at ajourføre oplysninger.

§ 3 d.

Kommunalbestyrelsen kan alene indgå en kvalitets-

aftale med et registreret uddannelsessted eller et uddannel-

sessted, der registrerer sig på portalen inden for en frist, som

kommunalbestyrelsen har fastsat frist, jf. § 3 b, stk. 1, jf. dog

§ 5, stk. 2, 2. pkt.«

Kapitel 3

Ungdomsuddannelsens indhold

19.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

For en ung, der er optaget på den særligt tilrette-

lagte ungdomsuddannelse, udarbejder kommunalbestyrelsen

efter dialog med den unge en individuel forløbsplan. Kom-

munalbestyrelsen tager på baggrund af dialogen stilling til,

om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal indle-

des med et afklaringsforløb.

Stk. 2.

I forløbsplanen skal indholdet i og tilrettelæggelsen

af den unges uddannelsesforløb fastlægges. Forløbsplanen

skal indeholde følgende:

1) En oversigt over de aktiviteter, herunder praktikophold,

jf. § 6, som skal indgå i den unges uddannelsesforløb.

2) Progressionsmål for den unge, således at forløbsplanen

leder frem mod ressourcepapiret, jf. § 9.

3) Løbende dokumentation af aktiviteter, der har til formål

at afklare den unges overgang til videre uddannelse, beskæf-

tigelse, fritidstilbud eller sociale aktiviteter.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen justerer efter behov forløbs-

planen efter et eventuelt afklaringsforløb, jf. § 4, stk.

2. Kommunalbestyrelsen justerer i øvrigt forløbsplanen efter

behov og mindst én gang årligt.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om indholdet af forløbsplanen, herunder

om den løbende sammenkobling med ressourcepapiret. Bør-

ne- og undervisningsministeren udsteder en skabelon for

forløbsplanen.«

§ 5.

I uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå elemen-

ter, der leveres af

1-5) …

Stk. 2-5.

---

§ 6.

---

Stk. 2.

---

20.

§ 5, stk. 1,

§ 6, stk. 3,

ændres »uddannelsesplanen«

til: »forløbsplanen«.

18.

overskriften

til kapitel 3 ændres »Ungdomsuddannel-

sens« til: »Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelses«.

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Stk. 3.

Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage

til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at bibringe

den unge

1-3) ---

Stk. 4.

---

§ 5.

I uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå elemen-

ter, der leveres af

1-3) ---

4) daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende un-

dervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og

daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningslo-

ven), og

5) værksteder og andre institutioner.

Stk. 2-5.

---

§ 5.

I uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå elemen-

ter, der leveres af

1-4) ---

5) værksteder og andre institutioner.

22.

§ 5, stk. 1, nr. 5,

ændres »institutioner.« til: »institutio-

ner, herunder voksenuddannelsescentre, disses driftsoveren-

skomstparter og«.

21.

§ 5, stk. 1, nr. 4,

ændres »daghøjskoler, jf. lov om støt-

te til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversite-

tet (folkeoplysningsloven) og« til: »folkeoplysningsloven,«.

Stk. 2-5.

---

23.

§ 5, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) institutioner for forberedende grunduddannelse i form af

særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter §

4, stk. 2.«

§ 5.

---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de i

stk. 1, nr. 1-5 nævnte institutioner om tilrettelæggelse af

uddannelsen, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for

voksne.

24.

§ 5, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Indgår kommunalbestyrelsen aftale om tilrettelæg-

gelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse eller

elementer af denne med en af de institutioner, der er nævnt

i stk. 1, eller med et andet uddannelsessted, skal dette ske

i form af en kvalitetsaftale, jf. stk. 3. Kravet om indgåelse

af kvalitetsaftale gælder ikke for et kommunalt uddannelses-

sted i forhold til den kommunalbestyrelse, som uddannelses-

stedet hører under.«

25.

§ 5

indsættes efter stk. 2 som nye stykke

»Stk. 3.

Kvalitetsaftalen skal indeholde en beskrivelse af

1) opgavefordelingen mellem kommunalbestyrelsen og ud-

dannelsesstedet,

2) undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang,

Stk. 3-5.

---

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

3) de økonomiske vilkår for uddannelsesstedets varetagelse

af opgaven, herunder budget og regnskab,

4) en angivelse af eventuelle kvalitetsparametre for institu-

tionens udførelse af opgaven og

5) et krav om, at institutionen giver kommunalbestyrelsen

de oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner nødven-

dige, om varetagelsen af opgaven.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om indholdet af kvalitetsaftalen. Børne- og

undervisningsministeren udsender en vejledende skabelon til

kvalitetsaftalen.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

§ 5.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

De i stk. 1, nr. 1-3 nævnte institutioners udbud

af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter

§ 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk.

2 nævnte tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket virk-

somhed.

Stk. 5.

---

§ 5.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der

leveres af de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutioner, finan-

sieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for

den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling

el. lign. for deltagelse i ordinær undervisning afholdes af

kommunen.

§ 5 a. ---

26.

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 6, indsættes efter »institutio-

ners«: »og de i stk. 1, nr. 5, nævnte voksenuddannelsescent-

res«.

27.

§ 5, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., indsættes

efter »institutioner«: »og de i stk. 1, nr. 5, nævnte voksenud-

dannelsescentre«.

28.

§ 5 a, stk 2, 1. pkt.,

§ 8, stk. 2, 1. pkt.,

§ 8, stk. 2, 2.

pkt.,

§ 8, stk. 2, 3. pkt.,

og i

§ 10, stk. 1,

ændres »uddannel-

sen« til: »den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse«.

Stk. 2.

Flytter den unge fra den kommune, der har tilbudt

ungdomsuddannelsen, og afbryder den unge i den forbindel-

se uddannelsen, kan den unge anmode om at fortsætte ung-

domsuddannelsen i tilflytterkommunen. […]

Stk. 3-4.

---

§ 8. ---

Stk. 2.

Den unge kan anmode om at genoptage uddannel-

sen efter midlertidigt at have afbrudt uddannelsen på grund

af sygdom m.v. Anmodning om genoptagelse af uddannel-

sen skal ske, inden den unge fylder 25 år. I forbindelse med

anmodningen om genoptagelse af uddannelsen kan kommu-

nalbestyrelsen beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse

efter § 3, stk. 1 og 2.

Stk. 3-4.

---

§ 10.

Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder ud-

gifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast af-

lastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for

unge, der deltager i uddannelsen.

Stk. 2.

---

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Visiteres en ung til et botilbud efter § 9, stk. 7, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område,

eller anbringes den unge uden for hjemmet, og visiteres

den unge til en 3-årig ungdomsuddannelse, finder reglerne

i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område anvendelse.

Stk. 4.

---

§ 5 b.

Kommunalbestyrelsens udgifter til ungdomsuddan-

nelsen for unge med særlige behov, der gives som et tilbud

efter § 91 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke

omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv be-

skæftigelsesindsats.

§ 8.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan afbryde den unges ung-

domsuddannelse, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddan-

nelsesforløbet.

29.

§ 5 a, stk. 3,

ændres »en 3-årig ungdomsuddannelse«

til: »en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse«.

30.

§ 5 b

ændres »ungdomsuddannelsen« til: »den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse«, og »med særlige behov«

udgår.

31.

§ 8, stk. 4,

ændres »ungdomsuddannelse« til: »særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse«.

32.

§ 9

affattes således:

§ 9.

Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommu-

nalbestyrelsen et kompetencepapir, der skal indeholde en

beskrivelse af de opnåede kompetencer. Kompetencepapiret

skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af må-

lene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.

»§ 9.

Kommunalbestyrelsen påbegynder senest 12 måne-

der før den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelses afslut-

ning et ressourcepapir, der danner grundlag for en eventuel

revision af den unges uddannelsesplan, jf. lov om kommunal

indsats for unge under 25 år. Ressourcepapiret skal under-

støtte planlægning og koordinering af, hvad den unge skal

efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Stk. 2.

Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kom-

petencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om kom-

petencepapirets udformning og indhold.

Stk. 2.

Senest 3 måneder før afslutningen af den sær-

ligt tilrettelagte ungdomsuddannelse afholder kommunalbe-

styrelsen et møde med den unge om den unges overgang

fra den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til videre

uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale ak-

tiviteter. Ønsker den unge ønsker det, kan den unge under

mødet bistås af forældrene eller andre personer, som den

unge har tillid til.

Stk. 3.

Når den unge afslutter den særligt tilrettelagte ung-

domsuddannelse, udsteder kommunalbestyrelsen et uddan-

nelsesbevis. Uddannelsesbeviset skal indeholde en kortfattet

beskrivelse af uddannelsens indhold og de kompetencer,

som den unge har opnået, samt en vurdering af den unges

opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte

uddannelsesdele.

Stk. 4.

Afbrydes den særligt tilrettelagte ungdomsuddan-

nelse permanent i efter § 8, stk. 4, eller af andre årsager

udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de

færdiggjorte uddannelsesdele. Afbrydes den særligt tilrette-

lagte ungdomsuddannelse midlertidigt, jf. § 8, stk. 1, ud-

steder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de fær-

L 121 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

diggjorte uddannelsesdele, hvis den unge anmoder om et

sådant.

Stk. 5.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nær-

mere regler om udformning og indhold af ressourcepapiret

og uddannelsesbeviset.«

33.

Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a.

Har børne- og undervisningsministeren bemyndi-

get en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren,

kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold

til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan

indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse

fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangs-

måden herved.«