Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 121:

Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 27.04.2023).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver nu ordet til den første ordfører, hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I dag skal vi behandle et godt lovforslag, som udmønter dele af den aftale, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i maj sidste år, og som skal sikre flere rettigheder til unge med særlige behov og understøtte en bedre tilrettelæggelse af stu. Det er et virkelig, virkelig godt lovforslag inden for den ramme, som aftalekredsen aftalte i forbindelse med aftalen. Konkret står lovforslaget her på flere ben.

For det første skærper vi stu'ens formål, så det tydeligere fremgår, at uddannelsen skal give de unge i målgruppen de bedste forudsætninger for at komme videre i uddannelse eller arbejde, samtidig med at det fastholdes, at stu skal understøtte de unge i at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer, så de kan få et så selvstændigt, myndigt og aktivt voksenliv som overhovedet muligt.

For det andet foreslås det at indføre, at de unge som udgangspunkt har ret til at vælge mellem flere uddannelsessteder, og det er vel nok det centrale greb i den her aftale. Det er dog med undtagelse af tilfælde, hvor en ung har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud og kommunalbestyrelsen efter dialog med den unge vurderer, at der kun er ét uddannelsessted, der passer til den unges behov. Det er en vurdering, hvor både faglige og økonomiske hensyn indgår, og som beror på en konkret og individuel vurdering af den unges behov og de uddannelsestilbud, som findes.

For det tredje vil hver ung med lovforslaget her altid have ret til at foreslå et andet uddannelsessted for uddannelsen end det, som kommunalbestyrelsen måtte foreslå. Det ønske vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at imødekomme, såfremt tilbuddet ikke i uforholdsmæssig grad overstiger prisen på kommunalbestyrelsens tilbud. Det skal sikre, at langt flere af de her unge, som jo tilhører den udsatte gruppe, får mulighed for at få større ejerskab over den uddannelse, de får.

For det fjerde forpligtes kommunalbestyrelsen til at orientere om processen for visitation, sammensætningen af et eventuelt visitationsudvalg og opfølgningen på uddannelsesforløbet, ligesom myndighedsansvaret hos kommunalbestyrelsen styrkes, ved at der indføres krav om kvalitetsaftaler, udarbejdelse af et ressourcepapir og et uddannelsesbevis – alt sammen med henblik på en tidligere afklaring og bedre overgang for disse unge.

Der er rigtig mange elementer i det her forslag, og vi i Socialdemokratiet støtter dem alle sammen. Vi er især enormt tilfredse med, at man styrker den unges stilling, og vi er også meget tilfredse med, at vi har lavet nogle justeringer inden behandlingen her i salen, som jo bl.a. betyder, at vi ligestiller tyndt befolkede områder i Danmark med tæt befolkede områder, og at vi har filet på de formuleringer, der lå i lovgivningen, om, at et alternativt uddannelsestilbud til det, kommunen kunne give, skulle koste det samme som det, kommunen kunne tilbyde. Her har vi filet på det og sagt, at det ikke må være uforholdsmæssigt dyrere, og det vil sige, at rigtig mange unge får muligheden for at vælge et tilbud, selv om det også er dyrere end det, kommunen tilbyder.

Så alt i alt er det et rigtig fornuftigt lovforslag, som Socialdemokratiet kan støtte.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Ordføreren var ikke med, da vi lavede aftalen sidste forår. Så det er selvfølgelig også med det forbehold, at det her spørgsmål stilles; det er jeg med på.

Men jeg har lyst til at spørge ordføreren fra Socialdemokratiet, om man har gjort sig nogen overvejelser over, hvad der karakteriserer ekstraordinære udgifter, fordi »ekstraordinære« jo kan fortolkes meget forskelligt, alt efter hvor man står, og hvilken fortolkning man har. Så vil ordføreren kunne knytte lidt flere ord på det?

Ordføreren.

Det er meget svært at skære fuldstændig ud i pap. Der har også været rejst nogle spørgsmål om, om man skulle lave nogle regler for, hvor lang transportafstand der må være osv., men hvis man går ind og konkretiserer de her ting, kan det jo hurtigt blive et loft eller en minimumsstandard for kommunerne. Så hvis man går ind og konkretiserer det her, risikerer man derfor også, at det får sådan en systemets logik. Så går man lige til loftet eller man bevæger sig i hvert fald ikke højere end det, der er grænsen. Derfor synes jeg, at de formuleringer, der ligger nu, giver den nødvendige fleksibilitet.

Der, hvor vi jo kan se en udfordring, er, hvis kommunen kommer med et tilbud og kommunen skal give et alternativt tilbud, så er man f.eks. nødt til at gå ind og oprette en uddannelse, som kun passer til den her enkelte unge. Det er jo et konkret eksempel på et sted, hvor man må sige, at der må økonomi spille en rolle på en eller anden måde.

Fru Charlotte Broman Mølbæk.

Men det er vel også den her helt totale grænseløshed, der kan være udfordringen, for det kunne jo være, at for sådan en lille kommune som Læsø Kommune med en meget lille økonomi kan udgifter til mange forskellige slags borgere være ekstraordinære udgifter, hvad det ikke var for andre kommuner. Så spørgsmålet er, om der ikke er et alt for stort fortolkningsrum, og om det bare er op til den enkelte kommune selv at sige, hvad det er, de føler, der er ekstraordinært. Hvordan skal Ankestyrelsen så kunne gå ind og vurdere, om det reelt set er et ekstraordinært tilbud, den her borger har behov for, hvis vi ikke har sat en eller anden form for bundgrænse?

Ordføreren.

Men det må vi jo i Folketinget følge op på. Vi taler meget om frisættelse og frihed i den her Folketingssal, og med den her aftale går vi ind og styrker kommunernes myndighedsansvar, men jeg tror bare, at vi her må begynde med at have tillid til, at kommunerne sørger for, at deres unge kommer i de tilbud, de skal. Jeg har ikke nogen grund til at tro andet. Jeg synes, at de ændringer, vi har lavet, er utrolig fornuftige og giver det rum, som styrker den unges retsstilling i det her system.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg vil godt følge lidt op på det, SF siger. For vi har i andre sammenhænge problematiseret, at vi ser en Ankestyrelse, som dybest set ikke forholder sig til tingene. Jeg mener, at SF jo har ret. Hvad er det, Ankestyrelsen skal gøre andet end at sige, at det er uforholdsmæssig dyrt? Så sender de den tilbage, og så står du som borger efter at have fået sendt det tilbage fra Ankestyrelsen, og så siger kommunen: Nu har vi prøvet det.

Idéen med det her, som jeg ellers synes er et udmærket lovforslag, er jo at gøre det her bedre, altså sørge for, at man har nemmere adgang. Jeg er bange for, at systemet kommer til at lukke sig om sig selv, og så bliver det her med, at det er uforholdsmæssig dyrt, sådan noget, som gør, at det bliver til meget lidt nogle steder, hvis ikke lige det passer ind og man ikke har lyst til at give den unge den bestemte uddannelse.

Så kan man på en eller anden måde, eventuelt i udvalgsbehandlingen, kvantificere det her lidt mere, sætte en procentsats på eller gøre et eller andet, sådan at der er noget meget mere konkret, Ankestyrelsen kan forholde sig til i de klagesager, jeg forudser der kommer?

Ordføreren.

Igen vil jeg sige, at hvis man går ind og laver en meget, meget skarp grænse, risikerer man jo også, at nogle meget, meget gode tilbud for de her unge, som måske ligger lige på den forkerte side af grænsen, pr. automatik vil blive skåret væk fra kommunens side.

Derfor synes jeg, at det er fornuftigt, hvad vi gør her med at styrke de unges rettigheder og sige, at man som ung har mulighed for selv at komme med et uddannelsestilbud, og at man kan blive visiteret til uddannelsestilbud i hele landet, og at kommunerne skal give to.

Så tror jeg også bare, at vi må have den tillid til, at man i kommunerne er interesseret i, at de her unge får den hjælp, de skal have. Det er nogle af de svageste eller mest udfordrede unge i vores samfund, og dem tror jeg kommunerne vil gøre alt, hvad de kan, for at løfte. Det har jeg tillid til.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er nok den der ubegrænsede tillid til, at kommunerne ikke tænker i penge, der er noget med. Jeg har siddet i en kommunalbestyrelse, og når vi laver budget, tænker vi i penge. Og dem, der er nemmest at tænke i penge over for, er de allersvageste grupper.

Så jeg kunne stadig væk godt tænke mig, at vi i hvert fald i udvalgsbehandlingen måske alle sammen lige stikker hovederne sammen og så tænker på, hvordan vi kan få lavet det her på en god måde, sådan at vi også sikrer os, at der ikke vil være en enkelt kommune eller to, som vil spekulere i det her, der ikke er til gavn for den studerende – altså at vi finder en eller anden god almindelig løsning, hvor vi får lagt noget mere konkret på bordet.

Ordføreren.

Jeg synes, at det må komme an på en prøve, hr. Kim Edberg Andersen. For hvis vi trækker alt herind i Folketingssalen og gør det til et spørgsmål om, at de brodne kar skal sætte standarden for lovgivningsprocessen herinde, tror jeg bare, at vi får en alt for kompliceret lovgivning og en alt for firkantet lovgivning, og jeg tror ikke, at det i sidste ende vil gavne nogen af de her stu-elever.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Det her lovforslag har jeg arbejdet med i lang tid. Jeg har jo været med til at forhandle den politiske aftale; jeg har – kan jeg også tillade mig at sige – fået sat nogle, også personlige, aftryk i det her lovforslag. For den her gruppe af unge mennesker er en gruppe, som jeg har fulgt, jeg vil næsten sige siden min søns fødsel; i hvert fald kan jeg sige, at jeg selv har en søn, som har taget en stu-uddannelse. Og det gør selvfølgelig også, at der er nogle ting i det her lovforslag, som jeg holder rigtig meget af, og som jeg gerne vil fremhæve.

Noget af det, jeg kan huske jeg fik nogle henvendelser om fra nogle forældre, når vi går et par år tilbage, var, at en datter var kommet og fortalt dem, at de kun kunne få ét tilbud i den kommune, de boede i. Selv om det var en pige, der var rigtig dygtig til at have med børn at gøre, så var det eneste tilbud, hun kunne få, at komme i et køkken og lære at lave mad. Der var nogle forældre der, der var frustrerede, fordi de faktisk så, at her var der en ung pige, som egentlig havde nogle vildt gode kompetencer i forhold til at kunne lære at passe børn. Men det var så ikke muligt dengang.

Jeg har også haft henvendelser fra forældre, som havde en søn, som fik tilbudt at blive pedel, selv om han faktisk havde nogle helt andre ønsker. Men det var så de valgmuligheder, der var i den kommune, altså at blive pedel. Og med ændringen af loven her er jeg glad for, at vi nu giver retten til, at man som ung med særlige behov får flere tilbud.

Ud over det vil jeg også gerne fremhæve, at vi er nået i mål med, at der nu skal laves en fælles portal, hvor de her forskellige tilbud bliver præsenteret. Det kan jeg sige var noget af det, som jeg selv som mor til min søn virkelig havde en opgave med at finde ud af, altså hvad der i det hele taget var af muligheder i nærområdet. Hvad findes der af stu-tilbud? Kunne der være noget i nabokommunen, som faktisk var bedre og passede bedre til mit barn end det, som kommunen tilbød? Når den her portal kommer op at stå, som vi også har fået understreget skal både skrives og præsenteres på en måde, så det også er letforståeligt for den her gruppe af unge mennesker, så tror jeg på, det giver endnu bedre muligheder for, at de reelt ved, hvad der kan være at vælge imellem.

Jeg kunne komme ind på mange forskellige ting, og jeg ved også, at man selvfølgelig har mange ønsker på sin seddel, og der kunne også være flere ting, hvor man tænker: Arh, det kunne også have været, at vi skulle have kigget på det. Men jeg kan sige, at Venstre kommer til at stemme for det her lovforslag – og jeg er rigtig glad for det skridt, vi tager i dag.

Tak for det. Der er et enkelt ønske om en kort bemærkning. Fru Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Jeg vil også gerne kvittere for et rigtig godt samarbejde om lige præcis den her aftale. Jeg synes, det faktisk er blevet en rigtig fin aftale, som har en bred forankring – fra den ene ende af salen til den anden. Det synes jeg er ret smukt i sig selv.

Jeg ved også, at ordføreren på mange måder er passioneret på det her område, og derfor vil jeg prøve at følge lidt i hr. Kim Edberg Andersens fodspor i forhold til det her med de uforholdsmæssig større udgifter end det, kommunen fremlægger, eller de ekstraordinære tilbud. Vil det ikke være noget, vi kunne komme lidt nærmere ind på, så vi får en lidt tydeligere afgrænsning, og så vi netop sikrer os, at kommunerne ikke kommer til at sætte standarden for lavt fra starten af ved deres egne tilbud? For derved vil den unge ikke have nogen muligheder for reelt set at få et af de tilbud, som ordføreren også henviste til i forhold til den her unge pige.

Ordføreren.

Jeg vil sige så meget, at jeg også kan være nervøs for at gøre det for konkret. Og det kan jeg egentlig ud fra, at jeg så er bange for, at det bliver laveste fællesnævner, der lægger linjen, og at vi dermed egentlig kommer til at skyde os selv i foden i forhold til nogle unge mennesker, som uberettiget får et dårligere tilbud. Jeg vil hellere love SF's ordfører, at vi følger udviklingen – at vi ser, om det, vi har vedtaget nu, reelt kommer til at fungere. Og ellers må vi jo drøfte det igen imellem aftalepartierne.

Fru Charlotte Broman Mølbæk, værsgo.

Jo, og det synes jeg i virkeligheden også er en rigtig fin idé at vi alle sammen gør i aftalekredsen, og det håber jeg også at ministeren er indstillet på. Vi kommer til at følge det arbejde, der kommer til at være, og hvad det er for nogle konsekvenser, der er af det.

Det, der bare er problematikken i det her, er, hvordan Ankestyrelsen skal lave nogle indholdsafgørelser på det. Og så bliver det jo endnu sværere for os at følge udviklingen i det, for hvis Ankestyrelsen ikke har en klar ramme at afgøre inden for, vil det være svært at give nogen medhold i noget som helst, og så får vi måske ikke lavet den forandring, vi rigtig gerne vil lave.

Ordføreren.

Ja, og jeg kan betrygge ordføreren i, at selvfølgelig kommer vi til at følge det her område – det gør jeg også personligt. Og så må jeg sige igen, at jeg har tillid til, at byrådsmedlemmerne, kommunalbestyrelserne derude selv kan have en stor interesse i, at det her kommer til at fungere. For det er jo deres borgere, og i sidste ende bliver det rent ud sagt for dyrt for kommunen, hvis man ikke behandler sine borgere ordentligt.

Så lad os nu se, om det her ikke kommer til at virke på en god måde.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Mange tak, formand. Vi behandler i dag et lovforslag, der først og fremmest er en udmøntning af en aftale indgået for næsten et år siden, den 21. maj 2022, mellem alle af Folketingets daværende partier om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

Aftalen indebærer bl.a., at formålet med uddannelsen skærpes, så det bliver tydeligere rettet mod at øge mulighederne for videre uddannelse og beskæftigelse. For dem, hvor det ikke er muligt, er der fortsat fokus på, at de unge skal opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til et så selvstændigt og aktivt liv som muligt, som det står i aftalen. Aftalen indebærer også, at de unge skal have mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder, samt en række andre positive ændringer. Alt i alt er det et godt lovforslag, som vi i Moderaterne tilslutter os.

I Moderaterne mener vi, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste, og den bedste socialpolitik er altså ikke bare at sende en højere overførselsindkomst til dem, der ikke er i arbejde. Det risikerer nemlig at tilskynde til et passivt liv. Den bedste socialpolitik er snarere en aktiv socialpolitik, der understøtter dannelsen af grundlæggende menneskelige kapabiliteter til at leve et værdigt liv for så mange som muligt. Det gør man netop med de her typer af særligt tilrettelagte uddannelser, der kan tilpasses den enkeltes forudsætninger. For her har vi jo at gøre med nogle elever, der har nogle helt andre forudsætninger end gennemsnittet. Så der skal altså være tale om en uddannelse, som passer til den enkelte. Derfor er det kun godt, at vi løbende udvikler og forbedrer den her særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Derfor støtter vi altså forslaget. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Moderaterne er jo et nyt parti, og i de andre partier har de nok en idé om, hvad de mener med alle de fine ord, men hvordan definerer man »uforholdsmæssig«? Hvad er »uforholdsmæssig« for Moderaterne?

Ordføreren.

Jeg tænker, at jeg vil lægge mig i forlængelse af de to foregående partier og sige, at det her selvfølgelig er noget, vi skal monitorere løbende. Vi bruger allerede over 1 mia. kr. på stu'er i kommunerne om året, og undersøgelser viser jo faktisk, at de her elever, der går på en stu, trives ret godt. Så jeg tror i hvert fald, det vil være at skyde sig selv i foden, hvis man som kommune tænker, at man skal holde udgifterne så meget nede som muligt, men samtidig må vi jo også operere med en eller anden form for ramme.

Men du har da ret i, at på det område er der noget, der godt kan specificeres nærmere.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Min bekymring er jo præcis den samme som SF's, nemlig det der med, hvad det er, Ankestyrelsen skal hjælpe med, når der er kommet et ord ind, der er så flyvsk, at det kun sådan lige er tiltalende i et lovforslag herinde. Jeg bliver bare nødt til at sige, at virkeligheden i kommunerne nogle gange er, at de skal spare nogle penge, og ofte bruger de en grønthøstermetode, hvor de bare lige sparer 5 pct. over det hele. Og så er det med det uforholdsmæssige jo noget nemt at sige. Er 4 kr. uforholdsmæssigt? Og hvad med 4.000 kr?

Det er derfor, at jeg simpelt hen har behov for, at Moderaterne bliver lidt mere konkrete.

Ordføreren.

Jeg synes, at det, spørgeren adresserer her, er relevant, og det er da helt klart noget, vi kan tage med i den videre behandling af det her lovforslag, altså om vi skal specificere det her med »uforholdsmæssig« nærmere, og hvilke rammer vi skal lægge ind over det.

Men jeg vil gerne gentage det her med, at jeg ikke tror, at der er nogen kommuner, der tænker: Vi skal bare gøre alt, hvad vi kan, for at bruge så få penge på det her som muligt. Men man kan selvfølgelig lave en pendant til specialtilbuddene, hvor vi jo også ser kommunale udgifter, der stiger ekstremt meget. Og igen vil jeg sige, at trivslen er høj, og at der er en del fordele ved de her stu'er, som gør, at jeg tror, at man vil investere i det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Inden jeg giver ordet til næste ordfører, skal jeg bare give en lille venlig henstilling om, at vi ikke bruger direkte tiltale.

Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Nu giver vi unge mennesker med særlige behov retten til i højere grad selv at kunne bestemme. De får flere rettigheder, bedre muligheder for at uddanne sig videre.

For SF er det vigtigt, at man, selv om man er ung og har et fysisk eller psykisk handicap, har de samme muligheder som andre unge for et aktivt liv med både uddannelse og job, såfremt det er muligt, men også at den unge har indflydelse på eget liv, ligesom så mange andre unge mennesker har. Og så er det afgørende, at det også tilgodeses, at for at nå dertil er der brug for, at uddannelsesforløbet tager hensyn til den enkelte.

Det handler både om den unges drømme, kompetencer og livsomstændigheder. Derfor skal vi have taget et opgør med, at det udelukkende er kommunen, der kan visitere til uddannelse efter grundskolen, sådan som det har været frem til nu. Unge med særlige behov og handicap skal også have mulighed for at vælge deres ungdomsuddannelse, og det får de med det her lovforslag ret til.

Om end det her lovforslag også kommer med nogle begrænsninger – det kommer jeg ind på senere – vil jeg først lige fremhæve nogle flere af de positive elementer i det. For dem er der en del af.

For det første bliver der skabt en bedre gennemsigtighed i kommunens visitationsprocesser. Det er rigtig vigtigt, både for den unge og for forældrene, at man får fremlagt fra starten af, hvad det er for en visitationsproces, man kommer ind i. Der bliver lagt op til, at der også bliver lavet en forløbsplan, så man kan se, hvordan ens uddannelsesforløb kommer til at se ud med praktik og fritidstilbud, og at der også lægges vægt på sociale aktiviteter.

Men der bliver også lagt et spor ind i forhold til afklaring, og det synes vi også er rigtig vigtigt. Vi kan jo lige så godt bruge den viden, vi får allerede på det tidspunkt, i forhold til hvad den unge kan magte senere hen. Så kommer der et ressourcepapir på nogle af de oplærte kompetencer og en uddannelsesplan, som også helst skal koordineres med jobcenteret. Og så kommer der i sidste ende et uddannelsesbevis på de kompetencer, man nu engang har fået. Det er faktisk ret vigtigt, at man får noget med sig på, hvad man har lært, og hvad man så kan komme ud og gå videre med.

Vi er også stadig væk optaget af at få en overbygning til stu'en. Den kom ikke med i den her aftale, men det er jo noget af det, vi kan se rykker rigtig mange unge. Der er procenten markant højere end på så mange andre forløb, vi har.

Så er vi enige i nogle af de høringssvar, der er, om, at man 3 måneder før skal kigge på og begynde at planlægge, hvad der skal ske bagefter. Det er lige sent nok. Men i og med at man også har forløbsplanen, ressourcepapiret osv., der starter et år tidligere, håber vi på, at det kan gribe det. Men det er vigtigt, at man kommer i gang i god tid med at planlægge overgangen.

Endnu en ting, som vi også synes er vigtig i SF, er, at der sættes fokus på, at de her unge også får mulighed for vejledning i seksualitet og kønsidentitet. Det synes vi også er vigtigt.

Så vil jeg gå lidt mere til udfordringerne. Nej, jeg skal lige huske at sige noget om portalen. Den blev også fremhævet tidligere her på talerstolen. Vi synes også, det er enormt positivt, at vi får samlet dem alle sammen netop for at skabe bedre overskuelighed for rigtig mange, men også det her med, at der kommer et kvalitetsoverblik; at der kommer kvalitetsaftaler ind.

Vi ønskede også et centralt tilsyn. Det er der også lagt op til fra en del af høringsparterne. Det håber vi på at vi kan få med senere. Men nu er vi i hvert fald i gang med at sætte fokus på, at der skal være en vis kvalitet og stærk faglighed i de her tilbud.

Det kræver selvfølgelig også, at vi har uddannet personale. Der er vi opmærksomme på bl.a. det høringssvar fra Danmarks Lærerforening, der nævner uddannelse som lærer. For vores vedkommende kan det også være andre uddannelser. Det er bare vigtigt, at der også er transparens og gennemsigtighed, i forhold til hvad det er for et uddannelsesniveau, der er på de her uddannelser – netop for at man kan se, hvad det er, man kan forvente at få på sin uddannelse. Det havde vi også med i den aftale, vi lavede her i foråret. Der står der helt præcist, at uddannelsesstedet kan håndtere medicin og har social- og sundhedsfaglige og socialpædagogiske kompetencer. Så jeg vil opfordre til, at det bliver implementeret i udmøntningen.

Så kommer vi til det, der er udfordringerne. Det er der en del af høringssvarene der også peger på. Det gælder både inddragelse af den unge i visitationen og visitationen i den økonomiske virkelighed. Det er også en række af de bekymringer, vi er enige i, og vi håber, vi kan komme tættere på. Vi vil gerne have, at der bliver nogle tydeligere retningslinjer om, at den unge også bliver inddraget i selve visitationsprocessen, og i virkeligheden også, at det vil være noget, man vil kunne klage over til Ankestyrelsen.

Så har jeg jo også tidligere spurgt til ekstraordinære specialiserede tilbud: Hvad søren er det? Der har vi brug for en eller anden nærmere definition af det, så det ikke kan fortolkes i øst og vest. Det samme gælder begrebet uforholdsmæssig dyrere. Det er vigtigt, at vi har det med, men det er også vigtigt, at det ikke bliver sådan en fri bane, hvor kommunen kan sætte det efter den økonomi, man nu engang har.

Så skal jeg huske at sige, at SF selvfølgelig støtter forslaget. Vi sender en række spørgsmål over. Og så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det her lovforslag er jo faktisk et lovforslag, der har været længe undervejs, hvis man sådan tænker tilbage til den evaluering, der kom i 2017, hvor man snakkede om netop forbedringer af stu'en.

Men som der er sagt, er formålet med aftalen, som jo er bredt indgået – vi er så ikke en del af den i Danmarksdemokraterne, fordi vi ikke var opstået på det tidspunkt, men det er en bred aftale – at kommunen skal give de unge mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder. Og det er jo rigtig godt, for jeg kan huske, da jeg sad som handicapordfører, at vi fik rigtig mange henvendelser på det her område – som fru Anni Matthiesen også sagde – som netop handlede om, at det ligesom var et tilbud, man havde fået, og det var den vare, der var på hylden i den kommune. Det er i hvert fald rigtig godt, at de unge nu får mulighed for selv at fremsætte et alternativt forslag til kommunalbestyrelsens forslag.

Samtidig udvikles der også en digital portal, som skal give unge og deres pårørende, men også kommunerne et overblik over uddannelsessteder. I den forbindelse forpligtes uddannelsesstederne også til uploade kvalitetsaftaler, som de har indgået med kommunen, på portalen. Noget, vi også tidligere har drøftet rigtig meget, er kvalitetssikring i de her uddannelser, og hvordan det sikres.

Men i Danmarksdemokraterne finder vi det vigtigt at investere i unge menneskers uddannelse, og vi støtter også intentionen i den politiske aftale om at give unge med særlige behov bedre muligheder for at få indflydelse på deres eget uddannelsesvalg og også skærpe formålet med uddannelsen, så flere unge med særlige behov får de bedste forudsætninger for at indgå i samfundet på lige fod med alle andre.

Samtidig har vi i Danmarksdemokraterne bemærket, at ministeren har imødekommet nogle af de bekymringer, som vi i Danmarksdemokraterne har gjort opmærksom på og har sendt over til ministeren. Sprogbrugen er skærpet i lovforslaget, så kommunerne skal vurdere, at den unges forslag er uforholdsmæssigt meget dyrere end kommunens, før det kan diskvalificeres. Det er jo noget, man også godt kan være bekymret for, hvis man som ung gerne vil på en uddannelse, men så får at vide, at den er for dyr, eller at der måske fra kommunens side bliver sagt: Vi har lige det her tilbud, som passer til dig.

Det er i hvert fald blevet skærpet, ligesom det heller ikke længere fremgår, at kommunalbestyrelsen i tyndt befolkede områder ikke har pligt til at give den unge valgmuligheder, hvis det kun er muligt at tilbyde den unge et uddannelsessted, der matcher den unges behov, og som ikke giver den unge en urimelig lang befordrings- og ventetid.

Det er selvfølgelig også godt, at ministeren har imødekommet nogle af de bekymringer. Dog består bekymringen for, om små økonomiske forskelle kommer til at spænde ben for de unges frie valg. Det er noget, som jeg mener ministeriet skal være særlig opmærksom på.

Samtidig skærper man med forslaget formålet med uddannelsen, således at det tydeliggøres, at den også skal ruste de unge, der har mulighed for det, til at indgå på arbejdsmarkedet, således at de får mulighed for et så selvstændigt og indholdsrigt og aktivt liv som muligt. Hvis regeringen vil i mål med den vision, som også omfatter rigtig mange andre unge uden for uddannelse og job, kræver det jo, at der investeres i at sikre, at de unge får den rette hjælp og støtte.

Men vi ser også frem til udvalgsbehandlingen. Vi synes, der er rigtig mange gode, positive elementer i det her, og som sagt er det her lovforslag jo faktisk længe ventet. Det var ordene herfra.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak. Med det her lovforslag sætter vi fokus på unge med særlige behov – dem, som den særligt tilrettelagte uddannelse, stu, henvender sig til. Der er med det her forslag tale om en udmøntning af en aftale fra maj 2022, som Liberal Alliance er en del af.

I Liberal Alliance mener vi, det er positivt, at det her lovforslag forbedrer uddannelsesmulighederne for de unge med særlige behov. Der foreslås bl.a., at de unge med særlige behov som udgangspunkt skal have muligheder for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder. Det er positivt, at man giver større valgfrihed til de unge, og at de bliver lyttet mere til. Derudover skal der også oprettes en portal, som giver bedre overblik over uddannelsessteder, som udbyder stu.

Det er fornuftige forslag, som Liberal Alliance støtter. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg står her på talerstolen i dag som vikar for vores ordfører, Lise Bertelsen, som desværre er forhindret i at være til stede i dag.

I dag tager vi jo stilling til udmøntningen af den aftale, som et flertal af partier indgik i maj måned 2022. Aftalen handler om at sikre unge med særlige behov flere rettigheder og endnu bedre tilrettelæggelse af deres ungdomsuddannelse. Det kan kun være i alles interesse, at vi får tilrettelagt ungdomsuddannelserne på den bedst tænkelige måde, også for de mennesker, der har særlige behov og forskellige funktionsnedsættelser. Danmark har brug for, at alle får de bedste muligheder for at opnå menneskelige, sociale og faglige kompetencer til at kunne få så selvstændigt et liv som overhovedet muligt.

Aftalen vil desuden give de unge et mere frit valg, da den lægger op til, at de unge skal have flere alternative valg mellem uddannelsessteder. Aftalen vil gøre det nemmere og give et bedre overblik og mere gennemsigtighed med hensyn til de uddannelsessteder, der tilbyder særligt tilrettelagte uddannelser. Det er et overblik, der er nødvendigt, når unge skal være med til at træffe det for dem rette valg af uddannelse og beskæftigelse. Ligeledes giver det den unge mulighed for at fremsætte et alternativt forslag til det forslag, som kommunalbestyrelsen er kommet med.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at der med aftalen skabes gennemsigtighed med hensyn til uddannelsen og motivation af de unge ved at sikre dem mere indflydelse på egne valg af uddannelse og beskæftigelse.

Derfor bakker Det Konservative Folkeparti op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så siger vi tak til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Uddannelse skal sætte fri og gøre myndig, og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse har en helt særlig plads i det radikale hjerte. Marianne Jelved har spillet en stor rolle for uddannelsen gennem årene, og jeg har det præcis ligesom Venstres ordfører, fru Anni Matthiesen, der fortalte det her med, at da vi blev valgt til Folketinget for over 10 år siden, var det stu'en, som var noget af det første, vi kastede os over, fordi vi jo simpelt hen hørte så mange historier om, at nogle steder i landet var der de her fantastiske uddannelsestilbud. Jeg kan huske, vi besøgte en bondegård, hvor de bare lavede det fedeste skoletilbud, og så hørte vi om andre steder, hvor det ikke var særligt tilrettelagt, men måske var det modsatte, nemlig ret ensrettet og i hvert fald ikke det, som den unge gerne ville. Derfor er det jo en diskussion, vi er vendt tilbage til år efter år, og for os i Radikale Venstre er det vigtigt, at også den her gruppe af unge får en god uddannelse, at de får en chance for at få en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, og at de har mulighed for at kunne uddanne sig videre eller komme i beskæftigelse. Derfor er det også fuldstændig afgørende, at de har muligheden for at kunne vælge mellem forskellige uddannelser, sådan at de kan vælge den uddannelse, som vil være god for dem.

Jeg tror, vi tager et skridt med den her aftale, og jeg håber, vi faktisk kommer til at løse det. Jeg synes, vi allerede har haft en god snak med ministeren undervejs og har fået skrevet nogle af tingene til. Men jeg har stadig tre ting, når jeg sådan har fået det læst igennem, som jeg håber vi måske kan kigge på her i løbet af udvalgsbehandlingen.

Det første er det her med valgfriheden. Jeg kunne godt tænke mig, at vi måske kunne få præciseret, at der ikke skal være en begrænsning på de unges muligheder, når de har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, sådan som flere andre ordførere også har været inde på, for hvis man kigger på gruppen af de unge, der tager stu'en, vil man se, at langt de fleste jo vil have et ret specialiseret undervisningsbehov, og derfor synes jeg, der er noget i den formulering, som måske kan komme til at stå i vejen for, at de faktisk får den valgfrihed, som vi prøver at indføre med loven.

Det andet er, at jeg er lidt i tvivl om, om vi har skrevet tydeligt nok, at kommunen har pligt til at oplyse den unge om alternativer, altså sådan at det ikke ligger på den unge selv at skulle finde ud af det, men at det faktisk er fuldstændig tydeligt, hvad kommunens ansvar er for at oplyse om det.

Det tredje og sidste er omkring prisen, som også er noget af det, som vi har diskuteret, og her har vi jo fået det rettet, sådan at der ikke står, at det ikke måtte overstige prisen for kommunalbestyrelsens tilbud, men så der nu står den rigtige formulering, nemlig at det ikke må være uforholdsmæssig dyrere. Og der er nogen, der har hvisket mig i øret, at det måske ikke er konsekvensrettet hele vejen igennem lovforslaget, men jeg må indrømme, at jeg ikke har været helt nede at læse i de allersidste punkter, så bare for at rejse det nu vil jeg sige, at det kan være, at vi i løbet af udvalgsbehandlingen skal have læst alle siderne igennem og være helt sikker på, at der alle steder står, at man altså gerne må vælge et tilbud, så længe det ikke er uforholdsmæssig dyrere end det kommunale.

Så de tre ting håber jeg vi kan finde ud af, og så vil vi meget gerne være med til at støtte lovforslaget i Radikale Venstre.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så siger vi tak til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Og jeg siger velkommen nu til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Stu eller den særligt tilrettelagte uddannelse er oprindelig udviklet i det hedengangne Fyns Amt. Dansk Folkeparti bragte det ind i Folketingssalen i forbindelse med et beslutningsforslag, hvorefter der var flertal, og siden har stu været en del af det danske ungdomsuddannelsessystem. Som navnet siger, er det en særligt tilrettelagt uddannelse for unge, der har svært ved at finde sig til rette i det almindelige ungdomsuddannelsessystem. Og fordi uddannelsen er særligt tilrettelagt, er den også dyrere. Den er cirka fire gange så dyr som en almindelig ungdomsuddannelse, og den er ikke betalt af staten, men af kommunen. Og af den grund har kommunen selvfølgelig også en interesse i, at økonomien ikke skrider.

Dansk Folkeparti er med i denne aftale, og aftalen er sådan indrettet, at den på den ene side tager hensyn til kommunens økonomiske interesser og på den anden side tager hensyn til elevens individuelle rettigheder. Og den balance afspejler både aftalen og loven, og jeg synes, man har fundet en god balance: på den ene side hensynet til kommunens økonomi, så den ikke skrider, hvorved det ville blive for dyrt, og på den anden side er der hensynet til den enkelte elevs fleksibilitet og mulighed for at vælge et eller flere uddannelsessteder. Vi opretter også en portal, hvor man kan kigge tingene igennem og så eventuelt vælge. Men da uddannelsen er noget dyrere, har kommunen selvfølgelig også den mulighed gennem lovforslaget at forholde sig til uddannelsesstedet, og der er det jo meget fornuftigt, at man har lagt en vis fleksibilitet ind i lovforslaget gennem den ordlyd, der er, og som flere ordførere også har debatteret.

Dansk Folkeparti står selvfølgelig på mål for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, som jo er et barn af Fyn, hvor jeg selv kommer fra, og fordi Dansk Folkeparti i sin tid fik det båret ind i Folketingssalen. Vi er fortsat bag uddannelsen, og vi har været med i løbet af årene til at file på den, justere den, ændre på den, forbedre den. Det er et tilbud, som er nødvendigt for disse unge mennesker. Uden den ungdomsuddannelse ville det være sværere for dem at få et afsæt til eventuel ansættelse senere hen i livet, og vi har selvfølgelig en interesse i, at disse unge menneske også får mulighed for at finde sig til rette på et arbejdsmarked med de hensyn, der nu skal tages, og for at de kan det, skal der tilrettelægges et særligt forløb for dem, og det får de igennem den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Så vil jeg starte med at takke Dansk Folkeparti for at starte stu'en op i sin tid. Det synes jeg var et rigtig godt initiativ, og jeg er rigtig glad for, at Dansk Folkeparti så også vil være med til at styrke det endnu mere.

Grunden til, at jeg trykkede mig ind, var, at ordføreren nævnte balancen imellem kommunens økonomi og den unges ret til og mulighed for uddannelse. Jeg vil bare spørge ordføreren, om han er bevidst om de udgifter, man som kommune sparer ved, at man sikrer, at det unge menneske får det rigtige uddannelsestilbud, således at den unge kan komme videre i noget uddannelse og en form for beskæftigelse. Mange af dem kommer ikke i fuld beskæftigelse, men en del af dem har faktisk et beskæftigelsespotentiale, og dermed er der jo også penge at spare for kommunen. Er man også bevidst om det, når man snakker om kommunens økonomiske interesser?

Ordføreren.

For Dansk Folkeparti er al uddannelse investering. Det er ikke udgifter. Når man sender en elev på en særligt tilrettelagt uddannelse, investerer man derfor også i denne elev, så vedkommende siden hen kan bide sig fast i arbejdsmarkedet.

Tak. Så siger vi tak til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Og jeg byder nu velkommen til hr. Noah Sturis fra Alternativet.

Mange tak. Vi behandler L 121, som er en udmøntning af en aftale fra sidste år, som Alternativet er med i. Og vi er som udgangspunkt positive over for ændringen af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, for vi er meget positive over for, at formålet med ungdomsuddannelsen skærpes, så det bliver tydeligere rettet mod at give unge med forudsætninger for det de bedste muligheder for videreuddannelse, herunder også flere uddannelsessteder at vælge mellem. Altså, en væsentlig ambition med lovudkastet er at give de unge flere rettigheder og mere indflydelse i deres valg af uddannelsestilbud. Og som led heri skal de unge sikres ret til at vælge mellem flere relevante tilbud og have ret til at foreslå et alternativt uddannelsessted, og deres ønsker skal tillægges større vægt, end tilfældet er i dag.

I Alternativet er vi positive over for dette, men vi kan også være lidt bekymrede for, i hvilket omfang det vil blive realiseret i praksis. Det skyldes, som Institut for Menneskerettigheder i deres høringssvar fremhæver, at lovudkastet indeholder flere undtagelsesbestemmelser, og det vil give kommunerne mulighed for at undlade at give den unge flere valgmuligheder og afslå den unges forslag til et alternativt uddannelsessted. Der vil f.eks. være mulighed for, at kommuner vil kunne afvise den unges forslag til et alternativt uddannelsessted, som ellers må anses for at være en central del af retten til flere muligheder og mere indflydelse. Altså, kommunen vil bl.a. kunne afvise den unges forslag, hvis kommunen vurderer, at uddannelsesstedet ikke er relevant i forhold til den unges behov og interesser, eller hvis udgifterne til det alternative tilbud overstiger udgifterne til kommunens eget tilbud, eller hvis det alternative tilbud indebærer en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den unge.

De her bekymringer har bl.a. også været vendt i behandlingen i dag, så jeg ser frem til, at vi dykker ned i det under udvalgsarbejdet for at se, om vi kan gøre det bedre. Men som udgangspunkt støtter Alternativet selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Noah Sturis fra Alternativet. Jeg giver nu ordet til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Jeg skal gøre det kort. Jeg har ligesom SF givet udtryk for nogle af de ting, jeg mener i forhold til det med det uforholdsmæssige og i forhold til Ankestyrelsen. Det tror jeg vi skal kigge på. Jeg har stor tillid til både ordførerne og ministeren. Det er et godt forslag, og det støtter Nye Borgerlige.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen. Jeg giver nu ordet og byder velkommen til børne- og undervisningsministeren.

Tak til formanden for ordet og til ordførerne for diskussionen. Med det her lovforslag implementerer vi en politisk aftale, som meget snart fylder et år. Det er en aftale, der handler om at give flere rettigheder til nogle unge og sikre en bedre tilrettelæggelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Det er nogle ændringer, som flere partier, herunder mit eget, i Folketinget længe har ønsket sig. Eleverne på stu er unge med nogle særlige behov, og det er derfor vigtigt, at vi sikrer nogle ordentlige vilkår for deres ungdomsuddannelsesmuligheder.

Lovforslaget indebærer bl.a., at kommunerne forpligtes til at give de unge mulighed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder. Det er et af de vigtigste elementer i lovforslaget. Vi gør op med, at kommunerne kan nøjes med at tilbyde en stu-elev et enkelt uddannelsessted, og som noget helt særligt for den her ungdomsuddannelse får de unge mulighed for selv at foreslå et alternativt uddannelsessted. Det giver dem større indflydelse på egen uddannelse. For at understøtte det skal der etableres en portal, som giver de unge et overblik over uddannelsessteder, der udbyder stu – det skal man ikke selv ligge og google sig frem til.

Desuden indføres der kvalitetsaftaler, der tydeliggør kommunernes myndighedsansvar både over for uddannelsesstederne, men egentlig også over for eleverne.

Endelig bliver det sikret, at de unge får en bedre overgang til livet efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Det sker bl.a., ved at de unges fremtidsmuligheder og ønsker afklares og dokumenteres i god tid, inden de afslutter deres særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Også det er jeg glad for fyldte noget i debatten her i Folketingssalen.

Jeg er også glad for, at der er opbakning fra både højre og venstre side i salen, og jeg synes også, det viser noget fint om folkestyret, at den her gruppe af elever har og i mange år har haft bred opbakning i Folketinget. Men jeg vil også godt sige, at jeg heller ikke er blind for, at nogle også kunne have ønsket sig mere, at vi var gået længere i forhold til kommunernes pligt til at give de unge valget mellem flere uddannelsessteder.

I den aftale, der blev indgået i maj 2022, og i lovforslaget er der indbygget en begrænsning for unge, der har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, hvis kommunen vurderer, at kun ét uddannelsessted matcher den unges behov. Det er også et led i lovforslaget, at kommunen skal tage både faglige og økonomiske hensyn ved vurderingen af, hvilke tilbud den unge skal have. Men jeg vil godt understrege, at det ikke betyder, at kommunerne kan nøjes med at give tilbud ud fra økonomiske hensyn. Tværtimod skal der foretages en konkret og individuel vurdering af den unges behov. Men i virkelighedens verden er man også nødt til at tage økonomiske hensyn. Lovforslaget er en udmøntning af den økonomi, der er blevet afsat i den politiske aftale fra maj 2022 om at forbedre stu.

Jeg mener, at det fremsatte lovforslag fint balancerer de hensyn, som også ligger i den politiske aftale fra sidste forår. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen og selvfølgelig også her. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at takke ministeren for det samarbejde, der har været omkring det her lovforslag. Det har været rigtig konstruktivt, og jeg håber også, at vi kan blive ved med det ved sådan at følge lovforslaget helt til dørs. Jeg er faktisk også enig med ministeren i, at det et langt stykke hen ad vejen flugter rigtig fint med den aftale, vi lavede. Dog var selve ordlyden i forhold til lige præcis det her med økonomien lidt anderledes, og jeg citerer:

»... komme med et alternativt forslag til kommunens foreslåede tilbud, der har samme visitationsniveau, herunder pris«.

Man kan selvfølgelig også sige, at økonomien spiller en rolle, men det her med visitationsniveauet handler jo ikke kun om økonomien, men også om niveauet af det tilbud, den unge får, og det tror jeg godt vi kan komme lidt tættere ind på i den udvalgsbehandling, vi skal i gang med, så vi ikke har så brede rammer for, hvad der er uforholdsmæssig dyrere, hvad der er ekstraordinære udgifter, eller hvad der lige præcis er snittet for dialogen med de unge. Så det vil jeg gerne prøve at høre ministerens overvejelser omkring.

Ministeren.

Lad mig starte med at sige selv tak for interessen for det her lovforslag. Nogle gange synes jeg jo, at Folketinget har en tendens til at interessere sig rigtig meget for den brede middelklasses vilkår, som gælder for store dele af befolkningen, og det er jo også godt, men nogle gange synes jeg også, vi glemmer nogle af dem, som normalt ikke har adgang til de store mikrofoner. Så jeg har været rigtig glad for den interesse, der har været for det her lovforslag, og jeg er enig i, at vi skal følge det helt til dørs.

Jeg vil også godt understrege, sådan som jeg også gjorde i min tale, at det ikke kun kan bero på økonomi, men at der også er nødt til at ligge et fagligt skøn og en konkret og en individuel vurdering af den enkelte borger. Vi har forsøgt at justere lidt i lovforslaget, så det ikke kommer til at fremstå sådan, at et tilbud, hvis det bare er 100 kr. dyrere, kan blive fejet af bordet.

Begrebet uforholdsmæssig dyrere kan jeg også høre giver lidt diskussioner, og det er jo i sidste ende noget, hvor der vil danne sig en praksis i Ankestyrelsen, som kommunerne selvfølgelig skal rette sig efter. Men jeg tror i lighed med flere ordførere her på talerstolen, at vi skal passe på med at sætte en procentsats eller et kronebeløb på. For jeg er egentlig bare bange for, at det vil definere en ny mindstestandard, og at vi vil flytte os væk fra, at det skal være en konkret og en individuel vurdering.

Fru Charlotte Broman Mølbæk.

Ja, det kan jeg sådan set også være enig med ministeren i. Jeg er heller ikke hundrede procent sikker på, at det er den rigtige vej at gå, men jeg tror godt, vi kan skærpe det lidt mere ind, så det bliver lidt mere tydeligt, eventuelt ved at bruge ordet visitationsniveau, som vi netop også var enige om i aftalen.

Det, der jo bare er rigtig vigtigt, er, at de gode intentioner ikke smutter væk i detaljer, vi ikke får gjort ordentligt, og det er jo så også derfor, at jeg som ordfører bliver ved med at prøve at se, om vi kan komme helt tæt på, så intentionerne bag lovforslaget også kommer til at være derude. For kommunerne derude har jo nogle svære økonomier, og de skærer også ned på en del af deres egne stu-tilbud, og det kan faktisk utilsigtet være med til at sætte standarden lavere generelt set, og det håber jeg vi kan hjælpe hinanden med at undgå.

Ministeren.

Vi undgår jo nok ikke, at der vil komme sager for Ankestyrelsen i fremtiden. Sådan er det næsten altid, når der kommer ny lovgivning på det her område, altså at vi jo så ligesom skal finde niveauerne. Og når Ankestyrelsen skal træffe afgørelser, vil det også være relevant for dem at se ind i lovbehandlingen, altså ud over lovforslagets bemærkninger også debatten i Folketingssalen og de svar, jeg som minister giver Folketinget, hvis der bliver stillet spørgsmål.

Så hvis der er bestemte elementer, herunder begrebet visitationsniveau, som fru Charlotte Broman Mølbæk har en interesse i at få udboret, så svarer jeg meget gerne på det, så det også kan blive lagt til grund og blive en del af det fortolkningsgrundlag, som Ankestyrelsen skal stå på, når de skal træffe afgørelser.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til børne- og undervisningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.