L 120 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 120 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr.

2022 - 4678

Doknr.

685024

Dato

26-04-2023

Høringsnotat

over

forslag til Lov om ændring af lov om social service

(Ophævelse af aldersgrænsen og

dispensationsadgangen i ordningen med kontant tilskud

til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i

forbindelse hermed om natten)

1. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. marts 2023 til den 5. april 2023

været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet

–

DUKH, Det Centrale Handicapråd, 3F

–

Fagligt Fælles Forbund, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA

–

Fag og Arbejde, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Handicapbranchen

Danmark, HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen for Sociale

Tilbud

–

LOS, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Unge med Handicap,

Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, ULF

–

Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældre Sagen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har modtaget svar fra følgende myndigheder

og organisationer:

Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner, Rigsrevisionen, KL og Ældre Sagen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Ændringer på baggrund af høringssvarene

Der er ud over korrektur og tekniske justeringer ikke foretaget ændringer i

lovforslaget på baggrund af de modtagne høringssvar.

3. Høringssvarene

Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen er generelt positive for det

politiske initiativ til ophævelse af aldersgrænsen i ordningen med kontant

tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte om natten. De har

desuden bemærkninger, som gennemgås nedenfor.

L 120 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Rigsrevisionen og Dansk Arbejdsgiverforening har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

3.1 Den tidsmæssige afgrænsning af overvågning til nattetimerne

Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen bemærker, at lovforslagets

afgrænsning af overvågning til alene at omfatte nattetimerne er utilstrækkelig,

da nogle mennesker i høj grad kan have behov for overvågning døgnet rundt.

Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen foreslår, at der findes en

løsning, som sikrer, at vurderingskriteriet bliver den enkeltes behov

–

uanset

om det foreligger i natte- eller dagtimerne.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Den eksisterende ordning efter § 95, stk. 4, indebærer en pligt for

kommunalbestyrelsen til at udbetale et kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten. Ved

overvågning forstås op til otte timers sammenhængende observation ved fysisk

tilstedeværelse af en person i døgnets nattetimer, hvor de hjælpere, der yder

personlig og praktisk hjælp i hjemmet til den unge i døgnets øvrige timer

–

oftest den unges forældre

–

kan få hvile. Dermed omfatter § 95, stk. 4, ikke

overvågning og støtte i forbindelse hermed i døgnets øvrige timer. Den med

lovforslaget foreslåede udvidelse af ordningen indebærer heller ikke støtte til

overvågning i dagtimerne.

En yderligere udvidelse af ordningen til også at inkludere støtte til overvågning i

døgnets øvrige timer ligger uden for den økonomiske ramme, der er politisk

aftalt i forbindelse med dette lovforslag.

På den baggrund giver Danske Handicaporganisationers og Ældre Sagens

bemærkninger ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

3.2 Personkreds, som kan ansættes til at udføre

overvågningsopgaven om natten

Ankestyrelsen skriver i deres høringssvar, at de forstår den foreslåede ændring

i § 95, stk. 4, 4. pkt., således, at forældre fremover vil kunne ansættes til at

udføre overvågnings- og støtteopgaven, hvis de ikke selv helt eller delvis

passer den pågældende. Ankestyrelsen forstår derudover den foreslåede

ændring således, at andre nærtstående end forældre, der helt eller delvist

passer borgeren efter § 95, stk. 3, vil være omfattet af den personkreds, som

ikke må udføre opgaven med overvågning af borgeren om natten.

Ældre Sagen problematiserer, at nærtstående ikke kan ansættes til at udføre

overvågningsopgaven i nattetimerne. De anfører, at begrundelsen om at sikre

nærtstående hvile er sympatisk, men at pårørende i mange situationer vil være

bedst egnede til at varetage overvågning og støtte

–

også om natten. Ældre

Sagen mener, at selvbestemmelse og retten til privat- og familieliv bør veje

tungt, og at det bør være den enkelte families ønsker og behov, der afgør,

hvem der ansættes til at varetage overvågningen i nattetimerne. Herunder at

pårørende ikke udelukkes fra at varetage overvågningsopgaven, hvis det

anses som den bedste løsning for familien i den konkrete situation. De mener,

at problemstillingen med pårørendes hvilebehov kan løses ved at udmåle

tilstrækkelig hjælp i dagtimerne efter en konkret helhedsvurdering af behovet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan bekræfte, at Ankestyrelsens forståelse

af den foreslåede ændring i personkredsen, som kan ansættes til at udføre

overvågningsopgaven om natten, er korrekt.

L 120 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Derudover henviser ministeriet til de særlige bemærkninger til den foreslåede

ændring i § 95, stk. 4, 4. pkt., som vil blive 3. pkt., hvoraf det fremgår, at

ændringen har til formål at sikre, at borgerens nærtstående, som helt eller

delvis passer den pågældende i døgnets øvrige timer, får mulighed for hvile i

nattetimerne.

Med den foreslåede afskaffelse af aldersgrænsen for ordningen er

personkredsen ikke længere kun unge men alle aldersgrupper. For voksne kan

det være en anden nærtstående ud over forældre, der er arbejdsleder i

ordningen, f.eks. en ægtefælle. Som følge af forslaget om afskaffelsen af

aldersgrænsen vurderes det derfor nødvendigt samtidig at foreslå at ændre

reglerne, så den nærtstående, som er arbejdsleder i ordningen, ikke kan

ansættes til at udføre overvågningsopgaven om natten. Formålet hermed er at

sikre, at den nærtstående, som varetager hjælpen i dagtimerne, sikres den

nødvendige nattesøvn på tilsvarende vis, som det gælder for forældre i dag.

I forlængelse heraf bemærkes i forhold til den nuværende ordning, at det

meget ofte er forældrene, der varetager hele eller en meget stor del af den

hjælp, som den unge modtager efter servicelovens § 95, stk. 3. Hensynet bag

begrænsningen i personkredsen i den eksisterende ordning var sikre

forældrene hvile om natten for at undgå nedslidning. Det samme hensyn ligger

bag den foreslåede ændring, hvormed personens nærtstående, som helt eller

delvis passer den pågældende, ikke kan ansættes til at udføre

overvågningsopgaven om natten.

Ministeriet kan yderligere oplyse, at personkredsen for § 95, stk. 3, er borgere

som kommunalbestyrelsen vurderer, ikke selv vil være i stand til at fungere

hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som

følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser.

Der er således tale om borgere, som ofte ikke selv er i stand til at træffe

beslutning om indretningen af deres ordning, herunder hvem der ansættes til at

udføre overvågningsopgaven i nattetimerne, hvorfor dette ansvar er overdraget

til en nærtstående, som er arbejdsleder (og evt. arbejdsgiver) i ordningen. Det

er således den nærtstående, der enten selv (hvis vedkommende både er

arbejdsleder og arbejdsgiver) eller i samarbejde med den forening eller

virksomhed, som den nærtstående har overført tilskuddet til, antager hjælpen,

dvs. udvælger og ansætter hjælperen - og ikke borgeren selv.

På den baggrund giver Ankestyrelsens eller Ældre Sagens bemærkninger ikke

anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

3.3 Implementering

KL anbefaler, at der udarbejdes en vejledning til de nye regler, hvor det

tydeliggøres, hvordan kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at den

nærtstående, som er tilskudsmodtager jf. § 95, stk. 3, ikke selv varetager

overvågningen. KL foreslår f.eks., at tilskudsmodtageren/arbejdsgiveren i

ordningen forpligtes til at udlevere lønsedler for hjælperne, når

kommunalbestyrelsen beder om det.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social-, Bolig-

og Ældreministeriet har noteret sig KL’s ønsker til

en vejledning

til den foreslåede ordning, samt KL’s forslag til hvordan kommunerne konkret

kan føre tilsyn med hvem, der varetager overvågningsopgaven.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil der blive udsendt en revideret vejledning på

området med en tydelig og uddybet gennemgang og beskrivelse af de

vedtagne lovændringer.

3.4 Overvågning i plejeboliger

L 120 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Det er Ældre Sagens opfattelse, at plejehjem, på trods af døgnbemanding, ikke

har ressourcer til at tilbyde hjælp til overvågning, hverken i dag- eller nattetimer

pga. stramme normeringer. Ældre Sagen mener, at det ved visitation til

plejebolig for mennesker med behov for overvågning derfor er vigtigt, at

plejehjemmet får tildelt ekstra ressourcer til overvågningsopgaven.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Det skal understreges, at kommunalbestyrelsen, hvis den træffer afgørelse om,

at en borger skal flytte i plejebolig, har pligt til at sikre, at den plejebolig, som

stilles til rådighed, modsvarer borgerens samlede behov for hjælp og støtte,

herunder et eventuelt behov for overvågning. Det tilbud, som kommunal-

bestyrelsen stiller til rådighed, må dermed ikke have en sådan kvalitet, at

borgeren ved ophold i plejeboligen efterlades med et udækket hjælpebehov.

Den her beskrevne pligt er en helt generelt gældende pligt, som gælder for

kommunalbestyrelsen, og som der dermed ikke ændres på med dette

lovforslag, som omhandler hjælp i hjemmet.

Ældre Sagens bemærkning giver derfor ikke anledning til at foretage ændringer

i lovforslaget.

3.5 Retssikkerhed

Ældre Sagen anfører, at de oplever, at retssikkerheden er under tiltagende

pres i kommunerne, og at mange kommunalbestyrelser overser pligten til

helhedsvurdering og dermed ikke sikrer korrekt anvendelse af det samlede

socialretlige regelsæt på social- og ældreområdet. Herunder nævner de bl.a.,

at de oplever, at borgerne ikke modtager en klagevejledning sammen med

kommunalbestyrelsens afgørelse men alene et mundtligt afslag. De

problematiserer også, at der i lovgivningen ikke er fastsat nærmere

retningslinjer for visitation til plejebolig ud over den ramme, som fremgår af

lovgivningen, hvorfor den enkelte kommunalbestyrelse skal udarbejde egne

kriterier for, hvornår en borger har behov for og kan få en plejebolig.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har noteret sig Ældre Sagens bemærkninger

om retssikkerheden på social- og ældreområdet, men kommenterer ikke

yderligere på bemærkningerne, da de ikke relaterer sig direkte til nærværende

lovforslag.

Ældre Sagens bemærkning giver derfor ikke anledning til at foretage ændringer

i lovforslaget.

3.6 Respiratorisk overvågning

Danske Regioner og regionerne har ikke bemærkninger til lovforslaget, men

gør opmærksom på, at hvis behovet for merarbejde og hertil udgifter i

regionerne stiger som resultat af de foreslåede ændringer f.eks. ved et øget

antal borgere, som visiteres til hjælpeordningen samt øget visitering af

respiratorisk overvågning, så kan situationen ændre sig for regionerne.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan oplyse, at behovet for respiratorhjælp

for respiratorbrugere dækkes efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler.

Personkredsen for nærværende lovforslag er ikke borgere med behov for

respiratorisk overvågning, da dette behov allerede er dækket efter Indenrigs-

og Sundhedsministeriets regler. Der er således tale om to forskellige former for

overvågning, og den med lovforslaget foreslåede ordning vil ikke kunne

anvendes til at dække en borgers behov for respiratorisk overvågning.