Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 12
Offentligt
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer
(L 12)
Af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,
tiltrådt af ><:
Til § 13
1)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 13.
Det er en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud fra fonden, at projektet eller
aktiviteten ikke er påbegyndt, før der er indsendt ansøgning om tilskud.«
[Mulighed for igangsættelse af projekt eller aktivitet før tilsagn]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse er det muligt for ansøger efter ansøgningstidspunktet, men
inden tilsagnstidspunktet, at igangsætte det projekt eller den aktivitet, som den pågældende
har ansøgt om tilsagn om tilskud til. Hvis der ikke gives tilsagn om tilskud fra fonden til et
projekt eller en aktivitet, vil ansøgeren skulle afholde alle udgifter til det pågældende projekt
eller den pågældende aktivitet.
Det gælder tilsvarende, at hvis et projekt eller en aktivitet kun opnår tilsagn om et delvist
tilskud, vil ansøgeren skulle afholde udgifter for den del af projektet eller aktiviteten, som
ikke opnår tilsagn om tilskud.
Forslaget er i overensstemmelse med ordlyden i artikel 6, stk. 2, i følgende statsstøtteregler:
Gruppefritagelsesforordning nr. 2022/2472 om støtte i landbrugs- og
skovbrugssektoren og i landdistrikter
Gruppefritagelsesforordning nr. 2022/2473 om støtte til virksomheder, der beskæftiger
sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter
Den generelle gruppefritagelsesforordning nr. 651/2014
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk