Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 12
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. februar 2023
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 10
vedrørende forslag til lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer (L 12), som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 4. februar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende forslag til lov om
Fonden for Plantebaserede Fødevarer (L 12)
”Betingelserne i § 13 om, at projekter eller aktiviteter ikke må være påbegyndt, før der er givet tilsagn,
for at der kan opnås tilskud, kan giver udfordringer. Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse
af et ændringsforslag med bemærkninger, hvorefter § 13 ændres således, at det stedet bliver en
betingelse for at opnå tilsagn om tilskud fra fonden, at projektet eller aktiviteten ikke er påbegyndt før
ansøgningstidspunktet? Er ministeren indstillet på at fremsætte en sådant ændringsforslag, så projekter
kan påbegyndes fra ansøgningstidspunktet og stadig opnå tilskud?”
Svar
./.
Jeg vedlægger et udkast til ændringsforslag til forslag til lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer
(L 12), som jeg agter at fremsætte. Ændringsforslaget muliggør, at ansøgere kan påbegynde projektet
eller aktiviteten og afholde omkostninger hertil fra det tidspunkt, hvor der er indgivet en skriftlig
ansøgning til Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Det bemærkes, at påbegyndelse af projektet eller
aktiviteten forud for, at der er opnået tilsagn, vil indebære en økonomisk risiko for ansøgeren. Såfremt
der modtages afslag på støtte, vil ansøger således skulle afholde alle udgifter. Ligeledes vil ansøger,
såfremt et projekt eller en aktivitet kun opnår tilsagn om et delvist tilskud, skulle afholde udgifter for
den del af projektet eller aktiviteten, som ikke opnår tilsagn om tilskud.
Jacob Jensen
/
Anders Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1o57 København K