Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 12 Bilag 4
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. februar 2023
./.
Vedlagt fremsendes ændringsforslag nr. 1-6, som jeg ønsker at stille til L 12 – Forslag til lov om Fonden
for Plantebaserede Fødevarer.
Ændringsforslag nr. 1 vedrører en indsættelse i § 4, stk. 3, af en henvisning til § 5, der uddybende
beskriver sekretariatet for fonden.
Ændringsforslag nr. 2 vedrører en indsættelse i § 7, stk. 1, af en henvisning til § 10, der uddybende
beskriver indkaldelser til ansøgninger til fonden.
Med ændringsforslag nr. 3 foretages en sproglig præcisering og uddybning af den foreslåede § 11, der
tydeliggør, hvilken bemyndigelse ministeren tillægges.
Ændringsforslag nr. 4 vedrører en sproglig korrektion af § 14, stk. 1, nr. 1 og 2, så det tydeliggøres, at
regler om regnskab, revision og effektvurdering mv. først er relevante, når der er givet tilsagn til et
projekt eller en aktivitet.
Med ændringsforslag nr. 5 foreslås en ændring af ordlyden af § 15, stk. 1, nr. 5, således at tilsagn om
støtte efter loven vil kunne bortfalde, hvis tilsagnshaver træder i likvidation eller er under
tvangsopløsning eller taget under konkursbehandling. Dermed vil tilsagnet kunne bortfalde og
tilskudsudbetalingen kunne standses allerede ved en konkursbegæring og skal ikke afvente at
konkurssagen er afgjort.
Ændringsforslag nr. 6 vedrører en ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, der sikrer, at
klager over afgørelser truffet efter lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer fritages for
gebyrbetaling og dermed sidestilles med øvrige klager over afgørelser på fødevareområdet,
landbrugsområdet og fiskeriområdet.
Jacob Jensen
/
Anders Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk