Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 12 Bilag 2
Offentligt
2654025_0001.png
27. juni 2022
Til Landbrugsstyrelsen
Høringssvar vedr. lovforslag om Fonden for Plantebaserede Fødevarer
(
j.nr. 21-1121-000001)
DI Fødevarer takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring vedr. lovforslag om
Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
DI Fødevarer hilser oprettelsen af Fonden for Plantebaserede Fødevarer velkommen med
forventningen om, at fonden kan give et vigtigt rygstød til udviklingen af nye forretningsmuligheder
for producenter af plantebaserede fødevarer, ikke mindst når det handler om at få nye løsninger og
innovationer op i stor skala, udbredt til et større marked og få lagt grunden til et eksporteventyr for
Danmark.
Vedr. fondens formål
DI Fødevarer ser positivt på, at lovforslaget omfatter alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt
spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder både uforarbejdede og forarbejdede
råvarer og ingredienser evt. i kombination med enzymer og andre ikke-animalske ingredienser, der
er egnede til fødevarefremstilling. Mange ingredienser og bioteknologiske løsninger skal i spil, for at
forbrugeren i sidste ende kan tilbydes gode, sunde og smagfulde plantebaserede fødevarer.
Det fremstår i lovudkastet uklart, om fødevarer og ingredienser fremstillet ved mikrobiel
fermentering er omfattet af fondens formål, herunder mælkeprotein fremstillet ved
præcisionsfermentering af en ikke-animalsk råvare.
Det foreslås i lovforslaget, at mindst halvdelen af fondens midler søges målrettet projekter, der
vedrører plantebaserede
økologiske
fødevarer. Det er imidlertid ikke klart defineret, hvad der forstås
ved
’økologi’.
Er det udelukkende eksisterende produktion, der i forvejen bærer Ø-mærket og lever
op til EU’s økologiforordning, der kan støttes, så vil det betyde, at fremtidens teknologier med store
uindfriede klima- og erhvervsmæssige potentialer er begrænset til under halvdelen af fondens
midler. Det kunne for eksempel dreje sig om enzymer og bioteknologiske løsninger eller nye
dyrkningsmetoder som for eksempel vertikalt landbrug, som ikke har mulighed for at kaldes
økologisk, da produktionen ikke finder sted i landbrugsjord.
DI Fødevarer er derfor bekymret for, at kravet om, at mere end halvdelen af fondens midler søges
målrettet økologiske projekter virker begrænsende og uhensigtsmæssigt for fondens formål om mest
effektivt at bidrage til klima-, vandmiljø- og biodiversitetsmålsætningerne. Økologi har været vigtigt
i de knap 40 år, det har eksisteret i Danmark, og det er stadig vigtigt. Men vi skal passe på med, at
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
de økologiske præferencer i lovforslaget ikke kommer til at indskrænke fremtidens udvikling af de
nye løsninger, vi har så stor brug for.
Derfor foreslår DI Fødevarer, at fonden bør have mulighed for at vælge de bedste og mest
perspektivrige projektforslag
–
økologi eller ej - frem for at begrænse over halvdelen af sit virke til et
særligt interessentområde.
DI Fødevarer vil samtidig gøre opmærksom på, at flere statslige fonde allerede har stærkt fokus på
økologien. Den statslige fond til økologiforskning, ICROFS, har netop som formål at støtte strategisk
og anvendelsesorienteret forskning, som bidrager til at videreudvikle en bæredygtig, markedsdrevet
og konkurrencedygtig dansk økologisektor. ICROFS er finansieret via finansloven med 50 mio. kr.
(2022). Fonden for Økologisk Landbrug har ligeledes som formål at styrke udviklingsmuligheder og
konkurrenceevne for økologisk landbrug.
Vedr. sammensætning af fondens bestyrelse
DI Fødevarer bemærker, at fonden skal understøtte vækst og nye indtjenings- og jobmuligheder på
det plantebaserede område og søge at udvikle sektoren. For at øge sandsynligheden for dette, vil DI
Fødevarer gerne opfordre til, at det sikres, at fondens bestyrelse tilføres tilstrækkelige kompetencer
vedr. forretningsgørelse, herunder for eksempel teknologimodning, skalering, kapitalrejsning,
produktion og eksport af fødevarer. Det kunne for eksempel ske ved i loven at stille krav om, at et
flertal af fondens bestyrelse, herunder formanden, skal have erfaring fra det private erhvervsliv.
Vedr. oplysningspligt og kontrol
DI Fødevarer finder, at myndigheders adgang til den private ejendom uden retskendelse rejser
alvorlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. I forhold til Fonden for Plantebaserede Fødevarer
bør det grundigt overvejes, om det overhovedet er nødvendigt og proportionalt
–
med eller uden
retskendelse
–
at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat ejendom, herunder om andre og
mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan anses for tilstrækkelige. Det kunne for eksempel
dreje sig om krav til revision af projektregnskaber og anden afrapportering.
Det fremgår desuden af lovforslaget, at støtten ydes iht. EU’s statsstøtteregler.
DI Fødevarer vil
derfor gøre opmærksom på Lov om kontrol angående statsstøtte (LOV nr. 408 af 31/05/2000), hvor
der af hensyn til virksomhedernes retssikkerhed netop er krav om forudgående indhentelse af
retskendelse. Tilsvarende bør derfor også gælde ift. dette lovforslag.
Sammenholdt med at der lægges op til at myndigheden uden retskendelse skal have adgang til
lokaliteter, finder DI Fødevarer, at det er retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at lovforslaget ikke
forholder sig til risikoen for selvinkriminering. Det er uklart af lovforslaget, hvordan det forholder
sig til Retssikkerhedslovens §10 (Retten til ikke at inkriminere sig selv mv.).
Vedr. fondens sekretariat
DI Fødevarer hilser det velkomment, at det i bemærkningerne til lovforslaget foreslås, at fonden
sekretariatsbetjenes fra Landbrugsstyrelsen for at sikre uafhængighed af erhvervs- og
organisationsinteresser. For DI Fødevarer er det også vigtigt, at der ikke bruges unødvendige
2
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
ressourcer på at opbygge en ny organisation til fondsadministration, men at der kan trækkes på den
infrastruktur og ekspertise, som i forvejen er til stede i form af det professionelle GUDP-sekretariat.
DI Fødevarer er derfor stærkt forundret over, at det er nødvendigt at afsætte mere end 8 pct. (7 mio.
kr.) af fondens midler til administrationsudgifter
–
dette er vel at mærke midler, som tages fra den
samlede årlige pulje på ca. 85 mio. kr., og dermed reduceres mængden af projekter, der kan støttes,
tilsvarende. Hertil kommer 3-5 mio. kr. til startomkostninger til IT-løsninger.
DI Fødevarer vil på det kraftigste opfordre til, at sekretariatet holdes småt, effektivt og fokuseret på
kerneopgaven for at sikre flest mulige midler til projekter. DI Fødevarer anbefaler derfor, at
sekretariatet holdes i størrelsesordenen 2-3 årsværk, og at der afsøges muligheder for
stordriftsfordele og synergi med kompetencer, processer og systemer, der allerede er til stede i
GUDP/ICROFS og Landbrugsstyrelsen. DI Fødevarer vil også gerne opfordre til, at de IT-løsninger
til ansøgninger, projektadministration mv., som allerede anvendes af GUDP, herunder også ICROFS,
genbruges i størst muligt omfang. Startomkostninger på 3-5 mio. kr. til IT-løsninger forekommer
voldsomt opskruet og bør med genbrug af Landbrugsstyrelsens eksisterende løsninger kunne
reduceres markant.
For at sikre markant effekt af fondens investeringer, vil DI Fødevarer gerne bakke op om, at projekter
skal have en vis størrelse for at komme i betragtning. Som en sideeffekt vil færre større projekter alt
andet lige give lavere administrationsomkostninger end en mangfoldighed af små bevillinger.
Med venlig hilsen
Hanne Bengaard
Seniorchefkonsulent
[email protected]
3
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0004.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
[email protected]
Jf. j.nr. 21-1121-000001
København, den 7. juli 2022
3F’s bemærkninger til høring af lovforslag om Fonden for
Plantebaserede Fødevarer
Landbrugsstyrelsen har den 13. juni 2022 sendt lovforslag om Fonden for
Plantebaserede Fødevarer i høring med frist den 28. juli 2022.
Lovforslaget har til formål at udmønte den del af Aftalen om grøn omstilling
af dansk landbrug af 4. oktober 2021, der omhandler oprettelse af en fond
for plantebaserede fødevarer. Fondens formål vil jf. lovforslagets kapitel 1,
stk. 2 være at bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede
fødevarer gennem tilskud til projekter med videre.
3F kan fuldt tilslutte sig, at fondens formål og virke skal bidrage til, at de
fødevarer, der produceres, er sunde og af høj kvalitet, at fødevare- og
jordbrugssektorens konkurrenceevne skal styrkes og at udviklingen af nye
plantebaserede fødevarer skal fremmes. 3F imødeser fondens mulighed for at
bidrage til at sikre miljø, klima og gode arbejdsbetingelser i sektoren,
herunder med fokus på fremtidige vækstområder, jf. lovforslagets
bemærkninger, afsnit 2.1.2.1.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2 andet afsnit, at
fonden foreslås ledet af en bestyrelse. Det foreslås, at bestyrelsen udpeges af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, efter indstilling fra en række
organisationer inden for plantesektoren. Det fremgår her, at det forventes at
de indstillingsberettigede organisationer bliver Landbrug & Fødevarer,
Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Fødevareforbundet NNF, Dansk
Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen, Forbrugerrådet
Tænk, Klimarådet og Dansk Erhverv.
Idet 3F har interesser på vegne af 3F’s medlemmer i bl.a. fødevaresektorens
primærproduktion samt i relaterede industrier som f.eks. produktion af
fødevareingredienser og enzymer mv. og idet 3F generelt mener, at der bør
være ligevægt mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationers mulighed
for deltagelse, så ser 3F gerne, at der udpeges endnu en
arbejdstagerorganisation som indstillingsberettiget organisation. Såfremt det
findes relevant, stiller 3F sig gerne til rådighed.
Venlig hilsen
Peter Kaae Holm
Gruppeformand, Den Grønne Gruppe
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0005.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Sendt til:
[email protected]
j.nr. 21-1121-000001
Den 8. juli 2022
Høring af lovforslag om Fonden for Plantebaserede Fødevarer
Dansk Erhverv har modtaget høring fra Landbrugsstyrelsen af lovforslag om Fonden for Plantebaserede
Fødevarer, og har følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Danmark skal producere langt flere plantebaserede fødevarer og grønne proteiner fremover. Det er godt
for det globale klima, og kan samtidig skabe grobund for nye danske vækst- og erhvervseventyr. Dansk
Erhverv støtter derfor op om etableringen af Fonden for Plantebaserede Fødevarer og dens formål om at
bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer.
Specifikke bemærkninger
Vedr. § 2
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget udmønter Fonden for Plantebaserede Fødevarer en del af Aftale
om grøn omstilling af dansk landbrug (Landbrudsaftalen fra oktober 2021). Af Landbrugsaftalen fremgår
det, at Fonden for Plantebaserede Fødevarer kan yde støtte til sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning,
salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.
Det fremgår imidlertid af lovforslagets § 2, at Fonden for Plantebaserede Fødevarer kan yde tilskud til
videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrk-
ning og forarbejdning, fremstødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer, deltagelse i kvalitetsord-
ninger og lignende.
Dansk Erhverv anbefaler, at ordlyden i lovforslagets § 2 bringes i overensstemmelse med ordlyden i
Landbrugsaftalens afsnit om Plantebaserede fødevarer og grønne proteiner, hvor det fx ikke fremgår, at
Fonden skal yde støtte til forskning.
Selvom forskning slettes fra tilskudsområderne i § 2, vil der stadig kunne ydes støtte til forskning inden-
for de i Landbrugsaftalen allerede definerede områder: sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgs-
fremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.
Med venlig hilsen,
Saoirse Eriksen
Fagchef for fødevarer
[email protected]
Side 1/1
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0006.png
22. juli 2022
Høringssvar vedr. Fonden for Plantebaserede Fødevarer
Dansk Vegetarisk Forening takker for invitationen til at afgive høringssvar vedrørende den kommende
”Fonden
for Plantebaserede Fødevarer”.
Dansk Vegetarisk Forening blev grundlagt i 1896, og vi er i dag med 18 professionelle medarbejdere den
centrale plantebaserede organisation i Danmark. Vi står for den danske mærkningsordning Det Grønne
Hjerte og for kontrol med det internationale mærke V-Label, hvilket er de to mest udbredte mærkninger af
plantebaserede fødevarer i Danmark. Vi driver desuden Netværk for Fremtidens Planteproteiner, som har
160 professionelle medlemmer fra hele værdikæden, ligesom vi indgår i en række både danske og
internationale forskningsprojekter, som skal fremme omstillingen mod flere plantebaserede fødevarer.
Nedenstående er vores høringssvar.
Vedrørende § 1
–
afgrænsning af plantebaserede fødevarer
Vi er enige i den foreslåede afgrænsning/definition:
”Ved
plantebaserede fødevarer forstås i denne lov alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige
svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder både uforarbejdede og forarbejdede råvarer og
ingredienser evt. i kombination med enzymer og andre ikke-animalske ingredienser, der er egnede til
fødevarefremstilling.”
Dvs. at fonden ikke kan støtte hybridprodukter. For der findes rigeligt med eksisterende finansiering af
projekter, hvor animalske fødevarer indgår. Hvis der åbnes op for støtte til hybridprodukter og
hybridprojekter, kan der blive tale om at åbne op for en ladeport af projekter, som flytter for lidt ift.
omstillingen. Det er det rene plantebaserede marked, der er fokus på internationalt, og det er udvikling af
rene plantebaserede produkter og måltider, som har den største klimaeffekt.
Tilsvarende ift. vidensformidling og kampagner bør det være de rent plantebaserede fødevarer, der
fremmes, eftersom andre former for kampagner (f.eks. kampagner for kost med lidt kød og mælk) allerede
er dækket af landbrugets andre fonde samt af kostrådene og det arbejde, der udføres i Fødevarestyrelsen
og Fødevareministeriet.
Der kan dog evt. åbnes op for anvendelse af animalske hjælpestoffer i forbindelse med produktionen, f.eks.
fra sidestrømme e.l., så længe disse ikke indgår i det endelige produkt. Dermed vil disse produkter ikke
kunne markedsføres som veganske, men vi mener ikke, at det udelukker relevansen af, at sådanne
produkter kan bidrage til udviklingen af det plantebaserede marked.
Vedrørende § 2
–
hvad fonden kan støtte
I landbrugsaftalen står der:
1
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
”Plantefonden kan yde støtte til sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning,
salgsfremme, eksportfremme,
uddannelse og vidensformidling.”
Af § 2 i lovforslaget fremgår en
væsentligt anderledes
ordlyd:
”Fonden
kan yde støtte til videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling,
såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, fremstødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer,
deltagelse i kvalitetsordninger og lignende.”
Vi anbefaler, at lovforslagets ordlyd bringes i overensstemmelse med ordlyden i landbrugsaftalen; i
særdeleshed at vægtningen af ord i landbrugsaftalen følges:
-
Således at det landbrugsnære udgør en mindre del af vægtningen af ord og den øvrige værdikæde
udgør størstedelen af vægtningen af ord. For på tværs af aktører (erhvervsliv og organisationer) er
der jf. diverse udmeldinger i pressen bred enighed om, at det er afsætningen og den generelle
udvikling af værdikæden, som er det, der har størst behov for støtte; desuden er det dette, hvor
der især mangler støttemuligheder pt.
Desuden bør forskning fjernes som et selvstændigt fokusområde (jf. ordlyden i landbrugsaftalen,
hvor forskning ikke indgår), således at forskning i princippet kan opnå støtte, men kun indenfor de
allerede oplistede fokusområder for fonden (f.eks. forarbejdning, afsætning, etc.), dvs. uden at
forskning i sig selv er et særskilt felt, der kan støttes. Den nuværende inkludering af forskning er
forvirrende ift. landbrugsaftalens ordlyd, som ikke inkluderede forskning. I samme forbindelse bør
henvisningen til Danmarks Innovationsfond fjernes; det er under alle omstændigheder ikke det
fagligt relevante sted at hente plantebaserede kompetencer fra.
Det er endvidere vigtigt, at der, hvis ordet uddannelse (anvendt i landbrugsaftalen) ikke indgår,
laves en direkte henvisning til kompetenceudvikling som et område, der kan støttes.
Kompetenceudvikling og anden uddannelse er afgørende for fagligheden, der skal sikre den
fornødne omstilling lige fra madprofessionelle til sundhedsprofessionelle og til forarbejdning,
dyrkning m.v.
Det er endvidere vigtigt, at ordet vidensformidling (anvendt i landbrugsaftalen) fremgår, og det kan
med fordel fremgå af bemærkningerne til loven, at dette kan være både vidensdeling,
oplysningsprojekter, kampagner, m.v., så det tydeliggøres, at der f.eks. ikke kun er tale om rene
salgskampagner, men at det også kan være kampagner, der f.eks. fremmer oplysning af
befolkningen, eftersom sidstnævnte kan have en større langsigtet strukturel effekt end en mere
”gammeldags”
salgskampagne.
-
-
-
Vedrørende § 6
–
fondens støttesatser
Det fremgår af udkastet, at ”Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om ansøgning,
tildeling og ydelse af projekttilskud fra fonden, herunder om tilskudsbetingelser og maksimale
tilskudssatser.”
Det fremgår dertil af bemærkningerne til lovforslaget, at
”Som
eksempel vil bestyrelsen kunne fastsætte, at
der ydes op til 50 pct. i støtte til en given kategori af projekter, selvom det efter de af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsatte regler er muligt at yde op til 70 pct. i støtte.”
2
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0008.png
Det er
afgørende,
at det sikres, at fonden kan yde op til 100 % støtte, og at den således ikke følger
eventuelle andre nuværende Landbrugsstyrelse-praksisser eller f.eks. satserne i GUDP. Dette
–
mulighed
for 100 % støtte
–
er praksis i de eksisterende landbrugsfonde (f.eks. PAF og FØL).
Og eftersom det plantebaserede marked er ungt og skal opbygges fra et relativt set lille udgangspunkt, er
det helt afgørende, at relevante startups, mindre virksomheder og mindre organisationer kan få fuld støtte
til projekter. Ellers bliver opbygningen af dette marked under ringere vilkår end den støtte, der historisk er
givet til udvikling af den eksisterende animalsk-dominerede sektor.
Vedrørende bemærkningerne til § 8
–
mulighed for flerårige projekter
Vi bifalder, at fonden kan støtte flerårige projekter. Vi finder det dog vigtigt, at det foregår sådan, at
projekternes bevillinger på papiret er endelige, så bevillingshavere kan planlægge flere år frem i tiden
derefter. Det betyder, at den fulde bevilling gives fra starten, og at almindeligt tilfredsstillende fremskridt i
et projekt er det eneste, der skal til for, at den fulde bevilling ender med at blive udbetalt, og at f.eks. en ny
finanslov e.l. ikke kan påvirke dette.
Dermed vil bevillinger til år 2 og år 3 osv. heller ikke (direkte eller indirekte) binde fonden ift. f.eks. det
følgende års bevillingsrunde, som altid vil have et fuldt beløb til disposition.
Vedrørende bemærkningerne til § 9 - effekter og evaluering
Vi er enige i, at der bør laves evalueringer efter et passende stykke tid. Vi mener dog ikke, at der bør indgå
krav om en evaluering af fondens arbejde allerede efter f.eks. 1 eller 2 år. Vi mener, at det vil være meget
tidligt at bruge penge på at lave en utvivlsomt dyr formel evaluering, set i forhold til at der er tale om et nyt
område, som skal udvikles, og set i forhold til at fonden kan støtte flerårige projekter, hvor effekterne
opnås over 1-2-3-4 år. Vi mener, at det bør overlades til fonden at beslutte, hvornår og hvordan der evt.
skal evalueres. Hvis der skal angives et tidspunkt for en påkrævet evaluering, bør den snarere være efter 4
år, så fonden har haft tid til at levere.
Vi vil i øvrigt foreslå, at det sikres, at ansøgere i ansøgningsprocessen skal redegøre for, hvordan deres
projekter bidrager til en reel omstilling, f.eks. målt på potentiel klimaeffekt ift. hhv. forbrug og produktion.
Derved kan det sikres, at fonden ikke støtter projekter, der f.eks. handler om at udvikle æbleproduktionen i
Danmark, men fokuserer sit arbejde på projekter, der fremmer en reel omstilling af forbrug og/eller
produktion.
Vedrørende § 15 og § 16 - klageadgangen
Der bør ikke kun være mulighed for at klage ved retlige spørgsmål, men også i andre henseender.
Klageadgangen bør som minimum være på niveau med klageadgangen i de eksisterende ordninger såsom
FØL, PAF, GUDP o.l.
Vi glæder os til at se fonden blive etableret.
De bedste hilsener
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær
Dansk Vegetarisk Forening, Vesterbrogade 15, 2. sal., 1620 København V
[email protected]
- Tlf. 50 56 18 17 -
www.vegetarisk.dk
3
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0009.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V.
Sendt pr e-mail til
[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-026080
8. juli 2022
Høringssvar over lovforslag om Fonden for Plantebaserede Fødevarer
(j.nr. 21-1121-000001)
Danske Advokater har bemærket, at ovennævnte lovforslag er sendt i høring.
Det skal indledningsvist bemærkes, at Danske Advokater alene har forholdt sig til
lovforslagets § 13
Danske Advokaters bemærkninger:
Danske Advokater finder det bekymrende, at lovforslaget giver
myndighederne adgang til at foretage husundersøgelser uden
forudgående retskendelse på de lokaliteter, der har modtaget tilskud
efter loven.
Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har jf. § 13 til enhver tid adgang
til
–
uden retskendelse
–
at få adgang til de lokaliteter, der har modtaget tilskud efter
denne lov.
Husundersøgelser må efter grundlovens § 72 kun ske efter en forudgående
retskendelse ”hvor ingen lov hjemler en særskilt undtagelse”. Danske Advokater
anser derfor, at det er af stor betydning, at der foretages en proportionalitets-
afvejning i forholdet mellem lokalitetens ukrænkelighed og myndighedernes behov
for at kunne gennemføre kontrol med tilskudsmodtagere. En kontrol der jf. § 13 stk.
3 endvidere kan gennemføres med politiets bistand.
Danske Advokater opfordrer derfor til, at § 13 genovervejes, samt at der, såfremt
indholdet fastholdes, sikres mulighed for en tæt opfølgning i forhold til den faktiske
brug af paragraffen i form af fx en evaluering efter en nærmere fastsat periode.
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater står naturligvis til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Annette Lerche
Specialkonsulent
[email protected]
2/2
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0011.png
Vedr.: J.nr. 21-1121-000001
Høringssvar - lovforslag om Fonden for Plantebaserede Fødevarer i høring.
Danmarks Restauranter og Cafeer foreslår, at Fondens formål udvides til også at
omfatte Novel Food projekter herunder forskning og udvikling, samt indsatser til
smidiggørelse af godkendelsesproces for Novel Food. Betegnelsen Novel Food
bruges om nye fødevarer, der ikke har været spist i EU før maj 1997, og som derfor
skal godkendes, inden de må markedsføres i EU. En Novel Food kan for eksempel
være frø, nødder, frugter eller grønsager.
Et øget fokus på Novel Food vil understøtte Danmarks position som førende indenfor
bæredygtig gastronomi. Der findes ca. 30.000 spiselige plantearter, men vi spiser pt.
kun 200 af dem. 75% af verdens samlede fødevareindtag stammer fra bare 12
afgrøder og fem dyrearter. Som bidrag til en mere bæredygtig udvikling, skal vi spise
meget mere diverst. Her spiller de professionelle køkkener en væsentlig rolle, når det
handler om at ændre madvaner på et overordnet samfundsmæssigt plan. Men
ansøgningsproces for Novel Food er dels bekosteligt og det er vanskeligt at indsamle
den nødvendige dokumentation, der skal til for at frikende planter og plantedele, dels
kan en ansøgningsproces strække sig over flere år.
Hvis Danmark fortsat skal være gastronomisk spydspids og være kendetegnet af en
høj grad af innovation og udvikling, er der behov for projektmidler til at få Novel Food
frikendt flere fødevarer på nationalt niveau.
Konkret forslag:
§ 2. Fonden kan yde tilskud til videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning,
forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning,
fremstødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer,
vurderinger af Novel Food
med henblik på at tillade flere planter og plantedele til erhvervsmæssig
fødevarebrug,
deltagelse i kvalitetsordninger og lignende.
Med venlig hilsen
Danmarks Restauranter og Cafeer
Kontakt: Politisk konsulent Romy Andersen, mail [email protected]
DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0012.png
Landbrugsstyrelsen
[email protected]
Dok. 236671
28. juli 2022
Høringssvar Lovforslag om Fonden for
Plantebaserede Fødevarer
Forbrugerrådet Tænk har fået lovforslag om Fonden for Plantebaserede fødevarer i høring (j.nr.21-1121-
000001). Vi takker for muligheden for at kommentere lovforslaget og har følgende kommentarer.
Først og fremmest mener vi, at det er et gennemgående problem ved lovforslaget, at forbrugerdelen af
fødevarekæden stort set ikke omtales i høringsmaterialet. Det nævnes i indledning- og baggrundsafsnittet
(afsnit 1 af Bemærkninger), at fonden skal have ”fokus på værdikæder fra producent til forbruger og
relationerne herimellem”. Det er derfor overraskende og på ingen måde i overensstemmelse med
intentionerne fra politisk side, at såvel lovforslag som øvrigt vedlagte høringsmateriale ikke på noget sted
medtager forbrugerperspektivet. Forbrugerrådet Tænk mener derfor overordnet ikke, at forslaget i sin
nuværende form med tilhørende bemærkninger lever op til den politiske intention.
Såfremt omstillingen til et mere plantebaseret fødevaresystem skal lykkes, er det helt afgørende at få
efterspørgslen og forbrugerleddet med. De danske forbrugere er langt fra at spise så planterigt, som
kostrådene anbefaler, og der eksisterer en række barrierer over for at ændre kosten mod det mere
planterige. Der skal arbejdes med viden, inspiration, adfærd og kultur, hvorfor det er særdeles vigtigt, at
dette prioriteres i fonden og afspejles i lovforslaget. Vi opfordrer derfor til, at forbrugervinklen inddrages,
hvor det er relevant i hele forslaget og bemærkningerne. Herunder fx i §2 af selve lovforslaget, under
bemærkninger i afsnit 2.1.2.1 (formål), afsnit 2.1.2.5 (tilskudsmuligheder), afsnit 3 (FN’s Verdensmål) med
tilføjelse af henvisning til Mål 12 Ansvarligt forbrug og produktion samt afsnittene med bemærkninger til §1
og §2.
Tilsvarende bør fokus på ”relationer imellem” (jf ovennævnte citat fra indledningen) ligeledes udfoldes i
forslaget ved, at der henvises til, at der fx kan gives støtte til netværksaktiviteter eller dialogaktiviteter
mellem forbrugere og andre aktører i kæden.
I forhold til definitionen af begrebet ”plantebaserede fødevarer” (§1 Stk.3) er Forbrugerrådet Tænk enig i,
at definitionen skal være stram og kun omfatte det rent plantebaserede. Der bør dog i et vist omfang
skelnes mellem definitionen af begrebet ”plantebaserede fødevarer” og fondens støtteområde. Der bør
derfor lægges op til, at bestyrelsen for fonden i sin strategi og handlingsplan giver mulighed for støtte til
projekter, der i begrænset omfang omfatter fødevarer, der indgår i, hvad man i daglig tale kalder
”vegetarisk kost”, dvs inkluderer æg og mejeriprodukter. Dette er især vigtigt i forhold til formidlingen til
forbrugerne, fordi det ikke er realistisk at flytte forbrugerne til rent plantebaseret kost med det samme, en
vegetarisk kost er mere realistisk. Når det handler om primærproduktion, bør fokus alene være på det rent
plantebaserede.
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0013.png
I forhold til støttesatser (§6 og bemærkninger) mener Forbrugerrådet Tænk, at det er afgørende, at der
gives mulighed for en støttesats på 100% for NGO’er, da man ellers vil udelukke en lang række
organisationer, som ikke har midler til egenfinansiering, for at søge, og man vil samtidig undgå det
bureaukratiske i, at det kan blive nødvendigt at ansøge andre puljer om medfinansiering.
Vedrørende forskningsfaglig rådgivning (§7) mener Forbrugerrådet Tænk, at det er positivt at søge
forskningsfaglig rådgivning for de projekter, hvor det er relevant. Vi vil dog også gerne påpege, at det ikke
altid vil være relevant i projekterne. Projekter, hvor der ikke indgår decideret forskning, må ikke prioriteres
lavere. Det er lige så vigtigt at formidle den viden, vi allerede har og at sætte fokus på handling og
adfærdsændring. Hvis omstillingen mod et mere plantebaseret fødevaresystem skal lykkes, skal der
sættes på alle fronter.
Venlig hilsen
Camilla Udsen
Projektchef, fødevarer
Karin Breck
Afdelingschef, Bæredygtigt Forbrug
Side 2 / 2
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0014.png
7.
juli 2022
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Tlf. +45 4516 2626
www.gts-net.dk
[email protected]
Landbrugsstyrelsen
Høring af lovforslag om Fonden for plantebaserede fødevarer
j.nr. 21-1121-000001.
GTS-foreningen takker for muligheden for at indgive høringssvar, og vi fremsender
hermed vores kommentarer til høringen.
Fra GTS glæder vi os over den kommende etablering af den ny fond.
Plantebaserede fødevarer er som indsatsområde af afgørende betydning for
udviklingen af fødevareproduktion, som en dansk styrkeposition og fra GTS-
institutterne ser vi frem til at bidrage substantielt til de kommende forsknings- og
udviklingsaktiviteter, som fonden skal være ramme om.
Med dette som afsæt er vores centrale kommentar også, at det bliver afgørende at
sikre, at fonden benytter de maksimalt mest attraktive regler, rammer og vilkår for
at både virksomheder og de centrale videninstitutioner på området kan deltage i
fondes indsatser, og at det søges at minimere uhensigtsmæssige administrative
byrder.
Udnyt EU bestemmelserne rammer for tilskudsordning fuld ud.
For det første anbefaler vi derfor, at fonden ved implementering af de nationale
tilskudsregler udnytter EU bestemmelsernes rammer for tilskudsordninger fuldt
ud. Danmark bør således ikke selv indsætte nationale opstramninger om
indsendelse og tilsagn og tilskudsbetingelser/tilskudssatser og bør ikke fastsætte
strammere regner end EU's regler tilsiger.
Sikring af optimale regler forsknings- og
videnformidlingsinstitutioners deltagelse
For det andet anbefaler vi, at man - i tilrettelæggelsen af vilkår og tilskudsregler for
GTS-institutter og øvrige forsknings- og formidlingsinstitutioner - tager afsæt i, at
GTS-institutter
i både EU, hos Innovationsfonden og i den nuværende ”Vejledning
om definitionen af en forsknings-
og videnformidlingsinstitution” fra
Landbrugsstyrelsen er
anerkendt og kategoriseret som ”forsknings-
og
videnformidlingsinstitution”. Jf. Miljø-
og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen, 2
oktober 2020 ”Vejledning om definitionen af en forsknings-
og
videnformidlingsinstitution” s. 5, 6, 7, 9 og 10.
Denne kategorisering er afgørende for, at bl.a. de danske GTS-institutter kan
bidrage med deres ekspertise på et økonomisk forsvarligt grundlag, hvor der sikres
1
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fuld anerkendelse af aktørernes omkostninger ved at indgå i de skitserede
aktiviteter.
I den sammenhæng er det uheldigt, at der i udkastet til lovforslaget flere steder
henvises til de gældende rammer og vilkår for GUDP. I den igangværende høring
om revision af bekendtgørelsen for GUDP har GTS netop gjort gældende, at GUDP-
bestemmelserne ikke tager højde for GTS-institutternes rolle som forsknings- og
vidensformidlingsinstitution jf. ovenfor. De gældende rammer og vilkår i GUDP har
gjort det meget svært for GTS-institutterne at deltage på økonomisk forsvarlige
vilkår. Bl.a. kategoriseres GTS-institutterne
fejlagtigt som ”store virksomheder” i
programmet. til trods for ovennævnte. Disse forhold er yderligere uddybet i vores
høringssvar fra 6. juni 2022. (Se GTS Høringssvar til udkast til ændring af
bekendtgørelse om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram”,
J.nr.
21-0120-
000006).
Desuden vil vi gerne henlede opmærksomheden på Udkast til Vejledning om
effektiv tilskudsforvaltning, som Økonomistyrelsen sendte i høring den 4. juli 2022.
Her skitseres bestemmelser, der i langt højere grad tager højde for GTS-
institutternes rolle i vidensystemet
Formålet med den nye vejledning er bl.a. en fælles standardiseret tilskudspraksis.
Vi opfordrer derfor til, at Landbrugsstyrelsen tager denne vejledning i betragtning,
ligesom der allerede eksisterer tilskudsregler for Promilleafgiftsfonden i stedet for
at lave helt nye regler, som øger den administrative byrde hos tilsagnsmodtager.
Muligheder for samfinansiering
Endelig ser vi det fra GTS som afgørende at projekterne, ikke mindst på det
primære område, kan medfinansieres 100%, herunder om nødvendigt
samfinansieres med midler fra andre tilskudsordninger. Dette fordrer, at der opnås
statsstøttegodkendelser under den generelle gruppefritagelsesforordning og
landbrugsforordningen.
Opfordring til at formulere og sende tilskudsregler og
betingelser i høring
Vi vil fra GTS opfodre til, at der tages højde for disse forhold ved udarbejdelsen af
regler og betingelser for tilskud under Fonden for plantebaserede fødevarer.
Vi bidrager gerne til den nærmere udarbejdelse af retningslinjerne og finder det
væsentligt, at de sendes i høring med god tid til gennemgang. Dermed kan der
sikres at relevante kompetencer fra alle innovationssystemets aktører bringes i spil.
Hvis der er behov for uddybning af ovenstående synspunkter, står vi naturligvis til
rådighed.
Med venlig hilsen
Ragnar Heldt Nielsen
Direktør, GTS-foreningen
2
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0016.png
Agro Food Park d. 11. juli 2022
[email protected]
Landbrugsstyrelsen
J.nr. 21-1121-000001
Høring af lovforslag om Fonden for plantebaserede fødevarer j.nr. 21-1121-000001.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug takker for muligheden for at kommentere og har følgende kommentarer til
lovudkastet.
En generel betragtning som gør sig gældende er, at Danmark ikke bør fastsætte strammere regler end EU's regler
tilsiger. Ved implementering af de nationale tilskudsregler bør EU bestemmelsernes rammer for tilskudsordninger
udnyttes fuldt ud. Danmark bør f.eks. ikke selv indsætte nationale opstramninger om indsendelse, tilsagn,
tilskudsbetingelser og tilskudssatser.
For Innovationscenter for Økologisk Landbrug er det meget vigtigt, at der bliver tale om en attraktiv ordning for den
meget brede skare af potentielle ansøgere, og hvor der sikres fokus på faglighed, implementering og relevans.
Ordningen skal fremme innovation og bør således i sin implementering og fastlæggelse af betingelser tage højde for
den procesrisiko, der følger at innovationsprojekters natur, hvor man ikke er sikker på, om man når de afsatte mål, og
hvor der undervejs kan opstå ny erkendelser og ideer.
For Innovationscenter for Økologisk Landbrug er det afgørende at projekterne, ikke mindst på den del der fokuseres
på løsninger til den primære landbrugsproduktion, kan medfinansieres 100%, herunder om nødvendigt samfinansieres
med midler fra andre tilskudsordninger. Dette fordrer, at der opnås statsstøttegodkendelser både under den generelle
gruppefritagelsesforordning og landbrugsforordningen.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug anmoder om, at tilskudsregler og betingelser snarest muligt formuleres og
at disse sendes i høring. Tilrettelæggelsen af vilkår og tilskudsregler for forsknings- og vidensformidlingsinstitutioner
bør tage afsæt i den nuværende ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution” fra
Landbrugsstyrelsen. Anerkendelsen som forsknings- og videnformidlingsorganisation er afgørende for, at private
forsknings- og vidensformidlingsinstitutioner, som opfylder kriterierne, kan bidrage med deres ekspertise i på et
økonomisk forsvarligt grundlag. Det gælder eksempelvis GTS institutterne, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
og SEGES Innovation. Desuden vil vi henlede opmærksomheden på ”Udkast til Vejledning om effektiv
tilskudsforvaltning”, som Økonomistyrelsen sendte i høring den 4. juli 2022.
Når der laves en overgangsordning, hvor nogle af midlerne udmøntes i 2022 og 2023 gennem andre ordninger, er det
helt afgørende at igangsatte projektaktiviteter ikke kommer i klemme ift. mulighed for at søge i Fonden for
plantebaserede fødevarer, når denne kommer i gang (bl.a. jf. § 10). Det er vigtigt for potentielle ansøgere, at dette
kommunikeres klart ud, så der ikke skabes usikkerhed om at man afskærer sig fra senere ansøgninger til et givent
område.
Specifikke kommentarer
§1
Der står: ”Fonden for Plantebaserede Fødevarer oprettes som en tilskudsordning inden for den offentlige forvaltning.”
Sætningen er uklar. Er tilskudsordningen målrettet den offentlige forvaltning eller administreres den af den offentlige
forvaltning? Forslag til alternativ formulering: ”Med denne lov oprettes Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Fonden
administreres af Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Fonden er udpeget til at varetage forvaltningen af en
tilskudsordning i overensstemmelse med fondens formål. ” og herefter et stk. 2 der forklarer fondens formål.
Agro Food Park 15 - 8200 Aarhus N
Tlf: 78780120 // mail: [email protected]
CVR: 42543799
EAN: 5790002639814
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0017.png
§ 6 Tilskudssatser
Der bør af hensyn til ansøgernes planlægning tilstræbes, at støttesatserne så vidt muligt ikke varierer fra år til år, og at
man udnytter de maksimale tilskudsprocenter jf. de indledende bemærkninger. Ansøgernes planlægningshorisont
hvad angår udvikling er ofte meget lang. Eksemplet i bemærkningerne side 22 ”Som eksempel vil bestyrelsen kunne
fastsætte, at der ydes op til 50 pct. i støtte til en given kategori af projekter, selvom det efter de af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsatte regler er muligt at yde op til 70 pct. i støtte.” bør under alle omstændigheder
slettes.
§ 8 Tilskudsbetingelser og maksimale tilskudssatser
Der henstilles til, at Fonden som udgangspunkt benytter de maksimale tilskudssatser. Det bør ikke være et
vurderingskriterium, at der kan opnås tilskud fra andre ordninger. Dette begrundes bl.a. i at det administrativt er meget
byrdefuldt at administrere og kontrollere projekter, som finansieres af flere tilskudsgivere.
Det er positivt, at projekterne kan være flerårige.
Under saglige kriterier mangler det at nævne ansøgers og organisationens faglige kompetence og økonomiske og
administrative kapacitet til at løfte projektet. Til gengæld bør de organisatoriske forhold ikke være et kriterium.
Under tilskudsberettigede bør eksplicit nævnes ” andre offentlige og private forsknings- og
videnformidlingsorganisationer”.
§10
Der står ”Det er en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud fra fonden, at projektet eller aktiviteten ikke er påbegyndt,
før der er givet tilsagn.
Det anbefales i lighed med andre støtteordninger, herunder afgiftsfondene, at det i stedet fastlægges ”Der kan ikke
ydes tilskud til projekter eller aktiviteter, der allerede er påbegyndt, inden ansøgningen om tilskud er indsendt.” Herved
opnås en højere fleksibilitet og projekterne kan igangsættes for egen regning indtil evt. tilsagn foreligger. Ikke mindst
på det primære landbrugsområde kan der være behov for at komme i gang med sæsonafhængige aktiviteter for ikke
at sinke projekterne med en dyrkningssæson. Der synes ikke i EU reglerne at ligge en begrundelse for, at denne
begrænsning er lagt ind i loven.
Med venlig hilsen
Kirsten Holst
Adm. Direktør for Innovationscenter for Økologisk Landbrug P/S
Agro Food Park 15 - 8200 Aarhus N
Tlf: 78780120 // mail: [email protected]
CVR: 42543799
EAN: 5790002639814
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0018.png
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0019.png
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0020.png
Dato
Side
12. juli 2022
1 af 5
[email protected]
Landbrugsstyrelsen
J.nr. 21-1121-000001
Høring af lovforslag om Fonden for plantebaserede fødevarer j.nr. 21-1121-000001.
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at kommentere og har følgende kommentarer til
lovudkastet.
Overordnede kommentarer
Danmark bør ikke fastsætte strammere regler end EU's regler tilsiger. Ved implementering af de
nationale tilskudsregler bør EU bestemmelsernes rammer for tilskudsordninger udnyttes fuldt ud.
Danmark bør f.eks. ikke selv indsætte nationale opstramninger om indsendelse, tilsagn,
tilskudsbetingelser og tilskudssatser.
For L&F er det afgørende, at der bliver tale om en attraktiv ordning for den meget brede skare af
potentielle ansøgere. Ordningen skal fremme innovation og bør således i sin implementering og
fastlæggelse af betingelser tage højde for den procesrisiko, der følger at innovationsprojekters
natur, hvor man ikke er sikker på, om man når de afsatte mål, og hvor der undervejs kan opstå ny
erkendelser og ideer.
For L&F er det afgørende at projekterne, ikke mindst på det primære område, kan medfinansieres
100%, herunder om nødvendigt samfinansieres med midler fra andre tilskudsordninger. Dette
fordrer, at der opnås statsstøttegodkendelser både under den generelle gruppefritagelsesforordning
og landbrugsforordningen.
L&F opfordrer til, at tilskudsregler og betingelser snarest muligt formuleres og at disse sendes i
høring. Tilrettelæggelsen af vilkår og tilskudsregler for forsknings- og vidensformidlingsinstitutioner
bør tage afsæt i den nuværende ”Vejledning
om definitionen af en forsknings- og
videnformidlingsinstitution”
fra Landbrugsstyrelsen. Anerkendelsen som forsknings- og
videnformidlingsorganisation er afgørende for, at private forsknings- og
vidensformidlingsinstitutioner, som opfylder kriterierne, kan bidrage med deres ekspertise i på et
økonomisk forsvarligt grundlag. Det gælder eksempelvis GTS institutterne, Innovationscenter for
Økologisk Landbrug og SEGES Innovation. Desuden vil vi henlede opmærksomheden på ”Udkast
til Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning”,
som Økonomistyrelsen sendte i høring den 4. juli
2022.
I udkastet til lovforslaget henvises flere steder til de gældende rammer og vilkår for GUDP. I den
igangværende høring om revision af bekendtgørelsen for GUDP har L&F netop gjort gældende, at
GUDP-bestemmelserne ikke tager højde for forsknings- og videnformidlingsinstitutionernes rolle.
Dette er uddybet i vores høringssvar fra 6. juni 2022. (J.nr. 21-0120-000006).
Når der laves en overgangsordning, hvor nogle af midlerne udmøntes i 2022 og 2023 gennem
andre ordninger, er det helt afgørende at igangsatte projektaktiviteter ikke kommer i klemme ift.
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0021.png
Side 2 af 5
mulighed for at søge i Fonden for plantebaserede fødevarer, når denne kommer i gang (bl.a. jf. §
10). Det er vigtigt for potentielle ansøgere, at dette kommunikeres klart ud, så der ikke skabes
usikkerhed om at man afskærer sig fra senere ansøgninger til et givent område.
En generel kommentar til teksten er, at der i de forskellige kapitler bør være overensstemmelse
mellem eksemplerne på hvad der kan gives støtte til. De er nævnt i meget forskellig
detaljeringsgrad i de forskellige kapitler, hvilket kan give anledning til tvivl og fortolkninger.
En generel kommentar er, at lovforslaget flere steder er unødigt upræcist. Flere steder står
”foreslås”, ”forventes” og ”ca.”. Hvor det overhovedet er muligt, bør teksten være præcis. (Fx i
bemærkningerne står ”Fonden
foreslås ledet af en bestyrelse, der foreslås udpeget af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri”.
Her bør klart stå, ”Fonden
ledes af en bestyrelse, der udpeges af
….”).
Specifikke kommentarer
§1
Der står: ”Fonden
for Plantebaserede Fødevarer oprettes som en tilskudsordning inden for den
offentlige forvaltning.”
Sætningen er uklar. Er tilskudsordningen målrettet den offentlige forvaltning eller administreres den
af den offentlige forvaltning? Forslag til alternativ formulering: ”Med
denne lov oprettes Fonden for
Plantebaserede Fødevarer. Fonden administreres af Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Fonden er udpeget til at varetage forvaltningen af en tilskudsordning i overensstemmelse med
fondens formål.
” og herefter et stk. 2 der forklarer fondens formål.
§2
Der bør ikke gives eksempler i selve loven, således at der kan drages tvivl om, hvad der er
inkluderet og ikke inkluderet. Det anbefales, at følgende slettes ”såsom
sortsudvikling, dyrkning og
forarbejdning,”.
§ 3 Bestyrelsen
Der bør være klart, at der er mulighed for genudpegning for én periode. Dette med henblik på at
sikre at ikke hele bestyrelsen skal udskiftes på en gang.
§ 4 Sekretariatsfunktion
Der er afsat ca. 7 mio. kr. ud af 85 mio. kr. årligt i perioden 2023-30. De 7 mio. kr. bør være et
maksimum. Baseret på erfaringer med fondsadministration vurderes beløbet at være meget højt, og
der henstilles til, at der udvises stor omkostningsbevidsthed, idet midlerne går fra projekter. Vi
opfordrer til, at forvaltningen af ordningen tilrettelægges således at forvaltningssystemer,
ansøgningsformularer, formularer/skabeloner til status- og økonomirapportering m.m. fra andre
tilskudsordninger genbruges i størst muligt omfang. L&F ser gerne at ordningen igangsættes
snarest muligt og med mest mulig fokus på det faglige indhold af projekterne. Der er således ikke
behov for administrativ nytænkning af ordningen.
§ 5 Fondens strategi
Strategien bør følge udpegningsperioden, således at en ny bestyrelse ikke arver en tidligere
bestyrelses strategi.
Stk. 2. Handlingsplan
Handlingsplanen bør alene besluttes af bestyrelsen, og bør således ikke skulle til godkendelse hos
Ministeren.
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0022.png
Side 3 af 5
Stk. 5
Der står ”Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for fondens
strategi og handlingsplaner”.
Det er meget uklart hvad det handler om og giver stort rum for
fortolkning. Det som der evt. kunne være brug for er, at ministeren påser, at strategien tager højde
for og formidles til de øvrige bevilligende organer, som har fokus på plantebaserede fødevarer som
det også delvist er nævnt i bemærkningerne afsnit 2.1.2.4.
§ 6 Tilskudssatser
Der bør af hensyn til ansøgernes planlægning tilstræbes, at støttesatserne så vidt muligt ikke
varierer fra år til år, og at man udnytter de maksimale tilskudsprocenter jf. de indledende
bemærkninger. Ansøgernes planlægningshorisont hvad angår udvikling er ofte meget lang.
Eksemplet i bemærkningerne side 22 ”Som
eksempel vil bestyrelsen kunne fastsætte, at der ydes
op til 50 pct. i støtte til en given kategori af projekter, selvom det efter de af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsatte regler er muligt at yde op til 70 pct. i støtte.”
bør under alle
omstændigheder slettes.
§ 8 tilskudsbetingelser og maksimale tilskudssatser
Der henstilles til, at Fonden som udgangspunkt benytter de maksimale tilskudssatser. Det bør ikke
være et vurderingskriterium, at der kan opnås tilskud fra andre ordninger. Dette begrundes bl.a. i at
det administrativt er meget byrdefuldt at administrere og kontrollere projekter, som finansieres af
flere tilskudsgivere.
Det er positivt, at projekterne kan være flerårige.
Under saglige kriterier mangler det at nævne ansøgers og organisationens faglige kompetence og
økonomiske og administrative kapacitet til at løfte projektet. Til gengæld bør de organisatoriske
forhold ikke være et kriterium.
Under tilskudsberettigede bør eksplicit nævnes ”
andre offentlige og private forsknings- og
videnformidlingsorganisationer”.
§10
Der står ”Det
er en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud fra fonden, at projektet eller aktiviteten
ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn.
Det anbefales i lighed med andre støtteordninger, herunder afgiftsfondene, at det i stedet
fastlægges ”Der
kan ikke ydes tilskud til projekter eller aktiviteter, der allerede er påbegyndt, inden
ansøgningen om tilskud er indsendt.”
Herved opnås en højere fleksibilitet og projekterne kan
igangsættes for egen regning indtil evt. tilsagn foreligger. Ikke mindst på det primære
landbrugsområde kan der være behov for at komme i gang med sæsonafhængige aktiviteter for
ikke at sinke projekterne med en dyrkningssæson. Der synes ikke i EU reglerne at ligge en
begrundelse for, at denne begrænsning er lagt ind i loven.
§ 13 om kontrol
Forslaget indebærer, at fonden får adgang til kontrolbesøg hos tilskudsmodtager.
Der er fra Landbrug & Fødevarers side stort fokus på kontrolhjemler og retningslinjer for
kontroludførslen i både retssikkerhedsloven og forvaltningsloven.
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0023.png
Side 4 af 5
Justitsministeriet udarbejder årligt en redegørelse om myndighedernes brug af tvangsindgreb.
Disse redegørelser har i flere år vist, at antallet af bestemmelser i lovgivningen, der giver
myndighederne adgang til tvangsindgreb over for borgerne, løbende vokser. Alene i 2021 er der
vedtaget i alt 38 bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang til at gennemføre tvangsindgreb
omfattet af retssikkerhedsloven, jf. den seneste rapport fra Justitsministeriet om udviklingen i antal
hjemler. (2021 R 13.pdf (folketingstidende.dk).
Det er i sig selv vidtgående, hver gang der skabes en hjemmel til at gennemføre administrativ
kontrol uden forudgående retskendelse, som ellers er udgangspunktet ifølge grundloven. Det er på
den baggrund ekstra vigtigt med forsikringer om iagttagelse af det almindelige
proportionalitetsprincip, der bevirker, at et kontrolbesøg ikke må være uforholdsmæssigt alvorligt
eller unødvendigt. Derfor er det bekymrende, at man i lovforslaget ikke har medtaget den
sædvanlige passus om, at ”de kontrollerende myndigheder til enhver tid, såfremt det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation har adgang”, dvs. har indbygget en
proportionalitetsbetragtning.
Ordlyden i lovforslaget er derimod som følger i stk. 1:
§ 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri eller den, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiger hertil, har til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk
eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov med henblik på at kunne
gennemføre kontrol med tilskudsmodtagere. På tilsvarende måde har ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri eller den, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiger hertil, adgang
til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk
form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til denne lov eller til
regler, der er fastsat i medfør af denne lov.
Det er derimod positivt, at det i lovbemærkningerne (afsnit 2.1.2.6.) fremgår, at tilsynet skal varsles
senest 14 dage, inden kontrollen gennemføres, medmindre formålet med kontrollen dermed
forspildes, jf. lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 (retssikkerhedsloven).
Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at lovgiver vedholdende har fokus på, hvorvidt
balancen/proportionaliteten er den rette mellem hensynet til privatlivet og hensynet til kontrol med
om lovgivningen bliver overholdt. Det er imidlertid vores opfattelse, at den nuværende ordlyd af §
13 ikke i tilstrækkelig grad skaber denne forsikring om den fornødne balance og
forholdsmæssighed.
Kommentarer til bemærkningerne
Ad 1.
Under tilskudsmodtagere bør ”uddannelsesinstitutioner” fremgå eksplicit.
Ad 2.1.2.
Der står: ”Fonden
vil således adskille sig fra både landbrugets fonde og fra GUDP bl.a. i forhold til
indstillingsberettigede til bestyrelsen, sammensætningen af bestyrelsen og sekretariatsbetjeningen,
hvilket sikrer den fornødne uafhængighed og relevante faglige kompetencer til bestyrelsen.”
Der synes ikke at være nogen grund til at stille andre tilskudsgivere i et andet lys.
Formuleringen bør være; ”Sammensætningen
af bestyrelsen og sekretariatsbetjeningen har til
formål at sikre den fornødne uafhængighed og relevante faglige kompetencer til bestyrelsen.”
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0024.png
Side 5 af 5
Ad 9. Forholdet til EU-retten
Hvad er betingelserne, når der skal gives støtte til afsætningsfremme og fremstødsforanstaltninger?
Vi forudsætter, at der kan ydes op til 100%.
Med venlig hilsen
Morten Andersen Linnet
Chefkonsulent
Forsknings- og uddannelsespolitik
27245969
[email protected]
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0025.png
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Att.: Grøn udvikling & Ny viden
Kbh.
28/7-2022
J.Nr.
6.102.2
Brancheorganisation for
Plantebaserede Fødevarer
-
Danish Plantbased Business
Association
-
Høring om forslag til lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer, jeres
21-1121-000001
Kære Malene Bønding Oelrich
Tak for at invitere Plantebranchen til at kommentere det udarbejdede
lovforslag.
Plantebranchen repræsenterer over 70 virksomheder og organisationer i
branchen og er dermed den største nationale plantebaserede
brancheforening i Europa.
Vores kommentarer følger her:
Vedrørende Kapitel 1 Etablering og formål
Fonden for Plantebaserede Fødevarer [Plantefonden] har sit udspring,
således som det også fremgår af lovforslaget, af Aftalen om grøn omstilling
af dansk landbrug fra oktober 2021. [Landbrugsaftalen].
I Plantebranchen forstår vi den del af Landbrugsaftalen, der omhandler
plantebaserede fødevarer, primært som et ønske om at skabe en udvikling,
der erstatter animalske proteiner med vegetabilske, jf. herved også
overskriften i aftalen "Plantebaserede fødevarer og grønne proteiner".
I overensstemmelse hermed fremgår det klart af § 1 stk. 2 i lovforslaget,
hvilket vi finder meget tilfredsstillende, at fonden har til formål at bidrage til
udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer.
Plantebranchen vil anbefale, at hovedformålet - omstilling fra animalske til
vegetabilske proteiner - fremgår mere explicit, fx. af lovbemærkningerne,
således at fonden som udgangspunkt ikke kan yde støtte fx. til udvikling af
en ny æblesort.
Vi er enige med Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening i, at
det skal være muligt at udvikle nye plantebaserede fødevarer mv. med
tekniske hjælpestoffer og lignende af animalsk oprindelse.
CVR 40 47 00 42
-
Vesterbrogade 26
1620 København V
EU transparency
register 114054629042-75
-
[email protected]
plantebranchen.dk
+45 40430250
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0026.png
Derimod mener vi ikke, at fonden skal kunne yde støtte til en generel
ændring af madkulturen i retning fx. af såkaldte "hybrid-produkter" eller
kampagner i retning af "spis mindre kød" etc. Sådanne tiltag kan støttes via
de eksisterende landbrugsfonde, som må antages også at have omstilling til
flere grønne proteiner som en del af deres dagsorden.
Særligt om støtteområder
Af Landbrugsaftalen fremgår, at Plantefonden kan yde støtte til
sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme,
uddannelse og vidensformidling.
Af § 2 i lovforslaget fremgår, at fonden kan yde støtte til videnoverførsel og
informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling, såsom
sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, fremstødsforanstaltninger for
plantebaserede fødevarer, deltagelse i kvalitetsordninger og lignende.
Plantebranchen anbefaler, at ordlyden i lovforslaget bringes i
overensstemmelse med Landbrugsaftalen.
Det fremgår fx. ikke af Landbrugsaftalen, at der under Plantefonden skal
ydes støtte til forskning.
Den største barriere for at udvikle den plantebaserede sektor er utvivlsomt
det relativt beskedne forbrug, som gør det vanskeligt at opnå en
overskudsgivende omsætning, Plantebranchen vil som led i sit engagement i
fonden, bruge sin stemme til primært at fokusere på markedsudvikling.
Da forskning indenfor plantebaserede fødevarer er tilgodeset indenfor
mange andre fonde og områder mv. fx. i kraft af Innomission-programmet,
foreslår Plantebranchen, at forskning som et selvstændigt støtteberettiget
område udgår af listen over de områder, fonden kan støtte, og at
bestemmelsen i § 7 om obligatorisk forskningsfaglig rådgivning hos
Danmarks Innovationsfond gøres fakultativ.
Det skal ikke forhindre, at der kan ydes støtte til forskning, men det må i så
fald være som led i de i Landbrugsaftalen allerede definerede områder:
sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme,
uddannelse og vidensformidling.
Af bemærkningerne til § 1 stk 2 (og hermed § 2), synes at fremgå, at der
ikke kan ydes støtte til forskning indenfor "fremstødsforanstaltninger", hvilket
kan tænkes at ville udelukke forskning indenfor salgsfremme fx. i
forbrugeradfærd, hvilket yderligere tjener til begrundelse for ikke at nævne
forskning eksplicit og afgrænset til bestemte områder.
Vedrørende Kapitel 3 Fondens strategi og tildeling af tilskud m.v.
Af lovbemærkningerne til § 8 stk. 2 forstår vi - uanset at dette ikke direkte
fremgår af lovteksten - at ministeren skal kunne fastsætte regler om, at
Plantefondens støtte til et givet projekt skal være begrænset til en vis
procent af projektets budget.
I Plantebranchen står vi uforstående overfor dette forslag, der ikke har
hverken intention eller hjemmel i Landbrugsaftalen, og som i øvrigt vil gøre
det vanskeligt for projekter med deltagelse af mindre virksomheder og
organisationer mv. at kunne gennemføres, jf. bemærkningerne ovenfor om
den nuværende markedssituation.
Plantebranchen er derfor af den meget bestemte opfattelse, at der ikke skal
være mulighed for ministerielt og dermed generelt at begrænse
Plantefondens støtte til projekter under fonden.
-2-
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0027.png
Vedrørende Kapitel 6 Klageadgang og delegation
I Plantebranchen mener vi ikke, at klager over fondens afgørelser skal
begrænses til retlige spørgsmål.
Vi foreslår derfor, at § 15 stk. 2. udgår af lovforslaget.
En sådan begrænsning fremgår i øvrigt ej heller i relation til GUDP-midlerne,
jf. § 18a i lovbekendtgørelsen om Grønt Udviklings- og
Demonstrationsprogram
--
Afslutningsvist skal bemærkes, at vi i Plantebranchen glæder vi os over at
arbejdet med Plantefonden og den statslige handlingsplan skrider
planmæssigt frem og ser ud til at være i god gænge.
Vi ser frem til et fortsat godt og udviklende samarbejde om udvikling af den
plantebaserede sektor.
Venligst anerkend modtagelsen af dette høringssvar.
F
Med venlig hilsen / Best regards
(sign)
Frederik Madsen
Plantebranchen
-3-
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0028.png
[email protected]
Landbrugsstyrelsen
J. nr. 21-1121-000001
27. juli 2022
Høring af lovforslag om Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
J. nr. 21-1121-000001
SEGES Innovation P/S takker for muligheden for at fremsende høringssvar og har følgende kom-
mentarer til lovforslaget.
Overordnet kommentar
Vi opfordrer til, at det ved implementering af de nationale tilskudsregler sikres, at EU bestemmel-
sernes rammer for tilskudsordninger udnyttes fuldt ud. Det betyder bl.a., at der ikke bør indgå
strammere nationale regler fx i forhold til tilskudssatser og -betingelser.
Private forsknings- og videnformidlingsorganisationer forventes at blive vigtige aktører ved gen-
nemførelse af projekter i Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Det er derfor afgørende, at der
er klare retningslinjer i forhold til både definitionen af en privat forsknings- og videnformidlingsor-
ganisation og finansieringen.
Vedrørende definitionen af en forsknings- og videnformidlingsorganisation skal vi venligst hen-
lede opmærksomheden på Landbrugsstyrelsens dokument ”Vejledning om definitionen af en
forsknings- og videnformidlingsinstitution”
1
, som det anbefales at henvise til i lovforslaget.
Det er vigtigt for private forsknings- og videnformidlingsorganisationer, der opfylder kriterierne i
ovenstående vejledning, at deres økonomiske grundlag for at deltage i projekter i Fonden for
Plantebaserede Fødevarer er sikret.
Det er endvidere vigtigt, at projekter specielt inden for det primære landbrugsområde kan medfi-
nansieres 100 pct., herunder eventuelt samfinansieres med midler fra andre tilskudsordninger.
Det er derfor vigtigt, at der sikres statsstøttegodkendelser både under den generelle gruppefrita-
gelsesordning og landbrugsforordningen.
Endvidere vil vi venligst henlede opmærksomheden på Økonomistyrelsens ”Udkast til Vejledning
om effektiv tilskudsforvaltning”, der blev sendt i høring den 4. juli 2022.
Vi opfordrer til, at der snarest muligt udarbejdes tilskudsregler og -betingelser, som sendes i hø-
ring.
1
GUDP_Vejledning_om_forsknings-_og_vidensformidlingsinstitution.pdf (lbst.dk)
Den 2. oktober 2020
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0029.png
Øvrige kommentarer til lovforslaget
§ 1 Etablering
Det er anført, at ”Fonden for Plantebaserede Fødevarer oprettes som en tilskudsordning inden for
den offentlige forvaltning”. Denne sætning bør uddybes og præciseres, da det ikke står klart,
hvad ordene ”inden for den offentlige forvaltning” dækker over.
§ 2 Tilskudsområder
Der er anført følgende tekst ”Fonden kan yde tilskud til videnoverførsel og informationsaktioner,
rådgivning, forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, fremstødsfor-
anstaltninger for plantebaserede fødevarer, deltagelse i kvalitetsordninger og lignende”. Det frem-
går ikke entydigt, hvilke områder Fonden yder tilskud til, da noget af teksten fremstår som eksem-
pler. Endvidere er der til sidst i sætningen anført ”og lignende”, hvilket giver anledning til en
række spørgsmål. Det anbefales at teksten bliver mere præcis og entydig.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der i Bemærkningerne på side 11 pkt. 2.1.2.5. bl.a. er
anført ”Fonden foreslås ligeledes at kunne yde støtte til forskning og udvikling ……”. Set i lyset af,
at fondens formål er at bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer, mener vi,
at det er helt afgørende, at det fremstår tydeligt, at forskning og udvikling er en meget væsentlig
aktivitet for fonden.
§ 4 Sekretariat
For at sikre, at ordningen kan igangsættes hurtigst mulig, opfordres der til, at det administrative
grundlag i videst muligt omfang tager afsæt i nuværende ordningers formularer, skabeloner mv.
§ 5 stk. 5 Strategi og handlingsplan
Der er anført følgende i loven ”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nær-
mere regler for fondens strategi og handlingsplaner”. I ”Bemærkninger til lovforslaget – Alminde-
lige bemærkninger” samt ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” er der anført ek-
sempler på, hvad de nærmere regler kan omfatte. Når teksterne sammenholdes, er det uklart,
hvad det præcis er, at Ministeren kan fastsætte nærmere regler for, og hvad det er, bestyrelsen
har ansvaret for. Det bør derfor præciseres, hvad Ministeren fastsætter regler for, samt hvad be-
styrelsen har ansvar for.
§ 6 Tilskudssatser
Med henvisning til de indledende bemærkninger bør det så vidt muligt sikres, at de maksimalt
mulige støttesatser iht. EU bestemmelsernes rammer for tilskudsordninger udnyttes fuldt ud. End-
videre bør støttesatserne af hensyn til ansøgernes planlægning ikke variere fra år til år eller være
forskellige for de enkelte indsatsområder. En række af ansøgerne har en lang planlægningshori-
sont for deres udviklingsaktiviteter og har behov for at kende de overordnede finansieringsram-
mer.
Der er i bemærkningerne side 22 anført følgende ”Som eksempel vil bestyrelsen kunne fastsætte,
at der ydes op til 50 pct. i støtte til en given kategori af projekter, selvom det efter de af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsatte regler er muligt at yde op til 70 pct. i støtte. Det henstil-
les at dette eksempel slettes.
2/4
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0030.png
§ 8 Tilskudsbetingelser og maksimale tilskudssatser
Som anført tidligere bør der anvendes de maksimalt mulige tilskudssatser.
Der er i §8, stk. 2 i loven anført følgende ”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
regler om tilskud fra fonden til projekter, der kan opnå tilskud efter anden lovgivning, herunder at
der ikke kan gives tilskud i henhold til denne lov”. Det bør ikke være et vurderingskriterium, at der
måske kan opnås tilskud fra andre ordninger, da det gør situationen for ansøger meget usikker.
Det vil være en helt usædvanlig bestemmelse i fondsarbejdet, at man ikke kan komme i betragt-
ning, hvis der teoretisk findes andre muligheder for fondsfinansiering.
Der er i bemærkningerne side 23 anført følgende ”Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil
blive fastsat regler om, at virksomheder, organisationer, universiteter, foreninger mv. vil være til-
skudsberettigede”. Det er afgørende og meget vigtigt, at der i denne opremsning eksplicit supple-
res med ”andre offentlige og private forsknings- og videnformidlingsorganisationer”.
§ 18 Ikrafttrædelse
Det er anført, at loven træder i kraft den 1. januar 2023. Det henstilles, at loven træder i kraft hur-
tigst muligt, således at der kan etableres det nødvendige grundlag for Fondens virke, herunder at
der kan indsendes ansøgninger, som har en reel mulighed for at kunne påbegynde aktiviteter i
vækstsæsonen 2023.
Kommentarer til bemærkningerne
Bemærkningerne pkt. 2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den
foreslåede ordning.
Der er på side 8 anført følgende tekst ”Fonden vil således adskille sig fra både landbrugets fonde
og fra GUDP bl.a. i forhold til indstillingsberettigede til bestyrelsen, sammensætningen af besty-
relsen og sekretariatsbetjeningen, hvilket sikrer den fornødne uafhængighed og relevante faglige
kompetencer til bestyrelsen”. Dette afsnit bør slettes, da der ikke er noget grundlag for at foretage
denne skelnen mellem tilskudsgiverne.
Bemærkningerne 2.1.2.2. Fonden for Plantebaserede Fødevarers bestyrelse
Der er på side 9 anført følgende ”Det forventes, at følgende organisationer vil være indstillingsbe-
rettigede: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Fødevareforbundet
NNF, Dansk Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen, Forbrugerrådet Tænk, Kli-
marådet og Dansk Erhverv”. Der er lagt op til, at udpegningsretten til bestyrelsen alle er interes-
seorganisationer, hvilket er usædvanligt og kan medføre, at der ikke bliver en tilstrækkelig kom-
petencesammensætning til bestyrelsen, hvor der åbenlyst bør være repræsentanter fra forsk-
nings- og vidensorganisationer i de forskellige led i værdikæden. Der mangler fx repræsentanter
for forskningen.
Bemærkningerne pkt. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der er på side 14 anført følgende ”Lovforslaget vurderes ikke at have nogen økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet”. Vi vil i den forbindelse påpege, at vi mener, at det vil
have negative konsekvenser for den bæredygtige udvikling inden for Promilleafgiftsfonden for
3/4
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0031.png
landbrugs strategiske indsatsområder, når der til og med 2030 fjernes 84-85 mio. kr. pr. år, som
flyttes til Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
Venlig hilsen
Lisbeth Henricksen
Direktør, Innovation
+45 6128 4435
[email protected]
4/4
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0032.png
Høringssvar fra Tænketanken Frej vedr. lovforslag om lov om
Fonden for Plantebaserede Fødevarer j.nr. 21-1121-000001
Tænketanken Frej er overordnet set meget positive over for
lovforslaget og bakker fuldt ud op om indsatsen for at fremme
plantebaserede fødevarer.
Vi har dog et par bemærkninger, der kan præcisere og gøre
fondens arbejde endnu skarpere.
1) Der er i lovforslaget § 2. skrevet, at "Fonden kan yde tilskud til
videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, forskning
og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning,
fremstødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer,
deltagelse i kvalitetsordninger og lignende".
I den sammenhæng er det vigtigt, at fokus lægges på de
projekter, der har til hensigt at flytte forbruget og/eller erstatte
produktionen fra animalsk til plantebaseret mad direkte til
mennesker. Det er ikke givent, som det er skrevet nu.
2) Halvdelen af fondens midler skal gå til økologiske
projekter. Det er uklart, om der skal være elementer af økologi i
halvdelen af de projekter fonden giver støtte til eller om de
pågældende projekter alene skal have økologisk fokus. Mange
projekter vil både have økologisk og konventionelt fokus og
gavne begge grene. Vil disse indgå som del af de 50 % til
økologi? I Frej anbefaler vi dette, således at der er mest mulig
fleksibilitet for fonden for at kunne give støtte til de bedste og
mest egnede projekter, og hvor der lægges op til at gavne alle
produktionsformer. Dertil er det vigtigt at nævne, at rigtig
mange ingredienser ikke karakteriseres som økologiske.
Ingredienser kan være vigtige for at opnå den rigtige
næringsprofil på det plantebaserede produkt. Disse kan
inkludere vitaminer, mineraler, enzymer eller bakterier. Det vil
betyde, at slutproduktet i sidste ende ikke er økologisk.
Desuden er det svært at producere tang og spisesvampe på
bæredygtig vis økologisk. Cirkulær økonomi er vigtigt at have
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0033.png
med i baghovedet, når vi forsøger at omstille vores
fødevaresystem. Spisesvampe kan bl.a. produceres på
sidestrømme (oftest ikke økologisk biomasse) fra fødevare- og
materialeproduktioner, og dette vil være et mere bæredygtigt
slutprodukt end en økologisk produceret spisesvamp. Vi vil
derfor foreslå, at fondens økologiske halvdel hovedsageligt går
til planteproduktion på markniveau og ikke på slutproduktet.
Med venlig hilsen
Marie-Louise Boisen Lendal
|
Medstifter og direktør Tænketanken Frej
+45 20 87 88 75
|
[email protected]
|
www.taenk-frej.dk
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0034.png
30. juni 2022
Høringssvar til Lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer, j.nr. 21-1121-000001
Økologisk Landsforening takker for det fremlagte lovforslag og vil gerne understrege, at det anses for
meget vigtigt at få lovfæstet Plantefondens grundlag.
Økologisk Landsforening redegør for sine kommentarer nedenfor.
Til §1 stk. 3.
Der skal ikke stilles spørgsmålstegn ved, at plantebaserede fødevarer, er fødevarer, der i sit grundlag og
karakter er plantebaserede. Økologisk Landsforening er dog bekymret for en definition som den fremlagte,
der udelukker enhver anvendelse af ingredienser af animalsk oprindelse. Der kan være tekniske
hjælpestoffer baseret på sidestrømme fra animalsk produktion, som kan vise sig relevante at anvende for
at opnå en efterspurgt egenskab. Bekymringen handler ikke om den overordnede hensigt, det handler
mere om, at en meget ultimativ definition kan vise sig at have en uforudset konsekvens. Økologisk
Landsforening vil derfor foreslå, at definitionen justeres med en tilføjelse ”med undtagelse af tekniske
hælpestoffer og lignende, hvis anvendelse ikke skal listes på produktets næringsmæssige deklaration”
Det er ligeledes vigtigt at sikre sig, at man ikke anlægger så stram en tilgang i forhold til, hvilke aktiviteter,
fonden kan støtte, så der kommer udfordringer med at indarbejde plantebaserede produkter i kampagner
for en ny madkultur med meget høj vægt på plantebaserede produkter uden, at der er tale om vegansk
kost. Det kan betyde, at man gør det endnu sværere at skabe den efterspurgte omstilling i private og
offentlige køkkener og sikre kendskab til produkterne og deres synlighed. En investering i plantebaseret
mad er samtidigt en investering i et helt andet landbrugssystem med meget større vægt på afgrøder til
konsum men ikke fuldstændigt renset for enhver form for husdyrproduktion.
Til §2
Der mangler en direkte henvisning til kompetenceudvikling. Det fremgår af lovbemærkningerne afsnit
2.1.2.1, at de anvendte begreber i EUs statsstøtteregler bla. dækker over erhvervsuddannelse og
kompetenceudvikling, deltagelse i messer for produkter og kvalitetsordninger osv. ØL mener, der er behov
for at styrke dette ved at skrive det direkte ind i §2.
Til afsnit 2.1.2.5. Fonden for Plantebaserede Fødevarers tilskudsmuligheder
Teksten bør styrkes med en direkte henvisning til ”kampagner” som en aktivitet, der hører under
fremstødsforanstaltninger.
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0035.png
Til §3
Det fremgår af lovbemærkningerne, at ministeren kan
delegere sine beslutningsbeføjelser af administrativ
karakter til sekretariatet, hvilket kan være relevant, når f.eks. sager om tilbagebetaling af tilskud skal behandles.
Økologisk Landsforening ser behov for at tilføje, at sekretariatet også skal kunne behandle
ændringsansøgninger
Til §5
Det bør skrives direkte ind i lovbemærkningerne, at ministerens godkendelse skal sikre fondens medvirken
til udbredelse af økologi sideordnet med de andre overordnede mål, der er oplistet.
Til §5, stk. 4
Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der i lovebemærkningerne skrives et krav ind om, at fondens indsats
skal evalueres efter 2 år ift. at bidrage med en vurdering af, om fonden bidrager positivt ti at opfylde
strategien for plantebaserede fødevarer. Der kunne evt. med fordel være tale om en ekstern evaluering.
Til §6 og §8
Det er rigtig glædeligt, at fonden skal kun
ne
bevillige til flerårige projekter. Teksten i bemærkningerne til §6
efterlader imidlertid et indtryk, af at der arbejdes med et 1-årigt rul, som vi kender fra de øvrige landbrugsfonde.
Dvs. vi ved først
i slutningen af året,
om der opnås endelig bevilling for det efterfølgende år.
Der er et stort behov for et opgør med et-årige cyklusser. Det giver for meget fokus på levering af leverancer og for
lidt fokus på effekt og impact.
Til §6 stk. 2
Økologisk Landsforening vil gerne tilkendegive, at foreningen anser det for værende af meget stor betydning, at
fonden kan give 100% bevillinger. Det vurderes, at der er væsentlige aktiviteter, som vil være svære at få
medfinansiering fra privat side.
Til §17
Økologisk Landsforening har noteret sig, at Landbrugsstøtteloven også indeholder mulighed for udstedelse af bøder
som straf. Økologisk Landsforening vil dog gerne tilkendegive, at det er vigtigt, at risikoen for bødestraf ikke
indrettes, så det kun er meget velkonsoliderede ansøgere, der tør søge støtte fra fonden.
Med venlig hilsen
Sybille Kyed
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654025_0036.png
Notat
Til:
Landbrugsstyrelsen
Høringssvar fra Danmarks Frie Forskningsfond vedrørende lovforslag
om Lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer
Til Landbrugsstyrelsen
Danmarks Frie Forskningsfond takker for muligheden for at afgive bemærkninger
til udkast til lovforslag om Lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
Generelle bemærkninger
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har med interesse læst lovforslaget om Fon-
den for Plantebaserede Fødevarer. DFF hæfter sig især ved, at Fonden for Plan-
tebaserede Fødevarer blandt andet skal støtte forskning, jf. § 2, og at det er Inno-
vationsfonden, der skal give forskningsfaglig rådgivning, jf. § 7.
Overordnet bemærker Danmarks Frie Forskningsfond, at vi lægger til grund, at
den forskning, som Fonden for Plantebaserede Fødevarer lægges op til at støtte,
også inkluderer den frie, forskerinitierede forskning. Dette kan med fordel tydelig-
gøres i loven/bemærkninger.
Specifikke bemærkninger til Lovforslag om Lov om Fonden for Plantebaserede
Fødevarer:
Af lovbemærkningerne afsnit 2.1.2.5 fremgår det, at ”Fonden foreslås ligeledes at
kunne yde støtte til forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forar-
bejdning, og til fremstødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer og delta-
gelse i kvalitetsordninger.” I den forbindelse mener DFF, at man med fordel kunne
lade en repræsentant fra en af landets forskningsinstitutioner, indgå i fondens be-
styrelse. Dette vil også være med til at understøtte, at Fonden for Plantebaserede
Fødevarer støtter den frie, forskerinitierede forskning.
30. juni 2022
Sekretariatet for Danmarks Frie
Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond -
Forskningsfaglig rådgivning og
forvaltning
Asylgade 7
5000 Odense C
Tel. 3544 6200
www.ufm.dk
CVR-nr. 1991 8440
Sagsbehandler
Stine Bøg Krogkær
Tel. 72 31 83 79
[email protected]
Ref.-nr.
22/24621
Med venlig hilsen
Maja Horst
Bestyrelsesformand
Side 1/1