Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 12 Bilag 2
Offentligt
2654024_0001.png
Notat
J.nr. 21-1121-000001
Ref. MALBOO
Den 26. august 2022
Høringsnotat
Lovforslag om lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer
Lovforslaget blev som udkast sendt i ekstern høring den 13. juni 2022 med frist for afgivelse af
høringssvar den 28. juli 2022.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
har modtaget høringssvar fra 3F, Danmarks Frie
Forskningsfond, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danske Advokater, Dansk Erhverv, DI
Fødevarer, GTS-foreningen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Københavns Universitet
Institut for Fødevarevidenskab, Landbrug & Fødevarer, Tænketanken Frej, Plantebranchen,
SEGES Innovation, Dansk Vegetarisk Forening, Forbrugerrådet Tænk og Økologisk
Landsforening.
Høringssvarene har berørt følgende punkter:
1. Definitionen på plantebaserede fødevarer
2. Krav om økologiske projekter
3. Sammensætning af fondens bestyrelse
4. Kontrol
5. Sekretariatet
6. Fondens støttemuligheder
7. Evaluering af fonden
8. Fondens opbygning
9. Fondens strategi og formål
10. Klage
11. Etablering
12. Ikrafttræden
13. Ministeriets overvejelser
14. Økonomiske og administrative konsekvenser
I det følgende gennemgås hovedpunkter i høringssvarene. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris kommentarer hertil er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk.
For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som
kan ses på Høringsportalen.
Bemærkninger til udkastet:
1. Definitionen på plantebaserede fødevarer
DI Fødevarer bemærker, at det er positivt, at definitionen på plantebaserede fødevarer i
lovforslaget omhandler alle planter, svampe mv., men at det er uklart, om ingredienser fremstillet
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
ved mikrobiel fermentering er omfattet af fondens formål, herunder mælkeprotein fremstillet ved
præcisionsfermentering af en ikke-animalsk råvare.
Økologisk Landsforening bemærker, at plantebaserede fødevarer i grundlag og karakter
selvfølgelig er plantebaserede, men at det i lovforslagets definition i § 1, stk. 3, bør overvejes, om
tekniske hjælpestoffer og lignende, hvis anvendelse ikke skal listes på produktets
næringsdeklaration, bør indgå i definitionen, selvom de tekniske hjælpestoffer er af animalsk
oprindelse. Forslaget skyldes, at en for snæver definition utilsigtet kan begrænse fondens
muligheder for at yde støtte til projekter. Plantebranchen bemærker ligeledes, at det skal være
muligt at udvikle plantebaserede fødevarer med tekniske hjælpestoffer og lignende af animalsk
oprindelse. Plantebranchen og Dansk Vegetarisk Forening mener ikke, at der bør gives støtte til
f.eks. "hybrid-produkter" eller kampagner i retningen af "spis mindre kød". Dansk Vegetarisk
Forening bemærker, at der kan åbnes for muligheden for at anvende animalske hjælpestoffer,
såfremt disse ikke indgår i det endelige produkt.
Københavns Universitet bemærker, at fermentering af plantebaserede fødevarer vil kunne
bidrage med både smag og sundhed, og derfor bør mikroorganismer (gær og bakterier) også være
omfattet af definitionen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at fondens formål er at bidrage
til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer, og derfor skal fonden yde støtte til
projekter om plantebaserede fødevarer. Projekter omhandlende blandingsprodukter, hvor der
både indgår plantebaserede råvarer og animalske råvarer, vil potentielt kunne støttes af GUDP
eller af landbrugets fonde.
Dog er det ministeriets opfattelse, at fermentering er omfattet af fondens formål, da dette
vurderes at være både relevant for fonden, og inden for fondens formål med at udvikle sektoren
for plantebaserede fødevarer.
2. Krav om økologiske projekter
DI Fødevarer bemærker, at det ikke i lovforslaget er klart defineret, hvad der forstås ved økologi.
DI Fødevarer spørger, om der udelukkende er tale om eksisterende produktion, der i forvejen
bærer Ø-mærket og lever op til EU’s økologi-forordninger. I så fald bemærker DI Fødevarer, at
mange nytænkende teknologier vil være begrænset i at få støtte fra fonden. For eksempel kan
vertikalt landbrug ikke kaldes økologisk, da produktionen ikke foregår i landjord. Det er derfor et
problem, at mere end halvdelen af fondens midler skal søges målrettet økologiske projekter, da
det vil virke begrænsende på fondens formål. DI Fødevarer foreslår derfor, at fonden skal kunne
vælge de bedste projekter, uanset om de er økologiske eller ikke.
Tænketanken Frej bemærker, at det er uklart, om der skal være elementer af økologi i halvdelen
af fondens projekter, eller om projekterne alene kan angå økologi. Det skyldes, at mange projekter
vil kunne gavne både økologiske og konventionelle grene. Derudover vil der være en del
ingredienser, bl.a. mineraler og enzymer, der ikke kan kategoriseres som økologiske, og dermed
vil det endelige produkter heller ikke kategoriseres som sådan.
Københavns Universitet bemærker, at økologi er vigtigt, men at 50 pct. er en begrænsning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at det af Aftale om grøn
omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 fremgår, at det tilstræbes, at mindst halvdelen
af fondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer. Det er således ikke et
endeligt krav, at fonden skal anvende 50 pct. af midlerne på økologiske projekter. Det er
hensigten, at fonden bestræber sig på at opfylde målet, men i konkrete tilfælde kan der ydes
2
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
tilsagn til færre økologiske projekter end 50 pct., hvis f.eks. de indkomne ansøgninger herom
ikke vurderes at være tilstrækkeligt gode til, at der skal gives tilsagn.
Af lovforslagets § 1, stk. 2, fremgår det, at ”mindst halvdelen af fondens midler søges målrettet
projekter, der vedrører plantebaserede økologiske fødevarer”. Det fremgår herudover af
bemærkningerne til § 5, stk. 2, at bestyrelsen for fonden i sine strategier og handlingsplaner
nærmere skal afspejle, hvordan den økologiske målsætning tilstræbes opfyldt. Fonden vil
anvende den eksisterende forståelse af økologi, bl.a. i overensstemmelse med både de nationale
regler og EU-regler. Dette skyldes, at det ikke findes hensigtsmæssigt, at fonden skal anvende
en anden forståelse eller definition for økologi, da det vurderes at ville skabe unødvendig
forvirring.
3. Sammensætning af fondens bestyrelse
DI Fødevarer foreslår, at der stilles krav om, at et flertal af bestyrelsen, herunder formanden, skal
have erfaring fra det private erhvervsliv for at sikre, at fondens bestyrelse har de nødvendige
kompetencer ift. formålet med at udvikle sektoren. Danmarks Frie Forskningsfond foreslår, at en
repræsentant for et forskningsinstitut bør indgå i bestyrelsen. 3F bemærker, at der bør være
ligevægt mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og foreslår derfor, at der udpeges
endnu en indstillingsberettiget organisation for arbejdstagere.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det bør fremgå, at der er mulighed for genudpegning for én
periode for at sikre, at ikke hele bestyrelsen skal udskiftes på en gang.
SEGES Innovation bemærker, at de organisationer, som er tillagt indstillingsretten, er
interesseorganisationer, hvilket kan medføre, at der ikke er en tilstrækkelig
kompetencesammensætning i bestyrelsen, hvor der mangler repræsentanter fra forsknings- og
videninstitutioner.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at det af parterne bag Aftale
om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 er besluttet, hvilke organisationer der
skal være indstillingsberettigede. Det vil være op til disse organisationer, hvem der indstilles til
bestyrelsen. Der er valgt en bred kreds af organisationer for at sikre, at den samlede bestyrelse
vil have en række forskellige kompetencer, bl.a. inden for produktion, forarbejdning, afsætning
mv. Det er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der udpeger de enkelte
bestyrelsesmedlemmer, og der vil blive lagt vægt på de indstilledes kompetencer og faglige
viden. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at stille krav om, at et flertal af bestyrelsens
medlemmer skal have erfaring fra det private erhverv eller være fra forskningsinstitutioner.
Bestyrelsesmedlemmerne kan også have relevant erfaring fra det offentlige mv. Det er også
væsentligt at understrege, at bestyrelsesmedlemmerne ikke skal repræsentere eller fremme
særlige forenings- eller organisationsinteresser, men fungere på baggrund af personlige
kompetencer.
Det fremgår af den foreslåede § 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
de nærmere regler for bestyrelsen, herunder regler for udpegningsperioden. Der vil i en
bekendtgørelse blive fastsat regler om, hvor længe bestyrelsens medlemmer udpeges for, og
regler om muligheden for genudpegning.
4. Kontrol
DI Fødevarer bemærker, at det virker unødvendigt og uproportionalt, at myndighederne i
forbindelse med kontrol af fondens midler skal kunne få adgang til privat ejendom uden
3
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
retskendelse. DI Fødevarer opfordrer til, at det overvejes, om mindre indgribende
foranstaltninger kan anvendes, og bemærker, at det er problematisk, at lovforslaget ikke forholder
sig til risikoen for selvinkriminering.
Danske Advokater bemærker ligeledes, at husundersøgelser uden forudgående retskendelse bør
overvejes nøje, og at der bør foretages en proportionalitetsafvejning mellem lokalitetens
ukrænkelighed og myndighedernes behov for at gennemføre kontrollen.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at der ifølge Justitsministeriets årlige rapport er en stigning i
antallet af hjemler, der giver mulighed for husundersøgelser. Herudover bemærkes det, at det er
positivt, at retssikkerhedslovens regler om bl.a. varsling skal overholdes, men Landbrug &
Fødevarer mener ikke, at den foreslåede § 13 i tilstrækkelig grad skaber forholdsmæssighed.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at adgangen til privat ejendom
i forbindelse med kontrol af ydede tilsagn skal gennemføres i overensstemmelse med
retssikkerhedslovens regler om bl.a. varsling, høring og retten til ikke at inkriminere sig selv.
Det er væsentligt, at det er muligt at føre effektiv kontrol med anvendelsen af offentlige midler,
jf. også krav ifm. statsstøtteregler, og derfor er det i lighed med GUDP-projekter vurderet
nødvendigt med adgang til at foretage fysisk kontrol af anvendelsen af midlerne.
5. Sekretariatet
DI Fødevarer bemærker, at det er positivt, at fondens sekretariat foreslås beliggende i
Landbrugsstyrelsen og er sikret uafhængighed fra erhvervs- og organisationsinteresser. Det er
dog også vigtigt, at der ikke bruges unødvendige ressourcer til at opbygge fondsadministrationen,
når der er mulighed for at trække på f.eks. GUDP-sekretariatets infrastruktur og ekspertise. DI
Fødevarer mener, at der afsættes for mange midler i form af 8 pct. af fondens midler til
administrationen, og opfordrer til, at sekretariatet holdes småt, effektivt og fokuseret, så der
bruges så få midler som muligt.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at 7 mio. kr. til sekretariatet bør være maksimum, og at det
vurderes som et meget højt beløb. Landbrug & Fødevarer henstiller til, at der udvises
omkostningsbevidsthed, da midlerne tages fra projekter, og at der i administrationen anvendes
eksisterende systemer, ansøgningsskemaer, skabeloner mv.
SEGES Innovation bemærker ligeledes, at de administrative rammer for sekretariatet bør tage
afsæt i eksisterende rammer, som hurtigst muligt bør sendes i høring.
Økologisk Landsforening bemærker, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger til § 3, at
sekretariatet kan behandle ansøgningsændringer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at der er afsat de nødvendige
midler til administration af fonden og opsætning af de nødvendige systemer. De 7,0 mio. kr.
ventes at være et maksimum, og der vil ikke blive overført flere midler til administration end de
faktisk afholdte udgifter. Landbrugsstyrelsen udarbejder tilskudsregler i overensstemmelse
med de statslige retningslinjer herom. Hertil tilstræbes det, at regler i medfør af loven sendes i
høring hurtigst muligt. Det er i lovforslagets bemærkninger til § 3 tilføjet, at bestyrelsens
mulighed for at overdrage beslutningskompetence til sekretariatet bl.a. kan være ved
behandling af ansøgninger om ændring af projekter. Det vil dog være op til bestyrelsen at
afgøre, hvorvidt denne beføjelse overdrages, og om der skal være begrænsninger.
4
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6. Fondens støttemuligheder
Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening bemærker, at kompetenceudvikling bør
skrives direkte ind i § 2 for at understrege denne støttemulighed. Ligeledes bemærkes det, at
kampagner bør skrives ind som en støttemulighed i afsnit 2.1.2.5 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget. Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at det bør fremgå af
bemærkningerne, at ministerens godkendelse af strategien skal medvirke til at sikre udbredelse
af økologi sammen med de øvrige listede formål. Økologisk Landsforening foreslår, at der gøres
op med de 1-årige rul, hvor det først er i slutningen af året, at tilsagn ligger fast, da det giver for
meget fokus på leverancer og for lidt fokus på effekt.
Fra Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening foreslås det, at fonden skal kunne
yde støtte med 100 pct. GTS, Landbrug & Fødevarer Innovationscenter for Økologisk Landbrug
og SEGES Innovation bemærker, at fonden bør kunne anvende EU’s statsstøtteregler fuldt ud, og
at der ikke bør fastsættes nationale regler, der er strammere end EU’s regler. Derudover
bemærker GTS, Landbrug & Fødevarer, Innovationscenter for Økologisk Landbrug og SEGES
Innovation, at forsknings- og vidensformidlingsinstitutioner bør kunne opnå 100 pct. i støtte i
overensstemmelse med statsstøttereglerne, og at der bør være mulighed for en støttesats på 100
pct., især på primær området, herunder gennem medfinansiering fra andre tilskudsordninger.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Landbrug & Fødevarer og SEGES Innovation
bemærker ligeledes, at støttesatserne ikke bør variere fra år til år, da ansøgerne ofte planlægger
lang tid i forvejen. SEGES Innovation bemærker hertil, at eksemplet på lovforslagets side 22 bør
slettes. Plantebranchen og SEGES Innovation bemærker, at der ikke bør være mulighed for
ministerielt at begrænse Fonden for Plantebaserede Fødevarers støtte til projekter under fonden,
der kan opnå tilskud efter anden lovgivning.
SEGES Innovation bemærker endvidere, at det er væsentligt, at opremsningen på lovforslagets
side 23 eksplicit suppleres med "andre offentlige og private forsknings- og
videnformidlingsinstitutioner". SEGES Innovation bemærker endvidere, at det er vigtigt, at der
er klare retningslinjer for definitionen af forsknings- og videnformidlingsorganisationer, og der
bør henvises til Landbrugsstyrelsens vejledning herom.
Tænketanken Frej bemærker, at det i lovforslagets § 2, der oplister fondens tilskudsmuligheder,
ikke fremgår klart, at projekterne skal flytte forbruget og/eller erstatte produktionen fra animalsk
til plantebaseret mad.
Danmarks Restauranter og Cafeer bemærker, at fonden bør kunne yde støtte til
godkendelsesprocessen for Novel Foods, da det er et område med stort udviklingspotentiale.
Dansk Erhverv, Plantebranchen og Dansk Vegetarisk Forening bemærker, at ordlyden i § 2 ikke
stemmer overens med ordlyden i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021,
og foreslår, at dette ændres, således at fonden efter § 2 kan yde støtte til udviklingsaktiviteter
såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og
vidensformidling.
Københavns Universitet bemærker, at det for at sikre den grønne omstilling er afgørende, at
forbrugerne vil købe og spise de nye plantebaserede fødevarer, og at der vil være nye udfordringer
med fødevaresikkerhed. Derfor foreslås det, at forbrugertilpasning og fødevaresikkerhed tilføjes
til listen over eksempler på forskning og udvikling i den foreslåede § 2.
5
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Dansk Vegetarisk Forening bemærker, at det er positivt, at der er mulighed for flerårige projekter,
dog ønskes bevillingerne endeligt for alle årene, således at bevillingshaver kan planlægge flere år
frem. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at der sættes fokus på netværks- og dialogaktiviteter
mellem forbrugere og andre aktører i kæden. Dertil tilskynder Forbrugerrådet Tænk til, at
støttemuligheder bør omfatte fødevarer, der indgår i, hvad man i daglig tale kalder ’vegetarisk
kost’, dvs. inkluderer æg og mejeriprodukter. Sidst gør Forbrugerrådet Tænk opmærksom på, at
projekter, hvor der ikke indgår decideret forskning, ikke må prioriteres lavere.
Sammenfattende vedrørende fondens støttemuligheder angår de væsentligste kommentarer det
at udnytte statsstøttereglerne maksimalt, samt hvilke støtteformål fonden skal betone som det
væsentligste. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at det er
intentionen at udnytte EU’s statsstøtteregler bedst muligt. Det betyder dog ikke, at der kan gives
100 pct. i støtte til alle støtteformål.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker mht. fokus for fondens støtte, at der i
lovforslaget er lagt vægt på, at loven vil give mulighed for at støtte mange forskellige formål til
fremme af udviklingen af hele den plantebaserede fødevaresektor, da det er en sektor i
udvikling, og at prioriteringer af støtteformål vil blive besluttet af bestyrelsen og udmøntet i
strategien.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at det ikke vurderes nødvendigt at
skrive kompetenceudvikling ind i § 2, da det netop fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen. Da de i forslaget nævnte støttemuligheder skal være i overensstemmelse med
EU-statsstøtteregler, vurderes det mest hensigtsmæssigt at anvende statsstøttereglernes
terminologi.
Det er i bemærkningerne til § 5 tilføjet, at ministerens godkendelse af fondens strategi også skal
understøtte de økologiske målsætninger.
I løbet af et år skal ansøgningsrunder annonceres, og der skal fastsættes en frist for ansøgning.
Herefter skal bestyrelsen have tid til at vurdere ansøgningerne og træffe afgørelse om tilsagn
og afslag. Derudover er det væsentligt at nævne, at finansloven for et givent år først foreligger
i slutningen af året, og derfor vil det ikke være muligt for bestyrelsen at yde endeligt tilsagn, før
det kommende års finansiering er endeligt på plads.
Da fonden skal overholde EU’s statsstøtteregler, er det ikke muligt at fastsætte regler om 100
pct. støtte til alle fondens støttekategorier. Det er udgangspunktet, at fonden skal kunne yde
tilskud med de støttesatser, der er fastsat i statsstøttereglerne, og det er ikke forventningen at
støttesatserne vil variere fra år til år. Der er dog hjemmel i lovforslaget til at kunne justere på
støttesatserne. Det skyldes, at fonden er en ny ordning, og der derfor skal foretages justering,
hvis der vurderes at være behov herfor. Der gøres opmærksom på, at en ændring af
støttesatserne kun vil påvirke efterkommende ansøgninger om støtte, og ikke de ansøgere, der
allerede har opnået tilsagn om tilskud. Ligeledes er der et behov for muligheden for at fastsætte
nærmere regler om tilskud, udbetaling af tilskud og bidrag ydet under anden lovgivning.
Landbrugsstyrelsen påser, at der sker tilstrækkelig notifikation af ordningen til Kommissionen.
Fonden kan yde tilskud inden for alle de oplistede områder. Bestyrelsen udarbejder en strategi
inden for fondens formål, hvor bestyrelsen identificerer hovedudfordringerne i sektoren samt
fondens mål og indsatsområder. Det vurderes derfor, at der ikke er et behov for yderligere at
6
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
definere og tydeliggøre, hvilke områder fonden kan yde tilskud til, samt at det er bestyrelsen,
der vurderer om forskning og udvikling er væsentligt iht. de identificerede hovedudfordringer.
SEGES Innovations forslag vedrørende "andre offentlige og private forsknings- og
videnformidlingsinstitutioner" i lovforslagets bemærkninger er tilføjet i lovforslagets specielle
bemærkninger til lovforslagets § 6. Hertil bemærkes det, at Landbrugsstyrelsen vejledning om
definition af en forsknings- og videnformidlingsinstitution udspringer af EU's statsstøtteregler,
hvorfor forsknings- og videnformidlingsinstitutioner altid skal leve op til kravene som fastsat i
medfør af EU-reglerne.
Lovforslagets § 1 fastsætter fondens formål om at bidrage til udviklingen af sektoren for
plantebaserede fødevarer, hvilket f.eks. kan være gennem projekter, der finder erstatninger for
animalske produkter. Det vurderes dog, at fonden ikke bør begrænses til denne type projekter.
Derudover er det hensigten, at bestyrelsen i fondens strategi og handleplan skal fastlægge
retningen for indkaldelse og bedømmelse af projekter. Strategien og handleplanen vil
bestyrelsen udarbejde på baggrund af deres faglige viden, og strategi og handlingsplan
godkendes af ministeren.
Det vurderes ikke at ligge inden for de områder, som fonden skal kunne yde støtte til, at støtte
vurderinger af Novel Food med henblik på tilladelser. Fondens formål er at virke for hele
sektorens udvikling, og Novel Food godkendelser vil kun angå den enkelte virksomhed, der
modtager støtte til en specifik produktion eller et specifikt produkt.
§ 2 er formuleret med udgangspunkt i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober
2021, men også ud fra at sikre, at støttemulighederne overholder EU-statsstøtteregler. Derfor
er de af EU’s kategorier af støttemuligheder under gruppefritagelserne, der bedst flugter med
de i aftalen benyttede kategorier, anvendt. I den foreslåede § 2 er eksemplerne sortsudvikling,
dyrkning og forarbejdning nævnt som en del af udmøntningen af Aftale om grøn omstilling af
dansk landbrug af 4. oktober 2021. Det vurderes ikke nødvendigt at nævne yderligere eksempler
i selve paragraffen, men eksemplerne er tilføjet bemærkningerne til bestemmelsen.
Reglerne om flerårige tilsagn vil blive udmøntet i bekendtgørelse og følge de almindelige
statslige regler vedrørende tilsagn om tilskud til flerårige projekter. Et tilsagn givet til et
flerårigt projekt vil blive bogført i det finansår, tilsagnet gives i, og udbetalt over kommende år
i henhold til tilsagnet, hvorfor det ikke vil være afhængig af fremtidige bevillingslove.
Forbrugerrådet Tænks spørgsmål om netværksaktiviteter hører ind under § 2 om fondens
tilskud til bl.a. videnoverførsel mv. Landbrugsstyrelsen ser ikke en modstrid i, at et måltid kan
inkludere fødevarer, som indeholder f.eks. både plantebaserede fødevarer, æg og
mejeriprodukter. Forbrugerrådet Tænks anmodning om ikke at prioritere projekter lavere,
hvor der ikke indgår decideret forskning, falder ind under bestyrelsens beslutningskompetence.
7. Evaluering af fonden
Økologisk Landsforening bemærker, at det bør fremgå af lovens bemærkninger, at fondens
arbejde med at bidrage til den plantebaserede fødevaresektor evalueres efter to år. Dansk
Vegetarisk Forening bemærker, at der ikke bør ske evaluering af fonden inden for et til to år, samt
at der i projektansøgningen skal redegøres for, hvordan projektet bidrager til en reel omstilling.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at det næppe vil være muligt
at gennemføre en evaluering af fondens arbejde og bidrag til udviklingen af sektoren efter to år.
7
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det skyldes, at der forventeligt vil være meget få projekter, der er afsluttet efter to år, og det vil
derfor være vanskeligt at udlede værdifuld viden om fondens bidrag til sektoren. Reglerne om
konkrete og målbare effektmål samt evaluering af Fonden for Plantebaserede Fødevarer
udmøntes i en bekendtgørelse.
8. Fondens opbygning
Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Landbrug & Fødevarer bemærker, at der ved
overgangsordningen, hvor en del af midlerne udmøntes i 2023, ikke bør fastsættes regler, der
forhindrer senere ansøgning hos fonden, hvis projekterne har opnået støtte igennem
overgangsordningen. Der henvises til den foreslåede § 10, og det foreslås i stedet, at bestemmelsen
fastsætter, at der ikke kan ydes tilskud til projekter, der allerede er påbegyndt, inden ansøgningen
om tilskud er indsendt.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er uklart i
§ 1, om fonden er målrettet den offentlige forvaltning eller administreres af den offentlige
forvaltning, og der stilles forslag om at ændre § 1, så det fremstår tydeligere.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at det er et krav efter EU’s
statsstøtteregler, at der skal være tilskyndelsesvirkning. Det er derfor et krav, at der ikke ydes
tilskud til allerede igangværende projekter. Der kan bl.a. henvises til GUDP-lovens § 13,
hvorefter der heller ikke kan ydes tilskud til projekter, der er påbegyndt inden ansøgning om
tilskud.
Det fremgår af den foreslåede § 1, at Fonden for Plantebaserede Fødevarer oprettes som en
tilskudsordning inden for den offentlige forvaltning. Som det fremgår af bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse, er fonden med den foreslåede bestemmelse en del af den offentlige
forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven mv.
9. Fondens strategi og formål
Landbrug & Fødevarer bemærker, at fondens strategi bør følge bestyrelsesperioden, så en ny
bestyrelse ikke arver en anden bestyrelses strategi, og at handlingsplanen ikke bør kræves
godkendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Derudover bemærkes det, at den
foreslåede § 5, stk. 5, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om fondens strategi, er
uklar.
SEGES Innovation bemærker ligeledes, at den foreslåede § 5, stk. 5, er uklar.
Københavns Universitet bemærker, at der er flere parametre i forhold til plantebaserede
fødevarer, der er relevante end dem, der er nævnt på lovforslagets side 9. Universitetet foreslår,
at fondens formål også kan bidrage til velsmagende fødevarer, der er betalbare og tilgængelige for
den almene forbruger.
Forbrugerrådet Tænk henstiller til, at forbrugervinklen inddrages i fondens formål,
tilskudsmuligheder mv., da forbrugerdelen af fødevarekæden og efterspørgslen fra
forbrugerleddet er afgørende for omstillingen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at det med lovforslaget er
foreslået, at bestyrelsen fastlægger det tidsrum, som strategien skal løbe over. Det skyldes, at
den plantebaserede fødevaresektor er relativt ny, og det derfor er fundet mest hensigtsmæssigt
som udgangspunkt at lade bestyrelsen med den faglige ekspertise fastlægge strategien. Kravet
8
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
om godkendelse fra ministeren af både strategien og handleplanener er foreslået for at sikre
fondens medvirken til nationale planer og strategier for planter, plantebaseret kost, og den
grønne omstilling.
Københavns Universitets forslag er tilføjet i lovforslagets bemærkninger vedrørende
beskrivelsen af fondens formål.
Forbrugerrådet Tænks forslag om at inddrage forbrugervinklen er op til den udvalgte
bestyrelse at arbejde videre med. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anser ikke
lovforslaget for hindrende ift. et fokus på forbrugerleddet.
10. Klage
Dansk Vegetarisk Forening bemærker, at klageadgangen ikke bør begrænses til det retlige
spørgsmål.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at klageadgangen begrænses
til det retlige spørgsmål, da kompetencen til fagligt at vurdere projekter er tillagt bestyrelsen.
Bestyrelsen har endvidere den faglige ekspertise, som vurderes relevant for fondens virke. Der
kan bl.a. henvises til GUDP-lovens § 19, stk. 2, hvor lignende begrænsning i klageadgangen kan
ses.
11. Etablering
SEGES Innovation bemærker, at det bør uddybes, hvad der forstås ved, at fonden oprettes som
en tilskudsordning inden for den offentlige forvaltning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at en "tilskudsordning inden for den
offentlige forvaltning" betyder, at fonden vil være omfattet af de offentlige regler, som beskrevet
i lovforslagets bemærkninger.
12. Ikrafttrædelse
SEGES Innovation bemærker, at lovforslaget bør træde i kraft hurtigst muligt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at det af hensyn til lovprocessen ikke
forventes, at lovforslaget kan træde i kraft før den 1. januar 2023.
13. Ministeriets overvejelser
SEGES Innovation bemærker, at passagen på lovforslagets side 8 vedrørende fondens adskillelse
fra landbrugets fonde og GUDP bør slettes, da der ikke er grundlag for at foretage en skelnen
mellem tilskudsgiverne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at passagen indgår i afsnit 2.1.2
vedrørende ministeriets overvejelser om den foreslåede ordning. Da landbrugets fonde samt
GUDP udgør eksisterende ordninger, findes det relevant at påpege forskellene, idet de har
dannet grundlag for overvejelser om etableringen af den foreslåede ordning.
14. Økonomiske og administrative konsekvenser
SEGES Innovation bemærker, at det har negative konsekvenser for den bæredygtige udvikling i
Promilleafgiftsfonden for landbrugets strategiske indsatsområder, når der fjernes 84-85 mio. kr.
pr. år frem til 2030, som flyttes til Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
9
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at det af parterne bag Aftale om grøn
omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 er besluttet, at finansieringen af Fonden for
Plantebaserede Fødevarer tilvejebringes ved en omprioritering af midler fra
Promilleafgiftsfonden for landbrug.
10