Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 12 Bilag 2
Offentligt
Lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer
Kapitel 1
Etablering, formål og definition
§ 1.
Fonden for Plantebaserede Fødevarer oprettes som en tilskudsordning inden for den offentlige
forvaltning.
Stk. 2.
Fonden har til formål at bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer.
§ 2.
Fonden kan yde tilskud til videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling,
herunder sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, og til fremstødsforanstaltninger for plantebaserede
fødevarer, deltagelse i kvalitetsordninger og lignende.
§ 3.
Ved plantebaserede fødevarer forstås i denne lov alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt
spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder både uforarbejdede og forarbejdede
råvarer og ingredienser, herunder i kombination med enzymer og andre ikke-animalske ingredienser, der er
egnede til fødevarefremstilling.
Kapitel 2
Bestyrelse og sekretariat
§ 4.
Fonden for Plantebaserede Fødevarer ledes af en bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri på baggrund af indstillinger fra en række indstillingsberettigede organisationer.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de nærmere regler for bestyrelsen for
Fonden for Plantebaserede Fødevarer, herunder regler for antallet af medlemmer af bestyrelsen,
sammensætningen af bestyrelsen, udpegningsperioden, udpegning af en forperson, honorering af
medlemmerne af bestyrelsen og tilbagekaldelse af et bestyrelsesmedlems udnævnelse. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger de indstillingsberettigede organisationer.
Stk. 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter fondens forretningsorden. Ministeren kan
fastsætte, at bestyrelsen kan delegere afgørelseskompetence til forpersonen og sekretariatet.
§ 5.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen.
Kapitel 3
Strategi og tildeling af tilskud m.v.
§ 6.
Bestyrelsen udarbejder forslag til en flerårig strategi, der identificerer hovedudfordringer i sektoren og
fondens indsatsområder. Mindst halvdelen af fondens midler søges målrettet projekter og aktiviteter, der
vedrører plantebaserede økologiske fødevarer.
Stk. 2.
Forslaget til flerårig strategi forelægges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til godkendelse.
§ 7.
Bestyrelsen udarbejder hvert år forslag til en étårig handlingsplan for konkrete indsatsområder for
fonden. Den étårige handlingsplan skal medvirke til gennemførelse af fondens strategi og danne grundlag
for bestyrelsens indkaldelser og prioritering af ansøgninger om tilskud.
Stk. 2.
Forslag til handlingsplanen forelægges for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til
godkendelse.
1
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
§ 8.
Bestyrelsen udarbejder en årlig beretning om fondens virke i det foregående år.
§ 9.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for fondens strategi, jf. § 6,
stk. 1, handlingsplaner, jf. § 7, stk. 1, og årlige beretning, jf. § 8.
§ 10.
Bestyrelsen indkalder ansøgninger på baggrund af den godkendte handlingsplan, jf. § 7, og den
bevilling, der er fastsat på de årlige bevillingslove.
Stk. 2.
Fonden offentliggør i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger de maksimale tilskudssatser, der
skal være gældende for de projekter og aktiviteter, som indkaldelsen vedrører. Fonden offentliggør de
kriterier, der indgår i vurderingen af de enkelte ansøgninger om tilskud.
Stk. 3.
Bestyrelsen træffer efter indkaldelsen af ansøgninger, jf. stk. 1 og 2, afgørelse om tilsagn om tilskud
til projekter og aktiviteter.
§ 11.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om ansøgning, tildeling og
ydelse af tilskud fra fonden, herunder om tilskudsbetingelser, maksimale tilskudssatser og om tilskud til
projekter eller aktiviteter, der kan opnå tilskud efter anden lovgivning, herunder at der ikke kan gives
tilskud i henhold til denne lov.
§ 12.
Fonden indhenter forskningsfaglig rådgivning hos Danmarks Innovationsfond i henhold til lov om
Danmarks Innovationsfond.
§ 13.
Det er en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud fra fonden, at projektet eller aktiviteten ikke er
påbegyndt, før der er givet tilsagn.
§ 14.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fondens virke, herunder om
følgende:
1) Regnskaber, revision og effektvurdering vedrørende projekter og aktiviteter, hvortil der gives tilsagn om
tilskud.
2) Offentliggørelse af resultaterne af de projekter og aktiviteter, hvortil der gives tilsagn om tilskud.
3) Udbetaling af tilskud, der er ydet under loven.
4) Evaluering af tilskudsordningen.
Kapitel 4
Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud
§ 15.
Bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn i følgende tilfælde:
1) Tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for
sagens afgørelse.
2) Tilsagnshaver har tilsidesat sin pligt til at udlevere eller indsende det nødvendige materiale til fonden, jf.
§ 16, stk. 3.
3) Tilsagnshaver ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter kapitel 5.
4) Projektet eller aktiviteten ikke er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.
5) Tilsagnshavers er gået konkurs eller indtrådt i likvidation.
2
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Stk. 2.
Bortfalder tilsagn om tilskud helt eller delvist, jf. stk. 1, kan bestyrelsen træffe afgørelse om hel eller
delvis tilbagebetaling af tilskud. Ved tilbagebetaling af tilskud, der er ydet efter denne lov eller regler fastsat
i medfør af denne lov, tillægges rente. Forrentning skal ske med den til enhver tid fastsatte rentesats, der
anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af statsstøtte. Renter tilskrives med renters rente
fra den dato, hvor støtten første gang blev stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for
tilbagebetaling af støtten. Renter, der er påløbet i det foregående år, tilskrives rente hvert efterfølgende år.
Kapitel 5
Kontrol
§ 16.
Tilsagnshaver skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov skal opfyldes, underrette fonden, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er
opfyldt.
Stk. 2.
Tilsagnshaver skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov skal opfyldes, på fondens forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for
tilskud fortsat er opfyldt.
Stk. 3.
Tilsagnshaver skal efter anmodning fra fonden udlevere eller indsende regnskaber, forretningsbøger,
papirer m.v. til brug for kontrollen.
§ 17.
Fonden fører tilsyn med, at tilsagnshaver opfylder betingelserne for tilsagn om tilskud.
Stk. 2.
Fonden har til enhver tid, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om
tilskud efter denne lov med henblik på at kunne gennemføre kontrol med tilsagnshavere. På tilsvarende
måde har fonden adgang til det materiale, der er nævnt i § 16, stk. 3, for at kunne gennemføre kontrol med
tilsagnshavere.
Stk. 3.
Bestyrelsen kan delegere fondens beføjelser efter stk. 2, til en myndighed under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Stk. 4.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1 og 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler
herom.
Stk. 5.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om kontrol af
tilsagnshavere.
§ 18.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan hos andre
offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af
denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af denne lov, med henblik på registersamkøring og
sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.
Kapitel 6
Digitalisering
3
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
§ 19.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og
fra henholdsvis bestyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions retsakter om forhold, der er
omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til
enhver tid gældende nationale eID-løsning el.lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Kapitel 7
Klageadgang
§ 20.
Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i nævnets afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser
truffet af fonden kan alene påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Myndigheden kan genoptage en sag, efter der er indgivet klage. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelsen
af klagen, videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være
ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse og en udtalelse
fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.
Kapitel 8
Straf
§ 21.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der
træffes i henhold til denne lov, eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til § 16 og § 17, stk. 2,
2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov, eller som
forsøger herpå,
3) undlader at udlevere eller indsende den dokumentation eller afgive de oplysninger, herunder
oplysninger eller dokumentation m.v., som den pågældende har pligt til at afgive eller indsende i henhold
til § 16 og § 17, stk. 2, eller
4) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk
person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov, jf. § 17, stk. 2.
Stk. 2.
I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse
af bestemmelserne eller af vilkår, der fastsættes i henhold til reglerne.
4
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 22.
Loven træder i kraft den 1. marts 2023.
§ 23.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Etablering af Fonden for Plantebaserede Fødevarer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Fondens formål mv.
2.1.2.2. Fonden for Plantebaserede Fødevarers bestyrelse
2.1.2.3. Sekretariatsbetjening af bestyrelsen
2.1.2.4. Strategi og handlingsplaner
2.1.2.5. Fonden for Plantebaserede Fødevarers tilskudsmuligheder
2.1.2.6. Fonden for Plantebaserede Fødevarers kontrol med ydede tilskud
2.1.2.7. Digitalisering
2.1.2.8. Klageadgang
2.1.2.9. Straf
3. Konsekvenser
for FN’s Verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
5
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
8. Natur- og miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er med mindre indholdsmæssige og redaktionelle justeringer en genfremsættelse af forslag til
lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer (lovforslag nr. L 42, folketingsåret 2022-23, 1. samling), som
blev fremsat for Folketinget den 6. oktober 2022, men som bortfaldt som følge af valgudskrivelsen.
Den 4. oktober 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Kristendemokraterne Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.
Efter aftalen skal der oprettes en fond for plantebaserede fødevarer, der bl.a. kan støtte
udviklingsaktiviteter såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme,
uddannelse og vidensformidling. Det skal tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler øremærkes til
plantebaserede økologiske fødevarer.
Fondens arbejde skal bidrage til klima-, vandmiljø- og biodiversitetsmålsætningerne i Aftale om grøn
omstilling af dansk landbrug ved at understøtte vækst og nye indtjenings- og jobmuligheder på det
plantebaserede fødevareområde. Det er hensigten, at fonden skal have fokus på værdikæder fra producent
til forbruger og relationerne herimellem samt fokus på nye produkter og muligheder inden for
plantebaserede fødevarer. Fondens tilskud vil bl.a. kunne gå til virksomheder, organisationer og forsknings-
og vidensformidlingsinstitutioner.
Med lovforslaget foreslås det, at fonden skal bidrage til at udvikle sektoren for plantebaserede fødevarer,
og samtidig skal det sikres, at tilskud ydes
i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Det betyder, at
udmøntningen af udviklingsaktiviteterne efter forslaget vil ske i form af tilskud til videnoverførsel og
informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning,
til fremstødsforanstaltninger for planteprodukter, deltagelse i kvalitetsordninger og lignende.
Der afsættes som følge af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug ca. 85 mio. kr. årligt i 2023-2030 til
fonden, og finansieringen tilvejebringes ved omprioritering af Promilleafgiftsfonden for Landbrugets midler
på finansloven.
Fonden udgøres af bestyrelsen og sekretariatet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Etablering af Fonden for Plantebaserede Fødevarer
2.1.1. Gældende ret
Der er ikke på nuværende tidspunkt i Danmark oprettet en fond med formålet at bidrage til udviklingen af
sektoren for plantebaserede fødevarer. Der findes dog lignende ordninger som Grønt Udviklings- og
Demonstrationsprogram (GUDP) og landbrugets promille- og afgiftsfonde (herfra som samlebetegnelse
6
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
benævnt
”landbrugets fonde”),
der yder tilskud til en række af de samme kategorier, som den foreslåede
nye fond vil kunne yde tilskud til.
GUDP er en statslig tilskudsordning, der finansieres på årets finanslov. Formålet med GUDP er at bidrage til
en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodproduktion, herunder bidrage til udvikling af
erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse, arbejdsmiljø og videreudvikling af en markedsdrevet økologisk
sektor samtidig med, at et højt niveau sikres inden for følgende områder: klima, miljø- og naturbeskyttelse,
dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed. Sekretariatet for ordningen er henlagt til Landbrugsstyrelsen,
som varetager den administrative håndtering af tilskudsordningen. Sekretariatet gennemgår de indkomne
ansøgninger og sikrer, at de opfylder betingelserne i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram,
jf. lovbekendtgørelse nr. 23 af 4. januar 2017 (GUDP-loven) for at kunne modtage støtte. Sekretariatet
bistår bl.a. bestyrelsen for programmet med åbning af ansøgningsrunder, udbetaling af tilskud og den
løbende sagsbehandling i øvrigt. Derudover understøtter sekretariatet bestyrelsen for GUDP med
udarbejdelse af ordningens strategi og handlingsplaner samt årsberetning.
GUDP ledes af en ekstern bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på
baggrund af indstillinger fra en række ministerier, jf. § 2 i GUDP-loven. Bestyrelsen træffer beslutning om
tildeling af tilskud eller afslag samt træffer afgørelse om strategien for ordningen. Bestyrelsen er dermed
ordningens besluttende organ.
Landbrugsstyrelsens Interne Revision fører tilsyn med ordningen. Derudover er ordningen omfattet af
rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2021 om revisionen af statens
regnskaber m.m., der indebærer, at den eksterne revision varetages af Rigsrevisionen.
Landbrugets fonde er en samlet betegnelse for de tre promilleafgiftsfonde, der finansieres på finansloven,
og ni produktionsafgiftsfonde. Fondene er oprettet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med
hjemmel i § 6 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020 (landbrugsstøtteloven).
Landbrugets fonde er statsligt oprettede fonde, der ledes af en bestyrelse, der udpeges af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri på baggrund af indstillinger fra en række organisationer, jf. § 8 i
landbrugsstøtteloven. Organisationerne repræsenterer både erhvervet og det offentlige. Bl.a. Landbrug &
Fødevarer og Forbrugerrådet Tænk er således indstillingsberettigede.
Fondenes sekretariat varetages af landbrugserhvervet, primært ved Landbrug & Fødevarer, og bistår
bestyrelserne med ansøgningsmateriale, tilskudshåndtering m.v. Landbrugets fonde er særlige
forvaltningsmyndigheder, som bl.a. forvalter offentlige midler, og som er omfattet af bl.a. forvaltningsloven
og offentlighedsloven.
Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med fondenes budgetter og regnskaber, der indsendes til godkendelse hos
Landbrugsstyrelsen. Derudover fører Landbrugsstyrelsen også et forvaltningsmæssigt tilsyn med fondene,
hvor fondenes sagsbehandling m.v. gennemgås. Landbrugsstyrelsen er endvidere klageinstans for
afgørelser truffet af fondene.
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
På samme måde som GUDP etableres den foreslåede Fond for Plantebaserede Fødevarer som en statslig
tilskudsordning og finansieres over finansloven. Bestyrelsen for fonden vil være en særlig
forvaltningsenhed, der i sit arbejde, herunder i forbindelse med afgørelser om tilsagn og afslag på tilskud,
7
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
vil være omfattet af den offentligretlige regulering, herunder bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven,
miljøoplysningsloven og databeskyttelsesloven.
Fonden foreslås ledet af en bestyrelse, der foreslås udpeget af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
I modsætning til GUDP vil udpegningen af bestyrelsen ikke ske på baggrund af indstillinger fra andre
ministerier, men på baggrund af indstillinger fra en række organisationer inden for plantesektoren. Det
forventes, at de indstillingsberettigede organisationer bliver Landbrug & Fødevarer, Økologisk
Landsforening, Plantebranchen, Fødevareforbundet NNF, Dansk Industri, Dansk Vegetarisk Forening,
Klimabevægelsen, Forbrugerrådet Tænk, Klimarådet og Dansk Erhverv. De indstillingsberettigede
organisationer udvælges med henblik på at sikre, at bestyrelsesmedlemmerne til Fonden for
Plantebaserede Fødevarer har de relevante faglige egenskaber og viden om plantesektoren til at virke for
udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer. Bestyrelsesmedlemmerne vil blive udpeget på
baggrund af deres personlige og faglige kompetencer og vil således ikke i forbindelse med
bestyrelsesarbejdet skulle varetage erhvervs- eller organisationsinteresser.
Fondens sekretariat foreslås varetaget af Landbrugsstyrelsen. Sekretariatet skal bistå bestyrelsen med
opgaver svarende til dem, som GUDP-sekretariatet udfører. Sekretariatet foreslås henlagt til
Landbrugsstyrelsen for at sikre fondens uafhængighed i forhold til erhvervs- og organisationsinteresser. Der
vil blive ført tilsyn med fonden ved Intern Revision i Landbrugsstyrelsen og fonden vil være omfattet af
rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2021 om revisionen af statens
regnskaber m.m., der indebærer, at den eksterne revision varetages af Rigsrevisionen. Da sekretariatet for
fonden foreslås at skulle henlægges til Landbrugsstyrelsen, skal fonden ikke fremsende budgetter og
regnskaber til kontrol og godkendelse i Landbrugsstyrelsen. Derved vil fonden adskille sig fra landbrugets
fonde, som skal fremsende både budgetter og regnskaber til kontrol og godkendelse, jf.
landbrugsstøttelovens § 9, stk. 1.
Fonden vil således adskille sig fra både landbrugets fonde og fra GUDP bl.a. i forhold til
indstillingsberettigede til bestyrelsen, sammensætningen af bestyrelsen og sekretariatsbetjeningen, hvilket
sikrer den fornødne uafhængighed og relevante faglige kompetencer til bestyrelsen.
2.1.2.1. Fondens formål mv.
Det blev i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug besluttet at oprette en fond for plantebaserede
fødevarer, der bl.a. kan yde støtte til udviklingsaktiviteter såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning,
salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.
Det har således været et politisk ønske at sætte fokus på sektoren for plantebaserede fødevarer og
omstilling af fødevareproduktionen til en højere grad af planteproduktion til human konsum. Fonden skal
udmønte dette fokus og søge at øge og udvikle sektoren gennem tilskud til projekter og aktiviteter
vedrørende plantebaserede fødevarer.
Det foreslås, at formålet for den nye Fond for Plantebaserede Fødevarer vil være at bidrage til udviklingen
af sektoren for plantebaserede fødevarer. Det foreslås ligeledes, at mindst halvdelen af fondens midler
søges målrettet projekter og aktiviteter, der vedrører plantebaserede økologiske fødevarer.
For at opnå formålet i den foreslåede § 1, stk. 2, kan fonden yde tilskud til videnoverførsel og
informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning,
fremstødsforanstaltninger for planteprodukter, deltagelse i kvalitetsordninger og lignende. Disse begreber
anvendes i EU’s statsstøtteregler
og dækker over bl.a. erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling,
deltagelse i messer for produkter og kvalitetsordninger, der kan være til beskyttede oprindelsesbetegnelser
8
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
eller andre særlige kvaliteter ved et produkt. Det kan f.eks. også være klimamærker eller økologiske
mærker.
Det foreslås, at fondens støttemuligheder formuleres i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler, idet formuleringerne vurderes at afspejle ordlyden i Aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug.
Da plantebaserede fødevarer både kan være produceret inden for landbruget og inden for akvakultur, som
f.eks. tang og andre spiselige alger, foreslås begrebet defineret i loven. Med denne lov foreslås
plantebaserede fødevarer at være alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige svampe, alger
og gavnlige mikroorganismer, herunder både uforarbejdede og forarbejdede råvarer og ingredienser evt. i
kombination med enzymer og andre ikke-animalske ingredienser, der er egnede til fødevarefremstilling.
Fonden kan med sit formål og virke bidrage til, at de fødevarer, der produceres, er sunde, velsmagende, af
høj kvalitet, betalelige og tilgængelige for forbrugere. Fonden vil desuden kunne styrke fødevare- og
jordbrugssektorens konkurrenceevne og fremme udviklingen af nye plantebaserede fødevareprodukter.
Derudover vil fonden kunne bidrage til at sikre miljø, klima og gode arbejdsbetingelser i sektoren.
Som fastsat i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug skal det tilstræbes, at mindst halvdelen af
fondens midler anvendes til projekter og aktiviteter vedrørende økologiske plantebaserede fødevarer.
Fonden indgår som en del af den grønne omstilling af dansk landbrug og medvirker til at fremme
plantebaserede fødevarer, herunder enzymer som tilsætnings- og hjælpestoffer i fødevareproduktionen,
som et fremtidigt vækstområde, hvor nye indtjenings- og jobmuligheder kan etableres under hensyn til
vækst, miljø og klima.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1, 2 og 3 og bemærkningerne hertil.
2.1.2.2. Fonden for Plantebaserede Fødevarers bestyrelse
Med lovforslaget bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte de nærmere
regler om bestyrelsen for den foreslåede Fond for Plantebaserede Fødevarer. Der lægges op til en
bemyndigelsesordning, da sektoren for plantebaserede fødevarer er under udvikling, og fonden bliver en
nyskabelse. Bemyndigelsesordningen giver mulighed for løbende at tilpasse fondens forhold, herunder
bestyrelsens sammensætning og udpegning, så det sikres, at bestyrelsen tilføres de fornødne kompetencer.
Der er mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og
Kristendemokraterne indgået aftale om, at der for den første bestyrelsesperiode vil blive nedsat en
bestyrelse på i alt 11 medlemmer. Udgangspunktet vil være, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
udpeger forpersonen for fonden uden forudgående indstilling og udpeger de 10 bestyrelsesmedlemmer på
baggrund af indstillinger fra relevante organisationer. Bestyrelsen forventes at virke i en periode på fire år
ad gangen. Det vil være muligt i løbet af perioden at ændre på sammensætningen af bestyrelsen, hvis et
medlem ønsker at udtræde. Et nyt bestyrelsesmedlem, der indtræder i stedet, vil blive udnævnt for den
resterende del af den fireårige periode.
De indstillingsberettigede organisationer mv. foreslås fastlagt i en bekendtgørelse udstedt i medfør af
denne lov, og foreslås at bestå af repræsentative producent-, branche - og interesseorganisationer,
herunder repræsentanter for økologiske producenter og repræsentative råd. Det forventes, at følgende
organisationer vil være indstillingsberettigede: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening,
Plantebranchen, Fødevareforbundet NNF, Dansk Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen,
Forbrugerrådet Tænk, Klimarådet og Dansk Erhverv. Det er væsentligt, at bestyrelsen får en bred
9
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kompetencefordeling, herunder inden for f.eks. produktion, forarbejdning, innovation, forskning og
udvikling, kommunikation og økonomisk forvaltning. Det er derudover væsentligt, at der i bestyrelsen er
medlemmer med ledelsesmæssig erfaring og kompetencer, der kan sikre, at fonden ledes med en høj grad
af professionalisme. Bestyrelsen vil efter forslaget på baggrund af medlemmernes faglige kompetencer
skulle udarbejde en strategi og handlingsplaner for fondens arbejde samt vurdere de enkelte ansøgninger i
forhold til bl.a. projektets eller aktivitetens faglige indhold. Det er derfor væsentligt, at bestyrelsen har
faglige kompetencer inden for fondens område.
De indstillingsberettigede organisationer skal ved indstilling til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
overholde lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 751 af 26. april 2021
(ligestillingsloven). Ligestillingsloven fastsætter, at der skal indstilles både en mand og en kvinde til hver
enkelt bestyrelsespost. Det vil være op til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved udpegningen af
bestyrelsen på baggrund af indstillingerne at sikre en så vidt muligt ligelig fordeling af kvinder og mænd i
bestyrelsen.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vælger forpersonen under hensyn til den pågældende persons
viden og andre relevante forudsætninger for at kunne varetage hvervet. Herunder lægges der vægt på bred
samfundsmæssig og politisk indsigt, indsigt i fødevare- og landbrugssektoren for så vidt angår planter, og
sektorens globale udfordringer samt forståelse for udvikling og innovation. Hertil kommer generel
forretningsforståelse og gode formidlingsevner. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vil skulle udpeges på
baggrund af deres personlige og faglige kompetencer og vil således ikke i forbindelse med deres virke i
fondens bestyrelse skulle varetage erhvervs- eller organisationsinteresser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
2.1.2.3. Sekretariatsbetjening af bestyrelsen
Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen af fonden henlægges til Landbrugsstyrelsen under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Omkostningerne til administrationen af fonden finansieres af de ca. 85 mio.
kr. årligt i perioden 2023-30, der er afsat til fonden på finansloven for 2022. Det forventes, at de årlige
udgifter til administrationen af fonden, herunder løn til sekretariatet, honorar til den eksterne bestyrelse
m.v., vil være ca. 7 mio. kr.
Sekretariatsfunktionen foreslås at bestå i understøttelse af bestyrelsens arbejde, bl.a. i relation til
udarbejdelse af strategi, handlingsplaner og årsberetninger, løbende sagshåndtering, kontakt til
departementet og andre samarbejdspartnere samt kommunikation, herunder nyheder, hjemmeside og
informationsmøder m.m. Derudover kan der være tale om udarbejdelse af ansøgningsmateriale og
vejledninger, sagsbehandling af ansøgninger samt forberedelse heraf til bestyrelsens bevillingsmøder.
Derudover foreslås det, at sekretariatet varetager udbetaling af tilskud til tilsagnshaverne samt
godkendelse af statusrapporter og evt. ansøgninger om ændring af tilsagn. Dermed vil fondens sekretariat
skulle varetage opgaver svarende til de opgaver, som GUDP-sekretariatet håndterer for bestyrelsen for
GUDP.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
2.1.2.4. Strategi og handlingsplaner
Bestyrelsen i Fonden for Plantebaserede Fødevarer skal efter lovforslaget udarbejde forslag til en strategi
inden for fondens formål, og hvert år udarbejde forslag til étårige handlingsplaner. Bestyrelsen vil i
10
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
strategien skulle identificere hovedudfordringer i sektoren samt fondens mål og indsatsområder, der
formuleres inden for fondens formål. Det vil som udgangspunkt være op til bestyrelsen at fastlægge
strategiperiodens længde. Strategien kan således løbe over f.eks. tre eller fem år, alt efter bestyrelsens
faglige vurdering af, hvad der er nødvendigt for at fremme sektoren for plantebaserede fødevarer. I
handlingsplanen udmøntes de konkrete indsatsområder, som skal danne grundlag for bestyrelsens
indkaldelse af ansøgninger om tilskud. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foreslås at skulle
godkende bestyrelsens forslag til strategi og handlingsplaner inden indkaldelse af ansøgninger.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse af strategien sikrer indsigt i fondens arbejde,
således at der kan sikres den fornødne koordination i forhold til nationale planer og strategier for
plantefødevarer, plantebaseret kost og den grønne omstilling.
Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for
fondens strategi, herunder om udarbejdelsen af strategien. Som et eksempel kan ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri med bemyndigelsen fastsætte både et minimum og maksimum for strategiperiodernes
længde. Reglerne kan være med til at sikre, at strategien får et indhold, der kan anvendes som grundlag for
fondens arbejde, at strategien har relevant sammenhæng med nationale strategier for planter og grøn
omstilling, og at der er et fælles grundlag for at vurdere og godkende strategien. Det vil være op til fonden
at fastlægge den faglige del af strategien ud fra bestyrelsens viden f.eks. i forhold til, hvilke dele af
plantesektoren der prioriteres i strategien.
På baggrund af strategien og handlingsplanen åbner bestyrelsen ansøgningsrunder og træffer afgørelse om
tilsagn.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 6 og 7 og bemærkningerne hertil.
2.1.2.5. Fonden for Plantebaserede Fødevarers tilskudsmuligheder
Inden for fondens formål som afgrænset ved forslagets § 1, stk. 2, vil fonden kunne yde tilskud til
videnoverførsel og informationsaktioner, hvor støtten ydes til erhvervsuddannelse og
kompetenceudvikling, herunder uddannelseskurser, workshops, coaching og demonstration. Fonden vil
endvidere kunne yde støtte til rådgivning, hvor støtten skal tage sigte på at hjælpe virksomheder, der er
aktive i landbrugssektoren. Støtten kan også tage sigte på at hjælpe unge landbrugere med at anvende
rådgivningstjenester til at forbedre deres virksomheds eller investerings økonomiske og miljømæssige
resultater samt virksomhedernes klimavenlighed og klimaresistens. Derudover kan der ydes støtte, der
hjælper små og mellemstore virksomheder, der har brug for konsulentbistand. Fonden foreslås ligeledes at
kunne yde støtte til forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, og til
fremstødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer og deltagelse i kvalitetsordninger. Støtten til
fremstødsforanstaltninger kan omfatte afholdelse og deltagelse i konkurrencer, messer og udstillinger og
publikationer til udbredelse af kendskabet til plantebaserede fødevarer i en bredere offentlighed. Der kan
ydes støtte til fremstødsforanstaltninger i Danmark, og både inden for
og uden for EU’s grænser.
Endvidere
foreslås, at fonden kan yde støtte til deltagelse i kvalitetsordninger, som kan være til beskyttede
oprindelsesbetegnelser eller andre særlige kvaliteter ved et produkt. Det kan f.eks. også være klimamærker
eller økologiske mærker. Inden for rammerne af EU-rettens statsstøtteregler og i overensstemmelse med
fondens formål vil eventuelle lignende foranstaltninger endvidere kunne opnå tilskud.
Fonden vil således være en national tilskudsordning, hvor der er varierende støttesatser til forskellige
støtteformål og forskellige støttemodtagere i overensstemmelse med EU-rettens statsstøtteregler.
11
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de nærmere regler om ansøgning
om og ydelse af tilskud fra fonden, herunder om tilskudsbetingelser, ansøgningsberettigede og maksimale
tilskudssatser. Der foreslås en bemyndigelse til regeludstedelsen, da det vil være nødvendigt løbende at
kunne tilpasse og opdatere reglerne om ansøgningsbetingelser, støttebetingelser og støttesatser m.v.
Derudover foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om
fondens virke, herunder om regnskaber, revision og effektvurdering vedrørende projekter og aktiviteter,
hvortil der gives tilsagn om tilskud, offentliggørelse af resultaterne af de projekter og aktiviteter, hvortil der
gives tilsagn om tilskud, udbetaling af tilskud og bidrag, der er ydet under loven, og evaluering af
ordningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1, 2, 10, 11 og 14 og bemærkningerne hertil.
2.1.2.6. Fonden for Plantebaserede Fødevarers kontrol med ydede tilskud
Med lovforslaget vil en tilsagnshaver skulle underrette fonden, hvis betingelserne for modtagelse af tilskud
ikke længere er opfyldt, og bestyrelsen vil kunne kræve en erklæring fra tilsagnshaver om, hvorvidt
betingelserne for modtagelse af tilskud fortsat er opfyldt.
Derudover foreslås regler om kontrol med tilsagnshavere, herunder mulighed for udgående kontrol på
stedet. Det er nødvendigt, at der kan gennemføres en effektiv kontrol af forholdene hos fondens
tilsagnshavere, således at det kan sikres, at ydede tilskud anvendes i overensstemmelse med vilkårene for
at opnå tilskuddet. Hvis der gennemføres denne form for kontrolbesøg, vil lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.
november 2019 (retssikkerhedsloven) skulle overholdes. Det betyder bl.a., at tilsynet skal varsles senest 14
dage, inden kontrollen gennemføres, medmindre formålet med kontrollen dermed forspildes.
Det foreslås, at fonden står for gennemførelsen af kontrollen med tilsagnshavere, projekter og aktiviteter.
Det er forventningen, at kontrollen i praksis vil blive gennemført af fondens sekretariat. Der foreslås
ligeledes mulighed for, at fonden kan delegere gennemførelsen af kontrol til institutioner under Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrolenheder til at gennemføre kontrollen. Det kan især være
relevant, hvis der skal gennemføres en fysisk kontrol hos tilsagnshaveren, da bl.a. Landbrugsstyrelsens
kontrolenheder har erfaring med gennemførelse af fysiske kontroller.
Det foreslås, at loven fastlægger, hvornår tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvist, og at bestyrelsen
kan træffe afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud, om tilbagebetaling m.v. Dette forventes bl.a. at
kunne være relevant, hvis en kontrol viser, at projektet eller aktiviteten ikke gennemføres i
overensstemmelse med det givne tilsagn. Derudover forventes det også at kunne være relevant, hvis f.eks.
tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for fondens vurdering af en
ansøgning, hvis der indgives konkursbegæring, herunder egenbegæring, eller hvis tilsagnshaver indtræder i
likvidation og derfor ikke kan gennemføre det støttede projekt eller den støttede aktivitet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 15, 16, 17 og 18 og bemærkningerne hertil.
2.1.2.7. Digitalisering
Den foreslåede ordning i § 19 vil medføre, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra fonden om forhold, som er omfattet af denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions retsakter om forhold, der er
omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.
12
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Sigtet med bestemmelsen er, at der løbende vil blive indført krav om obligatorisk digital kommunikation i
takt med, at nye digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede.
Ministeren vil kunne anvende bemyndigelsen efterhånden, som det skønnes hensigtsmæssigt, at der
indføres digital kommunikation, herunder eventuelt afgørelser baseret på automatiseret behandling.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere,
hvorefter virksomheder og private som hovedregel er forpligtede til at have en digital postkasse til brug for
modtagelse af digital post fra det offentlige, herunder fra fonden.
Der vil, i samme omfang som ved anvendelse af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kunne
fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommunikation, f.eks. for visse gruppers
vedkommende eller i tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til digital
fremsendelse. Hvor det er relevant, vil der i øvrigt kunne fastsættes bestemmelser, som skal lette
overgangen til digital kommunikation.
Det foreslås i § 19, stk. 2, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, den til enhver
tid gældende nationale eID-løsning eller lignende. Derved bliver det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte
krav om anvendelse af bestemte it-systemer, herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer,
skemaer og lignende, og særlige digitale formater m.v.
For at samle kommunikationen mellem virksomheder og myndigheder er det forudsat, at denne så vidt
muligt skal finde sted gennem en portalløsning etableret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
(f.eks. ”Tast selv”) eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post virk.dk.
Det vil fremgå af en bekendtgørelse, der udstedes på området, på hvilken måde kommunikationen mellem
fonden og de pågældende virksomheder m.v. fremover skal foregå.
Efter den foreslåede bestemmelse til § 19, stk. 3, anses en digital meddelelse for at være kommet frem til
adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen, når den er tilgængelig for denne. En hvilken som helst
skriftlig kommunikation, som foretages digitalt via særlige digitale løsninger er omfattet af bestemmelsen.
Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i
adressatens fysiske brevkasse.
Det er normalt uden betydning, om f.eks. en afgørelse er kommet til adressatens kundskab. Det er således
uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Adressaten
bærer således risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder også for om f.eks. en ansøgning eller lignende kan
anses for rettidig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt afgørende for, om en ansøgning eller
lignende til en myndighed anses for rettidig.
En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor
myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk
i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte
meddelelsen som sendt før kl. 24.00.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 19 og bemærkningerne hertil.
13
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2.1.2.8. Klageadgang
Det foreslås, at afgørelser truffet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer vil kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Afgørelserne vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at klager over afgørelser truffet efter den foreslåede lov, alene vil kunne angå retlige
spørgsmål.
Efter forslaget vil en klage skulle indsendes til den myndighed (fonden), der har truffet den afgørelse, der
ønskes påklaget. Fonden videresender klagen til nævnet, hvis afgørelsen fastholdes. Fonden kan også vælge
at genoptage sagen og omgøre sin afgørelse. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til nævnet med det
relevante materiale, herunder den påklagede afgørelse, sagens dokumenter og fondens bemærkninger til
sagen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 20 og bemærkningerne hertil.
2.1.2.9. Straf
Med lovforslaget foreslås det, at en tilsagnshaver kan straffes med bøde, hvis tilsagnshaver afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser efter loven, handler i strid
med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til loven, eller hvis tilsagnshaver undlader at
udlevere eller indsende påkrævet dokumentation eller afgive påkrævede oplysninger. Derudover kan en
tilsagnshaver under fonden ifalde bødestraf, hvis denne undlader at give kontrolmyndigheden adgang til
lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter
loven.
Det foreslås også, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.
3. Konsekvenser for FN’s Verdensmål
Fonden for Plantebaserede Fødevarer vil kunne støtte projekter og aktiviteter inden for sektoren for
plantebaserede fødevarer. Et øget fokus på plantebaserede fødevarer og den udvikling inden for sektoren,
som fonden kan støtte, skal bidrage positivt til løsning af klimamæssige udfordringer. Dette skyldes, at
plantebaserede fødevarer forventes at være mindre klimabelastende end animalske fødevarer. Fondens
arbejde kan dermed også bidrage til arbejdet med FN’s verdensmål nr. 13 om klimaindsats.
Fondens arbejde kan indgå i arbejdet med FN’s verdensmål nr. 2 med forbedring af fødevaresikkerhed
og
fremme af
bæredygtigt landbrug. Derudover kan fonden også bidrage til arbejdet med FN’s verdensmål nr.
9 om understøttelse af innovation, da fonden vil kunne yde støtte til forskning og udvikling, og nr. 15 om
livet på landet. Dette verdensmål drejer sig om støtte til bæredygtig brug af økosystemer på land og
standse udpining af jord og tab af biodiversitet. Ved støtte til forbedring af bl.a. økologisk planteproduktion
mindskes belastningen på jorden og den omgivende natur og biodiversitet. Det er dog ikke muligt at
kvantificere disse konsekvenser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Der er på finansloven for 2022 afsat ca. 85 mio. kr. årligt i årene 2023-2030 til fonden, svarende til 675 mio.
kr. i alt. Midlerne afsættes ved en omprioritering af midlerne til Promilleafgiftsfonden for Landbruget.
14
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Der er implementeringskonsekvenser for staten, da der skal oprettes et sekretariat for den nye fond for
plantebaserede fødevarer, der understøtter bestyrelsen med bl.a. arbejdet med strategi, handlingsplaner,
årsberetninger, effektvurdering, sagshåndtering, aktindsigter, kontakt til departementet og andre
samarbejdspartnere samt kontrol. Sekretariatet foreslås varetaget af Landbrugsstyrelsen.
Derudover vil der være opgaver for sekretariatet knyttet til forberedelse af ansøgningsrunderne med
klargøring af ansøgningsmateriale og vejledninger.
Hertil vil der være omkostninger til honorering af medlemmerne af bestyrelsen. Endelig kan der være
opgaver knyttet til kommunikation, nyheder, hjemmeside og informationsmøder.
Det vurderes, at der vil være årlige driftsomkostninger til fonden, herunder løn til sekretariatet, kontrol og
opfølgning på projekter og aktiviteter, honorar til bestyrelsen, på ca. 7 mio. kr. Det finansieres inden for
den på finansloven afsatte bevilling til fonden. Det forventes, at honoraret til bestyrelsen samlet vil være på
mellem 500.000 kr. og 700.000 kr. årligt.
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område, som forventes at
kunne holdes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme. Sådanne merudgifter kan
forekomme i forbindelse med eksempelvis straffesager.
Der skal gennemføres IT-relaterede løsninger til håndtering af bl.a. fondens ansøgninger og udbetaling af
tilsagn om støtte. Det estimeres, at startomkostningerne til bl.a. IT-løsninger vil være ca. 3-5 mio. kr. i 2022.
Dette finansieres inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris egen ramme.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at de syv principper om digitaliseringsklar
lovgivning er fulgt, i det omfang de er relevante for dette lovforslag. Det 1. princip om, at lovgivningen bør
være enkel og klar, så den er let at forstå for borgere og virksomheder efterleves med selve lovforslaget og
vil i øvrigt blive iagttaget ved udnyttelsen af de foreslåede bemyndigelser til udstedelse af bekendtgørelser.
Det 2. princip om digital kommunikation understøttes i forslagets § 19, som bemyndiger ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte krav om, at ansøgere skal anvende de digitale løsninger, som
fonden stiller til rådighed. Der vil efter forslaget i administrationen af fonden blive lagt vægt på digital
kommunikation med ansøgere, herunder at tilsagn sendes elektronisk, og at udbetalinger sker til
tilsagnshavers Nemkonto. Dette er også med til at opfylde det 6. princip om anvendelse af eksisterende
offentlig infrastruktur. Derudover vil fonden skulle have en hjemmeside, hvor relevant materiale om
ansøgningsrunder, vejledninger og nyheder vil blive kommunikeret til fondens interessenter.
Det har ikke været muligt at følge det 3. princip, om understøttelse af automatisk sagsbehandling, da
ansøgninger om tilskud vil kræve en faglig vurdering af projektets eller aktivitetens egnethed, innovation,
overensstemmelse med fondens formål m.v. Denne vurdering vil indeholde et fagligt skøn, og det er derfor
ikke muligt at opsætte en udtømmende og digitaliseringsklar række af objektive kriterier.
Det 4. princip om ensartede begreber og genbrug af data er fulgt, bl.a. ved at fonden i relevant omfang og
under overholdelse af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen om brug af
persondata vil kunne genbruge data, som eventuelt indhentes af Landbrugsstyrelsen eller andre
myndigheder. Derudover er det 5. princip om sikker datahåndtering fulgt, da ansøgninger og
sagsbehandling for fonden foreslås håndteret ved digitalt it-system med fornødent fokus på it- og
datasikkerhed. Ligeledes vil der med den digitale sagsbehandlingsløsning være fokus på at sikre muligheden
for at gennemføre kontrolforanstaltninger, der forebygger snyd og fejl, som er det 7. princip. Derudover er
der med den foreslåede § 18 mulighed for at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, der er
15
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af denne lov.
Det kan være med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed. Dette vil
også medvirke til at forebygge fejl og snyd.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre nogen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have nogen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Tilskud til plantebaserede fødevarer forventes at have positive konsekvenser for klimaet, men det er ikke
muligt at kvantificere disse konsekvenser.
8. Natur- og miljømæssige konsekvenser
Den foreslåede fond er et led i den grønne omstilling og skal efter forslaget kunne yde tilskud til udvikling af
sektoren for plantebaserede fødevarer. Udviklingen af sektoren, som fonden kan bidrage til, skal bidrage
positivt til løsning af natur- og miljømæssige udfordringer. Dette vil bl.a. være på baggrund af fondens fokus
på økologi, der kan medvirke til, at planteproduktionen bliver mindre belastende for natur og miljø. Det er
ikke muligt at kvantificere disse konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Fonden for Plantebaserede Fødevarers ydelse af tilsagn om tilskud skal ske under iagttagelse af
statsstøttereglerne. Det vil sige, at fondens ydelse af tilsagn om tilskud skal være i overensstemmelse med
Kommissionens forordning nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i
landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni
2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107
og 108 og Kommissionens forordning nr. 1388/2014 af 16. december 2014 om forenelighed med det indre
marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af
statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer
og akvakulturprodukter, eller ydelse af tilsagn om tilskud skal søges statsstøttenotificeret.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslaget har været i høring i perioden 13. juni 2022 til 28. juli 2022 hos følgende høringsparter: 3F,
Bæredygtigt Landbrug, CONCITO, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Erhvervsstyrelsens Område for
Bedre Regulering (OBR), Fjerkræafgiftsfonden, Fiskeristyrelsen, Fiskeafgiftsfonden, Fonden for Økologisk
Landbrug, FOOD & Biocluster Denmark, Forbrugerrådet Tænk, Frøafgiftsfonden, FSR - danske revisorer,
Fødevareforbundet NNF, Fødevarestyrelsen, Greenpeace, Hesteafgiftsfonden, Horesta, Innovationscenter
for Økologisk landbrug, ICROFS, Kartoffelafgiftsfonden, Klimabevægelsen, Klimarådet, Kvægafgiftsfonden,
Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Mælkeafgiftsfonden, Miljøstyrelsen, Miljø- og
Fødevareklagenævnet, Plantebranchen, Rigsrevisionen, Produktionsafgiftsfonden for frugt og
gartneriprodukter, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, Promilleafgiftsfonden for
16
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654023_0017.png
landbrug, Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling, SEGES Innovation, Sukkerroeafgiftsfonden,
Svineafgiftsfonden, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Tænketanken Frej, Økologisk Landsforening,
Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Der er i 2023-2030 afsat i alt 675
mio. kr. til fonden svarende til ca.
84-85 mio. kr. årligt, jf. Aftale om
grøn omstilling af danske landbrug.
De løbende driftsomkostninger på
ca. 7 mio. kr. finansieres af de
afsatte midler til fonden, herunder
samlede udgifter til honorar til
bestyrelsen på mellem 500.000 kr.
og 700.000 kr. årligt.
Lovforslaget forventes at medføre
begrænsede merudgifter på
Justitsministeriets område til
eventuelle straffesager mv., som
forventes at kunne holdes inden for
Justitsministeriets eksisterende
økonomiske ramme.
Der vil være startomkostninger,
herunder til IT-opsætning, på ca. 3-5
mio. kr. i 2022-23.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Tilskud til plantebaserede fødevarer
forventes at have positive
konsekvenser for klimaet, men det
er ikke muligt at kvantificere disse
konsekvenser.
Fonden yder tilskud til udvikling og
styrkelse af plantebaserede
fødevarer. Det øgede fokus på
plantebaserede fødevarer forventes
at bidrage til at forbedre miljø og
klima. Det er ikke muligt at
kvantificere de natur- og
miljømæssige konsekvenser.
Natur- og miljømæssige
konsekvenser
Ingen
17
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2654023_0018.png
Forholdet til EU-retten
[Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU regulering] /
[Går videre end minimumskrav i
EU-regulering] (sæt X)
Forslaget indeholder statsstøtte, og tilskudsmulighederne tilrettelægges i
overensstemmelse statsstøttereglerne. Forslaget indeholder herudover
ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at Fonden for Plantebaserede Fødevarer oprettes som en tilskudsordning inden for
den offentlige forvaltning.
Fonden vil dermed være omfattet af de offentligretlige regler, herunder offentlighedsloven,
forvaltningsloven, databeskyttelsesloven og miljøoplysningsloven.
Det foreslås i
§ 1, stk. 2,
at fonden har til formål at bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede
fødevarer.
Med formålet kan fonden bidrage til at fremme udviklingen af nye plantebaserede fødevarer, sikre, at de
fødevarer, der produceres, er sunde og af høj kvalitet, og styrke fødevare- og jordbrugssektorens
konkurrenceevne.
Derudover skal formålet være med til at sikre klima, miljø og gode arbejdsbetingelser i erhvervet samt
forbedre forbrugernes muligheder for at få gode, sunde og smagfulde plantebaserede fødevarer som
alternativ til animalske produkter.
Om de formål, der kan ydes støtte til, henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.2.1.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2,
at fonden kan yde tilskud til videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning,
forskning og udvikling, herunder sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, og til fremstødsforanstaltninger
for plantebaserede fødevarer, deltagelse i kvalitetsordninger og lignende.
Inden for fondens formål som afgrænset ved forslagets § 1, stk. 2, vil Fonden for Plantebaserede Fødevarer
med forslaget kunne yde tilskud til videnoverførsel og informationsaktioner, der er begreber anvendt i
EU’s
statsstøtteregler, hvor støtten kan ydes til erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling, herunder
uddannelseskurser, workshopper, coaching og demonstration.
Derudover vil fonden kunne yde støtte til rådgivning, hvor støtten skal tage sigte på at hjælpe
virksomheder, der er aktive i landbrugssektoren, og unge landbrugere med at anvende rådgivningstjenester
til at forbedre deres virksomheds eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater samt dens
klimavenlighed og klimaresistens. Endvidere kan fonden yde støtte til små og mellemstore virksomheder,
der har brug for konsulentbistand.
Konsulentbistand kan ydes i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler, hvorefter det f.eks. ikke er muligt at yde støtte til varig eller regelmæssig bistand.
18
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Derudover må bistanden ikke indgå i virksomhedens almindelige driftsudgifter, såsom løbende
skatterådgivning, regelmæssig juridisk rådgivning eller reklamevirksomhed.
Fonden foreslås ligeledes at kunne yde støtte til forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og
forarbejdning. Derudover kan forskning og udvikling vedrøre forbrugertilpasning og fødevaresikkerhed.
Fonden foreslås også at kunne yde støtte til fremstødsforanstaltninger for planteprodukter og deltagelse i
kvalitetsordninger. Støtten til fremstødsforanstaltninger kan omfatte afholdelse og deltagelse i
konkurrencer, messer og udstillinger og publikationer til udbredelse af kendskabet til landbrugsprodukter i
en bredere offentlighed. Der foreslås også, at der kan ydes støtte til oprettelse af eller deltagelse i
kvalitetsordninger, som kan være til beskyttede oprindelsesbetegnelser eller andre særlige kvaliteter ved et
produkt. Det kan f.eks. også være klimamærker eller økologiske mærker. Inden for rammerne af
statsstøttereglerne og i overensstemmelse med fondens formål vil eventuelle lignende foranstaltninger
endvidere kunne opnå tilskud.
Listen over fondens støttemuligheder er ikke udtømmende, da fonden ligeledes kan yde støtte til lignende
kategorier, som dem nævnt ovenfor. Det er dog et krav, at det er lignende støttekategorier, da al støtte
ydet af fonden, skal
overholde EU’s statsstøtteregler.
Fonden vil dermed kunne understøtte en række forskellige tiltag, der skal styrke udviklingen af en stærk og
leveringsdygtig sektor for plantebaserede fødevarer.
Fonden yder efter forslaget tilskud til projekter og aktiviteter, der vedrører plantebaserede fødevarer jf.
forslagets § 3.
Til § 3
Det foreslås i
§ 3,
at der ved plantebaserede fødevarer forstås alle fødevarer, der er fremstillet af planter
samt spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder både uforarbejdede og forarbejdede
råvarer og ingredienser, herunder i kombination med enzymer og andre ikke-animalske ingredienser, der er
egnede til fødevarefremstilling.
Da plantebaserede fødevarer både kan være produceret inden for landbruget og inden for akvakultur, som
f.eks. tang og andre spiselige alger, foreslås begrebet defineret i loven. Med denne lov foreslås
plantebaserede fødevarer at være alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige svampe, alger
og gavnlige mikroorganismer, herunder både uforarbejdede og forarbejdede råvarer og ingredienser, der
evt. kan være i kombination med enzymer og andre ikke-animalske ingredienser, der er egnede til
fødevarefremstilling.
Til § 4
Det foreslås i
§ 4, stk. 1,
at Fonden for Plantebaserede Fødevarer ledes af en bestyrelse, der udpeges af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på baggrund af indstillinger fra en række
indstillingsberettigede organisationer.
Med den foreslåede bestemmelse vil fonden blive ledet af en bestyrelse. Fonden vil bestå af bestyrelsen og
et sekretariat, der understøtter bestyrelsens arbejde. Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri vil udpege fondens bestyrelse på baggrund af indstillinger fra repræsentative producent-, branche-
og interesseorganisationer, herunder repræsentanter for økologiske producenter, repræsentative råd,
fonde, forskningsinstitutioner og virksomheder, der hver især indstiller én kvindelig og én mandlig kandidat
19
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
til en post i bestyrelsen for fonden. De indstillede til bestyrelsen skal have relevant faglig viden inden for
området plantebaserede fødevarer, som f.eks. viden om produktion, forarbejdning, innovation, forskning
og udvikling, kommunikation, afsætningsfremme og økonomisk forvaltning. Bestyrelsen skal på baggrund af
medlemmernes faglige og ledelsesmæssige kompetencer udarbejde en strategi og handlingsplaner for
fondens arbejde, samt vurdere de enkelte ansøgninger i forhold til bl.a. projektets eller aktivitetens faglige
indhold. Det er derfor væsentligt, at bestyrelsen har faglige kompetencer inden for fondens område.
Det foreslås i
§ 4, stk. 2,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de nærmere regler for
bestyrelsen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer, herunder regler for antallet af medlemmer af
bestyrelsen, sammensætningen af bestyrelsen, udpegning af en forperson, honorering af medlemmerne af
bestyrelsen og tilbagekaldelse af et bestyrelsesmedlems udnævnelse. Ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri udpeger de indstillingsberettigede organisationer.
Med bestemmelsen bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte de nærmere
regler for bestyrelsen for fonden. Der lægges op til en bemyndigelsesordning, da området for
plantebaserede fødevarer er forholdsvist nyt, og det er en helt ny fond. Det vurderes derfor at være
nødvendigt, at der gives ministeren mulighed for løbende at tilpasse fondens forhold, herunder
bestyrelsens sammensætning og udpegning. Det er væsentligt for fondens virke, at bestyrelsen tilføres de
rigtige kompetencer inden for området. Reglerne for bestyrelsen vil med den foreslåede bemyndigelse
blive fastsat i en bekendtgørelse, og det forventes, at der for fondens første bestyrelsesperiode, der vil
være 4 år, vil blive sammensat en bestyrelse bestående af en forperson og 10 bestyrelsesmedlemmer.
Dette er i overensstemmelse med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, der er indgået mellem den
daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og
Kristendemokraterne.
Med den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om udpegning af forpersonen for fonden kan
ministeren i en bekendtgørelse fastsætte, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for den første
udpegningsperiode vil udpege forpersonen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer uden forudgående
indstilling. Der udpeges en person, som ministeren anser for egnet til at igangsætte fonden, og som har
særlige forudsætninger for at skabe bedre rammer for en mere strategisk samordning mellem aktiviteter på
landbrugs- og fødevareområdet og nationale planer for planter og den grønne omstilling. Endvidere vil den
direkte ministerudpegning af forpersonen sikre, at organisationerne stilles lige, fordi det ikke vil være
muligt at indstille til udpegning af forpersonen, når den øvrige del af bestyrelsen udpeges efter indstilling
fra indstillingsberettigede organisationer.
Der forventes at blive gennemført en evaluering efter bestyrelsens første periode med fokus på
bestyrelsens arbejde. På baggrund af denne evaluering vil der kunne tages stilling til et eventuelt behov for
at revidere reglerne for bestyrelsens sammensætning. Det er umiddelbart forventningen, at bestyrelsen for
den anden periode vil bestå af 10 medlemmer, og at forpersonen vil blive udpeget af bestyrelsen selv,
blandt de udpegede medlemmer.
De indstillingsberettigede organisationer vil efter forslaget blive udpeget af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri, og fastsat i en bekendtgørelse. De indstillingsberettigede organisationer forventes i
fondens to første bestyrelsesperioder at være Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening,
Plantebranchen, Fødevareforbundet NNF, Dansk Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen,
Forbrugerrådet Tænk, Klimarådet og Dansk Erhverv. Hvis en af de nævnte organisationer opløses eller
sammenlægges med en anden organisation, vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forslaget
20
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kunne udpege en anden repræsentativ organisation, der vil blive indstillingsberettiget i stedet for den
udtrædende organisation. Det samme gør sig gældende, hvis en af de indstillingsberettigede organisationer
ikke længere ønsker at indstille til bestyrelsen.
Med bemyndigelsen vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om, at
organisationerne mv. skal indstille kandidater til bestyrelsesposterne på baggrund af kandidaternes
personlige egenskaber og viden, og at bestyrelsens medlemmer i forbindelse med bestyrelsens arbejde ikke
skal varetage den enkelte organisations politiske interesser og ikke skal indgå i bestyrelsen som
repræsentant for organisationen.
De indstillingsberettigede organisationer vil ved indstilling af kandidater til bestyrelsen skulle overholde lov
om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 751 af 26. april 2021, og dermed indstille både
en kvinde og en mand som kandidat til bestyrelsen. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
gennemgår indstillingerne og udpeger bestyrelsen blandt kandidaterne. Ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri vil ved udpegningen blandt de indstillede kandidater, så vidt det er muligt, sørge for en ligelig
fordeling mellem kvinder og mænd.
Ved udskiftning i løbet af bestyrelsesperioden vil den indstillingsberettigede organisation mv., hvis
kandidat, der ønskes udskiftet, efter forslaget skulle indstille en ny kvindelig og mandlig kandidat til
bestyrelsen. Det medlem, der udpeges på baggrund af en ny indstilling, vil efter forslaget blive udpeget for
den resterende del af bestyrelsesperioden.
Det foreslås i
§ 4, stk. 3,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter fondens
forretningsorden. Ministeren kan fastsætte, at bestyrelsen kan delegere afgørelseskompetence til
forpersonen og sekretariatet.
Med forslaget bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at udstede en forretningsorden
for fonden. Herefter vil ministeren kunne fastsætte bestyrelsens adgang til delegation til forpersonen og
sekretariat. Således vil bestyrelsen f.eks. kunne delegere sine beslutningsbeføjelser af administrativ
karakter til sekretariatet, hvilket kan være relevant, når f.eks. sager om tilbagebetaling af tilskud skal
behandles eller ved behandling af ansøgninger om ændring af projekter eller aktiviteter. Derudover kan
ministeren fastsætte regler i forretningsordenen om delegation af afgørelseskompetence, f.eks. ved sager
af hastende karakter, regler om hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig og afstemningsregler. Herudover
vil der, inden for rammerne af bl.a. forvaltningsloven, kunne være regler om bestyrelsens habilitet og
tavshedspligt samt mulighed for at specificere sekretariatets opgaver og beføjelser, herunder sekretariatets
mulighed for at træffe administrative afgørelser. Delegation af kompetence til sekretariatet kan efter
forslaget kun ske i sager, der ikke er praksisdannende eller -ændrende, og som ikke har principiel karakter.
Til § 5
Det foreslås i
§ 5,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stiller sekretariatsbistand til rådighed for
bestyrelsen.
Sekretariatet for Fonden for Plantebaserede Fødevarer forventes at blive varetaget af Landbrugsstyrelsen
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det vil styrke synergien til det tværgående nationale
arbejde med og strategier for den grønne omstilling og plantebaserede fødevarer.
Sekretariatsfunktionen vil bestå i at understøtte bestyrelsens arbejde med bl.a. udarbejdelse af fondens
strategi, handlingsplaner og årsberetninger, den løbende sagshåndtering samt kontakt til departementet og
andre samarbejdspartnere. Herudover forventes sekretariatet at skulle understøtte kommunikation fra
21
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fonden, herunder nyheder, hjemmeside og informationsmøder m.m. Ligeledes vil sekretariatet være med
til at udarbejde ansøgningsmateriale og vejledninger til ansøgninger, varetage sagsbehandling i forbindelse
med gennemførelse af projekter og aktiviteter samt forberedelse af materiale til bestyrelsens
bevillingsmøder.
Yderligere vil sekretariatet efter forslaget varetage udbetaling af tilskud til tilsagnshaverne samt
godkendelse af statusrapporter og evt. ansøgninger om ændring af tilsagn.
Det er bestyrelsen, der efter forslaget har ansvaret for fonden, og bestyrelsen vil blive fondens ledende
organ, der træffer afgørelser om fondens virke, f.eks. afgørelser om tilsagn eller afslag på tilsagn.
Sekretariatet understøtter efter forslaget bestyrelsen i arbejdet, men har som udgangspunkt ikke
afgørelseskompetence i forhold til tildeling af tilsagn eller afslag på ansøgninger.
Til § 6
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at bestyrelsen udarbejder forslag til en flerårig strategi, der identificerer
hovedudfordringer i sektoren og fondens indsatsområder. Mindst halvdelen af fondens midler søges
målrettet projekter og aktiviteter, der vedrører plantebaserede økologiske fødevarer.
Forslaget indebærer, at bestyrelsen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer skal udarbejde et forslag til
en strategi, der inden for fondens formål skal fastlægge fondens arbejde i den pågældende periode,
strategien strækker sig over. Bestyrelsen skal i strategien identificere hovedudfordringer og indsatsområder
i sektoren for plantebaserede fødevarer, som fonden i sit virke vil fokusere på.
Fonden skal have et særligt fokus på økologi, da det med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug blev
fastlagt, at det skal tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler anvendes til plantebaserede
økologiske fødevarer. Økologi udgør en vigtig faktor bl.a. i forhold til at sikre gode miljømæssige forhold
ved dyrkningen af de planter, der skal indgå i de plantebaserede fødevarer.
Det foreslås i
§ 6, stk. 2,
at forslaget forelægges for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til
godkendelse.
Bestyrelsens forslag til strategi vil skulle forelægges for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til
godkendelse. Ministeren påser, at de ovennævnte krav til strategien er opfyldt. Når ministeren har
godkendt fondens strategi, vil bestyrelsen kunne igangsætte arbejde med at opfylde strategien. Det er
hensigten, at ministeren og bestyrelsen har en løbende dialog om udviklingen af sektoren for
plantebaserede fødevarer og fondens muligheder for at bidrage hertil.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse af strategien foreslås for at medvirke til
overordnet indsigt i fondens arbejde og bidrage til åbenhed og gennemsigtighed i forhold til fondens
anvendelse af midler. Derudover sikrer ministerens godkendelse, at fondens medvirken til nationale planer
og strategier for planter, plantebaseret kost, opfyldelse af økologiske mål og den grønne omstilling fremgår
tydeligt.
Til § 7
Det foreslås i
§ 7,
at bestyrelsen hvert år udarbejder forslag til en étårig handlingsplan for konkrete
indsatsområder for fonden. Den étårige handlingsplan skal medvirke til gennemførelse af fondens strategi
og danne grundlag for bestyrelsens indkaldelser og prioritering af ansøgninger om tilskud.
22
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Med forslaget lægges der op til, at bestyrelsen årligt udarbejder forslag til étårige handlingsplaner. Fonden
skal tilstræbe at anvende mindst halvdelen af midlerne på plantebaserede økologiske fødevarer, hvilket
således vil skulle afspejles i fondens strategi og handlingsplaner. Forslaget indebærer, at den étårige
handlingsplan skal medvirke til at gennemføre fondens strategi og skal danne grundlaget for årets
ansøgningsrunde. Ligeledes vil handlingsplanen, der skal udmønte de konkrete indsatsområder, som
bestyrelsen ønsker at fokusere på i det pågældende år, være basis for prioriteringen og bedømmelsen af de
indkommende ansøgninger.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2,
at forslag til handlingsplanen forelægges for ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri til godkendelse.
Det foreslås, at forslaget til årets handlingsplan forelægges til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris
godkendelse. Ministeren påser, at de ovennævnte krav til handlingsplanen er opfyldt.
Til § 8
Det foreslås i
§ 8,
at bestyrelsen udarbejder en årlig beretning om fondens virke i det foregående år.
Med forslaget forpligtes bestyrelsen til hvert år at udarbejde en beretning om fondens arbejde i det
foregående år.
Til § 9
Det foreslås i
§ 9,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for fondens
strategi, handlingsplaner og årlige beretning.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges med forslaget til at fastsætte nærmere regler for
fondens strategi f.eks. i forhold til udarbejdelsen af strategien og handlingsplaner. Det kan f.eks. være
regler for, hvor ofte der skal udarbejdes en strategi, og hvilket tidsrum strategien omhandler. Det vil efter
forslaget som udgangspunkt være op til bestyrelsen at fastlægge strategiens længde. Det vil ligeledes efter
forslaget skulle sikres, at strategien får et indhold, der kan anvendes som grundlag for fondens arbejde, at
strategien koordineres i forhold til nationale strategier for planter og den grønne omstilling, og at der er et
fælles grundlag for at vurdere og godkende strategien. Det vil efter forslaget være op til fonden at
fastlægge det faglige indhold af strategien ud fra bestyrelsens viden f.eks. i forhold til hvilke dele af
plantesektoren og værdikæden, der prioriteres i strategien. Derudover kan det være regler om strategiens
format samt evt. frist for fremsendelsen af strategien til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris
godkendelse. På samme måde kan ministeren fastsætte nærmere regler for handlingsplaner.
Derudover bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri at fastsætte nærmere regler om
bestyrelsens årlige beretning. Beretningen forventes at skulle indeholde en beskrivelse af, hvordan årets
midler er anvendt og eventuelt en beskrivelse af baggrunden, hvis fonden ikke har anvendt alle midler.
Beretningen forventes ligeledes at beskrive de indkomne ansøgninger og baggrunden for de udvalgte
projekter og aktiviteter. Derudover forventes beretningen også at indeholde en generel beskrivelse af,
hvordan det forgangne år er forløbet, herunder om opsatte mål er opnået, om der har været særlige
udfordringer m.v.
Til § 10
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at bestyrelsen indkalder ansøgninger på baggrund af den godkendte
handlingsplan, jf. § 7, og den bevilling, der er fastsat på de årlige bevillingslove.
23
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Med forslaget vil det være op til bestyrelsen at træffe beslutning om anvendelsen af den bevilling, der
afsættes til fonden på årets bevillingslov. Denne beslutning om anvendelse af midlerne skal efter forslaget
være i overensstemmelse med fondens strategi og handlingsplanen for det pågældende år, som skal være
godkendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Bestyrelsen åbner årets ansøgningsrunde på
baggrund af både beslutningen om anvendelsen af de afsatte midler og årets handlingsplan.
Offentliggørelse af ansøgningsrunden skal som minimum ske på statens-tilskudspuljer.dk, jf. cirkulære nr.
10082 af 26. november 2019 om Statens-Tilskudspujer.dk, men der kan også være andre relevante
hjemmesider og kanaler.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2, 1. pkt.,
at fonden i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger offentliggør de
maksimale tilskudssatser, der skal være gældende for de projekter og aktiviteter, som indkaldelsen
vedrører.
Med forslaget skal fonden ved åbning af ansøgningsrunden offentliggøre de støttesatser, som ansøgerne vil
kunne opnå, hvis de ansøger om støtte. Disse støttesatser vil skulle være i overensstemmelse med regler
om maksimale støttesatser, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter med den
foreslåede bemyndigelse i forslaget til § 11. Som eksempel vil bestyrelsen kunne fastsætte, at der ydes op
til 50 pct. i støtte til en given kategori af projekter eller aktiviteter, selvom det efter de af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsatte regler er muligt at yde op til 70 pct. i støtte.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2, 2. pkt.,
at fonden offentliggør de kriterier, der indgår i vurderingen af de enkelte
ansøgninger om tilskud.
Med forslaget skal fonden ved åbning af ansøgningsrunden offentliggøre de kriterier, som bestyrelsen
lægger vægt på i vurderingen af de indkomne ansøgninger. Offentliggørelsen vil med forslaget kunne ske på
fondens hjemmeside, hvor ansøgningsmateriale og vejledninger ligeledes forudsættes at blive tilgængelige.
De saglige kriterier kan inden for rammen af fondens strategi og handlingsplan eksempelvis være, at
projektet eller aktiviteten opfylder fondens formål, projektets eller aktivitetens nyhedsværdi, den faglige
kvalitet, effekt, relevans og samfunds- og erhvervsmæssige hensyn samt ansøgers organisatoriske forhold. I
forbindelse med åbning af en ansøgningsrunde skal bestyrelsen for fonden efter forslaget offentliggøre
både de maksimale tilskudssatser, der kan ansøges om og offentliggøre de tildelingskriterier, der vil indgå i
vurderingen af de indkommende ansøgninger. Dette skal sikre gennemsigtighed for ansøgerne, så det klart
fremgår, hvilke krav der er til ansøgningen, hvilket tilsagn om tilskud der kan forventes, og hvilke kriterier
der vil blive lagt vægt på i behandlingen af de indkommende ansøgninger. Fondens bestyrelse forudsættes
sammensat med den nødvendige faglige viden og viden om forvaltning, organisering mv., og det er med
udgangspunkt i denne viden, at bestyrelsen træffer afgørelser om tildeling af tilskud fra fonden ud fra de
nævnte forhold.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3,
at bestyrelsen træffer efter indkaldelsen af ansøgninger, jf. stk. 1 og 2, afgørelse
om tilsagn om tilskud til projekter og aktiviteter.
Det er med forslaget op til bestyrelsen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer at træffe afgørelse om
tildeling af tilsagn om tilskud til ansøgte projekter og aktiviteter. Afgørelsen træffes bl.a. ud fra fondens
formål, den godkendte strategi, det pågældende års godkendte handlingsplan og de offentliggjorte
kriterier.
Til § 11
24
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det foreslås i
§ 11,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om ansøgning, tildeling
og ydelse af tilskud fra fonden, herunder om tilskudsbetingelser og maksimale tilskudssatser og om tilskud
fra fonden til projekter eller aktiviteter, der kan opnå tilskud efter anden lovgivning, herunder om at der
ikke kan gives tilskud i henhold til denne lov.
Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om
ansøgning om tilskud fra fonden, og fondens ydelse af tilskud til ansøgte projekter eller aktiviteter.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil i denne forbindelse bl.a. kunne fastsætte regler om
tilskudsbetingelser og de maksimale tilskudssatser, der kan opnås for de enkelte ansøgte projekter eller
aktiviteter. De regler, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter om dette i medfør af denne
lov, vil skulle være
i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil derudover med bemyndigelsen kunne fastsætte regler om,
hvad der kan ydes tilskud til, hvor længe et projekt eller en aktivitet kan løbe, regler for ændringer, f.eks. af
budgetter, hvilke krav der skal være opfyldt for, at der kan opnås tilskud, hvem der kan ansøge om støtte
mv. Projekterne og aktiviteterne kan enten være étårige eller flerårige. Det forventes, at det ved
bekendtgørelse vil blive fastsat, at projektet eller aktiviteten skal være gennemført i løbet af maksimalt fem
år, men med mulighed for at dispensere fra fristen.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der
bl.a. fastsætter reglerne for ansøgning om tilskud og tilskudskravene samt indeholder en oversigt over
fondens støttemuligheder.
Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at virksomheder, organisationer,
herunder foreninger, universiteter og andre offentlige- og private forsknings- og
videnformidlingsinstitutioner mv. vil være tilskudsberettigede. Herudover forudsættes der fastsat regler
om, at et projekt eller en aktivitet skal have en vis størrelse for at komme i betragtning til støtte. Ligeledes
forudsættes det, at der vil blive fastsat et loft over, hvor meget et projekt eller en aktivitet kan modtage i
støtte. Minimumsgrænsen foreslås fastsat for at sikre, at projekterne eller aktiviteterne er af en kvalitet og
størrelse, der kan bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer. Maksimumsgrænsen
foreslås fastsat for at sikre, at fondens midler bliver fordelt over en række projekter og aktiviteter hvert år.
Beløbsgrænserne forudses at skulle tage udgangspunkt i GUDP-ordningens beløbsgrænser og tilpasses i
forhold til fondens samlede finansielle omfang. Der vil endvidere blive fastsat regler om antallet af
ansøgningsrunder om året. Det forventes, at der vil være mindst én ansøgningsrunde årligt.
Forslaget indebærer, at der i vurderingen af indsatser, aktiviteter og projekter vil kunne lægges vægt på
muligheden for, at indsatser, aktiviteter og projekter under fonden kan medfinansieres med andre
tilskudsordninger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, eller andre nationale eller
internationale tilskudsordninger. Dette vil kunne medføre behov for fastlæggelse af administrative regler
om f.eks. tilskud til projekter eller aktiviteter, der kan opnå tilskud efter andre ordninger mv.
Til § 12
Det foreslås i
§ 12,
at fonden indhenter forskningsfaglig rådgivning hos Danmarks Innovationsfond i
henhold til lov om Danmarks Innovationsfond.
Med forslaget vil fonden skulle indhente forskningsfaglig rådgivning hos Danmarks Innovationsfond efter
lov om Danmarks Innovationsfond i forbindelse med ansøgninger, der vedrører forskningsprojekter eller
forskningsaktiviteter. Det forudses at være af væsentlig betydning, at bestyrelsen for fonden indhenter
relevant faglig rådgivning forud for tildeling af tilskud til de enkelte forskningsprojekter eller
25
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
forskningsaktiviteter. Det vil sikre en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger om
forskningsprojekter eller forskningsaktiviteter og dermed yderligere kvalitetssikre afgørelsen om tilskud.
Til § 13
Det foreslås i
§ 13,
at det er en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud fra fonden, at projektet eller
aktiviteten ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn.
Forslaget indebærer, at der i overensstemmelse med de gældende regler og betingelser i EU’s
statsstøtteregler ikke kan ydes tilskud til igangværende projekter eller aktiviteter. Det er dermed en
forudsætning for at opnå tilskud, at projektet eller aktiviteten, der søges om tilskud til, ikke er påbegyndt,
inden der er givet tilsagn om støtte, da fondens støttemuligheder og -betingelser skal være i
overensstemmelse med statsstøttereglerne.
Til § 14
Det foreslås i
§ 14, stk. 1, nr. 1,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere
regler om fondens virke, herunder om regnskaber, revision og effektvurdering vedrørende projekter og
aktiviteter, hvortil der gives tilsagn om tilskud.
Med forslaget vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte nærmere regler om bl.a.
regnskaber, revision og effektvurderinger for projekter og aktiviteter, der har modtaget tilskud. Det
forudsættes, at der vil blive fastsat regler om, at tilsagnshavere skal udarbejde et regnskab for projektet
eller aktiviteten og sikre, at regnskabet revideres. Reglerne vil skulle sikre, at der kan gennemføres kontrol
af bl.a., hvad de ydede midler er anvendt til, og at midlerne er anvendt korrekt. Derudover forudsættes der
fastsat regler om, at der for projekter og aktiviteter, der modtager tilskud, skal være opstillet konkrete og
målbare effektmål, så det er muligt at vurdere, om projektet eller aktiviteten har haft den ønskede effekt.
Det foreslås i
§ 14, stk. 1, nr. 2,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere
regler om fondens virke, herunder om offentliggørelse af resultaterne af de projekter og aktiviteter, hvortil
der gives tilsagn om tilskud.
Med det foreslåede vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om
offentliggørelse af resultater af projekter og aktiviteter, der har modtaget tilskud fra fonden. Det
forudsættes, at der vil blive fastsat regler om offentliggørelse af forskningsresultater, således at disse
resultater i udgangspunktet gøres tilgængelige for alle. Resultaternes offentliggørelse er væsentlig, når
resultaterne er opnået gennem offentlig støtte, og kan i nogle tilfælde være et krav ifølge
statsstøttereglerne.
Det foreslås i
§ 14, stk. 1, nr. 3,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere
regler om fondens virke, herunder om udbetaling af tilskud, der er ydet under loven.
Med det foreslåede vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om udbetaling
af tilskud og bidrag til projekter og aktiviteter, der har fået tilsagn om tilskud. Det forudsættes, at der bl.a.
vil blive fastsat regler om, at der før udbetaling af tilskud skal fremsendes en statusrapport over projektet
eller aktiviteten, så det er muligt løbende at følge med i projektet eller aktiviteten, regler om mulighed for
ratebetalinger, krav om f.eks. slutrapport i forbindelse med den sidste udbetaling, regler om at udbetaling
sker til modtagerens Nemkonto m.v.
Det foreslås i
§ 14, stk. 1, nr. 4,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere
regler om fondens virke, herunder om evaluering af tilskudsordningen.
26
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om evaluering af
fondens virke. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om evaluering af fondens samlede virke. Det er
relevant med løbende mellemrum at evaluere, om ordningen har den ønskede virkning. Det forventes i den
forbindelse at blive fastsat regler om bl.a., hvor ofte der skal gennemføres en evaluering, og hvem der skal
gennemføre denne.
Til § 15
Det foreslås i
§ 15, stk. 1, nr. 1,
at bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis
tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for
sagens afgørelse.
Forslaget indebærer, at såfremt tilsagnet er givet på baggrund af et urigtigt eller ufuldstændigt
oplysningsgrundlag, vil et tilsagn ikke kunne opretholdes. Der vil kunne træffes afgørelse om, at et
eventuelt allerede udbetalt tilskud vil skulle tilbagebetales helt eller delvist.
Det foreslås i
§ 15, stk. 1, nr. 2,
at bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn,
hvis tilsagnshaver har tilsidesat sin pligt til at udlevere eller indsende det regnskaber, forretningsbøger,
papirer m.v. til fonden, jf. den foreslåede § 16, stk. 3.
Med den foreslåede bestemmelse vil tilsagn om tilskud bortfalde helt eller delvist ved tilskudshaverens
tilsidesættelse af sin pligt til på fondens anmodning at indsende eller udlevere regnskaber,
forretningsbøger og andre relevante papirer mv.
Det foreslås i
§ 15, stk. 1, nr. 3,
at bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis
tilsagnshaver ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter det foreslåede kapitel 5.
Med det foreslåede vil et tilsagn bortfalde, hvis tilsagnshaver ikke opfylder sine forpligtelser efter det
foreslåede kapitel 5. Efter kapitel 5 er tilsagnshaver forpligtet til at oplyse fonden, hvis betingelser for
tilsagn ændrer sig, på fondens anmodning afgive erklæring om, at tilsagnets betingelser fortsat er opfyldt
samt på fondens anmodning indsende eller udlevere regnskaber, forretningsbøger mv.
Det foreslås i
§ 15, stk. 1, nr. 4,
at bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis
projektet eller aktiviteten ikke er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.
Med det foreslåede vil tilsagn bortfalde, hvis det pågældende projekt eller den pågældende aktivitet,
hvortil der er ansøgt om støtte, ikke gennemføres i overensstemmelse med det modtagne tilsagn. Der kan
ikke efter forslaget ydes tilskud til projektet eller aktiviteten, hvis det gennemførte ikke er det projekt eller
den aktivitet, der er bevilget tilskud til. Hvis der er udbetalt tilskud i rater til dele af projektet eller
aktiviteten, vil fonden efter forslaget skulle vurdere, om disse dele af projektet eller aktiviteten er i
overensstemmelse med det ansøgte. Hvis dette ikke er tilfældet, forudsættes reglerne at fastlægge, at det
udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt.
Det foreslås i
§ 15, stk. 1, nr. 5,
at bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis
tilsagnshaver er gået konkurs eller indtrådt i likvidation.
Forslaget indebærer, at et tilsagn bortfalder, hvis tilsagnshaver går konkurs eller indtræder i likvidation.
Med denne bestemmelse vil et tilsagn bortfalde, hvis der indgives konkursbegæring, herunder
egenbegæring, eller tilsagnshaver indtræder i likvidation. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at tilskud
ikke udbetales til en tilsagnshaver, der ikke er i stand til at gennemføre det ansøgte projekt eller den
ansøgte aktivitet.
27
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det foreslås i
§ 15, stk. 2,
at bortfalder tilsagn om tilskud helt eller delvist, jf. stk. 1, kan bestyrelsen træffe
afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud. Ved tilbagebetaling af tilskud, der er ydet efter regler
fastsat i medfør af denne lov, tillægges rente. Forrentning skal ske med den til enhver tid fastsatte
rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af statsstøtte. Renter tilskrives med
renters rente fra den dato, hvor støtten første gang blev stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen
for tilbagebetaling af støtten. Renter, der er påløbet i det foregående år, tilskrives rente hvert efterfølgende
år.
Med den foreslåede bestemmelse vil bestyrelsen kunne træffe afgørelse om, at tilskud skal tilbagebetales
helt eller delvist, når bestyrelsen vurderer, at en af de i den foreslåede § 15, stk. 1, situationer foreligger.
Hvis bestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling, skal det ske med rente. Rente vil blive fastsat i
henhold til den rente, der gælder efter EU’s statsstøtteregler og vil blive beregnet fra den dato, hvor
tilsagnet blev modtaget. Det skyldes, at et af formålene med tilbagebetaling af uberettiget statsstøtte er at
genoprette den økonomiske situation, der eksisterede før, tilskuddet blev modtaget.
Til § 16
Det foreslås i
§ 16, stk. 1,
at tilsagnshaver i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter denne lov
eller regler udstedt i medfør af denne lov skal opfyldes, skal underrette fonden, hvis betingelserne for
tilskud ikke længere er opfyldt.
Det er væsentligt, at betingelserne for et tilsagn, og de forhold som tilsagn er givet på baggrund af, er
gældende i hele projektets eller aktivitetens løbeperiode. Hvis dette ikke er tilfældet, skal fonden have
oplysning herom, således at fonden kan handle på de ændrede forhold og tage stilling til, hvilken betydning
de ændrede forhold har på tilsagnet om tilskud. Oplysningerne sendes til fonden, så snart tilsagnshaver er
bekendt hermed.
Den foreslåede oplysningspligt vil skulle iagttages i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10. Det
følger således af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson
eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i
lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte,
medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for
bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det foreslås i
§ 16, stk. 2,
at tilsagnshaver i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter denne lov
eller regler udstedt i medfør af denne lov skal opfyldes, på fondens forlangende skal afgive erklæring om,
hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt.
Med forslaget vil fonden kunne kræve, at tilsagnshaver i hele tilsagnsperioden afgiver en erklæring om, at
betingelserne for tilsagnet fortsat er overholdt.
Fonden forudsættes at skulle udforme en skabelon for den nødvendige erklæring, som tilsagnshaver skal
afgive med de nødvendige oplysninger.
Det foreslås i
§ 16, stk. 3,
at tilsagnshaver efter anmodning fra fonden skal udlevere eller indsende
regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. til brug for kontrollen.
Med forslaget bliver tilsagnshaver forpligtet til udlevere materiale, der er relevant for gennemførelse af
kontrol med det ydede tilsagn og forvaltningen af de udbetalte midler. Hvis tilsagnshaver ikke udleverer
28
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
eller indsender påkrævet materiale, kan tilsagnshaver straffes med bøde. Der henvises til de specielle
bemærkninger til den foreslåede § 21.
Til § 17
Det foreslås i
§ 17, stk. 1,
at fonden fører tilsyn med, at tilsagnshaver opfylder betingelserne for tilsagn om
tilskud.
Med den foreslåede bestemmelse er det fonden, der fører tilsyn med at tilsagnhavere opfylder
betingelserne for at modtage og opretholde tilsagn om tilskud efter reglerne i denne lov og regler fastsat i
medfør heraf. Det forventes i praksis, at det vil være sekretariatet, der udfører kontrollen.
Det foreslås i
§ 17, stk. 2,
at fonden til enhver tid, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation
uden retskendelse har adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har
modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov med henblik på at kunne gennemføre kontrol med
tilsagnshavere. På tilsvarende måde har fonden adgang til det materiale, der er nævnt i den foreslåede §
16, stk. 3, for at kunne gennemføre kontrol med tilsagnshavere.
Forslaget indebærer, at fonden får adgang til kontrolbesøg hos tilsagnshaver. Det er nødvendigt for at
kunne gennemføre en effektiv kontrol med de foranstaltninger, der ydes tilskud til, og af hvorvidt
betingelserne herfor er opfyldt. Der skal derfor være adgang til at foretage kontrol på de fysiske lokaliteter.
Adgangen til kontrol foreslås at omfatte den virksomhed og øvrige lokaliteter, der ejes eller drives af den
fysiske eller juridiske person, der har modtaget tilsagn om støtte. Der er derfor som udgangspunkt ikke
adgang til tilsagnshavers private bolig, medmindre den private bolig i væsentligt omfang også har været
anvendt i forbindelse med projektet eller aktiviteten. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis tilsagnshaver har
udført projektet eller aktiviteten fra sin private bolig. Lokaliteter omfatter den pågældende virksomhed og
andre fysiske steder, der er anvendt i forbindelse med projektet eller aktiviteten. Det kan være kontorer
med relevant materiale, f.eks. regnskaber, lagerhaller, hvor relevant udstyr opbevares mv.
Derudover skal der efter forslaget være mulighed for at gøre sig bekendt med virksomhedens eller andre
tilsagnshaveres skriftlige materiale, herunder regnskaber, forretningsbøger, bilag mv., i det omfang, det er
nødvendigt for at udøve kontrol efter denne lov og uanset opbevaringssted.
Kontrollen vil skulle gennemføres i overensstemmelse med retssikkerhedsloven. Ved gennemførelse af
tilsyn vil det f.eks. være et krav, at der varsles om tilsynet 14 dage før gennemførelsen, medmindre
formålet med tilsynet dermed forspildes.
Hvis der med rimelig grund er mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en strafbar
lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om
det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om
strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1.
Det foreslås i
§ 17, stk. 3,
at bestyrelsen kan delegere fondens beføjelser efter stk. 2, til en myndighed
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Den kontrollerende myndighed vil efter lovforslaget være fonden. Det forventes, at kontrollen primært vil
blive udført af fondens sekretariat, men fonden vil også kunne bemyndige en institution under Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at gennemføre kontrollen med tilsagnshavere, projekter og
aktiviteter. Dette kan især blive aktuelt, hvis der skal foretages en fysisk kontrol hos tilsagnshaver, da f.eks.
29
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Landbrugsstyrelsens kontrolenheder har erfaring med gennemførelse af fysisk kontrol og iagttagelse af
retssikkerhedslovens regler mv.
Den kontrollerende myndighed, der forventeligt vil være fondens sekretariat og efter behov en institution
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal kunne føre kontrol med tilsagnshaverne ved bl.a.
at have adgang til de lokaler mv., som tilsagnshaver ejer eller driver samt adgang til regnskaber,
forretningsbøger, papirer mv., der kan give de nødvendige oplysninger om projektet eller aktiviteten og
tilsagnshaver for at kunne føre kontrol med projektet eller aktiviteten og anvendelse af midler fra fonden.
Det foreslås i
§ 17, stk. 4,
at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af den kontrol, der er
nævnt i stk. 1 og 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler herom.
Det vil med bestemmelsen være muligt for den kontrollerende myndighed at bede politiet om hjælp ved
gennemførelsen af kontrol, hvis det viser sig nødvendigt. Det vil bl.a. være nødvendigt med politiets
bistand, hvis tilsagnshaver nægter fonden, eller den fonden bemyndiger til at gennemføre kontrollen,
adgang til lokaliteter. Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får mulighed for at
fastsætte nærmere regler om politiets assistance ved kontrolbesøg. Disse regler foreslås at kunne
fastsættes efter forhandling med justitsministeren, der er ressortansvarlig for politiet.
Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i lov om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets
bistand til andre myndigheder er som politiets øvrige opgaver underlagt politiets prioritering af ressourcerne.
Politiet kan derfor i givet fald afslå en konkret anmodning om bistand til en anden myndighed ud fra hensynet
til at kunne varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås i
§ 17, stk. 5,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol af
tilsagnshavere.
Den foreslåede bemyndigelse vil give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at
fastsætte regler om gennemførelsen af kontrollen af projekter eller aktiviteter, der er støttet af fonden.
Denne bemyndigelse forudsættes anvendt ved bl.a. fastsættelse af regler om fremsendelse af slutrapport
forud for endelig udbetaling af tilskud, og at opgørelser over omkostninger ved projektet eller aktiviteten
skal være påtegnet af en godkendt revisor. Derudover kan der efter bestemmelsen fastsættes regler om
indberetningsskemaer og erklæringer.
Til § 18
Det foreslås i
§ 18,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri bemyndiger hertil, hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der
er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af denne
lov, med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.
Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, eller den ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri bemyndiger hertil, vil have mulighed for bl.a. at indhente oplysninger fra andre
offentlige myndigheder i forbindelse med udførelse af kontrol med tilsagnshaverne.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der til brug for planlægning, gennemførelse eller opfølgning
på kontrol i medfør af loven hos andre offentlige myndigheder vil kunne indhentes de nødvendige
oplysninger, som vurderes at kunne bidrage til en effektiv myndighedsindsats både generelt og i relation til
konkrete sager. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil også kunne bestemme, hvilke oplysninger,
30
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
som andre offentlige myndigheder skal udlevere i forbindelse med en effektiv myndighedsindsats både
generelt og i relation til konkrete sager.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er bl.a., at der vil kunne være behov for at kunne kontrollere
rigtigheden af de oplysninger, der afgives til fonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i
forbindelse med tilskudsansøgninger eller øvrige oplysninger, der indsendes til fonden og ministeriet med
oplysninger fra andre offentlige myndigheder.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at den foreslåede bestemmelse kommer til at omfatte registersamkøring og
sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, så der ikke opstår tvivl om, at der er adgang hertil. Det er
forventningen, at de oplysninger, der skal indhentes vil omhandle juridiske personer, da det forventes at
være juridiske personer, f.eks. virksomheder, organisationer, foreninger mv., der kan ansøge om støtte fra
fonden. Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt til, at der kan indhentes oplysninger fra Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR), skatteoplysninger og oplysninger fra kommuner. Det vil f.eks. være relevant i
forhold til at kontrollere for dobbeltfinansiering.
Bestemmelsen foreslås for, at der kan indhentes relevante oplysninger om ansøger, der forventes at skulle
være en juridisk person og om projektet eller aktiviteten, der er søgt om støtte til. Det er derfor primært
oplysninger af virksomheds-, skatte- og regnskabsmæssige forhold, der forventes at være relevante at
indhente oplysninger om.
Bestemmelsen bliver udformet som tilsvarende bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris område, jf. f.eks. § 65 a i lov om hold af dyr.
Registersamkøring og sammenstilling af oplysninger mv. vil ske efter de til enhver tid gældende
databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Til § 19
Det foreslås i
§ 19, stk. 1,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra fonden om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov eller af Den Europæiske Unions retsakter om forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå
digitalt.
Den foreslåede bestemmelse skal ses som en sprogligt tilpasset version af de tilsvarende bestemmelser i
f.eks. landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 1.
Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at
der er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. Dette
følger bl.a. af bemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, s. 2062
ff. Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at
anvende digital kommunikation ved henvendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningsloven giver
alene mulighed for, at der kan fastsættes regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke
etableres en pligt hertil. Den foreslåede bestemmelse giver derfor mulighed for at fastsætte regler med
krav om obligatorisk digital kommunikation med myndighederne, herunder anvendelse af de digitale
selvbetjenings- og portalløsninger, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller til rådighed.
Regler med krav om digital kommunikation forventes at blive fastsat løbende i takt med, at digitale
løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede. Bemyndigelsen er udformet generelt, så der
skabes grundlag for, at der i fremtiden uden en lovændring kan fastsættes regler med krav om digital
31
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kommunikation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en sådan pligt. Det findes
hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden for lovens område, og at
der ikke er formkrav i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomheder og
organisationer på den ene side og myndighederne på den anden side kan foregå digitalt.
Regler med krav om obligatorisk digital kommunikation vil indebære, at henvendelser om forhold, som er
omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne anses for
behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. I sådanne tilfælde
følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende myndighed
vejleder om reglerne på området, herunder om pligten til digital kommunikation.
Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende
anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil være en afgørelse og indebærer en
sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis
partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation at
ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer situationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en
frist. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist m.v. ikke er
overholdt. Det vil fremgå nærmere af den bekendtgørelse, der udstedes i medfør af
bemyndigelsesbestemmelsen, på hvilken måde, om hvilke forhold og hvem der omfattes af pligten til digital
kommunikation. Pligten til digital kommunikation vil også omfatte kommunikation mellem fonden og en
rådgiver, der optræder på en virksomhed eller fysisk persons vegne. Det kan også blive relevant at
fastsætte regler om, hvilke praktiske og tekniske forudsætninger der skal være opfyldt hos den enkelte,
herunder om vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere bestemt art for
at kunne leve op til lovgivningens krav.
Der vil ved udnyttelsen af bemyndigelsen kunne fastsættes regler om undtagelse fra pligten til digital
kommunikation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil således i forbindelse med fastsættelse af
regler om obligatorisk digital kommunikation tillige kunne fastsætte regler om, at visse grupper af personer,
organisationer eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om obligatorisk digital
kommunikation. Sådanne undtagelsesregler vil følge lignende kriterier i lov om Digital Post fra offentlige
afsendere. Det bemærkes samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post
fra offentlige afsendere, ikke automatisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etableret portalløsning til kommunikation vedrørende
forhold omfattet af denne lov.
Der vil ligeledes ifølge den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra
kravet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet
til en sådan fremsendelse.
Det foreslås i
§ 19, stk. 2,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, eID
eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse svarer med visse ændringer til de tilsvarende bestemmelser i f.eks. § 1 a, stk.
2, i landbrugsstøtteloven og § 6, stk. 2, i landdistriktsfondsloven.
Ministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om anvendelse af eID eller lignende former for
digital kommunikation.
32
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Der vil kunne fastsættes regler med krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre former for digital
kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er
den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der vil endvidere kunne stilles krav om anvendelse af
bestemte it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende) og
særlige digitale formater for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne dokumenter, f.eks.
ansøgninger og regnskaber eller for at sikre, at indsendt dokumentationsmateriale har den fornødne
validitet.
Det foreslås i
§ 19, stk. 3,
at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, og
landdistriktsfondslovens § 6, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet. Det er dermed uden
betydning, om eller hvornår den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Dermed vil der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet
frem, når den pågældende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
I denne forbindelse vil det være uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via
den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at modtage
meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller
modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfilte, firewalls osv.), som afviser at
modtage meddelelsen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes
egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lignende
hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på meddelelser, som både frivilligt sendes digitalt, og
som det er obligatorisk at sende digitalt.
Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende principper for beregning af frister i forbindelse med
klager.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan
behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en
modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte
meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges
som følge af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at være kommet frem på
det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger herom.
Til § 20
Det foreslås i
§ 20, stk. 1,
at afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne
lov kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i nævnets afdelingen, jf. § 3, stk.
1, nr. 7, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Afgørelser truffet af fonden kan alene påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.
33
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Med den foreslåede bestemmelse skal klager over afgørelser, der er truffet i medfør af denne lov, eller
regler udstedt i medfør af loven, indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Indgivelsen af klagen og
nævnets behandling af klagen vil følge reglerne i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Med forslaget vil
der kun kunne klages over f.eks. den retlige subsumption, sagsbehandlingen eller regelfortolkningen. Det
skyldes, at bestyrelsen træffer sine afgørelser med baggrund i sin faglige specialviden.
Det foreslås i
§ 20, stk. 2,
at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed,
der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Myndigheden kan genoptage en sag efter indgivet klage. Myndigheden skal, hvis
den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelsen af
klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse og en udtalelse fra myndigheden
med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter anført i klagen.
Efter forslaget vil en klage skulle indsendes til den myndighed (fonden), der har truffet den afgørelse, der
ønskes påklaget. Fonden videresender klagen til nævnet, hvis afgørelsen fastholdes. Fonden kan også vælge
at genoptage sagen og omgøre sin afgørelse. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til nævnet med det
relevante materiale, herunder den påklagede afgørelse, sagens dokumenter og fondens bemærkninger til
sagen.
Til § 21
Det foreslås i
§ 21, stk. 1, nr. 1,
at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
afgørelser, der træffes i henhold til denne lov, og i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til § 16 og § 17, stk. 2.
Med forslaget vil det være muligt at straffe tilsagnshavere, der i forbindelse med behandlingen af
ansøgning eller i den efterfølgende periode afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger, der er af betydning for afgørelser, der skal træffe efter denne lov. Derudover vil det med
forslaget være mulig at straffe tilsagnshavere med bøde, hvis der afgives urigtige eller vildledende
oplysninger eller forties oplysninger, som tilsagnshavere er forpligtet til at afgive efter de foreslåede § 16
og § 17, stk. 2.
Det foreslås i
§ 21, stk. 1, nr. 2,
at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til denne
lov, eller som forsøger herpå.
Med forslaget vil det være muligt at straffe tilsagnshavere med bøde, hvis tilsagnshavere handler i strid
med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der er truffet efter denne lov, eller hvis tilsagnshavere forsøger at
handle i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der er truffet efter denne lov. Det betyder, at
tilsagnshavere f.eks. vil kunne ifalde bødestraf, hvis vilkår og betingelser i et tilsagn om støtte ikke
overholdes, eller hvis tilsagnshavere forsøger at handle i strid med vilkår i et tilsagn.
Det foreslås i
§ 21, stk. 1, nr. 3,
at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der undlader at udlevere eller indsende den dokumentation eller afgive de oplysninger, som
den pågældende har pligt til at afgive eller indsende i henhold til § 16 og § 17, stk. 2.
Med forslaget vil det være muligt at straffe tilsagnshavere, hvis tilsagnshaver ikke udleverer eller indsender
den dokumentation, tilsagnshaver er forpligtet til at udlevere eller indsende efter reglerne i de foreslåede §
34
 L 12 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
16 og 17, stk. 2. Det kan være udlevering eller indsendelse af f.eks. regnskaber, bilag, forretningsbøger mv.,
som fonden skal bruge for at føre kontrol med tilsagnshavers anvendelse af midler, som er ydet af fonden.
Det foreslås i
§ 21, stk. 1, nr. 4,
at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en
fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov, jf. § 17, stk. 2.
Med forslaget vil det være muligt at straffe den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til
lokaliteter, der ejes eller drives af den, der har modtaget tilskud efter denne lov. Efter den foreslåede § 17,
stk. 2 skal fonden eller den fonden bemyndiger hertil, føre kontrol med projekter og aktiviteter, som
fonden yder støtte til.
Der foreslås et vejledende bødeniveau på 10.000 kr. for de foreslåede nr. 1-4. Bødens endelige fastsættelse
vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og det angivne bødeniveau vil kunne
fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel
Bødefastsættelsen bør afspejle karakteren af overtrædelsen, beskyttelseshensynet bag den overtrådte
bestemmelse og den eventuelle økonomiske gevinst eller besparelse, der er opnået.
Det foreslås i
§ 21, stk. 2,
at i regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde
for overtrædelse af bestemmelserne eller af vilkår, der fastsættes i henhold til reglerne.
Det foreslåede stk. 2 bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om
bødestraf ved overtrædelse af de regler, ministeren i øvrigt er bemyndiget til at fastsætte, samt ved
overtrædelse af vilkår for tilskud fra fonden, der fastsættes efter ministerens bemyndigelse. Det kan f.eks.
være fastsættelse af bødestraf ved manglende overholdelse af vilkår om fremsendelse af rapporter om et
projekt eller en aktivitet, der har modtaget tilskud.
Det foreslås i
§ 21, stk. 3,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Med den foreslåede bestemmelse vil juridiske personer, som f.eks. selskaber og fonde, kunne ifalde
bødestraf.
Til § 22
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. marts 2023.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse angiver lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at loven ikke
finder anvendelse for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Det
skyldes, at erhvervsstøtteområdet er overtaget af Færøerne og Grønland.
35