Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 12:

Forslag til lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen).

(Fremsættelse 18.01.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak. Tak for ordet, formand. De danske landmænd har altid været blandt de dygtigste og mest effektive i verden, og det skal de blive ved med at være. Det kræver, at vi udvikler det danske landbrug og fødevaresektoren. Omlægningen til mere planteproduktion og udvikling af plantebaserede fødevarer er et centralt element i den grønne omstilling af det danske landbrug og fødevaresektoren. For markedet er i hastig forandring. Efterspørgslen på plantebaserede fødevarer stiger både herhjemme, i Europa og i resten af verden. Det anslås, at der kan skabes et sted mellem 18.000 og 27.000 jobs. Samtidig har produktionen af plantebaserede produkter og fødevarer et lavt klimaaftryk.

Plantebaserede fødevarer og proteiner er et fremtidigt vækstområde, hvor nye indtjenings- og jobmuligheder kan etableres, og hvor hensynet til vækst, miljø og klima går hånd i hånd. Men der er behov for, at vi understøtter den gode udvikling og skaber nogle gode rammer for plantebaseret fødevareproduktion. I aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021 iværksatte et bredt flertal af Folketingets partier flere initiativer for at understøtte udviklingen. Initiativerne inkluderer bl.a. en handlingsplan, et eco-scheme for plantebaserede fødevarer og så Plantefonden, som er årsagen til, at jeg står her i dag og vi er her i dag.

Med lovforslaget for Fonden for Plantebaserede Fødevarer får vi det lovmæssige grundlag for fondens arbejde på plads, så arbejdet med innovation og udvikling i hele værdikæden kan komme i gang. I Socialdemokratiet er vi glade for, at der med denne lov oprettes en særskilt fond for plantebaserede fødevarer, hvilket der ikke tidligere har været. Vi er glade for, at vi afsætter et historisk beløb på 675 mio. kr. frem mod 2030 til at accelerere udviklingen og udvikle nye værdikæder samt styrke vidensindsamling og formidling, så vi kan følge med markedet og forbrugernes efterspørgsel efter plantebaserede fødevarer. Og vi er glade for, at mindst halvdelen af midlerne skal gå til økologiske projekter.

Vi glæder os til at følge bestyrelsens arbejde med udviklingen af en strategi for plantebaserede fødevarer, så vi kan få skabt en retning for, hvordan vi udvikler den plantebaserede sektor. Innovation inden for plantebaserede fødevarer skal være endnu en dansk styrkeposition og det næste store vindeventyr. Her spiller Plantefonden med sine 675 mio. kr. en nøglerolle.

Socialdemokratiet bakker op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er et enkelt spørgsmål til ordføreren fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak, og tak for talen. Det var rart at høre, at Socialdemokratiet så meget står ved vores landbrugsaftale og den del, der har at gøre med de plantebaserede fødevarer og udvikling af det, for det kan faktisk være et vigtigt spor. Hvor mange ekstra arbejdspladser der så ender med at blive her, er svært at vide, men det har et potentiale, og med de nærmarkeder, vi har med Tyskland og Sverige, tror jeg virkelig på det.

Der er nogle problemer i det her lovforslag, vi skal løse, og jeg synes, at man skal have en plantefond, der er ligestillet med andre af landbrugets fonde. I de andre fonde har man sådan set mulighed for, når der kommer en ansøgning, at give hundrede procent støtte, altså at man støtter fuldt ud. Og sådan som jeg har kunnet læse mig til det, er det altså problemet med den her plantefond, at man ikke er sikret, at man kan give et hundrede procent støtte. Og det synes jeg vi skal prøve at finde en løsning på. Er det et aspekt, som ordføreren er stødt på?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er også stødt på den udfordring, og det er rigtigt. Der er noget i forhold til EU's støtteregler, som gør, at vi er udfordret på de hundrede procent, og jeg ved, der er et arbejde i gang i ministeriet i den forbindelse.

Spørgeren.

Nu har jeg været til mange møder i det ministerium, og nogle gange er det en fordel, at der bliver lagt lidt tryk på, sådan at man virkelig får afsøgt, hvad der er muligt, og om det, der ikke er muligt, alligevel er muligt. Det har jeg oplevet nogle gange over tid, og det tror jeg også bliver nødvendigt her. Så jeg håber, vi sammen kan arbejde for, at vi finder løsninger der, for jeg synes ikke, det er rimeligt, at en ny plantefond stilles dårligere end de andre fonde, ved at man ikke kan give et hundrede procent støtte.

Ordføreren.

Tak for kommentaren. Jeg glæder mig til det videre arbejde med det her, og det er noget, vi helt sikkert skal kigge på i samarbejde med ministeren og ministeriet.

Så siger vi tak til ordføreren. Og næste ordfører er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Den danske landbrugs- og fødevaresektor skal udvikles og ikke afvikles. Det står klart og tydeligt i landbrugsaftalen fra tidligere, og det er også klart markeret i det nye regeringsgrundlag. Og det er godt. Vi skal udvikle på de nye muligheder og passe godt på det, vi har. Og i forhold til flere plantebaserede fødevarer i fremtiden ved vi alle sammen, at det er i sin begyndelse, og vi ved og tror også alle sammen på, at det vil udvikle sig mere og mere i årene fremover. Det er positivt, og det skal vi understøtte. Og det gør vi bl.a. med det her lovforslag om Plantefonden, som jo også udspringer af landbrugsaftalen, som blev lavet i oktober 2021. Lovforslaget udmønter en del af denne aftale, og samtidig skal vi, som jeg markerede, passe godt på den landbrugs- og fødevareproduktion, som vi allerede har. Danske fødevarer i bred forstand er jo efterspurgte, både herhjemme i Danmark og mange steder rundt i verden, og det kan vi glæde os over.

Som Venstremand siger jeg også klart, at forbrugerne bestemmer, hvad der skal på tallerkenen, og hvad der skal i indkøbskurven, og landmændene og fødevaresektoren er klar til fortsat at videreudvikle og producere det, som forbrugerne efterspørger, så det vil sige, at efterhånden som forbrugerne mere og mere efterspørger flere plantebaserede produkter, vil de selvfølgelig også blive produceret.

Der er fortsat også stor efterspørgsel på animalske fødevarer – mælk, kød m.v. – og vi skal derfor sikre rammerne for, at der i fremtiden også kan produceres stadig flere plantebaserede fødevarer, i takt med at forbrugerne efterspørger dem, men vi skal også samtidig sikre rammerne for, at den animalske produktion kan fortsætte. Det er altså ikke et enten-eller, men et både-og.

For Venstre står det klart, at vi skal understøtte udviklingen af plantebaserede fødevarer, og det er samtidig helt centralt, at landbruget udvikles og ikke afvikles i bred forstand, som jeg allerede har været inde på. I Venstre har vi stor tillid til vores landmænd og dem, som driver udviklingen i dag, og vi skal ikke jage landbrug og fødevareerhverv ud af landet, tværtimod. Vi skal have et øje på den effekt, som tiltagene også har i forhold til det globale klima, og heldigvis er vi godt med fremme her i Danmark med at producere fødevarer med så lav udledning som muligt med de muligheder, der aktuelt er til rådighed med de teknologiske udviklinger, der foregår. Det er vigtigt at markere, at de udviklinger selvfølgelig skal fortsættes.

Vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser mest muligt under hensyntagen til en fortsat bæredygtig udvikling af erhvervet og dansk landbrugs konkurrenceevne. Landbruget skal sikres bæredygtige rammebetingelser og fastholdelse af arbejdspladser i alle dele af landet. Fortsat teknologiudvikling og videreudvikling af produktionsmetoderne er en vigtig del af vejen frem til det. Landbruget skal fortsat skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode, sunde, klima- og miljøvenlige og sikre fødevarer for derigennem at fastholde sin gode position i den danske fødevareeksport. I Venstre støtter vi forslaget, og så skulle jeg hilse fra Moderaterne, som ikke havde mulighed for at være til stede her i dag, og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er nogle spørgere. Den første er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak, og tak til ordføreren fra Venstre for den sande lovprisning af plantebaserede fødevarer. Når man, som nogle af os måske gør, kender ordførerens hang til store gennemstegte bøffer, kan det jo godt få smilet frem her i salen sådan en tirsdag eftermiddag. Men det er nu slet ikke det, jeg vil spørge om.

Jeg vil gerne høre Venstres ordførers holdning til det faktum, at der i aftalen – og det er dermed også udmøntet i lovforslaget her – er en fordeling i forhold til de økologiske arealer, de økologiske plantebaserede fødevarer, som mindst 50 pct. af midlerne i fonden skal gå til, vel vidende at det økologiske areal i Danmark nok svarer nogenlunde til 10-12 pct. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens holdning til den fordeling.

Ordføreren.

Det kan jeg svare meget klart på. Det er jo resultatet af det kompromis, som blev lavet blandt de fleste partier, og jeg er sikker på, at hr. Carsten Bach også kan få en uddybning fra den ordfører fra Liberal Alliance, som var med dengang. Men sådan er politik jo – der bliver givet og taget. Jeg synes, det er fint. Vi kan lide det hele i Venstre – smagsløgene er forskellige, og så skal man skal have mulighed for at vælge økologi eller ikke vælge økologi eller vælge andre produkter. Her er det så markeret i starten, at vi skal have fremmet de plantebaserede fødevarer, og at der er behov for at lave den fordeling. Det er der enighed om, og så står vi selvfølgelig på mål for det.

Spørgeren.

Tak. Måske Venstres ordfører kunne redegøre for, hvor Venstre står på det her. Det ved jeg ikke om Venstres ordfører er interesseret i. Jeg kunne måske personligt bedre have tænkt mig at høre om de mere overordnede bæredygtighedskriterier for tildelingen af midlerne, men jeg ved ikke, om Venstres ordfører vil redegøre for Venstres synspunkt i den her forbindelse.

Ordføreren.

Jamen det kan jeg også svare klart på. Når vi har indgået en aftale efter at have forhandlet frem og tilbage, står vi selvfølgelig hundrede procent på mål for den aftale, vi har lavet. Så kan man have alle mulige andre ønsker – sådan er politik jo. Der er lavet et godt kompromis, og der er en god aftale – og det er en god aftale. Vi skal i gang med det her, som jeg også har markeret i min ordførertale, og så skal vi ikke begynde at botanisere i alle mulige andre ting. Det kan vi ønske os til juleaften næste gang.

Næste spørger er fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak for det. Jeg synes jo, det er rigtig dejligt at se Venstres ordfører på talerstolen til det her forslag om at fremme plantebaserede fødevarer. Det har jo været en mærkesag for SF længe. Og med fuld forståelse for, at der også skal indgås kompromiser i sådan en regeringskonstellation, vil jeg bare høre Venstre, om man nu også ser, at den plantebaserede fødevareproduktion faktisk kan gå ind og være med til at hjælpe de dele af landbruget, som jo også kan være nødlidende. Det er det ene. Det andet er: Ser man nu også plantebaserede fødevarer som et værktøj i forhold til at nå vores klimamål?

Ordføreren.

Det her lovforslag er også en udmøntning af landbrugsaftalen – eller i høj grad. Og det er jo ikke kun, om jeg så må sige, hvis man kan sige det på den måde, et regeringsanliggende, hverken for den nuværende regering eller for den, der så var regering, før aftalen blev indgået i oktober 2021 med, kan vi jo så sige, næsten alle Folketingets partier.

Ja, det vil helt klart, er jeg sikker på, jo da også kunne medvirke til, at vi når de mål, vi har på klimaområdet og miljøområdet m.v. Men jeg markerede også klart, at jeg ikke ser det som et enten-eller i forhold til den animalske produktion. Jeg ser det som et både-og, så vi skal udvikle begge dele. Så kommer der jo også qua det nye regeringsgrundlag en diskussion om, vi kan kalde det de fremtidige visioner for dansk landbrug, herunder fordelingen af arealer, biodiversitet osv. osv., og det får vi jo fornøjelsen af at kunne drøfte senere.

Den næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg tror, det var første gang, at der ikke var en stor wienerschnitzel i ordførerens tale. Det plejer der jo gerne at være.

Det er godt, at Venstre vedkender sig de dele af landbrugsaftalen her. Ordføreren sagde, at det er forbrugerne, der bestemmer, og det synes jeg ikke er helt korrekt, for vi har jo en række politiske valg, vi har puttet ind i den her landbrugsaftale. Det er jo bl.a. det med det plantebaserede spor, og det er økologien – bare for at nævne to elementer. Og så har vi de officielle kostråd, som jo ikke er en del af landbrugsaftalen, men som blev vedtaget under den tidligere minister. Det skulle være nogle kostråd, som er gode for sundhed og klima. Der kunne jeg da godt tænke mig at høre, om Venstre sådan set bakker op om de kostråd, for det skulle jo gerne komme frem til, at vi har en lavere klimabelastning, og at vi har en højere sundhed. I de syv punkter, der er, er der bl.a.: Spis mindre kød, vælg bælgfrugter og fisk. Og der er: Spis varieret og ikke for meget. Spis flere grønsager og frugter. Og så kan jeg desværre ikke nå at læse dem alle sammen op, men det er også noget med at slukke tørsten i vand og ikke i rødvin – nej, der står ikke rødvin. Men vil Venstre vedkende sig, at der er de her kostråd, og at det er noget, man bakker op om?

Ordføreren.

Således opfordret skal jeg da gerne bekræfte, at der stadig væk skal være plads til både wienerschnitzel og gennemstegte store bøffer og det hele på det marked. Det skal der også være plads til – lige præcis i det frie forbrugervalg. Det er forbrugerne, der skal bestemme fremover. Vi skal ikke stå og pådutte dem noget med alle mulige politiske finurligheder.

Men så kan jeg fuldstændig bekræfte det, som ordføreren også spørger til, nemlig at det jo så er vores, statens, regeringens, Folketingets opgave at vejlede og informere, sådan at man som forbruger er bedst muligt oplyst, når man læner sig ind over køledisken. Og så må man jo så vælge, hvad man synes, ud fra det. Selvfølgelig står vi på mål for det.

Spørgeren.

Skulle det forstås sådan, at Venstre fuldt ud bakker op om de her klimakostråd, som der er, og som gerne skulle højne den danske folkesundhed? For vi har jo nogle livsstilssygdomme i Danmark, som fylder for meget – diabetes 2, nogle kræftsygdomme og nogle hjerte-kar-sygdomme, som kunne fylde mindre, hvis det var sådan, at vi indtog en anden kost. Så er det, Venstres ordfører siger, en opbakning til de klimakostråd, som blev fastlagt under den tidligere regering?

Ordføreren.

Jamen jeg har lige bekræftet – men jeg skal da gerne gøre det igen – at vi selvfølgelig står på mål for og bakker op om de forskellige kostråd og vejledninger, der bliver givet. Sådan skal det være i et frit samfund – at man oplyser det, man kan. Heldigvis lever vi stadig væk i et frit land, hvor der er frihed for borgerne til selv at vælge, hvad man vil vælge, når man læner sig ind over køledisken og skal have fyldt noget i indkøbskurven, og sådan skal det blive ved med at være.

Næste spørger er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Ordføreren sagde både i sin tale og også i et svar på et spørgsmål til fru Lisbeth Bech-Nielsen her efterfølgende, at det ikke er et enten-eller i forhold til kød eller plantebaserede fødevarer, men at det er et både-og. Men jeg antager ikke, at ordføreren mener, at vi bare skal spise mere. Man skal jo lidt vælge mellem de her ting. Så hvor står ordføreren: Skal vi spise mindre kød og mere plantebaseret i fremtiden? For jeg tænker ikke bare, at det der med, at vi skal fremme det plantebaserede, betyder, at vi skal til at spise mere.

Ordføreren.

Jamen så glæder jeg mig da over, at der også i kostråd og -vejledninger står, at man skal spise varieret, og det jeg tror at man kan sige til dem, der sådan måske befinder sig helt ude i kanten på begge sider, altså at det er sundt og godt at spise varieret. Og så er det jo op til det frie valg.

Spørgeren.

Er der nogen særlige initiativer, som Venstre ønsker at tage i forhold til at fremme, at vi i Danmark spiser mere efter kostrådene, som det er blevet fremhævet her, for vi spiser jo altså ugentligt mere end dobbelt så meget kød, end der er anbefalet i kostrådene?

Ordføreren.

Hvis der kommer fornuftige forslag frem i forhold til at oplyse og vejlede bedre, er vi klar til at diskutere det; det har vi altid været. Jeg synes, det er godt med oplysning og vejledning, og det er noget, der sådan har været ajourført undervejs med passende mellemrum. Det skulle da være underligt, om ikke der kom nye idéer til, hvordan man kan gøre det endnu bedre på et eller andet tidspunkt, og så kigger vi på det.

Så siger vi tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Peter Have fra Moderaterne. Velkommen.

Charlotte Bagge Hansen er desværre blevet syg, men det skal ikke forhindre mig i at fortælle jer om hendes tanker på det her område, og det er som følger. Jeg skal ikke komme ind på så meget, som Kris Jensen Skriver og Erling Bonnesen var inde på, men blot fortælle lidt om, hvordan vi ser det.

For fremtiden ser vi ind i en madkultur, hvor danskerne skal spise flere planter og mindre kød. En mere plantebaseret kost skal efter min opfattelse ikke erstatte kød, men fungere som et supplement til vores kost – det skal være en sundere kost – og det er et skridt på vejen til at leve mere bæredygtigt og mere tidssvarende. For at hjælpe vores madvaner på vej er vi nødt til at understøtte udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer, og det skal vi gøre ved at bidrage til ledende forskning på området, der sikrer, at vi i Danmark får nogle af verdens bedste plantebaserede fødevarer, både til forbrug og til eksport. Det er også min egen og Moderaternes holdning, at Fonden for Plantebaserede Fødevarer kan bidrage til udviklingen af denne sektor. Det er også fondens ansvar at repræsentere fødevaresektoren i bredeste forstand, og jeg kan se på de indstillingsberettigede organisationer til fondens bestyrelse, at det ansvar leves der op til.

Som en sidste bemærkning vil jeg understrege, hvor vigtigt det er, at alle parter bliver hørt i en omstilling af vores fødevaresektor. Moderaterne støtter forslaget og ser frem til videre drøftelser og glæder sig over forslaget, der tager dansk fødevareproduktion ind i fremtiden. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for en god ordførertale. Nu er Moderaterne jo et relativt nyt parti endnu, og derfor vil jeg høre, hvilken side af salen Moderaterne læner sig mod på det her område. Er man blandt de partier, der står vagt om danskernes frie valg til at putte det, man selv vil, i indkøbskurven, eller hører man til længere ovre på venstrefløjen, hvor jeg kunne forstå på nogle af de tidligere spørgsmål at det er sådan et mål i sig selv at fortælle danskerne, hvad man skal spise, og hvad man ikke skal spise, og fortælle andre, hvordan de skal leve deres liv? Så der kunne jeg godt tænke mig at vide: Er Moderaterne røde eller blå?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål. Som jeg sagde lige før, skal det ses som et supplement; det er ikke et krav, at folk skal spise plantebaserede fødevarer. Vi går selvfølgelig ind for, at folk selv må vælge, hvad de lyster.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er en stor dag i dag, hvor vi behandler lovforslaget om Plantefonden. Det er en mærkesag for mig, og det har været en mærkesag for SF i den periode, hvor vi lykkedes med at kæmpe det her igennem. Det betyder jo, at der nu kommer 85 mio. kr. hvert eneste år frem til 2030 til at fremme plantebaserede fødevarer, og det er ikke så lille en ting. For det vigtigste – uden sammenligning – i forhold til omstillingen af vores landbrug i fremtiden er, at vi producerer langt flere plantebaserede fødevarer. Og hvorfor er det så vigtigt? Det er det, min tale i dag kommer til at handle om.

Først og fremmest står vi midt i en klimakrise, og alle forskere på det her område er enige om, at vi skal spise meget mere plantebaseret i fremtiden. Vi kan ikke fortsætte som nu. Ifølge FN's Klimapanel må hver verdensborger samlet udlede det, der svarer til 2-3 t CO2 i år 2050, hvis man skal holde sig inden for 2-gradersmålet. Imidlertid er klimaaftrykket alene fra danskernes fødevarer omkring 3 t CO2 om året pr. person. Det er selvsagt overhovedet ikke holdbart.

I forhold til klimakrisen er der meget snak om, at vi nu er blevet 8 milliarder mennesker på planeten, men hvad jeg synes er lidt fraværende i den her snak, er, at der også er 30 milliarder landbrugsdyr, og her er fiskeopdræt ikke engang talt med. Det er altså mange munde, der skal mættes – ikke bare menneskemunde, men også dyremunde – og det er ekstremt ineffektivt, at vi altid fokuserer på at fodre dyr med planter for så derefter at spise dyrene i stedet for at spise nogle flere planter selv.

Jeg tror, at hvis man skal forstå den her problematik, skal man også forstå, hvad det betyder for vores arealer, når vi omstiller til plantebaserede fødevarer. I sidste periode stillede jeg et spørgsmål til fødevareministeren om, hvad det ville betyde, hvis vi spiste efter kostrådene. Og det viste sig, at hvis danskerne bare spiste efter kostrådene – altså ikke vegetarisk eller vegansk eller noget, men bare efter kostrådene – så kunne vi sløjfe 40 pct. af landbrugsarealet, fordi det er så meget mere effektivt. Vi kan producere så mange flere fødevarer på det samme areal, når vi producerer plantebaseret i stedet for animalsk.

Det betyder jo også noget, ikke bare for klimaet, som jeg startede med at tale om, men også for biodiversiteten. Jeg har lige været til topmøde, COP15, i Montreal, hvor man vedtog, at 30 pct. af vores areal skal bruges på natur i år 2030. Der er lang vej igen, især for et land som Danmark, men hvis vi skal nå i mål med det, er flere plantebaserede fødevarer vejen, for så kan vi mætte mange flere munde på meget mindre plads og til gengæld give plads til naturen.

At fremme plantebaserede fødevarer er ikke kun vigtigt i forhold til et klimaperspektiv og et biodiversitetsperspektiv. Det er også vigtigt i et dyreetisk perspektiv. For vi lever i en historisk anormal tid; menneskeheden har aldrig spist så meget kød, som vi gør lige nu. Hvis I er i tvivl, så spørg jeres bedsteforældre, hvor meget kød de spiste, da de var børn. Højst sandsynligt var det mindre end det, som vi spiser i dag. Og det har jo med den kæmpe globale efterspørgsel betydet, at kødproduktionen er blevet intensiveret, og at den måde, man primært producerer kød på i dag, er ved at stuve tusinder og atter tusinder af dyr sammen i store fabrikshaller. Og det er bare ikke en særlig etisk måde at producere kød på. Derfor mener vi også i SF, at hvis vi skal sikre, at de dyr, der indgår i produktionen, har nogle bedre forhold, så skal vi også spise langt færre af dem og dermed meget mere plantebaseret.

Men det er ikke kun for dyrene og for biodiversiteten og for klimaet, at det er vigtigt, at vi fremmer de plantebaserede fødevarer. Det er også vigtigt for vores sundhed. Der kan være milliarder at spare, viser beregningerne, hvis vi danskere spiser meget mere plantebaseret i fremtiden, i forhold til de store sundhedsudgifter, der er ved livsstilssygdomme i dag, som også kommer, fordi vi spiser for meget forarbejdet kød.

Derudover kan det her jo blive et kæmpe væksteventyr. Det er måske nogle argumenter, der kan appellere lidt mere til nogle af de borgerlige her i lokalet. Altså, analytikerne inden for området forventer tocifrede årlige vækstrater inden for plantebaserede fødevarer de kommende år, og det her kan blive fremtidens vindmølleeventyr, sådan som jeg ser det, hvis Danmark satser på de plantebaserede fødevarer. Så det er godt, at vi gør det nu. Vi gør selvfølgelig ikke nok, men jeg mener, at den her plantefond er et kæmpe skridt på vejen, for i forhold til at løse klimakrisen er bælgfrugter og plantebøffer og plantemælk altså lige så vigtigt, som vindmøller og solceller er. Tak for ordet.

Første korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg har lyst til at sige tak til ordføreren, tak til SF og Radikale for den trekløver, vi havde under forhandlingerne om den her landbrugspakke. Der var en del indledende knæbøjninger, og så var der så en finale ovre i Finansministeriet, hvor vi holdt fast i, at det plantebaserede spor skulle fylde noget i den samlede landbrugsaftale, og at det beløb, der skulle være til Plantefonden, skulle forhandles op, og det blev det. Det samarbejde vil jeg gerne sige tak for, og jeg ser frem til, at der er flere ting fra den landbrugsaftale, som vi sammen skal være med til at udmønte og sikre økologien og en plantestrategi.

Der er jo sådan set flere ting, som er bestilt i den landbrugsaftale, og hvor det selvfølgelig har stor betydning, hvad vi så politisk beslutter, i forhold til økologistrategi, plantestrategi og proteiner til mennesker og dyr, og hvad det er for nogle strategier og handlingsplaner, vi lægger der. Så tak for samarbejdet indtil nu.

Ordføreren.

Der er ikke så meget andet at sige end selv tak, tror jeg. Hr. Søren Egge Rasmussen har gjort en stor indsats for den plantebaserede dagsorden, i samarbejde med SF og også med Radikale, i de her forhandlinger. Det har jeg tænkt meget på de seneste dage, og jeg har også tænkt lidt på Rasmus Nordqvist, som jo ikke sidder i Folketinget længere, men som også gjorde en stor indsats og var en del af det her. Så jeg er meget glad for Enhedslisten, SF og Radikale Venstres samarbejde om den her dagsorden. Jeg tror, at vi skal blive ved, hvis vi skal sikre os, at de plantebaserede fødevarer bliver prioriteret endnu mere fremover.

Spørgeren.

Nu skal det jo ikke ende i ren politisk selvros; vi skal også huske, at der faktisk var nogle organisationer uden for Christiansborg, som sagde, at her er en vigtig dagsorden, her er sådan set noget, der skal med i en landbrugsaftale, som leverede et sagligt input, og som var med derude, uden for murene, i et rigtig godt samspil. Jeg kan også notere mig, at i min indbakke er der visse mails, som indikerer, at de følger med i, hvad der sker. Så vi har lavet noget politisk, men vi har også lavet det, fordi der er nogle organisationer uden for Christiansborg, der laver noget.

Ordføreren.

Jeg er helt enig!

Næste korte bemærkning er til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Nu er det ikke så tit, at SF og Venstre er enige om så meget på det her område, men lige præcis i den her sag om det plantebaserede er vi jo enige. Så også tak for de gode drøftelser og forhandlinger, vi havde under tilblivelsen af det her med landbrugsaftalen. Det er jo dejligt, at der også er en meget bred kreds af partier med – næsten alle partier er med – og når man kommer ud og ser, hvordan det foregår derude, så er de jo også entusiastiske og udviklingsorienterede og forsøger at gøre noget ved det. Så jeg er helt enig i, at det har et potentiale, og det skal vi bare booste i den takt, synes vi, forbrugerne ligesom bestemmer.

Jeg vil godt lige stille et spørgsmål som opfølgning på det, jeg var inde på før. For os er det også i forhold til den animalske produktion ikke et enten-eller, men et både-og. Er det noget, SF også kan se for sig, og synes man, det sådan set er fair nok, at det er et både-og og ikke et enten-eller? Eller er det SF's erklærede mål, at man bare skal have jordet den animalske produktion og så at sige slettet den af landkortet? For så er vi tilbage ved, at vi ser forskelligt på det.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg vil fortsætte med at sige, at det ikke er et enten-eller, men at det er et både-og. Det er selvfølgelig rigtigt nok, at det er det, men jeg synes også, det er vigtigt, at man anerkender, at vi altså skal producere meget mindre animalsk i fremtiden og mere plantebaseret. Det synes SF er vigtigt. Det er ikke, fordi vi bare skal smadre den animalske produktion, eller hvilke ord ordføreren vil bruge om det, men vi skal have reduceret den. Det er helt afgørende på globalt plan, hvis vi skal mætte mange flere munde, at vi producerer færre dyr og til gengæld prioriterer at producere mere plantebaseret. Det er fremtidens fødevarer, så derfor skal vi selvfølgelig også satse på at blive gode på det område og producere alternative proteiner.

Spørgeren.

Det vil så sige, at SF vil gøre alt, hvad man kan, for at få jordet den animalske produktion i Danmark eller i hvert fald kraftigt decimeret. Det synes jeg er skidt. Og der er man jo også ude af sync med, hvad forbrugerne siger, hvad danskerne siger. Det er jo bare at kigge på statistikkerne, selv om de selvfølgelig ændrer sig og går op og ned osv. Men jeg synes, det er skidt, så ville ordføreren ikke godt lige, når der nu er så mange, der efterspørger animalske fødevarer som f.eks. mælk og kød, en gang til overveje at sige: Lad forbrugerne bestemme det? SF har også en gang været et parti, der ligesom lidt hyldede nogle frihedsrettigheder, men har man helt forladt det?

Ordføreren.

Jeg synes, det er så mærkeligt, når der bliver sagt: Lad forbrugerne bestemme det. For virkeligheden er jo, at på den måde, man har indrettet fødevaresystemet på i dag, er der massive subsidier til animalsk produktion, som i mange tilfælde giver dem en kæmpestor konkurrencefordel. Derudover er det jo ikke noget med, at vi bare skal ud og lukke en hel masse landbrug. Det her handler om, at vi mener, at der bl.a. skal indføres en CO2-afgift, som sikrer, at man faktisk betaler for den forurening, der er. Og det vil, hvis den indrettes rigtigt, betyde, at noget af den produktion, der forurener mest, også er noget af det, der bliver mindre af – og det er altså dyreproduktion.

Den næste korte bemærkning er til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil egentlig godt starte med at følge op i forhold til svarene på de tidligere spørgsmål og spørge meget konkret ind til SF's reduktionsmål, i virkeligheden, på den animalske produktion.

Ordføreren var selv inde på den animalske produktion flere gange i sin ordførertale, bl.a. i forbindelse med dyrevelfærd, og det er jo fuldstændig rigtigt, at hvis man vil opnå den optimale dyrevelfærd i den animalske produktion i Danmark, skal man måske afskaffe den animalske produktion fuldstændigt. Men hvad er SF's reduktionsmål for den animalske produktion i Danmark?

Ordføreren.

Vi har ikke et reduktionsmål for den animalske produktion, men vi har et reduktionsmål for vores klimaudledninger. Det er den tilgang, vi har til det; vi synes, man skal sætte klimamålene op og så arbejde efter dem, og det er jo bl.a. det, vi vil gøre med en CO2-afgift.

Jeg kan så sige, at i forhold til den sådan helt principielle indretning af den animalske produktion har vi lige vedtaget på vores landsmøde for ikke så forfærdelig længe siden, at vi har et langsigtet mål om at udfase konventionelt dyrehold. Og det har vi, fordi vi synes, at man bør indrette det på en måde, hvor dyrene har meget mere plads – det skal være økologisk, frilands eller lignende – og så skal vi producere flere plantebaserede fødevarer. Men det er jo selvfølgelig på lang sigt, og det handler om, at det er den måde, vi mener det er etisk at indrette det på. Men når det kommer til reduktionsmål, laver vi dem i forhold til klima og ikke i forhold til dyr.

Spørgeren.

Tak for at udfolde SF's standpunkt lige præcis på det område. Så vil jeg godt spørge om noget andet. I Liberal Alliance hylder vi jo ikke det her bureaukratiske princip med, at skatte- og afgiftskroner skal en tur ind omkring statskassen og reduceres via bureaukratiet, inden de bliver spyttet ud igen til erhvervslivet. Det er et princip, som måske hyldes mere i SF og på venstrefløjen.

Ordføreren var i sin tale inde på, at der nu hvert år kommer 85 mio. kr. ud til at fremme plantebaseret produktion, men virkeligheden er jo, at de første 7 mio. kr. hvert år går til drift, altså bureaukrati, og endda er det i år et de første 10 mio. kr., der går til bureaukrati. Kan ordføreren måske lige komme med et par bemærkninger, i forhold til hvad SF's holdning er til det?

Ordføreren.

Jeg tror, min holdning til det er, at vi skal reducere det bureaukrati så meget som overhovedet muligt. Men vi synes, det er helt afgørende, at man fremmer de plantebaserede fødevarer og laver nogle fonde på det her område; der er jo masser af landbrugsfonde i forvejen, der støtter alle mulige dele af den her produktion, så selvfølgelig skal man også prioritere det plantebaserede.

Jeg forestiller mig, at man i Liberal Alliance måske har en eller anden idé om, at man skal nå til et sted, hvor man nærmest ikke støtter de her forskellige erhverv, og det kan jeg godt se det principielle synspunkt i. Det tror jeg faktisk også vil være en fordel for de plantebaserede fødevarer, for de animalske er meget mere subsidieret i dag.

Den næste korte bemærkning er til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Jeg er selvsagt enig med ordføreren i alt det, som han har sagt i forhold til gevinsterne for vores sundhed og dyrevelfærd og klima og miljø osv. Men som ordføreren jo også var kort inde på, er der også en gevinst at hente i forhold til vores erhverv og vores økonomi. Altså, vi har en smågriseproduktion, hvor man i perioder taber 100 kr. pr. smågris, man sender ud af landet. På trods af at det er det mest støttede erhverv med 6 mia. kr., taber nogle landmænd i dårlige tider penge på de her smågrise.

Derfor kan det her – som ordføreren også var inde på – jo også blive et eksporteventyr, for det bliver en måde for nogle af de pressede landmænd til også at finde nogle andre ting, som de rent faktisk kan tjene penge på, i stedet for at vi f.eks. ser en griseproduktion, der fluktuerer utrolig meget. Så skal vi også huske på, at landbruget også er en sektor, hvor man først nu er kommet ned under en gæld på 300 mia. kr.

Ordføreren.

Jeg er sjovt nok meget enig med min partifælle her. Jeg mener, at det er helt centralt, at vi satser på det her, også af økonomiske grunde. Og vi kommer ikke til at vinde den her konkurrence, bare fordi vi har fået en plantefond. Der skal meget mere til. Lande som USA, Israel og Holland er altså rimelig langt fremme i forhold til både plantebaserede fødevarer, men også sådan noget som clean meat – laboratoriekød ville man nok sige på dansk – mælk produceret i fermenteringstanke og mange andre ting, som vi kan komme til at se i vores fødevaresystem. Jeg tror, at hvis vi skal blive en del af det her erhvervs- og væksteventyr, skal vi satse hårdt på de plantebaserede fødevarer. Og jeg er glad for, at man kommer et stykke ad vejen nu.

Spørgeren.

Jeg er enig. Og så kan det også være en håndsrækning til nogle af de landbrugsfamilier derude, som virkelig kæmper med økonomien og konstant er på randen af konkurs, at sige: Der er også nogle andre ting, der skal produceres, for at få noget bedre økonomi i det.

Ordføreren.

Ja.

Den sidste korte bemærkning i den her omgang i hvert fald er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at når man indgår en aftale med så mange partier, er der noget, der er groet i ens eget partis baghave, og noget, der bestemt ikke er det. Lige på det her punkt ligger jeg og Nye Borgerlige jo helt åbenlyst tættere på Liberal Alliance og Venstre, end vi gør på Socialistisk Folkeparti. Vi accepterer dog, at når man indgår en aftale, må man også stå på mål for det, der er i aftalen, og derfor stemmer vi selvfølgelig også for.

Noget af det, jeg hæftede mig ved i dag, er, at ordføreren siger, at det her skal mindske danskernes forbrug af animalske produkter. Vi skal også købe mindre kød, og vi skal spise mindre kød. Anerkender ordføreren, at vi trods alt stadig, selv om der er relativt mange venstreorienterede danskere, har mulighed for at importere fødevarer i Danmark?

Ordføreren.

Ja, selvfølgelig, men der ligger jo bl.a. i plantefonden også det, at pengene kan gå til at sikre salgsfremme. Så det handler også om at påvirke danskernes madvaner ved hjælp af de midler her. Og jeg tror, at hvis der er flere, der får blik for, hvor meget areal man kan spare ved at spise mere plantebaseret, hvor meget det faktisk betyder for klimaet, og hvor meget det giver os mulighed for at sikre mere natur, så vil der også være flere, der tilvælger de plantebaserede fødevarer. Det er også mit indtryk, at der er alt for få, der er opmærksomme på de store sundhedsfordele, som der er ved det.

Jeg tror, det her vil være med til at sikre, at vi også i Danmark kommer til ikke bare at producere flere plantebaserede fødevarer, men også spise mindre animalsk. Og det er den vej, vi skal. Altså, det er ubestrideligt, hvis man skal tackle klimakrisen, at med så mange munde, der skal mættes, kan vi ikke mætte dem alle sammen med masser af kød.

Spørgeren.

Nu siger ordføreren, at det er den vej vi skal. Jeg er helt enig i, at hvis man ønsker at spise mere grønt, skal man naturligvis gøre det. Det store spørgsmål her er jo: Er det »kan«, eller er det »skal«?

Når jeg spørger til import, er det jo, fordi et af de redskaber, man har mulighed for at tage i brug, er at gøre det dyrere at købe kød. Vil SF og ordføreren gøre det dyrere for danskerne at købe kød fremover?

Ordføreren.

Ja, det vil vi gerne, og det er jo, fordi det er fuldstændig nødvendigt, at vi spiser mere plantebaseret i fremtiden. Og noget af det, vi ved virkelig virker, er altså, at det betyder noget for pengepungen. Så vi skal både fremme de plantebaserede fødevarer og selvfølgelig også gøre de animalske dyrere. Og jeg håber, at en CO2-afgift bliver så progressiv, at den kan trække den vej. Det vil være helt afgørende for fremtidens fødevaresystem, at det bliver mere plantebaseret.

Tak til hr. Carl Valentin. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Der skal ikke være nogen tvivl om, at dansk landbrug er noget, som vi Danmarksdemokrater kerer os meget om. Hvad var Danmark uden dansk landbrug? Hvis man tager de historiske briller på, tror jeg, at selv den mest rødglødende socialist ville kunne erkende, at uden dansk landbrug var vi ikke der, hvor vi er i dag, med den danske velfærdsstat, bl.a. i forhold til at sikre finansiering af gratis videregående uddannelse til alle dem, der har lyst til det, og også i forhold til at sikre fri og lige adgang til vores sundhedssektor. Tingene koster penge, tingene skal finansieres.

Hvis man kigger på industrialiseringen og på udviklingen i Danmark igennem de sidste mange, mange år, har landbruget og landbrugserhvervet været et af de helt store bærende elementer i den proces. Det skal de blive ved med at være, hvis det står til Danmarksdemokraterne. Vi skal vise hensyn, men vi skal også vælge de intelligente løsninger, og med det her lovforslag er det en af de intelligente løsninger, som bliver anvendt. Så er det rigtigt, at debatten i dag jo også viser med lidt tydelighed, at vi lægger forskellige aktier ind i den her opgave. SF ser ikke helt med de samme briller på det her, som eksempelvis Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen, gjorde, og sådan må det være. Men alligevel synes vi i Danmarksdemokraterne, at vi trods alt må være enige om, at når man kunne få så bred en aftale omkring den her del, f.eks. etablering af den her fond for plantebaserede fødevarer, så er det faktisk en god sag. Det ændrer ikke på, at vi til stadighed skal have fokus på, at vi både skal have animalsk og vegetabilsk fødevareproduktion her i Danmark. Det er ikke et enten-eller, det er et både-og. Og vi mener ikke, at vi skal gøre os til i bogstaveligste forstand smagsdommere over, hvad folk skal spise, og hvor stor en procentdel der skal være kød, og hvad det ikke skal være. Det skal folk selv have lov til at bestemme, og derfor skal folk også have lov til at gå ned og lægge de ting i deres indkøbsvogn, som de har lyst til. Sådan må det være.

Med det her lovforslag muliggøres det, at man kan øge tilskuddet til sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, uddannelse og vidensformidling inden for hele fødevaresektoren i forhold til at fremme vegetabilske fødevarer. Det giver god mening, og vi tror også i Danmarksdemokraterne på, at det vil kunne skabe nye arbejdspladser og flere arbejdspladser i Danmark. Det er godt, men det gør ikke, at vi skal skylle alt muligt andet ud med badevandet og sige: Pyt med griseproduktion, og pyt med oksefars og alt muligt andet. Mange af de ting, der har givet Danmark fremdrift og fordele i forhold til andre lande, har netop været, som jeg startede med at sige, det bærende element i udviklingen af danske fødevareerhverv. Og hvis man kigger på antallet af årsværk, skal man jo være ret blind eller ret døv for ikke at forstå, at det faktisk er til fordel for danske interesser, at vi udvikler vores samlede landbrug, at vi ikke afvikler, og at vi ikke vælger noget fra. Derfor kan vi Danmarksdemokrater også støtte det her lovforslag.

Det er jo sådan, at det er en del af en politisk aftale fra 2021, »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug«, og dengang var Danmarksdemokraterne jo ikke et etableret parti på nogen som helst måde, så på den måde er vi ikke med i forliget som sådan. Men det ændrer ikke på, at det er et lovforslag med en udmøntning her, som ligger ganske fint i sund balance i forhold til den tilgang, som vi har til udvikling af det danske landbrugs- og fødevareerhverv. Vi ser jo også i Danmark, at eksempelvis i forhold til udvikling af bønneproduktion, orm, larver og alt muligt andet er der faktisk en stor proces i gang, og mange af de her initiativer kommer jo ikke helt af sig selv. Jeg er helt med på, at nogle af dem også kommer, fordi vi aktivt imødegår det i forhold til en form for erhvervsfremme, og det kan vi også godt se fornuften i.

Der er dog et enkelt sted, hvor jeg har en betænkelighed ved forslaget, og det er i forhold til lovens § 17, stk. 2, hvor man jo vil i hvert fald muliggøre nogle øgede straffesanktioner over for dem, som åbenbart skal straffes, hvis de undlader at give kontrolmyndigheder adgang til lokaliteter osv. Det er vi som sådan ikke uenige i, men vi har bare noteret os, at både Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og andre har været lidt fremme med en bekymring om, hvordan det bliver udformet sådan rent konkret. Og det vil vi selvfølgelig gerne have ministeren til at give en klar beskrivelse af, så vi i hvert fald får præciseret, at det er med den gode hånd og ikke med den store lussing. Men vi kan støtte lovforslaget.

Den første korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak. Som jeg sagde før, er Nye Borgerlige med i aftalen, og det betyder selvfølgelig også, at vi står på mål for hele aftalen, også den del, som ikke er groet i vores baghave. Og det her med at trække penge ud af borgerne eller virksomhederne for så at fordele dem igen efterfølgende til det, som man nu synes man vil støtte – det er jo det, som man med andre ord kalder planøkonomi – er man typisk ikke specielt glad for, når man er borgerlig.

Jeg har forstået, at Danmarksdemokraterne er et borgerligt parti, og Danmarksdemokraterne er også et parti, som ikke var med i landbrugsaftalen, og som jo derfor naturligvis har en mulighed for at stemme imod de tidsler, som blev en del af buketten, og stemme for alt det gode. Hvad er årsagen til, at man vælger at stemme for noget af det, som jeg tror de fleste borgerlige partier ville ønske ikke var kommet med, når man ikke er med i aftalen?

Ordføreren.

Det kan der jo være mange årsager til, men en af dem er jo trods alt, at man også skal have en form for solidaritet i forhold til det. Og det er da rigtigt, at vi ikke har været med til at forhandle aftalen, men det ændrer jo ikke på, at vi, når der bliver indgået så bredt et kompromis her i Folketinget, så egentlig også synes, det er sund fornuft, at man tilslutter sig den del af det.

Så er det rigtigt, at der har været nogle diskussioner omkring, hvad det er, der finansierer de her omtalte 85 mio. kr. om året med den her ændrede promilleafgiftsfond osv., og det kan man da altid tage en diskussion om. Men nu er spørgerens eget parti jo med, så jeg synes jo, det vil være sådan lidt underligt, hvis man begynder at stille sig på bagbenene for det. Vi er egentlig ikke bange for at påtage os et ansvar i Danmarksdemokraterne, og det gør vi også ved at støtte det her lovforslag.

Spørgeren.

Når jeg spørger, er det, fordi en anden diskussion, vi har i forhold til landbruget, jo er spørgsmålet om CO2-afgifter, og der er et stort flertal i Folketinget, der ønsker at indføre CO2-afgifter på dansk landbrug. Vi er imod, og Danmarksdemokraterne har indtil nu været imod. Skal vi også forvente, at hvis der bliver lavet en aftale om CO2-afgifter på landbruget, hvor Danmarksdemokraterne ikke er med, så stemmer I alligevel for, fordi man jo må tage et ansvar?

Altså, det her er mig bekendt ikke noget, som ville være groet i Danmarksdemokraternes baghave. Jeg tror tilmed, I ville have siddet på vores side af forhandlingsbordet, da vi forhandlede det, og nu stemmer I for forslaget, selv om I ikke er med i aftalen. Vil I gøre det samme, når det kommer til at handle om CO2-afgifter på landbruget?

Direkte tiltale bruges ikke i Folketingssalen – heller ikke flertalsform.

Ordføreren.

Jamen hør nu her, fru Pernille Vermund, og jeg går ud fra, at spørgeren også læser aviser: Danmarksdemokraterne går ikke ind for en CO2-afgift på fødevarer. Og i særdeleshed ikke en, der rammer så skævt som det, der er kendetegnende ved det, der tilsyneladende lægges op til, hvor man jo vil gøre det på en måde, hvor man rammer de danske producenter og ser lidt væk fra de udenlandske importører til Danmark. Og det har jo ikke noget med det her lovforslag at gøre – jeg synes, vi skal lade den debat være – og så må vi jo se, hvad der sker til den tid. Men spørgeren kan da være helt sikker på, at Danmarksdemokraterne ikke kommer til at stemme for en CO2-afgift. Det tror jeg de fleste danskere er rimelig bekendte med.

Der er lige kommet en ekstra spørger til. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes egentlig, det var et rigtig godt spørgsmål, fru Pernille Vermund stillede i sidste runde, for jeg kan jo forstå, at Danmarksdemokraterne kobler sig på her, fordi der er et bredt flertal i Folketingssalen, der har forhandlet det her på plads. Så siger hr. Hans Kristian Skibby: Det kan man ikke sammenligne med den situation, man ville stå i, hvis det f.eks. handlede om CO2-afgifter. Men det kan man så lidt alligevel, og Danmarksdemokraterne vil så alligevel stå uden for, hvis det handler om CO2-afgifter. Jeg synes måske godt, ordføreren kunne uddybe det lidt, for jeg forstod det i hvert fald ikke.

Ordføreren.

Nu skal jeg jo ikke være den, der skal bestemme, hvad hr. Peter Kofod skal kunne forstå – det må man jo selv finde ud af. Men det her forslag har ikke noget med CO2-afgifter på fødevareproduktionen i Danmark at gøre, og derfor synes jeg jo, det er lidt mærkeligt, at man spørger til noget, der ikke er omfattet af det pågældende lovforslag.

Vi tager ansvar, i forhold til at vi gerne vil støtte det her lovforslag, og det betyder jo også, at når vi gerne vil tilføre de her omtalte midler til fremme af de her typer af produkter, altså de vegetabilske varer, så skal vi selvfølgelig også være med på, at pengene skal findes til det. Det synes jeg sådan set kun er sund fornuft.

Spørgeren? Nej. Så siger vi tak til hr. Hans Kristian Skibby. Næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige, at Liberal Alliance støtter forslaget, og det gør vi, fordi vi er en del af »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug«. Det er nemlig en mærkesag for Liberal Alliance og for mig som ordfører, at vi fra politisk side de kommende år får landbruget sikkert igennem den grønne omstilling, som hele samfundet skal gennemgå. De meget høje politiske reduktionsmål i Danmark betyder, at alle dele af samfundet skal bidrage, for at byrderne ikke bliver skævt fordelt på enkeltstående brancher. Det betyder, at også landbrugets livgivende naturlige biologiske processer skal gennemgå en grøn omstilling, uanset hvor grønne processerne kan synes at være i forvejen og hvor vanskeligt det kan virke at skubbe til disse processer.

Oprettelsen af endnu en fond i den i forvejen meget, meget store søskendeflok af landbrugsfonde er jo ikke nødvendigvis noget, der falder i god jord hos mine liberale vælgere. Det er nok nærmest endnu en lille bureaukratisk bisse med sekretariatsmedarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, ansøgningsskemaer og it-systemer. Der er tale om en samlet årlig driftsudgift i fonden på anslået 7 mio. kr. for at uddele cirka 75 mio. kr.

Havde jeg helst været det foruden? Ja, det havde jeg egentlig. Men det er desværre en del af det overvejende røde kludetæppe, som man som parti må svøbe sig i for at være en del af »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug«. Det er dog også min overbevisning, at dansk landbrug er bedst tjent med Liberal Alliance som fødselshjælper, selv om det er Socialdemokratiet og venstrefløjen, der er de mange regnbueforældre til den aftale her. Vi har til gode at se, om fonden rent faktisk kan bidrage til at nå målsætningen i aftalen, eller om vi hellere skulle have baseret aftalen på markedskræfterne til at understøtte vækst og nye indtjeningsmuligheder samt jobmuligheder på det plantebaserede fødevareområde.

Det står skrevet i lovforslaget, at hensigten er, at fonden skal have fokus på nye produkter og muligheder inden for det plantebaserede fødevareområde. Derfor er jeg også særlig glad for, at fondens formål ligeledes omfatter akvakultur, hvor der for mig at se er et uanet stort, uudnyttet potentiale for bæredygtig fødevareproduktion, plantebaseret såvel som animalsk, hvorfor det jo så i øvrigt også har undret mig lidt, at der fra regeringens side ikke har været antræk til en vækstplan for netop akvakulturen i Danmark.

En sidste ting, jeg hæfter mig ved, og som jeg synes mangler i lovforslaget, er en prioritering af nye typer af fødevareproduktion, f.eks. vertikalt landbrug, vertikal produktion, der jo så også faktisk er nævnt i aftaleteksten, og som har mange af de samme elementer som økologisk drift, f.eks. at der jo ikke er nogen brug af pesticider. At den økologiske drift har fået en særstatus i aftalen og som udgangspunkt skal tildeles halvdelen af midlerne, mener jeg er en uheldig prioritering, netop fordi bl.a. den vertikale produktion, der ikke bruger pesticider, jo ikke nødvendigvis kan betragtes som økologisk. I stedet burde det mere overordnede bæredygtighedskriterie have været det eneste adgangsgivende kriterie for ansøgning til midlerne.

Så er der noget fra erhvervet, hvor jeg hører, at betingelserne i f.eks. § 13 betyder, at projekter og aktiviteter ikke må være påbegyndt, før der er givet tilsagn om, at der kan opnås tilskud. Det kan give nogle udfordringer. Det kunne med fordel måske ændres til, at projekter kan påbegyndes fra ansøgningstidspunktet, således at man ikke skal afvente sagsbehandling hos myndighederne. Det mener jeg personligt kunne være en meget relevant ting at få kigget på, og derfor håber jeg også, at ministeren kan tilslutte sig det, så vi kan få det ændret i lovforslaget.

Desuden er jeg blevet gjort opmærksom på nogle udfordringer vedrørende tilskudsvilkårene – de er vist også blevet nævnt i tidligere ordføreres taler – og særlig om bekendtgørelsen og bilag 2 i bekendtgørelsen, som jeg så også håber at vi sammen med ministeren kan kigge lidt på udformningen af efterfølgende. Men som jeg også indledte med at sige, stemmer Liberal Alliance under alle omstændigheder for lovforslaget. Tak.

Den første korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det, og tak for en god ordførertale. Jeg er glad for – og det lyder måske lidt mærkeligt – at Liberal Alliance er blevet et større parti. Vi kunne godt have brugt ordføreren under forhandlingerne, da vi sad og forhandlede det her. Liberal Alliance deltog ikke i forhandlingerne; Liberal Alliance er en del af aftalen, men deltog ikke i forhandlingerne. Jeg tror, at det havde været godt, og jeg håber, at det bliver godt, når Liberal Alliance nu kaster sig mere ind i kampen for landbruget. Så jeg vil sige velkommen til.

Nu nævnte ordføreren vertikal produktion, hvilket ikke er omfattet af det her, og det er det jo ikke af den årsag, at man ikke kan modtage støtte, hvis det ikke er baseret på, at der er noget areal, altså arealstøtte. Det vidner jo bare om, at hele den her støtteordning ofte går til at støtte gårsdagens løsninger, hvilket også betyder, at når man laver de her fonde og omfordelingsforslag, er det gårsdagens løsninger og ikke fremtidens løsninger, man fremmer. Men ordføreren – det er det, jeg vil frem til her – siger indledningsvis, at ordføreren er på landbrugets side i den grønne omstilling. Gælder det også, når det kommer til CO2-afgifter på dansk landbrug?

Ordføreren.

Først vil jeg sige tak for rosen, tror jeg. Jeg glæder mig personligt også meget til at kaste mig ind i arbejdet på fødevareområdet, som jeg også tidligere har været ordfører på. Det er jo klart, at Liberal Alliances nye, genvundne kraft også skal bruges på præcis det område. Og jeg tænker, at jeg på vegne af den tidligere ordfører også kan takke de andre borgerlige partier for at have hjulpet til i en lidt svær periode for Liberal Alliance. Vi er stærkt tilbage, og jeg vil kaste mig ind i det her og glæder mig til det første aftalemøde, som der vistnok er indkaldt til.

For at svare på spørgsmålet vil jeg sige, at ja, Liberal Alliance er på landbrugets side, også når det gælder klimaafgift, og det er jo derfor – som jeg også forsøgte at indikere i min ordførertale – at vi er her, og at vi er med. Det er, fordi vi tror på, at Liberal Alliances fødselshjælp her – og det gælder også, når vi taler klimaafgift – er med til at sikre, at vi får dansk landbrug godt igennem den grønne omstilling.

Spørgeren.

Men så vidt jeg har forstået, er Liberal Alliance for en CO2-afgift på dansk landbrug. Det er landbruget ikke ligefrem selv. Og når man taler for en CO2-afgift, taler man jo også netop om et system, hvor man opkræver afgifter fra landbruget for så at omfordele dem og give dem i støtte til noget, der i virkeligheden minder om det, vi står med her. Så hvordan kan man forsvare princippet i forhold til den sag, vi står med her, og sige, at man er med i aftalen, så derfor accepterer man, at det er sådan? Eller lad mig formulere det på en anden måde: Hvordan kan man på den ene side kritisere princippet nu, men samtidig sige, at når det handler om CO2-afgifter, vil man gerne øge omfordelingen – altså opkræve skatter og afgifter med den ene hånd og så lave omfordeling med den anden?

Ordføreren.

Det er jo, fordi det i forhold til grøn omstilling, når vi taler om det på samfundsniveau, gælder om at få samfundet som helhed igennem den grønne omstilling. Og som jeg også indikerede i min ordførertale, er det her jo noget, hvor det er sådan, at hvis én branche ikke byder ind her, vil der være andre brancher, der skal byde ekstra meget ind. Det vil skævvride, og det vil samfundsøkonomisk være mindre hensigtsmæssigt, og det er derfor, at vi er nødt til at have en ensartet klimaafgift, som dækker alle brancher, og det gælder også landbruget.

Næste korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Altså, der kan vel ikke være nogen nyhedsværdi i, at partier, der er med i en aftale, der har forligskarakter, stemmer for de lovforslag, der loyalt udmønter det, der står i den aftale. Nu kaldte ordføreren det et rødt kludetæppe, altså den her aftale, der blev indgået dengang. Og jeg synes da, det er lidt mærkeligt, når man kan se, at det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne – det er altså et rødt kludetæppe ifølge ordføreren. Det synes jeg altså ikke man kan karakterisere det som. Jeg er godt klar over, at der er nogle elementer i det, som ordføreren så ikke kan lide, og jeg vil give ordføreren helt ret; den der administration på 7 mio. kr. om året synes vi også er alt for stor. Men vi fik at vide, at det var den bedste løsning. Vi havde sådan set på bordet, at der var andre, der kunne administrere det. Det var sådan set fuldt ud i spil. Jeg synes også, det er et for stort beløb, og så forventer jeg jo til gengæld, at de virkelig leverer kvalitet.

Ordføreren.

Jeg er altid begejstret, når hr. Søren Egge Rasmussen og jeg kan være enige om noget, og det er vi så i den her sammenhæng – ironi kan også forekomme. Det er for mig at se uheldigt, at vi indfører det ene system efter det andet, hvor bureaukratiet hober sig op, og der er jo her tale om nærmest 10 pct. i direkte administrationsomkostninger. Det kan jeg kun beklage. Det er ikke Liberal Alliances indgangsvinkel til tingene, kan man sige, at vi skal have skatte- og afgiftskroner ind omkring statskassen for at få dem reduceret og så udbetale dem igen. Det mener vi er unødvendigt. Vi mener jo, at markedskræfterne kunne have klaret det. Det her er mere udtryk for sådan en udpeg vinderen-strategi, som huserer på venstrefløjen, og når jeg siger, at det er »et overvejende rødt kludetæppe«, så er det, fordi aftalen er indgået på et tidspunkt, hvor der var et rødt flertal i Folketinget.

Spørgeren.

Hvis jeg skal fremhæve en ting, hvor ordførerne og jeg ikke er enige, så må man sige, at den her aftale omkring Plantefonden favoriserer økologien – mindst halvdelen af beløbet skal gå til økologiske projekter. Og det er ikke en tilfældighed; det er en politisk prioritet, som Enhedslisten bl.a. har været med til at sikre. Og det kan sådan set være med til at udvikle den økologiske produktion i Danmark, og der står jo også i aftalen, som Liberal Alliance er med i, at vi går efter, at der skal være en økologistrategi, der sikrer, at den økologiske produktion bliver fordoblet på mange parametre. Det er så det, ordføreren støtter. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Jeg vil godt her fra Folketingets talerstol afsløre, at jeg også køber økologiske produkter. Og det tænker jeg at der er rigtig mange af forbrugerne der gør. Det kaldes jo markedskræfter, og jeg ville ønske, at der var en fuldstændig ensartet tilgang til at støtte, sådan at hverken den ene eller den anden produktionsform blev favoriseret, men at det var forbrugerne, der ene og alene bestemte, hvad for en fødevareproduktion der er i Danmark.

Næste korte bemærkning er til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Nu kender jeg også ordføreren som en god og seriøs politiker, og tidligere har vi også haft mange gode samtaler osv. Jeg hæftede mig også lige ved ordførerens udtryk et rødt kludetæppe. Og jeg er da enig i, at det da er en skam, at ordføreren ikke var med i rummet på det tidspunkt, for jeg er ret sikker på, at ordføreren ikke ville have brugt det udtryk, hvis ordføreren havde oplevet, hvordan vi fra blå side fik sikret, at vi fik flere penge ind, og sikret, at landmænd skal kompenseres for udtag af arealer osv. osv. – taletiden rækker slet ikke til at markere alle de blå ting, vi fik med. Så jeg vil godt bare lige for god ordens skyld og sådan set som en hjælp til ordføreren sige, at jeg tror, at det er klogt, at ordføreren lige fjerner det der ordvalg med det røde kludetæppe og så klart og tydeligt får sagt, at Liberal Alliance selvfølgelig står hundrede procent på mål for den aftale her. For selvfølgelig stemmer man da for, når man er en del af aftalen. Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Tak for rosen – sådan forstod jeg i hvert fald den første del af spørgerens bemærkning. Jeg kan igen bekræfte, hvad jeg også helt bevidst jo faktisk nævnte to gange i min ordførertale, at Liberal Alliance selvfølgelig stemmer for det her, fordi vi er en del af aftalekredsen. Igen vil jeg sige, at når jeg bruger udtrykket et rødt kludetæppe, er det, fordi der på det tidspunkt, aftalen blev indgået, var et rødt flertal i Folketinget. Jeg tror også, det var fru Pernille Vermund, jeg fik takket for, at de borgerlige partier jo netop også måske dækkede lidt af for Liberal Alliance i en situation, hvor Liberal Alliances folketingsgruppe ikke var helt så stor, som den heldigvis er nu. Så også tak til spørgeren for at være en af de forhandlere, som jeg er sikker på har været den rigtige fødselshjælper til den her aftale.

Spørgeren.

Jeg erindrer tydeligt et stærkt blåt sammenhold og en stærk blå tilgang til at gå sammen ind i den her landbrugsaftale dengang. Det er godt fælles gods, og det skal vi også glæde os over sådan en dag som denne. Jeg synes, det er ærgerligt, at ordføreren ikke havde fornøjelsen af at være med, men man kan ikke både blæse og have mel i munden, så når man indgår en aftale, står man på mål for hele aftalen. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Det er Liberal Alliance selvfølgelig fuldstændig enige i. Jeg glæder mig også, som jeg også svarede til fru Pernille Vermund, meget til det første aftalemøde, også for at se, hvordan Venstres ordfører reagerer i de politiske drøftelser fremadrettet efter at være kommet i regering med bl.a. Socialdemokratiet.

Tak til hr. Carsten Bach. Næste ordfører er fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg står her for ordfører Per Larsen.

Der er tale om et lovforslag, der skal implementere en del af landbrugsaftalen, som vi lavede i efteråret i en meget bred kreds af Folketingets partier. Som en del af den grønne omstilling giver det rigtig god mening, at vi fremmer udviklingen i retning af flere plantebaserede fødevarer. Med udsigt til ca. 40 pct. flere mennesker på kloden bliver der også som udgangspunkt behov for 40 pct. flere fødevarer. Danmark har en helt unik mulighed for at blive førende i udvikling og fremme af flere plantebaserede fødevarer. Derfor giver det også god mening at oprette Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

Vi har et enkelt spørgsmål om lovforslaget, bl.a. om antallet af organisationer repræsenteret i fondens bestyrelse, som vi vil stille under udvalgsbehandlingen, som vi ser frem til. Tak for ordet. Vi stemmer for.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Lise Bertelsen. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Den animalske produktion lægger beslag på 80 pct. af det danske landbrugsareal og 70 pct. af det globale landbrugsareal. Foder til alle husdyrene kommer der nogle fødevarer ud af – æg, mælk og kød – men der er et enormt ressourcespild ved at lave animalske fødevarer og samtidig en stor klimabelastning og en alt for stor kvælstofforurening, hvilket vi i Danmark skal løse med CO2-afgifter på landbruget og handlinger, så vi kan komme til at leve op til EU's vandrammedirektiv.

Plantefonden fik Enhedslisten, SF og Radikale defineret og indarbejdet i landbrugsaftalen fra oktober 2021. Nu står vi med lovforslaget, som får Plantefonden til at blive til virkelighed. Jeg glæder mig over, at Enhedslisten har været med til at sikre, at der bliver en Plantefond, som årligt udbetaler 85 mio. kr. i alt, 680 mio. kr. på 8 år og ikke mindst også det, at halvdelen af projekterne skal være økologiske. Derudover er der også i landbrugsaftalen afsat en særlig støtteordning, et eco-scheme, på 580 mio. kr. til plantebaserede fødevarer, altså endda årligt, og så er der 3,5 mia. kr. over perioden til arealstøtte, så det økologisk dyrkede areal kan fordobles frem mod 2030. Der skal udarbejdes en strategi for økologi, så der kan opnås en fordobling af det økologiske areal, fordobling af økoeksporten og fordobling af det økologiske salg på hjemmemarkedet frem mod 2030. Der skal udvikles en strategi for grønne proteiner, både til dyr og mennesker, og der skal udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Det er alle gode elementer i landbrugsaftalen.

Vi har nogle klimakostråd, og det er jo de officielle kostråd for god sundhed og klima. Det er anbefalinger til mad og drikke, som er sund og samtidig klimavenlig. I de anbefalinger står der, at man sådan set skal spise mindre kød og komme frem til at skrue op for bælgfrugterne. Der må man bare erkende, at det, der i øjeblikket kan vælges i butikkerne, i høj grad er importerede bælgfrugter. Og der ligger sådan set et kæmpe potentiale i at komme tilbage til at dyrke de ærter, som vi tidligere har gjort i Danmark, og få danskerne til at spise dem, som man gjorde tidligere i Danmark. Befolkningen bør spise mindre animalsk kost og mere plantebaseret kost. Det vil styrke folkesundheden. Vi skal have flere proteiner fra plantebaseret kost. Vi har jo store problemer med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse typer kræft, hvilket sådan set kan have sin årsag i, at danskerne spiser så meget kød.

Vi står med en ny plantebranche, som bl.a. består af nye, mindre firmaer, som har et stort potentiale både på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet. Og vi står med en plantebranche med nye behov og udviklinger, der ikke bare lige finder en medfinansiering til deres gode idéer. Det kunne være efteruddannelse af køkkenmedarbejdere, oprettelse af en ny vegetarisk kokkeuddannelse, eksportfremstød fra mindre virksomheder, som laver plantebaserede fødevarer, og det kunne være afprøvning af gamle ærtesorter. Det ville være inden for Plantefondens virke.

Men vi har altså et problem, der skal løses. Det skal løses, minister. Hvorfor skal Plantefonden opstarte på dårligere vilkår end landbrugets eksisterende fonde? Det skal være muligt at støtte med 100 pct. finansiering fra Plantefonden, ligesom det er i andre landbrugsfonde. Af den bekendtgørelse om Plantefonden, som er blevet sendt i høring, fremgår det, at man kun har søgt om gruppefritagelse i forhold til EU's statsstøtteregler. Konkret betyder det, at fonden – altså Plantefonden – som det ser ud nu i en række tilfælde kun vil kunne støtte indsatser med 50-70 pct., og at der således kræves egenfinansiering.

Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvem er det, der modarbejder, at Plantefonden skal blive en succes? Loven træder i kraft den 1. marts 2023, og vi bør også sikre, at næste ansøgningsrunde kan give nogle støttetilsagn tidligere, end man måske forventer. Jeg synes, det skal være den 1. september. Vi har haft ca. 4 måneder med valgkamp, regeringsdannelse og en regeringsopstart, som er gået lidt langsomt. Og nu er der så 7 mio. kr. til at administrere fonden, og der må man altså også kunne sikre og kræve, at der er noget fremdrift i Plantefonden, så vi får pengene ud at arbejde.

Jeg håber, at bestyrelsen kommer godt i gang og vedtager en strategi og en handlingsplan, som kan styrke fremdriften for plantebaserede fødevarer. Jeg og Enhedslisten ser frem til at være med til at stemme for det lovforslag. Nuværende fonde har ifølge Altinget i 2022 bevilget 28 mio. kr. til afsætningsfremme af animalske produkter i Danmark og 7 mio. kr. til den vegetabilske sektor i Danmark. Bl.a. derfor er der brug for den her nye Plantefond, og jeg glæder mig også over, at Plantefonden bliver oprettet med midler fra Promilleafgiftsfonden, så det sådan set er afgifter på pesticider, som er med til at sikre, at vi får en Plantefond, som kan være med til at udvikle det danske landbrug, så vi kommer frem til at levere flere fødevarer til mennesker og mindre svinefoder.

Der er en kort bemærkning til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Vi skal spise flere ærter, lyder det fra ordføreren. Og jeg elsker ærter, så det er fint med mig, så længe det er frivilligt.

Jeg stillede tidligere et spørgsmål til SF's ordfører, som handlede om, om den her grønne omstilling skulle være ikke bare tvungen, men også have omkostninger for danskerne – forstået på den måde, at det skulle være dyrere for danskerne at lægge kød i indkøbskurven. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor Enhedslisten står på det punkt.

Ordføreren.

Altså, vi kommer jo til en dag, hvor der er en anbefaling til, hvordan vi indfører en CO2-afgift – og det kan nærmest kun ske på en måde, hvor animalske produkter bliver lidt dyrere. Så det kommer til at koste, hvis man vil fortsætte med at spise lige så meget kød som nu.

Men der er jo den valgmulighed, at man ændrer sine kostvaner, og jeg synes, vi skal vinde på den gode smag. Altså, der skal ikke være nogen tvang til at spise halvkogte røde bønner. Vi skal have noget kost, der smager godt, og jeg er imponeret over, hvad mange, der arbejder i køkkener, formår at lave af omstilling i forhold til at have mindre kød på tallerkenen.

Så jeg er sådan set fortrøstningsfuld, i forhold til at vi sagtens kan komme frem til, at danskerne bliver mætte på en sundere måde ved at spise mindre kød, men vi er altså ikke for tvang. Jeg synes, det er rigtig godt med de steder, hvor man tilbyder skolemad. Det er en god løsning. Er det tvang? Man må vel godt tage sin madpakke med. Men jeg mener sådan set, at vi kommer frem til en situation, hvor kød bliver dyrere. Det er jeg overbevist om.

Spørgeren.

Det synes jeg jo er rigtig ærgerligt, og jeg tænker også, at der vil være rigtig mange danskere derude, som i forvejen er ramt på pengepungen – ikke bare nu, men også generelt – som får sværere ved at købe kød.

Altså, det er nemt for os, der sidder her og har vores gode vederlag, at sige, at vi lægger et par gode bøffer i indkøbskurven; jeg vil gerne købe økologisk; jeg vil gerne købe det, som smager af meget, og som derfor også koster lidt mere. Det er noget sværere for den familie, som er tvunget til at købe de billige produkter udefra, hvis der overhovedet er kød på bordet.

Så erkender ordføreren, at det her også kan have en social slagside, og at Enhedslisten dermed er villige til at gøre det sværere for dem, der har færrest penge, at købe gode produkter?

Ordføreren.

Vi er helt klart der i Enhedslisten, hvor vi meget gerne vil være med til at hæve overførselsindkomsterne for de danskere, som i øjeblikket får allermindst – og så vil de jo have bedre råd til at købe den kost, som de gerne vil købe.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at der i øjeblikket, med de høje energipriser og fødevarepriser, er mange danskere, der ikke kan få husholdningsbudgettet til at hænge sammen og dermed køber mindre kød, for kødet er jo også steget i pris og steget forholdsvis meget. Så vi stiller os på de fattige danskeres side – ingen tvivl om det.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er nødt til at tage ordet, for ordføreren nævnte det her med, at kød gerne måtte være dyrere. Og jeg må sige, at jeg godt nok er bekymret for de folkepensionister eller førtidspensionister, der ikke har særlig meget, eller den enlige mor, der eksempelvis ikke har råd til at foretage store kødindkøb til sine børn. Hvad er Enhedslistens svar til de mennesker? Er det bare, at man så bare vil bruge mere på det offentlige forbrug alle mulige andre steder? Jeg må jo sige, at det i mine ører lyder, som om det vil være enormt ulighedsskabende i vores samfund, og det er bekymrende for mig.

Ordføreren.

Jeg håber da, at ordføreren kun beder om ordet, når ordføreren har lyst til at diskutere. Jeg er bekymret for de fattigste danskere, fordi de har for lave indtægter, og det er sådan set deres dårlige økonomi, der medfører, at de ikke råd til at købe det, de plejer at købe. Vi har bl.a. de her 25.000 børn, som egentlig skulle have haft noget hjælp, men som regeringen fuldstændig svigter i øjeblikket, og der er ingen tvivl om, at der i de familier er for få penge til at købe det, man plejer at købe. Det er jo ikke noget, den her Plantefond går ind og løser, men vi kommer ind i noget her, hvor vi udvikler nye produkter, og hvor vi får noget, som ernæringsmæssigt har et helt fint indhold af protein og andre næringsstoffer, og som kan erstatte meget af det kød, som danskerne spiser lige nu, og det kan godt være billigere. Så vi hjælper jo sådan set danskerne ved at lave en Plantefond, der er med til at støtte udviklingen af nye fødevarer, som skal være tilgængelige for alle.

Spørgeren.

For at skære det helt ind til benet: Anerkender ordføreren ikke, at højere priser på kød vil være ulighedsskabende? Jeg havde den tanke, at Enhedslisten slog sig op på at bekæmpe uligheden i det danske samfund.

Ordføreren.

Altså, man må sige, at når den her regering har en politik, der går ud på at lave en skatteomlægning, som fuldstændig glemmer de mennesker, der er på overførselsindkomst, så er det jo det, der skaber den øgede ulighed. Når man giver rabatter til dem, der har en lønindkomst, og glemmer dem på overførselsindkomst, så er det jo det, der er med til at skabe ulighed, og som gør, at danskerne kan købe de fødevarer, de plejer at købe. Så den præmis anerkender jeg overhovedet ikke. Men vi kommer altså til at stå over for den virkelighed, at vi har en CO2-afgift på landbruget, og det har sådan nogle konsekvenser – det er der ingen tvivl om.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Næste ordfører er hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det. For godt en time siden talte jeg med Torben Matthiesen, en af mine gode landmandsvenner. Han har et større landbrug nede på Falster, hvor han faktisk både har dyrket konventionelt, biodynamisk og økologisk, og han har været helt fremme omkring introduktionen af nye ærter og bønner, bl.a. edamamebønnen, som smager helt fantastisk, hvis man bare lige tager den med flagesalt og lidt citron, og det har han været meget optaget af sammen med en gruppe landmænd nede på Falster. Men nu meddelte den belgiske virksomhed Ardo her i september, at de desværre lukker fabrikken i Orehoved og lageret nede i Nyborg, og dermed står de her producenter nu uden en fabrik, der kan aftage de ærter og bønner, som de har lavet. Men de vil rigtig gerne. Ærter og bønner er jo rigtig gode i et sædskifte, og derfor vil de rigtig gerne producere langt mere. Jeg håber, der er nogle pensionskasser, der hører den opbakning, der er til plantebaserede fødevarer her, og nogle investorer, for vi skal have 100 mio. kr., så vi kan få gang i fabrikken igen sammen med Producentforeningen. De vil rigtig gerne det her, men de mangler en investering i den fabrik; det er det, der skal til, for at den kan fortsætte.

For nogle år siden mødte jeg nogle unge fra Niger. De ville simpelt hen så gerne have nogle produkter og landbrugsvarer fra Niger til Danmark, og så spurgte jeg: Hvad er det bedste, I laver i Niger? Og så sagde de, at det er niébébønner. Jeg vidste ikke, hvad det var, men vi har så fået nogle af dem til Danmark, og med fare for nu at blive beskyldt for, at jeg plejer kommercielle interesser fra talerstolen, vil jeg bare sige, at det har jeg kun tabt penge på. Men de her niébébønner er helt fantastiske. Man behøver ikke at koge dem; man skal bare komme dem i vand. De smager fuldstændig som ærter. Og de her bønner er Nigers stolthed; de er virkelig gode.

Det her siger jeg alt sammen bare for at sige, at jeg ikke kommer til at stå og fordømme eller kritisere landmænd, der producerer kød, eller dem, der sælger kød, eller dem, der spiser kød, hvis de gør det inden for de regler, vi har vedtaget i det her Folketing. Men jeg vil utrolig gerne inspirere, opmuntre og støtte alle dem, som vil kaste sig ud i produktionen af plantebaserede fødevarer eller forbruget eller i at spise dem, for der er så meget god energi i det, der er en positiv dagsorden, en klimagevinst, en sundhedsgevinst, en samfundsgevinst, og der er ikke mindst rigtig meget inspiration at hente. Det er jo derfor, jeg også er meget glad for den her fond og det her initiativ, vi nu skaber sammen, og jeg håber, at det kan skabe bredere opbakning i hele erhvervet.

Der er et par ting, jeg synes vi lige skal have på plads. Det ene er, at vi skal have en lidt hurtigere sagsbehandling end det, der måske ligger i forarbejdet her. Jeg håber, at vi kan komme til at dele penge ud allerede i august i år, og at vi kan få den samme sagsbehandling, som ligger i nogle af de andre fonde – så lidt mere hurtighed. Jeg håber også, at vi udnytter alt, hvad vi kan, inden for statsstøtteloven. Jeg synes sådan set, det er et sundt princip, at hvis man får penge, lægger man også nogle selv. Det står jeg sådan set på mål for. Men vi må bare erkende, at der er nogle iværksættere, foreninger, mellemstore virksomheder og organisationer, som måske ikke kan være med, hvis ikke vi kan give støtte op til 100 pct., så lad os prøve at se, om ikke vi kan være fleksible og få det derop for dem, der har brug for det.

Og så håber jeg, at vi kan få den nationale handlingsplan på plads meget snart – en handlingsplan, hvor vi både bygger på de analyser, der er lavet af universiteterne, og får nogle konkrete, gode og stærke målsætninger både for produktion og forbrug, så vi kan få alle med: landbruget, landbrugets organisationer, skolerne, fagbevægelsen og organisationerne. Vi skal have ændret kokkeuddannelsen, så man ikke har 163 sider om kødbaserede madvarer og så 3 sider om plantebaserede fødevarer. Der er rigtig mange ting, vi skal gøre for at inspirere til de plantebaserede fødevarer.

Men det her er et rigtig godt skridt. Og gør vi det godt, får vi genåbnet den fabrik, så landmændene kan være med, og får vi inspireret forbrugerne, så de vælger de her plantebaserede fødevarer, tror jeg faktisk, at vi også internationalt med den her fond og de initiativer, vi tager i handlingsplanen, som forhåbentlig kommer snart, kan være med til at inspirere langt ud over Danmarks grænser til, hvordan vi kan sikre flere plantebaserede fødevarer. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg vil også benytte lejligheden her til at sige tak til De Radikale for det forløb, vi havde sammen under landbrugsforhandlingerne – jeg er godt klar over, at det var en anden ordfører – og det, at vi holdt fast i, at der skulle være en væsentlig Plantefond med et beløb, som blev større og større, som forhandlingerne gik. Vi kunne måske være endt meget højere, hvis det havde trukket endnu mere ud.

Jeg synes, at ordføreren nævner et par punkter, som vi skal have gjort bedre via udvalgsbehandlingen, og det er jo bl.a. det her med at sikre en hurtigere sagsbehandling, end man måske ellers kunne forestille sig. Og der synes jeg, det er rimeligt at kigge på, hvad de andre fonde kan, også med respekt for, at der nu er en ny bestyrelse, og at de skal lave en strategi og handlingsplan, men måske kunne de godt behandle den næste ansøgningsrunde, uden at man har hele handlingsplanen og strategien på plads. Det kunne være, at man kunne prøve at kigge på, hvad der har været af afløb, og hvad der har været af ansøgninger tidligere, og så den der statsstøtte, og at vi skal frem til at ligestille den her Plantefond.

Så er ordføreren enig i, at vi skal frem til at ligestille den her Plantefond med de andre landbrugsfonde?

Ordføreren.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen og til de øvrige partier, både fra rød og blå blok, som vi samarbejdede med om at fremme det her, og vi var glade for, at vi kunne være med til at sikre Plantefondens etablering. Og ja, jeg nævnte præcis de to emner i min tale, både det her med en hurtigere sagsbehandling, så der ikke er nogen, der kommer i klemme i slippet mellem de forskellige fonde, og at vi netop skal udnytte statsstøttereglerne så meget, vi kan, men som sagt også det her, som jeg anførte, om, at der bestemt også er et godt princip i, at man nogle gange lægger nogle penge for at få nogle penge, men at der kan være små iværksættere og mellemstore virksomheder og foreninger, som ikke kan gøre det, og at vi så skal prøve at udnytte de statsstøtteregler, vi kan, og sikre, at de kan få op til 100 pct.

Spørgeren.

Jeg synes, det var interessant, at ordføreren var inde på, hvad der var de bedste bønner. For mig er de små nicaraguanske bønner de allerbedste, og dem kan man ikke købe i Danmark, desværre.

I forhold til det her med kokkeuddannelsen og det at komme frem til, at vi måske har flere kokkeuddannelser i Danmark, er det jo lidt grotesk, at man kan tage en kokkeuddannelse, og at man så nærmest udelukkende skal undervises i at producere kød på tallerkenen, og der er altså nogle unge mennesker, som fravælger den uddannelse. Så jeg synes faktisk, der er plads til en vegetarisk kokkeuddannelse, og jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren er enig i, at det er noget, vi skulle arbejde videre efter, altså at man sådan set kan vælge en kokkeuddannelse inden for det vegetariske.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg ved jo, at Folketinget har et øllaug. Måske skulle vi lave et bønnelaug, hvor vi kan sidde og teste og smage, for jeg vil fastholde, at niébébønnerne er betydelig bedre end de bønner, som ordføreren nævner. Men der er en fantastisk variation og diversitet inden for ærter og bønner, som vi slet ikke har set endnu i det danske køkken, og det skal vi fremme, også gennem kokkeuddannelsen.

Jeg kender forslagene om at etablere en plantebaseret kokkeuddannelse. Jeg tænker, at det vil være bedre at få det ind i de eksisterende kokkeuddannelser, hvis vi kan det, og netop få ændret den bog med opskrifter, som de i dag bruger, og få langt flere plantebaserede fødevarer ind i de eksisterende uddannelser. Men lad os se på det, når handlingsplanen kommer.

Tak til hr. Christian Friis Bach, også for udveksling af opskrifter. Næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Jeg insisterer på, at næste ordfører er hr. Peter Kofod.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti indgik i oktober 2021 aftalen om landbruget med en stribe andre partier, der jo allerede har redegjort glimrende for lovforslaget, så det skal jeg lade være med at gå ind i. Men sagen er den, at vi fuldstændig vedstår os de aftaler, vi indgår, både de dele, vi måtte være meget glade for, og også de dele, der måske ikke siger os helt så meget, og det er så en af de dele af aftalen, vi er ved i dag. Men det er jo godt, at andre er glade.

Jeg vil sige det på den måde, at vi støtter det frie valg et hundrede ti procent. Jeg kommer ikke til at stå på den her talerstol og sige til danskerne, at de skal spise mere af det ene og mindre af det andet, for jeg stoler på danskerne. De må fuldstændig selv vurdere, hvad de vil putte i indkøbskurven, og hvad de vil lade ligge i køledisken – ingen tvivl om det. Jeg bryder mig ikke om formynderi, jeg bryder mig ikke om at få at vide, hvad jeg selv skal spise, så jeg vil lade det være fuldstændig op til danskerne, hvad de har lyst til.

Forslaget her handler jo om, at vi nedsætter en fond, hvor en stribe organisationer kan indstille medlemmer, som skal udvide tilgængeligheden eller i hvert fald udbuddet på sigt af plantebaserede alternativer, og det kan folk jo købe til den tid, hvis de kan lide det, og ellers kan de lade være. Vi støtter selvfølgelig forslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Kofod. Næste ordfører er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Hvor er det en ære at stå her for første gang som landbrugsordfører. Der går jo ikke så lang tid, før jeg ikke er ordfører for det hele længere, og så har jeg fået mulighed for at vælge mine egne ordførerskaber, og det her er et af dem, jeg er rigtig glad for at have fået.

Forslaget, som vi behandler i dag, er jo som nævnt en udmøntning af en del af landbrugsaftalen – en aftale, som Nye Borgerlige spillede en meget aktiv rolle i. Eller i virkeligheden var det nok mere aftalen, der spillede en aktiv rolle for Nye Borgerlige; det ved jeg ikke helt. Vores holdning er klart den, at både dansk landbrug og danske landmænd er blandt de dygtigste i verden. Og dansk landbrug er også blandt de landbrug i verden, der er bedst til at omstille sig de mange mere eller mindre rimelige krav, der stilles af politikere, og dem har der undertiden været rigtig mange af.

Dansk landbrug er ikke alene en væsentlig del af vores kultur, vores landbrug skaber også job til tusindvis af danskere og udlændinge i Danmark, både i landbruget, men også i følgeerhvervene omkring landbruget. Dansk landbrug har stor betydning for de dele af landet, som ikke ligger tættest på storbyerne, og dermed har dansk landbrug også en vigtig betydning for den kultur, der er ude i landet i dag. Og så er der jo ikke mindst det lille element, at dansk landbrug skæpper godt i statskassen. Det er nævnt tidligere i debatten i dag, at vores velfærd nyder godt af, at landbruget bidrager positivt.

Så for os i Nye Borgerlige og for mig som person har det været fuldstændig afgørende at kaste os helhjertet ind i kampen for, at dansk landbrug bliver udviklet og ikke afviklet. Derfor bed vi os også fast i forhandlingsbordet, og derfor deltog jeg personligt som formand under forhandlingerne, selv om vi kun var fire mand i partiet, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi efter et langt og sejt forhandlingsforløb endte med en aftale, der trods alt var bedre end det, der oprindelig lå på bordet. Det var en aftale, hvor den hedengangne borgerlige opposition faktisk formåede at stå sammen, at arbejde sammen, og det var et samarbejde, som jeg var rigtig glad for, og som jeg også troede på vi kunne bringe videre frem. Det endte så ikke der.

Lad os ikke dvæle ved det. Lad os holde fast i, hvad vi behandler i dag. Når vi er en del af aftalen, står vi selvfølgelig også på mål for alle dele af aftalen, inklusive den del, som ikke er groet i vores baghave, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at når vi taler omfordeling, altså planøkonomi, at kræve pengene op af lommen på virksomheder og borgere med den ene hånd for så at omfordele med den anden hånd til det, man tror bliver fremtiden, så er det ikke borgerlig politik, og det er definitivt heller ikke Nye Borgerliges politik. Derfor er det, vi behandler i dag, ikke groet i vores baghave, men som sagt må vi stå last og brast om alle dele af aftalen, og det gør vi også.

Vi vil undervejs i udvalgsbehandlingen spørge ind til de detaljer, der er i forslaget her, som bl.a. handler om at sikre, at den, selv om vi ikke som udgangspunkt synes, det er den bedste løsning, når den nu bliver gennemført, bliver så smidig som muligt for landbruget. Det handler jo dels om ansøgningsfristerne, det handler også om at sikre, at der er styr på økonomien. Hver gang vi taler omfordeling, er der nogle penge, der går til administration, både i det offentlige, men også for de virksomheder, som skal håndtere de her regler, og det kommer vi også til at følge nøje.

Med de ord støtter vi som sagt forslaget. Jeg vil gerne sige tak for ordet, og jeg står med et smil på læben over at være blevet landbrugsordfører.

Den første korte bemærkning er til hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det. Og tak for et fint indlæg fra fru Pernille Vermund. Jeg noterede mig bare, at fru Pernille Vermund stillede en række spørgsmål om CO2, og det vil jeg gerne kvittere for. Der findes jo en række landmænd, landboforeninger, Økologisk Landsforening og andre, som støtter en CO2-afgift på landbruget og er fulde af optimisme, med hensyn til at landbruget sagtens kan omstille sig, blive endnu mere dynamisk og udvikle sig, samtidig med at vi når de ambitiøse CO2-mål, som vi har sat os.

Forstår jeg det rigtigt, at fru Pernille Vermund ikke deler den optimisme?

Ordføreren.

Jeg synes, der er al grund til at være optimistisk på dansk landbrugs vegne, for dansk landbrug har, som jeg også sagde i min ordførertale, formået at udvikle sig – ikke på grund af det, der er blevet lagt ned over det fra politisk side, men på trods af det. Altså, vi har et landbrug i verdensklasse, og der er man ekstremt omstillingsparate.

Når det er sagt, tror jeg ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at når man påfører en afgift, får det konsekvenser. Det gør det for erhvervet, det gør det for følgeerhvervene, og det gør det for priserne for de danske forbrugere. Og det er vi dybt bekymrede for; vi er bekymrede for, at det her kommer til at koste arbejdspladser, og vi er frem for alt bekymrede for det, som vi jo hører fra socialisterne, uanset om det er Enhedslisten eller SF, altså at man er villige til at gøre det dyrere at være dansker. Det vil faktuelt være sådan, at det bliver dyrere at være dansker, hvis man påfører en CO2-afgift på dansk landbrug, og det er vi imod.

Spørgeren.

Tak for svar. Men er det ikke rigtigt forstået, at dansk landbrug har været et af de mest produktive og effektive landbrug i omstillingsprocesser, og at hvis vi giver dem de rigtige signaler, kan de levere – og at der samtidig er brug for, at vi selvfølgelig når de internationale CO2-mål, som vi har sat os? Så jeg synes, det er en meget pessimistisk tilgang, som ordføreren – og tillykke med det nye ordførerskab – har til landbruget, og derfor vil jeg godt opfordre til igen at gå konstruktivt ind i de drøftelser, vi skal have, om at lave en CO2-afgift, som kan være med til positivt at omstille dansk landbrug.

Ordføreren.

Som jeg indledte med at sige før, er jeg ikke pessimistisk i forhold til landbruget. Danske landmænd er sindssygt dygtige og også omstillingsparate. Når det er sagt, så vil det få konsekvenser for udbuddet, og det er også det, vi hører fra venstrefløjen. Målet med en CO2-afgift er jo at nedbringe udledningen gennem at nedbringe produktionen. Når man nedbringer produktionen, altså forholdet mellem udbud og efterspørgsel, så stiger priserne, og det gør de også for de danske forbrugere, og det synes vi er dybt problematisk. Og vi synes, det er problematisk, at der vil være landbrug, der formentlig kommer til at lukke, og at der vil være arbejdspladser, der forsvinder – som konsekvens af, at man vil indføre en CO2-afgift på dansk landbrug.

Der er en kort bemærkning til fru Sascha Faxe, Alternativet.

Tak for ordet. Jeg blev egentlig smittet af det ærede medlems begejstring for sit nye ordførerskab, og derfor har jeg lyst til at stille et spørgsmål. Der bliver talt om, at det har nogle konsekvenser, når man pålægger nogle afgifter. Det er helt korrekt, også set fra vores synspunkt, men jeg er nysgerrig på, hvordan ordføreren så ser på det i forhold til den subsidiering, vi har i landbruget, som jo også allerede har nogle konsekvenser for udbud og efterspørgsel. Hvad er holdningen i forhold til det? Skal vi også lægge den subsidiering ned, der i dag finder sted i landbruget?

Ordføreren.

I Nye Borgerlige så vi helst, at dansk landbrug ikke var på støtten. Vi er generelt imod omfordeling. Vi synes, det er et problem, at man har omfordeling, hvor man opkræver penge med den ene hånd, f.eks. fra landbruget, og så giver dem videre til støtteordninger med den anden. Et af problemerne er, ud over at det koster penge undervejs – der er penge, der går tabt undervejs til administration, både i landbruget og også i staten – at man ofte kommer til at støtte gårsdagens løsninger.

Hvis man nu havde afskaffet nogle andre afgifter eller skatter eller havde nedbragt andre afgifter eller skatter, så man sagde, at da det her er en forældet måde at lægge afgifter, at lægge skatter på et erhverv på, indfører vi noget nyt i stedet, så det som minimum havde været neutralt og helst været positivt, forstået på den måde, at det ville give skattelettelser og sikre, at det her ikke er noget, der gør konkurrencen med de lande, vi er i konkurrence med, hårdere, jamen så er det ikke, fordi vi er imod at omlægge skatter og afgifter – men at påføre en ny afgift og øge omfordelingen og dermed også være med til at støtte gårsdagens løsninger synes vi er et problem.

Så siger vi tak til fru Pernille Vermund. Den næste er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Tak for ordet, og tak for en, synes jeg, rigtig god debat om lovforslaget, som her bliver førstebehandlet. Det er vigtigt, at vi får en god debat om lovforslaget og det emne, som det drejer sig om i det hele taget. Plantebaserede fødevarer og plantebaseret kost er nemlig stadig nyt for mange. Det gælder både for forbrugere og for producenter.

Som flere af ordførerne på fin vis allerede har beskrevet, er det et udtryk for, at det var et bredt flertal af Folketingets partier, som indgik en aftale tilbage i efteråret 2021. Det var en aftale, som man måske kan tillade sig med et lidt fortærsket udtryk at kalde historisk. Men ikke desto mindre var den bred og omfangsrig på landbrugsområdet. Det er jo en aftale, som skal understøtte landbrugets udvikling mod at blive mere grøn og bæredygtig og på den måde være en del af den udvikling, som hele det danske samfund er inde i.

I aftalen besluttede vi bl.a., at der skal laves en handlingsplan for plantebaserede fødevarer, og at vi skal oprette en fond. Fonden skal bidrage til udviklingen af den plantebaserede fødevaresektor i Danmark, og vi aftalte, at der i alt skal anvendes 675 mio. kr. i fonden frem mod 2030. Det er de midler, som vi nu skal have ud at arbejde. Fonden kommer til at skubbe til en udvikling, hvor plantebaseret kost bliver en integreret del af fremtidens grønne, danske fødevareerhverv.

Jeg ser mindst to gode grunde til, at vi skal gøre det. For det første kan plantebaseret kost bidrage positivt til vores klima, vandmiljø og biodiversitet, og fonden får også et særligt fokus på økologi, som flere ordførere også har været inde på. Vi har faktisk aftalt, at fonden skal tilstræbe, at halvdelen af midlerne går til økologiske projekter. For det andet kan produktionen af plantebaserede fødevarer og grønne proteiner blive endnu et godt afsæt for at øge vores eksport og dermed styrke vores position internationalt.

Vi har i Danmark et stort potentiale til at udvikle og udbrede grønne madvarer til de danske tallerkener og til spisebordene i resten af verden. Vi er helt i front inden for gastronomien. Flere har sikkert lagt mærke til, at vi vandt det uofficielle verdensmesterskab Bocuse d’Or forleden. Jeg havde selv fornøjelsen af at være med til fejringen. Der var knap så mange ude på Slotspladsen, som der var, da håndboldherrerne var der, men ikke desto mindre er det et emne, som vel nok de fleste danskere har en holdning til, nemlig den mad, som vi spiser. Vi er internationalt kendt for vores tilgang til mad, for vores fødevaresektor og for vores landbrug. Med vores viden og vores entusiasme for mad og gastronomi er det oplagt, at vi også skal være blandt de bedste i verden til at skabe og inddrage plantebaseret mad i vores kost.

Jeg håber derfor – og jeg vil næsten gå så vidt som til at sige, at jeg også regner med det – at lovforslaget vil blive vedtaget, så fonden kan komme i gang med at arbejde, og så vi kan blive klogere på, hvordan den plantebaserede sektor kan blive udviklet, og så vi alle også kan blive klogere på den plantebaserede kost, og så landbrugssektoren får endnu et incitament til at omlægge dele af landbruget til plantebaserede fødevareafgrøder.

Fonden vil ikke få mig for bordenden; fonden vil få en ekstern bestyrelse, som træffer afgørelser om de enkelte ansøgninger. Fondens arbejde bliver politisk uafhængigt og får dermed også selvstændige rammer til at udføre sit arbejde, som vi kender det fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Med fondens struktur og dens gode formål mener jeg at vi har de rigtige forudsætninger for at fremme plantebaseret kost og plantebaseret fødevareproduktion i Danmark.

Med de ord vil jeg igen takke alle ordførerne for rigtig gode indlæg og for den positive modtagelse, og jeg ser også frem til udvalgsdebatten og udvalgsbehandlingen, så vi kan få lovforslaget vedtaget endeligt og dermed få fonden sat i gang med at arbejde. Tak for ordet.

Den første korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Jeg synes, det er godt, at ministeren bekræfter, hvad det er for et potentiale, der kan være i den her Plantefond og i det, at man udvikler et nyt spor i dansk landbrug. Jeg er også helt enig i, at når vi har vedtaget det her lovforslag, er vi færdige med arbejdet – så er der en Plantefond og en bestyrelse, som skal få det til at ske ud fra de ansøgninger, der kommer ind.

Jeg har hørt, at der er et arbejde i gang om at finde frem til en løsning, med hensyn til hvor høje støttesatser der kan gives fra den her fond. For jeg undrer mig meget over, at man ikke kan gøre ligesom i de andre landbrugsfonde, altså at man kan imødekomme en ansøgning med 100 pct. støtte. Og vi står jo her med en ny sektor, som bl.a. er små firmaer, som har gode idéer, men ikke en masse penge, og som sender ansøgninger ind til Plantefonden og så måske får en eller anden støtte til eksportfremme. Så jeg vil gerne høre, om ministeren kan løfte sløret lidt for, om vi kommer frem til, at der kan være nogle ansøgninger, som kan få 100 pct. støtte fra Plantefonden.

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der er nogle statsstøtteregler, som vi selvfølgelig skal følge, EU-statsstøtteregler, de såkaldte gruppefritagelser, hvor der kan ydes 100 pct. støtte i nogle tilfælde, men ikke i alle, og de regler fastsætter også forskellige støttesatser for de forskellige støttekategorier og for forskellige typer ansøgninger. Forskellen fra den her fond og så til eksempelvis Fonden for økologisk landbrug, som i daglig tale kaldes FØL, er også, at den her fond har et bredere sigte, altså der er simpelt hen et bredere ansøgningspotentiale, med hensyn til hvem der kan få støtte. Det er inden for netværk, det er inden for forskning, det er inden for forarbejdning, og det er også specifikke virksomheder. Og det gør en forskel i forhold til eksempelvis den økologiske fond.

Men jeg vil også sige, at jeg har bedt ministeriet om at igangsætte et arbejde med en egentlig statsstøttegodkendelse af fonden. Det betyder som sagt ikke, at alle ansøgere fra alle typer projekter vil kunne få 100 pct. i støtte, men det skyldes, at de 100 pct. i støtte til virksomheder antageligvis vil blive opfattet som statsstøtte, og det vil være i modstrid med EU's statsstøtteregler.

Spørgeren.

Jeg har noteret mig, at der er flere ordførere, der har interesse for det her, så jeg håber virkelig, at vi via udvalgsbehandlingen og også ud fra nogle af de spørgsmål, jeg allerede har sendt ind, kan få det belyst rigtig grundigt, så vi får Plantefonden i gang på bedst mulig vis.

Et andet element, som jeg ikke er helt sikker på at man har løst godt nok, handler om, hvornår vi kan få den næste udbetaling fra Plantefonden. For nu giver vi jo en stor støtte til administrationen af det, og så har jeg en forventning om, at det kan være en hurtig implementering. Så derfor spørger jeg også ind til, hvornår den næste udbetaling kan ske fra Plantefonden. Og det håber jeg også at udvalgsbehandlingen kan afklare.

Ministeren.

Det har jeg også selv en forventning om, vil jeg gerne sige til ordføreren. Altså, der er ikke noget fra min side, der holder det tilbage, men der er selvfølgelig det, at vi først lige skal have vedtaget lovforslaget. Loven træder efter planen i kraft den 1. marts. Så skal bestyrelsen nedsættes, og de skal i gang med at arbejde; der skal være en ansøgningsrunde, og de skal selvfølgelig vurdere de ansøgninger, der kommer ind. Så sådan som det ligger nu i køreplanen, vil det være omkring november. Men kan vi finde nogen steder, hvor vi kan fire på det, vil jeg ikke være afvisende over for det. Vi må jo også afdække under udvalgsbehandlingen, om der er nogen steder, hvor vi kan gøre noget parallelt i forhold til at få de her midler ud at arbejde. Jeg hindrer i hvert fald ikke, at det kommer ud at arbejde tidligere, hvis det overhovedet kan lade sig gøre rent praktisk.

Næste korte bemærkning er til hr. Carl Valentin, SF.

Tak, og også tak for en god tale fra ministeren. Nu siger ministeren, at man ikke er afvisende over for at kunne fremrykke det her tidspunkt. Jeg synes, det er rigtig godt, at man ikke er afvisende over for det, men meget i forlængelse af det, hr. Søren Egge Rasmussen sagde, kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, om ministeren aktivt vil arbejde for, at de her penge kan komme hurtigere ud at arbejde, hvis det er muligt. For der står altså nogle organisationer og hiver i os, og det er derfor, vi også stiller nogle spørgsmål, for de vil så gerne i gang med det her, og de vil så gerne have, at de her penge kan komme ud at arbejde. Vi laver jo netop den her Plantefond for at imødegå et ret akut problem, nemlig klimakrisen, så jo før vi kan komme i gang, jo bedre. Vil ministeren arbejde for, at vi kan fremrykke tidspunktet?

Ministeren.

Som jeg sagde i mit svar til hr. Søren Egge Rasmussen, stiller jeg mig i hvert fald ikke i vejen for, at det kan komme til at gå så hurtigt, som det rent praktisk kan lade sig gøre, med respekt for at der altså lige er et lovforslag, der skal vedtages; der er en bestyrelse, der skal nedsættes; der er nogle ansøgninger, der skal sendes ind, og de skal også bearbejdes grundigt, så vi ikke deler midlerne ud til de forkerte, om man så må sige. Det skal selvfølgelig være inden for formålet.

Men jeg kan også sige, at vi jo allerede har aftalt at sætte de første 25 mio. kr. i værk, netop gennem Fonden for økologisk landbrug. Der var jo en ansøgningsrunde her i efteråret 2022, så de penge er i gang med at blive sat ud i arbejde.

Spørgeren.

Det synes jeg lyder godt, og jeg håber, vi kan arbejde sammen for at få rykket det her, så pengene kan komme ud at arbejde.

Derudover er der det her problem med, at fonden i nogle tilfælde kun vil kunne give 50-70 pct. i støtte. Jeg kan forstå og kan høre på ministeren, at man afsøger det lidt i forhold til EU-reglerne. Vil ministeren gå så langt som muligt inden for EU's rammer i forhold til at sørge for, at man selvfølgelig også kan give 100 pct. i støtte i nogle tilfælde, når det nu også er tilfældet med en hel masse andre af landbrugets fonde?

Ministeren.

Altså, udgangspunktet er, at statsstøttesatserne skal anvendes fuldt ud. Så hvis det er svar på spørgsmålet, er det en bekræftelse.

Næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Som ordføreren for Liberal Alliance sagde i sin ordførertale, er der jo et problem i det her lovforslag, som vi måske kan genkende fra noget af det andet, vi har set på landbrugsområdet, nemlig at der er en risiko for, at der er nogle administrative byrder og noget administration forud for at gå i gang med opgaverne, som betyder, at vi kommer alt for sent ud over stepperne. Er ministeren indstillet på at se på, om man kan optimere og smidiggøre ansøgningsprocessen i forhold til det, der er lagt op til i lovforslaget?

Ministeren.

Altså, jeg har kun den interesse, at vi kommer i gang så hurtigt som muligt og så smidigt som muligt og så billigt administrativt som muligt. Den ambition tror jeg vi alle sammen deler. Nu er der, som der bliver refereret til, afsat de 7 mio. kr., men det er jo ikke, fordi de så nødvendigvis skal bruges. Det er netop et maksimum, og der vil altså ikke blive overført flere midler end det, der er nødvendigt, og det er jo en vurdering ud fra eksempelvis andre, lignende GUDP-ordninger, som man har taget afsæt i for at sige, hvad det er for et niveau. Men for mig at se er det sådan, at jo hurtigere vi kan få den i gang og jo mere smidigt og jo billigere, jo bedre. Det er klart, at det selvfølgelig er ambitionen.

Spørgeren.

Ja, for dilemmaet her er jo, at hvis man ikke kan gå i gang, før man har fået en godkendelse, altså hvis ikke man kan ansøge og så gå i gang umiddelbart derefter, så risikerer vi at skulle vente lige så længe, som vi har kunnet se vi har skullet, når vi har talt om vådområder og andet. Det er jo fuldstændig umuligt for landbruget at omstille sig. Og lur mig, om vi så ikke går ind i en valgkamp – ja, forhåbentlig om relativt kort tid, men det bliver formentlig lidt længere – hvor venstrefløjen igen står og skælder ud på landbruget, fordi landbruget ikke har levet op til det, som ligger i aftalen blandt partierne. Så jeg håber, at ministeren vil tage sin tidligere Venstrekasket og også landbrugskasket på og så tale på landbrugets vegne.

Ministeren.

Altså, hvis det specifikt går på det, som jeg også hørte LA's ordfører tidligere var inde på, om, at man kunne gå i gang allerede ved ansøgningstidspunktet, så vil jeg altså godt lige hjem og arbejde lidt på, hvad der er af muligheder eller ikke er af muligheder. For der er den risiko, at man ikke får tilskuddet – den risiko påtager man sig selvfølgelig så, hvis man ansøger og går i gang og man så ikke får tilskuddet. Det er den ene del af det. Men der er også en anden risiko, og det er, at man kan spørge: Hvis man alligevel går i gang, hvorfor skal man så have tilskuddet?

Så lad os lige prøve at få kigget på, hvad der er af muligheder. Som sagt har jeg kun ønsket om, at det her kan blive fleksibelt, men det skal selvfølgelig også være inden for de regler, der gælder.

Næste korte bemærkning er fra hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Mine spørgsmål er dækket af de tidligere spørgere, så jeg vil blot takke ministeren for en god tale og sige, at jeg ser meget frem til samarbejdet om at få etableret Plantefonden hurtigt, billigt og smidigt – det var tre gode ord – og også samarbejdet om at få lavet en ambitiøs handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Jeg frafalder anden runde og siger tak til ministeren.

Ministeren.

Så vil jeg kvittere og sige i lige måde, og jeg vil bruge anledningen til at sige, at jeg også ser det her som et potentiale. Det synes jeg også flere andre ordførere var inde på, altså at det her netop skal åbne nogle muligheder for landbrugserhvervet. Det er selvfølgelig efterspurgt mange steder, og forbrugerne efterspørger det også. At vi kan blive klogere og støtte op omkring det vidensbaserede og videndelingsmæssige synes jeg også er et formål i sig selv. Det er også derfor, at fonden netop lægger op til at kunne have et mere bredt sigte, både inden for forskning og andre ting, netværk osv. Så der er mange gode formål i det her, som jeg tror kan give en rigtig god viden, som vi kan bruge, også i forhold til at udvikle eksporten for landbruget.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.