Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 119
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4230
Doknr.
707279
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 9. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til
social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren i forlængelse af 1. behandlingen af L 119 redegøre for, hvad der
præcist menes
med ”som en del af deres beskæftigelsesindsats” om kommu-
nernes brug af ordningen om socialt frikort. Og vil ministeren dertil redegøre
for, om ministeren er blevet klogere på i hvilket omfang brugen af socialt frikort
som en del af kommunernes beskæftigelsesindsats foregår? Der henvises til
svar på SOU alm. del -
spm. 26 af den 9. februar 2023.”
Svar:
Ministeriet er ikke bekendt med, at der er tilfælde, hvor ledige borgere bliver
sanktioneret i deres ledighedsydelse, hvis de ikke tager imod tilbuddet om
småjobs under ordningen om socialt frikort.
Formålet med et socialt frikort er at hjælpe særligt socialt udsatte med at del-
tage i og bidrage til samfundets arbejdsfællesskaber på borgerens egne vilkår,
og herigennem opleve værdi og trivsel i hverdagen. Det er derfor ikke tænkt
som en beskæftigelsesindsats, hvor kommunerne kan sætte krav til de udsatte
borgere med et socialt frikort for, at de kan få udbetalt deres ydelser.
Ordningen er således først og fremmest en socialpolitisk indsats. Det skal dog
ikke være til hinder for, at borgerne tilbydes en helhedsorienteret indsats. Det
er derfor op til den enkelte kommune, i hvilken forvaltning ordningen forankres.
Ankestyrelsen gennemførte i 2020 en evaluering af ordningen, hvori en række
kommuner fortæller om deres oplevelser og erfaringer med det sociale frikort.
Evalueringen viser, at flere af kommunerne har arbejdet med ordningen som
en del af deres beskæftigelsesindsats.
For eksempel fremhæves det i evalueringen, at Tønder Kommune har tænkt
det sociale frikort sammen med praktikforløb, som er en del af deres beskæfti-
gelsesindsats. Når en borger starter i praktik hos en virksomhed, kan kommu-
nen eksempelvis hjælpe borgeren ved at gå i dialog med virksomheden om
muligheden for, at borgeren kan overgå til ordinær beskæftigelse og bruge sit
sociale frikort i den forbindelse, hvis der er et godt match mellem borger og
virksomhed.
1