Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 118 Bilag 4
Offentligt
8.maj 2023
Erhvervsminister Morten Bødskov
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
CC: Skatteminister Jeppe Bruus, Finansminister Nicolai Wammen, Folketingets Erhvervs- og
Skatteordførere
Angående behovet for reel åbenhed i forbindelse med ændring af årsregnskabsloven
Kære Erhvervsminister Morten Bødskov,
Vi skriver til dig med en opfordring til at indføre reel åbenhed i multinationale selskabers
regnskaber, i forbindelse med den igangværende ændring af årsregnskabsloven (L 118).
Det estimeres at Danmark hvert år mister over 8 mia. kroner i selskabsskat til
multinationale selskabers brug af skattely.
1
Derfor mener vi, at det er den helt rigtige
prioritering når det i regeringsgrundlaget fremgår at
”regeringen vil fortsat øge indsatsen mod
skattely”.
Det er afgørende at multinationale selskaber betaler den skat de skal, men omvendt
skal de naturligvis ikke betale mere end loven påkræver dem det. Vi mener at regeringens
lovforslag til ændring af årsregnskabsloven er en gylden mulighed for at levere på ambitionen
om at øge indsatsen mod skattely ved at kræve at de omfattede multinationale selskaber skal
rapportere offentligt om deres aktiviteter i samtlige lande og jurisdiktioner, som de har
aktiviteter i.
Gennem fuld åbenhed i multinationale selskabers regnskaber vurderer andre at det
offentliges tab til skattely kan mindskes med omkring en fjerdedel.
2
Udover at mindske
tabet af skatteindtægter har åbenhed også en række andre positive effekter. Det kan udjævne
den uretfærdige konkurrencefordel, som visse multinationale selskaber i dag opnår gennem
aggressiv skatteplanlægning overfor deres konkurrenter. Det kan hjælpe med at genopbygge
offentlighedens tillid, som er svækket af en stribe skandaler om multinationale selskabers brug
af skattely. Og sidst men ikke mindst, kan det give investorer, kommuner og andre, bedre
indsigt i de selskabers adfærd som de investerer i og handler med, samt de skattemæssige
risici der er forbundet med aktiviteterne.
Desværre giver EU-direktivet om offentlig land-for-land rapportering, som gennemføres
med L 118, kun pletvis åbenhed.
Direktivets åbenhedskrav gælder kun aktiviteter i EU-lande
og lande på EU’s misvisende sort- og gråliste. Centrale regnskabstal fra multinationale
selskaber vil således stadig kunne hemmeligholdes for omkring tre-fjerdedele af verdens
1
Wier, L and Zucman, G (2022), Global profit shifting, 1975-2019, UNU-WIDER Working Paper No. wp-2022-
121.
https://www.wider.unu.edu/publication/global-profit-shifting-1975%E2%80%932019
2
Tax Justice Network (2022), State of Tax Justice 2022.
https://taxjustice.net/reports/state-of-tax-justice-2022/