L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 118 Bilag 1
Offentligt

Til adressaterne

ER HVERVSSTY RELSEN

Høringsliste til høring over udkast til forslag til Lov om ændring af

årsregnskabsloven

Høringsliste:

92-gruppen

Aarhus BSS

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Amnesty

Akademikernes Centralorganisation

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP)

Bryggeriforeningen

Centralorganisationens Fællesudvalg

CEPOS

Cereda

Copenhagen Business School

CSR Forum

Danish Venture Capital and Private Equity Association

Danmarks Nationalbank

Danmarks Restauranter og Cafeer

Danmarks Skibskredit A/S

Danmarks Statistik

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Initiativ for Etisk Handel

Dansk Investor Relations Forening – DIRF

Dansk Standard

Dansk Iværksætterforening

Dansk Mode & Textil

Danske Advokater

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Danske Maritime

Danske Rederier

Danske Regioner

Datatilsynet

De Samvirkende Købmænd

Den Danske Aktuarforening

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf.

E-post

35 29 10 00

[email protected]

CVR-nr 10 15 08 17

www.erst.dk

ERHVERVSMINISTERIET

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2/3

Den Danske Dommerforening

Den Danske Finansanalytikerforening

Den Danske Fondsmæglerforening

Det Kooperative Fællesforbund

Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere

Det Økonomiske Råds Sekretariat

Domstolsstyrelsen

EG Eksportkreditfonden

Finans Danmark

Finansforbundet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

First North

Folkekirkens Nødhjælp

Forbrugerrådet

Foreningen af Interne revisorer

FSR – Danske Revisorer

Foreningen Danske Revisorer

Forsikring & Pension

Garantifonden for indskydere og investorer

Grønlands Selvstyre

Ingeniørforeningen i Danmark

Institut for Menneskerettigheder

IT-branchen

IT-Universitetet

Komiteen for god Selskabsledelse

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Kommunekredit

Kommunernes Landsforening (KL)

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse

Kuratorforeningen

Københavns Universitet

Landbrug og Fødevarer

Landsdækkende Banker

Landsorganisationen i Danmark

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Mellemfolkeligt Samvirke

OXFAM IBIS

Red Barnet

Rigsadvokaten, økonomi og ledelse

Rigsombuddet på Færøerne

Rigsrevisionen

Roskilde Universitetscenter

SEGES

Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

SMV Danmark

Syddansk Universitet

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3/3

Telekommunikationsindustrien i Danmark

UN Global Compact

Verdens Skove

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Værdipapircentralen

WWF

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Erhvervsstyrelsen

Att.: Chefkonsulent Lise Fode

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Den 16. marts 2023

Høringssvar til lovforslag vedrørende land-for-land-rapportering om skat

Dansk Erhverv vil gerne kvittere for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslag ved-

rørende implementering af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt an-

går offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer i årsregnskabs-

loven (land-for-land rapportering).

Det er Dansk Erhvervs grundlæggende opfattelse, at direktivet pålægger virksomhederne en

række byrder, der er unødvendige set fra et nationalt synspunkt. De administrative byrder er be-

tydelige

–

og undervurderede, og derfor bør Danmark implementere direktivet så absolut direk-

tivnært som muligt og med så stor fleksibilitet som muligt for erhvervslivet.

Administrative byrder er undervurderede

Det fremgår af lovforslaget at de samlede administrative omstillingsomkostninger vil være 2,6

mio. kr., og at de samlede løbende administrative omkostninger vil være 6,7 mio. kr. om året. Der

er i alt i Danmark ca. 100 virksomheder med en omsætning på 5,6 mia. kr. eller derover, og som

dermed bliver dækket af rapporteringskravet

. Med andre ord vurderes det, at de løbende omkost-

ninger for hver virksomhed udgør 67.000 kr. om året til at opfylde reglerne.

Det er efter vores vurdering en kraftig undervurdering af opgaven. Det er en meget stor admini-

strativ byrde at udarbejde en ekstern rapport fremfor blot at indsamle de relevante tal til brug for

skattemyndighederne. Det kan sammenlignes med, at en årsrapport også er en stor byrde i for-

hold til blot at kunne levere en udskrift fra bogføringen. Mange processer er helt anderledes og

mere omfattende, når der er tale om et dokument, der skal fremvises overfor omverdenen.

Dobbeltregulering og dobbelt-indrapportering bør undgås

De indkomstskatteoplysninger der skal opgives i rapporten, svarer i hovedtræk til de oplysninger,

som de samme virksomheder og koncernen i sin helhed allerede er forpligtet til at opgive som

land-for-land rapportering efter reglerne i skattekontrollovens §§ 47-52.

Det er dobbeltregulering, og medfører unødvendigt øgede administrative byrder, når disse virk-

somheder skal afrapportere samtidigt til to forskellige myndigheder med principielt de samme

oplysninger for samme periode.

https://www.berlingske.dk/virksomheder/se-listen-her-er-danmarks-1000-stoerste-virksomheder-i-2022

Deres ref.: j. nr. 2022-5523

[email protected]

FMSU/FMSU

Side 1/3

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Der er derfor behov for, at regelsættet ændres, så den enten fremgår alene af årsregnskabsloven

eller alene i skattekontrolloven. Desuden bør der kun være én indberetning til enten Erhvervssty-

relsen eller Skattestyrelsen.

Kravet bør ikke gælde andelsselskaber og erhvervsdrivende fonde

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslag, er erhvervsdrivende

fonde ikke reguleret i regnskabsdirektivet, men i Danmark er erhvervsdrivende fonde, andelssel-

skaber m.fl. som udgangspunkt underlagt de samme krav til regnskabsrapportering som aktie- og

anpartsselskaber.

Mens det kan være rimeligt for den almindelige regnskabsrapportering, er der ingen særlig grund

til at dette krav også gælder skatteoplysninger som det fremgår af lovforslaget. Dermed lægger

lovforslaget op til en overimplementering af reglerne.

Der må forudses betydelige omkostninger til implementering og efterfølgende rapportering. Des-

uden er andelsselskaber og fonde underlagt et helt andet skatteregime end selskaber. Derfor skal

reglerne efter vores vurdering i første omgang afgrænses til et minimum.

Der er i Danmark en lang række andelsselskaber og erhvervsdrivende fonde, der er helt er delvise

ejere af aktieselskaber og koncerner. Eksempelvis Salling Fondene, Aage og Johanne Louis-Han-

sens Fond (Coloplast), andelsselskabet Norlys osv.

I stedet foreslås konkret, at det gøres frivilligt for disse virksomheder at udarbejde en rapport om

skattebetalinger, således at en udarbejdelse heraf efter lovens regler indebærer, at de underlig-

gende virksomheder kan referere op til denne. Det skal dog være op til de enkelte koncerner at be-

slutte, om rapporten skal udarbejdes af den øverste erhvervsdrivende fond/andelsselskab eller

det umiddelbart underliggende holdingselskab.

En anden mulig model vil være, at man implementerer en model svarende til årsregnskabslovens

§ 114, stk. 2, nr. 4, hvorefter det pågældende andelsselskab/erhvervsdrivende fond som led i kon-

cernregnskabsudarbejdelsen forestår udarbejdelse af skatterapporteringen, men hvor andelssel-

skabet/fonden udeholdes. Derved undgås, at f.eks. andelsselskabers formuebeskatning hhv. fon-

des formål med at uddele i stedet for at betale skat sammenblandes med selskaber, der er under-

lagt almindelig selskabsbeskatning.

Til § 137d

Det følger af § 137d, at en dattervirksomhed der indgår i en ikke-EU koncern og som er omfattet

af klasse C eller D, omfattes af pligten til at udarbejde en rapport om skattebetalinger. Vi går ud

fra, at vurderingen af, om selskabet er omfattet af regnskabsklasse C, følger de almindelige regler,

herunder hele § 7 (inkl. væsentlige finansielle indtægter).

Hvis den pågældende virksomhed isoleret set er under størrelsesgrænserne i klasse C, så er sel-

skabet fritaget for pligten - uanset at der under denne dattervirksomhed er mange dattervirksom-

heder, således at den “danske del” af koncernen må anses som en klasse C.

Disse forhold kan med

fordel blive præciseret i lovbemærkningerne.

Side 2/3

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Til § 137g

Det fremgår af § 137g, stk. 2, nr. 3, at man skal vise indtægter inkl. transaktioner med nærtstå-

ende parter (men dog ekskl. udbytteindtægter). Det er behov for at tydeliggøre, om disse oplys-

ninger skal angives uden eller med elimineringer. Hvis man fx har to

“søsterselskaber”

i Tyskland,

der har samhandel med hinanden, og samtidig har samhandel med et fælles dansk moderselskab

–

er det uklart, om opgørelsen over den tyske handel så opgøres inkl. transaktioner med det dan-

ske moderselskab

–

og hvordan samhandelstransaktioner mellem de to tyske selskaber skal hånd-

teres.

Det fremgår eksplicit af lovbemærkningerne, at resultat før skat skal angives uden elimineringer

–

det gør det uklart, om man kan slutte modsætningsvist at de øvrige oplysninger er inklusive elimi-

neringer, eller modsat at fordi resultat før skat er uden elimineringer, at indtægter også er uden

elimineringer.

Det anføres i § 137g, stk. 2, nr. 3, litra a at udbytte skal holdes udenfor indtægterne. Men hvis en

virksomhed benytter indre værdis metode, indregnes resultatet fra dattervirksomheden i det år,

hvor pengene tjenes i datterselskabet - og det tages så med i resultatet i moderselskabet. Det må

betyde, at det resultat skal oplyses, mens man kan undlade at medtage et udbytte hvis man bruger

kostprisprincippet for indregning af dattervirksomheder.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål eller behov for yderligere uddybning, står Dansk

Erhverv naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen,

Filip Marott Sundram

Fagchef for revision

Side 3/3

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

16. marts 2023

TIAG

Erhvervsstyrelsen

Att.: Lise Fode

Langelinie Alle 17

2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Høring over forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven

–

j. nr. 2022-5523.

DI har den 13. februar 2023 modtaget udkast til forslag til ændring af årsregnskabsloven, der skal

implementere Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår

offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer

–

den såkaldte

land-for-land rapportering.

DI kan generelt tilslutte sig en implementering, der er direktiv-nær, og har bemærket

kommentarerne i lovbemærkningernes afsnit 2.1.2 om udbredelsen til erhvervsdrivende fonde

og visse virksomheder med begrænset ansvar, herunder andelsselskaber, selv om disse ikke er

omfattet af regnskabsdirektivet. DI anerkender princippet om at erhvervsdrivende fonde og

andelsselskaber i flere henseender sidestilles med kapitalselskaber, men finder at de særlige

beskatningsregler samt de særlige typer af aktiviteter

–

især for de erhvervsdrivende fonde

–

vil

betyde at oplysningerne for disse virksomhedstyper ikke vil være sammenlignelige med

oplysningerne for kapitalselskaber.

Af direktivets punkt (10) fremgår således, at

”Anvendelsesområdet

for direktiv 2013/34/EU bør

derfor udvides til også at omfatte

filialer…..

som har en retlig form, der kan sammenlignes med

de virksomhedsformer, der er anført i bilag I til direktiv 2013/34/EU.”.

Tilsvarende fremgår af

punkt (15) at

”Det

er vigtigt at sikre, at data er sammenlignelige”.

Det er DI’s opfattelse,

at de

særlige aktiviteter, virksomhedsform samt den særlige beskatningsform af erhvervsdrivende

fonde og andelsselskaber ikke er sammenlignelig med kapitalselskaber og at oplysningerne for

disse virksomhedstyper derfor strider med direktivets krav om sammenlignelighed i

virksomhedsformer og data. DI anbefaler derfor, at erhvervsdrivende fonde og visse

virksomheder med begrænser ansvar, herunder andelsselskaber, undtages fra krav om land-for-

land rapportering.

Såfremt der ikke kan opnås tilslutning hertil, er det vores opfattelse at loven som minimum skal

undtage erhvervsdrivende fonde, der er undtaget fra at aflægge koncernregnskab, jf.

årsregnskabslovens §111, stk. 2, eller som er undtaget fra konsolideringen, jf. årsrapportlovens

§114, stk. 4. pkt. 4. En sådan undtagelse vil skabe overensstemmelse mellem det aflagte

koncernregnskab og indberetningen af selskabsskatteoplysninger.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kommentarer til specifikke bestemmelser

Vi har bemærket, at direktivet alene stiller krav om, at rapporten indeholder information for det

aktuelle år, og at der dermed ikke stilles krav om sammenligningstal, jf. artikel 48b, 1. Vi anbefaler,

at den tilsvarende bestemmelse indarbejdes direkte i lovens (nye) Afsnit X, således at der ikke er

tvivl om at årsregnskabslovens sædvanlige bestemmelser om sammenligningstal ikke gælder for

rapporten om indkomstskatteoplysninger.

Høringsforslagets §137g, stk. 2, pkt.

3b, indeholder afslutningsvist ordene ”for de virksomheder,

der indgår i rapporten”.

Dette er en tilføjelse i forhold til direktivets tekst, og kan efter vores

opfattelse give anledning til misforståelse. Teksten kan med de tilføjede ord læses som et krav

om oplysninger af indtægterne skal opgøres efter de lokale regnskabsregler. Det er imidlertid

vores opfattelse, at direktivets artikel 48c, 2(d), (ii), refererer til koncernregnskabet og ikke til

datterselskabernes individuelle årsrapporter efter national lovgivning, jf. også definitionen i

artikel 48a, 2 (a), der fastslår at definitionerne gælder for selskaber der ikke anvender de

international regnskabsstandarder. Vi anbefaler, at formuleringen af §137g, stk. 2, pkt. 3b

præciseres så det er tydeligt at der er tale om indtægter som indregnet i koncernregnskabet og

efter koncernregnskabets regnskabspraksis og principper.

Det er vores opfattelse, at alle de krævede oplysningerne i høringsforslagets §137g, stk. 2, pkt. 1,

2, 3a og b, 4 samt 7 alene gælder ”for de virksomheder, der indgår i rapporten”,

jf. §137g, stk. 1,

pkt. 1 og 4. Ordene

– ”for de virksomheder, der indgår i rapporten” –

der står sidst i §137g, stk.

2, pkt. 3b, bør derfor flyttes, således at de dækker alle de nævnte oplysninger.

Endvidere er det vores opfattelse, at kravene til oplysninger om beregnet betalbar indkomstskat

og betalt indkomstskat, jf. høringsforslagets §137g, stk. 2, pkt. 6 og 7, alene skal omfatte den

samlede skat for hver enkelt skatte jurisdiktion, jf. direktivet artikel 48c, 2 (f) og (g). Dette vil være

i overensstemmelse med de skattemæssige krav om afregning af selskabsskat for sambeskattede

selskaber, hvor der alene er et skattebetalende selskab i den enkelte skatte jurisdiktion. Efter de

danske skatteregler afregnes den samlede selskabsskat for sambeskatningskredsen således af

administrationsselskabet uanset hvordan den skattepligtige indkomst fordeler sig på de

selskaber, der indgår i sambeskatningen. Tilsvarende eller lignende bestemmelser findes i flere

andre EU-lande. Lovens ordlyd, bør præciseres og bringes i overensstemmelse med direktivets

ordlyd.

Direktivet rummer mulighed for at skatteoplysningerne gives enten på baggrund af de nationalt

opgjorte (og indberettede) betalbare og betale skatter eller på baggrund af de i regnskabet

indregnede selskabsskat og betalte skat. Direktivets artikel 48c, 3, stiller således krav om at

national lovgivning også skal give mulighed for at skatteoplysningerne gives på baggrund af den i

(koncern-)regnskabet indregnede skat. Denne mulighed fremgår ikke direkte af høringsudkastet,

hvorfor det er uklart at begge metoder kan anvendes. Loven bør derfor ændres, så de

direktivkrævede muligheder for metodevalg fremgår klart af lovteksten.

Artikel 48c, 2, sidste tekstafsnit, indeholder en forklaring af begrebet ”akkumuleret overskud”. Vi

har noteret os, at forklaringen ikke er indarbejdet i høringsforslaget. Det bemærkes, at

akkumuleret overskud kan være svært

–

endog umuligt

–

at opgøre. Dette gælder særligt for

meget gamle virksomheder, hvor det akkumulerede overskud eksempelvis kan være konverteret

til selskabskapital og hvor informationen herom ikke længere forefindes, når overskud skal (eller

tidligere skulle) henlægges til særlige reserver eller hvor der er andre bindinger af de overførte

resultater samt for jurisdiktioner hvor der er andre sammenhænge mellem selskabsretten og

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

årsrapporterne end det der reflekteres i koncernrapporteringen. DI anbefaler, at der fra dansk

side anlægges den fortolkning,

at akkumuleret overskud svarer til ”overført resultat” i

(koncern)regnskabet, og vi bidrager gerne til en dansk vejledning eller fortolkning heraf, der i

praksis kan udfylde bestemmelsen.

Administrative byrder

DI har noteret sig, at den gennemførte AMVAB-måling alene har identificeret administrative

omkostninger på ca. 6,7 mio.kr. i løbende administrative omkostninger og ca. 2,6 mio.kr. i

administrative omstillingsomkostninger. Det fremgår ikke, hvor mange selskaber

Erhvervsstyrelsen forventer vil blive omfattet af de kommende rapporteringskrav. Såfremt, der

er tale om 150 selskaber giver dette en gennemsnitlig omkostninger på 44.600 kr. i løbende

omkostninger og 17.300 kr. i omstillingsomkostninger.

Implementering af loven vil kræve, at koncernernes rapporteringssystemer tilpasses, således at

der effektivt kan indrapporteres, konsolideres og afrapporteres i overensstemmelse med de

kommende krav. Der vil særligt være behov for at tilpasse systemerne, således at der kan

rapporteres på betalbare og betalte skatter for de relevante jurisdiktioner, herunder

withholdingtaxes. Det bemærkes i den forbindelse, at koncernernes systemer er opbygget til at

understøtte de interne og nuværende eksterne rapporteringsformater, eksempelvis

aktivitetsmæssig segmentering og ejerstrukturere, der ikke følger en national

konsolideringsstruktur, hvorfor der vil være behov for tilpasninger der understøtter en national

struktur og konsolidering. Endvidere vil der være behov for systemtilpasninger for at kunne

udarbejde den krævede rapportering samt til tagging og upload af den digitale indberetning. De

estimerede omkostninger synes derfor ikke tilstrækkelige til at etablere de nødvendige systemer.

Tilsvarende synes de estimerede løbende omkostninger, at ligge betydeligt under det arbejde der

medgår til at controlle de detaljerede oplysninger, konsolidere data i de krævede lande og skatte

jurisdiktioner, samt at udarbejde og godkende de kræve rapporteringer. Dette ligge ud over den

rapportering der allerede foretages til de nationale skattemyndigheder. Det bemærkes i den

forbindelse, at national indberettede skatteoplysninger, selvangivelser og skattebetalinger ikke

er tilgængelige på koncernplan. Controlling og verifikation af national skatteoplysninger og

sammenhænge til koncernrapporteringen vil således være en ny, ekstra byrde, der både er

væsentlig for at sikre korrekt rapportering og for kunne give relevante informationer i

skatterapporteringen om sammenhænge mellem regnskab- og skatteoplysningerne samt om

særlige beskatningsforhold og -regler, der påvirker skattebetalingerne. Kravet om den

detaljerede og særskilte rapportering medfører således en involvering af medarbejdere i både

finans- og skatteafdelingerne, investor relations (af hensyn til besvarelse af spørgsmål og

kommunikationer med analytikere, investorer og andre interessenter), samt på både direktions-

og bestyrelsesniveau.

DI bemærker derfor med bekymring, at de opgjorte byrdemålinger synes at være urealistisk lave

samt at erhvervslivet igen pålægges nye byrder uden at der er sket tilsvarende reduktioner på

andre områder.

Med venlig hilsen

Tina Aggerholm

Chefkonsulent

–

Regnskab og Revision,. Statsaut. revisor

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Att. Chefkonsulent Lise Fode

Sendt digitalt til:

[email protected]

16. marts 2023

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Tak for muligheden for at kommentere på Erhvervsstyrelsens udkast til forslag til æn-

dring af årsregnskabsloven. Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplys-

ninger for visse virksomheder og filialer. Lovforslaget lægger dermed op til, at en række

meget store virksomheder årligt skal udarbejde og offentliggøre en rapport om ind-

komstskatteoplysninger.

En tidligere udgave af forslaget har været i præhøring i Regnskabsrådet, og vi kan med

glæde konstatere, at det aktuelle lovforslag på en række punkter er forbedret. Fx frem-

går kravene til indholdet af en rapport om indkomstskatteoplysninger nu direkte af lov-

forslagets § 137 g.

Vi har enkelte bemærkninger til lovforslaget:

Rapportens indhold

Lovforslagets § 137 g fastsætter kravene til rapportens indhold. De krævede oplysnin-

ger omtales i bemærkningerne, men en række begreber er desværre ikke klart define-

ret, hverken i lovteksten eller i bemærkningerne, fx:

•

Andre renteindtægter og tilsvarende indtægter

Resultat før skat

Akkumuleret overskud

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Vi opfordrer til, at Erhvervsstyrelsen præciserer begreberne i bemærkningerne og tyde-

liggør formålet med at give de enkelte oplysninger. Det vil gøre det lettere for virksomhe-

der at give korrekte oplysninger og dermed overholde lovens krav.

Vi er bekendt med, at begreberne ikke nødvendigvis er defineret i årsregnskabsloven

eller IFRS. Efter vores opfattelse bør begreberne så vidt muligt afstemmes på EU-ni-

veau, da reglerne er udformet i EU og dækker grænseoverskridende virksomheder og

koncerner.

Lovbemærkningerne til § 137 g kan med fordel også uddybe, om andre koncernposte-

ringer end elimineringer skal fordeles til særskilte lande, hvor det er muligt, eller om lan-

deoplysningerne skal gives på grundlag af de tilknyttede selskabers egne regnskaber.

Hvis fx et dansk datterselskab aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, og

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

koncernregnskabet for en tysk modervirksomhed aflægges efter IFRS, skal rapportens

oplysninger om datters aktivitet i Danmark vel opgøres ud fra dansk lovgivning?

Ledelsens ansvar for rapporten

Ifølge direktivets artikel 48e har virksomhedens ledelse ansvar for at udarbejde og of-

fentliggøre rapporten. Vi kan umiddelbart ikke se, at denne artikel er indarbejdet i lov-

forslaget

–

hverken i lovteksten eller i lovbemærkningerne. Vi antager, at ledelsespåteg-

ningen i årsrapporten ikke kan omfatte den særskilte rapport, der skal offentliggøres ef-

ter årsrapporten. Hvor tænker Erhvervsstyrelsen, at ledelsens ansvar for rapporten skal

fremgå for offentligheden?

Rapporten på virksomhedens hjemmeside

Direktivets artikel 48d tillader virksomheder at offentliggøre rapporten om indkomst-

skatteoplysninger på virksomhedens hjemmeside. Denne mulighed er ikke omtalt i lov-

forslaget, hvor § 137 j kræver, at virksomheden indsender rapporten til Erhvervsstyrel-

sen. Hvad er årsagen til, at lovforslaget ikke tillader offentliggørelse på virksomhedens

hjemmeside i stedet for indsendelse til Erhvervsstyrelsen?

Uanset at lovforslaget ikke nævner muligheden, antager vi, at en virksomhed altid har

mulighed for at lægge rapporten på virksomhedens hjemmeside, når indsendelsesplig-

ten til Erhvervsstyrelsen er overholdt.

Indsendelse af rapport og eventuel erklæring

Indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring om manglende oplysninger skal

være foretaget senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rappor-

ten vedrører.

Vi ser et rum for fortolkningsproblemer i denne bestemmelse, særligt når der er forskel-

lige regnskabsår inden for samme koncern, og virksomhedens ledelse og/eller revisor

skal vurdere, hvorvidt en virksomhed er fritaget eller skal afgive en erklæring om mang-

lende oplysninger. Lovbemærkningerne herom kan derfor med fordel uddybes.

Uhensigtsmæssig dobbeltindberetning

De oplysninger, der skal fremgå af rapporten om indkomstskatteoplysninger, svarer i

hovedtræk til de oplysninger, som de samme virksomheder og koncerner allerede er

forpligtet til at oplyse efter skattekontrollovens §§ 48-52.

Vi vurderer, at det er uhensigtsmæssigt og medfører øgede administrative byrder for

virksomhederne, når de skal indberette samme oplysninger for samme periode til to for-

skellige myndigheder. Vi foreslår derfor, at Erhvervsministeriet og Skatteministeriet har-

moniserer indberetningskravene og indberetningsløsningerne således, at de administra-

tive byrder for virksomhederne begrænses til et minimum.

Vi er bekendt med, at der er tale om to forskellige it-systemer, men vurderer, at den ad-

ministrative byrde er så forholdsmæssigt stor ved dobbeltindberetning, at det bør un-

dersøges, hvorvidt der kan etableres en it-infrastruktur, som muliggør samkøring af op-

lysninger. Hvis dansk erhvervsliv skal være konkurrencedygtigt og udnytte digitaliserin-

gen, er it-systemerne nødsaget til at følge med.

Side 2

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Måling af administrative konsekvenser

Det fremgår af lovbemærkningerne, at OBR har gennemført en måling af lovforslagets

administrative konsekvenser (AMVAB-måling). Målingen viser, at forslaget medfører ca.

6,7 mio. kr. i årlige løbende administrative omkostninger for erhvervslivet og ca. 2,6

mio. kr. administrative omstillingsomkostninger for erhvervslivet. Erfaringen viser, at de

økonomisk administrative byrder ofte er større end estimeret, og det frygter vi også vil

være tilfældet her. Vi har forståelse for, at det kan være udfordrende at estimere de ad-

ministrative konsekvenser af en lovændring, og foreslår derfor, at de realiserede admi-

nistrative konsekvenser, som følger af lovforslaget, opgøres efter fx 2-3 år med henblik

på at optimere opgørelsesmetoderne for fremtidige AMVAB-målinger.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis Erhvervsstyrelsen ønsker at drøfte vores bemærknin-

ger.

Med venlig hilsen

Jan Brødsgaard

Chefkonsulent

Maria Eun Elkjær

Fagchef for skattepolitik

Side 3

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lise Fode

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Martin Thygesen <[email protected]>

15. marts 2023 16:12

Lise Fode

Charlotte Grovn (FT; Martin Thygesen

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Til

Erhvervsstyrelsen

Att.: Lise Fode

Kopi til: Charlotte Grovn, Finanstilsynet

Tak for muligheden for at kunne kommentere på udkastet.

Vi noterer os, at følgende fremgår af præamblen i det bagvedliggende direktiv:

”(12) For at

undgå dobbeltrapportering for banksektoren bør øverste

modervirksomheder og separate virksomheder, der er underlagt direktiv

2013/36/EU,

og som i den

rapport,

de udarbejder i overensstemmelse med nævnte direktivs

artikel

89,

medtager alle deres aktiviteter og i givet fald alle deres tilknyttede virksomheders

aktiviteter, der indgår i deres konsoliderede regnskab, herunder aktiviteter, der ikke er

omfattet af bestemmelserne i tredje del, afsnit I, kapitel 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ( 10),

fritages fra rapporteringskravene i

nærværende direktiv.”

De nævnte oplysningskrav i direktiv 2013/36/EU er indarbejdet i § 124a i regnskabsbekendtgørelsen for

kreditinstitutter mfl., der stiller krav om en række land-for-land oplysninger på konsolideret grundlag.

Vi antager på den baggrund, at ikke alene kreditinstitutter, men også deres evt. dattervirksomheder, der aflægger

årsrapport efter årsregnskabsloven, fritages for kravene i lovforslaget, og opfordrer til, at dette reflekteres i

lovændringerne.

Undertegnede står gerne til rådighed ved spørgsmål og/eller kommentarer.

Mvh

Martin

Venlig hilsen

Martin Thygesen

Kontorchef

Direkte nr: +45 3016 1024

[email protected]

From:

Lise Fode <[email protected]>

Sent:

13. februar 2023 10:09

To:

Lise Fode <[email protected]>

Subject:

TIL HØRINGSPARTERNE - Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Til høringsparterne

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven i høring.

Bemærkninger imødeses

senest torsdag den 16. marts 2023.

Bemærkninger bedes sendt til Lise Fode på

[email protected].

Med venlig hilsen

Lise Fode

Chefkonsulent

ERHVERVSSTYRELSEN

Regnskab og Revisorregulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291416

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag

for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

J. nr.: 2022-5523

Bemærkninger til forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven

Den seneste forskning i multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning

peger på, at Danmark mister over 8 mia. kr. årligt til multinationale selskabers brug af

skattely.

Omkring 37% af de multinationale selskabers overskud bogføres i skattely.

I en

tid hvor der er behov for investeringer i både velfærd, klima og det globale udsyn er et årligt

milliardtab i den størrelse ikke acceptabelt.

Åbenhed er et afgørende redskab i at fremme ansvarlig skat og mindske aggressiv

skatteplanlægning.

Forskning der har undersøgt erfaringerne fra land for land-rapportering

for banksektoren, tyder på, at tabet til aggressiv skatteplanlægning kan mindskes med en

fjerdedel alene gennem offentlig land for land-rapportering.

Derfor har Oxfam IBIS i mere end et årti rejst behovet for at multinationale selskaber

offentliggør land for land-rapportering for samtlige lande de operer i.

Vi hilser derfor

intentionerne i lovforslaget velkomne, men er også bekymrede for, at lovforslaget i sin

nuværende form ikke vil få de ønskede positive effekter.

Vores bekyrming er, om det åbehedskrav, som lovforslaget stiller på baggrund af EU-

direktivet kun vil give en delvis åbenhed for de koncerner, som har aktiviteter i lande, som

ikke er omfattet af kravet om åbenhed. Lovforslaget forslår, som EU-direktivet, at:

”De

enkelte oplysninger vil skulle gives separat for aktiviteter i hvert land inden

for EU og for aktiviteter i lande, der er optaget på en EU-liste over

ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Oplysninger om øvrige aktiviteter

uden for EU kan gives samlet.”

Det undtager tre-fjerdedele af verdens lande og jurisdiktioner fra åbenheden, herunder nogle

af verdens vigtigste skattelylande, såsom Schweitz, Caymanøerne, Bermuda, Singapore,

Jersey m.fl.

Det er derfor Oxfam IBIS’ anbefaling at lovforslaget udvides, så der kræves åbenhed

for samtlige lande og jurisdiktioner, som det multinationale selskab har aktiviteter i.

En sådan åbenhed kræves allerede for banksektoren (indført med det fjerde

kapitalkravsdirektiv) og i delvis form for udvindingsindustrien. Det har ligeledes været

skiftende danske regerings ønske i EU-forhandlingerne om regnskabsdirektivet, at denne

åbenhed land for land skulle gælde for samtlige lande og jurisdiktioner.

https://www.wider.unu.edu/publication/global-profit-shifting-1975%E2%80%932019

Ibid.

https://taxjustice.net/reports/state-of-tax-justice-2022/

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/55/2103932/index.htm

https://www.eu.dk/samling/20201/raadsmoede/573011/bilag/2/2329916.pdf

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Vi mener at der er en række tungtvejende grunde til at åbenhedskravet i lovforslaget bør

udvides, herunder følgende fordele ved åbenhed for samtlige lande og jurisdiktioner:

Det giver et fuldt overblik over nøgletal for hele koncernen fremfor et delvist

indblik der gør meningsfuld analyse besværlig.

Aggressiv skatteplanlægning

foregår typisk vha. kombinationen af flere skattely. Eksempelvis skattely i EU såsom

Holland, Luxembourg og Irland (som lovforslaget vil give åbenhed for) ofte af

selskaber i kombination med skattely i lande og jurisdiktioner som Schweitz,

Caymanøerne og Jersey (som lovforslaget ikke giver åbenhed for). Det er oftest først

når det fulde billede af koncernens geografiske tilstedeværelse, overskud,

skattebetalinger mv. for hvert eneste land og jurisdiktion offentliggøres, at de røde

flag ift. aggressiv skatteplanlægning bliver tydelige.

Det giver sammenlignelige informationer over flere år.

EU’s sortliste opdateres to

gange om året. Ved at bruge listen som rettesnor for, hvilke lande og jurisdiktioner

der skal rapporteres offentligt for, vil den offentlige rapportering omfatte forskellige

lande og jurisdiktioner hvert eneste år, hvilket mindsker anvendeligheden af

informationerne betragteligt.

Det giver myndigheder og offentligheden i udviklingslandene adgang til

relevant information, som de ellers ikke vil få.

Udviklingslandene er oftest hårdest

ramt af selskabers aggressive skatteplanlægning og landenes myndigheder er i

mange tilfælde stadig ekskluderet af den administrative udveksling af land for land-

rapportering.

Det giver investorer mulighed for at lave meningsfuld screening af deres

investeringsportefølje.

En række danske pensionskasser har rejst behovet for at få

offentlig land for land-rapportering for at afdække deres inversteringsrisici. En række

pensionskasser har eksempelvis været medstillere eller støttet investorforslag stillet

til danske og udenlandske, som ville kræve fuld offentlig land for land-rapportering.

Vi noterer også, at PenSam har talt for, at Danmark udvider lovforslaget så det

skaber fuld åbenhed for samtlige lande og jurisdiktioner, som de multinationale

selskaber har aktiviteter i.

Det vil skabe en harmonisering med reglerne for andre sektorer

(finanssektoren,

til dels de regler der gælder for udvindingsindustrien). Det fjerde kapitalkravsdirektiv

indførte land for land-rapportering for bankerne, og disse har i flere år nu

afrapporteret for samtlige lande og jurisdiktioner, som de har aktiviteter i.

Gennemføres lovforslaget i sin nuværende form vil der opstå forskellige regelsæt for

omfanget af land for land-rapportering alt efter hvilken sektor der er tale om.

Det er nemmere for både virksomheder og myndigheder at administrere

fordi de

lande der skal rapporteres for ikke ændres løbende, som det er tilfældet med

lovforslagets model, som kræver åbenhed fra datterselskaber i jurisdiktioner på EU’s

sortliste, som ændres to gange årligt.

Det forbedrer konkurrencesituationen mellem danske multinationale selskaber

og udenlandske multinationale selskaber,

som særligt for visse lande stadig halter

langt bagud ift. åbenhed og ansvarlig skat. Økonomisk Ugebrevs årlige Tax

Governance måling viser, at danske selskaber i stigende grad selv fremlægge land

https://akademikerpension.dk/nyheder/akademikerpension-til-microsoft-vis-os-skattekronerne/

https://www.pensam.dk/nyheder/2022/pensam-og-oxfam-kraever-skattetransparens

https://borsen.dk/nyheder/finans/pensionsdirektor-aergrer-sig-over-dansk-skattepraksis-det-er-trist

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

for land-rapportering til offentligheden

, i tråd med Komitteen for God

Selskabsledelse, som i deres seneste anbefalinger også forslår en større grad af

åbenhed om selskabernes skatteforhold.

Lovforslaget har potentialet til at skabe en

større grad af ensartethed mellem selskabernes rapportering og kan kræve

meningsfuld åbenhed fra udenlandske multinationale selskaber, som har

datterselskaber i Danmark. Den delvise åbenhed, som lovforslaget vil kræve er

desværre ikke nok til at skabe denne ligestillede konkurrence. Eks. er det ofte set at

amerikanske multinationale selskaber særligt anvender jurisdiktioner som

Caymanøerne til skatteplanlægning, hvilket lovforslaget i sin nuværende form ikke vil

give åbenhed for. For kinesiske selskaber er Hong Kong og Singapore oftest vigtige,

men er heller ikke omfattet af lovforslagets krav om åbenhed. Skal danske selskaber

sidestilles med andre landes multinationale selskaber er det afgørende, at kravet om

åbenhed udvides til at dække samtlige lande og jurisdiktioner.

At udvide lovforslaget til at kræve åbenhed for alle lande og jurisdiktioner vil følge

den konsensus, som skiftende danske regeringer har haft på området og følger en

dansk tradition for fremme åbenhed på erhvervsområdet, som et redskab til at fremme

ansvarlighed.

Skiftende danske regeringer har ønsket fuld åbenhed i forhandlingerne om

EU’s regnskabsdirektiv.

Danmark har også i andre erhvervsspørgsmål en tradition for at

arbejde for åbenhed. Det gælder eks. i forbindelse med forhandlingerne om EU’s fjerde

hvidvaskdirektiv, hvor den danske regering arbejdede for at direktivet skulle indeholde et

krav om at reelle ejere af virksomheder skulle offentliggøres. Da rådets kompromis om

direktivet ikke resulterede i den åbenhed man havde ønsket valgte Folketinget et mere

vidtgående krav om åbenhed om reelle ejere da man gennemførte direktivet i dansk lov. De

øvrige EU-lande fulgte sidenhen Danmarks eksempel da det femte hvidvaskdirektiv skulle

forhandles, og denne form for åbenhed er i dag normen i EU. Vi mener at Danmark bør følge

denne tradition for at fremme åbenhed på erhvervsområdet og mener at potentialet for at

igangsætte en lignende dynamik er stor.

Regeringen har lovet handling mod skattely, og lovforslaget er en gylden mulighed for

at levere på dette.

Regeringsgrundet fremhæver at:

"Regeringen vil fortsat øge indsatsen mod skattely samt slå ned på og lukke

skattehuller…Regeringen vil aktivt styrke indsatsen for en effektiv og fair

selskabsbeskatning og arbejde internationalt for at imødegå

skatteunddragelse samt skattely og hvidvask."

Vi mener at lovforslaget giver en gylden mulighed for at levere på denne ambition. Ved at

udvide kravet om offentliggørelse til at omfatte samtlige lande og jurisdiktioner, som de

multinationale selskaber har aktiviteter i, kan Danmark endnu engang spille en vigtig rolle i at

fremme ansvarlig skat og sætte en stopper for skattely. Vi håber at muligheden gribes.

https://ugebrev.dk/samfundsansvar/esg-nyt/kaempe-fremskridt-i-danske-virksomheders-

skatterapportering/

https://corporategovernance.dk/gaeldende-anbefalinger-god-selskabsledelse

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/55/2103932/index.htm

https://www.eu.dk/samling/20201/raadsmoede/573011/bilag/2/2329916.pdf

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lise Fode

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Jesper Præst Olsen <[email protected]>

16. marts 2023 20:23

Lise Fode

Per Kristensen - Foreningen Danske Revisorer; [email protected]

J. nr. 2022-5523

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til forslag om Lov om ændring af

årsregnskabsloven.pdf

Kære Lise

Tak for fremsendte høringsbrev og fremsendte udkast til lovforslag.

Til orientering kan jeg oplyse, at vi fra FDR’s side på nuværende tidspunkt ikke har nogle indvendinger eller

kommentarer til fremsendte udkast.

En generel ting

Vi imidlertid har taget til efterretning jf. fremsendte at yderligere byrder fortsat pålægges erhvervslivet i forhold

indrapportering til myndigheder - denne gang de større virksomheder i forslaget med en begrænset teknisk AMVAB

effekt, men en fortsat stigende tendens uanset, en række tekniske beregninger fra tidligere loves AMVAB analyser

er kommet frem til teknisk beregnede besvarelser.

I tillæg hertil kan vi oplyse, at vi finder det generelt bekymrende, at vores vurdering af udviklingen ude i

virksomhederne viser en kraftig øget byrde til administration, kontrol og afrapportering for erhvervslivet. Samt at

omfang og kompleksitet af regler for erhverslivet på alle størrelsesniveauer vurderes potentielt, at ville få

udfordringer med at opnå fuld regelefterlevelse - uanset en klar hensigt hertil er tilstede.

En række skjulte omkostninger til rådgivere eller interne afdelinger/eksperter samt øget kontrol fra myndigheder på

sigt vurderes i utilstrækkeligt grad at være belyst. Derved vurderes at fjerne fokus på virksomhedernes

kerneforretning og at skade konkurrenceevnen, samt i værste fald incitamentet til ønske at drive selvstændig

virksomhed grundet omkostningsniveau til regelefterlevelse og øget kontrol.

Slutteligt skal vi bemærke, at vi i sagens natur går ind får en effektiv kontrol målrettet risikogrupper og passende

rapportering, men at proportionalitet, kompleksitet og risiko for non-compliance pt. Ikke at tilstrækkelig balanceret

til klar ulempe for erhvervslivet i forhold til det samlede omfang af regulering der foreligger.

På Vegne af FDR.

De bedste hilsner / Best Regards

Jesper Præst Olsen

Partner, Statsautoriseret Revisor/State Authorized Public Accountant

GoAudit Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab

Ny Adelgade 5A, 3.sal

Denmark - 1104 København K.

Office +45 33 14 99 49

Mobil /Cell Phone +45 22 89 51 65

Email - [email protected] / [email protected]

Hjemmeside/Homepage: https://goaudit.dk/

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

En del af / Associated to:

https://www.iapa.net/ IAPA International

Medlem af/Member of:

https://fsr.dk/ FSR - Danske Revisorer https://fdr.dk/ Foreningen af Danske Revisorer

Læs, hvordan GoAudit behandler dine personoplysninger i GoAudit's Persondatapolik

The information transmitted is intended only for the person or entity to which it is addressed and may contain

confidential and/or privileged material. Any review, retransmission, dissemination or other use of, or taking of any

action in reliance upon, this information by persons or entities other than the intended recipient is prohibited. If

you received this in error, please contact the sender and delete the material from any computer!

GoAudit Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab, CVR-nr 37 20 59 07

Fra:

Lise Fode <[email protected]>

Sendt:

13. februar 2023 10:09

Til:

Lise Fode <[email protected]>

Emne:

TIL HØRINGSPARTERNE - Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven i høring.

Bemærkninger imødeses

senest torsdag den 16. marts 2023.

Bemærkninger bedes sendt til Lise Fode på

[email protected].

Med venlig hilsen

Lise Fode

Chefkonsulent

ERHVERVSSTYRELSEN

Regnskab og Revisorregulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291416

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag

for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lise Fode

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Peter Skjoedt <[email protected]>

20. februar 2023 11:49

Lise Fode

[email protected]

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Kære Lise Fode

Tak for muligheden for at afgive bemærkninger til dette lovudkast.

På vegne af formanden for Den Danske Aktuarforening, Lars Sommer Hansen, skal jeg venligst oplyse, at

foreningen ikke har kommentarer til udkastet

Med venlig hilsen

Peter Skjødt

---------- Forwarded message ---------

Von:

Lise Fode

<[email protected]>

Date: Mo., 13. Feb. 2023 um 10:12 Uhr

Subject: [sekretaer] TIL HØRINGSPARTERNE - Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

To: Peter Skjødt <[email protected]>

Lise Fode (13.02.2023 10:09:29):

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven i høring.

Bemærkninger imødeses

senest torsdag den 16. marts 2023.

Bemærkninger bedes sendt til Lise Fode på

[email protected].

Med venlig hilsen

Lise Fode

Chefkonsulent

ERHVERVSSTYRELSEN

Regnskab og Revisorregulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: 45 35291000

Direkte: 45 35291416

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lise Fode

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

David Luxhøj-Pedersen <[email protected]>

14. marts 2023 19:44

Lise Fode

SV: TIL HØRINGSPARTERNE - Høring af udkast til forslag til lov om ændring af

årsregnskabsloven

Kære Lise

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringsmuligheden og har ingen bemærkninger til lovforslaget

- J. nr.: 2022-5523

Med venlig hilsen

David Luxhøj-Pedersen

Advokatfuldmægtig

[email protected]

+45 33 38 16 23

Amaliegade 7

1256 København K

Fra:

Lise Fode <[email protected]>

Sendt:

13. februar 2023 10:09

Til:

Lise Fode <[email protected]>

Emne:

TIL HØRINGSPARTERNE - Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven i høring.

Bemærkninger imødeses

senest torsdag den 16. marts 2023.

Bemærkninger bedes sendt til Lise Fode på

[email protected].

Med venlig hilsen

Lise Fode

Chefkonsulent

ERHVERVSSTYRELSEN

Regnskab og Revisorregulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291416

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag

for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.