Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 117 Bilag 7
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 117
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 24. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om
individuel boligstøtte
(Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og
pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 10 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
NB) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) vil stemme hverken for
eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget er meget optaget
af, at vi i Danmark får udnyttet den store ressource, som vo-
res seniorer udgør. Det er således en nødvendighed, at vi får
skabt et bedre og mere fleksibelt arbejdsmarked, hvis vi skal
kunne møde den store efterspørgsel på arbejdskraft. Dansk
Folkeparti finder det derfor positivt, at vi med forslaget
giver pensionisterne mere frihed og fleksibilitet til at tage
et arbejde, hvis de ønsker det, uden at skulle frygte mod-
regning i deres pensionsydelse. Dansk Folkeparti bemærker
dog, at man med forslaget langtfra er i mål med at få skabt
et rummeligt og fleksibelt seniorarbejdsmarked. Det er dog
et skridt på vejen, hvorfor Dansk Folkeparti støtter forslaget.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget er positiv over for for-
slaget, som gør det mere rentabelt at arbejde ved siden af sin
folkepension. Alternativet har det synspunkt, at arbejde ikke
er alt. Arbejde er til for at skabe mening i livet og til at del-
tage i fællesskaber. Det skal man have mulighed for, og der
skal være langt friere rammer til det, end der er i dag. Som
folkepensionist skal man ikke frakobles arbejdsmarkedet –
alle borgere bør kunne bidrage med kompetencer og evner
efter behov og ressourcer. Alternativet ønsker et fleksibelt
og åbent arbejdsmarked, hvilket dette forslag ikke skaber,
men det fører et skridt videre for borgere, der tidligere har
været begrænset af systemets rigide regler.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget
med undtagelse af NB):
Til § 1
1)
Nr. 12
affattes således:
AX028838