L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 117 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende lovforslag om afskaffelse af ind-

tægtsregulering som følge af pensionistens

egen arbejdsindtægt og mere rimelige pensi-

onsberegninger m.v.

J.nr. 22/07911

23/03225

2023-2176

LORO

LKRI

ALL

Indledning

Lovforslaget har i perioden fra den 27. februar 2023 til den 20. marts 2023 været i

høring. Årsagen til den forkortede høringsperiode på tre uger er, at lovprocessen

har været påvirket af valgudskrivelsen og regeringsdannelsen, samt at lovforslaget

skal fremsættes i indeværende samling (2022-2023 2. samling), således at de nye

regler kan have virkning fra den 1. januar 2024 samt have tilbagevirkende kraft fra

den 1. januar 2023.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen , Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE) , Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) , Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),

Arbejdsskadeforeningen (AVS) , BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab ,

Bedre Psykiatri , Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor-

ening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Patienter, Danske

Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Faglige

Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, For-

eningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,

Foreningen af Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension,

Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes

Brancheforening, Kristelig Fagforening (KRIFA), Kristelig Fagbevægelse, Lands-

foreningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lægeforeningen, National-

banken, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sår-

bare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskar-

tellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

Ankestyrelsen, Datatilsynet, Dataetisk Råd, Faglige Seniorer, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarke-

det, Finanstilsynet, Ældre Sagen, Lederne, Udbetaling Danmark, Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH) og Forsikring & Pension (F&P).

Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:

Finanstilsynet, Rigsrevisionen, Dataetisk Råd, Erhvervsstyrelsen.

I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-

nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.

Generelle bemærkninger

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Lederne, F&P og Finanssektorens

Arbejdsgiverforening bakker op om lovforslaget.

1. Bemærkninger til lovforslaget

1.1.

Seniorer på arbejdsmarkedet

FH anerkender, at lovforslaget vil gøre det mere attraktivt for flere pensionister at

arbejde ved siden af folkepensionen, når folkepensionens grundbeløb og pensions-

tillæg skal udbetales helt uafhængigt af pensionistens egen arbejdsindtægt. Forsla-

get kan ifølge FH være med til at sikre, at flere seniorer fortsætter med at arbejde

efter folkepensionsalderen, hvis de har et ønske om det, og de helbredsmæssige

forudsætninger er i orden.

FH hæfter sig ved, at der er store forskelle på seniorers helbred og mulighed for at

fortsætte på arbejdsmarkedet på den anden side af folkepensionsalderen. FH peger i

den forbindelse på, at forhold som uddannelsesniveau og tidligere erhverv har af-

gørende betydning for erhvervsdeltagelsen i seniorårene, hvilket de understøtter

med tal fra Forsikring og Pension. FH henviser til de forventede fordelingsmæssige

konsekvenser af forslaget, som ifølge Finansministeriets vurdering ved indgåelse af

aftalen vil hæve Gini-koefficienten med 0,03 pct. i 2030, samt adfærdsmæssige

konsekvenser, der ifølge lovforslagets beregninger vil indebære en stigning i ar-

bejdsudbuddet svarende til ca. 950 fuldtidspersoner i 2023 stigende til ca. 1.050

fuldtidspersoner i 2025. Som følge af disse vurderinger opfordrer FH til, at konse-

kvenserne af lovforslaget analyseres efter en passende periode, så de faktiske virk-

ninger på arbejdsudbud bliver grundigt belyst. Virkningerne på arbejdsudbuddet

forslås at blive opdelt på uddannelse- og ulighed, fx målt ved påvirkning af Gini-

koefficienten.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig

FH’s

opfordring om, at konsekvenserne af

nærværende lovforslag skal analyseres efter en passende periode.

FH opfordrer endvidere regeringen til at understøtte gode rammevilkår for seniorer

på arbejdsmarkedet og til at sikre en stærk forebyggende indsats på arbejdsmiljø-

området.

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Et arbejdsmarked med ordnede forhold, herunder et fokus på, hvordan vi undgår

nedslidning, sygdom og ulykker, er en høj prioritering for regeringen. Derfor har

regeringen indkaldt alle Folketingets partier til forhandling om en ny arbejdsmiljø-

aftale.

Faglige Seniorer bemærker, at lovforslaget kun medfører, at folkepensionens

grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af pensionistens indtægt ved

personligt arbejde. Når man inddrager de tillæg, der reguleres ved den personlige

tillægsprocent og boligstøtteordningerne, så er der fortsat en høj sammensat beskat-

ning ved at påtage sig arbejde. Faglige Seniorer anbefaler på den baggrund, at man

udvider forslaget og forøger de faste fradrag og bundfradrag på de øvrige tillæg,

hvilket ifølge Faglige Seniorer vil medføre, at beskæftigelsesfrekvensen vil stige

og med øget arbejdsudbud.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Nærværende lovforslag skal gøre det mere attraktivt for de pensionister, der kan

og vil, at blive og bidrage aktivt på arbejdsmarkedet. Det betyder også, at indtægt

ved personligt arbejde over et vist niveau fortsat vil indgå i opgørelsen af indtægts-

grundlaget for den personlige tillægsprocent, der ligger til grund for udbetaling af

den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) samt tillægsydelser til folkepensio-

nister såsom helbredstillæg, varmetillæg og mediechecken. Med lovforslaget opret-

holdes således målretningen af den supplerende pensionsydelse og tillægsydelserne

til de pensionister, der ikke har samme mulighed for at fortsætte på arbejdsmarke-

det, og dermed har de laveste supplerende indtægter.

1.2.

Indtægt ved personligt arbejde

Ældre Sagen anfører, at med afskaffelsen af modregningen af egen arbejdsind-

komst bliver definitionen af indkomst ved personligt arbejde vigtig både ved for-

skudsopgørelse og årsopgørelse for at undgå modregning. Ældre Sagen peger på, at

det imidlertid ikke altid er muligt at udskille de overførsler, der i pensionsmæssig

sammenhæng er sidestillet med indkomst ved arbejde, fra andre indkomster, og at

Ældre Sagen derfor ser frem til, at opdelingen af indkomst i forskudsopgørelsen i

højere grad afspejler, at visse overførsler i pensionsmæssig sammenhæng er ar-

bejdsindkomst.

Udbetaling Danmark bemærker, at det efter Udbetaling Danmarks opfattelse er me-

get relevant og nødvendigt at sikre, at der skabes større klarhed over, hvad begrebet

”indtægt ved personligt arbejde”

dækker over, samt at skabe større overensstem-

melse mellem dette begreb og de skattemæssige opgørelser, som Udbetaling Dan-

mark skal lægge til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Ældre Sagen undrer sig over, at ledighedsydelse i modsætning til fx A-dagpenge,

efterløn og fleksydelse ikke er en ydelse, der betragtes som arbejdsindkomst,

selvom den erstatter en arbejdsindkomst, hvilket kan medføre modregning i en æg-

tefælles eller samlevers pension.

Ældre Sagen bemærker, at der er indkomster ud over løn og overskud af selvstæn-

dig virksomhed, der må betragtes som indkomst ved personligt arbejde, men som i

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

dag efter Ældre Sagens opfattelse behandles forkert i forhold til modregning i pen-

sionen. Det gælder således indkomst ved hobbyvirksomhed, som ikke indberettes

som løn eller overskud på årsopgørelsen. Den manglende indberetning af indkomst

ved hobbyvirksomhed skyldes, at skattemyndighederne ikke anerkender skatte-

mæssigt underskud ved denne type virksomhed. Det er dog ifølge Ældre Sagen

imidlertid et resultat af personligt arbejde og falder inden for definitionen af per-

sonligt arbejde efter bekendtgørelsen om opgørelse af indkomst ved personligt ar-

bejde, da det er indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager ak-

tivt del, og indtægterne indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i person-

skatteloven. Ældre Sagen opfordrer på den baggrund til, at årsopgørelsen enten æn-

dres, så hobbyvirksomhed kan behandles som arbejdsindkomst i Udbetaling Dan-

marks pensionssystem, eller at Udbetaling Danmark får pligt til at behandle hobby-

virksomhed som arbejdsindkomst, hvis pensionisten dokumenterer, at indkomsten

hidrører fra hobbyvirksomhed, der ikke indgår i årsopgørelsen som løn eller ind-

komst fra selvstændig virksomhed.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Begrebet ”indtægt

ved personligt arbejde” er et pensionsretligt begreb, som er en

del af det skatteretlige begreb personlig indkomst. Begrebet er ikke udtømmende

defineret i hverken pensionslovgivningen eller i tilhørende bekendtgørelser, hvor

det alene fremgår,

at begrebet omfatter ”lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt

træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågæl-

dende tager aktiv del.” Det er således

Udbetaling Danmarks og Ankestyrelsens

praksis, der nærmere

har fastsat, hvilke indkomster der indgår som ”indtægt ved

personligt arbejde” ved beregningen af folke-,

førtids- og seniorpension.

For at gøre regelgrundlaget tydeligt for myndigheder og borgere, har Beskæftigel-

sesministeriet til hensigt at udstede en bekendtgørelse efter lovforslagets vedta-

gelse, hvor der vil blive taget stilling til hvilke indkomster der indgår i begrebet

”indtægt

ved personligt arbejde”.

1.3.

Negativ indkomst ved underskud i egen virksomhed

Ældre Sagen er enige i Beskæftigelsesministeriets vurdering af, at en ordning, der

ophæver modregningen for positiv indkomst, men fortsat giver fradrag for negativ

indkomst, ikke vil være rimelig, og udtrykker samtidig tilfredshed med, at ændrin-

gen først får virkning fra 2024, fordi der er tale om en stramning, der ikke bør have

tilbagevirkende kraft.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Ældre Sagens bemærkninger.

1.4.

Opsat pension m.v.

Ældre Sagen anfører, at en utilsigtet konsekvens af den ændrede fortolkning af ka-

lenderårsmodellen for pensionister med flere perioder i løbet af et år var, at hvis en

folkepensionist opsatte sin pension og dermed ikke længere var folkepensionist,

blev indkomst i perioden, hvor pensionen var opsat, modregnet i perioden med

pension. Dette bliver med lovforslaget nu rettet, dels ved at indkomst ved person-

ligt arbejde ikke modregnes i folkepensionen, dels ved at ændre modregningen i

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

førtidspension, hvis pensionen gøres hvilende, eller hvis førtidspensionisten efter

overgang til folkepension opsætter folkepensionen.

Efter Ældre Sagens opfattelse bør dette element have tilbagevirkende kraft, set i ly-

set af at den daværende beskæftigelsesminister i et notat til Beskæftigelsesudvalget

allerede i 2018 oplyste, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var ved at

udarbejde et lovforslag, så den utilsigtede virkning kunne undgås.

Ældre sagen anfører endvidere, at de

–

antageligt relativt få pensionister

–

der blev

ramt af Ankestyrelsens ændrede fortolkning af kalenderårsmodellen, bør have mu-

lighed for at anmode om en ændret beregning efter de nye regler. Det gælder fx de

pensionister, som efter overgang til folkepension valgte at opsætte pensionen i en

periode, hvor de havde mulighed for at påtage sig arbejde af større omfang. Disse

pensionister opsatte pensionen i perioden med lønarbejde ud fra den forventning, at

arbejdsindtægten i opsætningsperioden ville være uden betydning for pensionsbe-

regningen for resten af året, altså uden for opsætnings-perioden, hvilket efterføl-

gende viste sig at være forkert. Ældre Sagen oplyser at være bekendt med et ek-

sempel, hvor en pensionist fik et efterbetalingskrav på over 90.000 kr. i 2022 som

følge af denne problematik.

Ældre Sagen foreslår derfor, at der i lovforslaget fastsættes en overgangsregel, så-

ledes at der åbnes mulighed for, at sager af denne type, der er afgjort inden for fx

de seneste tre år (pga. forældelsesreglerne) kan genoptages og beregnes på ny efter

reglerne i lovforslaget. Som støtte herfor peger Ældre Sagen på, at det formentlig

drejer sig om relativt få sager, men med store økonomiske konsekvenser for den

enkelte, samt at hensigten med ændringen i lovforslaget er at rette op på reglerne

om beregning af pension, så disse bringes i overensstemmelse med intentionen ved

indførelsen af opsat pension.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Udbetaling Danmark har administreret i overensstemmelse med gældende regler

og praksis på området.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig Ældre Sagens forslag, det har været overvejet

om ændringerne skulle tillægges tilbagevirkende kraft, således, at pensionister, der

har været påvirket af de uhensigtsmæssige pensionsberegninger, kunne få genopta-

get deres pensionsberegning, men bemærker, at det vil være forbundet med betyde-

lige administrative omkostninger.

Udbetaling Danmark bemærker, at lovforslaget kan have betydning for den frem-

adrettede tilslutning til ordningen omkring opsat pension. Således vil Udbetaling

Danmark forvente, at langt flere folkepensionister, som i dag er på opsat pension,

vil vælge at overgå til folkepension, fordi deres indtægt ved personligt arbejde (ar-

bejdsindkomst) ikke længere vil påvirke beregningen af grundbeløbet og pensions-

tillægget. Samtidig vurderer Udbetaling Danmark det også for sandsynligt, at langt

færre folkepensionister fremover vil gå på opsat pension.

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

Udbetaling Danmark finder det derfor hensigtsmæssigt, såfremt det overvejes at

evaluere lovændringens effekt på reglerne om opsat pension efter et passende tids-

rum. Det skyldes også, at reglerne om opsat pension giver mulighed for valg af

mange ordninger og dermed er relativt komplekse. Hvis ordningen ikke anvendes,

kan det derfor overvejes, om reglerne kan forenkles.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Udbetaling Danmarks forslag.

1.5.

Ændring af samlivsstatus

Faglige Seniorer er tilfreds med, at der nu tages initiativ til at sikre mere rimelige

pensionsberegninger for de pensionister, hvor der sker ændringer i løbet af året.

Det medfører, at reglerne bliver præciseret både hvad angår omregning og efterre-

gulering.

Ældre Sagen bemærker, at der med lovændringen løses et problem for pensionister,

der ændrer samlivsstatus, så ændringer i en tidligere ægtefælle/samlevers ind-

komstforhold i perioden efter samlivets ophør ikke får betydning for pensionsbe-

regningen, og som opstod som følge af Ankestyrelsens ændrede fortolkning af reg-

lerne for opgørelse af indkomsten for pensionister med flere beregningsperioder.

Også her er Ældre Sagen bekendt med eksempler på sager, hvor en pensionist efter

samlivsophævelse i løbet af året har fået større efterbetalingskrav som følge af den

tidligere samlevers væsentligt forøgede arbejdsindtægt

efter

samlivsophævelsen.

Efter Ældre Sagens opfattelse bør der også her

–

ud fra de samme hensyn som an-

ført ovenfor, jf. afsnit 1.4

–

fastsættes nogle overgangsregler, som åbner mulighed

for, at sager afgjort efter gældende regler inden for fx de seneste tre år kan genopta-

ges og beregnes på ny efter reglerne i lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Udbetaling Danmark har administreret i overensstemmelse med gældende regler

og praksis på området.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig Ældre Sagens forslag, det har været overvejet

om ændringerne skulle tillægges tilbagevirkende kraft, således, at pensionister, der

har været påvirket af de uhensigtsmæssige pensionsberegninger, kunne få genopta-

get deres pensionsberegning, men bemærker, at det vil være forbundet med betyde-

lige administrative omkostninger.

Udbetaling Danmark anfører, at det fremgår af lovforslaget, at det vurderes, at der

er behov for at ændre på reglerne, således, at der alene skal ske omregning af

grundbeløbet ved en samlevers/ægtefælles dødsfald, når det har betydning for pen-

sionen, selvom ændringen i praksis ikke får betydning for folkepensionen, fordi

grundbeløbet som følge af de øvrige ændringer ikke længere vil være indkomstaf-

hængigt, hvorfor ændringen derfor kun får betydning i forhold til førtidspensioni-

ster på gammel ordning.

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

Det bemærkes i den forbindelse også, at det fremgår, at forslaget er en afledt kon-

sekvens af Ankestyrelsens praksis efter § 39, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension,

hvorefter folkepensionens grundbeløb ikke skal omregnes, når der sker en ændring

af de personlige forhold, idet grundbeløbet efter gældende ret alene afhænger af

pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Ændringen foreslås, idet de

samme hensyn efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse også skal gøre sig gæl-

dende i forhold til omregning af pension ved en ægtefælles eller samlevers død

samt ved beregning af pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. Udbetaling Danmark bemærker i den forbin-

delse, at det efter Udbetaling Danmarks opfattelse omvendt kan være relevant

netop i forbindelse med en samlevers/ægtefælles dødsfald fortsat at fastholde, at

der skal ske omregning af grundbeløbet, idet der i forbindelse med en pensionist-

ægtefælles/-samlevers dødsfald udbetales efterlevelsespension i en periode på 3

måneder. Efterlevelsespension udbetales som udgangspunkt med ægtefæller-

nes/samlevernes sammenlagte pension med det beløb, der blev udbetalt umiddel-

bart før dødsfaldet. Den efterlevendes egen pension beregnes i 3-månedersperio-

den, således fortsat efter reglerne for gifte/samlevende pensionister.

Udbetaling Danmark bemærker, at efterlevelsespensionen med den foreslåede æn-

dring ikke længere vil bestå af de sammenlagte pensioner med det beløb, som blev

udbetalt umiddelbart før dødsfaldet, fordi den efterlevendes grundbeløb nu kan om-

regnes på grund af indtægtsændringer i perioden med efterlevelsespension. Dette er

en nødvendig konsekvens af at ændre på gældende praksis og regler. Samtidig

medfører ændringen også, at førtidspensionister på gammel ordning, som var gift

med deres samlever, vil opleve at få en ny opgørelsesperiode, mens det modsatte

vil være tilfældet for en førtidspensionist, som alene var samlevende med den af-

døde. Det skyldes som anført, at der netop sker en ændring i beregningen for den

ene, men ikke for den anden.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet henviser til lovforslagets afsnit 2.2.2.1, hvoraf det bl.a.

fremgår, at foreslåede ændring bl.a. vil indebære, at for førtidspensionister på

gammel ordning (tilkendt efter reglerne gældende før den 1. januar 2003) vil pen-

sionen kun skulle omregnes, hvis en ændring i de personlige forhold eller dødsfal-

det har betydning for beregningen af pensionen. Idet enlige og samlevende førtids-

pensionister (gammel ordning) har et højere fradragsbeløb end gifte, vil det såle-

des være nødvendigt at omregne grundbeløbet, hvis førtidspensionisten ændrer ci-

vilstatus f.eks. fra samlevende til gift, eller hvis førtidspensionistens ægtefælle dør,

hvorved førtidspensionen skal beregnes som enlig. Er det derimod førtidspensioni-

stens samlever, der afgår ved døden, vil dette ikke have indflydelse på førtidspensi-

onistens fradragsbeløb, hvorfor der ikke er behov for at omregne grundbeløbet.

1.6.

Indkomstregisteret

Ældre Sagen bemærker, at kalenderårsmodellen betyder, at det har betydning,

hvornår feriepenge er indberettet til indkomstregistret, og at feriepenge for perio-

den før overgangen til pension, der først indberettes til indkomstregistret efter over-

gangen til pension, modregnes i den sociale pension. Hidtil har pensionisten været

henvist til at rette henvendelse til den tidligere arbejdsgiver eller skattemyndighe-

derne for at få registreringen i indkomstregistret ændret, hvilket der ændres på med

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

lovændringen, hvorefter Udbetaling Danmark kan ændre opgørelsen af indtægts-

grundlaget, uden at indkomstregistret er ændret, når der er tale om en ændring in-

den for kalenderåret, hvis pensionisten kan sandsynliggøre, at indkomsten ikke er

korrekt periodiseret i indkomstregistret.

Ældre Sagen bemærker, at hermed opfyldes et løfte fra en tidligere beskæftigelses-

minister om, at sagsgangen ikke skal være så vanskelig for pensionisterne, og at

der snarest muligt fremsættes et lovforslag, hvori reglerne ændres og præciseres.

Ankestyrelsen anfører, at bør det uddybes i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke

fejl i indkomstregisteret, der kan være tale om.

Udbetaling Danmark bemærker, at Udbetaling Danmark finder det uhensigtsmæs-

sigt, at vurderingen af skattemæssige forhold overlades til en anden myndighed end

skattemyndighederne. Skattemyndighedernes register anvendes af mange myndig-

heder, hvorfor fejlregistreringer bør korrigeres her og ikke hos de enkelte myndig-

heder.

Udbetaling Danmark bemærker i forhold til den konkrete ændring, at det er forud-

sat ved estimaterne for implementering af denne ændring, at den alene finder an-

vendelse i de tilfælde, hvor der er tale om egentlige fejlregistreringer. Det er såle-

des lagt til grund, at det fortsat altid er beskatningstidspunktet, som er afgørende

for, om en indkomst skal indgå i indkomstgrundlaget eller ej. Det er således kun i

de tilfælde, hvor der fx er registreret et beskatningstidspunkt, som ikke stemmer

overens med det faktiske beskatningstidspunkt, at registreringerne i indkomstregi-

steret skal kunne fraviges.

Udbetaling Danmark vil derfor gerne have præciseret, at de specielle bemærknin-

gerne til lov nr. 659 af 8. juni 2017 fortsat finder anvendelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Ældre Sagens tilfredshed med lovændrin-

gen.

For så vidt angår Ankestyrelsens bemærkning henviser Beskæftigelsesministeriet til

det eksempel, der fremgår i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.6.

I forhold til høringssvaret for Udbetaling Danmark skal Beskæftigelsesministeriet

bemærke, at det er pensionisten selv, der efter gældende regler overlades en stor

del af ansvaret for at følge op på fejlregistreringer i indkomstregistret. Ændringen

har til hensigt at overlade en del af dette ansvar til Udbetaling Danmark, der efter

forslaget vil skulle undersøge sagen, såfremt pensionisten kan sandsynliggøre, at

en indkomst er fejlregistreret.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at udformningen af bestemmelsen

er ændret siden lovforslaget var i ekstern høring, der henvises til de almindelige

bemærkninger i afsnit 2.2.2.6. samt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,

nr. 7 og § 2, nr. 2.

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

1.7.

Efterregulering

Ankestyrelsen anfører, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, hvor-

dan pensionen ved efterreguleringen skal beregnes fra den 1. januar, hvor pensio-

nen beregnes på grundlag af indkomsten i hele kalenderåret. Det fremgår således

ikke, hvad der fx skal ske med fradragene, når en del af årets indkomst ikke skal

medtages ved beregningen. Det samme gør sig gældende med oven for nævnte for-

slag om, at indkomsten efter, at pensionen er opsat eller gjort hvilende, ikke skal

indgå i beregningen af pensionen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at fradragsbeløbet ved grundbeløbet til folke-

pensionister efter § 49, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension, vil blive ophævet med

lovforslaget. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre yderligere på fradragsbelø-

bene i § 49, i lov om social pension.

Ankestyrelsen bemærker, at det først vil være relevant at bortse fra indkomsterne

efter, at pensionisten er gået på opsat pension, eller pensionen er gjort hvilende,

ved efterreguleringen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det med ændringen vil være muligt for pen-

sionisten at rette henvendelse til Udbetaling Danmark og oplyse om, at vedkom-

mende på et senere tidspunkt i indeværende kalenderår har til hensigt at overgå til

opsat eller hvilende pension og forventeligt vil have en bestemt indtægt, disse op-

lysninger kan Udbetaling Danmark lægge uprøvet til grund ved den løbende pensi-

onsberegning. Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.2.2.3.

Udbetaling Danmark bemærker, at det fremgår af den nugældende bestemmelse i

pensionslovens § 39 b, stk. 3, at en afgørelse om efterregulering kan genoptages,

hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller

dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr., og at Udbe-

taling Danmark finder det hensigtsmæssigt, såfremt det i bemærkningerne præcise-

res, hvordan denne bestemmelse skal fortolkes i lyset af, at der pr. 1. januar 2023

skal ses bort fra en samlevers/ægtefælles indtægt ved personligt arbejde.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet er enig i Udbetaling Danmarks bemærkning og har præ-

ciseret dette i lovforslaget.

Faglige Seniorer opfordrer til, at man forsøger at finde en løsning på, at der ikke

forefindes det nødvendige grundlag for at kunne efterregulere pensionen, hvis pen-

sionisten er afgået ved døden i løbet af kalenderåret. Det burde være muligt at fore-

tage en opgørelse ved ansøgning, så det kan konstateres, om der er udbetalt for lidt

i pensionstillæg.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Efter gældende regler foretages der ikke en årlig efterregulering af pensionen på

baggrund af årsopgørelsen, hvis en person afgår ved døden. Det skyldes, at der

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

ikke dannes en årsopgørelse for afdøde, der kan foretages efterregulering på bag-

grund af. Derudover ligger det i forlængelse af det grundlæggende princip, at ret-

ten til sociale pensioner bortfalder ved en ydelsesmodtagers død, da der ikke er et

forsørgelsesbehov. En efterregulering efter dødsfald vil skulle gennemføres på en

anden måde end ved brug af årsopgørelsen og vil derfor være omkostningsfuld.

Derudover vil efterreguleringen ikke længere have karakter af en målretning af et

forsørgelsesbehov, idet en tilbagebetaling alene vil komme et evt. dødsbo til gode.

Det ligger uden for aftalen at ændre de gældende regler herom.

Udbetaling Danmark bemærker, at der for 2023 vil blive foretaget en særlig regule-

ring af grundbeløbet i forbindelse med efterreguleringen, selvom det samtidig

fremgår af lovforslaget, at grundbeløbet ikke længere er indkomstafhængigt (med

tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023) og dermed ikke længere skal efterregule-

res. Reguleringen vil således ske med hjemmel i lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet er enig i Udbetaling Danmarks bemærkning om, at regu-

leringen vil ske med hjemmel i nærværende lovforslag.

Udbetaling Danmark bemærker, at ændringen medfører, at der ved efterregulerin-

gen af en periode med samliv, hvor der senere i kalenderåret er sket en samlivsop-

hævelse, skal ses bort fra den tidligere samlevers/ægtefælles personlige indkomst,

som fremgår af indkomstregisteret, i perioden efter samlivsophævelsen. Det bety-

der således, at det ved efterregulering af perioden med samliv (hvis denne starter

den 1. januar) fortsat vil være hele årets kapital- og aktieindkomst for samleveren,

som vil indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Tilsvarende vil gælde for så vidt

angår personlig indkomst, som ikke fremgår af indkomstregisteret. Udbetaling

Danmark finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det tydeliggøres i lovbe-

mærkningerne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet kan henvise til lovforslagets specielle bemærkninger til §

1, nr. 40, hvor dette fremgår.

1.8.

Kodificering af gældende praksis

Ældre Sagen er tilfreds med forslaget i den forstand, at den aktuelle praksis nu bli-

ver lovliggjort, men er uenige

i, at der er tale om en ”kodificering af gældende

praksis”.

Ældre Sagen peger i den forbindelse på, at det fremgår af lovbemærknin-

gerne, at efter

en tidligere praksis

blev der givet fradrag for den sociale pension

ved indkomstopgørelsen, og at det, idet loven først ændres nu, er Ældre Sagens op-

fattelse, at den praksis, der har været anvendt i et par år, ikke har lovhjemmel.

Den efter Ældre Sagens opfattelse ulovlige praksisændring har betydet, at indkom-

sten for et pensionistpar ikke blev opgjort samlet, hvilket fx har betydet, at en pen-

sionist, der indbetaler mere på sin private pension, end der kan rummes i pensioni-

stens egen personlige indkomst udover folkepensionen, ikke fik overført det reste-

rende beløb til fradrag i ægtefællens indkomst, selvom det klart fremgår af den

gældende formulering af loven, at indtægtsgrundlaget for pensionstillægget opgø-

res ”på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers

samlede

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

indtægt”,

og selvom pensionistens personlige indkomst inklusive den social pen-

sion, der i henhold til skattelovgivningen er personlig indkomst, oversteg indbeta-

lingen til privat pension.

Med lovforslaget skabes der nu lovhjemmel til den praksis, som Udbetaling Dan-

mark har anvendt. Ældre Sagen er imidlertid i tvivl om, hvorvidt ændringen er hen-

sigtsmæssig.

Ældre Sagen peger i den forbindelse på, at hvis et pensionistpar, hvor den ene har

en stor privat pension, og den anden har en lille privat pension, ønsker at sikre æg-

tefællen med den mindste pension ved, at denne indbetaler til sin egen pension med

fradrag i den skattepligtige pension, straffes parret med den nu lovliggjorte praksis,

fordi der sker modregning af den ene ægtefælles høje pension ved opgørelse af

pensionstillægget for begge ægtefæller, mens der ikke bliver givet et tilsvarende

fradrag for den anden ægtefælles indbetaling til pension. Hermed kan lovændrin-

gen modarbejde et ønske om en mere lige fordeling af pensionsindkomsten, fx for

at sikre en efterlevende ægtefælle.

Efter Ældre Sagens opfattelse bør Folketinget tage stilling til denne ændring som

en ændring af princippet for opgørelsen af grundlaget for pensionsberegningen for

par, ikke blot som en

”kodificering af gældende praksis”.

Ældre Sagen går ud fra, at kapitalindkomst og aktieindkomst som hidtil opgøres

samlet for et par, således at negativ indkomst for den ene pensionist modregnes i

den andens positive indkomst.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Efter gældende praksis fortolkes bestemmelsen om, at der skal ske fradrag af den

sociale pension m.v. når indkomstgrundlaget opgøres, således at der helt bortses

fra disse indtægter ved opgørelsen af indkomstgrundlaget. Beskæftigelsesministe-

riet har fundet det hensigtsmæssigt at præcisere reglerne om fradrag for social

pension m.v. i forbindelse med opgørelsen af pensionistens indkomstgrundlag, så

det tydeligt fremgår af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., at der ses bort fra skattepligtig social

pension m.v.

Som Ældre Sagen bemærker, var en tidligere praksis, at den sociale pension blev

fradraget i pensionsberegningen, således at indkomstgrundlaget inklusive social

pension m.v. først blev opgjort, for dernæst at foretage fradrag for samme pensio-

ner og indkomster i opgørelsen af indkomstgrundlaget. Denne administration var

kompliceret at forklare for borgerne og uforenelig med Ankestyrelsens praksisæn-

dring fra 2018.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det har været intentionen at få præciseret

lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-

delig førtidspension m.v., efter Ankestyrelsens praksis. I forbindelse med imple-

mentering af Ankestyrelsens praksisændringer fsva. omregning af pension, har det

været nødvendigt at gennemføre nogle andre afledte ændringer i praksis, herunder

at der ses bort fra social pension, frem for at den fradrages. Den ændrede praksis

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

er, ligesom praksisændringerne som følge af Ankestyrelsens afgørelse, sket med til-

bagevirkende kraft, dog således at der ikke blev dannet et tilbagebetalingskrav mod

pensionisterne, hvis kravet alene var opstået på grund af, at der ved den løbende

beregning og udbetaling af pensionen har været anvendt en anden praksis.

1.9.

Økonomiske konsekvenser

Udbetaling anfører, at lovforslaget vil have administrative økonomiske konsekven-

ser for Udbetaling Danmark. De samlede implementeringsomkostninger forventes i

perioden 2022-2024 at beløbe sig til 74,1-95,5 mio. kr., fordelt på 1,2 mio. kr. i

2022, 55,9-72,2 mio. kr. i 2023 og 16,9-22,0 mio.kr. i 2024.

De samlede driftsomkostninger har beløbet sig til 0,8 mio. kr. i 2022 og forventes

at beløbe sig til 2,9-3,8 mio. kr. i 2023, 7,2-9,4 mio. kr. i 2024, 2,5-3,2 mio. kr. i

2025 og 1,9-2,5 mio. kr. i 2026.

Driftsomkostningerne i 2025 og 2026 dækker over hhv. øgede omkostninger til IT-

drift og forretningsunderstøttelse, mens det skønnes, at der vil være færre omkost-

ninger forbundet med kundeservice.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet har indarbejdet Udbetaling Danmarks opdaterede admi-

nistrative økonomiske konsekvenser i lovforslaget.

2. Øvrige emner

2.1

Databeskyttelsesforordning m.v.

Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af per-

sonoplysninger foranlediget af forslaget, herunder reglerne i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 5, stk. 1, litra c, om at behandlingen af oplysninger skal være re-

levante, tilstrækkelige og begrænset til hvad der er nødvendigt i forhold til de for-

mål, hvortil oplysningerne behandles.

Datatilsynet bemærker, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke har

besvaret tilsynets anmodning af 7. marts 2023 om oplysning om, hvilke dele af lov-

forslaget, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet, jf. § 28 i databeskyttel-

sesloven.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger og vurderer,

at lovforslaget ikke indeholder elementer, der har betydning for beskyttelsen af pri-

vatlivet.

F&P anfører, at det afgørende, at datasamkøringsordningen i Udbetaling Danmark

tilpasses så folkepensionens grundbeløb og tillæg ikke længere indgår i ordningen.

F&P ser frem til arbejdet med at løse modregningsproblematikkerne for så vidt an-

går aldersopsparingen, og imødeser en løsning, hvor alle ydelser medtages, så Ud-

betaling Danmark-registret gøres overflødigt.

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig F&P’s

bemærkning.

2.2.

Skattemæssige konsekvenser

Ældre Sagen savner en belysning af de skattemæssige konsekvenser af, at en stor

del af folkepensionen for nogle pensionister udbetales i 2024 sammen med folke-

pensionen for 2024, og en belysning af virkningen på modregning i evt. bolig-

ydelse af den ekstra pensionsudbetaling i 2024.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den mulige ekstra pensionsudbetaling, der

følger af at de ændrede regler får tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2023, vil

indgå i pensionistens skattemæssige beregning i det år, de udbetales, dvs. som ud-

gangspunkt i 2024. Det skyldes at udbetalingen beskattes i 2024, og skal derfor

ikke tilbageføres til 2023.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at den mulige ekstra pensionsudbe-

taling, der følger af at de ændrede regler for tilbagevirkende kraft, vil kunne på-

virke evt. boligydelsesberegning i den måned beløbet udbetales.

2.3.

Boligstøtte

Udbetaling Danmark anfører, at den foreslåede nye formulering af bestemmelsen i

boligstøttelovens § 47, stk. 4, 1. pkt. ikke er tilstrækkelig præcis. Den tvivl, der har

været om fortolkningen af bestemmelsen i § 47, stk. 4, er udsprunget af, at der i §

47, stk. 4, 1. pkt., henvises til både stk. 1 og stk. 3 som anvendelsesområde for 250

kroners reglen. I 2. pkt. om tilgodehavender henvises der alene til stk. 1. Tvivlen

forstørres af, at reglen er placeret uden for efterreguleringsbestemmelsen i § 46 b.

Efter Udbetaling Danmarks opfattelse vil det nærliggende at fortolke § 47, stk. 4,

sådan, at 250 kroners grænsen for så vidt angår tilbagebetalingskrav efter bestem-

melsens 1. pkt. har et bredere anvendelsesområde end blot efterreguleringskrav

–

modsætning til tilgodehavender efter 2. pkt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de foreslåede lovtekniske ændringer vil

kunne medføre en række andre uklarheder i boligstøtteloven, og ændrer ikke i lov-

forslaget som foreslået af Udbetaling Danmark i lovforslaget.

2.4.

Børnetilskudsloven

Udbetaling Danmark bemærker, at det anføres i lovforslaget, at forslaget udeluk-

kende har til hensigt at ændre i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstil-

lægget, og at der ikke er tiltænkt ændringer i forhold til børnetilskudslovens § 4,

stk. 7. Det er således forsat indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af pensi-

onstillægget efter § 29 i lov om social pension, som skal anvendes ved vurderingen

af, om børnetilskuddet skal nedsættes efter bestemmelsen.

Udbetaling Danmark skal hertil bemærke, at nedsættelsen efter børnetilskudslovens

§ 4, stk. 6, sker med 3 pct. af indtægtsgrundlaget opgjort efter § 29 i lov om social

L 117 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

pension, når dette overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder. Lov-

forslaget vil således medføre, at flere borgere ikke bliver nedsat i deres børnetil-

skud i og med, at visse indtægter holdes ude af opgørelsen af indtægtsgrundlaget

for pensionstillægget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet er bevidste om, at dette er en positiv afledt effekt af nær-

værende lovforslag.