Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 117:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte. (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 26.04.2023).

Forhandlingen er åbnet. Jeg byder velkommen til den første ordfører, hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Ja, formanden er jo forpligtet til at læse hele titlen på lovforslaget op, og det kan nogle gange være lidt svært at finde ud af, hvad det så i virkeligheden handler om. Det her handler om at fjerne modregning i pension af egenindtægt. Det er jo en ambition, der i øvrigt flugter med den, vi diskuterede under det sidste lovforslag, og som var rettet mod sundhedsvæsenet. Det her er mere generelt, men det, vi i virkeligheden ønsker at sige til nogle af de seniorer, som kan og vil, er, at de faktisk får en ekstra gulerod i forhold til at bidrage på arbejdsmarkedet, også efter de har nået pensionsalderen.

Ved årsskiftet trådte en ændring i kraft, så man ikke længere bliver modregnet i sin pension, hvis man er på social pension, førtidspension, seniorpension eller noget andet, som ægtefælle, hvis ægtefællen har en indtægt. Derfor fik vi ligesom fjernet ægtefælleafhængigheden på det her område. Det, vi gør med det her forslag, er at sige, at man heller ikke bliver modregnet i sin folkepension og i sit pensionstillæg af sin egen arbejdsindtægt. Det var jo også aftalt før valget, men nåede så ikke at blive fremsat. Nu gør vi det så til virkelighed. Til gengæld er det med tilbagevirkende kraft fra nytår, og det vil sige, at dem, der har arbejdet i år eller arbejder lige nu, vil blive reguleret efterfølgende, sådan at de ikke bliver modregnet i den arbejdsindtægt, de har i år.

At dømme efter, hvordan det har været i forhold til indbakken, opkaldene og sociale medier og sådan noget, tror jeg, at der er rigtig, rigtig mange seniorer derude, som i virkeligheden godt ville give et nap med, yde lidt ekstra og tage noget arbejde også efter pensionsalderen, hvis de kan undgå at blive modregnet. Derfor tror jeg egentlig, at det vil være et godt bidrag til det, som vi jo diskuterer rigtig meget herinde, altså hvordan vi egentlig samlet set sikrer, at der er hænder nok til at løfte de opgaver, vi har i den private sektor og i den offentlige sektor – i vores velfærd, i vores virksomheder. Det håber jeg det her forslag kan bidrage til. Så vi støtter det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Tak, hr. formand. Jeg kan jo følge op på den socialdemokratiske ordførers positive ord om lovforslaget og sige, at vi i Venstre glæder os rigtig meget over, at vi nu får vedtaget det her lovforslag. Vi har i Venstre længe kæmpet for, at de folkepensionister, der yder en indsats på arbejdsmarkedet, ikke skal modregnes i deres folkepension.

Det er jo superfint, hvis flere af pensionisterne ønsker at tage en tørn på arbejdsmarkedet. Vi får på den måde en glæde hos dem, der synes, at det er nyttigt at bidrage fortsat, og samtidig får vi flere hænder på arbejdsmarkedet. Og det handler jo om, at vi har den rigtige motivation, i kraft af at man, når man har en arbejdsindtægt, ikke bliver modregnet.

Vi ved, at rigtig mange faktisk ønsker at fortsætte med at arbejde, efter at de er gået på pension, og lovforslaget betyder jo, at op imod 50.000 folkepensionister nu kan få en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Jeg ønsker at fremhæve, at seniorerne jo er en super værdifuld arbejdskraft. Det er godt, at folk med erfaring og kendskab til arbejdsmarkedet får muligheden for at arbejde, hvis de har lyst til det, og samtidig undgå at blive modregnet. Og hvis vurderingerne fra ministeriet holder, taler vi jo om, at de ændrede regler kan bidrage med et arbejdsudbud på op til 1.000 personer.

Så har den socialdemokratiske ordfører nævnt, at loven vil virke allerede fra den 1. januar, at vi jo fik lavet den aftale om at lempe reglerne om ægtefællers modregning, hvilket også har været væsentligt i den her sammenhæng, og endelig, at loven også retter op på de fejl og uhensigtsmæssigheder, der var forbundet med den nye model for beregning af pension, altså det, vi kalder kalenderårsmodellen. Så alt i alt er der tale om rigtig mange gode elementer i det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre. Og jeg byder velkommen til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Det meste er jo allerede sagt. Det her er til at forstå, det er enkelt og ligetil, det er motiverende, det er meningsfyldt, det er rentabelt. Det her vil gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage på arbejdsmarkedet, og som jeg sagde i min tale om et lovforslag, der jo på det nærmeste lægger sig op ad det her, er det vigtigt, at vi anerkender, at det er derude, der ligger masser af erfaring, som er guld, vi smider på gaden, hvis vi ikke forsøger at få det indenfor.

Der er masser af folkepensionister, der forventes at få gavn af det her, og resten af os får så glæde af netop den erfaring og de kompetencer, der er repræsenteret i lige præcis den befolkningsgruppe. Det her er hverdagsvenligt, det er meningsfyldt, det er moderat. Her laver vi politik, der kan veksles ind i virkeligheden på en måde, der skaber livsglæde, øger arbejdsstyrken, bidrager rentabelt til samfundsøkonomien og også løser konkrete udfordringer. Det er i min optik også den vej, vi skal.

Forslagets justeringer af pensionsreglerne med henblik på mere fornuftige pensionsberegninger er ydermere en anerkendelse af en mindre, men ikke uvæsentlig, gruppe af pensionister, der indtil nu har oplevet en upræcis regulering af pensionen. Det er der ingen der har brug for, og den indlejrede forenkling, som lovforslaget indeholder, kan jeg kun bifalde.

Generelt kan jeg kun bifalde, at vi hele tiden arbejder på at forenkle meningsfyldt, så de systemer, der er grundlaget for vores velfærd, er til at forstå. Og derfor er vi i Moderaterne for lovforslaget og ønsker i øvrigt de berørte pensionister en god arbejdslyst.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Lovforslaget er en positiv måde at gøre det mere attraktivt at have et arbejde ved siden af pensionen på. Jeg kan godt give Fagbevægelsens Hovedorganisation fuldstændig ret, når de skriver, at de opfordrer endvidere regeringen til at understøtte gode rammevilkår for seniorer på arbejdsmarkedet og at sikre en stærk, forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet. For det her forslag er jo én ting, der handler om det rent økonomiske, men vi bliver nødt til at se bredere på det.

FH opfordrer generelt til, at man ser på vilkårene. Jeg kunne foreslå nogle konkrete ting, nemlig at man giver de plus 60-årige ret til nedsat tid, som kunne gøre det attraktivt at blive der; at alle offentlige arbejdsgivere har en pligt til at gennemføre seniorsamtaler, inden medarbejderne skal på pension; at man forpligter sig til at have et trygt og sikkert arbejdsmiljø; og at alle offentlige arbejdspladser selvfølgelig har en uddannelsesplan for hver enkelt medarbejder, sådan at de hele livet igennem kan deltage i voksen-, efter- og videreuddannelse. Se, det er nogle af de ting, man kan høste frugterne af ud over bare at gøre det økonomisk attraktivt.

Der er også et andet sted, hvor Fagbevægelsens Hovedorganisation skriver, at man vil gøre det mere attraktivt for pensionister at arbejde ved siden af folkepensionen, når folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg skal udbetales helt uafhængigt af pensionisternes egen indkomst. Jeg kan også se, at Fagbevægelsens Hovedorganisation også siger, at det her giver arbejdskraft – man beregner det så til at være de her cirka 1.000 mennesker – men at det bidrager til en øget ulighed, og det gør det, for hvad er det for en type job, der gør, at man har mulighed for at arbejde ved siden af pensionen? Det vil ofte ikke være sådan en til en, men det vil oftere være mennesker, der har lange uddannelser og derfor er trådt ind på arbejdsmarked sent; det vil oftere være mennesker, der har jobs, hvor man hverken fysisk eller mentalt er slidt ned; det vil oftere være mennesker, der har jobs, hvor de har en høj grad af bestemmelsesret over deres arbejdsdag.

Det er den samme ulighed, vi så, da Folketinget for få år siden gennemførte de her bonusser, man får ved at arbejde videre, hvor man får de her 45.000 kr., som jeg lige husker beløbet det første år var, og 25.000 kr. året efter. Selv om vi bruger næsten en halv milliard kroner på det, havde den kun en marginal beskæftigelseseffekt, fordi de penge jo ender hos de mennesker, der nok i forvejen ville have arbejdet mere, fordi de har haft et arbejdsliv, der gør det muligt for dem. Derfor forstår jeg godt den bekymring om, at det her forslag så igen kun bliver en gave til de mennesker, der nok alligevel ville kunne have arbejdet videre, i hvert fald ville have haft lettere ved det.

Jeg har også lagt mærke til høringssvaret fra Faglige Seniorer, som opfordrer til, at man ser lidt bredere på, hvem det er, der kan få muligheden, altså hvilke beløb det er, man kan arbejde videre på, og de skriver: Når man inddrager de tillæg, der reguleres ved den personlige tillægsprocent og boligstøtteordningerne, er der fortsat høj sammensat beskatning ved at påtage sig et arbejde, og Faglige Seniorer anbefaler på den baggrund, at man udvider forslaget og forøger de faste fradrag, bundfradrag på de øvrige tillæg. Det er SF enig med Faglige Seniorer i.

Samlet støtter SF det lovforslag, der ligger, men da gerne med de forbedringer, som henholdsvis FH og Faglige Seniorer foreslår.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Forslaget, vi skal behandle i dag, vil gøre det mere attraktivt for seniorer at være en del af det danske arbejdsmarked. Det er godt i en tid, hvor vi har brug for at se på alle muligheder for at øge arbejdsudbuddet. Med lovforslaget foreslås det at ændre reglerne, så folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængig af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Med andre ord vil forslaget være med til at forenkle pensionssystemet, så helt almindelige mennesker kan gennemskue det. Det synes vi i Danmarksdemokraterne er rigtig positivt.

I Danmarksdemokraterne er vi jævnligt i dialog med mange seniorer, som udtrykker et stort ønske om at tage et arbejde og derved bidrage til samfundet. Dog hører vi også fra rigtig mange, at de er bekymret for at blive trukket i pensionen, og det kan jeg sådan set godt forstå. Vi mener derfor helt grundlæggende, at hvis en ældre medborger har lysten og overskuddet til at arbejde ved siden af pensionen, skal det selvfølgelig være muligt. Og det skal bestemt ikke være rigide regler, som skal afholde sunde og raske pensionister fra at tage et arbejde, hvis de ønsker det.

Forslaget indeholder flere vigtige aspekter. For mange er arbejdspladsen en social arena, hvor man danner gode relationer til sine kolleger, også selv om man kun arbejder et par timer om ugen. Det er en form for livskvalitet, vi ikke skal tage for givet. Derudover er jeg sikker på, at det danske arbejdsmarked vil få stor glæde af flere erfarne hænder.

På den baggrund hilser Danmarksdemokraterne forslaget velkommen, og vi støtter det naturligvis.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak, formand. I Liberal Alliance vil vi, som jeg også sagde i min tidligere ordførertale, gerne gøre det attraktivt at arbejde. I modsætning til det tidligere forslag, hvor man gerne vil løse en problematik ved at give raske personer mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet – det viste sig så, at man havde behov for dem og gerne ville have dem ind igen – har vi her med en anden målgruppe at gøre, nemlig folk, der får folkepension. Jeg omtalte det også som en alderdomspension; altså en ret, som alle har, når man når en vis alder. Det her forslag sikrer så, at mange ældre, som har nået den alder, har mulighed for at arbejde uden at blive straffet økonomisk. Der er faktisk tal, der viser, at lempelsen vil gavne op mod 50.000 folkepensionister.

Vi bør ikke stoppe her, men det er et godt skridt på vejen. Derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Jeg byder velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Det her lovforslag har vi hos Konservative set frem til. Det udspringer af reformpakken fra 2022 om at komme hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked. Det indeholdt gode elementer og elementer, som vi ikke var så begejstret for, mildt sagt, bl.a. området med dagpengene. Det meldte vi også meget klart ud. Men dengang var vi meget åbne for, at selve det her område med netop folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, som vi mener skal udbetales uafhængigt af pensionistens egen indtægt ved siden af, var godt, og vi var ærgerlige over, at vi ikke kunne diskutere det separat. Det kan vi nu, og det er godt, for vi har brug for arbejdskraft.

Vi skal animere alle dem, der kan og vil gøre en indsats. Og det kan vi med det her forslag, og derfor er vi positive over for det. Vi gør det mere attraktivt for seniorer at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. Det er både til gavn for arbejdsudbuddet og pensionisternes privatøkonomi. Konservative stemmer for.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for ordet. Der er blevet sagt flere ting om, hvad det her lovforslag handler om, så jeg vil bruge muligheden for at tale lidt mere overordnet om forslaget.

Det her lovforslag er vi som udgangspunkt positive over for fra Enhedslistens side. Nogle af de ting, jeg stiller mig kritisk over for, er bl.a., at vi i Danmark er alt for dårlige til at have en seniorpolitik, der rent faktisk gør, at man kan blive på arbejdsmarkedet – at man kan holde til at blive, også til efter pensionsalderen. I forhold til at skulle lave forebyggende indsatser har vi lige lavet en arbejdsmiljøaftale, og vi er rigtig glade for at være med i arbejdsmiljøforliget, men det, som vi mangler, er langt mere af det forebyggende arbejde, også inden for arbejdsmiljøet.

Grunden til, at jeg vælger at sige det i forbindelse med det her lovforslag, er, at det er et ret dyrt forslag i forhold til at få flere folk, som har mulighed for at bidrage med deres arbejdskraft, og det kommer til at have den tunge ende nedad forstået på den måde, at det vil øge uligheden med 0,03 pct. i forhold til Ginikoefficienten. Og hvorfor vil det det? Det vil det, for hvem er det, der på det her tidspunkt stadig har kræfterne til at kunne lægge nogle timer på et arbejde, mens de er over folkepensionsalderen? Det vil typisk være nogle af dem, som ikke har haft så opslidende et arbejdsliv, som har en længere uddannelse, og som typisk også har en større pensionsopsparing. Det synes jeg vi skal blive langt bedre til at inddrage, og der savner jeg at vi i langt højere grad kommer med nogle forslag, som er med til at sørge for, at vi har meget mere forebyggelse end i dag. Vi har selvfølgelig forslag til det fra Enhedslistens side, og jeg håber, det er noget af det, vi også kan arbejde meget mere med, og et af de steder, vi vil gøre det, er selvfølgelig også i arbejdsmiljøforligskredsen.

Så tak for ordet. Det var bemærkningerne herfra.

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Jeg er jo langt hen ad vejen meget enig i det, ordføreren siger, om, at vi skal gøre meget for at passe på vores arbejdskraft i Danmark. Når jeg tager ordet, er det, fordi Enhedslistens ordfører henviser til Ginikoefficienten. Jeg synes, det er en meget kontroversiel måde at gøre ulighed i det her land op på. Og nu, mens ordføreren talte, slog jeg lige op for at se, hvor meget Ginikoefficienten var steget fra år 2020 til år 2021, og det er jo væsentlig mere end det, som ordføreren fremhæver skulle være problemet med det her lovforslag. Så jeg er bare ude på at få en eller anden refleksion fra ordføreren om, om det ikke er sådan meget firkantet, at man med henvisning til Ginikoefficienten siger, at det her er et kæmpe problem. For sandheden er jo, at uligheden i Danmark steg langt mere i de år, hvor Enhedslisten holdt hånden under den socialdemokratiske mindretalsregering.

Ordføreren.

Ginikoefficienten er jo et af de værktøjer, vi har til at måle, om uligheden vokser eller bliver mindsket i et samfund. Det er derfor, at det er af de pejlemærker, som man politisk kigger på. Jeg synes faktisk ikke, det er firkantet. Det er jo netop en henvisning til, hvad vi kan se det har af betydning. Når jeg startede med at sige, at vi er positive over for det her lovforslag, vil jeg tværtimod mene, det ville være firkantet, hvis vi sagde: Hov, nej, vi er Ginifundamentalister og kan derfor ikke bakke op om lovforslaget, alene på grund af hvordan det er i forhold til udviklingen af Ginikoefficienten. Det gør vi ikke. Men når det er et af de værktøjer, vi har til at kunne se, hvad udviklingen er i vores samfund, synes jeg, vi skal bruge det. Vi har mange flere måder, vi gerne vil se på det på. En af dem er at få en fattigdomsgrænse. Det har regeringen opgivet. Der er rigtig mange andre værktøjer, vi også kan tage i brug.

Det er jo netop det, som ordføreren også spørger ind til: Der er så mange forskellige ting, som er med til at gøre, at uligheden vokser. Selv om vi tog lighedsskabende tiltag, voksede uligheden også, og det gør den stadig væk. Og det er der, vi hele tiden skal være skarpe på, hvad vi kan gøre for at bekæmpe uligheden.

Nu er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Jeg byder velkommen til fru Katrine Robsøe fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale er vi også meget glade for at se lovforslaget her blive behandlet i salen. Vi synes nemlig også, det giver rigtig god mening at sørge for, at flere rent faktisk kan se, at det virkelig giver mening at blive ved med at have et arbejde, hvis man er glad for det og rent faktisk også har mulighed for det.

Jeg er også enig i mange af de ting, som mine kollegaer har nævnt heroppefra, nemlig det her med, at vi skal have set på, hvordan vi rent faktisk sørger for, at flere ikke bliver nedslidt af det arbejde, de udfører. Vi skal da også sørge for, at mange flere rent faktisk har mulighed for at blive på vores arbejdsmarked og bidrage med alt det, de kan.

Undet det forrige lovforslag nævnte jeg det her med, hvor stor glæde man som nyuddannet faktisk kan have af, at nogle af dem, der har markant større erfaring, kan give det videre til en, når man som nyuddannet kommer ud på arbejdsmarkedet. Man har enormt stor glæde af det, det havde jeg i hvert fald selv, da jeg var nyuddannet, og derfor synes jeg også bare, at det her lovforslag taler i den helt rigtige retning. Vi har brug for alle dem, der har lyst til og mulighed for at bidrage. Og jeg vil igen sige: Radikale er som en masse andre partier i hvert fald klar til også at kigge mere overordnet på vores tilbagetrækningsformer her i landet. Men Radikale støtter naturligvis lovforslaget.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. I Dansk Folkeparti er vi meget optaget af, at vi i Danmark får udnyttet den store ressource, som vores seniorer er. Vi mener faktisk, at det er en nødvendighed, at vi får skabt et bedre og mere fleksibelt arbejdsmarked, hvis vi skal kunne bibeholde det velfærdssamfund, som vi kender. Derfor er vi også glade for det her forslag, som er en udløber af en række aftaler, som Dansk Folkeparti er med i. Forslaget vil konkret give seniorer større tilskyndelse til at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, også efter at man har nået pensionsalderen.

I Dansk Folkeparti har vi generelt et ønske om at få flere pensionister, der har lyst, ud på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage med deres vigtige og gode erfaringer og viden om samfundet. Desværre har det for mange pensionister ikke kunnet betale sige, da de bliver trukket i deres pension, hvis de overskrider en vis grænse, og det er tåbeligt. Vi skal den helt anden vej, altså skabe positive incitamenter og sikre, at det bliver attraktivt at arbejde, også sent i livet. For vi står over for en stor udfordring på vores arbejdsmarked, hvor vi i stigende grad oplever mangel på arbejdskraft. Så lad os starte med at få flere pensionister og seniorer i job. Mange både kan og vil.

Det er derfor positivt, at vi med det her forslag giver pensionisterne mere frihed og fleksibilitet til at tage et arbejde, hvis de ønsker det, uden at skulle frygte modregning. Det støtter vi fuldt og helt op om.

Men vi er ikke i mål. Vi er lige selv kommet med et nyt seniorarbejdsmarkedsudspil, hvor vi har stort fokus på at sikre et rummeligt, fleksibelt arbejdsmarked for vores seniorer. Vi har mange gode idéer til, hvad man ellers kan gøre. Man kunne f.eks. hæve den skattefrie seniorpræmie, som man kan få, hvis man arbejder efter pensionsalderen.

I DF støtter vi forslaget, da det både gavner samfundet som helhed, men også de mennesker, som vi taler om. Mange ældre ønsker at være aktive, og det at være beskæftiget og engageret i et arbejdende fællesskab kan bidrage til at øge livsglæde og fremme mental sundhed. Og ikke nok med det, så kan det jo også være gavnligt for det fysiske helbred, så vi støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

For en fra Nye Borgerlige er det jo befriende at høre et enigt Folketing sige, at beskatning betyder noget. For det er jo teknisk set det, vi gør nu. Vi fjerner en voldsom strafbeskatning for mennesker, der er på pension, hvis de vil byde ind i samfundet. Jeg håber jo, at det her er noget, vi kan bringe videre som sådan en generel linje, vi fører her i Folketinget, nemlig at vi anerkender, at mindre skat gør folk glade og får dem til at arbejde noget mere.

Når det så er sagt, støtter Nye Borgerlige naturligvis det her forslag. Vi har brug for erfaring, men vi har primært brug for hænder, og hvis hænderne sidder på nogle, som er gået på folkepension, skal de mennesker naturligvis ikke brandbeskattes. Det kommer vi til enhver tid til at støtte i Nye Borgerlige, nemlig at mindre skat er noget, som underbygger mere velfærd. Det ved alle, og det er rart, at den erkendelse i dag også er nået til Folketingssalen. Selv om man nogle gange kan være i tvivl, er det rart, at der i hvert fald er enighed i dag, hvor vi stort set alle sammen kan sige, at pensionister har vi brug for, og at de naturligvis skal have lov til at arbejde uden at blive brandbeskattet. Nye Borgerlige støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, formand. Tak for de mange bemærkninger, og ikke mindst tak for betoningen af vigtigheden af vores seniorer på arbejdsmarkedet. Også tak for enigheden om, hvilken ressource der er i erfaring og viden og i at have rutinerede kræfter ansat, og om, hvilken værdi det vil have, hvis vi politisk kan lægge et greb ind her, der gør, at op mod 50.000 vil have større incitament til at lægge en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Det mener jeg slet ikke kan overvurderes.

Jeg sagde det i forbindelse med det sidste lovforslag, og jeg siger det igen: Vi er i regeringen grundlæggende optaget af at adressere den mangel på arbejdskraft, landet står over for, men vi er også meget optaget af at have et seniorarbejdsmarked, der er rummeligt og attraktivt, og hvor arbejdsgiverne kan se værdien af at ansætte folk, der er erfarne på arbejdsmarkedet, men jo også af, at der bliver lagt nogle politiske rammer for denne værdifulde ressource og får den markant mere i spil. Det gavner os alle sammen – den enkelte, virksomhederne og samfundsøkonomien.

Derfor er jeg også glad for dagens lovforslag. Det er et skridt i den rigtige retning. Det sikrer, at man som folkepensionist ikke behøver at sætte sig ind i reglerne om modregning, før man siger ja til ekstra arbejde. Det kan være svært gennemskueligt. Nu trækker vi en streg i sandet og siger: Du må arbejde, og du må stadig få din folkepension. Forslaget gør, at reglerne ændres til, at indtægtsreguleringen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget i fremtiden vil være sådan, at pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde ikke skal indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen. Det betyder helt konkret, at man vil modtage sit grundbeløb og pensionstillæg, uafhængigt af om man arbejder ved siden af. Det vil komme os alle sammen til gode.

Jeg håber og tror på, at det her vil betyde, at der er flere pensionister, der vælger at fortsætte med at arbejde, fordi det ikke længere vil påvirke deres pensionsydelse. Jeg synes, vi har fundet den rigtige balance med det her forslag. Jeg er med på, at der været flere stemmer på talerstolen, der har adresseret, hvem det her kommer til gavn, men jeg synes, at den rigtige balance er ramt, sådan at folkepensionen fortsat målrettes de pensionister, der har mindst, og at det dermed også med lovforslaget alene er folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, der berøres af de ændrede pensionsregler.

Så skal det selvfølgelig ses i forlængelse af, at vi fra årsskiftet allerede har fået lempet reglerne for ægtefællemodregning. Ændringen gør jo, at folkepensionister, seniorpensionister og førtidspensionister kan modtage deres pension, uafhængigt af om deres ægtefælle eller samlever har arbejde.

Samlet set kommer de to initiativer 130.000 borgere til gavn, og det bidrager samtidig til, at alle vi andre kan nyde godt af, at vi har flere hænder på vores arbejdsmarked. Det synes jeg godt vi kan være tilfredse med.

Lovforslaget indeholder også nogle justeringer af pensionsreglerne med henblik på at opnå mere rimelige pensionsberegninger. Samlet set er der tale om et lovforslag, der kommer de danske pensionister til gavn, og det er derfor også en glæde at høre, at så mange ordførere i dag har udtrykt opbakning til lovforslaget.

Jeg vil godt takke de forskellige ordførere og glæder mig til udvalgets behandling.

Tak for det. Der er et par enkelte korte bemærkninger, først fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det. Hvem kommer det til gavn? spørger ministeren, og det synes jeg er et rigtig godt spørgsmål. Det er jo noget af det, vi har diskuteret her konkret i forhold til den del af lovforslaget, som mange af os er kommet ind på, og som handler om, hvem der nu ikke bliver modregnet i forhold til deres pension. Jeg skal bare høre ministeren, om det her lovforslag også handler om at tage den grønne check og også at tage fra dimittendsatsen, i forhold til at vi har nogle på vores arbejdsmarked, som er helt nyuddannede, og som får forringet deres økonomiske tryghed, og i forhold til at vi med den grønne omstilling vil se nogle afgifter på nogle ting for at få økonomi til at styrke den grønne omstilling. Men midt i en inflation har vi også rigtig mange, der har svært ved at betale deres energiregninger. Har det her også en betydning i forhold til den grønne check, som jo egentlig er målrettet nogle af dem med færrest penge?

Ministeren.

For mig handler det her om, at vi står i en situation på vores arbejdsmarked, hvor vi i den grad har brug for, at der er flere, der arbejder mere. Det gælder ikke mindst den kæmpestore værdifulde ressource, der ligger i vores seniorer, hvor mange er i en situation, hvor de godt kan og de godt vil, men hvor vi har gjort det økonomisk uattraktivt. Og i en situation, hvor op imod 130.000 kan få rammer, som gør det mere attraktivt at arbejde, enten på grund af ægtefællemodregning eller egen indtægt, så synes jeg, det er et skridt i den rigtige retning at sørge for, at vi de steder, hvor vi især mangler arbejdskraft, har nogle ressourcer, vi kan få i spil. Det er det, som det her lovforslag handler om for mig.

Fru Victoria Velasquez.

Tak til ministeren for netop at skitsere nogle af de positive dele. Men jeg vil bare gerne høre, om der er en bagside af medaljen her. Altså, handler det her lovforslag også om at tage den grønne check fra nogle af dem i vores samfund, som har allermindst? Det vil jeg rigtig gerne have et klart svar på, for det har i hvert fald en betydning for, om vi kan bakke op om lovforslaget eller ej.

Ministeren.

Jeg betoner gerne igen, hvad det er, det handler om for mig. Og som altid svarer vi meget gerne på de tekniske spørgsmål i forhold til de helt konkrete afgørende faktorer for hver enkelt af partierne i den videre udvalgsbehandling. For mig er det en god dag, fordi vi gør det mere attraktivt som senior at tage ekstra arbejde, hvis man kan, og hvis man vil. Det er til gavn for samfundet i en tid, hvor vi mangler hænder.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Det er jo dejligt, at vi kan være så enige om, at det her er et godt lovforslag. Det udmønter nogle gode idéer, der gerne skulle gøre arbejdsmarkedet mere attraktivt for flere seniorer. Og noget af det, vi spekulerer meget over i Dansk Folkeparti, er, hvordan vi kommer videre fra det her og i virkeligheden tager et skridt mere. Det har vi også præsenteret nogle tanker om i Berlingske for nylig med vores udspil til, hvordan vi kan holde flere seniorer på vores arbejdsmarked og holde dem som en aktiv del af det arbejdende fællesskab.

Jeg spekulerede bare på, da jeg hørte ministerens tale, om man i regeringen gør sig nogle tanker om det. Det gør man sikkert, men gør man sig nogle nye tanker, som man kunne tænke sig at offentliggøre fra Folketingets talerstol, om, at nu er vi forhåbentlig kommet videre og skal et spadestik dybere på den her vej?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg komme med en kvittering både for ordførerens ordførertale, men også for Dansk Folkepartis engagement i faktisk at få skabt et mere rummeligt arbejdsmarked for vores seniorer og få flere ressourcer fra den her værdifulde gruppe i spil. Jeg synes, det er godt, og jeg synes, det er vigtigt.

I regeringen deler vi ambitionen og også engagementet i den her sag. Vi kommer til at tale mere om det i Folketinget, men vi kommer også til at bringe potentialet her og jo også den krog, der er, at vi mangler hænder, at vi mangler arbejdskraft i Danmark, ind i den permanente trepartsinstitution, vi har rakt hånden ud til i den forløbne uge. Så tak for engagementet fra Dansk Folkepartis side, og tak til hr. Peter Kofod for ordførertalen.

Hr. Peter Kofod for sin anden korte bemærkning.

Tak for det. Og tak for kvitteringen. Men jeg synes også, at der er meget at være opmærksom på her. Altså, hvis Danmark er lige så god til at få seniorer i job, som man er det i Norge, mener jeg det var, så ville det svare til 50.000-60.000 ekstra mennesker på det danske arbejdsmarked. Det er jo rigtig, rigtig mange, særlig fordi vi jo mangler arbejdskraften.

Så jeg synes jo, at det er et meget vigtigt projekt for regeringen at komme i mål med, og det vil vi selvfølgelig gerne gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at hjælpe regeringen med. For vi mener egentlig, at der både er nogle menneskelige kvaliteter, der vil være et stort plus, hvis vi får bragt dem i anvendelse, men at der også vil være noget samfundsøkonomisk, som vil være rigtig godt for os alle sammen.

Ministeren.

Det vil jeg godt endnu en gang kvittere for, og jeg vil også understrege, at det jo både handler om de økonomiske incitamenter, vi skaber, men også handler om at have et arbejdsmarked, der ser potentialet her. Jeg synes, det er smerteligt, når jeg hører nogle af de der fortællinger om folk sidst i arbejdslivet, der mister fodfæste, mister arbejdet, og som ikke kan komme indenfor igen, til trods for at vi samtidig har arbejdsgivere, der står og råber på arbejdskraft.

Der er noget der, hvor vi også er nødt til at se potentialerne i meget højere grad, end vi gør det i dag. Så jeg tror helt sikkert, at det her er noget, vi kommer til at tale videre om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.