L 116 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 116 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Fritagelse for

fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæ-

senet i 2023 og 2024)

April 2023

J.nr. 22/01660

–

2023-1556

YPOC

hen

Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Fri-

tagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024) har væ-

ret sendt i ekstern høring i perioden fra den 27. marts - 11. april 2023.

Der er modtaget høringssvar fra: FH, DA, Danske A-kasser (DAK), Danske Regio-

ner, BUPL, 3F, Ankestyrelsen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar.

Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Ankestyrelsen.

Generelle og politiske bemærkninger

FH er enig i ambitionen om at fritage for fradrag i efterløn for arbejde i sundheds-

væsenet i 2023 og 2024. Det er positivt, at de gode erfaringer med fritagelse fra

bl.a. Covid-19-relateret arbejde anvendes bredt i sundhedsvæsnet. Det vil derud-

over gøre en stor forskel, hvis regionale og kommunale arbejdsgivere også vil gøre

arbejdet attraktivt ved at give samme overenskomstmæssige pension som til de øv-

rige ansatte.

Kommentar: Dette lovforslag omhandler ikke hvilke ansættelsesvilkår de pågæl-

dende ansættes under, men alene forholdet om fradrag i efterløn for arbejde i

sundhedsvæsenet.

DAK er positive over for, at der gives efterlønnere bedre mulighed for at arbejde i

sundhedsvæsenet i en periode.

DA anerkender, at der er et stort potentiale i at få flere seniorer til at yde en ekstra

indsats på arbejdsmarkedet, og at dette kan være med til at afhjælpe manglen på

L 116 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

medarbejdere. Manglen på medarbejdere er ikke afgrænset til sundhedsvæsenet,

men er udbredt i de fleste sektorer på det danske arbejdsmarked.

DA mener, at fritagelsen for fradrag for arbejde i efterlønnen bør gælde alle efter-

lønsmodtagere, uanet deres arbejdssted.

Danske Regioner er positivt indstillet overfor, at regeringen tilskynder incitamenter

for efterlønsmodtagere til at blive på arbejdsmarkedet i sundhedsvæsenet og der-

med bidrager til at afvikle nogle af de akutte udfordringer, som sundhedsvæsenet

står overfor.

3F og BUPL støtter op om forslaget, men giver udtryk for, at tiltaget udvides såle-

des, at modregningen fjernes generelt og i hvertfald for faggrupper, hvor der er

mangel på arbejdskraft.

3F foreslår yderligere, at beløbsgrænsen for den i forvejen bestående regel om lem-

peligt fradrag i efterlønnen op til en beløbsgrænse på 42.275 kr. (2023 niveau) sæt-

tes op eller helt fjernes. Som minimum bør reglen om, at et medlem ikke kan få ef-

terløn for en måned, hvis medlemmet har haft mere end 128 faktiske arbejdstimer i

måneden og i stedet vil den almindelige mindsteudbetalingsregel på 14,8 timer pr.

måned finde anvendelse.

BUPL foreslår, at en generel afskaffelse af modregning i efterløn skal evalueres ef-

ter en periode på 3 år, hvorefter det vil være muligt at lave mere eksakte beregnin-

ger af tiltagets effekt på arbejdsudbud og indtægter/udgifter.

Kommentar: Forslagene fra DA, 3F og BUPL ligger uden for aftalen af 23. fe-

bruar 2023 mellem regeringen og Danske Regioner vedrørende en akutplan for sy-

gehusvæsenet herunder bl.a. om at afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og

2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren. Forslagene kan

derfor ikke imødekommes.

Bemærkninger til lovforslaget

FH henviser til forslaget til § 74 e, stk. 6, 2. pkt., hvoraf fremgår:

”Det er en betin-

gelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet.”

Derudover fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, side 13: ”Det foreslås

som et nyt stk. 6, 2. pkt., at det vil være en betingelse, at medlemmet skal være

overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet.

Det betyder, at et medlem, som overgår til efterløn og arbejder fleksibelt i en stil-

ling inden for sundhedsvæsenet, ikke vil blive fritaget for fradrag for arbejde. Dette

for at undgå en tilskyndelse til, at flere vil overgå til efterløn for at benytte sig af

fritagelsen for fradrag for arbejde.”

Imidlertid fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget, side

17: ”Forslaget

betyder videre, at for medlemmer, hvor et ansættelsesforhold omfattet af § 74 e,

stk. 6, er påbegyndt efter 1. januar 2023 men forud for overgangen til efterløn til og

L 116 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

med den 30. juni 2023, vil det alene være merarbejde, der ikke vil medføre fradrag

i efterlønnen.”

Hvis der ønskes indført en overgangsregel, bør dette fremgå af loven og ikke kun

af lovforarbejderne. Derudover kan det bekymre, om reglen vil skabe et incitament

til at opsige et eksisterende ansættelsesforhold og derefter indgå et nyt.

Kommentar: De citerede afsnit relaterer sig dels til hovedreglen i lovforslaget til §

74 e, stk. 6, 2. pkt. og dels til perioden fra og med 1. januar 2023 til og med 30.

juni 2023, hvor lovforslaget har tilbagevirkende kraft, jf. forslaget til § 2, stk. 2.

Hensigten er, at der skal ske en sidestilling mellem medlemmer, som i den nævnte

periode måtte være i beskæftigelse og herefter overgår til at arbejde fleksibelt sam-

tidig med at vedkommende modtager efterløn og medlemmer, som har trukket sig

tilbage på efterløn, men som påbegynder ny ansættelse i sundhedsvæsenet. Der

fremgår således allerede en overgangsregel af lovforslagets § 2, stk. 2.

FH anfører yderligere, at det fremgår af forslaget til § 74 e, stk. 6, 3. pkt., at:

”Frita-

gelse for fradrag i efterløn omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, regionsdre-

vet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale, i praksissektoren, arbejde inden

for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører

opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen

gælder både arbejde inden for psykiatrien og somatikken. Fritagelsen omfatter også

arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er udført af

ansatte hos private leverandører.

Af bemærkningerne

på side 5 fremgår: ”Forslaget omfatter alt arbejde i sundheds-

væsenet uanset hvilken funktion, pågældende medarbejder udfører.”

På side 6 i lovforslaget fremgår følgende: ”Der forventes herunder fastsat nærmere

regler om fastlæggelsen af de relevante arbejdsgivere/-pladser samt definition af

medarbejdere i sundhedsvæsnet og krav til dokumentation heraf.”

Af side 14 fremgår: ”Forslaget betyder overordnet set, at alt arbejde på f.eks. et of-

fentligt sygehus, i en privat lægepraksis eller på et kommunalt plejehjem uanset

hvilken funktion, pågældende medarbejder udfører, vil blive fritaget for fradrag i

efterlønnen.”

FH er bekymret for, at der med overstående formuleringer, bliver fastsat regler på

bekendtgørelsesniveau om, at bestemte arbejdsfunktioner ikke er omfattet af fra-

dragsfritagelsen. FH mener, at det skal præciseres

–

hvilke kriterier der opstilles

for, hvilke medarbejdere/arbejdsfunktioner der ikke er omfattet.

Kommentar: Det er ikke hensigten, at der på bekendtgørelsesplan skal ske en be-

grænsning af, at bestemte arbejdsfunktioner ikke vil blive omfattet af den foreslå-

ede regel for fritagelse for fradrag i efterlønnen for arbejde i sundhedsvæsenet.

Formålet med de citerede afsnit er tværtimod at understrege, at det er alt arbejde

inden for sundhedsvæsenet, som beskrevet i forslaget til § 74 e, stk. 6, 4. pkt., jf.

også anvendelsen af ordet ”alt” i den foreslåede

bestemmelse.

L 116 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

DA anfører, at det bør præciseres, om forslaget også omfatter ansatte i vikarbu-

reauer. Herudover forudsætter DA, at ansatte på eksempelvis friplejehjem og ikke

offentlig hjemmepleje, er omfattet af forslaget.

Kommentar: Det fremgår af forslaget til ny § 74 e, stk. 6, 6. pkt., at fritagelsen

også omfatter arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser,

som er udført af private leverandører. Det fremgår af de specielle bemærkninger til

bestemmelsen, at forslaget betyder, at personer, der er ansat hos en privat leveran-

dør (f.eks. et vikarbureau), og i medfør heraf leverer sundhedsydelser til kommuner

eller regioner, også vil være fritaget for fradrag. Der vurderes således ikke at være

behov for yderligere præcisering af indholdet af bestemmelsen.

DAK anfører, at forslaget vil medføre en vis manuel administrativ opgave for a-

kasserne. Der er derfor vigtigt, at ordningen og de krav, der knytter sig til den, vil

blive fastsat i underliggende regler, og at disse bliver så enkle og administrerbare

som muligt. Det er herunder vigtigt, at a-kasserne kan lægge erklæringen fra ar-

bejdsgiveren om, at arbejdet er omfattet af fritagelsen for fradrag, til grund for ad-

ministrationen af ordningen

–

uden at skulle efterprøve, om arbejdsgiveren har ud-

ført en korrekt vurdering af, om arbejdet er omfattet af fritagelsen.

DAK forudsætter, at der vil blive udarbejdet en tilsvarende arbejdsgivererklæring

til brug for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023-2024 som den, der blev udarbejdet til

covid-19- og Ukraineordningen.

Kommentar: Det er tanken, at de administrative regler vil blive udarbejdet i over-

ensstemmelse med det af DAK anførte.

DAK peger på, at det fremgår af de almindelige bemærkninger,

at ”Det forventes

videre fastsat regler om, at erklæringen vil skulle indsendes første gang, efterløns-

modtageren efter den 1. juli 2023

–

lovens foreslåede ikrafttræden

–

indberetter ar-

bejde som ansat i sundhedsvæsnet. Da det foreslås, at loven skal have tilbagevir-

kende kraft fra og med den 1. januar 2023, vil erklæringen også skulle omfatte be-

skæftigelse i perioden 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023.”

DAK bemærker, at der også vil kunne forekomme situationer, hvor et medlem på

efterløn

–

der har arbejdet i sundhedsvæsenet i perioden fra 1. januar-30. juni 2023

–

efter den 1. juli 2023 ikke søger om efterløn eller er ophørt med at arbejde inden

for sundhedsvæsenet. DAK mener ikke, at dette medlem

skal ”udelukkes” fra frita-

gelsen for fradrag, alene på grund af formuleringen af, hvornår medlemmet skal

indsende erklæringen.

Kommentar: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er enige heri, og lov-

forslagets bemærkninger er tilpasset i overensstemmelse hermed.

DAK peger videre på, at det følger af bemærkningerne, at a-kasserne efter lovens

ikrafttræden den 1. juli 2023 vil skulle foretage en regulering af den udbetalte efter-

løn i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023. DAK

mener ikke, at der er tale om en regulering, men en efterbetaling af for lidt udbetalt

L 116 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

efterløn. DAK går desuden ud fra, at det kun skal ske en efterbetaling, hvis med-

lemmet efterfølgende indsender en erklæring fra arbejdsgiveren til a-kassen.

Kommentar: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er enige heri og peger

på, at dette allerede fremgår af de specielle bemærkninger, jf. lovforslagets § 2,

stk. 2, om lovforslagets tilbagevirkende kraft, hvoraf det fremgår, at

”Det

betyder

videre, at medlemmet vil få efterbetalt efterløn for denne periode svarende til det

fradrag i efterlønnen, der vil være foretaget på grundlaget af arbejdet i sundheds-

væsenet. Forslaget betyder videre, at en efterlønsmodtager, som i perioden fra og

med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 er påbegyndt et arbejde, som

er omfattet af § 74 e, stk. 6, vil få efterreguleret efterlønsudbetalingen for perioden

således, at der ikke foretages fradrag i efterlønnen for arbejde inden for sundheds-

væsnet.” Teksten bliver tilrettet således, at det vil fremgå, at der er tale om en ef-

terbetaling og ikke en efterregulering.

Danske Regioner mener, at der er behov for en præcisering af bemærkningerne, så

det tydeligt fremgår, at fritagelsen omfatter alle funktioner på offentlige sygehuse.

Kommentar: Det fremgår allerede af lovteksten til § 74 a, stk. 6, 4. pkt., at fritagel-

sen omfatter ”…

alt arbejde på offentlige sygehuse, regionsdrevet lægevagt og

præhospitalt ambulancepersonale, i praksissektoren, arbejde inden for den kom-

munale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver un-

der regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg.”

Det fremgår videre af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse, at ”For-

slaget betyder, at alle områder af praksissektoren vil være omfattet. Med begrebet

praksissektoren forstås følgende områder, som er reguleret af overenskomst mel-

lem Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt en for de pågældende grupper for-

handlingsberettiget forening: Praktiserende speciallæger, alment praktiserende læ-

ger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, praktiserende

tandlæger og tandplejere.”

Der er således tale om en helt entydig definition af fritagelsesmuligheden, så der

burde ikke forekomme nogen form for tvivl hos arbejdsgiverne.