Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 116:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 26.04.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen, er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Jeg vil gerne bede om ro i salen. De sidste, der ikke skal være her, bedes forlade salen, så vi kan høre ordføreren tale. Tak for det.

Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal i dag tale om det her lovforslag, som er en del af en udmøntning af en aftale, man har lavet med Danske Regioner. Det er jo næppe nogen hemmelighed, at vi har haft nogle udfordringer i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet har også stået i nogle meget ekstraordinære omstændigheder gennem længere tid, og derfor har der været behov for at sætte ind på en lang række områder.

Det er den aftale, som regeringen og sundhedsministeren indgik med Danske Regioner i februar, så vidt jeg husker. Som et element i det siger man, at medarbejdere, som er gået på efterløn, men som ønsker at tage en ekstra tørn i sundhedsvæsenet, skal være velkomne, og med det her lovforslag fjerner vi modregningen i efterlønnen, så man, om man så må sige, ikke bliver straffet for at yde den ekstra indsats, som vi håber at flere vil yde.

Vi haft lignende ordninger tidligere, både da vi modtog ukrainere, som havde brug for, at vi fik alle folk af huse, og under corona. Og nu har vi altså igen i 2023 og 2024 et forslag om at fjerne modregningen i efterlønnen, hvis man er i sundhedssektoren – og det er vel at mærke både den regionale og kommunale sundhedssektor, uanset om det er offentlige eller private hospitaler. Hvis man leverer sundhedsydelser til kommuner eller regioner, er man også omfattet, og så vil man, om man så må sige, blive belønnet ved ikke at blive modregnet i efterlønnen, hvis man vælger at arbejde, mens man modtager efterløn.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Tak, hr. formand. Tak for ordet. Vi har et sundhedsvæsen, der er voldsomt udfordret. Vi har krise i sundhedsvæsenet, og hver uge pibler der flere historier frem i medierne om de udfordringer, der er at slås med, og frem for alt mangler der personale rundtomkring.

Så derfor hilser vi det velkommen, at vi som led i akutpakken for sundhedsvæsenet nu også giver mulighed for, at efterlønsmodtagere i de kommende år kan bidrage i sundhedsvæsenet uden at blive modregnet i deres efterløn. Det skulle gerne motivere mange flere til at tage en ekstra tørn i sundhedsvæsenet og hjælpe i forhold til den mangel på arbejdskraft, der er.

For os i Venstre har det været rigtig vigtigt, at man ved alle former for arbejde får mulighed for at undgå at blive modregnet i efterlønnen. Det er rigtig vigtigt for os, at man ikke skal opleve, at man bliver straffet økonomisk for, at man yder en ekstra indsats, og for, at man giver en hjælpende hånd i den situation, der er i sundhedsvæsenet.

Netop i den sammenhæng er det supervigtigt, at det er en bred vifte af arbejde i sundhedsvæsenet, det gælder, altså både på de offentlige sygehuse, på udvalgte private sygehuse, i praksissektoren, i den kommunale sundheds- og ældrepleje og også, når man er ansat af en privat leverandør, så vi giver alle disse grupper den her mulighed. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre, og jeg byder velkommen til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne.

Tak, formand. Med det her forslag anerkender vi seniorerne som den ressource, de er, og vi giver arbejdsduelige efterlønsmodtagere et incitament til at bidrage der, hvor det giver allermest mening. Sundhedsvæsenet er ramt, og vi er udsatte, når vores behandlingssystem ikke fungerer optimalt. Det skal vi håndtere, og lovforslaget her er et positivt tiltag i den henseende. Det kan ikke betale sig ikke at tage hånd om udfordringerne, og jeg synes, det er værd at hæfte sig ved det, som jeg ikke kan se som andet end en positiv afledt effekt, nemlig at mennesker, der endnu har meget og måske ovenikøbet til tider mest at byde på, får mulighed for at bringe deres kompetencer i spil på en måde, der er til glæde og gavn for os alle, inklusive for dem selv. Vi ved, hvordan det er et bidrage meningsfyldt til samfundet, og at det er forbundet med livsglæde. Alle har behov for, at nogle har brug for dem, og vi har brug for efterlønnerne. Det har vi ikke bare her, men i det hele taget.

Vi har haft en lang periode, synes jeg, hvor efterlønnerne er blevet talt ned. Vi har godt nok talt om det grå guld, men vi har også talt om det som noget, der på et eller andet tidspunkt skal ud af arbejdsmarkedet. Sådan ser jeg ikke på det. Vi har hyldet alle de nyuddannede, og det er kun dejligt, men der er jo også noget træls ved nyuddannede. Der er næsten ikke noget værre. De har tre problemer. For det første kan de huske, hvad de har lært. Det er problematisk for os, der er lidt oppe i alderen. For det andet kommer de med ny viden, hvilket kan være virkelig træls, og for det tredje er det dem, der har livet foran sig, hvilket vi andre jo på det nærmeste ikke har længere.

Jeg tror dog, at de fleste ved, at det giver noget i det øjeblik, hvor dem med erfaring sætter sig sammen med de nyuddannede, hvor de mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i meget lang tid, sætter sig i samme rum som de nyuddannede og ikke bare sidder og siger, at det har de prøvet, men rent faktisk lytter til nye tanker, nye idéer, ny viden og dermed kombinerer det med den erfaring, man har, når man har været et sted i 40 år.

Det er ikke så lang tid siden, jeg var ovre ved Senior Erhverv i Odense og sad sammen med 50 mennesker, der supergerne ville i gang. De syntes stadig væk, de havde meget at byde på, og der var især en, der fortalte en historie, som ramte mig. Han havde været direktør, han havde været chef, i mange, mange år, og han søgte i virkeligheden bare job som lagermedarbejder, for han syntes, det kunne være superdejligt stadig væk at have nogle timer og være en del af noget. Men det job kunne han ikke få, medmindre han slettede tingene på sit cv. Så der har vi altså et menneske, der skal lyve sig selv dårligere for at få lov til at gøre en indsats. Det synes jeg er ærgerligt.

Det handler det her lovforslag jo i virkeligheden slet ikke om, men måske gør det alligevel. For måske opdager vi de gange, hvor vi rækker ud til dem, vi har brug for, hvor meget de i virkeligheden kan, og det ville være rigtig positivt, hvis det, når vi nu har opdaget det, også fik betydning efter det her lovforslag. Det her er jo et af flere initiativer i aftalen, der er indgået med Danske Regioner med henblik på at afhjælpe de aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet, og lad os nu honorere den aftale og den arbejdskraft på en måde, der kan betale sig for alle. Moderaterne siger ja, og vi siger også tak.

Tak for det, og vi siger tak til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Lovforslaget flytter lidt på to forskellige udfordringer. Det giver noget ekstra i lommen til folk, som er på efterløn, og det skaffer noget ekstra arbejdskraft til sundhedssektoren, hvor der jo i den grad er brug for den. Det er to gode formål, vi her gør lidt ved.

Jeg lægger dog mærke til, at FH i deres høringssvar siger, at det derudover ville gøre en stor forskel, hvis regionale og kommunale arbejdsgivere også ville gøre arbejdet attraktivt ved at give samme overenskomstmæssige pension som til de øvrige ansatte. Der er en forskelsbehandling, som jeg ikke forstår, og som jeg synes man skulle gøre noget ved i samme omgang.

Jeg kan også se, at både 3F og BUPL støtter lovforslaget, men de giver udtryk for, at det her tiltag skal udvides, sådan at modregningen fjernes generelt og da i hvert fald på de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det synes jeg er en god pointe fra 3F og BUPL. Jeg kan også se, at 3F kommer med et høringssvar, hvor de foreslår, at beløbsgrænsen i den i forvejen bestående regel om lempeligt fradrag i efterlønnen op til en beløbsgrænse på 42.275 kr. sættes op eller fjernes. Det er et forslag, som SF støtter, og SF støtter også selve lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Forslaget, vi skal behandle i dag, udmønter aftalen om en akutpakke for sygehusvæsenet indgået af regeringen og Danske Regioner den 23. februar 2023. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Danmark har en akut mangel på sundhedspersonale, herunder sygeplejersker og sosu-assistenter med flere. Derfor vil jeg gerne benytte min taletid til at takke alle de gode medarbejdere, som knokler dag og nat for at passe på os alle sammen. Det skal I have tak for! Uden jer ville vores samfund ikke kunne hænge sammen.

I 2030 kan vi risikere at mangle 16.000 sæt hænder i hjemmeplejen, hvis ikke vi lykkes med at uddanne flere. Det er et skræmmende tal, og det er et tal, som kræver handling. Sagen er bare den, at vi mangler hænder flere steder i samfundet, og derfor vil jeg påpege Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar, hvor det problematiseres, at fritagelsen for fradrag for arbejde i efterlønnen bør gælde alle efterlønsmodtagere uagtet deres arbejdssted.

Når det er sagt, er vi i Danmarksdemokraterne tilfredse med, at forslaget vil øge incitamentet til, at personer på efterløn vil vende tilbage til arbejdsmarkedet. I forslaget fremgår det bl.a., at man vil afskaffe modregning i efterløn 2023 og 24 for medarbejdere i sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren. På den måde kan sundhedspersonalet, der vender tilbage til arbejdsmarkedet fra efterløn, bidrage til at afvikle aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet. På den baggrund støtter Danmarksdemokraterne forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så siger vi tak til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg blev uddannet i 2016 og har siden da arbejdet med beskæftigelsesområdet det meste af tiden og fra meget forskellige stole. Jeg har set mennesker komme på førtidspension, seniorførtidspension, efterløn, folkepension, seniorpension og nu også Arnepension. Området er meget varmt politisk, og partierne står nærmest i kø for at få vores foretrukne model gennemført. I Liberal Alliance er vi heller ikke nogen undtagelse. Området er jo vigtigt for de fleste mennesker og fylder meget i statens budgetter. Til jer, der måtte være interesseret, kan I kigge forbi vores hjemmeside og se vores forslag »FriPension«.

Med mine faglige briller har jeg altid undret mig over, hvorfor vi bygger videre oven på dette store system med flere ordninger, fordi vi ikke er tilfreds med de eksisterende. Summa summarum er, at en af de store årsager til, at det er svært at finde en one size fits all-model, er, at mennesker ikke alle sammen ønsker det samme i deres livs efterår, og nogle rammes af omstændigheder, som kan påvirke de oprindelige planer. Derfor mener jeg, at vi bør indrette et mere fleksibelt system, som i højere grad vil give borgeren ejerskab til og indflydelse på deres kommende pensionstilværelse.

Personligt har jeg det i hvert fald ikke særlig fedt med at se den svingende udvikling og usikkerhed i at overlade skæbnen for min alderdom til, hvem der måtte sidde her i lokalet om 30-40 år. Vi bør beholde en alderdomspension, som vi i dag kender som folkepension. Det tror jeg heldigvis også de fleste af os er enige i.

Derudover bør vi have en velfungerende ordning til dem, der rammes af sygdom, nedslidning eller øvrige omstændigheder, som påvirker deres arbejdsevne i sådan en grad, at selvforsørgelse ikke er mulig. Har man et ønske om at arbejde videre efter at have nået folkepensionsalderen, skal man heller ikke straffes økonomisk. Det indgår også i et forslag, vi behandler senere her i dag.

Det her forslag omhandler dog hverken folkepension eller pension, som er givet til folk med meget begrænset arbejdsevne; det omhandler en pension, som sammen med Arnepensionen trækker raske mennesker ud af arbejdsstyrken på det offentliges regning, som vi nu gerne vil have ind igen. Vi frygter, at der vil kunne opstå situationer, hvor en nuværende person i beskæftigelse vil have et incitament til at gå på efterløn, eftersom vedkommende vil have mulighed for at kunne modtage efterløn, samtidig med at man modtager løn for sit arbejde. Det vil ikke være hensigtsmæssigt.

Vi er overbevist om, at der er behov for en langt mere langsigtet løsning. I Liberal Alliance går vi ind for at afskaffe efterlønnen. Vi skal have en mere fleksibel løsning, og konkret foreslår vi som sagt fri pension, som vil give folk fleksibilitet til selv at beslutte sig for, om de vil trække sig tidligere end folkepensionsalderen, eller om de vil arbejde længere og bruge midlerne til andre prioriteter i livets efterår.

Vigtigst er dog, at vi får lavet en grundig gennemgang af vores pensionssystem, så det er økonomisk holdbart og kan give bedre muligheder for folk til at vælge forskelligt igennem livet og tage ejerskab til deres fremtid. Om end jeg godt kan rose tilgangen til at skabe et incitament til at tage et arbejde, især på et område, hvor vi i stor grad mangler arbejdskraft, støtter Liberal Alliance ikke forslaget. Ordningen giver favorable vilkår til mennesker, som ikke er for syge eller nedslidte, men derimod mennesker, som selv har valgt at forlade arbejdsmarkedet, og det er ikke retfærdigt i forhold til deres medborgere, som arbejder på almindelige vilkår. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Hvordan finder vi en vej til at få flere arbejdstimer ind i sundhedsvæsenet? Det gør vi med det her forslag. Så vi suspenderer fradraget for arbejde i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet. Der er tale om både en række offentlige tilbud samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Det er vel at mærke inklusive psykiatrien og det somatiske område. Det er tiltrængt!

Man kunne godt påstå, at det her kunne være et skråplan, altså at man giver særlige vilkår til raske mennesker, som kan arbejde, og at ordningen omkring efterløn kan skabe de forkerte incitamenter. Men der ligger en rigtig stor opgave foran sundhedsvæsenet: Der er personalemangel, der er en coronapukkel, som der skal arbejdes af på, og vi taler om 2 år. Så der er tale om en helt ekstraordinær situation, og vi mener, at de positive elementer overhaler de udfordrende elementer. Det er ovenikøbet et eksempel, man måske kan huske på til en anden gang med andre brancher, som måske kan komme i lignende situationer, hvor der opstår alvorlige efterspørgsel efter arbejdskraft.

Danske Regioner har også haft forslaget til behandling, og her har Konservative stemt for, og det agter vi naturligvis at følge op på her. Så meldingen herfra er et ja til forslaget.

Tak for det. Og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak, formand. Jeg synes, der er blevet sagt mange gode ting i forhold til at støtte det her lovforslag. Tak for præsentationen af det også. Vi støtter, og jeg vil måske vælge at bruge nogle ord på det her med, at vi mangler hænder i vores sundhedsvæsen.

Jeg tror, de fleste slet ikke er i tvivl om, at vi mangler hænder, både i vores sundhedsvæsen, men også generelt på plejecentre, hospitaler og sundhedshuse, sådan kunne man fortsætte listen. Og der er det her jo slet ikke tilstrækkeligt, i forhold til hvad det er, der er brug for, og der synes vi, at det er vigtigt, at vi arbejder videre, og at vi rent faktisk laver en handlingsplan, sådan så det ikke kun er her og nu, at vi reagerer på det og prøver at se, om man kan få flere til at løfte nogle af de her vitale opgaver. Og i den handlingsplan for, hvordan vi når frem til det, mener vi, det er helt åbenlyst, at vi skal se på et lønløft, og at vi skal se på at sikre ligeløn.

Vi bliver nødt til at tage det alvorligt, når vi ser, at der er alt for mange, som vælger at sige op, og som ikke fortsætter med at løfte de helt vitale opgaver for vores fælles velfærd, og så også se på de rekrutteringsproblemer, der er, både når folk stopper, fordi de går på pension, eller fordi de siger op og vælger et andet arbejde. Så det er noget af det, som vi selvfølgelig vil fortsætte med i den videre kamp, og det synes jeg var vigtigt lige at adressere, så vi ikke kommer til at lyde, som om vi med det her forslag nu løser problemet med rekruttering til vores sundhedsvæsen. Men vi støtter det.

Tak for det. Og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten, og jeg byder velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand, og tak til dem, der før mig lige har gennemgået, hvad lovforslaget jo handler om.

Jeg tror, jeg vil starte med at sige, at jeg deler nogle af de samme overvejelser, som Konservative præsenterede heroppefra, i forhold til hvad der kan være af udfordringer, men også hvad der er af fordele ved det her lovforslag. Jeg tror, vi alle sammen kan se den enorme mangel, der er på kollegaer til vores ansatte i vores sundhedsvæsen. Det er jo sådan set en udfordring, vi har rigtig, rigtig mange steder i vores samfund, og derfor synes jeg egentlig også, det er vigtigt at holde fast i, at det her lovforslag naturligvis konkret handler om vores sundhedsvæsen, men at det jo er en udfordring, som vi kommer til at arbejde med i det her Folketing af mange omgange.

Derfor glæder vi os også i Radikale Venstre til rent faktisk at diskutere de her udfordringer på en bredere palet med regeringen fremadrettet, så vi reelt kan gøre noget ved, at vi simpelt hen mangler mennesker til at udføre alle de opgaver, som vi gerne vil. For det handler jo ikke kun om, at vi mangler folk og gode kollegaer i vores sundhedsvæsen. Vi mangler dem også rigtig, rigtig mange andre steder for at løse alle de opgaver, som vi har brug for.

Vi kommer heller ikke i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi rent faktisk har kollegaer nok til at finde løsningerne på det. Og der er så mange gode grunde til at sørge for, at de dygtige måske lidt mere gråhårede medborgere, vi har derude, rent faktisk har lyst til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

Jeg tror, mange af os kan huske, hvordan det var at blive ansat på sit første fuldtidsjob, efter man var færdiguddannet. Ligesom ordføreren for Liberal Alliance nød jeg i hvert fald, at der faktisk var nogle, der havde noget erfaring, der var lidt ældre, og som kunne fortælle mig, hvordan tingene fungerede. Og derfor giver det jo rigtig god mening, at vi sørger for, at der er gode muligheder for at blive.

Så med de ord vil jeg sige, at hos Radikale Venstre ønsker vi i hvert fald at støtte lovforslaget, men vi glæder os også rigtig meget til at se på, hvordan vi rent faktisk kan sørge for flere dygtige kollegaer hele vejen rundt i vores samfund. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til Katrine Robsøe fra Radikale Venstre, og jeg byder velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. I Danmark betaler vi høje skatter. Derfor er det også rimeligt at forvente, at hvis man bliver syg, får man selvfølgelig en god og hurtig behandling. For Dansk Folkeparti er det helt centralt, at Danmark til enhver tid har et sikkert og trygt sundhedsvæsen.

Men vi står over for massive udfordringer. Vores sundhedsvæsen er under pres, og der er behov for, at vi handler hurtigt. Den helt store udfordring er manglen på personale. Med forslaget her får efterlønnere et økonomisk incitament til at træde til. Det vil gøre det muligt, at sundhedspersonale med fordel kan vende tilbage til arbejdsmarkedet fra efterløn og bidrage til at afhjælpe de problemer, som vores sundhedsvæsen står over for. Det vil gavne både sundhedspersonalet og patienterne, da det vil mindske presset på sundhedsvæsenet.

Sundhedspersonale i hele Danmark har i flere år råbt op om, at de løber for stærkt, og at de ikke har tid til at klare deres arbejdsopgaver. Det er vi nødt til at lytte til. Vi er nødt til at kigge alle steder for at finde de bedste løsninger. Vi er nødt til at kigge på langsigtede løsninger, men vi kan ikke vende det blinde øje til, at der også er et akut behov for løsninger, der kan gøre en forskel allerede nu. Derfor er det her lovforslag fornuftigt. At give personer på efterløn en mulighed for at vende tilbage til sygehusene, skaber jo ikke kun tryghed for personalet, men også for patienterne og for deres pårørende, og derfor støtter vi forslaget. Men vi mener ikke, at det kan stå alene. Der skal langt flere løsninger på bordet for at afhjælpe de problemer, vi er i. Og vi mener sådan set heller ikke, at vi kan vente på alle mulige kommissioner, men at vi er nødt til at komme i gang hurtigt.

Helt generelt vil jeg også sige, at der er behov for, at vi gør langt mere på vores arbejdsmarked for at fastholde seniorer med positive virkemidler – ikke med pisk, men med mere gulerod. Hvis vi i Danmark var lige så god til at beskæftige vores seniorer, som man er i nogle af vores nordiske nabolande, så ville titusindvis flere danskere være på arbejdsmarkedet, og det ville være en meget positiv ting både for samfundet og for statskassen, men også for mange aktive mennesker, der ville komme til at passe godt ind på vores arbejdsmarked, der hungrer efter mere arbejdskraft.

Men Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Hvad man vælger at stemme til det her lovforslag, kommer jo an på, hvordan man ser præmissen. For hvis man vælger at tage præmissen, at vi har brug for sygeplejersker og sundhedspersonale, ja, så giver det rigtig god mening – det gør det – men hvis man kigger bagud og siger, at vi så nu vælger at sige til folk, vi har sagt var for nedslidte til at være på arbejdsmarkedet, alle dem, der skulle have en måde at komme ud af arbejdsmarkedet på, at I kan få lov at komme tilbage på arbejdsmarkedet, mod at vi ikke modregner jer for den ydelse, vi har brugt som undskyldning for, at I ikke kunne være på arbejdsmarkedet før, så er det jo selvfølgelig, det bliver lidt mudret.

Som udgangspunkt støtter vi naturligvis forslaget. For i Nye Borgerlige anerkender vi, at man stadig har for travlt med at sende sunde og raske mennesker uden for arbejdsmarkedet med en hastighed, som ikke kan følge med den udvikling, man har behov for i arbejdsstyrken, primært inden for velfærdsområderne. Der er nogle bekymringer i forhold til, hvem der kan få lov, og hvem der ikke kan få lov, og jeg køber også ind på Liberal Alliances problemstilling med, at der simpelt hen er nogle, der kan spekulere i det at få en offentlig ydelse og samtidig gå på arbejde uden at blive modregnet. Det er jo en præmis, som man bliver nødt til at anerkende, uanset hvor stor en fortaler man er for Arnepensionen, Arnepluspensionen eller efterlønnen.

Vi har sendt alt for mange mennesker uden for arbejdsmarkedet, som kunne arbejde, og nu beder vi de samme mennesker om at komme ind og give en hånd med igen. Den sidste del er vigtig, for vi mangler dem, og det her er lidt – og det er nu med risiko for at få formanden på nakken – som at pisse for at holde sig varm. Jeg er ked af at se, at vi har sendt så mange mennesker ud uden fra Folketingets side at have tænkt lidt mere langsigtet på at sørge for den velfærd, vi i årevis har vidst at vi nu ville komme til at mangle personale inden for, og at det først er nu klokken to minutter i tolv, vi reagerer, lidt i panik, og helt sikkert på den dyreste måde, vi kan gøre det på, men helt faktuelt også et nødvendigt tiltag.

I Nye Borgerlige kommer vi naturligvis til at støtte det her forslag, men jeg håber også, at det åbner øjnene i Folketingssalen for, at vi skal til at gentænke, hvor mange exitter fra arbejdsmarkedet vi egentlig har tænkt os at der er, uden at tænke på, at velfærden også skal fungere, når de ældre generationer bliver større end de yngre. I Nye Borgerlige støtter vi forslaget.

Tak for det. Jeg giver ordføreren medhold i, at det ikke er et ord, vi bruger. Man kunne jo sige »tisse for at holde varmen«.

Men vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, og derfor skal jeg nu give ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og også tak for jeres bemærkninger fra forskellig hånd undervejs i behandlingen af lovforslaget.

Det her lovforslag udspringer af en aftale om en akutpakke for sundhedsvæsenet, som regeringen indgik med Danske Regioner tilbage i februar. Som flere ordførere har været inde på, bunder det i et behov for personale i vores sundhedsvæsen. Det er helt afgørende, at vi får løftet den udfordring, sådan at trygheden i vores sundhedsvæsen kan være intakt.

Med lovforslaget giver vi efterlønsmodtagere et ekstra incitament til at bidrage til indsatsen i sundhedsvæsenet, og det er bare ét ud af mange initiativer i aftalen, som skal afhjælpe de aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet og bl.a. bidrage til at nedbringe ventetiderne for os alle.

Samtidig er det jo også et element ud af flere, der gør det mere attraktivt for seniorer at bidrage på arbejdsmarkedet. Det vender vi tilbage til ad flere omgange. For vi ønsker fra regeringens side, at det kan lade sig gøre og er attraktivt for vores seniorer i det omfang, man kan og vil, at bidrage på arbejdsmarkedet. Derfor bliver det også et ud af flere initiativer, der understreger den værdifulde ressource, som vores seniorer har, den dyrebare viden, der ligger her, og den erfaring, som kommer arbejdsmarkedet til gode. Derfor lægger det sig i en slipstrøm af andre forslag, som vi også kommer tilbage til, om bl.a. at afskaffe modregning i folkepensionen.

Samlet set giver det gode muligheder for, at det er attraktivt at fortsætte med at arbejde som senior, og bidrager samtidig til, at vi har flere hænder på et arbejdsmarked, der virkelig har brug for dem. Tusind tak til partierne for behandlingen af forslaget. Jeg ser frem til den videre proces.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg har et spørgsmål, som også er blevet rejst i høringssvarene, som drejer sig om, at det skal præciseres, hvad det er for nogle kriterier, der stilles op for, hvilke medarbejdere og arbejdsfunktioner der ikke er omfattet. Det vil jeg bare spørge om ministeren har tænkt sig skal ske, og om ministeren kan bekræfte, at det ikke på bekendtgørelsesniveau er blevet fastsat, hvilke bestemte arbejdsfunktioner der ikke bliver omfattet af fradragsfritagelsen.

Ministeren.

Vi har lavet en ordning, som forhåbentlig gør det nemt at gennemskue, om man er omfattet. De arbejdspladser, der er omfattet, er alt arbejde på offentlige sygehuse, i praksissektoren, for den kommunale sundheds- og ældrepleje og på relevante privathospitaler. Her kan der opstå et ekstra pres for at skaffe arbejdskraft i tiden, hvor arbejdet med at nedbringe ventelisterne står på, og det bidrager det her til. Man er også omfattet, hvis man er ansat hos en privat leverandør, der leverer de her sundhedsydelser til kommunerne eller regionerne.

Det er arbejdsløshedskasserne, der kommer til at administrere ordningen. Det er også dem, der i forvejen administrerer efterlønsudbetalingerne, og derfor kan man kontakte sin a-kasse, hvis man er i tvivl.

Fru Victoria Velasquez.

Okay. Vil det så være dem, der afgør det, eller vil de skulle spørge ministeriet, hvis der er tvivl i forhold til det? Jeg kan også godt forstå, at der kan være lidt usikkerhed omkring det, fordi vi jo før har set nogle ordninger, f.eks. under corona, i forhold til hvem der kunne få fradrag eller ikke kunne få fradrag, hvor der blev sagt, at der ville være en bred tilkendelse, men det var ikke det, alle oplevede. Så jeg kan faktisk godt forstå, at der er noget usikkerhed her. Vil ministeren opklare på det?

Ministeren.

Ja, men det er jo heldigvis ikke en ministers opgave at vurdere enkelttilfælde. Det har vi gode folk til, både i ministeriet og i a-kasserne, og så er det jo en ordning, vi har testet af før.

Men man skal som sagt henvende sig i sin a-kasse, hvis man er i tvivl.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.