Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Spørgsmål 71
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
15. maj 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 115
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om
elforsyning og selskabsskatteloven. (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Spørgsmål 71
Det fremgår på side 21 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2. maj 2023, jf. L 115 –
bilag 2, at ministeriet anser anlæggenes eksisterende gæld som ”sunk costs”, fordi ejerne
af anlæggene vil hæfte for denne gæld ved en eventuel konkurs, og den eksisterende
gæld derfor ikke er medtaget i anlæggenes reservationspris i beregningerne. Er det rigtigt
forstået, at lovforslaget ifølge ministeriet vil indebære, at eksisterende gæld bør betragtes
som »sunk cost« for selskabernes ejere? Hvis ja, er det så efter ministerens opfattelse
almindelig praksis, at investorer i infrastrukturanlæg bør betragte deres investering som
»sunk cost«?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
På udvalgets vegne
Rasmus Horn Langhoff
formand
1/1