Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2709515_0001.png
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
Opsummering af analyse fra Dansk Fjernvarme
20-03-2023
Dansk Fjernvarme har fået advokathuset Bruun & Hjejle til at udarbejde en
”øko-
nomisk vurdering af nogle af konkurrencemodellens sandsynlige virkninger”.
Ifølge rapporten
bygger vurderingen primært på økonomisk teori og oplysninger i det fremsatte
lovforslag. Herudover har Bruun & Hjejle inddraget Klima- Energi og Forsy-
ningsministeriets præsentation fra forligskredsen d. 9. februar 2023.
I rapporten konkluderes konkurrenceudsættelsen kan forventes at:
1. Øge forbrændingsanlæggenes kapacitetsudnyttelse fra de nuværende 85-90%
til tæt på 100%.
Det skyldes, ifølge Bruun og Hjejle, at et kommercielt anlæg har økonomisk
gevinst ved at udnytte den fulde kapacitet. Dertil anføres, at anlæggene har
mulighed for at importere affald fra udlandet idet der er underkapacitet i ud-
landet, og at
”danske anlæg står godt i den internationale konkurrence fordi de tjener
penge på både el og varme, mens langt de fleste anlæg i EU kun producerer el”.
2. Øge importen af forbrændingsegnet affald betydeligt.
Det skyldes, ifølge Bruun og Hjejle bl.a., at de danske forbrændingsegnede af-
faldsmængder falder med 30 pct. frem mod 2030, at kapacitetsudnyttelsen sti-
ger,
jf. ovenfor,
samt at import af affald udgør
”en god og potentielt bedre forretning
end dansk affald”.
Her antages det konkret, at udlandets betalingsvillighed vil
være 50-100 kr. højere end den gennemsnitlige danske pris, der antages at være
500 kr.
3. Markedsprisen på forbrændingsegnet affald øges til importprisens niveau, der
historisk har været højere end den danske gennemsnitspris.
Det skyldes, ifølge Bruun og Hjejle, at konkurrenceudsættelsen vil ændre pris-
fastsættelsen fra i dag at være sat efter hvile-i-sig-selv princippet, til fremover
at være
”fri prissætning”,
hvilket tilsiger at prisen svarer til importprisens niveau,
der antages højere end den gennemsnitlige danske pris,
jf. ovenfor.
4. Øge forbrugerprisen på forbrænding af affald i Danmark.
Det omfatter, ifølge Bruun og Hjejle, en prisstigning på forbrænding af affald,
jf. ovenfor.
Dertil en effekt på affaldsvarmepris, der afhænger af anlæggenes nu-
værende varmepris. Det lægges til grund, at prisen på affaldsvarme fremover
svarer til det kommende VE-prisloft.
5. Skade affaldsanlæggenes incitamenter til at investere i CO
2
-fangst.
Det skyldes, ifølge Bruun og Hjejle, at
”lovforslaget efterlader stor usikkerhed om den
fremtidige regulering”.
Herunder usikkerhed om hvorvidt der fremover vil blive
indført yderligere afgifter.