L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om oversendelse af de 25 notitser angående affaldsaftalen, som aftalekredsen har fået

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet

Miljøministeriet

14. Følsomhedsanalyse af konsekvensvurdering

13-03-2023

Udbudsmodellen er et centralt element i implementeringen af Klimaplanen. Ud-

budsmodellen baserer sig bl.a. på, at kommunerne skal udbyde det forbrændings-

egnede affald til forbrænding. Dermed skal affaldsforbrændingsanlæg fremover

konkurrere om at tiltrække affald.

Konkurrenceudsættelsen skønnes at medføre, at anlæg, der ikke er konkurrence-

dygtige, og dermed rentable, vil lukke. Det kan ske umiddelbart i forlængelse af

konkurrenceudsættelsen eller løbende, hvis det er muligt for anlægget at reducere

det samlede tab ved at opretholde driften. Der vil således gradvist ske en kapaci-

tetstilpasningen i takt med at anlæggene nedslides,

jf.

Notits 2. Konsekvensvurdering af

ny organisering af affaldsforbrændingssektoren.

For at skønne over effekterne af konkurrenceudsættelsen har det været nødven-

digt at foretage en række antagelser om udviklingen i bl.a. de danske markedsfor-

hold, udenlandske priser, effektiviseringsmuligheder og fremtidige investeringer.

Hertil skønnes datagrundlaget for de nuværende affaldsanlæg mangelfuld, hvorfor

beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Endelig er der besluttet en

række gennemgribende ændringer af affaldssektoren, der ligger uden for erfarings-

område, ligesom konkurrenceudsættelsen i sig selv er en gennemgribende æn-

dring,

jf.

Notits 2. Konsekvensvurdering af ny organisering af affaldsforbrændingssektoren.

Beregningsforudsætninger

Det er i beregningerne antaget, at anlæggene forbrænder alt det danske forbræn-

dingsegnede affald for dernæst at fylde resterende kapacitet op med importeret af-

fald. Dertil forudsættes det, at anlæg øger deres udnyttelsesgrad som følge af kon-

kurrenceudsættelsen, samt sætter deres varmepris svarende til det kommende VE-

prisloft for at øge indtjening.

Under de nuværende forudsætninger, hvor aftale om styrket affaldstilsyn og aftale

om grøn skattereform ikke er medregnet, skønnes der samlet set med betydelig

usikkerhed en reduktion på 0,6 mio. ton affald til forbrænding, svarende til 80 pct.

af importen i 2030. Imidlertid kan det ikke forudsættes, at udbudsmodellen vil in-

debære, at kapaciteten løbende tilpasses den videre udviklingen i de danske af-

faldsmængder, som vil blive reduceret fx som følge af skærpet affaldstilsyn, de æn-

drede rammevilkår som fx grøn skattereform eller såfremt markedet og udlandet

udvikler sig anderledes end skønnet. Den danske kapacitet vil i høj grad afhænge

af de danske værkers konkurrencekraft ift. udlandet, mens den danske affalds-

mængde vil påvirkes af bl.a. tiltag målrettet forebyggelse og genanvendelse.

Det betyder, at det lægges til grund, at initiativer, der øger affaldssortering, herun-

der

Opfølgende aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi,

alt andet

lige vil reducere mængden af dansk forbrændingsegnet affald, og dermed frigive

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om oversendelse af de 25 notitser angående affaldsaftalen, som aftalekredsen har fået

Side 2 af 4

effektiv kapacitet og øge importen. Omvendt vil initiativer, der reducerer kapacite-

ten som fx konkurrenceudsættelsen, alt andet lige reducere importen, givet at de

danske affaldsmængder aftages, inden der importeres.

Miljøstyrelsen har beregnet, at

Opfølgende aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi 2022

vil reducere den danske forbrændingsegnede affaldsmængde

med ca. 300.000 tons affald i 2030. Det vil skabe fri kapacitet hos anlæggene, som

skønnes fyldt op med importeret affald, hvorfor importen stiger,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Konsekvenser af konkurrenceudsættelsen før/efter

aftale om styrket affaldstilsyn

i 2030

Nationale mængder forbrændingseg-

net affald

(mio. tons)

Mængder før styrket tilsyn

Mængder efter styrket tilsyn

2,65

2,35

Skønnede importerede mængder

efter konkurrenceudsættelse

(mio. tons)

0,15

0,4

Anm.: KEFM beregninger. Angivet i 2023-priser og afrundet i 50 tusindere.

Importeret affald skønnes på nuværende tidspunkt i 2030 at indeholde mere fos-

silt affald end det danske affald. Det betyder, at lavere danske mængder forbræn-

dingsegnet affald umiddelbart skønnes at øge importen af affald, og derved samlet

set øge de nationale udledninger givet den samme konkurrencedygtige kapacitet.

Det skal dog bemærkes, at øget udsortering også påvirker brændværdi og afgifts-

grundlag, hvorfor udsortering kan have betydning for profitten af affaldsforbræn-

ding.

Reduktioner af affaldsvarme, som følge af lavere affaldskapacitet i Danmark,

skønnes at medføre et skift til VE-kilder i fjernvarmesektoren, og dertil et mindre-

provenu for staten fra energi- og CO

-afgifter. Dertil kommer, at reduktion i for-

brændingskapacitet kan medføre tab for kommunerne, bl.a. i form af strandede

omkostninger. Endeligt skønnes konkurrenceudsættelsen at medføre, at hushold-

ninger og erhvervs samlede omkostninger til affald og varme reduceres som følge

af, at ineffektive værker lukker,

jf.

Notits 2. Konsekvensvurdering af ny organisering af af-

faldsforbrændingssektoren.

Følsomheder

Der er foretaget en følsomhedsberegning af hhv.

importprisen, niveau for VE-

prisloft, effektivisering og strandede omkostninger,

jf. tabel 2.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om oversendelse af de 25 notitser angående affaldsaftalen, som aftalekredsen har fået

Side 3 af 4

Tabel 2

Konsekvenser for kapacitet, statsfinanser og CO2-udledning ved konkurrenceudsættelsen i 2030

(2023-priser)

Reduktion i affald til

forbrænding

(Pct.)

Samlet / Importeret

Effekt af konkurrenceud-

sættelse

Importtakst,

330 kr.

Importtakst,

620 kr.

VE-prisloft,

60 kr.

VE-prisloft,

80 kr.

Lavt skøn for

effektivitetsforbedring

Højt skøn for

effektivitetsforbedring

Lavt skøn for restgæld ved

konkurs

Højt skøn for restgæld ved

konkurs

-15 / -80

-20 / -100

-5 / -15

-20 / -90

-10 / -40

-20 / -100

-5 / -35

-15 / -80

-0,6

-0,8

-0,1

-0,7

-0,3

-0,8

-0,3

-0,6

-effekt

(mio. ton)

Økonomiske konsekvenser

(mio. kr.)

Stat*

-450

-550

-50

-500

-150

-550

-200

-450

Kom-

mune

-300

-400

-50

-350

-200

-500

-250

-450

Hushold-

ninger

700

950

400

900

550

600

700

Er-

hverv

350

500

200

450

300

350

Negativ

Skygge-

pris

(kr. pr.

ton)

Anm.: KEFM beregninger. Angivet i 2023-priser og afrundet til 50 mio. Det antages, at tiltaget er før Grøn

Skattereform og opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi 2022,

hvorfor effekterne heraf ikke er medregnet. Effekterne i 2030 er ift. et 2030-scenarie uden

konkurrenceud-

sættelse.

*Provenu er angivet i priser og ikke i niveau.

Importpris

Importprisen skal forstås som udlandets betalingsvillighed. En lavere importpris

betyder, at danske anlæg kan få mindre for at forbrænde udenlandsk affald og gør

derfor, at en mindre del af den danske kapacitet er konkurrencedygtig internationalt.

Det er særligt usikkert at skønne over udviklingen i udlandets betalingsvillighed.

Det skyldes bl.a. usikkerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder

forbrændingsegnet affald. Det antages pba. nuværende skøn for priser, at import-

prisen vil være mellem 330 og 620 kr. Der er umiddelbart i effektvurderingen an-

taget en importpris på 480 kr.

Hvis importpris i stedet er 330 kr. skønnes det umiddelbart, at der ikke vil blive

importeret affald i 2030,

jf. tabel 2.

Ved en importpris på 620 kr. skønnes kapaci-

tetstilpasning at være mere begrænset, således at import kun reduceres med 20 pct.

i 2030.

VE-prisloft

VE-prisloftet har betydning for, hvor meget forbrændingsanlæggene kan få for

deres affaldsvarme, og dermed hvor profitabelt det er at forbrænde affald. Ved et

lavere VE-prisloft vil forbrændingsanlæggene kunne overvælte færre omkostnin-

ger til fjernvarmekunderne, således at færre anlæg vil kunne konkurrere med ud-

landet.

Niveauet for prisloftet fastsættes efter det billigste VE-alternativ, hvilket der

endnu ikke er foretaget en endelig vurdering af. Der er antaget et VE-prisloft på

godt 70 kr./GJ inkl. afgifter pba. en foreløbig vurdering fra Energistyrelsen.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om oversendelse af de 25 notitser angående affaldsaftalen, som aftalekredsen har fået

Side 4 af 4

Ved et VE-prisloft på 60 kr. skønnes den danske kapacitet reduceret yderligere,

hvilket medfører at 90 pct. af import skønnes reduceret i 2030. Ved et VE-prisloft

på 80 kr. skønnes importen reduceret med 40 pct. i 2030,

jf. tabel 2.

Effektivitetsforbedring

Effektiviseringspotentialet har betydning for, hvor stor en del af den danske kapa-

citet, der skønnes at være konkurrencedygtig. Et højere effektiviseringspotentiale

vil medføre, at flere anlæg er mere konkurrencedygtige, og dermed vil forventes

en lavere kapacitetstilpasning som følge af konkurrenceudsættelsen. Effektivise-

ringspotentialet dækker over bl.a. muligheden for etablering af røggaskondensato-

rer og øget anvendelse af uudnyttet kapacitet.

I effektvurderingen antages det, at anlæg uden røggaskondensering kan øge deres

varmeproduktion ved at installere røggaskondensering. Dertil antages det, at anlæg

kan hæve deres udnyttelsesgrad fra 90 til 99 pct. Der er dog betydelig usikkerhed

forbundet ved at skønne over, hvor meget anlæggene kan effektivisere.

Såfremt anlæg ikke kan øge deres udnyttelsesgrad, vil konkurrenceudsættelsen ikke

medføre, at det enkelte anlæg kan forbrænde mere affald, og dermed er den effek-

tive danske kapacitet i udgangspunktet lavere. Hvis udnyttelsesgraden ikke kan

øges, skønnes det, at Danmark ikke vil importere affald i 2030,

jf. tabel 2.

Såfremt

de mindst effektive anlæg i tillæg til at øge deres udnyttelsesgrad og installere røg-

gaskondensering kan reducere deres løbende driftsomkostninger til 600 kr. per ton

affald, skønnes der en mindre kapacitetstilpasning, hvilket medfører, at import kun

reduceres med 35 pct. i 2030.

Restgæld ved konkurs (strandede omkostninger)

Der er er stor forskel på, hvor gældsatte de enkelte anlæg er, og deraf hvor meget

restgæld, der ikke vil kunne tilbagebetales ved en potentiel konkurs.

I effektvurderingen er det antaget, af nedlukningerne sker blandt anlæg med rest-

gæld svarende til det gennemsnitlige anlægs restgæld. Det er dog særligt usikkert at

skønne over anlæggenes restgæld ved konkurs, da det i praksis vil afhænge af, hvil-

ken konkrete anlæg der lukker.

Såfremt nedlukningerne antages at ske blandt de 25 pct. mindst gældsatte anlæg,

skønnes de kommunale udgifter 50 mio. kr. lavere i 2030. Tilsvarende vil nedluk-

ninger blandt de 25 pct. mest gældsatte anlæg resulterer i en merudgift hos kom-

munerne på ca. 150 mio. kr. i 2030,

jf. tabel 2.