Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2709507_0001.png
[Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet]
Besvarelse af spørgsmål fra SF
10. februar 2023
SF har forud for FK møde d. 9. februar 2023 stillet følgende spørgsmål:
1)
Aftalen taler om en kontrolleret nedlukning, og der er en målsætning om reduk-
tion af mængder og CO2-udslip. Det må være et krav til en ny model, at den sik-
rer disse målsætninger herunder beskriver mekanismer, der sikrer, at man kommer
tilbage på sporet hvis der ikke sker reduktioner som forudsat. Aftalen nævner mil-
jøkrav (som i alle tilfælde skal skærpes jfr. s. 12 i aftalen) og i givet fald afgifter
som styringsmidler. Det er dog ikke oplagt at det er tilstrækkeligt. Hvordan doku-
menteres det, at miljøkrav og afgifter sikrer den nødvendige kapacitetstilpasning?
Svar:
Det fremgår af Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, at
såfremt KL’s model ikke kunne godkendes, er aftalepartierne enige, om at der au-
tomatisk iværksætttes en løsning i form af en udbudsbaseret model, hvor anlæg-
gene skal konkurrere om affaldet, så det behandles der, hvor det kan gøres mest
miljørigtigt, bedst og billigst. For at opnå, at det er de meste miljørigtige anlæg,
som lukker som følge af konkurrencen, er aftalepartierne enige om at stramme de
gældende miljøkrav til forbrændingsanlæggene.
Der gennemføres frem mod december 2023 stramningen af miljøkrav, som følger
af EU-regulering. Dette er beskrevet i
notits 3.
Hovedelementerne i lovforslaget er
1) Udbudspligt: kommuner skal udbyde det forbrændingsegnede affald.
2) Anlæggene skal selskabsgøres for at sikre armslængde mellem kommune
og anlæg.
3) Kommunerne skal fortsat være majoritetsejere.
4) De eksisterende lån kan videreføres i KommuneKredit, men kommunerne
skal opkræve en markedskonform garantiprovision fra anlæggene.
5) Der implementeres tilsyn med kommunernes udbud, for at undgå strategi-
ske udbud.
Sideløbende har forligskredsen været forelagt forslag til en ændring af prisloftet på
affaldsvarme (nyt VE-prisloft). VE-prisloftet vil begrænse anlæggenes mulighed
for at hæve affaldsvarmepriserne for fx at blive mere konkurrencedygtige på af-
faldsmarkedet og vil binde flere anlæg end i dag ift. deres varmepriser. Dette er
beskrevet i
notits 6.
Den kapacitetstilpasning og reduktion af CO2-udledningerne, der følger af, at an-
læggene skal konkurrere om affaldet, er beskrevet i
bilag 2.
Umiddelbart er det vurderingen, at udbudsmodellen understøtter den CO2-reduk-
tion, som blev lagt til grund med aftalen. Regeringen vil i 2024 vende tilbage med
en afrapportering af afgiftsanalysen, hvor forligskredsen vil kunne tage stilling til,
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om oversendelse af de 25 notitser angående affaldsaftalen, som aftalekredsen har fået
Side 2 af 5
om der vurderes at være behov for supplerende tiltag for at sikre en yderligere ka-
pacitetstilpasning og CO2-effekt.
2)
I KL-sporet var det et dobbelt krav at miljømæssigt dårligste og de dyreste luk-
kede – hvordan sikres det også imødegået med konkurrenceudsættelsen?
Svar:
Der henvises til
notits 3.
3)
Forbrændingsanlæg der leverer varme kan ikke bare lukke jfr. varmeforsynings-
loven. Hvordan sikres varmeforsyningen? Og er der sikkerhed for at forbrugerne
ikke bare kommer til at betale for lukninger gennem højere varmepris?
Svar:
Der henvises til
notits 5.
4)
Aftalen skriver ikke meget om det, men det er helt afgørende at affaldsforbræn-
dingsanlæg får mulighed for at investere i CCS/U. Her er investeringshorisonten
lang, og risikerer et anlæg at lukke efter fx 5 eller 10 år vil investeringen næppe
komme til at ske. Hvordan sikrer modellen at der bliver en reel mulighed for at in-
vestere i CCS/U? (Problemet eksisterer også selvom der gives tilskud fx via et
CCS/U-udbud til teknologien).
Svar:
Rammerne for CCUS er beskrevet i
notits 4.
5)
Hvordan skal konkurrencen lukke de miljømæssigt dårligst anlæg, når de stram-
ninger af miljøkravene (BAT-krav), der er undervejs, var kommet uanset hvad?
Svar:
Der henvises til
notits 3.
6)
Modellen skal føre til 0,14 mio. ton CO2 reduktion og vil ud fra en gennem-
snitsbetragtning af den nuværende gæld kunne forventes at føre til strandede om-
kostninger på 4-5 mia. kr. Kan man opnå større CO2-reduktioner i sektoren på
andre og billigere måder?
Svar:
Der henvises til
notits 2. konsekvensvurdering af ny organisering affaldsforbrændings-
sektoren.
Det bemærkes desuden, at de 0,14 mio. ton CO
2
refererer til en beregning af kapa-
citetstilpasningen til de danske mængder
før
Klimaplanens initiativer om øget ud-
sortering,
jf. Klimaplan 2020.
Med Klimaplanen blev det skønnet, at initiativerne
samlet set vil reducere CO
2
-udledninger med 0,7 mio. ton i 2030. Skønnet på de
0,14 mio. ton CO
2
kan derfor ikke sammenlignes med konsekvenserne af konkur-
renceudsættelsen, da der i KF22 er taget højde for effekten af den øget udsorte-
ring.
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om oversendelse af de 25 notitser angående affaldsaftalen, som aftalekredsen har fået
Side 3 af 5
Der er i forbindelse med lovforslaget blevet udarbejdet et konsolideret effektskøn
af konkurrenceudsættelsen pba. KF22,
jf. Klimaplan 2020.
Her skønnes konkurren-
ceudsættelsen at indfri reduktionerne fra Klimaplanen. Såfremt konkurrenceud-
sættelsen ikke gennemføres vil det således betyde, at de skønnede CO
2
-reduktio-
ner ikke indfries, og dermed vil CO
2
-udledningerne umiddelbart stige med 0,6
mio. ton i 2030. Der henvises til
notits 2. konsekvensvurdering af ny organisering affalds-
forbrændingssektoren
for en gennemgang af effektskønnet.
7)
Affaldsenergi leverer i dag ca. en fjerdedel af fjernvarmen. Hvilke virkninger
kan det forventes at få for udrulningen af fjernvarme i naturgasområderne, at ca. 8
pct. af den nuværende fjernvarmeproduktion, som ovenikøbet er den billigste
fjernvarmeform, skal lukkes inden 2030? Hvad er den alternative varmekilde på
kort sigt?
Svar:
Det vil være individuelt for det enkelte fjernvarmeområde, hvad der er mest
fordelagtigt, såfremt et affaldsforbrændingsanlæg lukker. Det er vurderingen at af-
faldsvarmen kan erstattes af en kombination af geotermi, overskudsvarme, sol-
varme, varmepumper eller biomasse. Det er desuden i beregningerne lagt til
grund, at varmeprisen svarer til VE-prisloftet. Det betyder, at det således er lagt til
grund, at anlæg, der kan konkurrere med VE-alternativer umiddelbart fortsætter
deres produktion. Omvendt skønnes det, at anlæg, der ikke kan konkurrere med
VE-alternativer, vil reducere deres produktion. Dermed må det alt andet lige anta-
ges, at kapacitetstilpasningen samlet set vil medføre lavere varmepriser,
jf. også no-
tits 2.
8)
Kan man risikere, at modellen vil føre til endnu mere forbrænding i Danmark
med mere CO2-udledning som konsekvens? (når importen nu alligevel ikke kan
begrænses).
Svar:
Der henvises til
notits 2. konsekvensvurdering af ny organisering affaldsforbrændings-
sektoren
Det bemærkes hertil, at affald betragtes som en vare, der bevæger sig frit og på
tværs af grænserne. Derfor er forbrændingsegnet affald også omfattet af samme
EU-regler for handel og transport som øvrige varer. Det vil således være i strid
med EU-reguleringen at forhindre handel med forbrændingsegnet affald på tværs
af grænserne. Det vil ligeledes være i strid med EU-regler at indføre krav, regler
eller økonomiske restriktioner, der de facto fører til importbarrierer, og dermed en
konkurrencefordel for dansk affald.
De samlede udledninger fra affaldsforbrænding afhænger dels af mængden af af-
faldsforbrænding, dels af affaldssammensætningen. Øget udsortering af plastik vil
således reducere CO
2
-indholdet i restaffaldet, mens øget udsortering af biogent af-
fald vil øge CO
2
-indholdet i restaffaldet. Det er på nuværende tidspunkt lagt til
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om oversendelse af de 25 notitser angående affaldsaftalen, som aftalekredsen har fået
Side 4 af 5
grund pba. KF22, at de danske affaldsmængder har et større indhold af biogent
affald sammenlignet med udlandet.
9)
Hvordan skal et anlæg i løbet af de næste år at kunne låne til investeringer i
CO2-fangst, når der er er 30 pct. risiko for, at anlægget skal gå konkurs inden
2030?
Svar:
Der henvises til
notits 2. konsekvensvurdering af ny organisering affaldsforbrændings-
sektoren, notits 3. miljøkrav på affaldsforbrændingsanlæg
og
notits 4. CO2-fangst på affalds-
forbrændingsanlæg under udbudsmodellen.
10)
KL har meldt ud, at kommunerne vil holdes skadesløse. Hvordan kan man
forvente, at kommunerne vil stille nye garantier for lån til anlæg, hvor 30 pct. efter
planen skal gå konkurs? Hvad er planen, hvis kommuner nægter at stille nye ga-
rantier, fordi de vurderer, at det er for risikofyldt?
Svar:
Med udbudsmodellen har anlæggene mulighed for at videreføre eksisterende
lån i KommuneKredit, mod, at affaldsforbrændingsanlæggene betaler en markeds-
mæssig garantiprovision til kommunen. Det er en betingelse jf. lov om Kommu-
neKredit, at kommunerne stiller en garanti for lån.
Det er op til den enkelte kommune, om kommunen ønsker at stille garantier til
nye lån. Kommunen skal i så fald opkræve en markedskonform garantiprovision,
som skal afspejle den risiko, som kommunen påtager sig ved at stille garanti. Mar-
kedskonforme garantiprovisioner og lånevilkår medvirker til, at nye lån afspejler
risikoen ved investeringerne, og at der tages sunde investeringsbeslutninger.
Idet tilfælde, der skulle opstå en situation, hvor en kommune ikke ønsker at stille
garanti for et anlæg, vil anlægget kunne afsøge mulighederne på det private låne-
marked.
Såfremt det ikke her er muligt at opnå finansiering, vil anlægget skulle overveje om
anlægget kan videreføres. Såfremt det ikke er tilfældet vil kommunen skulle plan-
lægge og gennemføre en kontrolleret nedlukning af affaldsforbrændingsanlægget
med henblik på at minimere et eventuelt kommunalt tab og fastholde forsynings-
sikkerheden.
Der er hertil ifm. indgåelse af klimaplanen afsat en pulje på 200 mio. kr. til at
dække strandede omkostninger. Forligskredsen har været forelagt forslag til ud-
møntning. Såfremt puljen viser sig ikke at være tilstrækkelig, indkaldes aftalekred-
sen til at drøfte en forøgelse af puljen.
Der henvises i øvrigt til
notits 7 om lån i forbrændingssektoren.
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om oversendelse af de 25 notitser angående affaldsaftalen, som aftalekredsen har fået
Side 5 af 5
Mundtligt spørgsmål fra forligskredsmøde d. 9. februar 2023
11)
Hvad er CO2-lækagen af udbudsmodellen og er den anderledes end CO2-læ-
kagen ved KL’s model?
Svar:
Udlandets produktion af forbrændingsegnet affald skønnes at være upåvir-
ket af Danmark. Det betyder, at en reduktion i dansk import af forbrændingsegnet
affald ikke skønnes at reducere de samlede mængder af forbrændingsegnet affald i
udlandet.
På den baggrund må det formodes, at en reduceret import af forbrændingsegnet
affald til Danmark, vil medføre øget affaldsforbrænding i udlandet. Det gælder
uanset hvilket instrument der anvendes til at reducere mængden af forbrændt af-
fald i Danmark.
Lækageeffekten vil afhænge af, hvordan affaldet anvendes i udlandet. Såfremt af-
faldsforbrænding i udlandet bruges til energiproduktion, kan den øgede affaldsfor-
brænding i udlandet evt. fortrænge fossile brændsler. I Danmark vurderes den alt-
overvejende at fortrænge vedvarende energi i 2030. Det er på nuværende tids-
punkt ikke muligt, at skønne for den samlede effekt heraf.
Der vurderes ikke, at være forskel på evt. CO
2
-lækage ved reduceret import som
følge af udbudsmodellen eller KL’s model.