Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 - endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Lån i affaldsforbrændingssektoren
10. februar 2023
Der er spurgt ind til kommunernes mulighed for at stille garanti ved anlæggenes lån.
Svar
Nedenstående løsning blev forelagt forligskredsen i forbindelse med forligskreds-
møde d. 12. september 2022.
Med Klimaplanen var der enighed om følgende:
”Affaldsforbrændingsanlæggenes eksisterende kommunale lån i KommuneKredit vil kunne fortsætte
til udløb under forudsætning af, at de lever op til gældende regler for kommunal garantistillelse,
herunder betaling af en markedskonform garantiprovision. Det er en forudsætning for låneordningen,
at den ikke giver anledning til indsigelser fra EU-Kommissionen vedrørende statsstøtte. Regeringen
vil i dialog med EU-Kommissionen understøtte, at kommunernes lån kan fortsætte til udløb. Såfremt
det viser sig, at forudsætningen falder, drøftes håndteringen heraf i aftalekredsen.”
”Nye lån optages på markedsmæssige vilkår med mulighed for kommunal garantistillelse mod beta-
ling af en markedskonform garantiprovision.”
Med lovforslagets implementeres følgende:
Der vil i forbindelse med lovforslag om ny organisering af forbrændingssek-
toren sikres hjemmel til, at kommuner kan garantere for affaldsforbrændings-
anlægs lån mhp. at eksisterende lån kan forblive i KommuneKredit.
Det gøres eksplicit i lovgivningen, at en kommune, der yder garanti for lån,
skal opkræve en markedsmæssig garantiprovision, både for eksisterende og
nye garantier.
Der stilles ikke krav om udligning af en eventuel historisk betinget fordel for-
bundet med, at lånene i KommuneKredit på tidspunktet for låneoptag kan
have haft en rentefordel relativt til kommercielt indgåede lån, idet der kan
argumenteres for, at en sådan eventuel fordel ikke vil udgøre ny statsstøtte,
som der er pligt til at ændre eller anmelde til Kommissionen.
Kommunerne vil fortsat kunne stille garanti for nye lån, som optages på det
private lånemarked mod betaling af en markedskonform garantiprovision
Det bemærkes hertil, at Klimaplanens aftale om, at nye lån skal optages på markeds-
vilkår ikke reguleres med indeværende lovgivning.
Den foreslåede løsning er således i tråd med Klimaplanen.