Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Baggrund om KL-modellen
10. februar 2023
Der er spurgt ind til arbejdet med KL-modellen, der lå forud for udbudsmodellen.
Svar:
I
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, 2020
var aftalepartierne enige
om at anmode KL om at udarbejde en konkret plan for tilpasning af kapaciteten i
forbrændingssektoren. Aftalen stiller en række krav til planen, bl.a. at den skal
sikre, at det er de miljømæssigt dårligste og mindst effektive anlæg, der lukker. Det
følger endvidere af aftalen, at planens overholdelse af kriterierne skulle kunne
godkendes af den relevante myndighed under hensyn til principper om arms-
længde og under hensyn til opfyldelse af de øvrige kriterier.
Myndighederne modtog KL’s plan for tilpasning af forbrændingskapaciteten den
17. december 2020 og foretog sammen med Kammeradvokaten en vurdering af
planen i henhold til de kriterier, der er fastsat i aftalen. Energistyrelsen samlede og
konsoliderede vurderingen med følgende konklusion: ”Energistyrelsen
har samlet og
konsolideret myndighedernes og Kammeradvokatens vurdering af KL’s plan for kapacitetstilpas-
ning af affaldsforbrændingssektoren i henhold til de enkelte kriterier, der fastsættes med den poli-
tiske aftale om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”. På baggrund af de
enkelte vurderinger konkluderer Energistyrelsen, at KL’s plan samlet set ikke kan godkendes.”
Myndighederne orienterede d. 12. februar 2021 forligskredsen om, at KL’s plan ikke
kunne godkendes i henhold til de fastsatte kriterier i aftalen. Derudover afviste flere
af anlæggene at implementere listen, og KL meddelte også, at de ikke ønskede at
genoptage arbejdet med listen. Endelig var der ikke håndtag i aftalen til at håndhæve
en liste. På den baggrund var det konklusionen, at KL’s plan og implementeringen
heraf ikke kunne levere de effekter, som var ønsket med aftalen.
Det følger af aftalen, at såfremt KL’s plan ikke godkendes, er aftalepartierne enige
om, at der automatisk iværksættes en løsning, som baserer sig på, at forbrændings-
anlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor det kan gøres mest
miljørigtigt, bedst og billigst.