Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. maj 2023
J nr.
2023 - 2654
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. maj 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 49 til L 115, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål 49
Det fremgår, at et anlæg fortsat vil have forpligtelse til at levere varme efter en
konkurs, jf. varmeforsyningsloven. I det tilfælde skal en kurator køre anlægget
videre på vegne af fjernvarmekunderne. Har ministeriet regnet på, hvad det vil
betyde for fjernvarmepriserne i de berørte områder?
Svar
Det følger af varmeforsyningsloven, herunder projektbekendtgørelsen, at et anlæg
ikke kan godkendes lukket, hvis varmedistributionsselskabet ikke kan opretholde
sin forsyningspligt ved en lukning.
Det er udgangspunktet, at anlæg som ikke kan klare sig i konkurrencen vil foretage
en kontrolleret nedlukning af anlægget med henblik på at minimere et eventuelt
kommunalt tab og fastholde forsyningssikkerheden. I tilfælde af, at et anlæg står til
at lukke eller gå konkurs vil Energistyrelsen i særlige tilfælde kunne give
dispensation til at hæve det prisloft, der gælder for salg af varme fra
affaldsforbrænding, hvis særlige forhold af hensyn til varmeforsyningssikkerheden
taler for det.
For at Energistyrelsen kan hæve prisloftet for salg af affaldsvarme, skal det
pågældende affaldsforbrændingsanlæg i en dispensationsansøgning dokumentere,
at der i det konkrete tilfælde er særlige forhold af hensyn til
varmeforsyningssikkerheden, der berettiger at prisloftet hæves. Så snart de særlige
forhold af hensyn til varmeforsyningssikkerheden ikke længere er gældende, vil der
ikke kunne opretholdes et hævet prisloft.
Det vil betyde, at anlægget i denne periode vil kunne få højere indtægter fra salg af
affaldsvarme og dermed kunne fortsætte sin drift.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk