Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Spørgsmål 29
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
12. maj 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 115
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om
elforsyning og selskabsskatteloven. (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Spørgsmål 29
Ministeriet oplyste på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den
12. maj 2023, at konsekvenserne ved at udskyde lovforslaget umiddelbart vurderet alene
ville være, at de mulige virkninger ved lovforslaget ville blive tidsforskudt i forhold til
den udskydelsesperiodens længde. Vil ministeren på denne baggrund tage initiativ til,
at forligskredsen drøfter en mulig udskydelse af lovforslaget med henblik på f.eks. at
afdække lovforslagets konsekvenser bedre og/eller at samtænke lovforslaget med det
regeringsudspil om CO2-fangst, som fremlægges senere i år?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
På udvalgets vegne
Rasmus Horn Langhoff
formand
1/1