Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2710337_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. maj 2023
J nr.
2023 - 2654
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 12. maj 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 21 til L 115, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 21
Vil ministeren oplyse, hvilke alternative varmekilder der kan erstatte affaldsenergi i
fjernvarmenet, hvor varmepumper ikke er en mulighed, f.eks. i net som er
dimensioneret til en høj fremløbstemperatur eller er beliggende i de store
byområder?
Svar
Ud over (luft-til-vand) varmepumper er overskudsvarme, geotermi, biomassekedler
mv. alternative teknologier til varmeproduktion, der kan erstatte affaldsvarme i
fjernvarmenet.
Varmepumper vil være en mulighed i alle fjernvarmenet, men lokale forhold som
høj fremløbstemperatur og byområder med tæt bebyggelse og begrænset areal
kan begrænse mulighederne for varmepumper, herunder fordyre en
varmepumpeløsning. Krav om høj fremløbstemperatur forekommer typisk kun i
fyringssæsonen og særligt i perioder med spidsbelastning af fjernvarmenettet.
Dette kan fx imødegås ved en mere decentral varmeproduktion fra fx
varmepumper, en sektionering af fjernvarmenettet for at begrænse størrelsen af
områder der kræver høje temperaturer, og/eller ved en kombination af
varmepumper og biomassekedler eller -kraftvarme, hvor biomasseanlægget
anvendes til at hæve temperaturen fra varmepumperne.
Placering af tekniske anlæg, herunder varmeproduktionsanlæg, er generelt en
udfordring i byområder med tæt bebyggelse og begrænset areal. Dog har større
byområder den fordel, at der ofte også er større overskudsvarmepotentialer og i de
områder, hvor undergrunden tillader det, kan potentialet for geotermi tilsvarende
være større som følge af den storskalafordel, som et stort varmemarked medfører.
Endelig er de fleste større byer i Danmark placeret ved havet, hvorved der generelt
er et potentiale for havvandsvarmepumper i de større byer. Varmepumper der
udnytter havvand, geotermi og overskudsvarme støjer kun meget begrænset,
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvilke alternative varmekilder der kan erstatte affaldsenergi i fjernvarmenet, hvor varmepumper ikke er en mulighed
hvorved der ikke er samme potentielle støjudfordringer i tæt bebyggelse som ved
luft-til-vand varmepumper.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2