Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. maj 2023
J nr.
2023 - 2300
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 161 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 161
Vil ministeren sammenligne de kriterier, som KL-modellen faldt på, med de kriterier
som ministeriets konkurrencemodel baserer sig på, og redegøre for forløbet?
Der henvises til det kommende lovforslag om affaldsforbrændingssektoren.
Svar
Med aftalen om en
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, 2020
var aftalepartierne enige om at anmode KL om at udarbejde en konkret plan for
tilpasning af kapaciteten i forbrændingssektoren. Aftalen stillede en række krav til
planen, herunder krav til kapacitetsreduktion, lovmedholdelighed, samt at planen
skulle sikre, at det var de miljømæssigt dårligste og mindst effektive anlæg, der
lukkede. Det følger endvidere af aftalen, at planens overholdelse af kriterierne
skulle kunne godkendes af den relevante myndighed under hensyn til principper
om armslængde og under hensyn til opfyldelse af de øvrige kriterier.
Myndighederne modtog KL’s plan for tilpasning af forbrændingskapaciteten den 17.
december 2020 og foretog sammen med Kammeradvokaten en vurdering af planen
i henhold til de kriterier, der var fastsat i aftalen.
KL’s plan og myndighedernes vurdering heraf
KL’s plan bestod bl.a. af en liste over anlæg, der skulle lukke, samt beskrivelser
af KL’s forståelse af aftaleteksten i den politiske aftale, tilgang til opgaven og
uddybende afsnit om nogle af de kriterier og rammer, som er fastsat med den
politiske aftale. KL’s liste over anlæg til lukning baserede sig på en
analyserapport udarbejdet for KL af Ea Energianalyse.
Ifm. vurdering af KL’s plan for tilpasning af forbrændingskapaciteten gennemgik
Kammeradvokaten og Statsstøttesekretariatet de juridiske forhold,
Forsyningstilsynet de økonomiske forhold, Miljøstyrelsen de miljømæssige forhold,
og Energistyrelsen vurderede de klima-, energi- og kapacitetsmæssige forhold.
Energistyrelsen havde desuden ansvaret for at samle og konsolidere den samlede
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/4
www.kefm.dk